Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 18
Offentligt
1679933_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.9.2016
COM(2016) 593 final
2016/0280 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ophavsret på det digitale indre marked
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 301 final}
{SWD(2016) 302 final}
DA
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Udviklingen i den digitale teknologi har ændret den måde, hvorpå værker og andre beskyttede
frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes. Der er dukket nye anvendelser,
nye aktører og nye forretningsmodeller op. I det digitale miljø er grænseoverskridende
anvendelser også taget til, og forbrugerne har fået nye muligheder for at få adgang til
ophavsretligt beskyttet indhold. Selv om de mål og principper, der er fastlagt i EU's
ophavsretlige rammer, fortsat er velfunderede, er der behov for at tilpasse dem til disse nye
realiteter. Der er også behov for indgreb på EU-plan for at undgå fragmentering af det indre
marked. På denne baggrund blev behovet for "at begrænse forskellene mellem de nationale
ophavsretsregler og skabe mulighed for øget onlineadgang til værker for brugere i hele EU"
konstateret i strategien for et digitalt indre marked
1
, der blev vedtaget i maj 2015. Denne
meddelelse understregede vigtigheden af at styrke den grænseoverskridende adgang til
ophavsretligt beskyttede indholdstjenester, fremme nye anvendelser inden for forskning og
uddannelse og tydeliggøre onlinetjenesters rolle i distributionen af værker og andre
frembringelser. I december 2015 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen "På
vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
2
. Denne meddelelse beskriver
en række målrettede foranstaltninger og en langsigtet vision om modernisering af EU's
ophavsretsregler. Nærværende forslag er en af disse foranstaltninger, der har til formål at
behandle specifikke spørgsmål i den meddelelse.
Undtagelser og indskrænkninger af ophavsretten og beslægtede rettigheder er harmoniseret på
EU-plan. Nogle af disse undtagelser har til formål at opfylde mål for den offentlige politik i
forbindelse med f.eks. forskning eller uddannelse. Da nye anvendelsesformer er dukket op
inden for den seneste tid, er det dog uklart, om disse undtagelser fortsat er tidssvarende med
henblik på at skabe en rimelig balance mellem rettigheder og interesser hos ophavsmænd og
andre rettighedshavere på den ene side og brugere på den anden side. Derudover er disse
undtagelser stadig nationale, og retssikkerheden i forbindelse med grænseoverskridende
anvendelser kan ikke garanteres. I denne forbindelse har Kommissionen udpeget tre
indsatsområder: digitale og grænseoverskridende anvendelser inden for uddannelse, tekst- og
datamining inden for videnskabelig forskning og bevarelse af kulturarven. Målet er at
garantere lovligheden af visse anvendelsesformer på disse områder, blandet andet på tværs af
grænserne. De moderniserede regler for undtagelser og indskrænkninger vil give forskere
bredere rammer til brugen af innovative forskningsværktøjer til tekst- og datamining, lærere
og studerende vil være i stand til at benytte digitale teknologier på alle uddannelsesniveauer,
og kulturarvsinstitutioner (dvs. offentligt tilgængelige biblioteker eller museer, arkiver eller
film- eller lydarvsinstitutioner) vil blive støttet i deres indsats for at bevare kulturarven,
hvilket i sidste ende vil komme EU's borgere til gode.
Selv om digitale teknologier burde lette den grænseoverskridende adgang til værker og andre
frembringelser, er der stadig forhindringer, især for anvendelser og værker, for hvilke clearing
af ophavsretten er kompliceret. Dette er tilfældet for kulturarvsinstitutioner, der gerne vil give
onlineadgang, herunder på tværs af grænserne, til de værker i deres kataloger, der ikke
længere forhandles. Som følge af disse forhindringer går EU's borgere glip af muligheder for
at få adgang til kulturarven. Med dette forslag tages der fat på disse problemer ved at indføre
1
2
COM(2015) 192 final.
COM(2015) 626 final.
DA
2
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0003.png
en specifik ordning til indgåelse af licensaftaler om kulturarvsinstitutioners formidling af ikke
længere forhandlede værker. På trods af den stigende betydning af video on demand-
platforme, udgør EU's audiovisuelle værker kun en tredjedel af de værker, der er tilgængelige
for forbrugerne på disse platforme. Som sagt skyldes denne mangel på tilgængelighed delvist
den komplicerede clearing-proces. I dette forslag fastsættes der foranstaltninger, der har til
formål at lette udstedelsen af licenser og processen for clearing af ophavsrettigheder. Dette vil
i sidste ende lette forbrugernes grænseoverskridende adgang til ophavsretligt beskyttet
indhold.
Udviklingen af digitale teknologier har ført til nye forretningsmodeller og har forstærket
internettets rolle som den primære markedsplads for distribution af og adgang til ophavsretligt
beskyttet indhold. Rettighedshaverne har i dag vanskeligt ved at indgå licensaftaler og
modtage betaling for distribution af deres værker online. Dette kan udgøre en risiko for
udviklingen af den europæiske kreativitet og produktionen af kreativt indhold. Det er derfor
nødvendigt at sikre, at ophavsmændene og rettighedshaverne modtager en rimelig andel af
den værdi, der skabes ved forbruget af deres værker og andre frembringelser. På denne
baggrund indeholder nærværende forslag foranstaltninger, der skal styrke rettighedshavernes
position, når de forhandler om vederlag for udnyttelsen af deres indhold i tilfælde, hvor
onlinetjenester giver adgang til indhold, som uploades af brugerne. En rimelig fordeling af
værdien er også nødvendig for at sikre pressepublikationssektorens bæredygtighed.
Presseudgivere har problemer med at udstede licenser til onlineanvendelse af deres
publikationer og opnå en rimelig andel af den værdi, der skabes. Dette kan i sidste ende
påvirke borgernes adgang til oplysninger. Dette forslag indeholder bestemmelse om en ny ret
for presseudgivere, der skal lette udstedelsen af licenser til deres publikationer, indtjeningen
af deres investeringer og håndhævelsen af deres rettigheder. Det imødegår også den
eksisterende retsusikkerhed om muligheden for, at alle udgivere kan modtage en andel af
kompensationen for anvendelsen af værker under undtagelse. Endelig har ophavsmænd og
udøvende kunstnere ofte svage forhandlingspositioner i deres kontraktforhold, når de udsteder
licensrettigheder. Ydermere er gennemsigtigheden af indtægterne fra anvendelsen af deres
værker eller fremførelser ofte begrænset. Dette påvirker i sidste ende ophavsmændenes og de
udøvende kunstneres vederlag. Nærværende forslag indeholder foranstaltninger til at forbedre
gennemsigtigheden og afbalancere kontraktforholdene mellem ophavsmænd og udøvende
kunstnere på den ene side og dem, som de overdrager deres rettigheder til, på den anden side.
Overordnet set har de foreslåede foranstaltninger i forslagets afsnit IV til formål at skabe en
velfungerende markedsplads for ophavsret, og de forventes på mellemlangt sigt at få en
positiv indvirkning på produktionen og tilgængeligheden af indhold og mediepluralismen,
hvilket i sidste ende vil komme forbrugerne til gode.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I strategien for et digitalt indre marked foreslås en række initiativer med henblik på at skabe et
indre marked for digitalt indhold og digitale tjenester. Kommissionen tog i december 2015 det
første skridt ved at vedtage et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
sikring af grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester i det indre marked
3
.
Nærværende forslag har til formål at indføre en række af de målrettede foranstaltninger i
meddelelsen "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret". Andre af
meddelelsens foranstaltninger dækkes af "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fastsættelse af regler for udøvelsen af ophavsret og beslægtede rettigheder, der
finder anvendelse på visse onlinetransmissioner fra radio- og tv-foretagender og
3
COM(2015) 627 final.
DA
3
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0004.png
retransmissioner af radio- og tv-programmer"
4
, "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om udveksling på tværs af grænserne mellem Unionen og tredjelande af værker og
andet materiale, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder til gavn for personer,
der er blinde, svagsynede eller på anden måde læsehandicappede"
5
og "Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om visse tilladte anvendelser af værker og andet materiale,
der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder til gavn for personer, der er blinde,
svagsynede eller på anden måde læsehandicappede, og om ændring af direktiv 2001/29/EF
om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet"
6
, der blev vedtaget på samme dato som nærværende forslag til
direktiv.
Nærværende forslag er i overensstemmelse med de eksisterende retlige rammer for ophavsret
i EU. Forslaget er baseret på og supplerer de regler, der er fastsat i direktiv 96/9/EF
7
, direktiv
2001/29/EF
8
, direktiv 2006/115/EF
9
, direktiv 2009/24/EC
10
, direktiv 2012/28/EU
11
og
direktiv 2014/26/EU
12
. Disse direktiver og dette forslag er med til at sikre et velfungerende
indre marked, sikre et højt beskyttelsesniveau for rettighedshaverne og lette clearing af
ophavsrettigheder.
Nærværende forslag supplerer direktiv 2010/13/EU
13
og forslaget
14
om ændring af heraf.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Nærværende forslag ville lette uddannelse og forskning, styrke formidlingen af europæisk
kultur og påvirke den kulturelle mangfoldighed på en positiv måde. Dette direktiv er derfor i
overensstemmelse med artikel 165, 167 og 179 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Derudover bidrager dette forslag til at fremme forbrugernes interesser
i overensstemmelse med EU's politikker på forbrugerbeskyttelsesområdet og artikel 169 i
TEUF ved at give bredere adgang til og mulighed for bredere anvendelse af ophavsretligt
beskyttet indhold.
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
COM(2016) 594 final.
COM(2016) 595 final.
COM(2016) 596 final.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser
(EFT L 077 af 27.3.1996, s. 20).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse
aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001,
s. 10).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og
udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel
ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-
programmer (EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser
af forældreløse værker (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af
ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med
henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om
audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
COM(2016) 287 final.
DA
4
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Forslaget er baseret på artikel 114 i TEUF. Denne artikel tillægger EU beføjelse til at vedtage
foranstaltninger, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Da undtagelser og indskrænkninger af ophavsretten og beslægtede rettigheder er harmoniseret
på EU-plan, har medlemsstaterne et begrænset råderum med hensyn til at indføre eller tilpasse
dem. Derudover ville indgreb på nationalt plan ikke være tilstrækkelige på grund af de
påpegede problemers grænseoverskridende karakter. Det er derfor nødvendigt at gribe ind på
EU-plan for at opnå fuld retssikkerhed med hensyn til grænseoverskridende anvendelser inden
for forskning, uddannelse og kulturarven.
Der er allerede udviklet en række nationale tiltag til at lette formidlingen af og adgangen til
værker, der ikke længere forhandles. Disse tiltag eksisterer dog kun i visse medlemsstater og
anvendes kun på deres nationale område. Det er derfor nødvendigt, at EU griber ind for at
sikre, at licensordningerne for adgang til og formidling af værker, der ikke længere
forhandles, indføres i alle medlemsstaterne, og at sikre ordningernes grænseoverskridende
virkning. Hvad angår udnyttelsen af audiovisuelle værker online er der behov for at lette
udarbejdelsen af licensaftaler i alle medlemsstaterne med henblik på at fremme
tilgængeligheden af europæiske værker på video on demand-platforme i hele EU.
