KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 162
Offentligt

8. maj 2017

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Kultur og sport

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemssta-

terne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markeds-

forhold

–

side 2

KOM (2016) 287

- Generel indstilling

9. Rådskonklusioner om en EU-strategisk tilgang til internationale kulturelle relationer

–

side 16

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

10. Rådskonklusioner om sport som en platform for social inklusion gennem frivillighed

–

side 20

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om EU-

arbejdsplanen for sport (1. juli 2017-30. juni 2020)

–

side 23

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

12. Sportsmediers rolle i fremme af social inklusion

–

side 26

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok nr. 16/03988-8

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 2

Ad 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-

rektiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmel-

ser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning

af de ændrede markedsforhold

KOM (2016) 287

- Generel indstilling

Revideret notat. Ændringer markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Det maltesiske formandskab forventes på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 22.-23. maj 2017 at præsentere formandskabets kompromisforslag om Kom-

missionens forslag fra 25. maj 2016 til direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om

samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af

audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold med henblik på

at opnå en generel indstilling om forslaget. Kommissionens forslag er fremsat med

hjemmel i TEUF art. 53(1) om samordning af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed sam-

menholdt med art. 62 om fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen og er over-

sendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget har til formål at modernisere direktivet om audiovisuelle medietjenester

(AVMS-direktivet) i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og

ændringer i medieforbruget mhp. at skabe en fleksibel og fremtidssikret regulerings-

ramme uden at ændre ved AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre den frie

bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kul-

turel mangfoldighed og mediefrihed.

Regeringen støtter forslagets formål om at modernisere AVMS-direktivet til gavn for

mediesektoren og forbrugerne. Regeringen vurderer samtidig, at der er elementer i for-

slaget, som vil skulle konkretiseres nærmere. F.eks. bør det afklares, hvordan udvidelsen

af direktivets anvendelsesområde med videodelingsplatforme som YouTube vil skulle

afgrænses og fungere i praksis. Regeringen støtter forslaget om mere fleksible regler for

reklamer og anden kommerciel kommunikation, idet regeringen dog ikke kan støtte hyp-

pigere reklameafbrydelser af film og nyheder på tv. Regeringen kan ikke støtte forslaget

om indførelse af kvoter for europæisk indhold i on demand-udbyderes programkataloger.

Derudover finder regeringen, at spørgsmålet om tilgængelighed til audiovisuelle medie-

tjenester for personer med handicap bør behandles som led i revisionen af AVMS-

direktivet frem for Kommissionens tilgængelighedsdirektivforslag.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet der dog må

påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af en række af de

foreslåede regler. Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser. De administrative konsekvenser for erhvervslivet ved

det oprindelige forslag er således vurderet til at være under 4 mio. kr. årligt.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 3

Forslaget har i efteråret 2016 været behandlet i Rådets arbejdsgruppe vedr. audiovisuel-

le spørgsmål, hvor der bl.a. har været fokus på, hvordan flere af de foreslåede bestem-

melser tænkes gennemført i praksis. Det slovakiske formandskab præsenterede på råds-

mødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2016 en fremskridts-

rapport om Rådets behandling af forslaget. På rådsmødet tog alle lande fremskridtsrap-

porten til efterretning. Forhandlingerne om forslaget blev genoptaget i januar 2017 un-

der maltesisk formandskab. Det maltesiske formandskab præsenterede i den forbindelse

et første kompromisforslag af 19. december 2016, som var udarbejdet i fællesskab med

det tidligere slovakiske formandskab på baggrund af gennemgangen af Kommissionens

forslag i efteråret 2016. I kompromisforslaget blev bl.a. foreslået genindsat bestemmelser

om tilgængelighed til audiovisuelle medietjenester for personer med handicap, og forsla-

get vil på den baggrund kunne have øgede økonomiske konsekvenser for staten og er-

hvervslivet. Med udgangspunkt i kompromisforslaget har der efterfølgende været temati-

ske drøftelser med henblik på at bringe forhandlingerne videre. Formandskabet har i

forlængelse heraf på arbejdsgruppeniveau hastet et samlet kompromisforslag igennem

mhp. at opnå en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 22.-23. maj 2017. Flere lande, herunder Danmark, finder, at der er

væsentlige udeståender, som kan vanskeliggøre en vedtagelse af en generel indstilling på

rådsmødet. Udeståenderne er centreret omkring udvidelse af direktivets anvendelsesom-

råde til at omfatte videodelingsplatforme, herunder sociale medier, reglerne om jurisdik-

tion og samarbejdsprocedurer samt kvoter for andelen af europæisk indhold og finansiel-

le bidrag til europæiske produktioner.

