KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af folkeoplysningsloven

(ny struktur for Folkeuniversitetet)

§1

I lov om folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23.

maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. april 2014, § 3 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 1553 af 13. de-

cember 2016 foretages følgende ændringer:

§ 33 a, stk. 1, 1. pkt.

udgår »og 7«.

§ 40, stk. 3

ændres »Indenrigs- og sundhedsministeren« til: »Økonomi- og indenrigsministeren«.

§ 47

ophæves.

§ 48, stk. 1, 1. pkt.

ophæves.

§ 49, stk. 1, 1. pkt.

affattes således: »Staten yder tilskud til folkeuniversitetsvirksomheden.«

§ 49, stk. 3, 1. pkt.

ophæves.

§ 50, stk. 1,

udgår »og lov om Danmarks Pædagogiske Universitet«.

§ 51

affattes således: »Afgørelser, der er truffet vedrørende folkeuniversitetsvirksomheden, og andre

beslutninger og afgørelser truffet inden for folkeuniversitetsvirksomheden, kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed. Uddannelses- og Forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om klageberettigede og klagetemaer vedrørende benyttelse af universitetslovsinstitutioners

lokaler.«

Overalt i folkeoplysningsloven ændres »Undervisningsministeren« til: »Kulturministeren« og »un-

dervisningsministeren« til »kulturministeren«.

§2

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder

fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (ny struktur for Folkeuniversitetet) samt udkast til bekendtgørelse, som er udsendt i høring, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Folkeuniversitetet i Danmark har til formål, gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksom-

hed, at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og

aktivt medborgerskab.

Folkeuniversitetet har i dag en forholdsvis kompleks struktur, bestående af et overordnet Folkeuniversi-

tetsnævn, fire regionsstyrelser - med tilknyttede afdelinger - og en komitestyrelse. Herudover er der et an-

tal lokale komiteer, der er tilknyttet en af de fire regionsstyrelser eller Komitestyrelsen. Strukturen skaber

i praksis nogle udfordringer i forhold til den overordnede ledelse af Folkeuniversitetet, det tværgående

samarbejde mellem de forskellige dele af Folkeuniversitetet, geografisk konkurrence m.v. Disse udfordrin-

ger har betydning for administrationen af den samlede folkeuniversitetsvirksomhed, men det har også ind-

flydelse på den samlede virksomheds evne til at efterleve formålet med Folkeuniversitetet, nemlig at spre-

de folkeoplysning til alle dele af landet.

Derfor nedsatte kulturministeren i foråret 2017 en arbejdsgruppe med det formål at beskrive en ny decen-

tral model for Folkeuniversitetets struktur. Arbejdsgruppen fremkom med sine anbefalinger i Rapport om

Folkeuniversitetets struktur, juni 2017.

Dette lovforslag har til formål at etablere en ny struktur for Folkeuniversitetet med udgangspunkt i ar-

bejdsgruppens anbefalinger.

Formålet med lovforslaget er at gøre Folkeuniversitetets struktur mere tidssvarende, sådan at formålet

med Folkeuniversitetet understøttes på den bedst mulige måde til gavn for borgerne.

Med lovforslaget foretages der endvidere en række redaktionelle ændringer og konsekvensændringer.

1.1. Lovforslaget formål og baggrund

Folkeuniversitetet er i dag organiseret med en ledelse bestående af et Folkeuniversitetsnævn, som er an-

svarlig for den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Herunder er der en komitestyrelse samt fire regions-

styrelser, der formelt leder de fire afdelinger i universitetsbyerne Aalborg, Aarhus, København og Odense.

Universitetsafdelingerne har derudover deres egne selvstændige afdelingsstyrelser. Hertil kommer en

række frivillige lokale komiteer, der selv vælger, om de vil være tilknyttet en af de fire regionale enheder

eller Komitestyrelsen, som er en enhed kun for komiteer. Der er 84 komiteer (pr. 1. juli 2017) fordelt udover

hele landet.

Figur 1: Folkeuniversitetets nuværende organisering.

