Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 187
Offentligt
Forslag
til
Lov om udlodning af overskud fra lotteri
Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1.
Formålet med loven er at fastsætte bestemmelser om udlodning af overskud fra Danske Spil A/S af spil
på lotteri samt udbytte fra det Danske Klasselotteriet A/S til gavn for bl.a. det frie foreningsliv, herunder
idræt, kultur, friluftsliv og andre almennyttige formål mv.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Udlodningsbeløb: Det samlede beløb, der udloddes i medfør af loven. Beløbet fastsættes årligt.
2) Udlodningsmidler: Midler der uddeles i medfør af denne lov.
3) Overskud fra Danske Spil: Det overskud fra Danske Spil A/S, der fremkommer ved udbud af lotteri
her i landet i medfør af § 6 i lov om spil.
4) Udbytte fra Klasselotteriet: Udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, der udbyder klasselotteri i
medfør af § 8 i lov om spil.
5) Udlodningsloftet: Et beregningsteknisk begreb, der anvendes til at fastsætte udligningsbeløbet.
6) Udligningsbeløbet: Det beløb, som staten tilfører det samlede udlodningsbeløb, hvis overskud og
udbytte er mindre end udlodningsloftet eller det beløb som tilfalder staten, hvis overskud og udbytte
samlet overstiger udlodningsloftet.
7) Forbrugerprisindekset: Forbrugerprinsindekset som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave
af Økonomisk Redegørelse.
§ 3.
Udlodningsbeløbet fastsættes årligt på baggrund af det realiserede overskud fra Danske Spil og udbytte
fra Klasselotteriet på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalenderår, samt et ud-
ligningsbeløb, jf. stk. 4 og stk. 5.
Stk. 2.
Udlodningsloftet udgør det første udlodningsår 2.151 mio. kr. som reguleres med forbrugerprisindek-
set fra 2017 til det første udlodningsår. Fra andet udlodningsår justeres udlodningsloftet således at udlig-
ningsbeløbet, jf. stk. 4, 1. pkt., i første udlodningsår ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlod-
ningsloftet og udlodningsbeløbet.
Stk. 3.
Udlodningsloftet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal. Det
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.
Stk. 4.
I det første udlodningsår fastsættes udligningsbeløbet som halvdelen af forskellen mellem udlodnings-
loftet på 2.151 mio. kr., jf. stk. 2, 1. pkt., og overskud og udbytte tillagt et beløb på 28 mio. kr. De efterføl-
gende år fastsættes udligningsbeløbet, som 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., og
overskud og udbytte, hvis overskud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodningsloftet. Hvis overskud
og udbytte sammenlagt overstiger udlodningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., fordeles 40 pct. af forskellen mellem
udlodningsloftet og overskud og udbytte til udlodningsmodtagerne. De resterende 60 pct. af forskellen ned til
udlodningsloftet tilfalder staten.
Stk. 5.
I tillæg til udligningsbeløbet betaler staten ekstraordinære beløb som kompensation for midlertidige
reservebindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016.
Som kompensation for tidligere udbetalte ekstraordinære, statslige kompensationsbeløb, kan staten modreg-
ne beløb, der svarer til de midler, der løbende frigøres til udlodning af de midlertidige reservebindinger fra-
gået overskuddet fra Danske Spil som følge af årsregnskabsregler.
1
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
§ 4.
Udlodningsbeløbet, jf. § 3 stk. 1, fordeles mellem følgende grupper:
1) Gruppe 1, jf. kap. 2.
2) Gruppe 2, jf. kap. 3.
3) Gruppe 3, jf. kap. 4.
Stk. 2.
Udlodningsbeløbet fordeles således, at modtagerne i gruppe 1, jf. stk. 1, nr. 1, tildeles udlodningsmid-
ler før modtagerne i gruppe 2, jf. stk. 1, nr. 2. Modtagerne i gruppe 2, jf. stk. 1, nr. 2, tildeles udlodnings-
midler før modtagerne i gruppe 3, jf. stk. 1, nr. 3. Modtagerne i gruppe 3, jf. stk. 1, nr. 3, modtager den re-
sterende del af det samlede udlodningsbeløb.
Stk.
3. Med undtagelse af hestevæddeløbsporten, jf. § 16, vil en eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2
henholdsvis gruppe 1, bevirke at midlerne til modtagerne i den pågældende gruppe reduceres forholdsmæs-
sigt.
Kapitel 2
Modtagere i gruppe 1
§ 5.
Kulturministeriet fordeler udlodningsmidler til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:
1) 298,0 mio. kr. til Danmarks Idrætsforbund
2) 276,7 mio. kr. til DGI
3) 41,1 mio. kr. til Danmarks Firmaidrætsforbund
4) 10,2 mio. kr. til handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark
5) 1,9 mio. kr. til Dansk Skoleidræt
6) 1,1 mio. kr. til Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
7) 145,8 mio. kr. til Dansk Ungdoms Fællesråd
8) 55,4 mio. kr. til Oplysningsforbundenes Fællesråd
9) 52,9 mio. kr. til landsdækkende almennyttige formål
Stk. 2.
De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, anvendes af de pågældende organisationer.
Stk. 3.
De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-6, ydes som driftstilskud til de enkelte områder.
Stk. 4.
De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd efter regler fastsat af
Dansk Ungdoms Fællesråd efter godkendelse af Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 5. Reglerne skal indeholder
bestemmelser om hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at modtage støtte, og hvilke oplysninger der
skal afgives i forbindelse med ansøgning om støtte. Dansk Ungdoms Fællesråd kan anvende en del af mid-
lerne til tilskudsadministration og varetagelse af opgaver af fælles interesse for medlemsorganisationerne.
Stk. 5.
Tipsungdomsnævnet består af et juridisk uddannet medlem, et medlem, der er statsautoriseret revisor
og et ungdomssagkyndigt medlem, som alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger en for-
mand blandt de tre medlemmer.
Stk. 6.
Medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Stk. 7.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tipsung-
domsnævnets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråds fordeling og anvendelse af midlerne, jf. § 5, stk. 4.
Kulturministeren afholder af midlerne, jf. stk. 1, nr. 7, vederlag til Tipsungdomsnævnets medlemmer og
udgifter til Tipsungdomsnævnets administration.
Stk. 8.
Klage over Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbehandling og afgørelser om tildeling af støtte kan ind-
bringes for Tipsungdomsnævnet. Tipsungdomsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Stk. 9.
Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sa-
ger om fordeling af de i stk. 1, nr. 7, nævnte midler.
Stk. 10.
De i stk. 1, nr. 8, nævnte midler fordeles af Oplysningsforbundenes Fællesråd efter regler godkendt
af kulturministeren.
Stk. 11.
De i stk. 1, nr. 9, nævnte midler fordeles af kulturministeren. Kulturministeren fastsætter nærmere
regler for fordeling af puljen, herunder regler om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen,
regnskabsaflæggelse og klageadgang.
§ 6.
Miljø- og Fødevareministeriet modtager 18,6 mio. kr. af udlodningsmidlerne til en pulje, der fordeles
som driftsstøtte til natur- og friluftsorganisationer. Midlerne fordeles af Friluftsrådet.
Stk.2.
Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage driftsstøtte, jf. stk. 1.
2
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Stk. 3.
Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen samt de til enhver tid gældende statslige regler
og retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved administration og fordeling af den i stk. 1 nævnte
pulje.
§ 7.
Børne- og Socialministeriet fordeler udlodningsmidlerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende
måde:
1) 87,1 mio. kr. til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger
2) 56,1 mio. kr. til landsdækkende frivillige sociale organisationer
Stk. 2.
Børne- og socialministeren kan henlægge administrationen af de i stk. 1, nævnte ansøgningspuljer til
Socialstyrelsen, herunder beføjelserne, som er tillagt børne- og socialministeren i medfør af stk. 3, 4, 6 og 7.
Såfremt administrationen er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling
af midler, jf. 1. pkt., ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Børne- og socialministeren fastsætter tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller
vedrørende driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger. Fastsættelsen efter 1. pkt.
sker efter indstilling fra et fordelingsudvalg, jf. stk. 4.
Stk. 4.
Børne- og socialministeren opretter et fordelingsudvalg. Fordelingsudvalget består af
1) 1 medlem, der udpeges af Danske Handicaporganisationer,
2) 1 medlem, der udpeges af Sjældne Diagnoser og
3) 1 medlem, der udpeges af Socialstyrelsen.
Stk. 5.
Medlemmerne af fordelingsudvalget udpeges for 4 år ad gangen. Genudpegning er mulig.
Stk. 6.
Børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler for det i stk. 4 nævnte fordelingsudvalgs arbej-
de.
Stk. 7.
Børne- og socialministeren fastsætter regler for fordeling af de i stk. 1 nævnte udlodningsmidler,
herunder tildelingskriterier og disses varighed, beregningsmodeller, administration af ansøgningspuljen og
regnskabsaflæggelse mv.
§ 8.
Sundheds- og Ældreministeriet fordeler udlodningsmidlerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på føl-
gende måde:
1) 41,3 mio. kr. til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.
2) 2,9 mio. kr. til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.
3) 28,2 mio. kr. til ældreorganisationer.
Stk. 2.
De i stk. 1, nr. 1-2, nævnte puljer fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg
har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, samt regler for
puljernes anvendelse.
Stk.3.
Den i stk. 1, nr. 3, nævnte pulje fordeles af ældreministeren efter fordelingsaftaler og beregningsmo-
deller med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Kapitel 3
Modtagere i gruppe 2
§ 9.
Kulturministeriet fordeler 91,2 mio. kr. til Team Danmark, der fordeler midlerne i henhold til lov om
eliteidræt.
§ 10.
Kulturministeriet fordeler 24,7 mio. kr. til Anti Doping Danmark, der anvender midlerne i henhold til
lov om fremme af integritet i idrætten.
§ 11.
Kulturministeriet fordeler 83,8 mio. kr. til Lokale og Anlægsfonden, der fordeler midlerne.
Stk. 2.
Lokale og Anlægsfondens bestyrelse består af 7 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Be-
styrelsens medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden for ledelse, eliteidræt, breddeidræt,
byggeri eller arkitektur, tilgængelighed, ungdomsliv, friluftsliv, politik, jura og økonomi. Medlemmer til
bestyrelsen udpeges på følgende måde:
1) 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturministeren.
2) 1 medlem med viden om idræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund.
3) 1 medlem med viden om idræt udpeges af DGI.
4) 1 medlem med viden om idræt udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund
3
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Stk. 3.
Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én perio-
de. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse for
den resterende del af perioden.
§ 12.
Kulturministeriet fordeler 24,2 mio. kr. til Sport Event Denmark, der fordeler midlerne.
Stk. 2.
Sport Event Denmarks bestyrelse består af 6 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrel-
sens medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden for ledelse, afholdelse af internationale
begivenheder, økonomi, turisme, eliteidræt, breddeidræt, jura og markedsføring. Medlemmer til bestyrelsen
udpeges på følgende måde:
1) 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturministeren.
2) 1 medlem med viden om eliteidræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund.
3) 1 medlem med viden om breddeidræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firma-
idrætsforbund i fællesskab.
Stk. 3.
Kan organisationerne ikke opnå enighed om at indstille en fælles kandidat, jf. § 12, stk. 2, nr. 3, ind-
stiller hver organisation en kandidat til bestyrelsesposten, og kulturministeren afgør, hvilken kandidat der
udpeges til bestyrelsen.
Stk. 4.
De bestyrelsesmedlemmer, som Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger
til bestyrelsen i Sport Event Denmark, må ikke være medlem af bestyrelserne eller ansat i Danmarks Idræts-
forbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund eller Team Danmark.
Stk. 5.
Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én perio-
de. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse for
den resterende del af perioden.
§ 13.
Kulturministeriet fordeler kr. 9,8 mio. kr. til Idrættens Analyseinstitut som driftstilskud.
Stk. 2.
Kulturministeren udpeger bestyrelsen, herunder formanden for Idrættens Analyseinstitut. Bestyrelsen
består af 6 medlemmer inklusiv formanden.
Stk. 3.
Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én perio-
de. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse for
den resterende del af perioden
Stk.4.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer indenfor ledelse, dansk og interna-
tional idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi.
§ 14.
Kulturministeriet fordeler 1,6 mio. kr. til Handicapidrættens Videnscenter som driftstilskud.
§ 15.
Kulturministeriet fordeler 2,5 mio. kr. til visse idrætsformål.
Stk.2.
De i stk. 1 nævnte midler anvendes til idrætspolitiske formål og fordeles af kulturministeren med god-
kendelse af Folketingets Finansudvalg.
§ 16.
Kulturministeriet fordeler 75,3 mio. kr. til hestevæddeløbssporten.
Stk. 2.
Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af størrelsen på udlodningsbeløbet.
Stk. 3.
Kulturministeren fordeler beløbet, jf. stk. 1, i fem år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres be-
løbet med 20 pct. årligt, begyndende fra det sjette år efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Støtten til hestevæddeløbssporten evalueres når der er forløbet 5 år efter lovens ikrafttræden. Evalue-
ringen sker med henblik på at fastsætte den fremtidige støtte til breddeidrætten inden for dansk hestevædde-
løbssport.
Stk. 5.
Kulturministeren kan fastsætte regler om støtten til hestevæddeløbssporten, herunder bestemmelser
om hvortil udlodningsmidlerne fordeles, udlodningsmidlernes anvendelse samt regnskabs- og tilsynsbe-
stemmelser.
§ 17.
Kulturministeriet fordeler 263,9 mio. kr. til kulturelle formål.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte midler anvendes til kulturelle formål og fordeles af kulturministeren med godken-
delse af Folketingets Finansudvalg.
4
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Kapitel 4
Modtagere i gruppe 3
§ 18.
Midler til modtagere omfattet af gruppe 3 fordeles årligt således:
1) 12,10 pct. til Kulturministeriet
2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet
3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet
4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet
5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet
6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 19.
Kulturministeriets midler, jf. § 18, nr. 1, fordeles således:
1) 54 pct. til øvrige idrætsformål.
2) 46 pct. til almennyttige formål.
Stk. 2.
Midlerne fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for fordelingen af midlerne til almennyttige
formål, jf. stk. 1, nr. 2.
§ 20.
Miljø- og Fødevareministeriets midler, jf. § 18, nr. 2, anvendes til projekttilskud til friluftsinitiativer.
Midlerne fordeles af Friluftsrådet.
Stk.2.
Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage tilskud, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen samt de til enhver tid gældende statslige regler
og retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved administration og fordeling af den i stk. 1 nævnte
pulje.
§ 21.
Undervisningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 3, anvendes til undervisningsformål. Midlerne fordeles af
undervisningsministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Undervisningsministeren kan med
Folketingets Finansudvalgs godkendelse henlægge beføjelsen om fordeling af Undervisningsministeriets
midler, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, til en anden offentlig institution inden for undervisningsområdet.
Stk. 2.
Henlægges beføjelsen om fordeling af Undervisningsministeriets midler, jf. stk. 1, kan under-
visningsministeren fastsætte regler for den offentlige institutions fordeling af midlerne.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af en anden offentlig institution, hvortil beføjelsen om fordeling af Undervisnings-
ministeriets midler er henlagt, jf. stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 22.
Børne- og Socialministeriets midler, jf. § 18, nr. 4, anvendes til en ansøgningspulje til særlige sociale
formål.
Stk. 2.
Børne- og socialministeren kan henlægge administrationen af de i stk. 1 nævnte midler til Socialsty-
relsen, herunder beføjelserne, som er tillagt børne- og socialministeren i medfør af stk. 3. Såfremt admini-
strationen er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler, jf. 1.
pkt., ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Børne- og socialministeren fastsætter regler for fordelingen af midlerne, jf. stk. 1, herunder tilde-
lingskriterier, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaflæggelse mv.
§ 23.
Sundheds- og Ældreministeriets midler, jf. § 18, stk. 1 nr. 5, fordeles til sygdomsbekæmpende organi-
sationer til konkrete formål. Midlerne fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg har
godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, og regler for pul-
jernes anvendelse.
§ 24.
Uddannelses- og Forskningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 6, anvendes til forskningsformidlende for-
mål i regi af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Midlerne fordeles af uddannelses- og forskningsmini-
steren.
5
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Kapitel 5
Andre bestemmelser
§ 25.
Beløbene i §§ 5-17 reguleres årligt med forbrugerprisindekset fra 2017.
§ 26.
Det enkelte ressortministerium fastsætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse, revision og tilsyn
med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 5-24.
Stk. 2.
Det enkelte ressortministerium kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med midler, der fordeles af
organisationer m.v. efter denne lov.
§ 27.
Af de beløb, der afsættes til fordeling efter § 5, stk. 1, nr. 9, §§ 7, 8, 15, 17, 19, 21, 22, 23 og 24, kan en
del anvendes til ministeriernes administration af midlerne.
Stk. 2.
Af de beløb, der afsættes til fordeling efter §§ 6 og 20, kan en del anvendes til Friluftsrådets admini-
stration af midlerne.
§ 28.
Danske Spil A/S indbetaler til Moderniseringsstyrelsen hver den 30. juni og 31. december a conto
halvdelen af de i § 3, stk. 1, nævnte overskud, der forventes at fremkomme for det pågældende regnskabsår.
