Forslag til
Bekendtgørelse om biblioteksafgift
I medfør af § 4, stk. 3, § 4 a, stk. 2, § 5, stk. 2, § 7, § 8, stk. 2 og stk. 3, og § 9, stk. 2, i lov
om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002 som ændret ved
lov nr. 676 af 8. juni 2017, § 16, stk. 5, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433
af 22. april 2014 og § 37, stk. 4, i lov om offentlighed i forvaltningen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 606 af 12. juni 2013 og efter forhandling med justitsministeren
fastsættes:
Personer, som kan modtage biblioteksafgift
§ 1.
Berettigede til at modtage afgift efter biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, er
1) forfattere, hvis trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger er
udgivet på dansk, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning,
genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog,
2) oversættere samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller
bearbejdelse af fremmedsprogede trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og
netlydbøger til dansk,
3) illustratorer, billedkunstnere, fotografer og komponister, hvis frembringelser
findes i de i nr. 1 nævnte trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og
netlydbøger, eller som selvstændigt er udgivet i bogform i Danmark,
4) illustratorer, som over for Slots- og Kulturstyrelsen dokumenterer, at deres
frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger
eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, og
5) andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger, såfremt det over for Slots- og
Kulturstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige bidrag til en titel. Dog
udbetales der ikke afgift for bidrag, der er frembragt som led i et
ansættelsesforhold, som omfatter redaktionelt arbejde.
Stk. 2.
Der ydes kun afgift efter stk. 1, nr. 5, for bidrag, der er godkendt som
væsentlige bidrag til en titel inden udgangen af 2002.
Stk. 3.
Efter biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 3, modtager de i stk. 1, nr. 2, nævnte
oversættere m.fl. kun en tredjedel afgift, jf. § 7, stk. 4, og de i stk. 1, nr. 5, nævnte andre
bidragydere modtager kun to tredjedele afgift, jf. § 7, stk. 5.
Stk.
4. Personer, som har bidraget til aviser og tidsskrifter, modtager ikke afgift for
deres bidrag. Det samme gælder for personer, som alene har bidraget med
omslagsillustrationer, eller som har bidraget med mindre tekst- eller illustrationsbidrag
i trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger.
§ 2.
Berettigede til at modtage afgift, efter at en i § 1 nævnt person er afgået ved døden,
er efter biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 1,
1) den efterlevende ægtefælle,
2) En fraskilt ægtefælle, såfremt ægteskabet har varet i mindst 5 år, og det ved
skilsmissen er fastsat, at vedkommende har ret til underholdsbidrag,
Dok nr. 16/02194-105