Folkeuniversitetet har i 2015 været genstand for kritik fra Rigsrevisionen. Rigsrevisionen kritiserede bl.a.,

at Folkeuniversitetet har en meget kompleks organisationsmodel med mange afdelinger og ingen egentlig

fælles ledelse, samt at nævnssekretariatet har beføjelse og kompetence til at træffe beslutninger i forhold

til afdelingerne, men afdelingerne behøver reelt ikke at følge beslutningerne.

Kritikken fra Rigsrevisionen førte til, at Kulturministeriet i 2016 har ført et skærpet tilsyn med Folkeuni-

versitetet.

På baggrund af udfordringerne med Folkeuniversitetets meget komplekse struktur, besluttede kulturmini-

steren i foråret 2017 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til en mere decentral

organisering af Folkeuniversitetet. Arbejdsgruppens opgave har været at beskrive en ny decentral struk-

tur, der understøtter folkeuniversitetsvirksomheden bedst muligt. Det har endvidere været en målsætning

for arbejdsgruppens arbejde, at organiseringen og styringen af Folkeuniversitetet fremadrettet skal tilret-

telægges så lidt bureaukratisk som muligt. Det var forudsat, at arbejdsgruppen skulle arbejde på at be-

skrive en model, hvorefter Folkeuniversitetets afdelinger og Komitestyrelsen ikke længere skal referere til

et Folkeuniversitetsnævn eller andre overordnede organer, men i stedet fungere som selvstændige selv-

ejende institutioner.

Arbejdsgruppen fremkom med sine anbefalinger i

”Rapport

om Folkeuniversitetets struktur”, juni 2017.

Med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger foreslår kulturministeren at ændre strukturen for Fol-

keuniversitetet. Der foreslås en mere enkel og decentral struktur, der i større omfang afspejler virkelighe-

den inden for Folkeuniversitetets virksomhed, og som i højere grad understøtter formålet med Folkeuniver-

sitet, og som kan medvirke til at understøtte og styrke udviklingsarbejdet for komiteerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Folkeuniversitetets struktur

2.1.1. Gældende ret

Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirk-

somhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og

aktivt medborgerskab.

Det overordnede ansvar for folkeuniversitetsvirksomheden ligger i dag hos Folkeuniversitetsnævnet, der

dermed har det overordnende økonomiske og faglige ansvar for den samlede virksomhed. Nævnet består af

13 medlemmer, som beskikkes efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (1), de statslige forsk-

ningsråd (2), folkeuniversitetsvirksomhederne i universitetsbyerne (5) og folkeuniversitetsvirksomhederne

uden for universitetsbyerne (5). Nævnet beskikkes for en periode på 3 år.

Folkeuniversitetsvirksomheden i hele landet udøves under ansvar for Folkeuniversitetsnævnet. Nærmere

betingelser herfor er fastsat i folkeuniversitetsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 907 af 13. november

2003 om folkeuniversitetet. I bekendtgørelsen er den nærmere organisering af folkeuniversitetsvirksomhe-

den beskrevet.

Det følger af bekendtgørelsen, at folkeuniversitetsvirksomheden udøves i universitetsbyerne af folkeuni-

versitetsafdelinger, og uden for universitetsbyerne af folkeuniversitetskomiteer. Virksomheden organiseres

i fire regioner med hver en regionsstyrelse, der består af repræsentanter for regionens afdeling og de komi-

teer, der tilknytter sig regionen. Komiteer, der ikke er tilknyttet en region, er tilknyttet Komitestyrelsen.

Folkeuniversitet består i dag af fire regionsstyrelser (Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region

Nordjylland og Region Sydjylland) og en komitestyrelse. De fire regionsstyrelser har formelt ansvaret for

styringen af den afdeling og de komiteer, der er tilknyttet. Hver af de fire afdelinger i universitetsbyerne

Aalborg, Aarhus, København og Odense har imidlertid også sin egen afdelingsstyrelse, der har det overord-

nede ansvar for afdelingen. Under hver af de fire regionsstyrelser og Komitestyrelsen hører herudover en

række lokalkomiteer. Der er i dag 84 lokalkomiteer (pr. 1. juli 2017) fordelt udover landet, der alle er knyt-

tet til en enhed.