Danske Spil A/S indbetaler det endelige overskud med fradrag af et beløb svarende til acontoindbetalingerne
til Moderniseringsstyrelsen i marts måned efter regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbetalingerne for
et regnskabsår et større beløb end det endeligt opgjorte overskud, tilbagebetaler Moderniseringsstyrelsen
differencebeløbet til Danske Spil A/S.
§ 29.
Moderniseringsstyrelsen forestår viderebetalingen til de i loven nævnte ministerier af de beløb, der
efter § 3 skal udloddes til de i §§ 5-24 nævnte udlodningsmodtagere, og regulerer eventuelt efter regnskabs-
årets afslutning beløbene til modtagerne.
§ 30.
Ministerierne kan henlægge de i §§ 5-24 nævnte midler, der ikke anvendes i de enkelte år til senere
fordeling efter ministeriernes bestemmelse.
Kapitel 6
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser og revision
§ 31.
Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder fastsæt-
te, at bestemmelser i loven eller dele af bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni 2010
som ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014, ophæves ved lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Udlodningen det første udlodningsår, fastsættes på baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil
A/S og fra Det Danske Klasselotteri A/S, der afsluttes i det forudgående kalenderår.
§ 32.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 33.
Udlodningsmodellen evalueres tre år efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlodningsmodellen evalueres, hvis udviklingen i overskuddet fra Danske Spil A/S og Klasselotteriet
A/S bevirker, at modtagere i gruppe 3 ikke vil modtage udlodningsmidler i et år.
6
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning ....................................................................................................................................................................... 7
2. Lovforslagets formål og baggrund .................................................................................................................................. 8
3. Lovforslagets indhold ..................................................................................................................................................... 9
3.1.
Finansieringsmodellen ...................................................................................................................................... 9
3.1.1. Gældende ret .................................................................................................................................................... 9
3.1.2 Aftaleparternes overvejelser og den foreslåede model .................................................................................... 10
3.2.
Fordeling af udlodningsmidler ........................................................................................................................ 11
3.2.1 Gældende ret ................................................................................................................................................... 11
3.2.2 Aftaleparternes overvejelser og den foreslåede model .................................................................................... 11
3.2.2.1
3.2.2.2
3.2.2.3
3.3.
3.4.
Gruppe 1............................................................................................................................................. 12
Gruppe 2............................................................................................................................................. 12
Gruppe 3............................................................................................................................................. 14
3.2.2.2.1 Hestevæddeløbssporten .................................................................................................................... 13
Ikrafttrædelse................................................................................................................................................... 15
Revisionsklausul ............................................................................................................................................. 15
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ................................................................................. 15
5. Økonomisk og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ........................................................................... 15
6. De administrative konsekvenser for borgerene ........................................................................................................... 15
7. De miljømæssige konsekvenser .................................................................................................................................. 15
8. Forholdet til EU-retten ................................................................................................................................................ 16
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ................................................................................................................ 16
10. Sammenfattende skema .............................................................................................................................................. 17
1. Indledning
Politiske forhandlinger om bl.a. liberalisering af heste- og hundevæddemål og forhandlinger om ændring af
udlodningsmodellen førte i januar 2017 til, at Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter be-
nævnt
aftaleparterne)
indgik aftale om ændring af udlodningsmodellen.
Den ændrede udlodningsmodel skal bl.a. sikre, at det frie foreningsliv styrkes. Med den ændrede model sik-
res det bl.a., at hovedorganisationerne og foreningerne, der er faste tilskudsmodtagere gives styrket budget-
sikkerhed og dermed får mulighed for at prioritere mere langsigtede mål. Modellen sikrer endvidere en styr-
ket budgetsikkerhed for en række selvejende institutioner, kulturelle formål samt visse idrætsformål.
Dette lovforslag implementerer aftalen om ændring af udlodningsmodellen, herunder følgende:
-
-
Ændring af finansieringsmodellen, herunder af udlodningsloftet og risikodelingen mellem staten og
udlodningsmodtagerne.
Ændring af fordelingen af udlodningsmidlerne, herunder af fordelingsmekanismerne og udfasning af
støtten til hestevæddeløbssport.
Med den nye aftale sker der en grundlæggende ændring af fordelingsmekanismen i udlodningsloven, således
at visse udlodningsmodtagere fremover sikres et fast beløb mod tidligere, hvor modtagerne var sikret en pro-
7
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
centuel andel af de samlede udlodningsmidler. Herudover ændres finansieringsmodellen således, at udlod-
ningsloftet justeres, samtidig med, at staten fremover påtager sig en større del af risikoen og gevinsten ved
udsving i overskuddet fra Danske Spil A/S (herefter benævnt Danske Spil) og udbyttet fra Det Danske Klas-
selotteri A/S (herefter benævnt Klasselotteriet).
Aftaleparterne har samtidig i januar 2017 indgået en aftale om ændring af spillovgivningen vedrørende en
liberalisering af bl.a. heste- og hundevæddemål samt onlinebingo. Denne aftale er implementeret ved lov nr.
686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om Danske Spil A/S.
Som led i aftalen om liberalisering af hestevæddemål modtager hestevæddeløbssporten fremadrettet et sær-
ligt bidrag direkte til sporten. Aftaleparterne bag de to aftaler fra januar 2017 har imidlertid ønsket, at heste-
væddeløbssporten i en overgangsperiode fortsat skal modtage støtte fra udlodningsmidlerne. Bestemmelserne
herom fastsættes i dette lovforslag. Det følger af aftalen, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten
fortsætter i en overgangsperiode på fem år, og at midlerne herefter udfases over fire år.
2.
Lovforslagets formål og baggrund
I 2010 blev den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratere, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance enige om at gennemføre lov-
givning vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Lov om udlodning af over-
skud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb, der trådte i kraft den 1. januar 2012, er en del af det samlede
lovkompleks, der udmøntede moderniseringen, og den delvise liberalisering af det danske spilmarked. Som
en del af den politiske aftale om delvis liberalisering af spilmarkedet fra 2010 blev det aftalt, at udlodnings-
modellen skulle evalueres i 2014.
Efter aftalen skulle spillelovgivningen træde i kraft den 1. januar 2011, men på grund af en klagesag til EU-
kommissionen trådte spillelovgivningen først i kraft 1. januar 2012, og evalueringen af udlodningsmodellen
blev på den baggrund udskudt et år.
I forbindelse med aftalen om delvis liberalisering af spilmarkedet fra februar 2010 blev det aftalt, at der i
forbindelse med evalueringen af udlodningsmodellen skulle gennemføres et udredningsarbejde af idrætten i
Danmark.
Kulturministeriet igangsatte udredningen i 2012. Formålet med udredningsarbejdet var blandt andet at kort-
lægge idrættens økonomi og struktur, og at tilvejebringe et solidt grundlag for beslutninger vedrørende den
fremtidige organisering af idrætten i Danmark, herunder særligt med hensyn til effektiv udnyttelse af statsli-
ge midler, inklusiv overskuddet fra Danske Spil og Klasselotteriet, til idrætsområdet.
Udredningen dannede efterfølgende grundlag for politiske drøftelser af den fremtidige idrætspolitik. Drøftel-
serne førte til, at der den 6. maj 2014 blev indgået en politisk stemmeaftale om idræt mellem den daværende
regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
I den politiske stemmeaftale er en række elementer for idrætspolitikken på Kulturministeriets område fast-
lagt, og det blev bl.a. aftalt, at idrætspolitikken skulle bygge videre på foreningsidrætten, der er en grundsten
i dansk idræt. Herudover bakkede aftaleparterne op om Danmarks Idrætsforbunds og DGI's fælles vision om,
at mere end 75 procent af den danske befolkning i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen
skal dyrke idræt i en forening. Med henblik på at understøtte bl.a. dette formål indeholdte aftalen en omfor-
deling af Kulturministeriets midler på idrætsområdet. Den nye fordeling førte til en ændring i udlodningslo-
ven, der trådte i kraft den 1. januar 2015.
Den samlede evaluering af udlodningsmodellen, der skulle udføres som led i aftalen om delvis liberalisering
af spil fra 2010, blev afsluttet i efteråret 2016. Evalueringen er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgrup-
pe bestående af Finansministeriet (formand), Skatteministeriet og Kulturministeriet.
8
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
1776299_0009.png
Evalueringen viste, at efter indførelsen af den nye udlodningsmodel, der fik virkning for udlodningsmodta-
gerne fra 2013, oplevede udlodningsmodtagerne i 2013 en stigning i beløbet de modtog fra udlodningsmid-
lerne, men beløbet har herefter været svingende. I 2015 blev der udloddet 1,774 mia. kr. til udlodningsmod-
tagerne mod ca. 1.794 mia. kr. i 2013.
På baggrund af evalueringen har den tidligere regering (Venstre) i efteråret 2016 forestået politiske forhand-
linger med aftaleparterne om en ændring af udlodningsmodellen.
Forhandlingerne blev genoptaget i januar 2017 af den nuværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og forhandlingerne førte i januar 2017 til
Politisk stemmeaftale om ændring af ud-
lodningsmodellen.
Aftalen blev indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter be-
nævnt
aftaleparterne).
Den politiske aftale om den fremtidige udlodningsmodel implementeres ved denne lov.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Finansieringsmodellen
Finansieringsmodellen bruges til at fastsætte det samlede udlodningsbeløb, der tilfalder udlodningsmodta-
gerne efter loven. Finansieringsmodellen tager udgangspunkt i overskuddet fra Danske Spil, der opgøres som
overskud, der fremkommer ved udbud af lotteri her i landet i medfør af lov om Danske Spil A/S samt udbyt-
tet fra Klasselotteriet i medfør af § 8 i lov om spil.
3.1.1. Gældende ret
Den nuværende udlodningsmodel er fastsat i lovbekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2015 om udlodning af
overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål. Loven fastsætter finansiering, niveau og fordelingen af
udlodningsmidlerne. Med den nuværende model fastsættes det beløb (udlodningsbeløbet), der årligt tilfalder
udlodningsmodtagerne, som summen af de realiserede overskud fra Danske Spil, udbetalt udbytte fra Klasse-
lotteriet og evt. et udligningsbeløb på finansloven.
Udligningsbeløbet fastsættes som forskellen mellem udbetalingen fra de to monopolspilselskaber, og et poli-
tisk fastlagt udlodningsloft, der reguleres med forbrugerprisindekset.
Den nuværende model har haft virkning for udlodningsmodtagerne siden 2013. Det politisk fastlagte udlod-
ningsloft blev i det første udlodningsår (2013) fastsat til startudlodningsbeløbet (1.795 mio. kr.) tillagt for-
skellen mellem startudlodningsbeløbet og overskud og udbytte. Overskud og udbytte var for regnskabsåret
2012 sammenlagt mindre end startudlodningsbeløbet i 2013. Udlodningsloftet blev på den baggrund fastsat
til 2.103,5 mio. kr. i 2013. Udlodningsloftet bliver hvert år reguleret med forbrugerprisindekset og afrundes
opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million
Af tabel 1 fremgår udlodningsloftet for udlodningsårene 2013-2017.
Mio. kr. (løbende priser)
Udlodningsloft
2013
2.103,5
2014
2.121
2015
2.134
2016
2.144
2017
2.151
Er udbetalingen fra de to spilselskaber lavere end udlodningsloftet tilføres et beløb svarende til 50 pct. af
forskellen op til loftet. Er udbetalingen fra de to selskaber højere end udlodningsloftet, reduceres udlodnin-
gen tilsvarende med 50 pct. af forskellen ned til loftet. Det resterende beløb tilfalder staten.
Overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra Klasselotteriet har i perioden 2013-2017 samlet været under
udlodningsloftet, hvorfor staten har kompenseret udlodningsmodtagerne med et udligningsbeløb i størrelses-
ordenen 300-460 mio. kr. årligt.
9
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
1776299_0010.png
Af tabel 2 fremgår udlodningsbeløb mv. for udlodningsår 2013 til 2017.
Mio. kr. (løbende priser)
Overskud fra monopol-
spil
Udligningsbeløb
Ekstraordinært bidrag
(aktstykke)
Kompensationsbeløb
2013
(R 2012)
1.486
309
2014
(R 2013)
1.428
348
2015
(R 2014)
1.317
408
50
2016
(R 2015)
1.349
398
2017
(R 2016)
1.230
460
Samlet udlodningsbe-
1.795
1.775
1.775
1.746
løb
* Beløbet udbetales som kompensation for ændrede årsregnskabsregler under forudsætning af en efterføl-
gende tilbagebetaling, jf. nærmere herom under afsnit 3.1.2 nedenfor.
3.1.2 Aftaleparternes overvejelser og den foreslåede model
I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet i 2012 blev finansieringsmodellen ændret. Den
nye finansieringsmodel blev første gang anvendt i forbindelse med den udlodning, der blev foretaget i 2013.
Det første år blev startudlodningen fastsat med udgangspunkt i udlodningsbeløbet fra 2009. Det var en for-
udsætning for modellen, at udlodningsmodtagerne ikke i fremtiden ville få tilført færre midler end forud for
liberaliseringen. Herudover var det en forudsætning, at staten ikke fik et mindre provenu.
I efteråret 2016 blev der foretaget en evaluering af udlodningsmodellen. Evalueringen viste, at efter indførel-
sen af den nye model oplevede udlodningsmodtagerne i 2013 en stigning i udlodningsbeløbet, men beløbet
har herefter været svingende.
Evalueringen viste endvidere, at det samlede overskud og udbytte fra de to spilselskaber har vist en faldende
tendens efter den delvise liberalisering, om end der er sket en vis genopretning i udlodningsårene 2016 og
2017. Konsekvensen af det faldende overskud i sammenhæng med det fastsatte udlodningsloft er, at staten i
stadig større omfang må kompensere udlodningsmodtagerne, fordi overskud og udbytte ikke er fulgt med
den årlige regulering af udlodningsloftet.
På baggrund af evalueringen påbegyndte den daværende regering (Venstre) i efteråret 2016 forhandlinger om
en ny udlodningsmodel. Forhandlingerne blev genoptaget i januar 2017 af den nuværende regering (Venstre,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og førte i januar 2017 til
Politisk stemmeaftale om ændring af
udlodningsmodellen.
Det foreslås på baggrund af aftalen, at der foretages en ændring af finasieringsmodellen, der anvendes til at
fastsætte udlodningsbeløbet.
I medfør af aftalen foreslås en ændring af den nuværende 50/50-risikodeling mellem udlodningsmodtagerne
og staten til en 60/40-risikodeling, således, at staten fremover påtager sig 60 pct. af risikoen og gevinsten ved
udsving i overskuddet fra de to spilselskaber.
Hvis det samlede overskud fra Danske Spil og udbyttet fra Klasselotteriet er lavere en udlodningsloftet vil
staten kompensere 60 pct. af differencen. Tilsvarende vil staten modtage 60 pct. af differencen, hvis det sam-
lede overskud og udbytte er højere end loftet.
Med henblik på at gøre ændringen udgiftsneutral for staten fastsættes et nyt udlodningsloft ved, at det nuvæ-
rende loft reduceres, således at det samlede udlodningsbeløb og det statslige udligningsbeløb i det første
udlodningsår svarer til den nuværende udlodningsmodel tillagt merprovenu fra liberaliseringen af onlinebin-
go.
Udlodningsloftet vil som hidtil blive reguleret årligt med forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én
decimal, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til
udlodning baseres på foregående års regnskab anvendes som hidtil forbrugerprisindekset for det foregående
regnskabsår. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.
10
105*
1.793
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Sideløbende med den politiske stemmeaftale om en ny udlodningsmodel, indgik de samme aftaleparter en
aftale om en liberalisering af heste- og hundevæddemål, væddemål om kapflyvning med duer samt online-
bingo. Liberaliseringen skønnes med stor usikkerhed at indebære en reduktion i udlodningsmidlerne på sam-
let ca. 32 mio. kr. årligt. I stemmeaftalen foreslås det at udlodningsmodtagerne kompenseres, således at libe-
raliseringen er udgiftsneutral for udlodningsmodtagerne og for staten.
Det foreslås samtidig, at der tilføres 12 mio. kr. af den anslåede statslige nettoindtægt fra liberalisering af
onlinebingo til udlodningsloven.
3.2. Fordeling af udlodningsmidler
3.2.1 Gældende ret
Fordelingen af det samlede udlodningsbeløb sker i dag efter en fast fordelingsnøgle i udlodningsloven. For-
delingsnøglen fastsætter den procentvise fordeling mellem Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet,
Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Der er fastsat fordelingsprincipper for de enkelte ressortområder.
Udover den overordnede fordeling specificeres en række modtagere under Kulturministeriet som faste mod-
tagere. På Kulturministeriets område er fordelingen fastsat, som en fast procentvis andel af de udlodningsbe-
løb, der tilfalder Kulturministeriet. Fordelingen af midler til den enkelte udlodningsmodtager er således i dag
fastlagt som en fast andel af det samlede udlodningsbeløb.
