Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 185
Offentligt
1775864_0001.png
Foto: Folkeuniversitetet
RAPPORT OM FOLKEUNIVERSITETETS STRUKTUR
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse....................................................................................................................................... 2
Indledning ...................................................................................................................................................... 3
Arbejdsgruppen opgaver og sammensætning .............................................................................................. 5
Resumé af anbefalinger ................................................................................................................................. 6
Principper for en ny struktur ......................................................................................................................... 7
1.
2.
3.
4.
5.
Komiteerne ........................................................................................................................................ 7
Afdelingerne ...................................................................................................................................... 8
Afdelingernes tilknytning til universiteterne ..................................................................................... 8
Fælles systemer, markedsføring m.v. ................................................................................................ 9
Tværgående samarbejde ................................................................................................................... 9
Principper for fordeling af tilskud ................................................................................................................ 10
Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen ................................................................................................ 13
Bilag 2: Regulering af selvejende institutioner omfattet af driftstilskudsloven .......................................... 15
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
1775864_0003.png
Indledning
Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er i henhold til folkeoplysningsloven
1
”gennem
folkeoplysen-
de undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultatet
samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.”
Folkeuniversitetet blev etableret i Danmark i 1898 med inspiration fra England, hvor de såkaldte University
Extension tilbød forelæsninger om forskningens metoder og resultatet til den brede befolkning uden for
den akademiske verden. I 1969 blev Folkeuniversitetet en del af den første danske fritidslov, og samtidig
blev der afsat en årlig bevilling på finansloven til Folkeuniversitetets virksomhed.
Der har igennem årene været tilbagevendende diskussioner i Folkeuniversitetet om, hvordan man skaber
den bedst mulige organisering, som både kan rumme universitetsverdenen i de store byer, og det frivillige
arbejde rundt om i landet.
Folkeuniversitetet er i dag organiseret med en ledelse bestående af et Folkeuniversitetsnævn, som er an-
svarlig for den samlede virksomhed. Herunder er der en Komitestyrelse samt fire regionsstyrelser, der for-
melt leder universitetsafdelingerne i region Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark. Univer-
sitetsafdelingerne har derudover deres egne selvstændige afdelingsstyrelser. Dertil kommer en række frivil-
lige lokale komiteer, der selv vælger, om de vil være tilknyttet de fire regionale enheder eller Komitestyrel-
sen, som er en enhed kun for komiteer. Der er pt. 84 komiteer fordelt i hele landet.
Figur 1: Folkeuniversitetets nuværende organisering.
Folkeuniversitetet har i 2015 været genstand for kritik fra Rigsrevisionen, som ledte til, at Kulturministeriet i
2016 har ført et skærpet tilsyn med Folkeuniversitetet. I forlængelse af Rigsrevisionens undersøgelse blev
der iværksat en analyse af Folkeuniversitetets administrationsomkostninger, som blev gennemført af kon-
sulentfirmaet Deloitte. Endvidere har Vifo
2
(Videncenter for folkeoplysning) gennemført en omfattende
analyse af Folkeuniversitetet på eget initiativ.
1
2
Folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011.
Rapport ”Folkeu iversitetet – é orga isatio , a ge virkeligheder”, ove ber
5.
3
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
1775864_0004.png
Rigsrevisionen kritiserer bl.a., at Folkeuniversitetet har en meget kompleks organisationsmodel med mange
afdelinger og ingen egentlig fælles ledelse, samt at nævnssekretariatet har beføjelse og kompetence til at
træffe beslutninger i forhold til afdelingerne, men afdelingerne reelt ikke behøver at følge beslutningerne.
Vifo har i deres undersøgelse peget på en række udfordringer ved den nuværende struktur og på nogle
centrale dilemmaer i relation til Folkeuniversitetet.
Vifos analyse af Folkeuniversitetets struktur viser et gennemgående billede af en svag ledelse, hvor den
administrative og kontrollerende rolle fylder mere end den strategiske/politiske. Vifo påpeger også, at
nævnet mangler gennemslagskraft over for afdelingerne og i stedet bliver forum for interessekonflikter
mellem afdelingerne i universitetsbyerne fremfor at være koordinerende.
Analysen peger derudover på, at regionsstyrelserne i praksis ikke har stor indflydelse, men at det er afde-
lingsstyrelserne, der træffer de afgørende beslutninger. Afdelingerne er meget uensartede bl.a. i forhold til
antallet af ansatte og prioriteringen af traditionelle henholdsvis nye aktivitetstyper. Afdelingerne fremstår
som autonome enheder med begrænset samarbejde på tværs og indbyrdes konkurrence på grund af satel-
litafdelinger.
