Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 194
Offentligt
1779463_0001.png
København og Aarhus
6. – 7. juni 2017
REGIONAL UDVIKLING
GENNEM ARKITEKTUR,
NATUR OG KUNST
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
1
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0002.png
Forord
I år fejrer vi 150 året for de diplomatiske rela-
tioner mellem Danmark og Japan. I Statens
Kunstfond har vi valgt at markere jubilæet
ved at stille skarpt på en af de væsentligste
udfordringer, som vi har tilfælles i Danmark
og Japan. Forskellene mellem storbyer og
landdistrikter vokser som følge af globalisering
og urbanisering. Der er presserende behov for
at tænke nyt og for at skabe en balanceret
udvikling, hvor land og by bidrager med hver
deres energi og kvaliteter.
Kunsten og arkitekturen kan være med til at
skabe nye oplevelser og fællesskaber, der kan
styrke lokalsamfundene og skabe vækst uden-
for de store byer. I både Danmark og Japan
arbejder mange kunstnere og arkitekter, i tæt
samarbejde med borgere, foreninger, virksom-
heder og kommuner, på at skabe positiv foran-
dring i yderområderne. Det arbejde vil vi gerne
fra Statens Kunstfonds side støtte op om.
Derfor markerer vi 150 året for de formelle
relationer mellem Danmark og Japan ved
at sætte gang i en ny dialog mellem vores to
lande om, hvordan kunsten og arkitekturen kan
bidrage til at vende udviklingen i regioner, der
er præget af fraflytning og tab af industri og
arbejdspladser.
Denne rapport er en opsamling på to symposier,
som blev afholdt i København og Aarhus den
6. og 7. juni 2017 under overskriften ”Regional
udvikling gennem arkitektur, natur og kunst”.
Her kunne man opleve en række fremragende
japanske og danske eksempler på, hvordan
kunstnere og arkitekter i tæt samarbejde med
lokalsamfundet har skabt ny dynamik, vækst
og fællesskaber. De konkrete eksempler var
afsæt for rundbordssamtaler og en panel-
debat, der diskuterede fremtidige prioriteringer
og indsatser i forhold til at styrke den regionale
udvikling i Danmark. Med denne opsamling, der
findes i en dansk, engelsk og japansk udgave,
ønsker vi at udbrede de mange gode eksempler
og ideer fra de to symposier. Vi håber at det
vil inspirere til nye måder at bringe arkitek-
turen og kunsten i spil i forhold til at skabe
livskvalitet, fællesskaber, vækst og udvikling i
landområderne. Vi håber også, at vi med de to
symposier har været med til at lægge grunden
til endnu flere og endnu bredere samarbejder
mellem kunstnere, arkitekter, borgere, virksom-
heder, foreninger og kommuner om sammen
at gøre en forskel.
En varm tak til de japanske og danske bidrag-
ydere, og til alle deltagerne i de to symposier,
for at have investeret jeres tid i denne afgørende
samfundsdebat.