Onlinedistribution af ophavsretligt beskyttet indhold er i sagens natur grænseoverskridende.
Kun ordninger, som er blevet vedtaget på EU-plan, har mulighed for at sikre en velfungerende
markedsplads til distribution af værker og andre frembringelser og at sikre
udgivelsessektorens bæredygtighed i lyset af det digitale miljøs udfordringer. Endelig bør
ophavsmænd og udøvende kunstnere i alle medlemsstater sikres det høje beskyttelsesniveau,
der følger af EU-lovgivningen. For at opnå dette og forhindre uoverensstemmelser på tværs af
medlemsstaterne er det nødvendigt at fastlægge en fælles EU-tilgang til
gennemsigtighedskrav og -ordninger, der gør det muligt at tilpasse kontrakter i visse tilfælde
og at bilægge tvister.
•
Proportionalitetsprincippet
Dette forslag indeholder obligatoriske undtagelser, som medlemsstaterne skal gennemføre.
Undtagelserne omhandler centrale mål for den offentlige politik og anvendelser med en
grænseoverskridende dimension. De omfatter også betingelser, der sikrer beskyttelsen af
velfungerende markeder samt rettighedshavernes interesser og incitamenter til at skabe og
investere. Mens det sikres, at direktivets mål opfyldes, bevarer medlemsstaterne muligheden
for at træffe nationale foranstaltninger, hvor det er relevant.
Dette forslag forpligter medlemsstaterne til at indføre ordninger, der skal lette clearing af
ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder med hensyn til værker, der ikke længere
forhandles, og udnyttelse af audiovisuelle værker online. Forslaget har til formål at sikre
bredere adgang til og formidling af indhold, samtidig med at ophavsmændenes og andre
rettighedshaveres rettigheder beskyttes. Dette opnås via en række beskyttelsesforanstaltninger
(f.eks. muligheder for fravalg, beskyttelse af muligheden for licensordninger og deltagelse i
forhandlingsforummet på frivillig basis). Dette forslag går ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå det tilsigtede mål, giver medlemsstaterne tilstrækkeligt spillerum til selv
at træffe beslutninger om ordningernes konkrete udformning og medfører ikke
uforholdsmæssigt store omkostninger.
DA
5
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0006.png
Dette forslag indfører pligter i forbindelse med nogle af informationssamfundets tjenester.
Disse pligter er dog rimelige i forhold til tjenesternes karakter, tjenesternes betydelige
påvirkning af markedet for onlineindhold og de store mængder af ophavsretligt beskyttet
indhold, som disse tjenester opbevarer. Indførelsen af en beslægtet rettighed til presseudgivere
ville styrke retssikkerheden og deres forhandlingsposition, hvilket er det tilsigtede mål.
Forslaget overholder proportionalitetsprincippet, da det kun dækker pressepublikationer og
digitale anvendelser. Derudover vil forslaget ikke med tilbagevirkende kraft påvirke
handlinger, der allerede er begået, eller rettigheder, der er erhvervet før
gennemførelsesdatoen. Forslaget gennemsigtighedsforpligtelse har kun til formål at
afbalancere de kontraktmæssige forhold mellem ophavsmænd og deres kontraktpartnere,
samtidig med at aftalefriheden overholdes.
•
Valg af retsakt
Dette forslag vedrører og ændrer i nogle tilfælde eksisterende direktiver. Medlemsstaterne
gives også et vist råderum, hvor det er relevant og med hensyntagen til forslagets tilsigtede
mål, samtidig med at det sikres, at målet om et velfungerende indre marked opfyldes. Valget
af et direktiv er derfor passende.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kommissionen foretog en gennemgang af de eksisterende ophavsretsregler mellem 2013 og
2016, hvor målet var at "at sikre, at ophavsretten og ophavsretsbeslægtet praksis, fortsat er
formålstjenlig inden for dette nye digitale område"
15
. Selv om den blev påbegyndt før
vedtagelsen af Kommissionens dagsorden for bedre regulering i maj 2015
16
, blev
gennemgangen foretaget i ånden af retningslinjerne for bedre regulering. Gennemgangen
fremhævede især problemer med gennemførelsen af visse undtagelser og deres mangel på
grænseoverskridende virkning
17
og påpegede vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen
af ophavsretligt beskyttet indhold, især i den digitale og grænseoverskridende sammenhæng,
som har vist sig i de seneste år.
•
Høringer af interesserede parter
Kommissionen afholdt en række offentlige høringer. Høringen i forbindelse med
gennemgangen af EU's ophavsretsregler, der blev gennemført i perioden fra den 5. december
2013 til 5. marts 2014
18
, gav Kommissionen et overblik over interessenternes holdning til
revisionen af EU's ophavsretsregler, herunder til undtagelser og indskrænkninger samt til
ophavsmændenes og de udøvende kunstneres vederlag. Ved den offentlige høring, der blev
gennemført i perioden fra den 24. september 2015 til den 6. januar 2016, om de
lovgivningsmæssige rammer for platforme, onlinemellemled, data og cloudcomputing samt
den kollaborative økonomi
19
blev der fremsat dokumentation og holdninger fra alle
interessenterne vedrørende mellemleddenes rolle i distributionen af værker og andre
15
16
17
18
19
COM(2012) 789 final.
COM(2015) 215 final.
Her dækkes henholdsvis undtagelsen om undervisningsbrug og forskning (da den vedrører tekst- og
datamining) og om særlige reproduktionshandlinger (da den handler om bevarelse).
Rapporten om høringssvarene findes her:
http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/2013/copyright-rules/docs/contributions/consultation-
report_en.pdf.
De første resultater findes her:
https://ec.europa.eu/digital-single-market/news/first-brief-results-public-
consultation-regulatory-environment-platforms-online-intermediaries
DA
6
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0007.png
frembringelser online. Endelig blev der afholdt en offentlig høring i perioden fra den 23.
marts 2016 til den 15. juni 2016 om udgivernes rolle i den ophavsretlige værdikæde og om
"panoramaundtagelsen". Denne høring gjorde det muligt at indsamle holdninger navnlig om
muligheden for at indføre en ny beslægtet rettighed for udgivere i EU-lovgivningen.
Derudover har Kommissionen mellem 2014 og 2016 drøftet de forskellige emner, som
forslaget omhandler, med de relevante interessenter.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Der er foretaget juridiske
20
og økonomiske
21
undersøgelser af anvendelsen af direktiv
2001/29/EF, af de økonomiske konsekvenser af at tilpasse visse undtagelser og
indskrænkninger, af de retlige rammer for tekst- og datamining og af ophavsmændenes og de
udøvende kunstneres vederlag.
•
Konsekvensanalyse
Der er foretaget en konsekvensanalyse af dette forslag
22
. Udvalget for Forskriftskontrol afgav
den 22. juli 2016 en positiv udtalelse under forudsætning af, at konsekvensanalysen forbedres
yderligere
23
. Den endelige konsekvensanalyse tager hensyn til kommentarerne i udtalelsen.
I konsekvensanalysen undersøges referencescenarierne, de politiske løsninger og deres
virkninger for otte emner inddelt i tre kapitler: i) sikring af bredere adgang til indhold, ii)
tilpasning af undtagelser til det digitale og grænseoverskridende miljø og iii) sikring af et
velfungerende marked for ophavsret. Virkningen for de forskellige interessenter blev
analyseret for hver politisk løsning, og under særlig hensyntagen til overvægten af SMV'er i
de kreative brancher konkluderes det i analysen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at
indføre en særlig ordning, da det ville være i strid med foranstaltningens formål. Der
redegøres kort for de politiske løsninger for hvert emne nedenfor.
Adgang til og tilgængelighed af audiovisuelle værker på video on demand-platforme: En
ikke-lovgivningsmæssig løsning (løsning 1), som bestod i at etablere en dialog mellem
20
21
22
23
Undersøgelse af anvendelsen af direktiv 2001/29/EF om ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet:
http://ec.europa.eu/internal_market/copyright/studies/index_en.htm.
Undersøgelse
af
de
retlige
rammer
for
tekst-
og
datamining:
http://ec.europa.eu/internal_market/copyright/docs/studies/1403_study2_en.pdf.
Undersøgelse af retten
til tilrådighedsstillelse og dens forhold til retten til reproduktion i grænseoverskridende digitale
transmissioner:
http://ec.europa.eu/internal_market/copyright/docs/studies/141219-study_en.pdf.
Undersøgelse af ophavsmændenes og de udøvende kunstneres vederlag for anvendelsen af deres værker
eller optagelsen af deres fremførelser:
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/commission-
gathers-evidence-remuneration-authors-and-performers-use-their-works-and-fixations. Undersøgelse af
vederlaget til ophavsmænd til bøger og videnskabelige tidsskrifter, oversættere, journalister og
billedkunstnere for anvendelsen af deres værker: [hyperlink indsættes – endnu ikke offentliggjort].
Undersøgelse med titlen "Assessing
the economic impacts of adapting certain limitations and
exceptions to copyright and related rights in the EU"
(Vurdering af de økonomiske konsekvenser af
tilpasningen af visse indskrænkninger af og undtagelser fra ophavsret og beslægtede rettigheder i EU):
http://ec.europa.eu/internal_market/copyright/docs/studies/131001-study_en.pdf
og undersøgelse med
titlen "Assessing
the economic impacts of adapting certain limitations and exceptions to copyright and
related rights in the EU – Analysis of specific policy options"
(Vurdering af de økonomiske
konsekvenser af tilpasningen af visse indskrænkninger af og undtagelser fra ophavsret og beslægtede
rettigheder
i
EU
– Analyse
af
specifikke
politiske
løsninger):
http://ec.europa.eu/internal_market/copyright/docs/studies/140623-limitations-economic-impacts-
study_en.pdf
Indsæt link til konsekvensanalyse og resumé.
Indsæt link til Udvalget for Forskriftskontrols udtalelse.
DA
7
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
interessenterne om spørgsmål vedrørende licensudstedelse, blev opgivet, da den betragtes som
utilstrækkelig til at håndtere individuelle blokeringer. Den valgte løsning (løsning 2)
kombinerer dialogen mellem interessenterne med en forpligtelse for medlemsstaterne til at
etablere en forhandlingsordning.
Værker, der ikke længere forhandles: Løsning 1 pålagde medlemsstaterne at etablere retlige
ordninger med grænseoverskridende virkning, der skulle lette indgåelsen af licensaftaler
vedrørende fagtidsskrifter og bøger, der ikke længere forhandles, og skulle etablere en dialog
mellem interessenterne på nationalt plan for at lette gennemførelsen af disse ordninger.
Løsning 2 tog skridtet videre, da den gælder alle former for værker, der ikke længere
forhandles. Denne udvidelse anses for nødvendig for at håndtere udstedelsen af licenser til
værker, der ikke længere forhandles, i alle sektorer. Løsning 2 blev derfor valgt.
Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende
undervisning: Løsning 1 bestod i at yde vejledning til medlemsstaterne om anvendelsen af den
eksisterende undtagelse vedrørende undervisning i det digitale miljø og i at etablere en dialog
mellem interessenterne. Dette anses for utilstrækkeligt til at opnå retssikkerhed, især med
hensyn til grænseoverskridende anvendelser. Løsning 2 krævede, at der blev indført en
obligatorisk undtagelse med grænseoverskridende virkning for digitale anvendelser. Løsning
3 ligner løsning 2, men den giver medlemsstaterne en vis grad af fleksibilitet, så de kan træffe
afgørelse om at anvende undtagelsen på baggrund af adgangen til licenser. Denne løsning
betragtes som værende den mest hensigtsmæssige.
Tekst- og datamining: Løsning 1 bestod af selvreguleringsinitiativer fra selve branchen.
Andre løsninger bestod i at indføre en obligatorisk undtagelse for tekst- og datamining. I
løsning 2 dækkede undtagelsen kun anvendelser, der havde ikkekommerciel videnskabelig
forskning til formål. Løsning 3 gav mulighed for anvendelse med henblik på kommerciel
videnskabelig forskning, men begrænsede undtagelsen til at omfatte visse aktører. Løsning 4
tog skridtet videre og undlod denne begrænsning. Løsning 3 betragtes som værende den mest
hensigtsmæssige.
Bevarelse af kulturarven: Løsning 1 bestod i at yde vejledning til medlemsstaterne om
undtagelsens gennemførelse ved særlige reproduktionshandlinger til bevarelsesformål. Denne
løsning blev opgivet, da den anses for utilstrækkelig til at opnå retssikkerhed på området.
Løsning 2, der består af en obligatorisk undtagelse til bevarelsesformål for
kulturarvsinstitutioner, blev valgt i stedet.
Anvendelse af ophavsretligt beskyttet indhold hos informationssamfundstjenester, der lagrer
og giver adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, som uploades af deres
brugere: Løsning 1 bestod i at etablere en dialog mellem interessenterne. Denne tilgang blev
opgivet, da dens virkning ville være begrænset med hensyn til interessenternes mulighed for
at fastsætte vilkårene for anvendelse af deres værker og andre frembringelser. Den valgte
løsning (løsning 2) tager skridtet videre; den indeholder en forpligtelse for visse
tjenesteudbydere om at anvende passende teknologier og fremmer indgåelsen af aftaler med
rettighedshaverne.
Rettigheder i publikationer: Løsning 1 bestod i at etablere en dialog mellem interessenterne
med henblik på at finde løsninger til formidling af indhold fra presseudgivere. Denne løsning
anses for utilstrækkelig til at opnå retssikkerhed i hele EU. Løsning 2 bestod i at indføre en
beslægtet rettighed, der dækker digitale anvendelser af pressepublikationer. Med løsning 3
kan medlemsstaterne ydermere give udgivere, som en ophavsmand har overdraget rettigheder
DA
8
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
eller udstedt licens til, mulighed for at kræve en andel af kompensationen for anvendelse i
forbindelse med en undtagelse. Sidstnævnte løsning blev valgt, da den afhjælper alle de
relevante problemer.
Rimelige aftalte vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere: Løsning 1 bestod i at
fremsætte en anbefaling til medlemsstaterne og etablere en dialog mellem interessenterne.
Denne løsning blev opgivet, da den ikke ville være tilstrækkeligt effektiv. Med løsning 2 ville
der blive indført gennemsigtighedsforpligtelser for ophavsmænd og deres kontraktpartnere. I
løsning 3 foreslås det ydermere at indføre en ordning til justering af vederlag og en
tvistbilæggelsesordning. Sidstnævnte løsning blev valgt, da løsning 2 ikke ville have givet
ophavsmænd
håndhævelsesmidler
til
at
sikre
gennemførelsen
af
gennemsigtighedsforpligtelsen.
•
Målrettet regulering og forenkling
Med hensyn til anvendelser, der er dækket af undtagelser, vil forslaget give
uddannelsesinstitutioner, almennyttige forskningsinstitutter og kulturarvsinstitutioner
mulighed for at
reducere deres
transaktionsomkostninger. De
mindskede
transaktionsomkostninger medfører ikke nødvendigvis, at rettighedshaverne taber indkomst
eller licensindtægter. Undtagelsernes omfang og vilkår sikrer, at rettighedshaverne kun lider
et minimalt tab. Virkningen på SMV'er inden for disse områder (især videnskabs- og
uddannelsesforlag) og på deres forretningsmodeller bør derfor være begrænset.
Ordninger med henblik på at forbedre licenspraksisser vil sandsynligvis reducere
transaktionsomkostningerne og øge rettighedshavernes licensindtægter. SMV'er inden for
disse områder (producenter, distributører, udgivere, osv.) vil blive påvirket positivt. Andre
interessenter såsom video on demand-platforme vil også blive påvirket positivt. Forslaget
indeholder også en række foranstaltninger (en gennemsigtighedsforpligtelse for
rettighedshavernes kontraktpartnere, indførelsen af en ny rettighed for presseudgivere og
forpligtelser for visse onlinetjenester), der vil styrke rettighedshaverne forhandlingsposition
og deres kontrol over anvendelsen af deres værker og andre frembringelser. Det forventes at
få en positiv virkning på rettighedshavernes indtægter.
Forslaget indeholder nye forpligtelser for visse onlinetjenester og dem, som ophavsmænd og
udøvende kunstnere overdrager deres rettigheder til. Disse forpligtelser kan medføre
yderligere omkostninger. Forslaget sikrer dog, at omkostningerne forbliver rimelige, og at
visse aktører, når det er nødvendigt, ikke underlægges forpligtelsen. F.eks. finder
gennemsigtighedsforpligtelsen
ikke
anvendelse,
hvis
de
tilknyttede
administrationsomkostninger er uforholdsmæssigt store i forhold til indtægterne. Forpligtelsen
for onlinetjenester finder kun anvendelse på informationssamfundstjenester, der lagrer og
giver adgang til store mængder af ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af deres
brugere.
Forslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at indføre forhandlings- og
tvistbilæggelsesordninger. Dette indebærer efterlevelsesomkostninger for medlemsstaterne.
De kan dog i de fleste tilfælde anvende eksisterende strukturer, hvilket vil begrænse
omkostningerne. Undtagelsen vedrørende undervisning kan for medlemsstaterne også
medføre omkostninger forbundet med foranstaltningerne til sikring af tilgængelighed og
synlighed for licenser, der udstedes til uddannelsesinstitutioner.
Nye udviklinger inden for teknologi er blevet nøje undersøgt. Forslaget indeholder en række
undtagelser, som har til formål at lette anvendelsen af ophavsretligt beskyttet indhold via nye
DA
9
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
teknologier. Forslaget indeholder også foranstaltninger, der skal lette adgangen til indhold,
herunder via digitale netværk. Til sidst sikres der afbalancerede forhandlingspositioner
mellem alle aktørerne i det digitale miljø.
•
Grundlæggende rettigheder
Ved at styrke ophavsmændenes og de udøvende kunstneres forhandlingsposition og
rettighedshavernes kontrol over anvendelsen af deres ophavsretligt beskyttede indhold vil
forslaget medføre en positiv virkning på ophavsretten som en ejendomsret, der er beskyttet i
henhold til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
("chartret"). Denne positive virkning vil blive forstærket af de foranstaltninger, der skal
forbedre licenspraksisser og i sidste ende øge rettighedshavernes indtægter. Nye undtagelser,
der til en vis grad svækker rettighedshavernes monopol, berettiges af andre almennyttige mål.
Disse undtagelser vil sandsynligvis få en positiv indvirkning på retten til uddannelse og på
den kulturelle mangfoldighed. Til sidst påvirker direktivet i begrænset omfang friheden til at
oprette og drive egen virksomhed samt ytrings- og informationsfriheden, jf. henholdsvis
artikel 16 og 11 i chartret, som følge af de indførte afhjælpningsforanstaltninger og den
afbalancerede tilgang til de relevante interessenters forpligtelser.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
I henhold til artikel 22 foretager Kommissionen en gennemgang af direktivet tidligst [fem] år
efter [gennemførelsesdatoen].
•
Forklarende dokumenter
I overensstemmelse med forslagets betragtning 48 underretter medlemsstaterne
Kommissionen om deres gennemførelsesforanstaltninger med forklarende dokumenter. Dette
er nødvendigt på grund af kompleksiteten af de regler, der er fastsat i forslaget, og
vigtigheden af at bibeholde en harmoniseret tilgang til reglerne vedrørende det digitale og
grænseoverskridende miljø.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Første afsnit indeholder almindelige bestemmelser, som i) præciserer direktivets genstand og
anvendelsesområde og ii) fastsætter definitioner, der skal fortolkes på en ensartet måde i
Unionen.
Andet afsnit vedrører foranstaltninger til tilpasningen af undtagelser og indskrænkninger til
det digitale og grænseoverskridende miljø. Dette afsnit omfatter tre artikler, der forpligter
medlemsstaterne til at foreskrive obligatoriske undtagelser eller en indskrænkning, der tillader
i) forskningsorganisationer at udføre tekst- og datamining med henblik på videnskabelig
forskning (artikel 3), ii) digitale anvendelser af værker og andre frembringelser, når denne
udelukkende finder sted med henblik på undervisningsbrug (artikel 4), og iii)
kulturarvsinstitutioner at udfærdige kopier af værker eller andre frembringelser, som er en
permanent del af deres samlinger, i det omfang det er nødvendigt for deres bevarelse
DA
10
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
(artikel 5). Artikel 6 indeholder afsnittets fælles bestemmelser om undtagelser og
indskrænkninger.
Tredje afsnit vedrører foranstaltninger til at forbedre licenspraksisser og sikre bredere adgang
til indhold. Artikel 7 pålægger medlemsstaterne at indføre en retlig ordning med henblik på at
lette indgåelsen af licensaftaler vedrørende værker og andre frembringelser, der ikke længere
forhandles. Artikel 8 sikrer disse licensaftalers grænseoverskridende virkning. Artikel 9
forpligter medlemsstaterne til at etablere en dialog mellem interessenterne om spørgsmål
vedrørende artikel 7 og 8. Artikel 10 forpligter medlemsstaterne til at indføre en
forhandlingsordning med henblik på at lette forhandlingerne om udnyttelse af audiovisuelle
værker online.
Fjerde afsnit vedrører foranstaltninger til at skabe en velfungerende markedsplads for
ophavsret. Artikel 11 og 12 har til formål at i) udvide de rettigheder, der er fastsat i artikel 2
og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF, til udgivere af pressepublikationer med henblik på
den digitale anvendelse af deres publikationer og ii) gøre det muligt for medlemsstaterne at
give alle udgivere mulighed for at kræve en andel af kompensationen for anvendelse i
forbindelse
med
en
undtagelse.
Artikel
13
forpligter
leverandører
af
informationssamfundstjenester, der lagrer og giver adgang til store mængder af værker og
andre frembringelser, som uploades af deres brugere, til at træffe passende og
forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre funktionen af de aftaler, der er indgået med
rettighedshaverne, og til at forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af indhold, som er
blevet identificeret af rettighedshaverne via samarbejdet med disse tjenesteudbydere. Artikel
14 forpligter medlemsstaterne til at indføre gennemsigtighedsforpligtelser til gavn for
ophavsmænd og udøvende kunstnere. Artikel 15 forpligter medlemsstaterne til at indføre en
aftalejusteringsordning til støtte for den forpligtelse, der er fastsat i artikel 14. Artikel 16
forpligter medlemsstaterne til at indføre en tvistbilæggelsesordning til at løse problemer, der
opstår i forbindelse med anvendelsen af artikel 14 og 15.