Analysen peger endvidere på, at Komitestyrelsen er en væsentlig del af Folkeuniversitetets kulturarv ved at
insistere på det lokale engagement, men enheden er sårbar på grund af den begrænsede størrelse.
I analysen fremhæves det, at komiteerne bidrager til at gøre Folkeuniversitetet landsdækkende uden for de
store byer, og de er præget af stort frivilligt engagement og stærke relationer til deres lokalsamfund, men
de er udfordret i forhold til at tiltrække nye kræfter. Analysen viser desuden, at komiteerne er tilfredse
med de enheder, som de er knyttet til.
På baggrund af udfordringerne med Folkeuniversitetets meget komplekse struktur, besluttede kulturmini-
steren i foråret 2017 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en mere decentral
organisering af Folkeuniversitetet (se bilag 1). Formålet er at understøtte folkeuniversitetsvirksomheden
bedst muligt, sådan at denne virksomhed fortsat udbredes bredt i befolkningen og fortsat udbydes i hele
landet. Endvidere skal organiseringen og styringen af Folkeuniversitet tilrettelægges så ubureaukratisk som
muligt. Det er forudsat, at Folkeuniversitetets afdelinger og Komitestyrelse ikke længere skal referere til et
Folkeuniversitetsnævn eller andre overordnede organer, men i stedet fungere som selvstændige selvejende
institutioner.
Den nærmere beskrivelse og gennemførelse af en sådan model rejser en række spørgsmål om, hvordan
man, uden et folkeuniversitetsnævn, bedst varetager hensynene til Folkeuniversitetets opgaver, formål,
brugere og medvirkende.
Det følger af omlægningen, at den bevillings- og styringsmæssige regulering af Folkeuniversitetets enheder
fremover vil ske i overensstemmelse med driftstilskudsloven og tilhørende bekendtgørelse
3
, der gælder for
selvejende institutioner på Kulturministeriets område (se i øvrigt bilag 2).
Driftstilskudsloven; lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet.
Driftstilskudsbekendtgørelsen; bkg. nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for mod-
tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
3
4
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
Arbejdsgruppen opgaver og sammensætning
Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen vedr. Folkeuniversitetets struktur, at arbejdsgruppen har
til opgave at tilvejebringe en beskrivelse af en ny decentral organisatorisk model for folkeuniversitetsvirk-
somheden, som sikrer hensigtsmæssige rammer for varetagelse af den folkeoplysende forskningsformid-
ling, jf. Folkeuniversitetets formål (se
bilag 1).
Anbefalingen skal rettes til kulturministeren.
Det fremgår endvidere af kommissoriet, at følgende overvejelser bør indgå i arbejdsgruppens beskrivelse af
en decentral model:
-
-
-
-
-
-
Balancen mellem afdelingerne i universitetsbyerne og den frivillige folkeuniversitetsvirksomhed,
Diversitet i udbuddet (jf. folkeoplysningens princip om egen initiativret).
Organisering af en effektiv administration med rimelige administrationsomkostninger, ensartede sy-
stemer og kontoplaner mv., så det lever op til de formelle krav.
Afdelingernes forhold til værtsuniversiteterne.
Koordinering på tværs af Folkeuniversitetets enheder.
Model for fordeling af bevillinger.
En ændret struktur/organisering skal opfylde Kulturministeriets styringsmæssige krav, og der skal være en
klar styringsrelation, som er afpasset en selvejende institution med et statstilskud af Folkeuniversitetets
størrelsesorden og organisation.
Kulturministeriet er opdragsgiver for arbejdsgruppen og formand for arbejdsgruppen, som derudover be-
står af centrale interessenter på området.
Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer:
Afdelingschef Steen Kyed (formand), Kulturministeriet
Rektor Bente Hagelund, Folkeuniversitetet i København
Rektor Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet i Aarhus
Sekretariatsleder Kristian Møller Andersen, Folkeuniversitetet i Aalborg
Sekretariatsleder Annette Hansen, Folkeuniversitetet i Odense
Sekretariatsleder Carina Hellerup Vestergaard, Folkeuniversitetets Komitestyrelse
Formand Troels Borring, Folkeuniversitetsnævnet
Rektor Søren Eigaard, Folkeuniversitetsnævnet
Komiterepræsentant Lars Ebbensgaard, Folkeuniversitetsnævnet
Afdelingsrepræsentant Kristjar Skajaa, Folkeuniversitetsnævnet
Sekretariatsleder Trine Bendix Knudsen, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Kontorchef Per Nylykke, Kulturministeriet
Vicedirektør Morten Lautrup-Larsen, Slots- og Kulturstyrelsen
Enhedschef Tine Vind, Slots- og Kulturstyrelsen
Sekretariatet varetages af Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen (Merete Grane Larsen, Anne Mette
Risager og Jan B. Jans).