Kim Herforth Nielsen
Formand, Statens Kunstfonds Legat- og
Projektstøtteudvalg for Arkitektur
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
2
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0003.png
Program
KØBENHAVN
KADK, 6. juni 2017
Velkomst
Lene Dammand Lund, rektor på KADK
AARHUS
Arkitektskolen, 7. juni 2017
Velkomst
Torben Nielsen, rektor på Arkitektskolen Aarhus
Velkommen fra Statens Kunstfond
Kim Herforth Nielsen, formand for Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur
Benesse Art Site Naoshima, Regional Revitalization through Contemporary Art
Soichiro Fukutake, President, Benesse Art Site Naoshima
Islands and Works: Thoughts on 25 years of Creating Works on the Islands of the Seto Inland Sea
Shinro Ohtake, kunstner
The Naoshima Plan
Hiroshi Sambuichi, arkitekt, adjungeret professor ved KADK
Architecture and Environment
Kazuyo Sejima, arkitekt og medstifter af SANAA
En bevidst strategi? Fra vilkårlig til sammenhængende
Christen Obel, formand for det Obelske Familiefond
Arkitekturens værdi
Bjarke Ingels, arkitekt og grundlægger af BIG,
adjungeret professor ved KADK
Hvordan arkitektur, kunst og natur kan bidrage
til regional udvikling
Olafur Eliasson, kunstner
Specifikke potentialer, arkitektur og landskaber
– hvordan filantropi kan skabe forbedringer
Jesper Nygård, direktør, Realdania
Rundbordssamtaler
Afrundende samtale
Kulturminister Mette Bock og moderator
Kent Martinussen, direktør for Dansk Arkitektur Center
Destinationsudvikling
Poul Høilund, arkitekt og medstifter af NORRØN
Hovedstadsudvikling – en håndsrækning fra provinsen
Søren Taaning, kunstner og formand for Statens
Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst
Stedet tæller
Anne Skovbro, filantropidirektør, Realdania
Fra arkæologi til arkitektur – Monumentområdet i Jelling
Kristine Jensen, MAA, MDL, indehaver, Arkitekt Kristine
Jensens tegnestue, adjungeret professor ved KADK
Paneldebat
Kristine Jensen, Poul Høilund, Søren Taaning, Anne
Skovbro. Moderator Kent Martinussen, direktør for
Dansk Arkitektur Center
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
3
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0004.png
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
4
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0005.png
Samtidskunst og
regional revitalisering
Erfaringer fra Benesse
Art Site Naoshima
Benesse Art Site Naoshima er et enestående eksempel på,
hvordan kunst og arkitektur kan skabe udvikling i en region, der
ligger meget langt fra storbyernes vækst og dynamik. Igennem
godt 30 år har den japanske erhvervsmand Soichiro Fukutake
investeret i at skabe vækst og udvikling på den lille japanske ø
Naoshima og naboøerne Inujima og Teshima, som har været
præget af forladt og lukket industri og massiv fraflytning.
Hiroshi Sambuichi, Kazuyo Sejima og Shinro Ohtake er nogle af
de markante arkitekter og kunstnere, der har skabt helt unikke
rammer for at opleve kunst i naturen og tæt sammenvævet
med øernes lokalsamfund. Selvom øerne ligger langt fra de
store metropoler og væksten i Japan, er de blevet internatio-
nale attraktioner, der tiltrækker kunst- og arkitekturinteresse-
rede fra hele verden. På symposierne i København og Aarhus
gav Soichiro Fukutake et indblik i filosofien bag de sidste 30
års arbejde mens Hiroshi Sambuichi, Kazuyo Sejima og Shinro
Ohtake gav en indføring i deres bygnings- og kunstværker på
øerne og deres samarbejde med lokalbefolkningen.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
5
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0006.png
Soichiro Fukutake
President, Benesse Art Site Naoshima
”For at være lykkelige, må vi bo i et lykkeligt
samfund. Intet samfund kan være lykkeligt
uden smil. Kunst kan få os til at smile.”
Soichiro Fukutake præsenterede tre styrende principper
for udviklingen af Benesse Art Site Naoshima og hele
investeringen i at udvikle lokalsamfundene på de japanske
småøer i Seto øhavet:
– ”Use what exist to create what is to be”
– ”Nature is mans best teacher”
– ”Economy is a servant to culture”
Den samlende tanke som Soichiro Fukutake præsente-
rede på symposierne er, at kunsten og arkitekturen kan
bygge bro mellem storbyer og landdistrikter, mellem
fortid og nutid og mellem kapital og kultur.
Fukutake præsenterede tilgangen bag investeringerne i
Naoshima som ”Public Interest Capitalism”, hvor han som
erhvervsleder vælger at investere overskuddet fra sine
forretninger i at skabe en langsigtet positiv udvikling i
det japanske samfund. Økonomien har brug for en større
ramme og mål, mener Fukutake, der fortalte hvordan
investeringerne i Naoshima begyndte som et opgør med
de negative konsekvenser af urbaniseringen og globali-
seringen, hvor landdistrikter i stigende grad bliver tømt
for mennesker og dynamik.