Staten yder tilskud til at dække udgifter til aflønning m.v. af forelæsere og lærere, rejsegodtgørelse og ad-

ministration ved folkeuniversitetsvirksomheden på de årlige finanslove. Tilskuddet udbetales til Folkeuni-

versitetsnævnet, der fordeler tilskuddet til folkeuniversitetsvirksomhederne i og uden for universitetsbyer-

ne.

Der er fastsat nærmere betingelser for fordelingen af statstilskuddet i folkeuniversitetsbekendtgørelsen.

Det følger heraf, at Folkeuniversitetsnævnet efter fradrag til egen drift fordeler statstilskuddet til regions-

styrelserne og Komitestyrelsen til drift og administration. Fordelingen sker under hensyn til formålet med

folkeuniversitetsvirksomheden, herunder alsidighed og landsdækkende karakter.

Klager over afgørelser vedr. folkeuniversitetsvirksomhed kan i dag indbringes for Folkeuniversitetsnævnet.

Folkeuniversitetsnævnets afgørelser i den forbindelse og andre beslutninger, som træffes af nævnet, kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

I medfør af folkeuniversitetsbekendtgørelsen er der endvidere mulighed for at klage over en afdelings eller

en komites udøvelse af folkeuniversitetsvirksomheden til vedkommende styrelse (regionsstyrelse eller ko-

mitestyrelse). Afgørelser truffet af en styrelse kan efterfølgende påklages til nævnet.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Folkeuniversitetets struktur er i dag meget kompleks, og den har vist sig at være forbundet med en række

problemer, der bl.a. har ført til kritik fra Rigsrevisionen.

Folkeuniversitetet har et vigtigt formål med at formidle forskningsresultater og fremme demokratiforståel-

se og aktivt medborgerskab, men der er behov for at ændre strukturen for Folkeuniversitetet, således at

der er en mere decentral struktur med færre administrative niveauer. Det er intentionen, at en mere de-

central struktur for folkeuniversitetsvirksomheden fremadrettet kan sikre mere hensigtsmæssige rammer

for varetagelsen af den folkeplysende folkeuniversitetsvirksomhed, herunder understøtte og styrke de fri-

villige komiteers arbejde, fordi den frivillige del af folkeuniversitetsvirksomheden er en vigtig del af Folke-

universitetet som institution og i arbejdet med at sikre folkeoplysning i alle dele af landet.

Det foreslås, at Folkeuniversitetsnævnet og de fire regionsstyrelser nedlægges. Ansvaret for folkeuniversi-

tetsvirksomheden vil herefter ligge hos de fem enheder, dvs. de fire afdelinger i universitetsbyerne Aalborg,

Aarhus, København og Odense samt Komitestyrelsen.

Enhederne skal etableres som selvejende institutioner, som Kulturministeriet fører tilsyn med.

De lokale komiteer udgør et vigtigt element i udbredelsen af folkeuniversitetsvirksomheden i alle dele af

landet. Det skal derfor fortsat være muligt at være organiseret i komiteer og oprette nye komiteer rundt om

i landet. Det foreslås, at komiteerne - som hidtil - skal være tilknyttet en overordnet enhed efter eget valg.

Det er således op til den enkelte komite at vælge, hvilken enhed den ønsker at være tilknyttet. Det foreslås

endvidere at opretholde muligheden for, at komiteerne har mulighed for omvalg med bestemte intervaller.

Det foreslås, at muligheden for omvalg begrænses til at ske hvert tredje år mod hvert andet år i dag. Bag-

grunden herfor er, at der erfaringsmæssigt ikke er mange komiteer, der gør brug af muligheden for omvalg,

og det vil give en øget stabiltiet i organisationen, hvis muligheden for omvalg begrænses. Det vil øge mulig-

heden for langsigtet planlægning.