5
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
1775864_0006.png
Resumé af anbefalinger
Overordnede principper for en ny struktur:
Arbejdsgruppen anbefaler en decentral struktur uden Folkeuniversitetsnævnet og regionsstyrelser og anbe-
faler desuden, at der ikke sker en begrænsning af det geografiske råderum for de enkelte enheder.
Et mindretal, Bente Hagelund, anbefaler at begrænse det geografiske råderum for afdelingerne, således at
de alene kan udbyde undervisning i deres egen region.
Komiteerne:
Arbejdsgruppen anbefaler, at komiteerne fortsat er tilknyttet en overordnet enhed, som kan bistå dem
med administrativ hjælp m.v. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der også fremadrettet skal være
valgfrihed for komiteerne i forhold til, hvilken enhed de vil være tilknyttet. Desuden anbefaler arbejdsgrup-
pen, at komiteernes mulighed for at vælge et ændret tilhørsforhold begrænses til hvert 3. år.
Et mindretal, Lars Ebbensgaard, Carina Hellerup Vestergaard og Bente Hagelund, anbefaler, at alle komite-
erne samles i en enhed.
Afdelingerne:
Arbejdsgruppen anbefaler, at de fire nuværende afdelinger videreføres.
Afdelingernes tilknytning til universiteterne:
Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke ændres i reglerne om afdelingernes tilknytning til universiteterne.
Fælles systemer, markedsføring m.v.:
Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke laves regulering vedr. fælles systemer, markedsføring med videre,
men at Folkeuniversitetets enheder frivilligt kan samarbejde om fælles løsninger.
Tværgående samarbejde:
Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke laves regler om et forpligtende samarbejde på tværs af Folkeuniver-
sitetsvirksomheden, men fremhæver, at et frivilligt samarbejde på tværs af enhederne kan være vigtigt og
må vokse op på frivillig basis.
Principper for fordeling af tilskud:
Arbejdsgruppen anbefaler en model, der tilgodeser enhedernes mulighed for at styrke udviklingsarbejdet
for komiteerne ved forlods at give de enkelte enheder et fast beløb pr. komite, de har tilknyttet. Herefter
fordeles restbeløbet efter en fordelingsnøgle, som afspejler et gennemsnit af tilskuddene til enhederne i
perioden 2014
2016.
Et mindretal, Bente Hagelund, er kritisk over for flertallets forslag til en fremtidig fordelingsmodel, der byg-
ger på det gamle system, hvor over 30 % af de statslige tilskud blev brugt på rejser. Hun tager afstand fra,
at dette system skal kunne fortsætte uændret, og hun anbefaler, at man fremover fordeler statstilskuddet
efter undervisningsaktivitet.
6
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
1775864_0007.png
Principper for en ny struktur
Folkeuniversitetets nuværende struktur er forholdsvis kompleks og består af mange lag, jf. fig. 1. I folkeop-
lysningsloven og folkeuniversitetsbekendtgørelsen
4
er i dag fastsat en struktur bestående af et overordnet
folkeuniversitetsnævn, regionsstyrelser med afdelinger og en komitestyrelse samt et antal lokale komiteer
og en beskrivelse af de enkelte enheders beføjelser og ansvarsområde. Det er arbejdsgruppens opdrag at
drøfte en ny decentral struktur, som efterfølgende implementeres i regelsættet på området.
I arbejdsgruppen er der opbakning til en decentral struktur uden Folkeuniversitetsnævnet og regionsstyrel-
ser. Arbejdsgruppen har identificeret fem temaer, som har særlig betydning for den fremtidige organisering
af Folkeuniversitets virksomhed:
1.
2.
3.
4.
5.
Komiteerne
Afdelingerne
Afdelingernes tilknytning til universiteterne
Fælles systemer, markedsføring m.v.
Tværgående samarbejde
Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke sker en begrænsning af det geografiske råderum for de enkelte en-
heder. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det for den enkelte bruger/borger ikke er afgørende, hvem
der udbyder, men hvad der udbydes og hvorhenne.
Et mindretal, Bente Hagelund, anbefaler at begrænse det geografiske råderum for enhederne, således at de
alene kan udbyde undervisning i deres egen region. Mindretallet lægger vægt på, at en begrænsning i det
geografiske råderum vil holde rejseomkostningerne nede, og at der på den måde sikres mere undervisning
for samme budget.