Ved at investere i en række kunstmuseer på øerne, men
også i kunstprojekter, der indtager forladte bygninger i
landsbyer og offentlige bygninger i byerne, har Fukutakes
mål være at skabe en ny platform for dialog mellem en
aldrende lokalbefolkning og yngre mennesker fra stor-
byerne. Fukutake beskrev, hvordan lokalbefolkningen
lever med kunsten og præsenterer den for de besøgende.
Lokalbefolkningen er blevet kunsteksperter, der med stolt-
hed kan vise noget enestående frem. De besøgende får
både en oplevelse af japansk og international samtids-
kunst, og samtidig en forståelse for de mennesker og de
værdier, der findes på netop dette sted på landet i Japan.
Kunst og arkitekturprojekterne på de japanske øer arbejder
alle med de stedbundne kvaliteter i landskabet og byerne,
selv de forladte industrianlæg fra kobberproduktionen
bliver fremhævet og iscenesat på nye måder. Kunsten
og arkitekturen bygger bro mellem historien, nutiden
og de tanker om fremtiden, som kunsten er med til at
fremkalde. Gennem sine investeringer på øerne ønsker
Fukutake at sikre, at alle disse kvaliteter bliver til ressour-
cer for udviklingen fremad. Det store mål er at skabe et
lykkeligere samfund. Som Fukutake udtrykte det, så er
”smilende seniorer” et sikkert tegn på et godt og lykkeligt
samfund, der bygger fremtiden med respekt for værdier
fra fortiden.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
6
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0007.png
Shinro Ohtake
Kunstner
”Jeg har altid svært ved på forhånd at
lave modeller af mine værker. Jeg snakker
med mennesker, jeg finder ting på stedet,
folk bringer mig ting, som de gerne vil
have med.”
Den japanske kunstner Shinro Ohtake præsenterede en
række af de værker, som han har skabt på øerne henover
de sidste 25 år, bl.a. de såkaldte Art House Projects, hvor
kunstnere og arkitekter får mulighed for at transformere
eksisterende huse i landsbyer til kunstværker eller gallerier.
Ohtake har bl.a. skabt et badehus på Naoshima, der
viderefører den japanske tradition for lokale badehuse, og
som samtidig er et totalkunstværk. Som Ohtakes øvrige
art houses er badehuset i høj grad skabt af materialer og
genstande, der er fundet lokalt, og har karakter af affald
eller efterladenskaber fra tidligere tiders industri, kultur
og byggeri. Ohtake beskrev, hvordan lokalbefolkningen
både har været medskabere af værkerne og efterføl-
gende har taget dem til sig som udtryk for deres fælles
historie og nutid. Som sådan er Ohtakes værker et lev-
ende eksempel på filosofien om at arbejde med stedets
særlige kvaliteter og bygge bro mellem det lokalt unikke,
den lokale befolkning og mennesker fra storbyen.
Hiroshi Sambuichi
Arkitekt, adjungeret professor ved KADK
”Jeg modtager budskaber, der er
firehundrede år gamle, og formidler dem
videre til fremtidige generationer.”
Hiroshi Sambuichi præsenterede sit kunstmuseum på
øen Inujima og Naoshima Hall, der er en form for
multifunktionelt forsamlingshus, hvor man kan mødes
om alt fra badminton til teater. Fælles for de to byggerier
er et meget nøje arbejde med det Sambuichi kalder ”the
moving materials” – vinden, solen og vandet. Sambuichi
undersøger nøje de lokale vejrforhold, geografien og
klimaet, og hvordan man i den traditionelle byggeskik har
bygget huse og hele byer, der fungerer optimalt i forhold
til det lokale klima. De undersøgelser og erfaringer er
afsæt for en moderne arkitektur, hvor køling, belysning
og opvarmning sker med et minimum af teknologi.