Femte afsnit indeholder afsluttende bestemmelser om bl.a. ændringer af andre direktiver, den
tidsmæssige anvendelse, overgangsbestemmelser, beskyttelse af personoplysninger,
gennemførelsen, gennemgangen og ikrafttrædelsen.
DA
11
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0012.png
2016/0280 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ophavsret på det digitale indre marked
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
24
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
25
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Traktaten foreskriver oprettelse af et indre marked og indførelse af en ordning, der
sikrer, at konkurrencen i det indre marked ikke fordrejes. En harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder bør bidrage
yderligere til at opnå disse mål.
De direktiver, der er vedtaget vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, giver et
højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere og danner en retlig ramme for
udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er beskyttet af disse
rettigheder. Denne harmoniserede retlige ramme bidrager til et velfungerende indre
marked; den fremmer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af nyt
indhold, også i det digitale miljø. Den beskyttelse, som den retlige ramme giver,
bidrager også til Unionens mål om at respektere og fremme kulturel mangfoldighed og
samtidig fremhæve den fælles europæiske kulturarv. I henhold til artikel 167, stk. 4, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen tage hensyn til de
kulturelle aspekter i sin indsats.
Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, hvorpå værker
og andre frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes. Der dukker hele
tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op. De mål og principper, der er fastlagt i
EU's ophavsretlige rammer, er fortsat velfunderede. Der er imidlertid fortsat
retsusikkerhed for både rettighedshavere og brugere med hensyn til visse anvendelser
af værker og andre frembringelser i det digitale miljø, herunder grænseoverskridende
anvendelser. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse "På vej mod en
tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
26
er det nødvendigt at tilpasse og
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
COM(2015) 626 final.
(2)
(3)
24
25
26
DA
12
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0013.png
supplere den nuværende EU-ramme for ophavsret. I dette direktiv fastsættes der regler
for tilpasningen af visse undtagelser og indskrænkninger til digitale og
grænseoverskridende miljøer samt foranstaltninger til at lette visse licenspraksisser for
så vidt angår udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og tilgængeligheden
af audiovisuelle værker online på video on demand-platforme med henblik på at sikre
bredere adgang til indhold. For at skabe en velfungerende markedsplads for ophavsret
bør der også være regler om rettigheder i publikationer, om udbydere af
onlinetjenesters anvendelse af værker og andre frembringelser, når disse udbydere
lagrer og giver adgang til indhold uploadet af brugerne, samt om gennemsigtigheden i
ophavsmænds og udøvende kunstneres aftaler.
(4)
Dette direktiv bygger på og supplerer de regler, der er fastsat i de på nuværende
tidspunkt gældende direktiver på dette område, særlig Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 96/9/EF
27
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF
28
, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF
29
, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/24/EF
30
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU
31
og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU
32
.
Inden for områderne forskning, uddannelse og bevarelse af kulturarven giver digitale
teknologier mulighed for nye former for anvendelse, der ikke klart er omfattet de
nuværende EU-regler om undtagelser og indskrænkninger. Derudover kan den
frivillige karakter af de undtagelser og indskrænkninger, som er fastlagt i direktiv
2001/29/EF, 96/9/EF og 2009/24/EF på disse områder, have en negativ indvirkning på
det indre markeds funktion. Dette er især relevant for grænseoverskridende
anvendelser, som bliver stadig vigtigere i det digitale miljø. De eksisterende
undtagelser og indskrænkninger i EU-lovgivningen, som vedrører videnskabelig
forskning, undervisning og bevarelse af kulturarven, bør derfor vurderes på ny i lyset
af disse nye anvendelser. Der bør indføres obligatoriske undtagelser eller
indskrænkninger vedrørende anvendelse af teknologier til tekst- og datamining inden
for videnskabelig forskning, til undervisningsbrug i det digitale miljø og til bevarelse
af kulturarven. For de anvendelser, der ikke er omfattet af undtagelserne eller
indskrænkningen i dette direktiv, bør EU-lovgivningens eksisterende undtagelser og
indskrænkninger fortsat gælde. Direktiverne 96/9/EF og 2001/29/EF bør tilpasses.
De undtagelser og den indskrænkning, der er fastlagt i dette direktiv, har til formål at
skabe en rimelig balance mellem ophavsmænds og andre rettighedshaveres rettigheder
og interesser på den ene side og brugernes på den anden side. De kan kun anvendes i
visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værker eller
(5)
(6)
27
28
29
30
31
32
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser
(EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse
aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001,
s. 10).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og
udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel
ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-
programmer (EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser
af forældreløse værker (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af
ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med
henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72).
DA
13
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime
interesser.
(7)
Den beskyttelse af tekniske foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2001/29/EF, er
fortsat afgørende for at sikre beskyttelse og effektiv udøvelse af de rettigheder, der er
indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere i henhold til EU-retten. Denne
beskyttelse bør opretholdes, samtidig med at det sikres, at anvendelsen af tekniske
foranstaltninger ikke forhindrer udnyttelsen af de undtagelser og den indskrænkning,
der er fastlagt i dette direktiv, og som er særlig relevante i onlinemiljøet.
Rettighedshavere bør have muligheden for at sikre dette via frivillige foranstaltninger.
De bør frit kunne vælge format og nærmere metode til at give de brugere, som nyder
godt af de undtagelser og den indskrænkning, der er fastsat i dette direktiv, mulighed
for at drage fordel af dem, forudsat at sådanne midler er hensigtsmæssige. Hvor der
ikke er truffet frivillige foranstaltninger, bør medlemsstaterne træffe passende
foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, første afsnit, i direktiv
2001/29/EF.
Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form,
f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig kendt som tekst- og datamining. Disse
teknologier gør det muligt for forskere at behandle store mænger af oplysninger med
henblik på at opnå ny viden og opdage nye tendenser. Tekst- og
dataminingteknologier er meget vidt udbredte inden for den digitale økonomi, men det
anerkendes bredt, at de især kan være til nytte på forskningsområdet og derved bidrage
til innovation. I Unionen oplever forskningsinstitutioner som f.eks. universiteter og
forskningsinstitutter imidlertid retsusikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang de kan
foretage tekst- og datamining af indhold. I visse tilfælde kan tekst- og datamining være
forbundet med handlinger, som er underlagt ophavsretlig beskyttelse og/eller sui
generis-retten om databaser, hvilket især gælder reproduktion af værker eller andre
frembringelser og/eller udtræk af indhold fra en database. Hvis ingen undtagelse eller
indskrænkning finder anvendelse, vil der skulle indhentes en tilladelse til at foretage
sådanne handlinger fra rettighedshaveren. Tekst- og datamining kan også foretages i
forbindelse med rene fakta eller data, som ikke er ophavsretligt beskyttede, og i
sådanne tilfælde vil en godkendelse ikke være påkrævet.
EU-lovgivningen indeholder allerede visse undtagelser og indskrænkninger, der
gælder for anvendelse med henblik på videnskabelig forskning, og de kan finde
anvendelse på tekst- og datamining. Disse undtagelser og indskrænkninger er
imidlertid valgfri og ikke fuldt ud tilpasset til anvendelsen af teknologier inden for
videnskabelig forskning. Har forskerne lovlig adgang til indhold, f.eks. via
abonnementer til publikationer eller licenser, der giver fri adgang, kan
licensbetingelserne desuden udelukke tekst- og datamining. Da forskning i stigende
grad udføres ved hjælp af digital teknologi, er der en risiko for, at Unionens
konkurrencemæssige position inden for forskning vil blive påvirket negativt,
medmindre der tages skridt til at afhjælpe retsusikkerheden vedrørende tekst- og
datamining.
Denne retsusikkerhed bør afhjælpes ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse for
både retten til reproduktion og retten til at forhindre udtræk fra en database. Den nye
undtagelsesregel bør ikke berøre den eksisterende obligatoriske undtagelse for
midlertidige reproduktionshandlinger, som er fastlagt ved artikel 5, stk. 1, i direktiv
2001/29, idet den pågældende undtagelse fortsat bør finde anvendelse på teknikker til
tekst- og datamining, når disse ikke medfører oprettelse af kopier, der falder uden for
(8)
(9)
(10)
DA
14
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
dens anvendelsesområde. Forskningsinstitutioner bør også være omfattet af
undtagelsen, når de deltager i offentlig-private partnerskaber.
(11)
Forskningsinstitutionerne i Unionen er en bred vifte af forskellige enheder, hvis
primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller at gøre dette i kombination
med ydelsen af uddannelsesmæssige tjenester. På grund af mangfoldigheden blandt
sådanne enheder er det vigtigt at have en fælles forståelse af, hvem der skal nyde godt
af undtagelsen. Selv om forskningsinstitutionerne i medlemsstaterne har forskellige
retsgrundlag og strukturer, er et generelt fællestræk, at de enten handler uden sigte på
fortjeneste eller med henblik på at opfylde almennyttige opgaver, der anerkendes af
staten. En sådan almennyttig opgave kan f.eks være afspejlet i offentlig finansiering
eller i bestemmelser i national lovgivning eller offentlige kontrakter. Institutioner bør
ikke betragtes som forskningsinstitutioner inden for rammerne af dette direktiv, når
kommercielle foretagender på grund af strukturelle forhold som f.eks. deres position
som aktionærer eller medlemmer har en afgørende indflydelse på dem, der gør det
muligt at udøve kontrol, idet dette kan medføre priviligeret adgang til
forskningsresultater.
Med henblik på et potentielt højt antal anmodninger om adgang til og downloads af
deres værker eller andre frembringelser bør det være tilladt rettighedshaverne at træffe
foranstaltninger, hvis der er risiko for, at sikkerheden eller integriteten i det system
eller den database, hvor værkerne eller de andre frembringelser er lagret, er truet.
Disse foranstaltninger bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at forfølge
målet om at garantere systemets sikkerhed og integritet, og bør ikke underminere den
effektive anvendelse af undtagelsen.
Der er ikke behov for at fastlægge kompensation til rettighedshavere for anvendelser i
henhold til den undtagelse for tekst- og datamining, som indføres med dette direktiv,
eftersom skaden i betragtning af undtagelsens karakter og omfang burde være
minimal.
Artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 2001/29/EF tillader medlemsstaterne at indføre en
undtagelse eller indskrænkning i retten til reproduktion, overføring af værker til
offentligheden og anvendelse, der udelukkende er til bl.a. undervisningsbrug.