I tillæg til gruppen af faste modtagere på Kulturministeriets område fordeles en del af midlerne ved fx an-
søgningsrunder, der administreres af de enkelte ministerier eller organisationer, og/eller ved forelæggelse for
Finansudvalget.
Kontrol med udlodningsmidler, der fordeles til private organisationer m.v., er overladt til de enkelte ressort-
ministerier, som kan fastsætte nærmere regler herom.
Ministerierne har mulighed for at anvende en del af de midler, de modtager til fordeling til brug for admini-
stration af midlerne.
3.2.2 Aftaleparternes overvejelser og den foreslåede model
Aftaleparterne ønsker at ændre den nuværende fordeling af udlodningsmidlerne med henblik på at styrke det
frie foreningsliv økonomisk samt at sikre modtagere af driftstilskud budgetsikkerhed, og derved give dem
mulighed for at satse på mere langsigtede mål.
Den nuværende model skaber en usikkerhed for de faste modtagere, idet modellen alene sikrer dem en fast
andel af det samlede udlodningsbeløb. Udsving i overskud og udbytte fra de to spilselskaber har derfor be-
tydning for deres tilskud, og de har derfor vanskeligt ved at budgettere efter udlodningsmidlerne. Aftalepar-
terne har ønsket at ændre på det forhold.
Det foreslås på den baggrund, at der laves en ny model for fordelingen af udlodningsmidlerne. Der foreslås
en model, der inddeler de eksisterende udlodningsmodtagere i tre grupper:
-
-
-
Gruppe 1 består af en række nærmere definerede hovedorganisationer, foreninger og puljer m.v.,
som aftaleparterne har ønsket at sikre et fast beløb årligt.
Gruppe 2 består af en række nærmere definerede selvejende institutioner, hestevæddeløbssporten og
puljer, som aftaleparterne ligeledes har ønsket at sikre et fast årligt beløb.
Gruppe 3 består af projektmidler, der fordeles til de seks ministerområder efter en nærmere fastsat
fordelingsnøgle. Midlerne til gruppen afhænger af overskuddet fra de to spilselskaber.
Modtageren i gruppe 1 tildeles midler før modtagerne i gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 tildeles midler før
modtagerne i gruppe 3. Modtagerne i gruppe 3 modtager den resterende del af de samlede udlodningsmidler.
Sker der en reduktion af midlerne, der er til rådighed for modtagerne i gruppe 1 og 2, vil reduktionen af mid-
lerne ske med samme procentuelle reduktion for alle modtagere i den pågældende gruppe. Undtagelsen hertil
11
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
er hestevæddeløbssporten, der sikres et fast niveau af midler uagtet udviklingen i overskuddet fra de to spil-
selskaber, jf. nærmere herom under afsnit 3.2.2.2.1.
Den nye model viderefører de ændringer af bevillingerne til Anti Doping Danmark, Sport Event Denmark,
Idrættens Analyseinstitut, Dansk Skoleidræt og Talentudvikling under Team Danmark, som følger af den
politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014. De beløb, som disse organisationer modtager, er dermed
fastsat på baggrund af aftaleparternes ønske om at videreføre de ændrede bevillinger, der blev aftalt i 2014.
3.2.2.1 Gruppe 1
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 skal omfatte Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsfor-
bind, handicapidrætskonsulentordningen i Parasport Danmark, Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fælles-
råd, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, en pulje til friluftsforenin-
ger, en pulje til landsdækkende handicaporganisationer og
–
foreninger, en pulje til landsdækkende almen-
nyttige formål, en pulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer, en pulje til landsdækkende ældre-
organisationer, en driftspulje til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og en driftspulje til
mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 sikres et niveau af midler svarende til det, de modtog i 2013 frem-
skrevet med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbru-
gerprisindekset.
Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af
Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på foregående års regnskab, benyttes indek-
set for regnskabsåret.
Fordelingen af midler til den enkelte modtager i gruppe 1 vil dermed være fastlagt som et konkret beløb, der
fremskrives årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 1 modtager midler før modtagerne i
gruppe 2 og 3. Modtagerne i gruppe 1 vil derfor i udgangspunktet ikke blive påvirket af eventuelle udsving i
størrelsen af udlodningsbeløbet.
Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 1 vil derfor kun blive påvirket af udsving i udlodningsbeløbet,
hvis der sker et sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet fra Klasselotteriet, at der ikke er
midler til gruppe 2 og 3.
Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodel-
len vil blive evalueret, hvis udviklingen i overskuddet i spilselskaberne viser, at der ikke vil være midler til
modtagerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom henvises til afsnit 3.4.
3.2.2.2 Gruppe 2
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 skal omfatte Anti Doping Danmark, Handicapidrættens Videnscenter,
Idrættens Analyseinstitut, Lokale- og Anlægsfonden, Sport Event Danmark, Team Danmark, midler til he-
stevæddeløbssporten, en pulje til andre idrætsformål og en pulje til kulturelle formål.
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 sikres et niveau af midler svarende til det, de modtog i 2016 frem-
skrevet med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbru-
gerprisindekset.
Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af
Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på foregående års regnskab benyttes indekset
for regnskabsåret.
Fordelingen af midler til den enkelte modtager i gruppe 2 vil dermed være fastlagt som et konkret beløb, der
fremskrives årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 2 modtager midler før modtagerne i
gruppe 3.
Modtagerne i gruppe 2 vil derfor som udgangspunkt ikke blive påvirket af eventuelle udsving i størrelsen af
udlodningsbeløbet.
12
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 2 vil kun blive påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der
sker et sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet fra Klasselotteriet, at der i det samlede
udlodningsbeløb ikke er midler til gruppe 3 og herudover ikke er nok midler til at sikre modtagerne i gruppe
2 de faste tilskud. Falder udlodningsbeløbet i et sådant omfang, vil der ske en reduktion af midlerne til mod-
tagerne i gruppen. Reduktionen sker med samme procentuelle andel for alle modtagerne i gruppen, jf. dog
nedenfor.
Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af en eventuel reduktion af de samlede midler til gruppe 2,
jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 3.2.2.2.1.
Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodel-
len vil blive evalueret, hvis udviklingen i overskuddet i spilselskaberne viser, at der ikke vil være midler til
modtagerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom henvises til afsnit 3.4.
3.2.2.2.1 Hestevæddeløbssporten
Som led i den samtidige aftale om liberalisering af spil på hestevæddeløb modtager hestevæddeløbssporten
et særligt bidrag, der har til formål at give sporten et øget incitament til at arrangere de former for hestevæd-
deløb, som vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål på. Det særlige bidrag er en parafiskal
afgift fra spiludbyderne, der udbyder hestevæddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på danske baner.
Aftalen om det særlige bidrag er implementeret ved lov nr. 686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil,
lov om afgifter på spil og lov om Danske Spil A/S.
Som led i aftalen om liberalisering skal hestevæddeløbssporten i en overgangsperiode fortsat sikres midler
fra udlodningsmidlerne. Midlerne skal herefter udfases. Det er således intentionen, at hestevæddeløbssporten
efter udfasningen skal finansiere sine egne aktiviteter med hjælp fra det særlige bidrag.
Støtten til hestevæddeløbssporten blev ændret med den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014. Som
konsekvens af aftalen modtog sporten i 2016 ca. 75. mio. kr. i udlodningsmidler. Med aftalen om ændringen
af udlodningsmodellen fra januar 2017 modtager hestevæddeløbssporten udlodningsmidler på 2016-niveau
de første fem år efter lovens ikrafttræden. Som følge heraf aflyses den reduktion af midlerne til hestevædde-
løbssporten fra lovens ikrafttrædelse, der blev aftalt i forbindelse med den politiske stemmeaftale om idræt
fra 2014
Det foreslås, at støtten til hestevæddeløbssporten forenkles i overgangsperioden, og at sporten fremadrettet
selv administrerer midlerne. Forslaget indebærer, at den selvejende offentlige institution Hestevæddeløbs-
sportens Finansieringsfond nedlægges.
Støtten til hestevæddeløbssporten fra udlodningsmidlerne fortsætter i en overgangsperiode, hvorefter midler-
ne udfases. Aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden, så vidt muligt, er fem år, og at midlerne, så
vidt muligt, udfases over fire år.
Det foreslås derfor, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fastholdes på 2016-niveau i de første
fem udlodningsår efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at midlerne fem år efter lovens ikrafttræden reduceres årligt med 20 pct. med udgangspunkt i
beløbet det femte udlodningsår efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at hvis loven træder i kraft pr. 1.
januar 2018, vil midlerne blive reduceret med 20 pct. årligt i fire år fra og med år 2023 med udgangspunkt i
udlodningsbeløbet i 2022.
Indførelse af modellen forudsætter en godkendelse fra Europa-Kommissionen.
I forbindelse med udfasningsperioden og efter den endelige udfasning, skal der fastsættes et beløb, som fort-
sat skal gå til breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport. Det foreslås at kulturministeren efter
drøftelse med aftaleparterne fastsætter beløbet, der skal gå hertil og samtidig fastsætter retningslinjer for
brugen af midlerne. De midler, der herudover bliver frigjort i forbindelse med udfasningen og efter denne vil
tilfalde modtagerne i gruppe 3.
13
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Som følge af aftalen om udfasningsperioden, sikres hestevæddeløbssporten det faste beløb i hele overgangs-
perioden. Bidraget til hestevæddeløbssporten bliver derfor ikke påvirket af en eventuel reduktion af midlerne
i gruppe 2. Sker der en reduktion af midlerne i gruppe 2, vil der således ske med en forholdsmæssig redukti-
on af midlerne til modtagerne i gruppe 2 med undtagelse af hestevæddeløbssporten. Det faste beløb til heste-
væddeløbssporten sikres også selvom, der måtte ske en reduktion af midlerne til modtagerne i gruppe 1. Be-
løbet til hestevæddeløbssporten er således uafhængigt af eventuelle udsving i overskud og udbytte fra de to
spilselskaber. Det betyder, at i tilfælde af, at der ikke er tilstrækkelige midler til hestevæddeløbssporten i
gruppe 2 overføres midler fra gruppe 1. I praksis vil udlodningsmodellen dog blive evalueret inden dette
tidspunkt.
Som konsekvens af den nye støtteordning foreslås det, at den forhøjede baneprovision, der følger af den gæl-
dende lovs § 11, ophæves. Den nye støtteordning i form af midler fra udlodningsmidlerne samt det særlige
bidrag vil således udgøre den samlede støtte til hestevæddeløbssporten.
Som konsekvens af aftalen om, at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges, skal udlodnings-
midlerne fordeles direkte til hestevæddeløbsporten. Aktørerne i sporten har til hensigt at udvikle en ny struk-
tur, til brug for den fremtidige fordeling af udlodningsmidlerne, der kommer til at varetage fordelingen af de
midler, som sporten får fra udlodningsmidlerne. Formålet med den nye organisation er at holde midlerne fra
udlodningsloven adskilt fra de midler, som sporten får i form af det særlige bidrag, der indføres i forbindelse
med liberaliseringen af spil på heste.
Henset til at arbejdet med den nye organisering af hestevæddeløbssporten endnu ikke er afsluttet, vurderes
det mest hensigtsmæssigt, at kulturministeren fastsætter de nærmere regler for fordelingen af midlerne til
sporten i en bekendtgørelse, jf. nærmere herom under bemærkningerne til § 16.
3.2.2.3 Gruppe 3
Det foreslås, at gruppe 3 består af projektmidler til de seks ministerområder, og at gruppe 3 skal omfatte
følgende: Pulje til andre almennyttige formål (Kulturministeriet), midler til fremme af integritet i idrætten
(Kulturministeriet), pulje til idrætspolitiske initiativer (Kulturministeriet), omstillingsmidler til udmøntning
(Kulturministeriet), pulje til undervisningsformål (Undervisningsministeriet), pulje til forskningsformål (Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet), pulje til friluftsprojekter (Miljø- og Fødevareministeriet), pulje til sær-
lige sociale formål (Børne- og Socialministeriet), aktivitetspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet), rådig-
hedspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet).
Det foreslås, at gruppe 3 modtager den resterende del af udlodningsmidlerne og således fremover vil bære
byrden eller modtage gevinsten ved eventuelle udsving i de samlede udlodningsmidler.
Det foreslås, at midlerne til gruppe 3 fordeles efter følgende fordelingsnøgle:
12,10 pct. til Kulturministeriet
45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet
20,07 pct. til Undervisningsministeriet
11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet
6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet
4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Den foreslåede fordeling mellem ministerierne er ny ift. den tidligere procentvise fordeling af projektmidler
mellem ministerierne, og fordelingen er udtryk for et ønske fra aftaleparterne, om at øge den andel af midler,
som Miljø- og Fødevareministeriet modtager af de samlede midler i gruppe 3. Fordelingsnøglen er udarbej-
det med udgangspunkt i de projektmidler, der blev uddelt i 2016. Fordelingsnøglen er dog justeret således at
projektmidlerne til, Miljø- og Fødevareministeriet er øget fra 34,97 pct. af projektmidlerne i 2016 til 45 pct.
Andelen til de resterende ministerier reduceres i overensstemmelse med fordeling af projektmidler i 2016.
Fordelingsnøglen er fast, men størrelsen af beløbene vil afhænge af størrelsen af det resterende udlodnings-
beløb efter, at modtagerne i gruppe 1 og 2 har modtaget de faste tilskud.
Det er således modtagerne i gruppe 3, der bærer risikoen og genvinsten ved udsving i overskuddet fra de to
spilselskaber.
14
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodel-
len vil blive evalueret, hvis udviklingen i overskuddet i spilselskaberne viser, at der ikke vil være midler til
modtagerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom henvises til afsnit 3.4.
For nærmere om fordelingerne på de enkelte ministeriers områder henvises til bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
3.3. Ikrafttrædelse
Ændringen i udlodningsmodellen indeholder aspekter, der skal godkendes af Europa-Kommissionen. Der
henvises til afsnittet om forholdet til EU-retten for nærmere herom.
Der er mellem aftaleparterne enighed om, at den nye model skal træde i kraft den 1. januar 2018.
Det foreslås, at kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Forslaget er indsat for det
tilfælde, at godkendelsen fra Europa-Kommissionen af konkrete støtteordninger ikke foreligger inden den 1.
januar 2018. Kulturministeren kan i det tilfælde fastsætte bestemmelser om, at enkelte udlodningsmodtagere
ikke kan få udbetalt udlodningsmidler, førend deres støtteordninger er godkendt af Europa-Kommissionen.
På den måde sikres det at loven, og dermed den nye udlodningsmodel, kan træde i kraft uafhængigt af god-
kendelsesprocessen ved Europa-Kommissionen.
3.4. Revisionsklausul
Det foreslås på baggrund af stemmeaftalen, at udlodningsmodellen skal evalueres tre år efter lovens ikraft-
træden.
Viser prognosen for overskuddet og udbyttet fra Danske Spil og Klasselotteriet i første og/eller andet kvartal
i et givent år, at der er en risiko for, at der ikke vil være midler til gruppe 3, skal kulturministeren løbende
informerer aftaleparterne herom. Viser prognoserne for overskuddet og udbyttet fra Danske Spil og Klasse-
lotteriet i tredje kvartal i et givent år, at der er risiko for, at der ikke vil være midler til gruppe 3, skal udlod-
ningsmodellen evalueres.
Revisionsklausulen har den betydning, at hvis prognosen for overskuddet fra spilselskaberne viser, at der
ikke vil være midler til modtagerne i gruppe 3, skal aftaleparterne evaluere loven med henblik på en evt.
revision af loven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen nævneværdige administrative og økonomiske konsekvenser for stat, regioner og
kommuner.
Lovforslaget kan medføre statslige merudgifter eller mindreudgifter som følge af den ændrede risikodeling
mellem staten og udlodningsmodtagerne og som følge af forslaget om et lavere udlodningsloft. Niveauet af
de statslige merudgifter eller mindreudgifter vil afhænge af de fremtidige overskud fra Danske Spil og udbyt-
te fra Klasselotteriet.
Lovforslaget medfører endvidere, at det statslige udligningsbeløb øges med ca. 28 mio. kr. Merudgiften for-
bundet hermed modsvares af merindtægter i forbindelse med liberaliseringen af hestevæddemål og online-
bingo. Der er således ingen statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med det øgede udlodningsbeløb.
Det bemærkes, at udligningsbeløbet er underlagt det statslige delloft for driftsudgifter. Forhøjelsen af udlig-
ningsbeløbet vil således optage rum under udgiftsloftet.
5. Økonomisk og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser for borgerene
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
15
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
8. Forholdet til EU-retten
Som en konsekvens af aftalen om liberalisering af spil på heste, der har sammenhæng med dette lovforslag,
bliver der indført et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten, som udgør statsstøtte i traktatens forstand. Støt-
teordningen skal derfor efter TEUF artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen,
før ordningen kan træde i kraft.
Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i en periode også omfatte udlodningsmidler, der
tildeles i medfør af dette lovforslag. Støtten fortsætter i en overgangsperiode, og udlodningsmidlerne udfases
herefter. I aftalerne fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillelovgivningen og udlodningsmodellen
fremgår det, at modellen kræver en godkendelse af Europa-Kommissionen, men aftaleparterne er enige om,
at overgangsperioden, så vidt muligt, er fem år og at udlodningsmidlerne, så vidt muligt udfases over fire år.