Sambuichis arkitektur viser, hvordan man kan skabe en
moderne bæredygtig arkitektur ved at lære af naturen
og ved at videreformidle alle de erfaringer, der er samlet
i den lokale byggeskik.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
7
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0008.png
Kazuyo Sejima
Arkitekt og medstifter af SANAA
”Jeg plejede at tænke at lige linjer er det
normale i en bygning. Måske er det ikke
sådan.”
Kazuyo Sejima og Ryue Nishizawa er partnere
og grundlæggere af arkitektvirksomheden SANAA.
Kazuyo Sejima præsenterede færgeterminalen på
Naoshima, et kunstmuseum på Teshima og en række
art house projects på Inujima. Sejima beskrev, hvordan
arkitekturen er udviklet med en forståelse for landskabet
og lokalsamfundet. Hovedgrebet i færgeterminalen er
et stort og lavt tag, der lægger sig over de ventende
biler uden at skygge for landskabet bag. Nishizawas
kunstmuseum på Inujima fremstår som en vanddråbe,
der lægger sig i landskabet. Igennem en hel række af Art
House Projects viste Sejima, hvordan arkitekterne både
har arbejdet med inspiration fra den lokale arkitektur,
med lokale materialer og i stadig stigende grad også
med at skabe nye rammer for lokale fællesskaber.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
8
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0009.png
København
Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering (KADK)
6. juni 2017
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
9
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0010.png
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
10
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0011.png
Christen Obel
Formand for det Obelske familiefond
”Større donationer som byggeprojekter
kræver en anden grad af involvering og
vi indgår næsten altid i en tæt dialog
samtidig med, at vi er optaget af at
bevare armslængden.”
Christen Obel præsenterede Det Obelske Familiefond og
dens indsats ud fra visionen “en kvalificeret, helhjertet
indsats for fremtiden”. Fonden støtter primært projekter
i Nordjylland og ejer også ejendomsselskabet C. W. Obel
Ejendomme, som blandt andet ejer en række ejendomme,
placeret centralt i Aalborg. Christen Obel fokuserede i sin
præsentation på fondens bevægelse fra klassisk filantropi,
hvor man støtter uden at involvere sig dybt i projektets
udvikling til en mere involveret og dialogbaseret rolle
i forbindelse med særligt de større byggeprojekter.
Præsentationen inddrog følgende projekter: Utzon
Center, Kunsten, Vestre Fjordpark, Musikkens hus, Sprit-
ten, Can Lis og udvekslingsprogrammet MADE for unge
arkitekt- og ingeniørstuderende i Danmark og Autralien.
Bjarke Ingels
Arkitekt og grundlægger af BIG, adjungeret professor ved KADK
“Livet er altid lidt foran arkitekturen.”
Bjarke Ingels præsenterede en række eksempler fra egen
praksis, som viser hvordan arkitekter kan skabe identitet
med afsæt i allerede eksisterende livsformer og fysiske
miljøer. I byrummet Superkilen i København indgår der
eksempelvis byrumselementer som bænke, legepladser,
busstoppesteder som stammer fra alle de nationer, der er
repræsenteret i kvarteret. Bjarke Ingels fremhævede
samtidig arkitekturens særlige rolle i at give form til
de nye aspekter af samfundets liv, som endnu ikke har
fundet en fast form. Arkitektur kan være med til at
fremkalde identitet. Præsentationen inddrog følgende
projekter: Superkilen, Grønlands Nationalgalleri, La
Maison de Fondateurs, Kistefos Museum, Vancouver
House og M/S Museet for søfart.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
11
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0012.png
Olafur Eliasson
Kunstner
“Hvordan kan vi bringe vores humanistiske
tradition i spil? “
Olafur Eliasson talte om vigtigheden af en humanistisk
tilgang, og hvordan kunsten kan engagere mennesker
og invitere dem til at blive en del af et fællesskab. Med
afsæt i Bjarke Ingels’ overvejelser om formgivning, talte
Eliasson om betydningen af at kunne skabe rum, hvor
mennesker føler sig set og anerkendt, fordi formgiveren
har forstået deres behov, også selvom de måske ikke
er verbaliseret eller erkendt. Eliasson understregede
at denne humanistiske indsigt og tilgang til at skabe
arkitektur og kunst er vigtig at formidle videre til nye
generationer af studerende. Olafur Eliasson kom også
ind på fleksibel og relationel rumlig perception, som
formår at inspirere og være åben for flere fortolkninger.