2. Baggrund

Kommissionen har den 25. maj 2016 ved KOM(2016) 287 offentliggjort et forslag til

direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administra-

tive bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i be-

tragtning af de ændrede markedsforhold. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

art. 53(1) om samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om

adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed sammenholdt med art.

62 om fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen og er oversendt til Rådet den

30. maj 2016 i dansk sprogversion. Forslaget skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), der har til formål at

sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere

samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed, indeholder en minimumsregule-

ring af traditionelt tv og on demand-tjenester. Direktivet hviler på følgende hovedele-

menter:



Hjemlandskontrol af udbydere af audiovisuelle tjenester (oprindelseslandsprincip-

pet)

Frihed til at modtage og retransmittere audiovisuelle medietjenester fra andre med-

lemsstater

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 4



Minimumsharmonisering af regler om blandt andet kommerciel kommunikation

(reklamer, sponsorering, produktplacering mv.), fremme af europæiske audiovisuel-

le produktioner og beskyttelse af mindreårige

Administrativt samarbejde mellem medlemsstater og deres reguleringsmyndighe-

der med henblik på at sikre direktivets anvendelse i praksis.

Baggrund for forslaget er, at det i Kommissionens strategi for et digitalt indre marked

af 6. maj 2015 (KOM(2015) 192) bl.a. indgår, at Kommissionen i foråret 2016 vil frem-

sætte forslag til revision af AVMS-direktivet i lyset af de markedsmæssige, forbrugs-

mæssige og teknologiske ændringer på det audiovisuelle område. I strategien anføres,

at fokusområder er direktivets anvendelsesområde samt karakteren af regelsættet gæl-

dende for både traditionelle tv-udbydere og udbydere af on demand-tjenester (særligt

om fremme af europæiske værker), beskyttelse af mindreårige og reklamereglerne.

Kommissionen gennemførte over sommeren 2015

–

som led i en

”REFIT”-evaluering

funktionaliteten af AVMS-direktivet og arbejdet med at fremlægge forslag til revision af

direktivet

– en bred offentlig høring om direktivet med titlen ”En

ramme for mediesek-

toren i det 21. århundrede”

med frist for svar den 30. september 2015 (”REFIT” er

Kommissionens program for bedre og mere effektiv regulering). Regeringen afgav den

30. september 2015 høringssvar til Kommissionen. Den overordnede konklusion i RE-

FIT-evalueringen er, at AVMS-direktivets formål stadigvæk er relevante. Desuden

konkluderes, at direktivets oprindelseslandsprincip fungerer efter hensigten. Samtidig

konkluderes, at der er forenklingspotentiale ift. bl.a. de procedurer, der understøtter

anvendelsen af oprindelseslandsprincippet, samt nogle af reglerne om kommerciel

kommunikation. Det konkluderes endvidere, at nogle af direktivets andre regler ikke

længere er egnet til at indfri direktivets formål.