1. Komiteerne
Der er pt. 84 komiteer fordelt over hele landet. Komiteerne varierer i størrelse og aktivitetsniveau. Komite-
erne er enten knyttet til en afdeling eller til Komitestyrelsen.
Komiteerne, som hovedsaglig drives med frivillig lokal arbejdskraft, kan i dag vælge frit at være knyttet til
en af de fire regionsstyrelser eller Komitestyrelsen. Hvert andet år har komiteerne mulighed for at vælge et
nyt tilhørsforhold. I dag har alle enhederne i Folkeuniversitetet komiteer tilknyttet i varierende antal. Ho-
vedparten af de eksisterende komiteer er tilknyttet henholdsvis Komitestyrelsen og region Syddanmark.
Komiteerne giver udtryk for, at de er et vigtigt bindeled mellem Folkeuniversitetet/universiteterne samt de
regionale og lokale interessenter. Folkeuniversitetets afdelinger udtrykker, at de har gavn af komiteerne,
både fordi samarbejdet giver gensidig inspiration, og fordi komiteerne bedre kan række ud til lokalsamfun-
dene og fx distribuere programudbud og medvirke til at skabe god sammenhæng i et område som helhed.
Komitestyrelsen fremhævede, at de til forskel fra afdelingerne har administration og servicering af komite-
erne som deres kerneopgave og primære formål. Komitestyrelsen inspirerer og rådgiver komiteerne om-
kring deres egen programlægning. Komitestyrelsen ser den nuværende opdeling af komitevirksomheden
som en hindring for sammenhæng i et område som helhed, da komiteer i samme område kan være tilknyt-
tet forskellige administrative enheder.
Folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 og bekendtgørelse om folkeuniversitetet nr. 907 af 13. novem-
ber 2003.
4
7
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
Komiteer, der er tilknyttet Komitestyrelsen, giver endvidere udtryk for, at Komitestyrelsen, som er uaf-
hængig af Folkeuniversitetets afdelinger, har en særlig indsigt og forståelse for de udfordringer, komiteerne
har.
Arbejdsgruppen anbefaler, at komiteerne fortsat er tilknyttet en overordnet enhed, som kan bistå dem
med administrativ hjælp m.v., fordi den frivillige del af Folkeuniversitetet i form af de lokale komiteer er en
vigtig del af Folkeuniversitetet som institution og i arbejdet med at sikre folkeoplysning i alle dele af landet.
Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der også fremadrettet skal være valgfrihed for komiteerne i for-
hold til, om de ønsker ophæng i Komitestyrelsen eller en afdeling, fordi den nuværende model kan imøde-
komme forskellige interesser hos komiteerne, ligesom komiteerne over en bred kam udtrykker tilfredshed
med deres nuværende tilknytning til enten en afdeling eller Komitestyrelsen.
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at komiteernes mulighed for at vælge et ændret tilhørsforhold be-
grænses til hvert 3. år, jf. afsnit 5. Erfaringerne viser, at det kun er få komiteer, der vælger om.
Et mindretal, Lars Ebbensgaard, Carina Hellerup Vestergaard og Bente Hagelund, anbefaler, at alle komite-
erne samles i en enhed. Lars Ebbensgaard og Carina Hellerup Vestergaard foreslår en enhed uden for uni-
versitetsbyerne, fordi de lokale komiteer har fælles udfordringer og er afhængige af støtte fra en samlet
enhed fx Komitestyrelsen. Carina Hellerup Vestergaard finder, at en af fordelene for komiteerne ved en
samlet enhed er, at bestyrelsen i enheden vil bestå af folk fra komiteerne selv til forskel fra i afdelingernes
bestyrelse. Desuden har Bente Hagelund påpeget, at afdelingerne som konsekvens heraf vil få frigjort ad-
ministrative ressourcer til at fokusere på deres kerneopgave
– at for idle forsk i g og vide fra ”deres”
universitet fremfor også at servicere et antal komiteer.
2. Afdelingerne
Folkeuniversitetet har i dag fire afdelinger i universitetsbyerne Aalborg, Aarhus, København og Odense,
som hver er tilknyttet en region. Herover er Folkeuniversitetsnævnet, der har det øverste faglige og øko-
nomiske ansvar.
I den fremtidige model vil afdelingerne blive selvejende institutioner, og arbejdsgruppen anbefaler, at de
fire nuværende afdelinger videreføres.
