AT LUKKE OP
Kulturmødet 2017 er som hidtil åbent for aktuelle og væsentlige kulturproblemstillinger, men
har også et hovedtema som fælles overligger. Temaet er samfundets og det enkelte menneskes
forhold til omverdenen. Med visionen om, at et åbent sind befordrer gode holdninger og
handlinger opfordrer Kulturmødet til at lukke op – for og til andre, for og til verden, for sindet,
tanken, hjertet, kroppen og munden - og indbyder til samtale, samskabelse og samarbejde.
Den seneste tid er mure, hegn og grænser skudt op rundt om som politiske løsninger på problemer,
som næppe nogen kan overskue. Afhængig af politisk og kulturelt ståsted betragtes disse løsninger
med ingen, mindre eller større sympati.
Der er ikke tvivl om, at disse grænseløsninger enten har kort holdbarhed eller bliver (endnu) mere
besværlige i en tid, hvor globalisering og digitalisering, forstået bredt som en slags universel
erkendelse har taget styring over ikke blot verdenssamfundet, men også det enkelte menneske. Sagt
på en anden måde: vi rykker tættere og tættere sammen, bl.a. digitalt, på trods af de mange hegn,
der sættes op mellem os - og uanset hvor meget eller lidt vi ønsker det og dem.
Når politik og forhandlinger er gået i hårdknude, når ressourcerne er sluppet op og når ord ikke
mere fører til handling, er der alene det åndelige og æstetiske tilbage. Så er det, at kunst og kultur
kan give svar og inspiration til at finde løsninger gennem samarbejde og sameksistens. Som en
anden samfundshjælper kan kunst og kultur hjælpe os med og til at lukke op.
At lukke op er hovedtemaet for Kulturmødet 2017 – som en naturlig forlængelse af Hvor er Danmark?,
som var hovedtema i 2016.
DET NÆRE OG DET FJERNE
Verden bliver større og større – og mindre og mindre. Forstået sådant, at det enkelte menneskes
oplevelsespotentiale og mulighederne for samarbejde og sameksistens bliver større, medens
afstanden til dem bliver mindre.
Hvad gør det ved naboskabet? Er kultur, historie og sprog stadig den lim, der binder f. eks. de nordiske
lande sammen? Er nationalstaten død eller tværtimod? Er kulturens rolle udspillet og hvad med
kunsten?