Præsentationen inddrog følgende projekter: Beauty
(1993), Your rainbow panorama (2006–2011), Map for
unthought thoughts (2014), Riverbed (2014) and Self-
loop (Inujima, 2016).
Jesper Nygård
Adm. direktør, Realdania
“Vores afsæt er de stedbundne kvaliteter
og samarbejder, som styrker den lokale
forankring og kapacitet.”
Jesper Nygård præsenterede nogle af de udfordringer,
som Danmark og Japan har til fælles. Blandt andet
urbanisering, som leder til at mange områder står
tilbage med en ældre befolkning, fordi den unge gen-
eration er flyttet til byerne. Realdania tror på, at byer
og landdistrikter er hinandens forudsætninger – ikke
modsætninger. Derfor er Realdanias fokus også på
at skabe livskvalitet i det byggede miljø både i byerne
og uden for byerne. Præsentationen inddrog følgende
projekter, som enten har modtaget økonomisk støtte af
Realdania eller hvor Realdania tillige har bidraget som
forandringsagent: Vendsyssel Teater, Ribe, Camønoen.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
12
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0013.png
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
13
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0014.png
Rundbordssamtaler
De afsluttende 13 rundbordssamtaler havde til formål at ind-
kredse kunstens, arkitekturen og naturens særlige potentialer
i forhold til at skabe regional udvikling i Danmark samt at
drøfte, hvordan man kan fremme et bredt engagement blandt
politikere, borgere, foreninger, virksomheder og andre. Nogle af
de gennemgående konklusioner på tværs af grupperne var –
1. Forstærk de stedbunde kvaliteter
Kunst, arkitektur og natur kan forstærke et steds særlige
kvaliteter og samtidig kan der skabes rum for nye fælles-
skaber og en ny forståelse af lokal eller regional identitet.
Kunstneren eller arkitekten virker gennem facilitering af
processer med den lokale befolkning og gennem skabelsen
af løsninger, der er forankret i lokalmiljøet. Udviklings-
processer giver muligheder for at fremme en lokal stolthed.
2. Skab rum for eksperimenter
Udvikling bør være en åben proces med plads til flere
forskellige måder at imødekomme vores ønsker og behov
som samfund. Ildsjæle er stærke udviklingsdrivere, som
formår at tænke ud af boksen. Vi bør derfor i højere grad
indrette støttepuljer, så de støtter ildsjælene og
eksperimenterende initiativer, der er tværfaglige,
tværsektorielle og som sikrer et bredt ejerskab på
tværs forskellige organisatoriske skel.
3. Fokuser på flere perspektiver samtidigt
Ved at åbne udviklingsprocesserne for flere skabes et
større engagement ikke kun blandt borgere, men også
blandt konkurrerende arkitekter og kunstnere. Man opnår
en situation, hvor samtalen rummer flere perspektiver,
og hvor der gives plads til flere fagligheder og dermed
løsninger, som tjener forskellige formål og som under-
støtter flere funktioner. En åben tilgang medvirker også
til, at projekter bliver meningsfulde både for lokale og for
gæster udefra.
4. Tænk arkitekt før bygning og kunstner før værk
Alt for mange arkitektoniske løsninger og kunstneriske
produktioner ligner hinanden, hvilket kan skyldes, at man
for tidligt lægger sig fast på, hvad man ønsker at få ud af
en proces. Arkitekten og kunstneren bør inviteres ind i
dialogen, inden man har en idé eller et program. Samtalen
bør starte ved arkitekturens, kunstens eller naturens værdi
for lokalsamfundet. På den måde opnår man, at nye
projekter er noget, der aktiverer flere.