Derudover tillader artikel 6, stk. 2, litra b) og artikel 9, litra b), i direktiv 96/9/EF
anvendelse af en database og udtræk eller genanvendelse af en væsentlig del af
indholdet til undervisningsbrug. I hvilket omfang disse undtagelser eller
indskrænkninger gælder for digitale anvendelser er uklart. Desuden er det uklart,
hvorvidt disse undtagelser eller indskrænkninger også gælder i tilfælde, hvor
undervisningen foregår online og dermed som fjernundervisning. Endvidere giver den
nuværende ramme ikke mulighed for en grænseoverskridende virkning. Denne
situation kan hæmme udviklingen af digitale undervisningsmetoder og
fjernundervisning. Det er derfor nødvendigt at indføre en ny obligatorisk undtagelse
eller indskrænkning for at sikre, at uddannelsesinstitutioner er garanteret fuld
retssikkerhed, når de anvender værker eller andre frembringer i digitale aktiviteter,
herunder online og på tværs af grænser.
Mens
fjernundervisning
og
grænseoverskridende
uddannelsesprogrammer
hovedsagelig udvikles på videregående niveau, anvendes digitale værktøjer og
ressourcer i stigende grad på alle uddannelsesniveauer, især for at forbedre og berige
undervisningsoplevelsen. Undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv bør
derfor komme alle uddannelsesinstitutioner på det primære og sekundære trin samt de
erhvervsfaglige og videregående uddannelser til gode, i det omfang deres
(12)
(13)
(14)
(15)
DA
15
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
uddannelsesaktiviteter har ikkekommercielle formål. En uddannelsesinstitutions
organisatoriske struktur og finansiering er ikke afgørende for, om der er tale om
aktiviteter af ikkekommerciel karakter.
(16)
Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte digitale værker og andre
frembringelser som f.eks. brugen af dele eller uddrag af værker for at understøtte,
berige eller supplere undervisningen, herunder de undervisningsrelaterede aktiviteter.
Anvendelsen af værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller
indskrænkningen bør kun ske i forbindelse med undervisnings- eller
uddannelsesaktiviteter, der finder sted under uddannelsesinstitutioners ansvar,
herunder ved eksamener, og den bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at
gennemføre sådanne aktiviteter. Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte både
anvendelse ved hjælp af digitale hjælpemidler i undervisningslokalet eller
onlineanvendelse via uddannelsesinstitutionens sikre elektroniske netværk, hvortil der
bør være adgangsbeskyttelse, navnlig i form af godkendelsesprocedurer. Undtagelsen
eller indskrænkningen bør forstås således, at den omfatter de specifikke
tilgængelighedsbehov for personer med et handicap i forbindelse med
undervisningsbrug.
Forskellige ordninger, der bygger på gennemførelsen af den undtagelse, der er fastlagt
ved direktiv 2001/29/EF, eller på licensaftaler, der omfatter videre anvendelser, er
indført i en række medlemsstater med henblik på at lette den uddannelsesmæssige
anvendelse af værker og andre frembringelser. Denne type ordninger er normalt blevet
oprettet under hensyntagen til behovene hos uddannelsesinstitutionerne og på de
forskellige niveauer i uddannelsessektoren. Det er afgørende at harmonisere omfanget
af den nye obligatoriske undtagelse eller indskrænkning i forbindelse med digitale
anvendelser og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter, men medlemsstaterne
kan vælge at gennemføre dette på forskellig vis, så længe de ikke hindrer den effektive
anvendelse af undtagelsen eller indskrænkningen eller grænseoverskridende
anvendelser. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at bygge videre på de
eksisterende nationalt indførte ordninger. Medlemsstaterne kan således beslutte at gøre
anvendelsen af undtagelsen eller indskrænkningen helt eller delvis afhængig af
besiddelsen af tilstrækkelige licenser, der omfatter mindst de samme anvendelser som
dem, der tillades i henhold til undtagelsen. Denne ordning vil f.eks. kunne give forrang
til licenser til materialer, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet. Med
henblik på at undgå, at en sådan ordning fører til retsusikkerhed eller administrative
byrder for uddannelsesinstitutionerne, bør de medlemsstater, der vælger denne metode,
træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at licensordninger, der tillader digital
anvendelse af værker eller andre frembringelser til undervisningsbrug, er let
tilgængelige, og at uddannelsesinstitutionerne er klar over eksistensen af sådanne
licensordninger.
En handling til bevarelse af et værk eller andre frembringelser, som indgår i en
kulturarvsinstitutions samling, kan kræve en reproduktion og dermed tilladelse fra de
relevante rettighedshavere. Kulturarvsinstitutioner arbejder for at bevare deres
samlinger til fremtidige generationer. De digitale teknologier giver nye muligheder for
at bevare kulturarven i disse samlinger, men de skaber også nye udfordringer. I
betragtning af disse nye udfordringer er det nødvendigt at tilpasse den nuværende
retlige ramme ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse fra retten til reproduktion
for at tillade denne form for bevarelse.
Medlemsstaternes forskellige tilgange til kulturarvsinstitutionernes handlinger med
henblik på bevarelse er til hinder for grænseoverskridende samarbejde og fælles
(17)
(18)
(19)
DA
16
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
udnyttelse af midler til bevarelse af kulturarven blandt det indre markeds
kulturarvsinstitutioner, hvilket fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer.
(20)
Der bør derfor stilles krav til medlemsstaterne om at tillade en undtagelse, der gør det
muligt for kulturarvsinstitutioner at reproducere værker og andre frembringelser, der er
en permanent del af deres samlinger, med henblik på bevarelse, f.eks. i forbindelse
med forældet teknologi eller nedslidningen af de oprindelige støttestrukturer. I det
omfang det er nødvendigt for at fremstille en kopi, der udelukkende er beregnet til
bevarelse, bør en sådan undtagelse også gøre det muligt at lave kopier ved hjælp af de
korrekte bevaringsværktøjer, midler eller teknologier samt i de korrekte antal og på et
hvilket som helst tidspunkt i et værk eller en anden frembringelses levetid.
Inden for rammerne af dette direktiv bør værker og andre frembringelser betragtes som
en permanent del af en kulturarvsinstitutions samling, når kopier ejes eller opbevares
permanent af kulturarvsinstitutionen, f.eks. som følge af en overdragelse af
ejendomsret eller licensaftaler.
Kulturarvsinstitutioner bør nyde godt af en klar ramme for digitalisering og formidling
af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, herunder på tværs af
grænser. De særlige karakteristika ved værker, der ikke længere forhandles, betyder
imidlertid, at det kan være meget vanskeligt at indhente det forudgående samtykke hos
de enkelte rettighedshavere. Dette kan eksempelvis skyldes værkernes eller
frembringelsernes alder, deres begrænsede kommercielle værdi eller den
omstændighed, at de aldrig har været tiltænkt kommerciel brug. Der bør derfor
fastlægges foranstaltninger til at lette udstedelsen af licensrettigheder til ikke længere
forhandlede værker, som befinder sig i kulturarvsinstitutioners samlinger, for
derigennem at tillade indgåelse af aftaler med grænseoverskridende virkning i det
indre marked.
Medlemsstaterne bør inden for rammerne af dette direktiv og i overensstemmelse med
deres retlige traditioner, sædvaner og forhold indrømmes fleksibilitet til at fastlægge
den specifikke ordning, hvorved licenser til værker, der ikke længere forhandles, kan
udvides til rettigheder, som tilhører rettighedshavere, der ikke repræsenteres af den
kollektive forvaltningsorganisation. Sådanne ordninger kan omfatte aftalelicenser og
retlige formodninger om repræsentation.
Med henblik på disse licensordninger er det vigtigt med et stringent og velfungerende
kollektivt forvaltningssystem. Dette system omfatter især regler om god
forvaltningsskik, gennemsigtighed og rapportering samt den regelmæssige,
omhyggelige og nøjagtige fordeling og betaling af skyldige beløb til individuelle
rettighedshavere, jf. direktiv 2014/26/EU. Der bør være adgang til yderligere
beskyttelse for alle rettighedshavere, som bør have mulighed for at udelukke
anvendelsen af sådanne ordninger på deres værker eller andre frembringelser. De
betingelser, der er forbundet med disse ordninger, bør ikke påvirke deres praktiske
relevans for kulturarvsinstitutioner.
I betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i
kulturarvsinstitutionernes samlinger er det vigtigt, at de licensordninger, der indføres
med dette direktiv, er tilgængelige og kan anvendes i praksis i forbindelse med
forskellige typer værker og andre frembringelser, herunder fotografier, lydoptagelser
og audiovisuelle værker. Med henblik på at afspejle de særlige karakteristika ved
forskellige kategorier af værker og andre frembringelser for så vidt angår deres
udgivelses- og distributionsmåde og for at øge anvendeligheden af disse ordninger,
kan det være nødvendigt, at medlemsstaterne opstiller specifikke krav og procedurer
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
DA
17
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0018.png
vedrørende den praktiske anvendelse af disse licensordninger. Det er hensigtsmæssigt,
at medlemsstaterne konsulterer rettighedshavere, brugere og kollektive
forvaltningsorganisationer i den forbindelse.
(26)
Af hensyn til venskabelig international sameksistens ("international comity") bør de i
dette direktiv fastsatte licensordninger til digitalisering og formidling af ikke længere
forhandlede værker, hverken finde anvendelse på værker eller andre frembringelser,
der først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt i et tredjeland, eller
på filmværker eller audiovisuelle værker, hvis producent har sit hovedsæde eller
opholdssted i et tredjeland. Disse ordninger bør heller ikke finde anvendelse på
tredjelandsstatsborgeres værker eller andre frembringelser, undtagen når disse først er
udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt på en medlemsstats område,
eller, for så vidt angår filmværker eller audiovisuelle værker, når producenten har sit
hovedsæde eller opholdssted i en medlemsstat.
Eftersom massedigitaliseringsprojekter kan indebære betydelige investeringer for
kulturarvsinstitutioner, bør alle former for licenser, der udstedes under de ordninger,
som fastlægges ved dette direktiv, ikke forhindre ordningerne i at generere rimelige
indtægter med henblik på at betale omkostningerne til licensen og digitaliseringen og
formidlingen af værkerne og de andre frembringelser, der er omfattet af licensen.
Oplysninger vedrørende kulturarvsinstitutionernes fremtidige og løbende anvendelse
af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, på grundlag af de i
dette direktiv omhandlede licensordninger og de gældende regler, hvorved
rettighedshavere kan udelukke anvendelsen af licenser på deres værker eller andre
frembringelser, bør offentliggøres på en passende måde. Det er særlig vigtigt, hvis
anvendelsen finder sted på tværs af grænserne i det indre marked. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at fastsætte bestemmelser om at oprette en central offentligt
tilgængelig EU-onlineportal, således at sådanne oplysninger kan gøres tilgængelige for
offentligheden i en rimelig periode, inden den grænseoverskridende anvendelse finder
sted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012
33
bemyndiges Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til via egne
budgetmæssige foranstaltninger at udføre bestemte opgaver og aktiviteter, der sigter
på at fremme og støtte nationale myndigheders, den private sektors og EU-
institutionernes aktiviteter til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle
ejendomsrettigheder, herunder forebyggelsen deraf. Det er derfor hensigtsmæssigt at
lade dette kontor oprette og forvalte den europæiske portal, der skal gøre sådanne
oplysninger tilgængelige.