Af ressourcemæssige årsager finder arbejdsgruppen det ikke hensigtsmæssigt, at der kan oprettes yderlige-
re afdelinger. De nuværende afdelinger samarbejder i forvejen med de andre danske universiteter: Copen-
hagen Business School (CBS), Roskilde Universitets Center (RUC), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og
IT-Universitet i København (ITU).
Det har været overvejet, at de mindre enheder sammenlægges for at opretholde en nødvendig kritisk mas-
se. Som eksempler på små enheder er nævnt Komitestyrelsen, Aalborg og Odense. Et konkret forslag har
været at oprette en enhed i Aarhus, en i København samt en enhed for komiteerne. Endelig har det været
overvejet at oprette to enheder, en for virksomhed i universitetsbyerne og en for de lokale komiteer.
3. Afdelingernes tilknytning til universiteterne
Afdelingerne har forskellig grad af tilknytning til værtsuniversiteterne, men generelt set er der meget stor
tilfredshed med samarbejdet. Ingen af afdelingerne deler administration med universiteterne, men afdelin-
gerne får stillet lokaler til rådighed, og derudover har flere afdelinger fælles it-systemer med universitetet,
gratis betjente til rådighed o.a.
8
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
Endvidere er afdelingerne og universiteterne tæt forbundne, uden at det er formaliseret, men der er stor
gensidig interesse for at samarbejde og en fælles afhængighed og markant ledelsesmæssig opbakning fra
universiteterne til Folkeuniversitetets virksomhed, som er styrket siden universiteterne fik forskningsfor-
midling tilføjet til deres formål.
Universiteterne er i dag forpligtet til at stille lokaler gratis til rådighed for Folkeuniversitetets virksomhed.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke ændres i reglerne om afdelingernes tilknytning til universiteterne.
4. Fælles systemer, markedsføring m.v.
Der er ikke regler om, at Folkeuniversitetet skal have fælles systemer, markedsføring eller andet på tværs af
hele virksomheden. Der er ikke i regi af Folkeuniversitetsnævnet gennemført fælles løsninger, men der har i
2016 været en drøftelse, hvor nævnet har udtrykt ønske om en fælles administrativ platform.
Arbejdsgruppen anbefaler dog, at der heller ikke fremadrettet skal være regulering på dette område i en
decentral model, men at Folkeuniversitetets enheder frivilligt kan samarbejde om fælles løsninger, hvor de
finder behov for det.
5. Tværgående samarbejde
I Folkeuniversitetets nuværende struktur er Folkeuniversitetsnævnet den øverste myndighed, som vareta-
ger det tværgående samarbejde i Folkeuniversitetet. I en decentral model, hvor nævnet ikke længere eksi-
sterer, rejser det derfor spørgsmål om, hvor vidt der er behov for tværgående samarbejde i Folkeuniversite-
tet, og om det i givet fald skal være frivilligt eller forpligtende, og hvilken form samarbejdet skal have.
I arbejdsgruppens overvejelser om et frivilligt samarbejde på tværs af enhederne er nævnt, at det er vigtigt,
at enhederne i Folkeuniversitetet inspirerer hinanden, og at det fx kan ske ved et årligt landsmøde eller
netværksmøde, hvor enhederne kan aftale fælles kampagner eller andet. En mulighed er også at oprette en
interesseforening a la Højskoleforeningen og Efterskoleforeningen, hvor Folkeuniversitetsenhederne kan
samarbejde om fælles initiativer, fremme fælles interesser, uagtet at enhederne også konkurrerer indbyr-
des. Et andet forslag er en mere løs og uformel struktur, som oplysningsforbundene har i dag, hvor de sam-
arbejder i relevante sager, men ikke har opbygget en formel foreningsstruktur.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke laves regler om et forpligtende samarbejde på tværs af Folkeuniver-
sitetsvirksomhed, men fremhæver, at et samarbejde på tværs af enhederne kan være vigtigt og må vokse
op på frivillig basis.
9
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
1775864_0010.png
Principper for fordeling af tilskud
Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det er en målsætning for en fremtidig fordelingsmodel, at den skal
være enkel at administrere. Der er enighed om, at hele tilskuddet fordeles en gang årligt af Slots- og Kultur-
styrelsen til enhederne, således at der ikke skal ske efterreguleringer.