5. Skab meningsfulde kredsløb
Ved at binde forskellige elementer sammen, kan vi i
fællesskab udvikle meningsfulde løsninger til komplekse
problemstillinger. Genbrug af lokale ressourcer skaber
en lokal forankring. Forbindelsen mellem by og land eller
mellem nyt og gammelt er med til at åbne for bæredyg-
tige livsrum. Hvis vi derudover formår at dyrke langsom-
heden og langtidsmodningen, opstår der nye muligheder
for tilblivelsen af lokale underværker med en stærk
fortælling.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
14
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0015.png
6. Skab værdige rammer
Kunst, arkitektur og natur kan være med til at skabe
rammer om møder mellem mennesker, der vækker
en kollektiv nysgerrighed og følelsen af at tage del i
meningsfulde fællesskaber. På den måde skabes også
en værdig ramme for en udviklingsdialog om fremtidige
udfordringer, herunder også de svære af slagsen, som
man er nødt til at finde fælles løsninger på.
7. Tænk planlægningen på ny
Den regionale udvikling bør i højere grad medtænke
kultur. Kommunerne kan og skal tage mere ansvar for
den udvikling ved at anvende arkitektur, kunst og natur i
den lokale planlægningsindsats. Man kan skabe projekter
med indvirkning, der spreder sig som ringe i vandet lokalt,
nationalt og internationalt, hvis man tør gå efter det
visionære projekt med et ægte særkende.
8. Del viden og inspiration
Alt for meget energi bliver brugt på ufrugtbar konkur-
rence mellem nabokommuner eller mellem byer inden
for samme region. I stedet bør der være fokus på at dele
viden og på gensidig inspiration. Det gælder også for
relationerne mellem borgere, virksomheder og kommune.
I stedet for at fokusere på interesseforskelligheder, bør
man fokusere på interessesammenfald, således at man
opnår borgerengagement frem for borgerinddragelse.
9. Formidl når og der hvor udviklingen sker
Forandringer kan komme oppefra eller nedefra. De kan
komme udefra eller indefra. Vi mennesker sætter altid
pris på, at vi er tæt på de ting eller de beslutninger, som
har betydning for vores liv. De sociale medier er velegnet
til formidle om lokal udvikling, fordi de er tæt på folk og
fordi man kan kommunikere til folk, når forandringer sker.
De sociale medier er dermed velegnet til at dyrke nære
relationer og til at vise, at afstanden fra ord til handling
kan være meget kort, selvom man bor i en region, hvor de
geografiske afstande kan synes meget lange.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
15
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0016.png
Afrundende samtale
Kulturminister Mette Bock
“Vi har brug for folk, der kan
tale flere sprog.”
Kulturministeren mente, at selvom Benesses initiativ,
som rammevilkår betragtet, adskiller sig fra den
udviklingspraksis, vi anvender i Danmark, er der en del
man kan lade sig inspirere af i forhold til, hvordan
tidligere industrielle områder kan blive til attraktive
steder gennem inddragelse af arkitektur, kunst og natur.
Kulturministeren understregede herudover vigtigheden
af, at arkitekter, kunstnere og forskere evner at tale flere
‘sprog’, således at man formår at forstå alles behov og
ønsker. En bredt forankret samtale er nemlig med til
sikre sammenhængskraften i Danmark. Ambitionen er,
ifølge Kulturministeren, at vi kan skabe bedre vilkår for
flere mennesker i hele landet ved gøre brug af eksister-
ende kulturelle, sociale og økonomiske ressourcer – og
ved at fagfolk sætter deres viden og kompetencer i spil.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
16
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0017.png
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
17
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0018.png
Aarhus
Arkitektskolen
7. juni 2017
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
18
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0019.png
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
19
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0020.png
Poul Høilund
Arkitekt og medstifter af NORRØN
”Vi bruger lang tid på at forstå landskabet,
kulturen, fortællingerne, og så udvikler
vi et poetisk narrativ, der styrer måden
vi udvikler stedet.”