Efter den nye udlodningsmodel opløses Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond og støtten ydes fremad-
rettet direkte til hestevæddeløbssporten, ligesom sporten i en overgangsperiode sikres et fast tilskud uaf-
hængigt af udsvinget i overskuddet fra de to spilselskaber. Dele af støtten, som hestevæddeløbssporten mod-
tager fra udlodningsmidlerne vil i overgangsperiode udgøre statsstøtte i traktatens forstand. Støtteordningen
skal derfor efter TEUF artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før ordningen
kan træde i kraft.
Der er som led i den samlede ændring af udlodningsmodellen, herunder finansieringsmodellen og fordelin-
gerne, foretaget statsstøtteretlige vurderinger af støtteordningerne, der i medfør af loven uddeles på Kultur-
ministeriets område. Der er i den forbindelse identificeret enkelte ordninger, der kræver en nærmere under-
søgelse med henblik på at vurdere foreneligheden med statsstøttereglerne. I det omfang der er tale om stats-
støtte sikres det, at støtten ydes indenfor rammerne af TEUF.
Kulturministeriet forudsætter, at hvert enkelt ressortministerium sikrer, at deres respektive støtteordninger er
forenelige med reglerne om statsstøtte.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2017 til den 18. august 2017 været sendt i høring hos føl-
gende offentlige myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Anti Doping Danmark, AOF, Børne- og Kulturchefforeningen, Center for idræt (Aarhus Uni-
versitet), Center for Idræt og Arkitektur, Center for Ludomani, Danmarks Amatørfiskerforening, Danmark
civile Hundeførerforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Idrætsforbunds Aktivkomité, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tankesports-Forbund, Dansk Arbejder Idrætsfor-
bund, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk Boldspil-Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Dø-
ve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fitness og Helse Organisation, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friluftsliv
–
forum for natur og friluftsliv, Dansk Fritidsfiskerforbund,
Dansk Galop, Dansk Hestevæddeløb, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Oplysningsforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrsforening, Dansk Professionelt Bokse-
Forbund, Dansk Skoleidræt, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Udsatte Idræt, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Dansk Hundevæddeløb, Danske Advokater, Danske Elitesportsudøveres Forening, Danske Handicap-
organisationer, Danske Regioner, Danske Spil A/S, Danske Sportsfaciliteters Brancheforening, Danske Tur-
sejlere, Datatilsynet, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Aalborg Universi-
tet), DGI, DOGA, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, FOF,
FORA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningsfitness, Fri-
luftsrådet, Frivilligrådet, FSR
–
Danske Revisorer, GAME, Gentofte Kommune, Grey Hound Racing, Han-
dicapidrættens Videnscenter, Herning Kommune, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, Holbæk
Kommune, Håndbold Spiller Foreningen, Idrætsorganisationen Dansk Værestedsidræt, Idrættens Analysein-
stitut, Institut for idræt (Københavns Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Universitet),
International Sport and Culture Association, ISOBRO, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturmi-
nisteriets Forskningsudvalg, Københavns Kommune, LOF, Lokale og Anlægsfonden, Moderniseringsstyrel-
sen, Naturfotografer i Danmark, Naturvejlederforeningen i Danmark, Ombold, Oplysningsforbundenes Fæl-
lesråd, Parasport Danmark, Rigsrevisionen, Sektion for Idræt (Aarhus Universitet), Sjældne Diagnoser, Spil-
lemyndigheden, Spillerforeningen, Sport Event Denmark, Statens Administration, Sydslesvigs danske Ung-
16
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
1776299_0017.png
domsforening, Team Danmark, Tipsungdomsnævnet, Viborg Kommune, Videncenter for Folkeoplysning,
Aalborg Kommune, Aarhus Kommune samt de sygdomsbekæmpende organisationer.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget kan potentielt med-
føre statslige mindreudgifter som
følge af den ændrede risikodeling
mellem staten og udlodningsmod-
tagerne fra 50/50 til 60/40 og som
følge af forslaget om et lavere
udlodningsloft. Niveauet af de
eventuelle statslige mindreudgifter
vil afhænge af de fremtidige over-
skud fra Danske Spil og udbytte
fra Klasselotteriet.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Lovforslaget kan medføre statslige
merudgifter som følge af den æn-
drede risikodeling mellem staten
og udlodningsmodtagerne fra
50/50 til 60/40 og som følge af
forslaget om et lavere udlodnings-
loft. Niveauet af de statslige mer-
udgifter vil afhænge af de fremti-
dige overskud fra Danske Spil og
udbytte fra Klasselotteriet.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
Erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
Erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
Borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Dele af støtten til hestevæddeløbssporten, som udbetales i medfør af
dette lovforslag udgør statsstøtte i traktatens forstand. Støtteordningen
skal derfor efter TEUF artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af
Europa-Kommissionen før støtten kan udbetales.
Der som led i den samlede ændring af udlodningsmodellen, herunder
finansieringsmodellen og fordelingerne, foretaget statsstøtteretlige vur-
deringer af støtteordningerne, der i medfør af loven uddeles på Kultur-
ministeriets område. Der er i den forbindelse identificeret enkelte ord-
ninger, der kræver en nærmere undersøgelse med henblik på at vurdere
foreneligheden med statsstøttereglerne. I det omfang der er tale om
statsstøtte sikres det, at støtten ydes i indenfor rammerne af TEUF.
17
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I overensstemmelse med den politiske stemmeaftale fra januar 2017 følger det af bestemmelsen, at loven
fastsætter bestemmelser om udlodning af overskuddet fra Danske Spil og Klasselotteriet. Formålet med ud-
lodning af midler efter loven er bl.a. at styrke det frie foreningsliv i Danmark.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder definitionen af en række begreber, der anvendes specifikt i loven.
Udlodningsbeløbet foreslås defineret, som det samlede beløb, der udloddes i medfør af loven. Beløbet fast-
sættes årligt.
Udlodningsmidler foreslås defineret, som midler der uddeles til udlodningsmodtagere i medfør af loven.
Overskud fra Danske Spil foreslås defineret som det overskud fra Danske Spil A/S, der fremkommer ved
udbud af lotteri her i landet i medfør af § 6 i lov om spil. Det er dermed alene overskuddet fra udbud af lotte-
ri, der henvises til, når der i loven tales om overskud fra Danske Spil.
Udbytte fra Klasselotteriet defineres som det samlede udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, der i medfør
af § 8 i lov om spil udbyder klasselotteri her i landet.
Udlodningsloftet foreslås defineret, som et beregningsteknisk begreb, der anvendes til at fastsætte udlig-
ningsbeløbet. Der er således tale om et begreb, der alene anvendes i forbindelse med den finansieringsmodel,
der bruges til at fastsætte det samlede udlodningsbeløb, der udloddes efter loven.
Udligningsbeløbet skal i loven forstås som det beløb staten tilfører det samlede udlodningsbeløb, hvis over-
skud og udbytte fra de to spilselskaber er mindre end udlodningsloftet eller det beløb som tilfalder staten,
hvis overskud og udbytte fra spilselskaberne samlet overstiger udlodningsloftet. Der er således tale om et
beløb, der enten fragår staten eller tilgår staten afhængigt af udviklingen i overskud og udbytte fra de to spil-
selskaber.
Forbrugerprisindekset skal i denne lov forstås, som forbrugerprinsindekset som det fremgår af den til enhver
tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Indekset anvendes til at regulere de konkrete beløb, der er
anført i loven. Der sker en årlig regulering af de faste beløb, der tilfalder udlodningsmodtagerne i gruppe 1
og 2.
Til § 3
Som konsekvens af den politiske aftale om en ny udlodningsmodel skal metoden til fastsættelse af det sam-
lede udlodningsbeløb ændres.
Det følger af
stk. 1,
hvordan det samlede beløb, der udloddes efter loven fastsættes. Udlodningsbeløbet tager
udgangspunkt i overskuddet fra Danske Spil, og udbyttet fra Klasselotteriet.
Overskuddet fra Danske Spil opgøres som overskud, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri her i lan-
det i medfør af lov om Danske Spil.
Overskud fra lotteri »her i landet« omfatter ikke Færøerne og Grønland.
For så vidt angår Klasselotteriet bliver udbyttet fastsat og udbetalt som hidtil. De senere år har Klasselotteriet
udbetalt udbytte næsten svarende til regnskabsperiodens resultat efter skat.
I tillæg til overskud og udbytte fra de to spilselskaber består udlodningsbeløbet af et statsligt udligningsbe-
løb, der fastsættes efter stk. 4 i bestemmelsen.
18
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Det følger af bestemmelsen at beløbet, som udloddes i et givent kalenderår, er baseret på regnskabsperioden,
der afsluttes i det forudgående kalenderår. Det betyder for denne lov, at hvis første udlodning efter loven
foretages i 2018 vil udlodningen ske på baggrund af overskuddet fra regnskabsåret 2017 hos Danske Spil.
Klasselotteriets regnskabsår løber fra d. 1. april til d. 31. marts. Træder den foreslåede lov i kraft pr. 1. januar
2018 vil det derfor betyde, at udlodningsbeløbet skal fastsættes på baggrund af udbyttet fra Klasselotteriet
med udgangspunkt i regnskabet løbende fra 1. april 2016 til 31. marts 2017.
En række af udlodningsmodtagere er omsætningsbaseret og har i løbet af et regnskabsår fået udbetalt deres
udlodning aconto forlods med efterfølgende regulering, når overskuddet og udbyttet opgøres ved regnskabs-
årets afslutning. De omsætningsbaserede modtagere er Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, Team
Danmark, Oplysningsforbundenes Fællesråd samt puljen til handicaporganisationer og foreninger på det
sociale område.
Frem til lovens ikrafttræden fastsættes tilskuddet til de omsætningsbaserede modtagere som hidtil. Det inde-
bærer, at acontobeløb til disse modtagere udbetales i løbet af regnskabsåret, der går forud for det første ud-
lodningsår med efterfølgende regulering i det første udlodningsår, når det endelige regnskab for overskud og
udbytte i regnskabsåret foreligger.
Fra og med det første udlodningsår fastsættes tilskuddet til de omsætningsbaserede modtagere efter den fore-
slåede model. De omsætningsbaserede modtagere er i den foreslåede model placeret i hhv. gruppe 1 og 2.
Det indebærer, at tilskud til disse modtagere fastsættes som et konkret beløb, der som udgangspunkt er uaf-
hængigt af udsving i udlodningsbeløbet.
Det skal bemærkes, at finansieringen af midler til de omsætningsbaserede modtagere fortsat vil ske på bag-
grund af indeværende års forventede overskud og udbytte fra spilselskaberne.
For de ministerier, der forlods har fået acontoudbetalinger til administration, fortsættes denne praksis, såle-
des at acontobeløb udbetales i løbet af det pågældende regnskabsår med efterfølgende regulering, når over-
skuddet og udbyttet opgøres ved regnskabsårets afslutning.
I medfør af
stk. 2
udgør udlodningsloftet det første udlodningsår 2.151 mio. kr., fremskrevet fra 2017 til det
første udlodningsår med forbrugerprisindekset. Beløbet på 2.151 mio. kr. svarer til udlodningsloftet i den
nuværende model fremskrevet til 2017-niveau.
Fra andet udlodningsår fastsættes udlodningsloftet efter princippet om en 60/40 risikodeling mellem udlod-
ningsmodtagerne og staten. Udlodningsloftet fastsættes fra andet udlodningsår, sådan at udligningsbeløbet i
det første udlodningsår, jf. stk. 4, 1. pkt., ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og
summen af overskud og udbytte for regnskabsåret, der afsluttes i det forudgående år. Det udlodningsloft, der
herefter fremkommer, vil danne grundlag for fastlæggelsen af udlodningsbeløbet de efterfølgende år.
Det følger af bestemmelsen i
stk.3,
at udlodningsloftet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Ved fast-
sættelsen af udlodningsloftet for 2018 er prisudviklingen i 2018 ikke kendt, og der anvendes derfor et skøn
herfor. Konkret anvendes Finansministeriets skøn for prisudviklingen i 2018, som det fremgår af den til en-
hver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse.
I det første udlodningsår fastsættes udligningsbeløbet i medfør af
stk. 4
som halvdelen af forskellen mellem
udlodningsloftet og det realiserede overskud fra Danske Spil og udbytte fra Klasselotteriet for regnskabsåret
der afsluttes i det forudgående år.
I folketingsåret 2016/2017 blev lov nr. 686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil
og lov om Danske Spil A/S vedtaget. Loven omhandler bl.a. liberalisering af heste- og hundevæddemål samt
online-bingo. Liberaliseringen skønnes med stor usikkerhed at indebære en reduktion i Danske Spil overskud
til udlodningsloven på samlet ca. 32 mio. kr. årligt i forhold til den nuværende model.
Det lovforslag medfører, at udlodningsmodtagerne kompenseres for reduktionen i overskuddet, således at de
hverken over- eller underkompenseres. Som følge af 50/50 risikodelingen mellem staten og udlodningsmod-
tagerne i den nuværende udlodningsmodel deler staten og udlodningsmodtagerne den økonomiske risiko.
19
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Hvis ikke udlodningsmodtagerne kompenseres, vil de således modtage godt 16 mio. kr. mindre og det stats-
lige udligningsbeløb vil tilsvarende være godt 16 mio. kr. lavere.
Aftaleparterne har ønsket at kompensere udlodningsmodtageren for Danske Spils reducerede overskud. Det
sker via det statslige udligningsbeløb, der som følge heraf hæves med 16 mio. kr. Dermed sikres det, at libe-
raliseringen samlet set er udgiftsneutral for både udlodningsmodtagerne og for staten.
Udligningsbeløbet forhøjes endvidere med 12 mio. kr. af den anslåede årlige statslige nettoindtægt på i alt 14
mio. kr. fra liberalisering af onlinebingo.
Samlet set forhøjes udligningsbeløbet dermed med 28 mio. kr. Eftersom udlodningsloftet fra andet udlod-
ningsår kalibreres på baggrund af udligningsbeløbet det første udlodningsår, jf. stk. 2, vil kompensationen
blive videreført de efterfølgende år.
De efterfølgende år fastsættes udligningsbeløbet som 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet, jf. stk. 2,
og overskud og udbytte, hvis overskud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodningsloftet. Hvis over-
skud og udbytte sammenlagt overstiger udlodningsloftet, jf. stk. 2, fordeles 40 pct. af forskellen mellem ud-
lodningsloftet og overskud og udbytte til udlodningsmodtagerne. De resterende 60 pct. af forskellen tilfalder
staten.
I medfør af
stk. 5
kan staten i udligningsbeløbet modregne beløb svarende til de af staten udbetalte ekstraor-
dinære beløb som kompensation for midlertidige reservebindinger fragået Danske Spils overskud som følge
af årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016.
Baggrunden herfor er, at Danske Spil fra regnskabsåret 2016 skal binde et beløb svarende til deres aktiverede
udviklingsomkostninger på en ny reserve under egenkapitalen. Dette følger af årsregnskabslovens § 83, stk.
1, og § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 560 af 1. juni 2016 om anvendelse af internationale regnskabsstandar-
der IFRS for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen). Reserven skal indregnes
for de udviklingsomkostninger, der afholdes fra 1. januar 2016 og frem.
De beløb, som Danske Spil fra 1. januar 2016 skal binde på en ny reserve under egenkapitalen, fragår det
overskud, der kan udloddes til udlodningsmodtagerne, og vil først kunne udloddes til udlodningsmodtagerne
i takt med, at udviklingsomkostningerne afskrives.
Som følge af den nuværende 50/50 risikodeling mellem staten og udlodningsmodtagerne bliver udlodnings-
modtagerne automatisk kompenseret for halvdelen af reservebindingen via udligningsbeløbet. Med henblik
på fuldt at neutralisere effekten for udlodningsmodtagerne kompenserer staten for den anden halvdel via
ekstraordinære tilskud. Efter ikrafttrædelse af den nye finansieringsmodel vil udligningsbeløbet automatisk
kompensere for 60 pct. af reservebindingen, og de ekstraordinære tilskud vil dække de resterende 40 pct.
Da der alene er tale om en tidsforskydning af, hvornår Danske Spils overskud kan udloddes, udbetales de
ekstraordinære tilskud under forudsætning af, at der sker en fuld modregning, når de midlertidigt tilbage-
holdte overskud fra Danske Spils (reservebindingerne) frigøres til udlodning i senere år. Over tid skal det
således udgiftsmæssigt være neutralt for staten.
Bestemmelsen muliggør en fuld modregning. Modregningen sker konkret ved, at staten i udligningsbeløbet
kan fratrække beløb svarende til de hidtidigt udbetalte kompensationsbeløb i takt med at Danske Spil A/S’
reservebindinger frigøres til udlodning. Hensigten er, at både staten og udlodningsmodtagerne over tid skal
holdes skadesfri af årsregnskabsreglernes krav om reservehenlæggelser.
Til § 4
I den nuværende lov fordeles udlodningsbeløbet efter en fast fordelingsnøgle, der udgør en procentdel af det
samlede udlodningsbeløb. Det betyder, at det beløb den enkelte udlodningsmodtager årligt får udbetalt varie-
rer afhængigt af overskuddet og udbyttet fra de to spilselskaber.