3. Formål og indhold

Kommissionen oplyser, at forslaget har til formål at modernisere AVMS-direktivet i

lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og ændringer i medie-

forbruget. Der henvises i forslaget til den stigende konvergens mellem tv og tjenester

distribueret over internettet samt et stigende on-demand forbrug af audiovisuelt ind-

hold. Der henvises desuden til, at særligt yngre forbrugere tilgår videoer, herunder bru-

gerskabt indhold, på internettet, og til at traditionelle tv-udbydere udvider deres aktivi-

teter online, og at nye udbydere af audiovisuelt indhold via nettet som eksempelvis vi-

deo on-demand tjenester (eksempelvis Netflix) og videodelingsplatforme (eksempelvis

YouTube) bliver stærkere og konkurrerer om samme publikum. Samtidig henvises til,

at der i dag gælder forskellige regler og varierende forbrugerbeskyttelsesniveau for tra-

ditionelt tv, video on-demand tjenester og brugerskabt indhold. Hensigten med forslaget

er ifølge Kommissionen at skabe en moderniseret, fleksibel og fremtidssikret regule-

ringsramme uden at ændre ved AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre

den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt

fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 5

Kommissionen oplyser, at forslaget supplerer eksisterende EU-regulering, herunder

særligt direktiv 2000/31/EU om e-handel, direktiv 2003/33/EU om reklame for tobaks-

varer og sponsorering til fordel for disse, direktiv 2005/29/EU om virksomheders urime-

lige handelspraksis og direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og sek-

suel udnyttelse af børn og børnepornografi. Desuden oplyser Kommissionen, at forslaget

ikke adresserer tilgængelighed for personer med handicap henset til, at Kommissionen i

december 2015 fremsatte forslag til horisontalt direktiv om tilgængelighedskrav til en

række produkter og tjenesteydelser, herunder audiovisuelle medietjenester (KOM(2015)

615).

Hovedelementer i direktivforslaget er følgende:

Oprindelseslandsprincippet mv. (artikel 2, 3 og 4)

Oprindelseslandsprincippet for udbydere af audiovisuelle medietjenester opretholdes

samtidig med, at der sker en forenkling af reglerne om hvilket land, der har jurisdikti-

on, samt forbedring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra oprindelseslandsprincip-

pet og for princippet om modtagefrihed.

Udvidelse af direktivets anvendelsesområde (artikel 28a og 28b)

Direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte tjenester med videodelingsplat-

forme såsom YouTube, som organiserer indhold, men ikke har et redaktionelt ansvar

for indholdet. Der foreslås en forpligtelse for medlemsstater til at sikre, at udbydere af

videodelingsplatforme, fortrinsvis gennem samregulering, indfører passende foranstalt-

ninger, der skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og beskytte alle borgere

mod tilskyndelse til had. Foranstaltninger omfatter brugerværktøjer til at anmelde og

mærke skadeligt indhold samt systemer til alders- og forældrekontrol. Kommissionen

oplyser, at forslaget er med respekt for bestemmelserne i e-handelsdirektivets art. 14 og

15. Der lægges op til en maksimumharmonisering på området, idet der dog vil være

adgang til at indføre strengere foranstaltninger ift. ulovligt indhold i overensstemmelse

med e-handelsdirektivet og direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel

udnyttelse af børn og børnepornografi. Desuden lægges op til, at e-handelsdirektivets

oprindelseslandssystem udvides til at omfatte udbydere af videodelingsplatforme, der

ikke er etableret i en medlemsstat, men har et moderselskab, et datterselskab eller

anden virksomhed med en sådan etablering.

Øget brug af selv- og samregulering

Der foreslås øget brug af selv- og samregulering samt evt. iværksættelse af EU-

adfærdskodeks/samregulering på en række områder.

Styrkelse af tilsynsmyndigheders uafhængighed

og ERGA’s rolle

(art. 30 og 30a)

Et revideret direktiv vil fortsat være baseret på minimumsharmonisering (med undta-

gelse af reguleringen af videodelingsplatforme som omtalt ovenfor). Der foreslås indført

regler om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovisuelle område

ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer, interessenter mv., samt indføjelse i

direktivet af den i 2014 nedsatte gruppe af europæiske tilsynsmyndigheder ”ERGA”

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 6

mhp. rådgivning mv. af Kommissionen. ERGA foreslås som nye opgaver at afgive udta-

lelser efter anmodning fra Kommissionen om jurisdiktionsspørgsmål og adfærdskodek-

ser mv.