Fordelingen af Folkeuniversitets samlede statstilskud sker i dag via Folkeuniversitetsnævnet efter en forde-
lingsnøgle, der er baseret på en kombination af aktivitetsbestemte faktorer (dobbelttimer, honorar og rej-
seudgifter) og elementer af grundtilskud. Statstilskuddet fremgår af finansloven og udbetales som et drifts-
tilskud (11,7 mio. kr. i 2017), og et administrationstilskud (2,6 mio. kr. i 2017). Nævnet afsætter forlods et
mindre beløb til bl.a. dækning af ekstraordinære situationer (300.000 kr. i 2017), hvorefter nævnet fordeler
driftstilskuddet til enhederne på baggrund af et gennemsnit af enhedernes forbrug af driftsmidler de sene-
ste tre år. Der sker efterfølgende en efterregulering, når det endelige regnskabsresultat foreligger. Driftstil-
skuddet går til at dække honorarer til undervisning og rejseudgifter.
Tabel 1: Folkeuniversitets tilskud på finansloven fra 2014 til 2020
5
Mio. kr.
Samlet bevilling
Folkeuniversitetet,
drift
Folkeuniversitetet,
administration
2014
14,8
12,1
2,7
2015
14,5
11,9
2,6
2016
14,4
11,8
2,6
2017
14,3
11,7
2,6
2018
14,0
11,5
2,5
2019
13,7
11,2
2,5
2020
13,4
11,0
2,4
Nævnet afsætter forlods en andel af administrationstilskuddet til nævnet og nævnssekretariatet (p.t.
425.000 kr.), hvorefter det resterende beløb på ca. 2,2 mio. kr. fordeles med 4 % i direkte administrations-
tilskud til komiteerne på baggrund af de sidste tre års aktiviteter, og et evt. restbeløb overgår til en konto
for nye komiteer eller komiteer med særligt økonomisk behov. Herefter fordeles 48 % af restbeløbet som
grundtilskud ligeligt mellem de fem enheder, og 48 % af restbeløbet fordeles mellem enhederne på bag-
grund af de seneste tre års aktivitet.
Tabel 2: Statstilskud i alt fordelt på de fem enheder i 2014-2016
6
:
Statstilskud i alt
2014
2015
2016
Hovedstadsreg
2.463.335
2.180.733
2.026.549
Midtjysk
4.933.913
4.882.464
5.198.539
Nordjysk
1.965.874
2.061.539
1.934.226
Syddansk
2.088.384
1.834.879
1.876.746
Komitestyrelsen
1.361.608
1.286.063
1.299.952
I alt
12.815.128
12.247.693
12.338.028
Arbejdsgruppen noterer sig, at en fremtidig struktur indebærer, at der ikke længere skal afsættes midler til
Folkeuniversitetsnævnet, og at der derfor frigøres midler til fordeling blandt afdelingerne og Komitestyrel-
sen.
Arbejdsgruppen anbefaler en model, der tilgodeser enhedernes mulighed for at styrke udviklingsarbejdet
for komiteerne ved forlods at give de enkelte enheder et fast beløb pr. komite, de har tilknyttet. Med et
Jf. finanslov 2017, § 21.51.05. Folkeuniversitetet (Reservationsbev.)
Tilskud til nævnet og uforbrugte midler mv. indgår ikke i disse tal, hvorfor summen er lavere end den samlede finans-
lovsbevilling.
6
5
10
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
1775864_0011.png
tilskud på 10.000 kr. pr. komite, som er tilknyttet enheden, vil der med de 84 komiteer i dag forlods forde-
les 840.000 kr., jf. tabel 3.
Midlerne fordeles med henblik på at styrke enhedernes arbejde for komiteerne og til dækning af omkost-
ninger forbundet med at have komiteerne tilknyttet. Midlerne er således ikke øremærket til viderefordeling
til komiteerne.
Tabel 3: Tilskud efter antal komiteer (kr.)
I alt
Antal komiteer
Tilskud
(takst: 10.000 kr.)
84
840.000
Hovedstadsreg
4
40.000
Midtjysk
11
110.000
Nordjysk
11
110.000
Syddansk
25
250.000
Komitestyrelsen
33
330.000
Herefter fordeles restbeløbet efter en fordelingsnøgle, som afspejler et gennemsnit af tilskuddene til enhe-
derne i perioden 2014
2016, som fremgår af tabel 2, da det giver det mest dækkende billede af de forskel-
lige typer af aktiviteter, aktivitetsniveauet og geografiske forhold, herunder transportudgifterne. Forde-
lingsnøglen fremgår af tabel 4
7
.
Tabel 4: Fremtidig fordelingsnøgle (%). Enhedernes andel af den samlede finanslovsbevilling.
Hovedstadsreg
17,84 %
Midtjysk
40,15 %
Nordjysk
15,94 %
Syddansk
15,51 %
Komitestyrelsen
10,55 %
Det giver således en samlet fordeling af statstilskuddet til enhederne, som fremgår af tabel 5.