En overordnet enhed skal bistå de tilknyttede komiteer med administrativ hjælp m.v. og har desuden an-

svaret for indsamling af komiteernes undervisningstilbud, godkendelse af vedtægter samt tilsyn med komi-

teernes udøvelse af virksomhed m.v. Det er ligeledes enhederne, der godkender oprettelsen af nye komiteer,

herunder deres vedtægter, hvis sådanne henvender sig til den konkrete enhed med et ønske om at være

tilknyttet denne.

Folkeuniversitetet modtager en årlig bevilling på finansloven. Bevillingen er hidtil blevet udbetalt til Fol-

keuniversitetsnævnet, der har forestået den videre udbetaling af midlerne efter en fordelingsmekanisme

fastsat af nævnet.

Som konsekvens af, at Folkeuniversitetsnævnet foreslås nedlagt, skal der foretages en ændring i måden,

hvorpå midlerne fra finansloven fordeles til folkeuniversitetsvirksomheden.

Det foreslås, at midlerne fremadrettet fordeles mellem de fem enheder efter en nærmere fastsat forde-

lingsmodel. Midlerne har på finansloven hidtil været opdelt i et driftstilskud (11,7 mio. kr. i 2017) og et

administrationstilskud (2,6 mio.kr. i 2017). Statens tilskud vil fremadrettet blive opgjort som én samlet

bevilling på finansloven. Enhederne vil dermed få udbetalt et samlet beløb én gang årligt, som de frit kan

disponere over, dog under ansvar over for Kulturministeriet, der fører tilsyn med enhederne.

Som konsekvens af denne model vil enhederne, som selvejende institutioner, der modtager driftstilskud fra

Kulturministeriet, være omfattet af driftstilskudsloven (lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med senere ændringer) og

den dertilhørende driftstilskudsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomi-

ske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet).

Enhederne skal derfor aflægge regnskab over for Kulturministeriet. De nærmere retningslinjer herfor føl-

ger af driftstilskudsloven og driftstilskudsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at statens tilskud fremover fordeles efter en model, der bygger for følgende overordnede prin-

cipper:

De lokale komiteer har en vigtig rolle i arbejdet med at udbrede folkeoplysning i hele landet. Det foreslås

derfor, at den fremtidige fordeling af statstilskuddet skal tilgodese de enheder, der har komiteer tilknytte-

de, således at enhederne har mulighed for at styrke udviklingsarbejdet for komiteerne. Det foreslås derfor,

at der forlods fordeles et beløb til enhederne svarende til et fast beløb pr. komite enheden har tilknyttet.

Midlerne fordeles med henblik på at styrke enhedernes arbejde for komiteerne og til dækning af omkost-

ninger forbundet med at have komiteerne tilknyttet. Midlerne er således ikke øremærket til viderefordeling

til komiteerne.

Når de faste beløb pr. komite er uddelt, fordeles den resterende del af finanslovsbevillingen efter den faste

fordelingsnøgle, der er baseret på gennemsnittet for enhedernes samlede driftstilskud og administrations-

tilskud de seneste tre år (2014, 2015 og 2016). Det foreslås, at fordelingen af tilskuddet følger den samme

fordelingsnøgle tre år efter lovens ikrafttræden og indtil andet bliver besluttet.

Kulturministeriet vil i løbet af 2020 og med virkning fra finansåret 2021 overveje, om der er sket væsentli-

ge ændringer i forhold, der kan begrunde justeringer i fordelingsnøglen. Vurderes det at være tilfælde, vil

der blive foretaget en høring af enhederne vedrørende de foreslåede ændringer. Skal der ske en ændring af

fordelingsmodellen, vil den nye model have virkning fra næstkommende 1. januar, og dermed følge finans-

året. Vurderer Kulturministeriet ikke, at der er sket sådanne ændringer, at det kan begrunde en ændring i

fordelingen, fortsætter fordelingsnøglen i yderligere tre år.

Forhold, der kan begrunde en ændring i fordelingsnøglen, kan være væsentlige ændringer i udbuddet af

aktiviteter, antallet af tilknyttede komiteer m.v.