Aftaleparterne har med den nye model ønsket at sikre konkrete udlodningsmodtagere mod udsving i over-
skud og udbytte fra de to spilselskab. På den baggrund foreslås det, at udlodningsmodtagerne fremadrettet
opdeles i tre hovedgrupper.
20
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Gruppe 1 består af hovedorganisationer og foreninger, der modtager faste tilskud. Gruppen omfatter Dan-
marks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbind, handicapidrætskonsulentordningen i Parasport Dan-
mark, Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger. Gruppe 1 består endvidere af en række puljer, hvoraf der fordeles midler til friluftsfor-
eninger, midler til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, midler til landsdækkende almen-
nyttige formål, midler til landsdækkende frivillige sociale organisationer, midler til landsdækkende ældreor-
ganisationer, driftsmidler til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og driftsmidler til mindre
landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer, jf. nærmere herom i bemærkningerne til kapitel 2. De
enkelte modtagere og formål i denne gruppe modtager et niveau af midler, der svarer til det beløb, de modtog
i 2013. Baggrunden herfor er, at det samlede udlodningsbeløb dette år var højere end de efterfølgende år.
Gruppe 2 består af selvejende institutioner, hestevæddeløbssporten og kulturelle formål samt midler til visse
idrætsformål. Gruppen omfatter Anti Doping Danmark, Handicapidrættens Videnscenter, Idrættens Analyse-
institut, Lokale- og Anlægsfonden, Sport Event Danmark, Team Danmark, midler til hestevæddeløbssporten,
en pulje til andre idrætsformål samt en pulje til kulturelle formål, jf. nærmere herom i bemærkningerne til
kapitel 3. Det foreslås at modtagerne i denne gruppe modtager et beløb svarende til niveauet for 2016.
Gruppe 3 består af projektmidler til de enkelte ministerområder omfattet af loven, gruppen fordeles mellem
Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet, Børne- og Socialministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. nærmere herom i bemærk-
ningerne til kapitel 4. Ministerierne i gruppen sikres ikke et fast beløb, men derimod en procentuel andel af
det beløb, der tilfalder gruppen.
Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 og 2 modtager et fast beløb, der årligt fremskrives med forbrugerprisin-
dekset.
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 modtager udlodningsmidler før modtagerne i gruppe 2. Modtagerne i
gruppe 2 modtager udlodningsmidler før gruppe 3. Den resterende del af udlodningsbeløbet vil således tilfal-
de gruppe 3.
Det følger af bestemmelsen i
stk.
3, at hvis der sker en reduktion i midlerne i gruppe 2 og/eller gruppe 1,
således at der ikke er tilstrækkelige midler til, at alle modtagerne i gruppe 2 og/eller gruppe 1 kan få de faste
beløb, der følger af loven, vil reduktionen af midlerne til modtagerne i gruppen ske forholdsmæssigt for alle
modtagere i den pågældende gruppe i forhold til den enkelte modtagers andel af de samlede midler til grup-
pen. En undtagelse til dette følger af § 16, stk. 2, der vedrører beløbet til hestevæddeløbssporten. Beløbet
hertil vil ikke blive påvirket af en reduktion i midlerne til gruppe 2 og/eller gruppe 1, jf. bemærkningerne til
§ 16, stk. 2.
Kapitel 2
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter i
stk. 1
fordelingen af udlodningsmidler til modtagerne, der er omfattet af gruppe 1
på Kulturministeriets område.
Det foreslås i overensstemmelse med stemmeaftalen, at der for denne gruppe tages udgangspunkt i udlod-
ningsbeløbet fra 2013, idet beløbet dette år var højere end de efterfølgende udlodningsår. Forslaget skal ses i
lyset af aftaleparternes ønske om at sikre det frie foreningsliv m.v. et passende niveau af midler.
Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 omfatter på Kulturministeriets område hovedorganisationerne i form af
Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Ungdoms Fælleråd og Oplysningsforbun-
denes Fællesråd, handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark, Dansk Skoleidræt og Sydsle-
svigs danske Ungdomsforeninger. Herudover afsættes en pulje, der fordeles som driftstilskud til landsdæk-
kende almennyttige formål.
21
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
I
stk. 1
fastsættes fordelingen af midler til modtagere, der er omfattet af gruppe 1.
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
DIF modtager i medfør af bestemmelsen det første udlodningsår et beløb på 298,0 mio. kr. svarende til det
beløb DIF modtog i udlodningsåret 2013 (291,5 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.
Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
DIF anvender de midler, som foreningen tildeles i medfør af loven. DIF kan bl.a. anvende midlerne til drift
og til viderefordeling til foreningens medlemsorganisationer. I overensstemmelse med de nugældende regler
ydes tilskuddet til DIF under forudsætning af, at DIF fortsat har ansvaret for at fordele midler til Danmarks
Tankesportsforbund, Parasport Danmark og Dansk Døve Idrætsforbund.
En del af DIF’s tilskud skal således
kanaliseres videre til disse forbund. Det forventes, at DIF gør en særlig indsats for mangfoldighed i idræt,
herunder udvikling af handicapidræt og idræt for socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på
ligestilling mellem mænd og kvinder.
Af udlodningen til DIF overføres fortsat særskilt tilskud til Dansk Boldspil-Union udgørende 2,2 pct. af ud-
lodningen til DIF. DIF er endvidere fortsat forpligtiget til at yde tilskud til Team Danmark. Tilskuddet til
Team Danmark udgør 7,97 pct. af tilskuddet til DIF.
Der indgås en aftale mellem DIF og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder DIF særligt skal varetage
for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. DIF aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Ordnin-
gen er en videreførelse af den eksisterende ordning.
DGI
DGI modtager i medfør af bestemmelsen det første udlodningsår et beløb på 276,7 mio. kr. svarende til det
beløb DGI modtog i udlodningsåret 2013 (270,7 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.
Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
DGI anvender de midler, som foreningen tildeles i medfør af loven. DGI kan anvende midlerne til drift og til
viderefordeling. Det forventes af DGI gør en særlig indsats for mangfoldighed i idræt, herunder udvikling af
handicapidræt og idræt for socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på ligestilling mellem
mænd og kvinder.
Der indgås en aftale mellem DGI og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder DGI særligt skal varetage
for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. DGI aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Ordnin-
gen er en videreførelse af den eksisterende ordning.
Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF)
DFIF modtager i medfør af bestemmelsen det første udlodningsår et beløb på 41,1 mio. kr. svarende til det
beløb DFIF modtog i udlodningsåret 2013 (40,2 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.
Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
DFIF anvender de midler, som organisationen tildeles i medfør af loven. DFIF kan anvende midlerne til drift
og til viderefordeling. Det forventes af DFIF gør en særlig indsats for mangfoldighed i idræt, herunder ud-
vikling af handicapidræt og idræt for socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på ligestilling
mellem mænd og kvinder.
Der indgås en aftale mellem DFIF og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder DFIF særligt skal vareta-
ge for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. DFIF aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet.
Ordningen er en videreførelse af den eksisterende ordning.
Handicapidrætskonsulentordningen i Parasport Danmark
Kulturministeriet fordeler det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden 10,2 mio. kr. til handicapidræts-
konsulentordningen i Parasport Danmark svarende til det beløb ordningen modtog i udlodningsåret 2013 (10
mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For
nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
22
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Parasport Danmark tildeles et driftstilskud til brug for forbundets handicapidrætskonsulentordning, der skal
gøre en særlig indsats med henblik på rekruttering, oplysningsvirksomhed og hjælp til oprettelse af handicap-
idrætsklubber. Ordningen har hidtil været støttet på finansloven, men finasieriet af Kulturministeriets idræts-
aktstykke, der stammer fra udlodningsmidler. I forbindelse med ændringen af udlodningsmodellen, har der
imidlertid været et ønske om at sikre ordningen den faste årlige støtte uanset udviklingen i udlodningsbelø-
bets størrelse. Parasport Danmark i øvrigt modtager fortsat støtte fra DIF, jf. nærmere herom ovenfor under
bemærkningerne til DIF.
Dansk Skoleidræt
Kulturministeriet fordeler det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden 1,9 mio. kr. som driftstilskud til
Dansk Skoleidræt svarende til beløbet Dansk Skoleidræt modtog i udlodningsåret 2013 (1,8 mio. kr.) frem-
skrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til
det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom
henvises til bemærkningerne til § 25.
Dansk Skoleidræt har hidtil været støttet på Kulturministeriets idrætsaktstykke, men i forbindelse med æn-
dringen af ordningen, har der været et ønske om at sikre Dansk Skoleidræt et fast årligt beløb til driftsstøtte.
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
Kulturministeriet fordeler det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden 1,1 mio. kr. som driftstilskud til
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger svarende til beløbet som Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
modtog i udlodningsåret 2013 (1,1 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet regule-
res med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt
med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger tildeles et beløb til idrætsformål. Sydslesvigs danske Ungdomsfor-
eninger har hidtil været støttet på Kulturministeriets idrætsaktstykke, men i forbindelse med ændringen af
ordningen, har der været et ønske om at sikre Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger et fast årligt beløb til
driftsstøtte.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
DUF modtager i medfør af bestemmelsen det første udlodningsår et beløb på 145,8 mio. kr. svarende til det
beløb DUF modtog i udlodningsåret 2013 (142,7 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.
Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
DUF fordeler midlerne i overensstemmelse med bestemmelsen fastsat i stk. 4.
Oplysningsforbundenes Fællesråd
Oplysningsforbundenes Fællesråd modtager i medfør af bestemmelsen det første udlodningsår efter lovens
ikrafttræden et beløb på kr. 55,4 mio. kr. svarende til det beløb Oplysningsforbundenes Fællesråd modtog i
udlodningsåret 2013 (54,2 mio.kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med
forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med for-
brugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Oplysningsforbundenes fællesråd fordeler midlerne efter regler, som er godkendt af kulturministeren.
Landsdækkende almennyttige formål
Kulturministeriet fordeler det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden 52,9 mio. kr. til landsdækkende
almennyttige formål svarende til beløbet, der blev fordelt til samme formål i udlodningsåret 2013 (51,7 mio.
kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-
niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere
herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning, hvor der fordeles midler til foreninger, selvejen-
de institutioner og organisationer, der udfører et i alment omdømme anerkendt, uegennyttigt arbejde. Ek-
sempler herpå er udviklings- og nødhjælp eller udbredelse af kendskab og kontakt med forskellige befolk-
23
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
ningsgrupper og/eller lande. Midlerne fordeles af kulturministeren, der fastsætter nærmere regler for forde-
lingen af puljen, herunder regler om kriterier for tildeling, af støtte, administration af puljen, regnskabsaf-
læggelse og klageadgang. Kriterierne for tildeling af støtten tager udgangspunkt i driftstilskud til foreninger
og organisationer med et almennyttigt sigte. For at kunne opnå støtte fra puljen skal de ansøgende foreninger
og organisationer opfylde en række kriterier, herunder krav til vedtægter, aktiviteter samt regnskab og årsbe-
retning fra tidligere år. Støtten beregnes på baggrund af mængden af ansøgere, herunder omsætning og egen-
finansiering.
I bestemmelsen i
stk. 2
præciseres det, at DIF, DGI og DFIF anvender de midler, som organisationerne mod-
tager. Organisationerne kan anvende midlerne til egen drift og til viderefordeling. Der henvises til bemærk-
ningerne til stk. 1 for nærmere retningslinjer herfor.
I bestemmelsen i
stk. 3
præciseres det, at midlerne til handicapidrætskonsulentordningen i Parasport Dan-
mark, Dansk Skoleidræt og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger ydes i form af driftstilskud. Der henvi-
ses til bemærkningerne til stk. 1 for nærmere retningslinjer herfor.
Bestemmelserne i stk. 4-9 er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende lovs § 4, stk. 2-6. Det følger
af bestemmelsen i
stk. 4,
at
DUF’s fordeling af puljen
sker efter regler, som er fastsat af DUF efter godken-
delse af Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 5. Midlerne fordeles primært til den almindelige drift af landsdækkende
ungdomsorganisationer, der er selvstændige foreninger. Der fordeles desuden midler til projektstøtte til
grupper og enkeltpersoner. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning. DUF kan anvende en
del af midlerne til administration af fordelingen af udlodningsmidlerne og til varetagelse af opgaver af fælles
interesse for medlemsorganisationerne, jf. nærmere herom under bemærkningerne til stk. 7.
Det er Tipsungdomsnævnets afgørelse, hvilken grad af selvbestemmelse DUF har ved fastsættelsen af regler
om fordeling af udlodningsmidlerne. Det er dog en forudsætning, at Tipsungdomsnævnet som udgangspunkt
giver DUF en udstrakt grad af selvbestemmelse, der efter omstændighederne kan indskrænkes.
DUF skal i de regler, der fastsættes om fordeling af midler, også fastsætte bestemmelse om, hvilke betingel-
ser der skal være opfyldt for at modtage støtte fra puljen, og hvilke oplysninger der skal afgives i forbindelse
med ansøgning om støtte fra puljen. DUF fastsætter endvidere efter godkendelse af Tipsungdomsnævnet
regler om, hvordan der føres kontrol med, at betingelserne for at modtage støtte fra puljen er opfyldt, og her-
under regler om, at DUF til brug for en sådan kontrol kan indhente nødvendige oplysninger fra støttemodta-
geren. DUF skal endvidere fastsætte reglerne om, at DUF for støttemodtagere, der ikke opfylder betingelser-
ne for støtte, kan tilbageholde støtte, lade støtte bortfalde helt eller delvist eller kræve støtte tilbagebetalt helt
eller delvist. Reglerne bekendtgøres i Lovtidende af DUF.
Tipsungdomsnævnet er nedsat af kulturministeren og består i medfør af
stk. 5
af tre medlemmer. Nævnet
sammensættes af et juridisk uddannet medlem, et medlem der er statsautoriseret revisor og en sagkyndig i
ungdomsspørgsmål. Kulturministeren udpeger nævnets formand blandt de tre medlemmer.
Medlemmerne beskikkes i medfør af
stk. 6
for en 4-årig periode ad gangen, og genbeskikkelse kan ske én
gang. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i nævnets sammensætning eller de siddende medlemmer beskikkel-
sesperiode eller mulighed for genvalg.
I medfør af
stk. 7
fastsætter kulturministeren nærmere regler om Tipsungdomsnævnets virke. Kulturministe-
ren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om nævnets tilsyn med
DUF’s
fordeling af puljen.
Tipsungdomsnævnet fører ud over det retlige tilsyn også et økonomisk tilsyn med
DUF’s
forvaltning af
tipsmidlerne og gennemgår lejlighedsvis - typisk i forbindelse med klagesager - tilskudsmodtageres regnska-
ber. Kulturministeren afholder af midlerne til DUF vederlag til nævnets medlemmer og udgifter til nævnets
administration. Tipsungdomsnævnet kan i forbindelse med nævnets tilsyn med DUF indhente alle nødvendi-
ge oplysninger DUF.
DUF træffer som udgangspunkt selv beslutning om det beløb, som organisationen årligt skal anvende til
administration af fordelingen af udlodningsmidlerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse for med-
lemsorganisationerne, idet det forudsættes, at størrelsen af beløbet godkendes på fællesrådets årlige delege-
retmøde. Det vil således normalt være op til delegeretmødet at godkende
DUF’s
budget.
24
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Tipsungdomsnævnet har dog mulighed for at gribe ind, typisk på grund af en revisionsbemærkning herom,
over for størrelsen af det beløb, der tænkes anvendt til administration af midlerne, hvis det vil udgøre
en uforholdsmæssig stor andel af de samlede puljemidler, eller hvis nævnet bliver opmærksomt på, at der
sker en urimelig stor ophobning af uforbrugte midler i DUF.
Tipsungdomsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse i klager over
DUF’s
sagsbehandling og
afgørelser om tildeling af støtte, jf.
stk. 8.
Tipsungdomsnævnets prøvelse af
DUF’s
afgørelser er en legali-
tetskontrol, og nævnet efterprøver ikke
DUF’s
skønsudøvelse. Er der mistanke om, at der er tilsidesat en
lighedsgrundsætning, eller at der er varetaget usaglige hensyn, vil nævnet dog efterprøve skønsudøvelsen.
Tipsungdomsnævnets behandling af klager kan munde ud i, at
DUF’s
afgørelser stadfæstes, ændres, hjemvi-
ses eller afvises.
DUF’s
behandling af sager om fordeling af puljen er som følge af bestemmelsen i
stk. 9
omfattet af forvalt-
ningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Tipsungdomsnævnet er oprettet ved lov og er dermed
omfattet at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Tipsungdomsnævnet indsender årligt til orientering af kulturministeren en beretning om sin virksomhed,
herunder om fordeling af tipsmidlerne.
Det følger af bestemmelsen i
stk.10
af Oplysningsforbundenes Fællesråd fordeler midlerne efter regler, som
er godkendt af kulturministeren. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 nærmere herom.
Det følger af bestemmelsen i
stk.11,
at midlerne i stk. 1, nr. 9 fordeles af Kulturministeriet til landsdækkende
almennyttige formål. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 nærmere herom.