On demand-tjenester har potentialet til at spille en afgørende rolle i formidlingen af
værker på tværs af Den Europæiske Union. Aftaler om udnyttelsen af sådanne værker
online kan imidlertid være vanskelige at indgå på grund af udstedelsen af
licensrettigheder. Der kan f.eks. opstå problemer, når indehaveren af rettighederne
inden for et givent geografisk område ikke er interesseret i udnyttelsen af værket
online, eller når der er problemer med hensyn til tidsrammen for udnyttelsen.
Med henblik på at fremme udstedelsen af licensrettigheder til audiovisuelle værker til
video on demand-platforme fastsættes der med dette direktiv krav om, at
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 af 19. april 2012 om bemyndigelse af
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage opgaver i
forbindelse med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder samling af
repræsentanter for den offentlige og den private sektor i Det Europæiske Observationscenter for
Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder (EUT L 129 af 16.5.2012, s. 1).
(27)
(28)
(29)
(30)
33
DA
18
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
medlemsstaterne opretter en forhandlingsordning, som gør det muligt for parter, der er
interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af et uafhængigt organ. Organet bør
mødes med parterne og fremme forhandlingerne ved at tilbyde professionel og ekstern
rådgivning. Medlemsstaterne bør på den baggrund fastlægge betingelserne for
forhandlingsordningens funktion, herunder tidspunktet for og varigheden af
forhandlingsbistanden og afholdelsen af omkostningerne. Medlemsstaterne bør sørge
for, at de administrative og økonomiske byrder forbliver rimelige i forhold til at sikre
et effektivt forhandlingsforum.
(31)
En fri og pluralistisk presse er afgørende for at sikre god journalistik og borgernes
adgang oplysninger. Den yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og et
velfungerende demokratisk samfund. I forbindelse med overgangen fra trykte til
digitale medier står presseudgivere over for problemer med udstedelsen af licenser til
onlineanvendelse af deres publikationer og med at tjene deres investeringer ind igen.
Manglende anerkendelse af presseudgivere som rettighedshavere medfører ofte, at
udstedelsen af licenser og håndhævelsen deraf er kompleks og ineffektiv i det digitale
miljø.
Udgiveres organisatoriske og finansielle bidrag til produktionen af pressepublikationer
bør anerkendes og støttes yderligere for at sikre bæredygtighed inden for
udgivelsesvirksomhed. Det er derfor nødvendigt med en harmoniseret retsbeskyttelse
af pressepublikationer for så vidt angår deres digitale anvendelse. En sådan beskyttelse
bør effektivt garanteres ved, at der i EU-lovgivning i forbindelse med ophavsret
indføres rettigheder til reproduktion og tilrådighedsstillelse for offentligheden af
pressepublikationer for så vidt angår digitale anvendelser.
Inden for rammerne af dette direktiv bør begrebet pressepublikation defineres på en
måde, som kun omfatter journalistiske publikationer, der udgives af en
tjenesteudbyder, og som uanset medie opdateres periodisk eller regelmæssigt med
henblik på at oplyse eller underholde. Sådanne publikationer vil f.eks. omfatte
dagblade, ugentlige eller månedlige magasiner af almen eller specialiseret karakter og
nyhedswebsteder. Periodiske publikationer, som udgives med videnskabeligt eller
akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke omfattes af beskyttelsen
af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv. Denne beskyttelse
omfatter ikke brug af hyperlinks, som ikke er at betragte som overføring til
offentligheden.
Når der er tale om digitale anvendelser, bør de rettigheder, som indrømmes udgivere af
pressepublikationer i henhold til dette direktiv, have samme omfang som den i direktiv
2001/29/EF fastlagte ret til reproduktion og ret til tilrådighedsstillelse for
offentligheden. De bør også være underlagt de samme bestemmelser om undtagelser
og indskrænkninger, som gælder for de i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder,
herunder undtagelsen for citater med henblik på formål som kritik eller anmeldelser
som fastlagt i direktivets artikel 5, stk. 3, litra d).
Beskyttelsen af udgivere af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv
bør ikke påvirke de rettigheder, som ophavsmænd og andre rettighedshavere har til
værker og andre frembringelser, som indgår i publikationerne, herunder i det omfang
ophavsmænd og andre rettighedshavere kan udnytte deres værker eller andre
frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i. Derfor bør
udgivere af pressepublikationer ikke kunne påberåbe sig den indrømmede beskyttelse i
forhold til ophavsmænd og andre rettighedshavere. Dette berører ikke aftaler, der
(32)
(33)
(34)
(35)
DA
19
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0020.png
indgås mellem udgiverne af pressepublikationer på den ene side og ophavsmænd og
andre rettighedshavere på den anden side.
(36)
Udgivere, herunder udgivere af pressepublikationer, bøger eller videnskabelige
publikationer, opererer ofte på grundlag af overdragelse af ophavsmændenes
rettigheder ved hjælp af aftaler eller retlige regler. I denne sammenhæng foretager
udgiverne en investering med henblik på udnyttelse af værkerne i deres publikationer,
og de kan i visse tilfælde miste indtægter, hvis sådanne værker anvendes i henhold til
de undtagelser eller indskrænkninger som f.eks. gælder for privatkopiering og
reprografi. I en række medlemsstater deles erstatningen for anvendelser i medfør af
disse undtagelser mellem ophavsmænd og udgivere. For at tage hensyn til denne
situation og øge retssikkerheden for alle berørte parter i tilfælde, hvor en ophavsmand
har overdraget sine rettigheder eller udstedt licens til dem til en udgiver eller på anden
vis bidrager med sine værker til en publikation, og der er oprettet systemer til at
kompensere for den skade, som måtte følge af en undtagelse eller en indskrænkning,
bør medlemsstaterne kunne fastsætte, at udgivere har krav på en del af en sådan
kompensation; den byrde, som udgiveren pålægges med hensyn til at underbygge sit
krav, bør ikke gå ud over, hvad der kræves under det gældende system.
I de seneste år er markedspladsen for onlineindhold blevet stadig mere kompleks.
Onlinetjenester med adgang til ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af
brugerne uden at inddrage rettighedshaverne, er vokset og er nu blandt de væsentligste
adgangskilder til onlineindhold. Derved påvirkes rettighedshavernes muligheder for at
bestemme, hvorvidt og under hvilke betingelser deres værker og andre frembringelser
anvendes samt deres muligheder for at få et passende vederlag for det.
I tilfælde hvor leverandører af informationssamfundstjenester giver offentligheden
adgang til ophavsretligt beskyttede værker eller andre frembringelser uploadet af
brugerne, og derved går længere end blot at stille de fysiske faciliteter til rådighed og
foretager en overføring til offentligheden, er de forpligtede til at indgå licensaftaler
med rettighedshaverne, medmindre de er omfattet af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/31/EF
34
.
Ved anvendelsen af artikel 14 er det nødvendigt at fastslå, om tjenesteyderen spiller en
aktiv rolle, f.eks. ved at optimere præsentationen af de uploadede værker eller andre
frembringelser eller gøre reklame for dem, uanset hvilke midler der anvendes dertil.
For at sikre, at alle former for licensaftaler fungerer, bør leverandører af
informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder
ophavsretligt beskyttede værker og andre frembringelser, der uploades af deres
brugere, træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre beskyttelsen
af værker og andre frembringelser, f.eks. ved at indføre effektive teknologier. Denne
forpligtelse bør også gælde, når leverandørerne af informationssamfundstjenester er
omfattet af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF.
(39)
Det er afgørende for funktionen af teknologier som f.eks. indholdsgenkendelse, at
leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentligheden
adgang til store mængder ophavsretligt beskyttede værker eller andre frembringelser,
der uploades af deres brugere, samarbejder med rettighedshaverne. I sådanne tilfælde
bør rettighedshaverne stille de nødvendige oplysninger til rådighed for at gøre det
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked, (EFT L 178 af
17.7.2000, s. 1).
(37)
(38)
34
DA
20
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
muligt for tjenesterne at identificere deres indhold, og tjenesterne bør være
gennemsigtige for rettighedshaverne med hensyn til de anvendte teknologier for at
gøre det muligt at vurdere, om disse er hensigtsmæssige. Tjenesterne bør især oplyse
rettighedshaverne om, hvilken type teknologier der anvendes, hvordan de fungerer, og
hvor gode de er til at genkende rettighedshaveres indhold. Disse teknologier bør også
gøre det muligt for rettighedshavere at få oplysninger om anvendelsen af deres indhold
fra leverandørerne af informationssamfundstjenester, når dette er omfattet af en aftale.
(40)
Visse rettighedshavere som f.eks. ophavsmænd og udøvende kunstnere har brug for
oplysninger til at vurdere den økonomiske værdi af deres EU-retligt harmoniserede
rettigheder. Dette er navnlig tilfældet, når sådanne rettighedshavere udsteder en licens
eller overdrager rettigheder mod vederlag. Eftersom ophavsmænd og udøvende
kunstnere ofte er i en svagere forhandlingsposition, når de udsteder licenser eller
overdrager deres rettigheder, har de behov for adgang til løbende at kunne vurdere den
økonomiske værdi af deres rettigheder sammenlignet med det vederlag, som de får for
licensen eller overdragelsen, men de oplever ofte en mangel på gennemsigtighed.
Derfor er oplysninger fra deres kontraktpartnere eller dem, til hvem retten er overgået,
vigtige for gennemsigtigheden og balancen i det system, hvorved vederlag til
ophavsmænd og udøvende kunstnere fastlægges.
Ved gennemførelsen af gennemsigtighedsforpligtelserne bør der tages hensyn til de
særlige karakteristika, der er knyttet til de forskellige indholdssektorer og til
rettigheder for ophavsmænd og udøvende kunstnere i hver enkelt sektor.
Medlemsstaterne bør høre alle relevante interessenter, idet det vil bidrage til at
fastlægge sektorspecifikke behov. Kollektive overenskomster bør overvejes som
mulighed for at opnå en aftale med de relevante interessenter med hensyn til
gennemsigtighed. For at muliggøre tilpasningen af de nuværende praksisser for
rapportering til gennemsigtighedsforpligtelserne bør der fastsættes en
overgangsperiode. Gennemsigtighedsforpligtelserne behøver ikke at omfatte aftaler
indgået med kollektive forvaltningsorganisationer, da disse allerede er underlagt
gennemsigtighedsforpligtelser i medfør af direktiv 2014/26/EU.
Visse aftaler om udnyttelse af rettigheder, som er harmoniseret på EU-niveau, har en
lang varighed og giver ophavsmænd og udøvende kunstnere få muligheder for at
genforhandle dem med aftalepartnere eller med dem, rettighederne er overgået til.
Uden at det berører aftalelovgivningen i medlemsstaterne, bør der derfor være en
ordning til justering af vederlaget med henblik på tilfælde, hvor den oprindeligt aftalte
betaling under en licens eller overdragelse af rettigheder er uforholdsmæssigt lav
sammenlignet med de relevante indtægter og fordele, der er ved at udnytte værket eller
optagelsen af fremførelsen, bl.a. i lyset af den gennemsigtighed, som sikres ved dette
direktiv. Vurderingen af situationen bør tage hensyn til de specifikke omstændigheder
i hvert enkelt tilfælde samt de særlige karakteristika og praksisser i de forskellige
indholdssektorer. Kan parterne ikke blive enige om at justere vederlaget, bør
ophavsmanden eller den udøvende kunstner have ret til at indbringe sagen for retten
eller for en anden kompetent myndighed.