Tilgængelighedstjenester til personer med handicap

Direktivets nuværende regler om, at medlemsstater skal tilskynde medietjenesteudby-

dere til at sikre, at deres tjenester gradvis bliver tilgængelige for syns- og hørehæmme-

de, foreslås ophævet under henvisning til Kommissionens fremsatte forslag til horison-

talt tilgængelighedsdirektiv, hvor der foreslås strengere fælles tilgængelighedskrav for

bl.a. audiovisuelle medietjenester.

Beskyttelse af mindreårige (art. 6a og art. 12)

Der foreslås ens regler for beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt indhold for

traditionelt tv og on demand- tjenester. Ved forslaget øges beskyttelsesniveauet for

mindreårige ift. on demand-tjenester. Det mest skadelige indhold såsom umotiveret

vold og pornografi skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger såsom

kryptering og effektiv forældrekontrol. Samtidig opfordres til samregulering og evt. EU-

adfærdskodekser vedr. indholdsbeskrivelse af skadeligt indhold.

Fremme af europæisk indhold (art. 13)

Der foreslås en skærpelse af direktivets nuværende regler om, at on demand-tjenester

ved passende midler skal fremme produktion af og adgang til europæiske programmer

til, at tjenesterne skal sikre, at mindst 20 % af deres programkataloger udgøres af eu-

ropæisk indhold, og at dette indhold får en fremtrædende plads. Desuden foreslås, at

medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand tjenester i deres land

om at bidrage finansielt til europæiske produktioner samt under nærmere angivne be-

tingelser også leverandører etableret i en anden medlemsstat, der målretter deres virk-

somhed til den pågældende medlemsstat. Der er mulighed for undtagelse af kravene for

on demand-tjenester med lav omsætning eller lille målgruppe og for små virksomheder.

Kommerciel kommunikation (art. 9(2) og (4), 11, 20 og 23)

Det foreslås at give både tv-udbydere og on demand-tjenester mere fleksibilitet vedr.

produktplacering og sponsorering samt for tv mere fleksibilitet med hensyn til, hvornår

der kan vises reklamer. I forhold til sidstnævnte foreslås, at det samlede loft på 20 % af

sendetiden opretholdes mellem kl. 7-23, men i stedet for den nuværende regel om 12

minutter pr. time foreslås en regel, der tillader tv-stationerne frit at vælge, hvornår

reklamerne vises i løbet af dagen. Desuden foreslås adgang til hyppigere afbrydelser af

film og nyheder. På den anden side foreslås, at medlemsstater og Kommissionen skal

tilskynde til udvikling af selv- og samreguleringsadfærdskodeks vedr. underlødig au-

diovisuel kommerciel kommunikation i børneprogrammer om usunde fødevarer samt

vedr. alkoholiske drikkevarer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Kulturudvalg forventes at afgive en betænkning om forslaget den

25. april 2017 med henblik på vedtagelse på et efterfølgende plenarmøde.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 7

I udkastet til Kulturudvalgets betænkning af 5. september 2016 fra rapportørerne Sa-

bine Verheyen og Petra Kammervert hilses Kommissionens forslag velkomment i lyset

af mediekonvergensen og ændringer i forbrugsmønstret. Der bør ifølge betænkningsud-

kastet sikres samme minimumsreguleringsramme ikke alene for traditionelt tv og on

demand-tjenester, men også for videodelingsplatforme og brugerskabte videoer, herun-

der vedrørende beskyttelse af mindreårige og kommerciel kommunikation. Der bør des-

uden bl.a. fortsat sikres et højt beskyttelsesniveau for mindreårige, idet tekniske værk-

tøjer dog ikke må føre til begrænsning til retten til kommunikation, og e-

handelsdirektivets art. 14 og 15, der bl.a. omhandler princippet om, at en tjenesteyder

fjerner ulovligt indhold, når tjenesteyderen får kendskab til sådant indhold, skal derfor

ifølge betænkningsudkastet finde anvendelse. Der kan endvidere ifølge udkastet ikke

støttes op om forslaget om totalharmonisering i form af sam- og selvregulering møntet

på videodelingsplatforme, idet formålet med direktivet er at etablere en minimums-

harmonisering, som gør det muligt for medlemsstaterne at indføre strengere regler. Der

gives videre i udkastet støtte til større fleksibilitet mht. reklameregler, idet bl.a. de

foreslåede regler om større frihed for tv-stationerne til at vælge, hvornår reklamer vises

i løbet af dagen, dog bør skærpes. Der gives derudover i udkastet støtte til forslaget om,

at on demand-tjenester skal fremme europæiske audiovisuelle værker i form af bl.a.