Poul Høilund præsenterede Norrøns tilgang til regional
udvikling, som er den unge tegnestues særlige fokus.
Høilund forklarede, hvordan Norrøn arbejder med at
udvikle destinationer ved at analysere potentialer i
landskabet, naturen og kulturarven, for derefter at skabe
nye narrativer, der bringer disse potentialer i spil på nye
måder. Et eksempel på tilgangen er projektet ”De hvide
dronninger” ved Fakse Ladeplads, som kombinerer kyst-
beskyttelse med strand og nye faciliteter for badning.
Projektet relaterer sig til to lokale historier. Historien om
at man tidligere udskibede kalk fra havnen og historien
om et lokalt skibsværft, der byggede skibe som blev op-
kaldt efter dronninger. De to historier forenes i projektet,
hvor de får nyt liv i materialevalg og formsprog.
Søren Taaning
Kunstner og formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst
”Hvordan kan vi overføre den kreative
energi fra byen til landet?”
Søren Taaning præsenterede det kollaborative kunst-
projekt Skovsnogen, som er et kryds mellem et kunst-
værk og en facilitet for friluftsliv, der ligger i en skov
i nærheden af Sønder Omme i Jylland. Skovsnogen
fusionerer kunst og faciliteter for leg, bevægelse og
ophold i naturen og er blevet en stor succes, der både
tiltrækker et kunstpublikum og bliver brugt til friluftsliv.
Præsentationen af Skovsnogen var afsæt for en bredere
diskussion af, hvordan landet kan blive et nyt arbejdsrum
for kunstnere og et sted for eksperimentelle sam-
arbejder mellem kunstnere og lokalbefolkningen. Søren
Taaning fremhævede, hvordan det bliver stadig sværere
for kunstnere at finde et kreativt frirum i byerne, og at
landet rummer mange muligheder for at kunne arbejde
mere frit og eksperimenterede. Søren Taaning foreslog
derfor, at et nyt fokus i regional udvikling kunne være
at tiltrække kunstnere til at bo og arbejde i kortere eller
længere perioder, og at kunstnere tilsvarende bør være
mere opmærksomme på landet som arbejdssted.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
20
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0021.png
Anne Skovbro
Filantropidirektør, Realdania
”Stedet tæller. Tag udgangspunkt i de
unikke potentialer!”
Anne Skovbro talte om Realdanias strategiske fokus i for-
hold til at fremme regional udvikling. Som Anne Skovbro
beskrev det, så er landbrugsproduktionen forandret og
beskæftiger langt færre end tidligere, hvilket nødven-
digvis må have en betydning for, hvor mange der bor i
landområderne. I lyset heraf fremhævede Anne Skovbro
behovet for en realistisk og fremadrettet tilgang, der
tager udgangspunkt i at styrke særlige lokale kvaliteter
og netværk, og som satser på kvalitet fremfor kvantitet.
’Stedet tæller’ er Realdanias overskrift for den filantro-
piske indsats for at fremme regional udvikling. Blandt de
konkrete eksempler som Anne Skovbro fremhævede, er
en indsats for at revitalisere nogle af Danmarks gamle
kystbyer. Herunder bl.a. den noget nedslidte ferieby
Marienlyst, hvor Realdania har været med til at finansiere
et nyt byrum, der løfter kvaliteten i bymidten og styrker
forbindelsen til havet. Kvalitetsløftet bliver drevet i tæt
samarbejde med borgere og lokale erhvervsdrivende, der
følger op med forskønnelse af det samlede byggede miljø.
Som sådan er projektet et eksempel på lokal forankring og
ejerskab til udvikling, som Anne Skovbro fremhævede som
helt essentiel.
Kristine Jensen
MAA, MDL, Indehaver, Arkitekt Kristine Jensens tegnestue, adjungeret professor ved KADK
”Vi har skabt et sted, der ikke kun handler
om historien, men hvor borgerne i Jelling
rent faktisk kan genkende sig selv.”