Til § 6
Bestemmelsen fastlægger størrelsen og fordelingen af det beløb som Miljø- og Fødevareministeriet modtager
til en pulje, der fordeles som driftsstøtte til natur- og friluftsorganisationer. Miljø- og Fødevareministeriet
fordeler et beløb på 18,6 mio. kr. til driftsstøtte til friluftslivet. Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret
2013 (18,2 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisin-
dekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindek-
set. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Driftsstøtte fordeles som hidtil af Friluftsrådet uden miljø- og fødevareministerens forelæggelse for Finans-
udvalget. Friluftsrådet foretager tildelingen på baggrund af ansøgninger. Driftstilskud tildeles på baggrund af
kriterier fastsat af Friluftsrådet. Miljø- og Fødevareministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de til en-
hver tid gældende kriterier.
Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortilsyn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af
driftsstøtte og ministeriet udarbejder i den forbindelse retningslinjer for Friluftsrådets administration i for-
bindelse med tildelingen af støtte. Endvidere udarbejder ministeriet revisionsinstrukser til brug for Friluftsrå-
dets revision af driftsstøttetildelingerne.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at Friluftsrådet som hidtil har mulighed for at søge driftsstøtte i lig-
hed med andre hovedorganisationer og foreninger med faste driftstilskud omfattet af gruppe 1.
Det foreslås med
stk. 3,
at præcisere at Friluftsrådet ved sin administration og fordeling af driftsstøtte er om-
fattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Endvidere præciseres det, at Friluftsrådet
ved sin administration og fordeling af driftstilskud er omfattet at de til enhver tid gældende regler og vejled-
ninger om tilskudsforvaltning. Med bestemmelsen ændres ikke i den gældende retstilstand.
Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retningslinjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dæk-
ket i forbindelse med administrationen af uddeling af driftstilskud, fx løn, husleje og IT jf. § 27, stk. 2.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
fastsætter størrelsen beløb og fordelingen af det beløb som Børne- og
Socialministeriet modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 1. Børne- og Socialministeriet for-
deler 89,0 mio. kr. til handicaporganisationer og foreninger og 57,4 mio. kr. til landsdækkende frivillige so-
ciale organisationer.
25
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (87,1 mio. kr. til handicaporganisationer og foreninger og
56,1 mio. kr. til landsdækkende frivillige sociale organisationer) fremskrevet med forbrugerprisindekset til
2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regu-
leres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, har til for-
mål at styrke de landsdækkende organisationers/foreningers arbejde på det sociale område både i form af
generel interessevaretagelse for mennesker med handicap og konkrete aktiviteter.
Ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, har til formål at
fremme den frivillige sociale indsats ved at styrke landsdækkende frivillige organisationer, der har et socialt
formål. Målet er generelt at styrke organisationerne og deres indsats både i form af konkret støtte til de mål-
grupper, som organisationen retter sig mod, og i form af generel interessevaretagelse.
For ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer gælder det, at den sociale indsats
skal være organisationens hovedmål eller i det mindste udgøre en væsentlig del af organisationens aktivite-
ter. Den sociale indsats eller aktivitet skal være inden for socialområdet og for eksempel rette sig mod perso-
ner med handicap, sociale problemer, psykisk sårbarhed eller lidelser såvel som udsatte børn og unge. Orga-
nisationer, der driver aktiviteter, der alene har en generel forebyggende karakter som almindelige kulturelle
aktiviteter, idrætsaktiviteter og lignende, falder uden for denne afgrænsning. Socialstyrelsen fastsætter nær-
mere afgrænsning af det sociale område og har kompetence til at vurdere det sociale element i den af organi-
sationen enkelte ansøgning. Endvidere gælder det for denne ansøgningspulje, at midlerne fordeles ud fra
objektive tildelingskriterier og en beregningsmodel.
Det følger af forslaget til
stk. 2, 1. pkt.,
at børne- og socialministeren kan henlægge administrationen af ud-
lodningsmidler til Socialstyrelsen. Det følger af gældende § 1, nr. 3, i cirkulære nr. 10372 af 8. december
2016 om delegation af børne- og socialministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt
heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finansloven, at administrationen af tilskud er henlagt til Soci-
alstyrelsen. Det indebærer, at administration af udlodningsmidlerne, jf. forslagets § 7, stk. 1, varetages af
Socialstyrelsen. Det er hensigten, at administration af udlodningsmidlerne fortsat skal varetages af Socialsty-
relsen efter lovforslagets vedtagelse.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed. Det kan gælde afgørelser om tildeling af tilskud, projekt- og
budgetændringer mv. Forslaget svarer til den generelle og allerede eksisterende ordning på Børne- og So-
cialministeriets tilskudsområde, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. januar 2017 om afskæring af klageadgang på
Socialstyrelsens tilskudsområde.
Det foreslås i
stk. 3,
at børne- og socialministeren fastsætter tildelingskriterier, fordelingsnøgler og bereg-
ningsmodeller vedrørende driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger. Det fore-
slås endvidere, at fastsættelsen sker efter indstilling fra et fordelingsudvalg.
Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af 8. december 2016 om delegation af børne- og socialministe-
rens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i
finansloven, at administrationen af tilskud er henlagt til Socialstyrelsen.
Tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller m.v. er i dag reguleret ved aktstykke samt ved
fordelingsaftaler.
Det er hensigten, at fastsættelsen af tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller m.v. skal
varetages af Socialstyrelsen efter lovforslagets vedtagelse.
Det foreslås i
stk. 4,
at børne- og socialministeren opretter et fordelingsudvalg, som har til opgave at udar-
bejde forslag til tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller vedrørende driftstilskud til lands-
dækkende handicaporganisationer og -foreninger. Tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodel-
ler har hidtil været reguleret ved aktstykke samt fordelingsaftaler, og konstruktionen med et fordelingsudvalg
er ny.
26
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Fordelingsudvalgets indstilling kan for eksempel være baseret på objektive oplysninger såsom regnskabstal,
medlemstal og lignende. Udvalget kan endvidere udarbejde forslag til forskellige kriterier, fordelingsnøgler
og beregningsmodeller tilpasset for eksempel større og mindre organisationer og foreninger. Dette svarer til
praksis i dag.
I tilfælde af uenighed eller tvivlsspørgsmål i fordelingsudvalget kan fordelingsudvalget foreslå flere forskel-
lige kriterier, fordelingsnøgler, m.v.
Det foreslås, at fordelingsudvalget skal bestå af tre medlemmer, som udpeges af henholdsvis Danske Handi-
caporganisationer, Sjældne Diagnoser og Socialstyrelsen. Sammensætningen sikrer, at centrale aktører bliver
repræsenteret i udvalget. Formålet er at tilvejebringe en simpel og ubureaukratisk model for fordelingsudval-
get.
Forslaget indebærer, at Danske Handicaporganisationer, Sjældne Diagnoser og Socialstyrelsen hver kan ud-
pege et medlem af fordelingsudvalget.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at børne- og socialministeren kan henlægge beføjelserne efter stk. 4 til
Socialstyrelsen. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Socialstyrelsen nedsætter fordelingsud-
valget.
Det følger af
stk. 5,
at medlemmerne udpeges for en periode på 4 år, og der er mulighed for genudpegning.
Der er ingen begrænsning på antallet af genudpegninger, idet det er op til Danske Handicaporganisationer,
Sjældne Diagnoser og Socialstyrelsen at vælge hvert sit medlem til udvalget.
Det følger af
stk.6,
at børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler for fordelingsudvalgets arbejde.
Bemyndigelsen forventes udmøntet i en forretningsorden for fordelingsudvalgets arbejde. Bemyndigelsen vil
blive udnyttet til at fastsætte regler om møder, medlemmernes rolle, Socialstyrelsens rolle, dagsorden, pro-
cessen om indstilling af kriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller, beslutningsdygtighed, mødeledel-
se, inhabilitet, referat, tavshedspligt samt ændringer i forretningsordenen mv.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at børne- og socialministeren kan henlægge beføjelserne efter stk. 6 til
Socialstyrelsen. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Socialstyrelsen fastsætter regler om
fordelingsudvalgets arbejde.
Det foreslås i
stk. 7,
at børne- og socialministeren fastsætter regler for fordeling af de i stk. 1 nævnte udlod-
ningsmidler, herunder tildelingskriterier, beregningsmodel, administration af ansøgningspuljen og regn-
skabsaflæggelse, brug af NemID, revisionskrav, projektforlængelse, tilbagebetaling, grunddokumentation
mv.
Bemyndigelsen forventes udmøntet i bekendtgørelser og vejledninger. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at
fastsætte regler om årlig udmelding af ansøgningspuljerne, om vurderingen af udmøntningen og om beslut-
ningen om udmøntningen af ansøgningspuljerne. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at tilskuddene
gives som årlige driftstilskud, at der ikke kan ydes tilskud til kommercielle aktiviteter, at der alene kan ydes
tilskud til enkeltstående aktiviteter i udlandet, og at organisationer kun kan modtage tilskud fra én af de
ovenstående to ansøgningspuljer under Børne- og Socialministeriets ressortområde.
Forslaget indebærer, at ansøgningspuljerne udmøntes via bekendtgørelser og dertilhørende vejledninger lige-
som de øvrige ansøgningspuljer på Børne- og Socialministeriets tilskudsområde. Dette vurderes hensigts-
mæssigt for at ensarte praksis på Børne- og Socialministeriets ressortområde samt at styrke retssikkerheden
og transparensen på puljeområdet ved, at hjemmelsgrundlaget for fordelingen af midlerne tydeliggøres.
Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af 8. december 2016 om delegation af børne- og socialministe-
rens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i
finansloven, at kompetencen til at fastsætte regler er delegeret til Socialstyrelsen. Det indebærer, at det er
Socialstyrelsen, der fastsætter reglerne i dag.
27
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at børne- og socialministeren kan henlægge beføjelserne efter stk. 7 til
Socialstyrelsen. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Socialstyrelsen fastsætter regler om
fordeling af de i stk. 1 nævnte udlodningsmidler, herunder om tildelingskriterier, beregningsmodel, admini-
stration af ansøgningspuljerne og regnskabsaflæggelse mv.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
fastsætter størrelsen og fordelingen af de beløb, som Sundheds- og Æl-
dreministeriet modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 1. Sundheds- og Ældreministeriet for-
deler 41,3 mio. kr. til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer, 2,9 mio. kr. til mindre landsdæk-
kende sygdomsbekæmpende organisationer og 28,2 mio. kr. til ældreorganisationer.
Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (40,4 mio. kr. til landsdækkende sygdomsbekæmpende
organisationer, 2,8 mio. kr. til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og 27, 6 mio. kr.
til ældreorganisationer) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbruger-
prisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerpris-
indekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Sundhedsministeren fordeler i medfør af bestemmelsen i
stk. 2
midlerne i stk. 1, nr.1-2, som driftsstøtte til
landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende orga-
nisationer. Der skal være tale om organisationer, der gennem støtte til forskning, oplysning og patientstøtte
bidrager til at forebygge samt behandle og/eller afhjælpe sygdom. Midlerne fordeles af sundhedsministeren
efter at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det
pågældende finansår. Den foreslåede ordning er en videreførelse af den eksisterende ordning i den gældende
lov.
Ældreministeren fordeler i medfør af bestemmelsen i
stk. 3
midlerne i stk. 1, nr. 3, til ældreorganisationer.
Puljen fordeles på baggrund af fordelingsaftaler og beregningsmodeller, der er godkendt af Folketingets Fi-
nansudvalg. Fordelingsaftalerne og beregningsmodellerne er baseret på objektive oplysninger såsom regn-
skabstal, medlemstal og lignende. Tilskuddene gives som årlige generelle driftstilskud.
Til kapitel 3
Til § 9
Team Danmark modtager det første udlodningsår et beløb på 91,2 mio. kr., jf.
stk. 1.
Beløbet svarer til belø-
bet som Team Danmark modtog i udlodningsåret 2016 (90,0 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændringer i
henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til
2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regu-
leres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Team Danmark modtager desuden fortsat et tilskud fra DIF på 7,97 pct. af den udlodning som DIF modtager,
jf. forslaget til § 5, stk. 1, nr. 1.
Team Danmark fordeler midlerne i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013 af
lov om eliteidræt. Midlerne fordeles af Team Danmarks bestyrelse. Bestyrelsens sammensætning følger af
lov om eliteidræt. Der indgås en aftale mellem Team Danmark og Kulturministeriet om, hvilke indsatområ-
der Team Danmark særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske målsætninger. Team Danmark aflæg-
ger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i ordningen.
Det foreslåede beløb er udtryk for aftaleparternes ønske om at videreføre tilskuddet til Team Danmark på
samme niveau som i 2016 samt at videreføre den ændring af bevillingen til Team Danmark, som følger af
den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014. Det bevirker, at det samlede beløb er 1 mio. kr. højere
end niveauet for 2016. Som følge af stemmeaftalen fra 2014 skal 8 mio. kr. af det samlede tilskud øremærkes
til talentudvikling. Team Danmarks bestyrelse træffer beslutning om anvendelse af de øremærkede midler,
og alle specialforbund med talenter i et internationalt perspektiv skal kunne søge støtte til talentudvikling.
Team Danmark skal fortsat have fokus på samarbejdet med eksempelvis specialforbundene, grundskolen og
ungdomsuddannelserne om rekruttering og fastholdelse af talenter.
28
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Team Danmark er en offentlig selvejende institution og er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov om
offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærkningerne til lov om eliteidræt er Team Danmark endvidere
at betragte som en myndighed i ligestillingslovens forstand.
Til § 10
Anti Doping Danmark modtager det første udlodningsår et beløb på 24,7 mio. kr., jf.
stk. 1.
Beløbet svarer til
beløbet som Anti Doping Danmark modtog i udlodningsåret 2016 (18,6 mio. kr.) korrigeret for bevillings-
ændringer i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbruger-
prisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodnings-
år. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærknin-
gerne til § 25.
I det foreslåede beløb er der taget højde for, at de ændringer i bevillingen til Anti Doping Danmark, der føl-
ger af den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014, og som aftaleparterne har ønsket at videreføre i forbin-
delse med den nye udlodningsmodel.
Midlerne anvendes af Anti Doping Danmark i medfør af lov om fremme af integritet i idrætten, lovbekendt-
gørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015. Anti Doping Danmark er en selvejende institution, der ledes af en besty-
relse. Bestyrelsens sammensætning følger af lov om fremme af integritet i idrætten. Der indgås en aftale
mellem Anti Doping Danmark og Kulturministeriet om, hvilke indsatområder Anti Doping Danmark særligt
skal varetage for at sikre de kultupolitiske målsætninger. Anti Doping Danmark aflægger årligt rapport her-
om til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i ordningen.
Anti Doping Danmark er en offentlig selvejende institution, og er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov
om offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærkningerne til lov om fremme af integritet i idrætten er
Anti Doping Danmark endvidere at betragte som en myndighed i ligestillingslovens forstand.
Til § 11
Lokale og Anlægsfonden modtager det første udlodningsår et beløb på 83,8 mio. kr. svarende til det beløb
Lokale og Anlægsfonden modtog i 2016 (83,5 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.
Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Lokale og Anlægsfonden har til formål at yde støtte til anlæg inden for idræt, fritid, kultur og friluftsliv.
Fonden kan bl.a. yde støtte til byggeri af idrætsfaciliteter, væresteder, biografer, kulturhuse, udstillingssteder,
museer m.v. Lokale og Anlægsfonden skal fortsat koncentrere sin indsats om områderne idrætsanlæg, børne-
og ungdomsområdet, friluftsliv og de små lokale projekter, hvor idræt og kultur ofte deler faciliteter. Fonden
kan som hidtil støtte eliteidrætsanlæg, så som opvisningsanlæg. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i fondens
prioritering.
Midlerne fordeles af Lokale og Anlægsfonden. Lokale og Anlægsfonden kan endvidere anvende en del af
midlerne til drift af organisationen. Der indgås en aftale mellem Lokale og Anlægsfonden og Kulturministe-
riet om, hvilke indsatområder Lokale og Anlægsfonden særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske
målsætninger. Lokale og Anlægsfonden aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Der er ikke til-
tænkt nogen ændring i ordningen.
Det foreslås i
stk. 2
at videreføre bestyrelsens sammensætning, således at den fortsat består af 7 medlemmer,
der beskikkes af kulturministeren efter udpegning. 4 medlemmer til bestyrelsen udpeges af kulturministeren.
DIF, DGI og DFIF udpeger hvert et medlem med viden om idræt. Den samlede bestyrelse beskikkes af kul-
turministeren under iagttagelse af reglerne om ligestilling i offentlige bestyrelser. Bestyrelsen skal samlet
repræsentere kompetencer inden for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byggeri/arkitektur, tilgængelighed, ung-
domsliv, friluftsliv, politik, jura og økonomi. Med tilgængelighed menes viden om adgangsforhold og bru-
gervenlighed for personer med handicap og lignende.