Kulturministeriet foreslår, at der ikke skal være klageadgang til ministeriet for så vidt angår afgørelser

angående udøvelse af folkeuniversitetsvirksomheden. Det foreslås, at der fortsat skal være mulighed for at

klage internt i folkeuniversitetsvirksomheden, således at klage over komiteernes udøvelse af virksomheden

kan indbringes for den enhed, som komiteen er tilknyttet. Klager over en enheds udøvelse af folkeuniversi-

tetsvirksomheden kan indbringes for enhedens bestyrelse. Afgørelser kan ikke påklages til andre admini-

strative myndigheder på linje med i dag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 3. juli 2017 til den 4. september 2017 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, AOF Danmark, BUPL

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Copenhagen Business

School

–

Handelshøjskolen, Daghøjskoleforeningen, Danmark Biblioteksforening, Danmarks Forsknings-

og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Blinde

Samfund, Danske Universiteter, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk

Oplysnings Forbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, DATS

–

Landsforenin-

gen for dramatisk virksomhed, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, DGI, Folkeligt Oplys-

nings Forbund, Folkeuniversitetet, Folkevirke, Fora, Fritid og Samfund, Fritidssamrådet i Danmark, IT-

Universitet i København, KL, Kulturelle Samråd i Danmark, Københavns Universitet, Liberalt Oplysnings

Forbund, Manuelle Fags Samråd, Mellemfolkeligt Samvirke, Musisk Oplysningsforbund, Oplysningsfor-

bundenes Fællesråd, Parasport Danmark, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Skydebaneforeningen

Danmark, Socialistisk Oplysningsforbund, Syddansk Universitet og Uddannelsesforbundet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I forbindelse med L 552 af 2. juni 2014

”Lov

om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,

anmeldelser, meddelelser, anmodning og erklæringer til offentlige myndigheder” (digitaliseringsbølge 3)

blev det obligatorisk at indgive ansøgning om anvisning af lokaler og udendørsanlæg i henhold til folkeop-

lysningsloven ved digital selvbetjening. I bestemmelsen henvises til både kapitel 6 og 7, hvor det udeluk-

kende er kapitel 6, som omfatter anvisning af lokaler og udendørsanlæg. Derfor slettes henvisningen til

kapitel 7.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ressortændringen ved kgl. resolution af 28. november

2016.

Til nr. 3

Efter folkeoplysningslovens § 47 nedsættes et Folkeuniversitetsnævn, der har det overordnede økonomiske

og faglige ansvar for Folkeuniversitetet.

Det foreslås at nedlægge Folkeuniversitetsnævnet, således at der ikke fremadrettet er én overordnet en-

hed, der har ansvaret for udøvelsen af den samlede folkeuniversitetsvirksomhed i Danmark. Den foreslåede

ændring medfører, at folkeuniversitetsvirksomheden fremadrettet vil bestå af fem sideordnede enheder, og

en række komiteer. Komiteerne tilknytter sig en af de fem enheder. De fem enheder har herefter hver især

ansvaret for at udøve folkeuniversitetsvirksomhed, og for de komiteer, der har valgt at være tilknyttet den

enkelte enhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Som konsekvens af forslaget, om at nedlægge Folkeuniversitetsnævnet, foreslås det at ophæve bestemmel-

sen om, at folkeuniversitetsvirksomheden udøves under ansvar for nævnet.

Det foreslås at opretholde bemyndigelsen til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om folkeuni-

versitetsvirksomhedens udøvelse. Med forslaget vil den fremtidige organisering af Folkeuniversitetet i