Ophavsmænd og udøvende kunstnere er ofte tilbageholdende med at håndhæve deres
rettigheder over for deres aftalepartnere ved en domstol eller lignende organer.
Medlemsstaterne bør derfor fastsætte bestemmelser om en alternativ procedure til
afgørelse af tvister, hvorunder sager vedrørende gennemsigtighedsforpligtelser og
ordningen til tilpasning af aftaler kan behandles.
(41)
(42)
(43)
DA
21
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
1679933_0022.png
(44)
Formålet med dette direktiv, nemlig at modernisere visse aspekter af Unionens
rammer for ophavsret for at tage hensyn til den teknologiske udvikling og nye
distributionskanaler for beskyttet indhold i det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger
bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a.
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Dette
direktiv bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og
principper.
Eventuel behandling af personoplysninger efter dette direktiv bør respektere de
grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og
retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, og skal finde sted i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF
35
og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/58/EF
36
.
I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter
37
har medlemsstaterne forpligtet sig til
i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter
er berettiget.
(45)
(46)
(47)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
35
36
37
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). Dette direktiv er ophævet med virkning fra 25. maj 2018
og erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
(EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37),
som ændret ved direktiv 2006/24/EF og direktiv 2009/136/EF (benævnt "e-datadirektivet").
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA
22
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.
Dette direktiv indeholder regler, der har til formål at gennemføre en yderligere
harmonisering af Unionens lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden
for rammerne af det indre marked, under særlig hensyntagen til digitale og
grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold. Det indeholder også regler
om undtagelser og indskrænkninger, fremme af licenser samt regler, der har til
formål at sikre en velfungerende markedsplads for udnyttelsen af værker og andre
frembringelser.
Undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 6, berører dette direktiv på ingen måde
de eksisterende regler, der er fastsat i de gældende direktiver på området, navnlig
direktiv 96/9/EF, 2001/29/EF, 2006/115/EF, 2009/24/EF, 2012/28/EU og
2014/26/EU.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
(1)
"forskningsinstitution": et universitet, et forskningsinstitut eller enhver anden
organisation, hvis primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller at udføre
videnskabelig forskning og levere uddannelsesydelser, såfremt denne institution:
a)
b)
er organiseret uden fortjeneste for øje eller investerer hele overskuddet i sin
videnskabelige forskning eller
varetager af medlemsstaten anerkendte almennyttige opgaver
2.
på en sådan måde, at adgangen til de resultater, der frembringes af den
videnskabelige forskning, ikke kan nydes på et privilegeret grundlag af en
virksomhed, som udøver afgørende indflydelse på en sådan institution
(2)
"tekst- og datamining": enhver automatiseret analytisk fremgangsmåde, der har til
formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere
oplysninger som f.eks. mønstre, tendenser og korrelationer
"kulturarvsinstitution": et offentligt tilgængeligt bibliotek, museum, arkiv eller en
film- eller lydarvsinstitution
"pressepublikation": en konkret samling litterære værker af journalistisk karakter, der
også kan bestå af andre værker eller frembringelser, og som udgør en individuel
enhed inden for en periodisk eller regelmæssigt opdateret udgivelse under én enkelt
titel, f.eks. aviser eller magasiner af almen eller specialiseret karakter, der har til
formål at bringe oplysninger i form af aktualitetsstof eller om andre emner, og som
udgives i medier på en tjenesteudbyders initiativ og under dennes ansvar og kontrol.
(3)
(4)
DA
23
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
AFSNIT II
FORANSTALTNINGER TIL TILPASNING AF UNDTAGELSER OG
INDSKRÆNKNINGER TIL DET DIGITALE OG
GRÆNSEOVERSKRIDENDE MILJØ
Artikel 3
Tekst- og datamining
1.
Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i
artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv
96/9/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv for reproduktioner og udtræk foretaget af
forskningsinstitutioner med henblik på at udføre tekst- og datamining af værker eller
andre frembringelser, som de har lovlig adgang til med henblik på videnskabelig
forskning.
Alle aftalebestemmelser, der er i strid med undtagelsen i stk. 1, må ikke håndhæves.
Det er tilladt rettighedshavere at træffe foranstaltninger, der kan garantere sikkerhed
og integritet i de netværk og databaser, hvor værkerne eller de andre frembringelser
er lagret. Sådanne foranstaltninger må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå dette mål.
Medlemsstaterne opfordrer rettighedshavere og forskningsinstitutioner til i
fællesskab at fastlægge bedste praksis med hensyn til anvendelsen af de
foranstaltninger, der omhandles i stk. 3.
Artikel 4
Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende
undervisning:
1.
Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra eller en indskrænkning af de
rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a),
og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/24/EF og
artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, med henblik på at tillade den digitale anvendelse af
værker og andre frembringelser, når denne udelukkende finder sted med henblik på
undervisningsbrug, og i det omfang det er berettiget i forhold til det
ikkekommercielle formål, forudsat at anvendelsen:
a)
sker i en uddannelsesinstitutions lokaler eller via et sikkert elektronisk netværk,
som kun er tilgængeligt for uddannelsesinstitutionens elever eller studerende
og undervisningspersonale
ledsages af angivelse af kilden, herunder ophavsmandens navn, medmindre
dette viser sig at være umuligt.
2.
3.
4.
b)
2.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at undtagelsen vedtaget efter stk. 1 ikke finder
generel anvendelse eller anvendelse for særlige typer værker eller frembringelser,
hvis der er let adgang til passende licenser, der giver tilladelse til de i stk. 1
beskrevne handlinger.
De medlemsstater, der benytter sig af bestemmelsen i første afsnit, træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre passende tilgængelighed og synlighed for de
licenser, hvorved uddannelsesinstitutioner gives tilladelse til de i stk. 1 beskrevne
handlinger.
DA
24
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
3.
Anvendelsen af værker og andre frembringelser, der udelukkende finder sted til
undervisningsbrug via sikre elektroniske netværk, må i overensstemmelse med de i
medfør af denne artikel vedtagne nationale retsakter kun finde sted i den
medlemsstat, hvor uddannelsesinstitutionen er etableret.
Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om rimelig kompensation for den
skade, som rettighedshaverne lider som følge af anvendelsen af deres værker eller
andre frembringelser i henhold til stk. 1.
Artikel 5
Bevarelse af kulturarven
4.
Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i
direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv
2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, således at kulturarvsinstitutioner får
mulighed for at udfærdige kopier af alle de værker eller andre frembringelser, som er en
permanent del af deres samlinger, i et hvilket som helst format eller medie, når dette
udelukkende sker med henblik på bevarelse af sådanne værker eller frembringelser, og i det
omfang det er nødvendigt for en sådan bevarelse.
Artikel 6
Almindelige bestemmelser
Artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 4, første, tredje og femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF finder
anvendelse på de undtagelser og den indskrænkning, der er fastsat i dette afsnit.
DA
25
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
AFSNIT III
FORANSTALTNINGER TIL AT FORBEDRE AF LICENSPRAKSISSER
OG SIKRE BREDERE ADGANG TIL INDHOLD
KAPITEL 1
Værker, der ikke længere forhandles
Artikel 7
Kulturarvsinstitutioners anvendelse af værker, der ikke længere forhandles
1.
For så vidt angår de tilfælde, hvor kollektive forvaltningsorganisationer på vegne af
deres medlemmer indgår en licensaftale med ikkekommercielle formål med en
kulturarvsinstitution om digitalisering, overføring til offentligheden eller
tilrådighedsstillelse af ikke længere forhandlede værker eller andre frembringelser,
som er en permanent del af institutionens samling, fastsætter medlemsstaterne
bestemmelser om, at en sådan ikkeeksklusiv licens kan udvides til eller formodes at
gælde rettighedshavere, som ikke er repræsenteret af forvaltningsorganisationen,
såfremt de tilhører den af licensen omfattede kategori af rettighedshavere, under
forudsætning af at:
a)
den kollektive forvaltningsorganisation på grundlag af mandater fra
rettighedshavere i store træk er repræsentativ for rettighedshavere i kategorien
af værker eller andre frembringelser og for de rettigheder, som licensen
omhandler
ligebehandling er garanteret for alle rettighedshavere i betingelserne for
licensen
alle rettighedshavere til enhver tid kan gøre indsigelse mod, at deres værker
eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, og at
de kan udelukke anvendelsen af licensen på deres værker eller andre
frembringelser.
b)
c)
2.
Værker eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, når
hele værket eller frembringelsen i alle dets oversættelser, versioner og udtryk ikke er
tilgængeligt for offentligheden via normale handelskanaler og ikke med rimelighed
kan forventes at blive det.
Medlemsstaterne
sikrer
i
samråd
med
rettighedshavere,
kollektive
forvaltningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner, at de krav, der anvendes til at
fastslå, hvorvidt der kan udstedes licenser til værker og andre frembringelser i
overensstemmelse med stk. 1, ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og
rimeligt, og ikke er til hindring for eventuelt at kunne fastslå, at en hel samling ikke
længere forhandles, når det er rimeligt at formode, at alle værker eller frembringelser
i samlingen ikke længere forhandles.
3.
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til bekendtgørelse af følgende:
a)
b)
c)
værker og andre frembringelser, som ikke længere forhandles
licensen, og især dens anvendelse på rettighedshavere uden repræsentation
rettighedshavernes mulighed for at gøre indsigelse som omhandlet i stk. 1,
litra c)
DA
26
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
hvilket skal ske inden for en rimelig frist, inden værkerne eller frembringelserne
digitaliseres, distribueres, overføres til offentligheden eller stilles til rådighed.
4.
Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede licenser indhentes hos en kollektiv
forvaltningsorganisation, der er repræsentativ for den medlemsstat, hvor:
a)
b)
c)
værkerne eller fonogrammerne først blev udgivet, eller, hvis de ikke er udgivet,
først blev udsendt, undtagen for filmværker og audiovisuelle værker
producenterne af værkerne har deres hovedsæde eller opholdssted, for så vidt
angår filmværker og audiovisuelle værker, eller
kulturarvsinstitutionen er etableret, når en medlemsstat eller et tredjeland ikke
har kunnet fastlægges med en rimelig indsats i overensstemmelse med litra a)
og b).
5.
Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller deres
andre frembringelser, undtagen når stk. 4, litra a) og b), finder anvendelse.
Artikel 8
Grænseoverskridende anvendelser
1.
Værker eller andre frembringelser, der er omfattet af en licens udstedt i
overensstemmelse med artikel 7, kan anvendes af kulturarvsinstitutionen i
overensstemmelse med licensbetingelserne i alle medlemsstater.
Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, som gør det muligt at identificere de værker
og andre frembringelser, der er omfattet af en licens udstedt i overensstemmelse med
artikel 7, og oplysninger om rettighedshaveres mulighed for at gøre indsigelse, som
omhandles i artikel 7, stk. 1, litra c), gøres tilgængelige for offentligheden via en
central onlineportal i mindst hele licensperioden og mindst seks måneder før
værkerne eller de andre frembringelser digitaliseres, distribueres, overføres til
offentligheden eller stilles til rådighed i andre medlemsstater end den medlemsstat,
hvor licensen er udstedt.