Tabel 5: Statstilskud 2018-2020 fordelt efter antal komiteer samt fordelingsnøgle (mio.kr.)
FL
bevillinger
2016
2018
2019
2020
14,0
13,7
13,4
I alt
Hovedstadsreg
2.026.549
2,4
2,3
2,3
Midtjysk
5.198.539
5,4
5,3
5,2
Nordjysk
1.934.226
2,2
2,2
2,1
Syddansk
1.876.746
2,3
2,2
2,1
Komitestyrelsen
1.299.952
1,7
1,7
1,7
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at fordelingen evalueres regelmæssigt, første gang i år 3 med henblik
på, at der tages stilling til, om der er sket væsentlige ændringer i forhold til aktivitetsniveauet for perioden
2014
2016 eller i tilknytningen af antal komiteer, som skal have betydning fremadrettet.
Arbejdsgruppen har overvejet andre kriterier og incitamenter, der kan være styrende, samt hvor dynamisk
modellen skal være (forholdet mellem grundbevilling og aktivitetsstyrede elementer), herunder har ar-
bejdsgruppen overvejet en model, hvor der udelukkende fordeles efter fordelingsnøglen i tabel 4. Arbejds-
gruppen konstaterer, at modeller baseret på fordelingsnøgler betyder, at de hidtil gældende tilskudsord-
ninger til komiteer bortfalder, herunder startkapital til nye komiteer og administrationstilskud (frimærke-
penge) til komiteer.
Der tages forbehold for evt. justeringer i fordelingsnøgler pba. af en kommende undersøgelse i efteråret 2017 af evt.
uretmæssige rejseudgifter i perioden 2014-2016.
7
11
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
Herudover har arbejdsgruppen overvejet en model, der tager udgangspunkt i den eksisterende models
måde at fordele statstilskuddet på. Det vil sige både med elementer af noget aktivitetsstyret på baggrund
af dobbelttimer, honorar og rejseudgifter og elementer af grundbevilling. De midler, som hidtil er gået til
nævnet, fordeles på samme måde som administrationstilskuddet fordeles i dag med 4 % til komiteerne og
herefter 48 % som fordeles ligeligt mellem enhederne og 48 % efter et gennemsnit af de sidste tre års akti-
vitet. Arbejdsgruppen har desuden drøftet muligheden for, at rejsetilskuddet prioriteres til komitevirksom-
hed.
Et mindretal, Bente Hagelund, er kritisk over for flertallets forslag til en fremtidig fordelingsmodel, der byg-
ger på det gamle system, hvor over 30 % af de statslige tilskud blev brugt på rejser. Hun tager afstand fra,
at dette system skal kunne fortsætte uændret, og hun anbefaler, at man fremover fordeler statstilskuddet
efter undervisningsaktivitet.
12
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen
14. marts 2017
Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. Folkeuniversitetets struktur
Baggrund
Formålet med Folkeuniversitetets
virkso hed er iht. folkeoplys i gslove ”gennem
folkeoplysende under-
visnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultatet samt
fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.”
Folkeuniversitetet har i dag en meget kompleks struktur, som ikke er fulgt med den løbende udvikling og
heller ikke nødvendigvis understøtter implementeringen af Folkeuniversitets formål bedst mulig.
Kulturministeren har derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en
mere decentral organisering af Folkeuniversitetet, der indebærer, at folkeuniversitets afdelinger og Komi-
testyrelse ikke længere skal referere til et folkeuniversitetsnævn eller andre overordnede organer, men i
stedet fungere som selvstændige selvejende institutioner.
Formålet med at ændre strukturen skal være at understøtte folkeuniversitetsvirksomheden bedst mulig,
sådan at denne virksomhed fortsat udbredes til en så bred befolkningsgruppe som muligt og udbydes i hele
landet. Endvidere skal det tilstræbes, at Folkeuniversitets organisering og styringen heraf er så ubureaukra-
tisk som mulig.
Den nærmere beskrivelse og gennemførelse af en sådan model rejser en række spørgsmål om hvordan
man, uden et folkeuniversitetsnævn, bedst varetager hensynene til Folkeuniversitets opgaver, formål, bru-
gere og medvirkende.
Arbejdsgruppens opgave
Arbejdsgruppen har til opgave at tilvejebringe en beskrivelse af en ny decentral organisatorisk model for
folkeuniversitetsvirksomheden, som sikrer hensigtsmæssige rammer for varetagelse af den folkeoplysende
forskningsformidling, jf. Folkeuniversitetets formål. Anbefalingen skal rettes til kulturministeren.