29
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Med bestemmelsen i
stk. 3
foreslås det, at bestyrelsesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode, og
at genbeskikkelse kan finde sted én gang. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammensætning
og dermed videreføres den overgangsordning, der blev indført ved den senest ændring af den gældende lov.
Efter den ordning udgør beskikkelsesperioden 2 år for 3 af de 4 ministerudpegede medlemmer. Overgangs-
ordningen blev lavet for at sikre kontinuitet i bestyrelsen og den betyder, at der i 2015 blev udpeget 7 nye
bestyrelsesmedlemmer, i 2017 blev der udpeget 3 bestyrelsesmedlemmer, i 2019 vil der blive udpeget 4 be-
styrelsesmedlemmer og fremdeles. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i de eksisterende bestyrelsesmedlem-
mers beskikkelsesperiode og mulighed for genbeskikkelse.
Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode følger det af bestemmelsen, at
der foretages nybeskikkelse af et medlem for den resterende del af perioden, således at den resterende del af
perioden betragtes som den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmedlem, uafhængigt af læng-
den af beskikkelsesperioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisationerne, der udtræder, indstil-
ler den relevante organisation et nyt medlem til posten. Det vil sige, at hvis det udtrædende bestyrelsesmed-
lem er udpeget af DIF, indstiller DIF et nyt medlem til posten.
Lokale og Anlægsfonden er en offentlig selvejende institution, og er derfor omfattet af forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltning. Lokale og Anlægsfonden er endvidere at betragte som en myndighed i
ligestillingslovens forstand.
Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet godkender vedtægterne for Lokale og Anlægs-
fonden. Lokale og Anlægsfonden er som offentlig selvejende institution, der modtager tilskud fra Kulturmi-
nisteriet, omfattet af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for mod-
tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal godkende Lokale og
Anlægsfondens vedtægter. Den specifikke bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke vide-
reført i dette lovforslag.
Til § 12
Sport Event Denmark modtager det første udlodningsår et beløb på 24,2 mio. kr. Beløbet svarer til niveauet i
udlodningsåret 2016 (23,2) korrigeret for bevillingsændringer i henhold til den politiske stemmeaftale om
idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbruger-
prisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerpris-
indekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
I det foreslåede beløb er der taget højde for, at de ændringer i bevillingen til Sport Event Denmark, der følger
af den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014, og som aftaleparterne har ønsket at videreføre i forbindelse
med den nye udlodningsmodel.
Sport Event Denmark har til formål at tiltrække større internationale idrætsbegivenheder til Danmark, herun-
der større internationale breddeidrætsbegivenheder.
Midlerne fordeles af Sport Event Denmark. Sport Event Denmark kan endvidere anvende en del af midlerne
til drift af organisationen. Som hidtil indgås der aftale mellem Sport Event Denmark og Kulturministeriet
om, hvilke indsatområder Sport Event Denmark særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske målsæt-
ninger. Sport Event Denmark aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen
ændring i ordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at videreføre bestyrelsens sammensætning, således at den fortsat består af 6 medlemmer,
der beskikkes af kulturministeren efter udpegning. 4 medlemmer til bestyrelsen udpeges af kulturministeren.
1 medlem udpeges af DIF. Medlemmet skal have viden om eliteidræt. 1 medlem til bestyrelsen udpeges af
DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab. Medlemmet skal have viden om bredde- og motions-
idræt.
Bestyrelsen skal samlet repræsentere kompetencer inden for ledelse, afholdelse af internationale begivenhe-
der, økonomi, turisme, elitidræt, breddeidræt, jura og markedsføring.
Det foreslås i
stk. 3,
at såfremt organisationerne ikke kan blive enige om en fælles udpegning, indstiller par-
terne hver 1 kandidat til bestyrelsesposten, og kulturministeren beslutter, hvilken kandidat der udpeges til
bestyrelsen for Sport Event Denmark.
30
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Det foreslås i
stk. 4,
at videreføre kravet om, at de bestyrelsesmedlemmer, som DIF, DGI og DFIF udpeger
til bestyrelsen for Sport Event Denmark, ikke må være medlem i bestyrelserne af DIF, DGI og DFIF eller
være ansat i en af disse organisationer.
Med bestemmelsen i
stk. 5
foreslås det, at bestyrelsesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode, og
at genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammensætning, og dermed videreføres den overgangsord-
ning, der blev indført ved den senest ændring af den gældende lov. Efter den ordning udgør beskikkelsespe-
rioden 2 år for 2 af de 4 ministerudpegede medlemmer og for det medlem med viden om breddeidræt, som
udpeges af DIF, DGI og DFIF i fællesskab. Med en videreførelse af overgangsordningen er målet, at det
fortsat sikres, at der hvert andet år udpeges 3 medlemmer til bestyrelsen. Der er ikke tiltænkt nogen ændring
i de eksisterende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulighed for genbeskikkelse.
Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode følger det af bestemmelsen, at
der foretages nybeskikkelse af et medlem for den resterende del af perioden, således at den resterende del af
perioden betragtes som den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmedlem, uafhængigt af læng-
den af beskikkelsesperioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisationerne, der udtræder, indstil-
ler disse et nyt medlem til posten.
Sport Event Denmark er en offentlig selvejende institution, og er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov
om offentlighed i forvaltning. Sport Event Denmark er endvidere at betragte som en offentlig myndighed i
ligestillingslovens forstand.
Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet godkender vedtægterne for Sport Event Denmark.
Sport Event Denmark er som offentlig selvejende institution, der modtager tilskud fra Kulturministeriet,
omfattet af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal godkende Sport Event Den-
marks vedtægter. Den specifikke bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke videreført i
dette lovforslag.
Til § 13
Idrættens Analyseinstitut modtager det første udlodningsår et beløb på 9,8 mio. kr. Beløbet svarer til niveau-
et i udlodningsåret 2016 (8,8 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændringer i henhold til den politiske stemme-
aftale om idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med
forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med for-
brugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
I det foreslåede beløb er der taget højde for, at de ændringer i bevillingen til Idrættens Analyseinstitut, der
følger af den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014, og som aftaleparterne har ønsket at videreføre i for-
bindelse med den nye udlodningsmodel.
Idrættens Analyseinstitut har til formål:
at skabe overblik over og indsigt i idræt og folkeoplysning nationalt og internationalt,
at analysere konsekvenser af og perspektiver ved politiske initiativer i forhold til idræt og folkeoplys-
ning,
at initiere offentlig debat om centrale spørgsmål i forhold til folkeoplysning og dansk og international
idrætspolitik,
at afholde den internationale Play the Game-konference for en dansk og international målgruppe af me-
diefolk, forskere og idrætsledere med passende mellemrum og
at udvikle og drive et Videncenter for Folkeoplysning med selvstændig analyse- og formidlingsprofil.
Midlerne anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Som hidtil indgås der aftale mellem Idrættens Analyseinsti-
tut og Kulturministeriet om, hvilke indsatområder Idrættens Analyseinstitut særligt skal varetage for at sikre
de kultupolitiske målsætninger. Idrættens Analyseinstitut aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet.
Der er ikke tiltænkt nogen ændring i ordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at videreføre bestyrelsens sammensætning, således at den fortsat består af 6 medlemmer,
der alle beskikkes og udpeges af kulturministeren.
31
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Bestyrelsesmedlemmer beskikkes i medfør af
stk. 3
for en 4-årig periode og genbeskikkelse kan finde sted én
gang. Hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages nybeskik-
kelse af et medlem for den resterende del af perioden, således at en resterende del af perioden betragtes som
den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmedlem, uafhængigt af længden af beskikkelsesperio-
den. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammensætning og dermed videreføres den over-
gangsordning, der blev indført ved den senest ændring af den gældende lov. Efter den ordning udgør beskik-
kelsesperioden 2 år for 3 af bestyrelsesmedlemmerne. Med en videreførelse af overgangsordningen er målet,
at det fortsat sikres, at der hvert andet år udpeges 3 medlemmer til bestyrelsen. Der er ikke tiltænkt nogen
ændring i de eksisterende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulighed for genbeskikkelse.
Bestyrelsen i Idrættens Analyseinstitut skal i medfør af
stk. 4
samlet repræsentere kompetencer inden for
ledelse, dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og
økonomi.
Idrættens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution, og er derfor omfattet af forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltning. Idrættens Analyseinstitut er endvidere at betragte som en offentlig myn-
dighed i ligestillingslovens forstand.
Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet godkender vedtægterne for Idrættens Analysein-
stitut. Idrættens Analyseinstitut er som offentlig selvejende institution, der modtager tilskud fra Kulturmini-
steriet, omfattet af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modta-
gere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal godkende Idrættens Ana-
lyseinstituts vedtægter. Den specifikke bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke videreført
i dette lovforslag.
Til § 14
Handicapidrættens Videnscenter modtager det første udlodningsår et beløb på 1,6 mio. kr. Beløbet svarer til
niveauet i udlodningsåret 2016 (1,6 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet regule-
res med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt
med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Beløbet ydes som driftstilskud. Handicapidrættens Videnscenter har hidtil været støttet på Kulturministeriets
idrætsaktstykke, men i forbindelse med ændringen af ordningen, har der været et ønske om at sikre Handi-
capidrættens Videnscenter et fast årligt beløb i driftstilskud.
Til § 15
Der afsættes årligt 2,5 mio. kr. til visse idrætsformål. Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2016 (2,5
mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For
nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Midlerne anvendes til idrætspolitiske formål, herunder bl.a. driftsstøtte til International Sport and Culture
Association (ISCA), Det internationale agentur for antidoping (WADA), Europarådets arbejde på idrætsom-
rådet, dansk deltagelse i International Anti-Doping Arrangement (IADA) og udviklingsprojekter.
Midlerne anvendes endvidere til driftsstøtte Dansk Brevduesport og Dansk Hundevæddeløb samt til uddeling
af Kulturministeriets Idrætspris og Kulturministeriets Parasportspris.
Det foreslås i
stk. 2,
at midlerne som hidtil fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets
Finansudvalg.
Til § 16
Der fordeles årligt 75,3 mio. kr. til hestevæddeløbssporten. Beløbet svarer til beløbet, der blev afsat til sam-
me formål i 2016 (75,0 mio. kr.), fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med
forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med for-
brugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
32
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Det følger af bestemmelsen i
stk. 2,
at midlerne til hestevæddeløbssporten ikke påvirkes af udlodningsbelø-
bets størrelse. Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes således ikke af en eventuel reduktion i midlerne
til gruppe 2 og/eller gruppe 1. Hestevæddeløbssporten sikres dermed et fast beløb årligt uafhængigt af udvik-
lingen i overskud og udbytte fra de to spilselskaber. Midler fra gruppe 1 flyttes til gruppe 2, hvis der måtte
opstå en situation, hvor der ikke er tilstrækkelige midler i gruppe 2 til, at hestevæddeløbssporten kan sikres
det faste beløb. Midlerne til modtagerne i gruppe 1 reduceres herefter forholdsmæssigt i forhold til den en-
kelte modtagers andel af de samlede midler til gruppe 1.
Det er aftaleparternes intention, at støtten til hestevæddeløbssporten gennem udlodningsmidlerne skal udfa-
ses. Det foreslås derfor i
stk. 3,
at fordelingen af midler til hestevæddeløbssporten fastholdes i fem år efter
lovens ikrafttræden. Det foreslås endvidere, at når de fem år er forløbet, skal støtten udfases over fire år,
således at midlerne til hestevæddeløbssporten nedskrives med 20 pct. om året fra det niveau midlerne lå på
det femte udlodningsår efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 4,
at støtten skal evalueres, når der er forløbet fem år efter lovens ikrafttræden. Evaluerin-
gen foreslås som konsekvens af aftaleparternes beslutning om, at der i forbindelse med udfasningen af mid-
lerne skal tages stilling til, hvor stort et beløb der fremadrettet skal fordeles til breddeidrætten indenfor spor-
ten. Forslaget er udtryk for, at overgangsordningen alene er møntet på den støtte, der i dag sker til hestevæd-
deløbssporten som helhed. Aftaleparterne har således fortsat et ønske om at støtte breddeidrætsdelen af he-
stevæddeløbssporten. De midler, der frigives i forbindelse med udfasningen, vil blive fordelt til modtagerne i
gruppe 3. Flere midler til modtagerne i gruppe 3 er en direkte konsekvens af, at det faste beløb langsomt
udfases til en modtager i gruppe 2.
Stk. 5
indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen af
midlerne. Baggrunden herfor er, at i medfør af den gældende lov fordeles de midler, der går til hestevædde-
løbssporten, til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der viderefordeler midlerne til hestevæddeløbs-
sporten. Som konsekvens af den politiske stemmeaftale fra januar 2017 nedlægges Hestevæddeløbssportens
Finansieringsfond og fremadrettet fordeles udlodningsmidlerne direkte til hestevæddeløbssporten.
Som konsekvens af at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges, er det fremadrettet hestevæd-
deløbssportens aktører, der modtager midlerne direkte. Aktørerne har til hensigt at udvikle en ny struktur, til
brug for den fremtidige fordeling af udlodningsmidlerne. Det foreslås på den baggrund, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder til hvem fordelinger sker, og til hvilke formål midlerne
kan anvendes. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om regnskab og tilsyn. Det forudsættes, at den
nye struktur sikrer, at de midler, som hestevæddeløbssporten får tildelt fra udlodningsmidlerne, holdes ad-
skilt fra det særlige bidrag, som sporten modtager i forbindelse med liberaliseringen af spil på hestevædde-
løb. Det særlige bidrag følger af lov nr. 686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil
og lov om Danske Spil A/S
Bemyndigelsen til at kulturministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om fordelingen, sikrer en fleksi-
bilitet i forhold til eventuelle fremtidige ændringer i strukturen indenfor hestevæddeløbssporten.
Til § 17
Der afsættes årligt 263,9 mio. kr. til kulturelle formål svarende til beløbet, der blev fordelt til samme formål i
udlodningsåret 2016 (263,1 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med
forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med for-
brugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Støtten til alment kulturelle formål fordeles af kulturministeren til konkrete formål. Herudover afsættes mid-
ler til et antal underpuljer, hvor midlerne løbende kan fordeles af kulturministeren med bistand fra fagkyndi-
ge på de forskellige kulturområder.
Det foreslås i
stk. 2,
at midlerne som hidtil fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets
Finansudvalg.
33
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Til kapitel 4
Til § 18
Lovforslagets § 18 fastsætter den fordeling, der sker til modtagerne i gruppe 3. I gruppen sker der ikke forde-
ling af faste beløb, idet gruppen modtager den resterende del af udlodningsbeløbet efter, at der er sket forde-
ling af udlodningsmidler til modtagerne omfattet af gruppe 1 og gruppe 2, jf. kapitel 2 og kapitel 3.
Det resterende udlodningsbeløb, som tilfalder modtagerne i gruppe 3, fordeles efter en fast fordelingsnøgle.
Det foreslås, at midlerne fordeles på følgende måde:
1) 12,10 pct. til Kulturministeriet,
2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet,
3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet,
4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet,
5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet,
6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Fordelingsnøglen er fastsat i den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen, og er udtryk for
aftaleparternes ønske om at øge den andel af midler, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager af de sam-
lede midler i gruppe 3. Der henvises til pkt. 3.2.2.3 for nærmere herom.
Til § 19
Kulturministeriets midler i gruppe 3 fordeles til idrætsformål og almennyttige formål. Af det samlede beløb,
som Kulturministeriet modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 3 fordeles 54 pct. til øvrige
idrætsformål og 46 pct. til andre almennyttige formål. Fordelingsnøglen er fastsat på baggrund af fordelingen
i 2016.
I medfør af
stk. 1,
nr. 1, fordeles 54 pct. af midlerne til øvrige idrætsformål. Øvrige idrætsformål omfatter
idrætspolitiske initiativer, initiativer, der fremmer integritet i idrætten, samt omstillingsmidler til udmøntning
jf. den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014.
Omstillingsmidlerne til udmøntning er midler, der blev frigivet som følge af omfordelingen af udlodnings-
midlerne i medfør af den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014. Den nye udlodningsmodel og aftalen bag
fra januar 2017 viderefører omstillingsmidler til udmøntning, og de er indarbejdet i de foreslåede beløb. Der
vil således også som udgangspunkt fremadrettet være omstillingsmidler til udmøntning. Midlerne fordeles af
parterne bag den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014.
I medfør af bestemmelsen i
stk. 1, nr. 2,
fordeles 46 pct. til andre almennyttige formål.
Det følger af bestemmelsen i stk.
2,
at midlerne i stk. 1 fordeles af kulturministeren med godkendelse af Fol-
ketingets Finansudvalg.
I medfør af
stk. 3
fastsætter kulturministeren nærmere retningslinjer for fordelingen af midlerne til andre
almennyttige formål. Bemyndigelsen skal ses i lyset af, at puljen til disse formål forventes at blive mindre,
som følge af den nye udlodningsmodel. Det kan derfor blive nødvendigt at justere ansøgnings og fordelings-
kriterierne for midlerne.