Danmark blive nærmere beskrevet i en bekendtgørelse, der udstedes af kulturministeren. Der kan heri

fastsættes bestemmelser om f.eks. organiseringen af folkeuniversitetsvirksomheden, godkendelse af nye

komiteer, ansvaret for de enkelte enheder, fordelingen af statstilskuddet, enhedernes ansvar i forhold til

komiteerne og over for Kulturministeriet m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Forslaget er en sproglig præcisering af, at staten yder tilskud til folkeuniversitetsvirksomhed, som udbeta-

les til enhederne, der frit kan disponere over midlerne, dog under ansvar over for Kulturministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at nedlægge Folkeuniversitetsnævnet. Det samlede statslige

tilskud på finansloven er hidtil blevet udbetalt til nævnet, der forestår den videre udbetaling til folkeuni-

versitetsvirksomheden. Med nedlæggelsen af nævnet skal udbetalingen i stedet ske til de fem enheder. De

nærmere retningslinjer for fordeling af det statslige tilskud til enhederne vil blive fastsat ved bekendtgø-

relse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.2 for en nærmere beskrivelse af den

fremtidige model for fordelingen af tilskuddet.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at lov om Danmarks Pædagogiske Universitet blev op-

hævet med virkning fra den 9. april 2005, jf. bekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2005.

Til nr. 8

Hidtil har der været mulighed for at klage til Folkeuniversitetsnævnet over afgørelser truffet vedrørende

folkeuniversitetsvirksomheden. Som konsekvens af, at nævnet forslås nedlagt, skal klageadgangen ligele-

des ændres. Det foreslås at afskære klageadgangen fra folkeuniversitetsvirksomheden til anden admini-

strativ myndighed. Der vil således ikke være mulighed for at klage til Kulturministeriet over afgørelser

truffet i folkeuniversitetsvirksomheden, hvilket heller ikke er muligt i dag.

Det har hidtil været muligt, i medfør af folkeuniversitetsbekendtgørelsen, at klage over udøvelsen af folke-

universitetsvirksomheden inden for dennes struktur. Denne klagemulighed har været gældende i tillæg til

den i folkeoplysningslovens § 51 hjemlede klageadgang. Den foreslåede bestemmelse, hvorefter klagead-

gangen til Kulturministeriet afskæres, ændrer ikke på muligheden for, at kulturministeren som led i be-

skrivelsen af den nærmere struktur for Folkeuniversitetet, jf. folkeoplysningslovens § 48, stk. 1, kan fast-

sætte regler om klagemuligheder inden for folkeuniversitetsvirksomheden. Det foreslås, at der fortsat skal

være mulighed for at klage internt i folkeuniversitetsvirksomheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Uddannelses- og Forskningsministeren gives som hidtil mulighed for at fastsætte regler angående klagebe-

rettigede og klagetemaer vedrørende benyttelse af universitetsinstitutionernes lokaler.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af ressortansvaret for folkeoplysningsloven blev overført til

Kulturministeriet ved kgl. resolution af 3. oktober 2011.

Til § 2

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte tispunktet for lovens ikrafttræden.

Forslaget skal bl.a. ses i lyset af, at der er behov for at dele af loven kan træde i kraft således, at den nye

struktur kan forberedes inden, at Folkeuniversitetsnævnet nedlægges. Det er intentionen, at den nye

struktur for Folkeuniversitetet skal være endeligt implementeret og dermed have virkning fra det skoleår,

der begynder fra august 2018.

BILAG 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§1

I lov om folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr.

854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444

af 23. maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. april 2014, §

3 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 1553 af

13. december 2016 foretages følgende ændringer:

§ 33a.

Ansøgning om anvisning af lokaler og uden-

dørsanlæg i kapitel 6 og 7 skal indgives ved anven-

delse af den digitale løsning, som kommunen stiller

til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger,

der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises

af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

§ 40.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-

sætte regler om vederlag til formænd for udvalg,

som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til

efter § 35, stk. 2.

§ 47.

Undervisningsministeren nedsætter et Folke-

universitetsnævn, der har det overordnede økono-

miske og faglige ansvar for den samlede folkeuni-

versitetsvirksomhed, jf. § 48.

Stk. 2.