I arbejdsgruppens beskrivelse af en decentral model bør følgende overvejelser indgå:
-
-
-
-
-
-
Balancen mellem afdelingerne i universitetsbyerne og den frivillige folkeuniversitetsvirksomhed,
Diversitet i udbuddet (jf. folkeoplysningens princip om egen initiativret).
Organisering af en effektiv administration med rimelige administrationsomkostninger, ensartede sy-
stemer og kontoplaner mv., så det lever op til de formelle krav.
Afdelingernes forhold til værtsuniversiteterne.
Koordinering på tværs af Folkeuniversitets enheder (forening, rektorkollegium el.lign.)
Model for fordeling af bevillinger
En ændret struktur/organisering skal opfylde ministeriets styringsmæssige krav, og der skal være en klar
styringsrelation, som er afpasset en selvejende institution med et statstilskud af folkeuniversitets størrel-
sesorden og organisation.
13
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
Arbejdsgruppens sammensætning
Kulturministeriet er opdragsgiver for arbejdsgruppen og vil derfor være formand for arbejdsgruppen og
sikre, at de øvrige væsentlige interessenter involveres i processen.
Arbejdsgruppens sammensætning:
-
Afdelingschef Steen Kyed (formand), Kulturministeriet
-
En administrativ leder/rektor fra hver af de 4 afdelinger i universitetsbyerne samt Komitestyrelsen.
-
4 repræsentanter fra Folkeuniversitetsnævnet herunder formanden og rektor
-
1 repræsentant fra Dansk Folkeoplysnings Samråd
-
Kontorchef Per Nylykke, Kulturministeriet
-
Vicedirektør Morten Lautrup-Larsen, Slots- og Kulturstyrelsen
-
Enhedschef Tine Vind, Slots- og Kulturstyrelsen
Sekretariatet varetages af Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen ved Anne Mette Risager, Merete
Grane Larsen og Jan B. Jans.
Proces
Der afholdes et opstartsmøde primo april vedr. kommissoriet og rammesætningen, herunder baggrunden
for ønsket om en reorganisering. Det forventes, at arbejdsgruppen afholder 4-5 møder og afslutter arbejdet
i løbet af maj måned. Kulturministeriet varetager den videre proces ift. udarbejdelse af lovforslag og forslag
til ny bekendtgørelse.
14
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren
Bilag 2: Regulering af selvejende institutioner omfattet af driftstilskudsloven
Regulering af selvejende institutioner omfattet af driftstilskudsloven
Selvejende institutioner, som modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, er omfattet af driftstilskudsloven
og tilhørende driftstilskudsbekendtgørelse (Lov hhv. Bekendtgørelse om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, 2010). Regelsættet regulerer ministeriets tilsyn
med tilskudsmodtagerne.
En selvejende institution skal ledes af en bestyrelse. De er organisatorisk placeret uden for det ministerielle
hierarki, idet bestyrelsen er ansvarlig for institutionens virksomhed og opgavevaretagelse. Det ændrer mi-
nisteriets tilsyn ikke på.
Tilsynet har til formål at sikre, at institutionen skaber resultater i overensstemmelse med formål og mål i
lovgivningen og aktuelle politiske målsætninger.
Driftstilskudsloven og -bekendtgørelsen indeholder krav til institutionens vedtægter, regnskab og ledelses-
beretning. Kravene til regnskab og ledelsesberetning sigter på at disse skal dokumentere, at tilskuddet er
anvendt til formålet, og at evt. særlige krav og mål er opfyldt. Det almindelige tilsyn består i at ministeriet
kontrollerer, at kravene er opfyldt, og omfatter derfor:
Godkendelse af vedtægter og eventuelle ændringer i vedtægterne
Godkendelse af årligt budget
Godkendelse af revideret årsregnskab med tilhørende ledelsesberetning
Godkendelse af ekstraordinære dispositioner (hvis man modtager mere end 1 mio. kr. i tilskud i finans-
året)
Godkendelse af væsentlige budgetændringer i årets løb (hvis man modtager mere end 1 mio. kr. i til-
skud i finansåret).
Årligt møde med ministeriet om regnskab og ledelsesberetning (tilskud over 10 mio. kr.).
Tilsynet omfatter også målstyring, som tjener til at præcisere og klargøre, hvad der skal til for at formål og
mål kan anses for opfyldte (tilskud over 1 mio. kr.). Efter dialog mellem ministeriet og institutionen opstilles
et begrænset antal mere konkrete resultatmål for institutionens kerneopgaver. Institutionen afrapporterer
årligt på målopfyldelsen i ledelsesberetningen.
15