Til § 20
Med bestemmelsen forslås det, at Miljø- og Fødevareministeriets andel af midler i gruppe 3 anvendes til
projekttilskud til friluftsinitiativer, der forbedrer mulighederne for befolkningens alsidige friluftsliv og natur-
forståelse. Dette er en videreførelse af anvendelsesområdet fra den gældende lov. Initiativerne kan fx have til
formål at fremme vilkår for nye målgrupper, udvikle nye muligheder for friluftsliv, fremme og udvikle natur-
formidling herunder naturvejledning eller dokumentere effekten af friluftslivet.
Miljø og Fødevareministeriets andel af midler i gruppe 3 udgør 45 % af de midler der tilfalder gruppen.
34
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Projektmidlerne fordeles som hidtil årligt af Friluftsrådet uden miljø- og fødevareministerens forelæggelse
for Finansudvalget.
Midlerne fordeles af Friluftrådet til projekter på baggrund af en konkret vurdering af de foreliggende ansøg-
ninger, og kan gives til såvel enkeltpersoner som juridiske personer, herunder offentlige myndigheder. En-
deligt tilskud ydes normalt først, når projektet er gennemført.
Projekttilskud tildeles på baggrund af kriterier fastsat af Friluftsrådet. Miljø- og Fødevareministeriet skal af
Friluftsrådet underrettes om de til enhver tid gældende kriterier.
Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortilsyn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af
projekttilskud og ministeriet udarbejder i den forbindelse retningslinjer for Friluftsrådets administration i
forbindelse med tildelingen af tilskud. Endvidere udarbejder ministeriet revisionsinstrukser til brug for Fri-
luftsrådets revision af tildelingerne.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at Friluftsrådet som hidtil har mulighed for at søge projektmidler til
egne friluftsprojekter. Baggrunden for forslaget er, at Friluftsrådets formål og centrale position inden for
friluftslivet i Danmark gør, at visse udviklings- eller oplysningsinitiativer vil være naturligt forankret i Fri-
luftsrådet. Ved behandling af ansøgning fra Friluftsrådet skal der lægges vægt på, at projekterne ikke alene
opfylder de ovenstående tildelingskriterier jf. bemærkningerne til stk. 1, men tillige har særlig udviklingsper-
spektiv eller oplysningsmæssig relevant på friluftsområdet.
Det foreslås med
stk. 3,
at præcisere, at Friluftsrådet ved sin administration og fordeling af projekttilskud er
omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Endvidere præciseres det, at Friluftsrå-
det ved sin administration og fordeling af projekttilskud er omfattet af de til enhver tid gældende regler og
vejledninger om tilskudsforvaltning. Med bestemmelsen ændres ikke i den gældende retstilstand.
Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retningslinjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dæk-
ket i forbindelse med administrationen af projektmidlerne, fx løn, husleje og IT jf. § 27, stk. 2.
Til § 21
Efter den gældende bestemmelse i § 4 a i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæd-
deløb anvendes Undervisningsministeriets midler, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i samme lov, til undervisningsformål.
Midler fordeles af undervisningsministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. I dag er praksis,
at Finansudvalget får forelagt et aktstykke med angivelse af navn og beløb for de enkelte projekter, der ind-
stilles tildelt tilskud fra udlodningsmidlerne på Undervisningsministeriets område.
Efter den nye udlodningsmodel udgør Undervisningsministeriets midler 20,07 % af de midler, der tilfalder
gruppe 3, jf. lovforslagets § 18, nr. 3.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1,
at midlerne anvendes til undervisningsformål, og at midlerne forde-
les af undervisningsministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Dette kan ske ved, at Finans-
udvalget godkender de overordnede temaer midlerne skal prioriteres efter, herunder den afsatte ramme til de
pågældende temaer. Efter Finansudvalgets godkendelse fordeles midlerne til projekter, efter ansøgning. Der
vil med ovenstående være tale om ændring af nuværende praksis, i det Finansudvalget fremover godkender
de overordnede temaer og ramme for midlerne, men ikke de enkelte projekttilskud. Afhængigt af puljens
størrelse kan udmøntningen ske efter en anden fordelingsmodel såfremt en væsentlig stigning eller fald i
udlodningsbeløbet tilsiger dette. Formålet med midlerne er at støtte aktiviteter og nye tiltag inden for under-
visningsområdet gennem tilskud.
Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren kan henlægge beføjelsen om fordeling af Undervisnings-
ministeriets midler til en anden offentlig institution inden for undervisningsområdet. Såfremt det fremadrettet
vurderes hensigtsmæssigt at henlægge beføjelsen, vil dette skulle ske til en anden offentlig institution, hvis
primære virke er inden for undervisningsområdet, der herefter kan udmønte midlerne. Midlerne vil fortsat
skulle anvendes til undervisningsformål. Der vil som hidtil forud for fordeling af udlodningsmidlerne fore-
lægges et aktstykke.
35
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 2,
at i tilfælde af, at undervisningsministeren henlægger beføjelser efter
stk. 1, kan undervisningsministeren fastsætte regler for den offentlige institutions fordeling af udlodnings-
midlerne. Tilsynet hermed vil skulle varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 3,
at afgørelser, der træffes af den offentlige institution, der har fået
henlagt beføjelsen, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse fastsætter i
stk. 1,
at Børne- og Socialministeriets midler efter forslagets § 18,
nr. 4, anvendes til en ansøgningspulje til særlige sociale formål.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at børne- og socialministeren kan henlægge administrationen af ansøgningspul-
jen til særlige sociale formål til Socialstyrelsen.
Bemyndigelsen er delegeret til Socialstyrelsen i henhold til cirkulære om delegation af børne- og socialmini-
sterens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjel-
ser i finansloven, nr. 10372 af 8. december 2016. Det indebærer, at administration af udlodningsmidlerne, jf.
forslagets § 18, nr. 4 og § 22 stk. 1, varetages af Socialstyrelsen. Det er hensigten, at administrationen af
udlodningsmidlerne fortsat skal varetages af Socialstyrelsen efter lovforslagets vedtagelse.
Det foreslås endvidere i
stk. 2, 2. pkt.¸
at såfremt administrationen er henlagt til Socialstyrelsen, vil Socialsty-
relsens afgørelser ikke kunne indbringes for anden administrativ instans. Det kan fx gælde afgørelser om
tildeling af tilskud, projekt- og budgetændringer mv. Forslaget svarer til den generelle og allerede eksiste-
rende ordning på Børne- og Socialministeriets tilskudsområde, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. januar 2017
om afskæring af klageadgang på Socialstyrelsens tilskudsområde.
Det foreslås i
stk. 3,
at børne- og socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler for fordelingen af mid-
lerne, herunder om tildelingskriterier, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaflæggelse mv.
Det indebærer, at ansøgningspuljen til særlige sociale formål udmøntes via bekendtgørelse og vejledning for
at bidrage til hensigtsmæssig ensartet praksis på Børne- og Socialministeriets ressortområde samt styrkelse af
retssikkerheden og øget transparens på puljeområdet.
Det er hensigten, at fastsættelsen af tildelingskriterier og andre regler m.v. skal varetages af Socialstyrelsen
efter lovforslagets vedtagelse.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler om en mere åben og systematisk høringsproces. Den hidtidige
praksis for ansøgningspuljen til særlige sociale formål er, at der sker udmøntning via vejledning ”efter ind-
stilling fra Frivilligrådet”.
I praksis har dette betydet, at vejledningen blev sendt til en intern høring hos Fri-
villigrådet forud for udstedelse af vejledningen og udmeldingen af udlodningspuljen. En overgang til ud-
møntningen af puljen ved bekendtgørelse indebærer, at alle, dvs. både Frivilligrådet og andre interessenter,
har adgang til den åbne høringsproces.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt i form af regler om, at særlige sociale formål defineres ud fra de sær-
lige behov og tendenser, der gør sig gældende på det frivillige sociale område i den periode, hvor ansøg-
ningspuljen udmøntes. Der kan også fastsættes regler om temaer for puljen, afhængigt af størrelsen af ansøg-
ningspuljen, årlig udmelding af ansøgningspuljen til særlige sociale formål, vurderingen af indkomne pro-
jektansøgninger til ansøgningspuljen og den endelige beslutning om udmøntningen. Der kan ligeledes fast-
sættes regler om administration af ansøgningspuljen, herunder at der kan ydes projekttilskud fra denne an-
søgningspulje, at der ikke kan ydes ikke tilskud til kommercielle aktiviteter og at der alene kan ydes tilskud
til enkeltstående aktiviteter i udlandet.
Til § 23
Sundheds- og Ældreministeriets midler i gruppe 3 udgør 6,78 pct. af de midler, der tilfalder gruppe 3.
Sundhedsministeren fordeler midlerne til sygdomsbekæmpende organisationer til konkrete formål efter, at
Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret.
36
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Til § 24
Uddannelses- og Forskningsministeriets midler udgør 4,86 pct. af de midler, der tilfalder gruppe 3.
Den foreslåede bestemmelse er justeret i forhold til den gældende bestemmelse i § 8. Bestemmelsen fastslår,
at Uddannelses- og Forskningsministeriets midler anvendes til forskningsformidlende formål i regi af viden-
skabsfestivalen Forskningens Døgn.
Midlerne er hidtil blevet fordelt på baggrund af åbne opslag og ansøgning og med godkendelse af Folketin-
gets Finansudvalg. Som følge af den nye udlodningsmodel forventes udlodningsbeløbet under Uddannelses-
og Forskningsministeriet markant reduceret i de kommende år. Bl.a. som følge heraf foreslås fremadrettet en
mindre administrativ tung model, hvor midlerne kan anvendes uden et krav om åbent opslag til at støtte akti-
viteter, herunder forskningsformidling, i forbindelse med Forskningens Døgn. Dette bl.a. med henblik på at
fokusere anvendelsen af midlerne og for at undgå en situation, hvor de administrative ressourcer forbundet
med en proces med åbent opslag ikke står mål med udlodningsbeløbet.
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år, som har til formål at
engagere og bringe borgerne i kontakt med forskning og innovation. Midlerne kan f.eks. anvendes til at ud-
vikle koncepter og understøtte aktiviteter mv. i forbindelse med Forskningens Døgn. Midlerne kan fortsat
udbydes ved åbne opslag, men der kan f.eks. også afholdes udgifter til køb af konsulentydelser mv. i forbin-
delse med eksempelvis udvikling, organisering og markedsføring. Der vil som udgangspunkt være tale om
aktiviteter, der ikke vil kunne opnå støtte fra offentlige forskningsfonde.
Uddannelses- og forskningsministeren vil én gang årligt give en kort redegørelse for anvendelsen af midlerne
til Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Til kapitel 5
Til § 25
De faste beløb angivet i §§ 5-17 er alle reguleret med forbrugerprisindekset frem til 2017. Beløbene skal
årligt reguleres med et skøn for forbrugerprisindekset, der opgøres med én decimal, som det fremgår af den
til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på foregående
års regnskab benyttes forbrugerprisindekset for regnskabsåret. Når det endelige forbrugerprisindeks for regn-
skabsåret foreligger i maj i udlodningsåret i forbindelse med offentliggørelsen af Økonomiske Redegørelse,
maj, foretages en efterregulering. Midlerne i gruppe 3 reguleres tilsvarende i overensstemmelse med den
gældende fordelingsnøgle.
Til § 26
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 9 i den gældende lov. I medfør af be-
stemmelsen skal de enkelte ressortministerier fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision
med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 5-24. Det er i bestemmelsen præciseret, at de enkelte ressortmi-
nisterier fastsætter regler om tilsyn med hensyn til de midler, som fordeles efter §§ 5-24.
Med bestemmelsen i
stk. 2
gives de enkelte ressortministerier mulighed for at fastsætte regler om tilsyn i de
tilfælde, hvor organisationer, foreninger eller lignende i medfør af loven foretager fordeling af de midler, der
modtages i medfør af loven.
Til § 27
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende lovs § 10. Be-
stemmelsen fastsætter, at en del af det beløb, der afsættes til fordeling kan anvendes til ministeriernes admi-
nistration af midlerne.
Det foreslås at indsætte et
stk. 2,
hvorefter den gældende praksis om at Friluftsrådet af udlodningsmidlerne
kan få dækket administrationsomkostninger i forbindelse med fordelingen af midlerne. Med det foreslåede
stk. 2 vil Friluftsrådet sidestilles med ministeriernes mulighed for at få dækket administrationsomkostninger.
37
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Til § 28
Den foreslåede er indholdsmæssigt en videreførelse af § 12 i den gældende lov. Bestemmelsen fastslår, at
Danske Spils overskud skal indbetales a conto til Moderniseringsstyrelsen 2 gange årligt, mens afregning af
det endelige overskud med fradrag af acontoindbetalingerne finder sted i marts.
Til § 29
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 13 i den gældende lov. Bestemmelsen
fastslår, at Moderniseringsstyrelsen forestår videreudbetaling af de beløb, der efter § 3 udloddes til de i §§ 5-
24 nævnte udlodningsmodtagere. Opgørelsen af udlodningerne kan ske særskilt for Danske Spil og Klasse-
lotteriet, mens videreudbetalingen foretages samlet.
Til § 30
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, i den gældende
lov. Ministerierne kan i medfør af bestemmelsen i
stk. 1
henlægge midler, der ikke er anvendt det enkelte år,
til fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse. Idet midlerne som Miljø- og Fødevareministeriet mod-
tager fordeles af Friluftsrådet, jf. § 6, stk. 1, og § 20, stk. 1, kan Friluftsrådet foretage henlæggelse af midler,
der ikke er anvendt det enkelte år, til konti under Friluftsrådet, og midlerne skal således ikke henlægges til
fonde under Miljø- og Fødevareministeriets bestyrelse. Dette er en videreførelse af gældende praksis.
Til kapitel 6
Til § 31
Det foreslås i
stk. 1,
at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, her-
under fastsætte bestemmelser om at dele af loven skal træde i kraft på forskellige tidspunkter. Baggrunden
herfor er, at dele af støtten til hestevæddeløbssporten vurderes at udgøre statsstøtte i traktatens forstand, og
ordningen skal derfor notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen før støtten kan udbetales.
Hensigten er, at loven skal træde i kraft pr. 1. januar 2018, og bestemmelsen er indsat i lyset af den godken-
delsesprocedure, der skal foretages hos Europa-Kommissionen. Hvis der endnu ikke foreligger en godken-
delse den 1. januar 2018 har kulturministeren mulighed for at lade loven træde i kraft med undtagelse af
eventuelle lovbestemmelser, eller dele af lovbestemmelser, der endnu ikke er godkendt af Europa-
Kommissionen.
De bevillinger som er afsat på idrætsaktstykket, akt. nr. 87 af 1. juni 2017 til henholdsvis Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger, Handicapidrættens Videnscenter og Dansk Skoleidræt for perioden den 1. januar 2017
til 31. marts 2018 bortfalder, såfremt loven træder i kraft den 1. januar 2018. De overskydende midler over-
føres til puljen til visse idrætsformål, jf. lovforslagets § 15.
Bestemmelsen i
stk.
2 fastslår, at den gældende lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hun-
devæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014, ophæves ved
lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, at udlodninger på baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil, som ligger
forud for ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af den dette lovforslag. Det vil sige, at hvis loven træder
i kraft den 1. januar 2018, vil det være regnskabsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 for Danske
Spil. Bestemmelsen fastslår endvidere, at udlodninger på baggrund regnskabsperioden for Klasselotteriet,
som afsluttes i året, som ligger forud for ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af dette lovforslag. Det
vil sige, at hvis loven træder i kraft den 1. januar 2018, vil det være regnskabsperioden 1. april 2016 til 31.
marts 2017 for Klasselotteriet. For så vidt angår efterreguleringen af tilskud til de omsætningsbaserede mod-
tagere henvises til bemærkningerne til § 3.
Til § 32
Loven finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.
38
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 187: Lovudkast - udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri, fra kulturministeren
Til § 33
Som følge af aftalen foreslås det i
stk.
1, at udlodningsmodellen skal evalueres tre år efter lovens ikrafttræ-
den.
Af bestemmelsen i
stk.
2, følger det, at uanset bestemmelsen i stk. 1, skal modellen evalueres, hvis udviklin-
gen i overskuddet og udbyttet fra Danske Spil og Klasselotteriet viser, at der ikke vil være midler til forde-
ling til modtagerne i gruppe 3.
Det foreslås at kulturministeren løbende skal orientere aftaleparterne, hvis prognoserne for overskuddet og
udbyttet fra Danske Spil og Klasselotteriet i første og/eller andet kvartal i et givent år viser, at der er en risiko
for, at der ikke vil være midler til gruppe 3. Viser prognoserne for overskuddet og udbyttet fra Danske Spil
og Klasselotteriet i tredje kvartal i et givent år, at der er risiko for, at der ikke vil være midler til gruppe 3,
skal udlodningsmodellen evalueres.
Revisionsklausulen har den betydning, at hvis prognosen for overskuddet fra spilselskaberne viser, at der
ikke vil være midler til modtagerne i gruppe 3, skal aftaleparterne evaluere loven med henblik på en evt.
revision af loven.
Der er således sikret en evaluering af modellen senest tre år efter lovens ikrafttræden, men evalueringer kan i
praksis ske på et tidligere tidspunkt afhængig af udviklingen i overskud og udbytte fra de to spilselskaber.
39