Folkeuniversitetsnævnet består af 13 med-

lemmer, der beskikkes på følgende måde:

1) 3 medlemmer udpeges af undervisningsministe-

ren, sådan at 1 medlem med særlig ekspertise i

formidling udpeges efter indstilling fra Dansk

Folkeoplysnings Samråd og 2 medlemmer udpe-

ges efter indstilling fra de statslige forsknings-

råd, og formanden udpeges af undervisningsmi-

nisteren blandt disse 3 medlemmer,

2) 5 medlemmer beskikkes efter indstilling i for-

ening fra folkeuniversitetsvirksomhederne i uni-

versitetsbyerne, og

3) 5 medlemmer beskikkes efter indstilling i for-

ening fra folkeuniversitetsvirksomhederne uden

for universitetsbyerne.

Stk. 3.

Beskikkelsesperioden er 3 år, dog beskikkes

formanden første gang for 4 år. Genbeskikkelse kan

finde sted 1 gang. Fratræder et medlem inden udlø-

§ 33 a, stk. 1, 1. pkt.

udgår »og 7«.

§ 40, stk. 3

ændres »Indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren« til: »Økonomi- og indenrigsministeren«.

§ 47

ophæves

bet af beskikkelsesperioden, foretages ny beskikkel-

se for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fra Folkeuni-

versitetsnævnet indhente oplysninger om alle for-

hold vedrørende folkeuniversitetsvirksomheden og

kan fastsætte regler om formen for afgivelse af op-

lysninger, herunder i særlige digitale formater.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om Folkeuniversitetsnævnets øvrige virke og

sekretariatsbetjening, herunder om ansættelse af

en folkeuniversitetsrektor.

§ 48.

Folkeuniversitetsvirksomheden udøves under

ansvar over for Folkeuniversitetsnævnet, jf. § 47.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-

ler om folkeuniversitetsvirksomhedens udøvelse.

Stk. 2. --

§ 48, stk. 1, 1. pkt.

ophæves.

§ 49.

Staten yder tilskud til udgifter til aflønning

mv. af forelæsere og lærere, rejsegodtgørelse og

administration ved folkeuniversitetsvirksomheden.

Tilskuddets størrelse fastættes på de årlige finans-

love.

Stk. 2.

Stk. 3.

Tilskud, jf. stk. 1, udbetales til Folkeuniver-

sitetsnævnet, der fordeler tilskuddet til folkeuni-

versitetsvirksomheden i og uden for universitetsby-

erne. Undervisningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om tilskud og fordeling af tilskud, her-

under om udbetaling af forskud mv.

Stk. 4.

§ 49, stk. 1, 1. pkt.

affattes således: » Staten yder

tilskud til folkeuniversitetsvirksomheden.

§ 49, stk. 3, 1. pkt.

ophæves.

§ 50.

Universiteterne og andre højere uddannelses-

institutioner, jf. universitetsloven og lov om Dan-

marks Pædagogiske Universitet, stiller lokaler med

fornødent udstyr til rådighed for folkeuniversitets-

virksomheden. Udgifterne herved afholdes af de

pågældende universiteter og institutioner. Ministe-

ren for videnskab, teknologi og udvikling kan fast-

sætte nærmere regler herom.

§ 50, stk. 1,

udgår »og lov om Danmarks Pæda-

gogiske Universitet«.

§ 51.

Klage over afgørelser, der er truffet vedrøren-

de folkeuniversitetsvirksomheden, kan inden 4 uger

fra afgørelsens meddelelse indbringes for Folkeuni-

versitetsnævnet. Undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om klageberettigede og

klagetemaer, idet dog regler om klageberettigede og

klagetemaer vedrørende benyttelse af universitets-

lovsinstitutionernes lokaler kan fastsættes af mini-

steren for videnskab, teknologi og udvikling.

§ 51

affattes således: »Afgørelser der er truffet

vedrørende folkeuniversitetsvirksomheden, og an-

dre beslutninger og afgørelser truffet inden for fol-

keuniversitetsvirksomheden, kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed. Uddannelses-

og Forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om klageberettigede og klagetemaer vedrø-

rende benyttelse af universitetslovsinstitutioners

lokaler.«

Overalt i folkeoplysningsloven ændres »Under-

visningsministeren« til: »Kulturministeren« og »un-

dervisningsministeren« til »kulturministeren«.