Kristine Jensen talte om det nye landskab og landart
projekt omkring Jellingstenen, som er et af Danmarks
vigtigste kulturarvsmonumenter. Kristine Jensen
præsenterede overvejelserne bag det markante design,
der fremkalder en oldgammel palisade, en skibssætning
og en række huse fra vikingekongernes tid som marke-
ringer i landskabet. Med et bevidst moderne greb med
hovedvægt på lys beton, formidler projektet historiens
lag og giver nutidens besøgende en forståelse for
omfanget og skønheden i det gamle monument.
Kristine Jensen forklarede, hvordan projektet har været
med til at ændre lokalbefolkningens oplevelse af at bo
rundt om et af Danmarks vigtigste kulturarvsmonumenter.
Hvor træthed over turismen tidligere fyldte meget ´har
folk nu taget monumentet til sig med stolthed. Det skyl-
des ifølge Kristine Jensen, at man ikke kun har arbejdet
med at formidle de historistiske lag, men også at styrke
forbindelserne mellem monumentet og den omkringlig-
gende by, sådan at også hensyn til dagliglivet er tænkt
med i udformningen af det nye anlæg.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
21
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0022.png
Paneldebat
Anne Skovbro, Søren Taaning, Kristine Jensen, Poul Høilund
Den afsluttende paneldebat rejste en række nøglediskussioner
i forhold til den regionale udvikling fremad. Publikum i salen
bidrog med mange spørgsmål og kommentarer. Nogle af de
centrale punkter var –
Den politiske debat
Der er behov for en bred og velinformeret politisk debat,
der forholder sig realistisk til mulighederne for at skabe
en balanceret udvikling i Danmark, og ikke fastholder
forestillinger om vækst og udvikling, hvis forudsætninger
ikke længere er tilstede.
Samspil mellem land og by
Der er behov for at bevæge os fra at se land og by som
modsætninger eller modstandere i forhold til udvikling og
i stedet fokusere på synergier og samspil.
Et nyt byliv på landet
Vi skal drage nytte af det forhold, at Danmark er et
meget lille land, hvor de geografiske afstande mellem
land og by er meget små. Det kan fx være ved at udvikle
nye fleksible måder at bo og arbejde, hvor man blander et
liv i byen med et liv på landet.
En realistisk tilgang
Der er behov for en realistisk tilgang, der også forholder
sig til at der er landsbyer, som vil blive tømt og provins-
byer, der vil blive mindre.
Kvalitet fremfor kvantitet
Vi skal tænke i kvalitet når vi udvikler turismen i landom-
råderne. Fokus skal ikke nødvendigvis være på at tiltrække
flere turister, men på at skabe en bedre turisme med
højere værdi.
Bredt samarbejde
Der er behov for at forene lokal forankring med eksterne
vurderinger og perspektiver på lokale muligheder.
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
22
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0023.png
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
23
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0024.png
Kolofon
Symposierne er arrangeret af Statens Kunstfonds
legat- og projektstøtteudvalg for arkitektur ved
Kim Herforth Nielsen, Mette Ramsgaard Thomsen,
Signe Kongebro, Søren Leth og Torben Schønherr.
I samarbejde med Dansk Arkitektur Center ved Kent
Martinussen. Arkitektskolen Aarhus ved Mogens Morgen.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering ved Arne Høi.
Slots- og Kulturstyrelsen ved Bo Kolbye, Lone Ravn,
Signe Marie Ebbe Jacobsen, Michael Lauenborg,
Francine Andersen og Ida Høybye Davidsen.
Tekst og layout:
Andel ved Mike Ameko Lippert, Rasmus Rune Nielsen
og Britt Engelhardt Gundersen
Fotos:
Oscar Haumann, Zevegraf
Regional udvikling gennem arkitektur, natur og kunst
24
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: STATENS KUNSTFOND: Rapport om regional udvikling, Danmark & Japan 2017
1779463_0025.png