Portalen, der er nævnt i stk. 2, oprettes og forvaltes af Den Europæiske Unions
Kontor for Intellektuel Ejendomsret i overensstemmelse med forordning (EU)
nr. 386/2012.
Artikel 9
Interessentdialog
2.
3.
Medlemsstaterne sikrer en regelmæssig dialog mellem de organisationer, der er
repræsentative
for
brugere
og
rettighedshavere,
samt
andre
eventuelle
interessentorganisationer for på et sektorspecifikt grundlag at fremhjælpe relevansen og
anvendeligheden af den licensordning, som omhandles i artikel 7, stk. 1, for at sikre
effektiviteten af de garantier for rettighedshavere, der omhandles i dette kapitel, især i
forbindelse med bekendtgørelsesforanstaltninger, og, hvor det er relevant, for at bistå i
fastlæggelsen af de krav, der omhandles i artikel 7, stk. 2, andet afsnit.
DA
27
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
KAPITEL 2
Adgang til og tilgængelighed af audiovisuelle værker på video on demand-
platforme:
Artikel 10
Forhandlingsordning
Medlemsstaterne sikrer, at parter, der ønsker at indgå en aftale med henblik på at stille
audiovisuelle værker til rådighed på video on demand-platforme, kan få bistand af et
uafhængigt organ med relevant erfaring, såfremt de oplever vanskeligheder i forbindelse med
udstedelsen af licensrettigheder. Dette organ skal yde bistand i forhandlingerne og bidrage til
indgåelse af aftaler.
Medlemsstaterne meddeler senest den [den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato] Kommissionen
det organ, som omhandles i stk. 1.
DA
28
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
AFSNIT IV
FORANSTALTNINGER TIL AT SKABE EN VELFUNGERENDE
MARKEDSPLADS
KAPITEL 1
Rettigheder i publikationer
Artikel 11
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse
1.
Medlemsstaterne sørger for, at udgiverne af publikationer indrømmes de i artikel 2
og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder til den digitale
anvendelse af deres pressepublikationer.
De i stk. 1 omhandlede rettigheder berører på ingen måde rettigheder, der i henhold
til EU-retten er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med hensyn til de
værker og andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation. Disse rettigheder
kan ikke påberåbes over for disse ophavsmænd eller andre rettighedshavere, og de
må især ikke fratage dem deres ret til at udnytte deres værker og andre
frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i.
Artikel 5-8 i direktiv 2001/29/EF og direktiv 2012/28/EU finder tilsvarende
anvendelse for så vidt angår de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1.
De i stk. 1 omhandlede rettigheder udløber 20 år efter udgivelsen af
pressepublikationen. Denne frist beregnes fra den 1. januar det påfølgende år efter
udgivelsesdatoen.
Artikel 12
Krav om rimelig kompensation
I tilfælde hvor ophavsmanden har overdraget en rettighed eller udstedt en licensrettighed til en
udgiver, kan medlemsstaterne fastsætte, at en sådan overdragelse eller licens udgør et
tilstrækkeligt retsgrundlag for, at udgiveren kan kræve en del af kompensationen for den
anvendelse af værket, som har fundet sted i henhold til en undtagelse fra eller indskrænkning
af den rettighed, som er blevet overdraget, eller hvortil der er blevet udstedt licens.
2.
3.
4.
KAPITEL 2
Visse anvendelser af beskyttet indhold via onlinetjenester
Artikel 13
Leverandører af informationssamfundstjenesters anvendelse af beskyttet indhold ved at lagre
og give adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, som uploades af deres
brugere
1.
Leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentlig adgang
til store mængder af værker og andre frembringelser, der uploades af deres brugere,
træffer i samarbejde med rettighedshaverne foranstaltninger til at sikre funktionen af
de aftaler, der er indgået med disse om anvendelsen af deres værker eller andre
frembringelser, eller til at forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker eller
andre frembringelser, som er blevet identificeret af rettighedshaverne via samarbejdet
med disse tjenesteudbydere. Disse foranstaltninger, f.eks. anvendelsen af effektive
indholdsgenkendelsesteknologier, skal være passende og forholdsmæssige.
DA
29
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
Tjenesteudbyderne sørger for, at rettighedshaverne får de nødvendige oplysninger
om foranstaltningernes funktion og implementering, samt, hvor det er relevant,
tilstrækkelige rapporter om genkendelsen og anvendelsen af værkerne og de andre
frembringelser.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede tjenesteudbydere indfører klage-
og erstatningsordninger, som skal være tilgængelige for brugerne i tilfælde af
uenighed om anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
Medlemsstaterne fremmer, hvor det er relevant, samarbejdet mellem leverandørerne
af informationssamfundstjenester og rettighedshaverne ved hjælp af
interessentdialoger for at fastlægge den bedste praksis, f.eks. i form af passende og
forholdsmæssige indholdsgenkendelsesteknologier, under hensyntagen til bl.a.
tjenesternes karakter, teknologiernes tilgængelighed og deres effektivitet i lyset af
den teknologiske udvikling.
3.
KAPITEL 3
Aftaler med rimelige vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere
Artikel 14
Gennemsigtighedsforpligtelse
1.
Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere regelmæssigt og
under hensyntagen til de særlige karakteristika, der er knyttet til hver enkelt sektor,
får aktuelle, korrekte og tilstrækkelig oplysninger om udnyttelsen af deres værker og
fremførelser fra dem, som de har udstedt licens eller overdraget deres rettigheder til,
især med hensyn til udnyttelsesmåden, genererede indtægter og skyldige vederlag.
Forpligtelsen i stk. 1, skal være forholdsmæssig og effektiv og sikre passende
gennemsigtighed i alle sektorer. I de tilfælde, hvor den administrative byrde som
følge af den forpligtelsen er uforholdsmæssigt stor i forhold til indtægterne fra
udnyttelsen af værket eller fremførelsen, kan medlemsstaterne imidlertid justere
forpligtelsen i stk. 1, under forudsætning af at forpligtelsen bevarer sin virkning og
sikrer passende gennemsigtighed.
Medlemsstaterne kan beslutte, at kravet i stk. 1 ikke finder anvendelse, når bidraget
fra ophavsmanden eller den udøvende kunstner ikke har væsentlig betydning for
værket eller fremførelsen som helhed.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på enheder, der er omfattet
gennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2014/26/EU.
Artikel 15
Aftalejusteringsordning
Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere har ret til at anmode om
yderligere, passende vederlag fra den part, med hvem de har indgået en aftale angående
udnyttelsen af rettigheder, hvis det oprindeligt aftalte vederlag er uforholdsmæssigt lavt
sammenlignet med de efterfølgende relevante indtægter og fordele som følge af udnyttelsen af
værkerne eller opførelserne.
af
de
2.
3.
4.
DA
30
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
Artikel 16
Tvistbilæggelsesordning
Medlemsstaterne fastsætter, at tvister vedrørende gennemsigtighedsforpligtelsen efter
artikel 14 og aftalejusteringsordningen efter artikel 15 kan underkastes en frivillig alternativ
tvistbilæggelsesprocedure.
DA
31
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
AFSNIT V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
Ændringer af andre direktiver
1.
Direktiv 96/9/EF ændres således:
a)
Artikel 6, stk. 2, litra b), affattes således:
"b) når der udelukkende er tale om anvendelse med henblik på illustration ved
undervisning eller med henblik på videnskabelig forskning, såfremt kilden
angives, og i det omfang, som det ikke-kommercielle formål berettiger, uden at
dette berører de undtagelser og den indskrænkning, som er fastsat ved direktiv
[dette direktiv]"
b)
Artikel 9, litra b), affattes således:
"b) når der er tale om udtræk med henblik på illustration ved undervisning eller
med henblik på videnskabelig forskning, såfremt kilden angives, og i det
omfang, som det ikke-kommercielle formål berettiger, uden at dette berører de
undtagelser og den indskrænkning, som er fastsat ved direktiv [dette direktiv]"
2.
Direktiv 2001/29/EF ændres således:
a)
Artikel 5, stk. 2, litra c), affattes således:
"c) særlige reproduktionshandlinger, som foretages af offentligt tilgængelige
biblioteker, uddannelsesinstitutioner eller museer, eller af arkiver, og som ikke
har til formål at opnå direkte eller indirekte økonomiske eller kommercielle
fordele, uden at dette berører de undtagelser og den indskrænkning, som er
fastsat ved direktiv [dette direktiv]"
b)
Artikel 5, stk. 3, litra a), affattes således:
"a) hvis der udelukkende er tale om anvendelse til anskueliggørelse i
forbindelse med undervisning eller med henblik på videnskabelig forskning,
såfremt kilden med ophavsmandens navn angives, medmindre dette viser sig
umuligt, og det sker i et omfang, som det ikke-kommercielle formål berettiger
til, uden at dette berører de undtagelser og den indskrænkning, som er fastsat
ved direktiv [dette direktiv]"
c)
I artikel 12, stk. 4, tilføjes følgende litraer:
"e) at undersøge virkningen af gennemførelsen af direktiv [dette direktiv] på
det indre markeds funktion og fremhæve eventuelle vanskeligheder i
forbindelse med gennemførelsen
f) at fremme udvekslingen af oplysninger om den relevante udvikling, der sker
inden for lovgivning og retspraksis samt om den praktiske anvendelse af de
foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at gennemføre direktiv
[dette direktiv]
g) at drøfte alle andre spørgsmål vedrørende anvendelsen af direktiv [dette
direktiv]."
DA
32
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
Artikel 18
Anvendelsestidspunkt
1.
Dette direktiv gælder for alle værker og andre frembringelser, der er beskyttet af
medlemsstaternes lovgivning om ophavsret den [den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato]
eller derefter.
Bestemmelserne i artikel 11 finder også anvendelse på pressepublikationer udgivet
før den [den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato].
Dette direktiv berører ikke handlinger foretaget og rettigheder erhvervet inden den
[den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato].
Artikel 19
Overgangsbestemmelse
Aftaler om ophavsmænds og udøvende kunstneres licensrettigheder eller overdragelse af
deres rettigheder skal være underlagt gennemsigtighedsforpligtelsen i artikel 14 fra [et år efter
den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato].
Artikel 20
Beskyttelse af personoplysninger
Behandling af personoplysninger i medfør af direktivet skal udføres i overensstemmelse med
direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF.
Artikel 21
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [senest 12 måneder efter
ikrafttrædelsesdatoen] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for
at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og
bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 22
Gennemgang
1.
Tidligst den [fem år efter den i artikel 21, stk. 1, anførte dato] foretager
Kommissionen en gennemgang af dette direktiv og forelægger en rapport om de
vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg.
Medlemsstaterne sender Kommissionen de oplysninger, som er nødvendige for
udarbejdelsen af den rapport, der omhandles i stk. 1.
Artikel 23
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
2.
3.
2.
DA
33
DA
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 18: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked, fra kulturministeren
Artikel 24
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
34
DA