kvoter for europæisk indhold i deres programkataloger, idet der dog ønskes en højere

kvote på 30 %. Forslaget om at styrke

ERGA’s (European Regulatory Group for Audio-

visual Media Services) rolle får ikke støtte. For så vidt angår tilgængelighedskrav til

audiovisuelle medietjenester, lægges der i udkastet op til, at regler herom forbliver i

AVMS-direktivet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen henviser til,

at EU-dimensionen i forhold til det audiovisuelle marked løbende bliver større særligt i

lyset af online-stigningen og det forhold, at tv-kanaler bliver mere internationale.

Kommissionen finder, at forslaget både overholder nærheds- og proportionalitetsprin-

cippet ved generelt at opretholde en tilgang med minimumsharmonisering samt forbed-

ring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra oprindelseslandsprincippet og for prin-

cippet om modtagefrihed. Kommissionen finder, at medlemsstater herved vil kunne

tage hensyn til nationale forhold. Under hensyn til, at AMVS-direktivet indeholder en

minimumsharmonisering, finder Kommissionen, at de eksisterende regler alene kan

forenkles på EU-niveau. Med hensyn til den foreslåede udvidelse af direktivets anven-

delsesområde til at omfatte videodelingsplatforme vurderer Kommissionen, at EU-

handling sikrer sammenhæng med de tjenester, der allerede er omfattet af direktivet.

Desuden henviser Kommissionen til, at maksimumharmonisering på området forhin-

drer evt. fremtidig fragmentering som følge af nationale indgreb.

Regeringen finder, at den grænseoverskridende karakter af de audiovisuelle medietje-

nester og videodelingsplatforme gør en EU-regulering nødvendig for at kunne sikre de

værdier, der understøtter reguleringen af de audiovisuelle medietjenester og videode-

lingsplatforme, herunder mediepluralisme og mediefrihed, fremme af kulturel mangfol-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 8

dighed og beskyttelse af forbrugere, herunder mindreårige. Regeringen kan derfor på

det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nærheds-

princippet

6. Gældende dansk ret

AVMS-direktivet

er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, og tilhørende bekendtgørelser. Desuden fast-

lægger lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektro-

nisk handel (E-handelsloven), jf. lov nr. 227 af 22. april 2002, under hvilke betingelser

de danske myndigheder har mulighed for at begrænse den frie bevægelighed for infor-

mationssamfundstjenester, herunder audiovisuelle on-demand-tjenester. Medieansvars-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, fastlægger regler om ansvar for

mediernes indhold og handlemåde.

E-handelsloven indeholder desuden regler om tjenesteyderes ansvar for videreformid-

ling mv. ift. brugerleveret indhold på kommunikationsnet.

Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF)

er gennemført i dansk ret ved

markedsføringsloven, lov nr. 1547 af 20. december 2006. Direktivet, der er et totalhar-

moniseringsdirektiv, fastsætter fælles EU-regler for at beskytte forbrugerne mod, at

erhvervsdrivende anvender urimelige markedsføringsmetoder, herunder vildledende og

aggressiv handelspraksis.

Direktivet gælder kun for virksomheders urimelige handelspraksis over for forbruger-

ne. Direktivet har endvidere kun til formål at harmonisere medlemsstaternes bestem-

melser om urimelig handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske interesser.

Dette betyder, at medlemsstaterne fortsat kan opretholde regler, der varetager andre

formål, herunder smag, anstændighed og andre almene samfundsinteresser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt kort-

lagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed. For så vidt angår e-handelsloven følger det af forslaget, at bestemmelserne

om internetmellemmænds (online platforme) ansvar i det bagvedliggende e-

handelsdirektiv ikke påtænkes ændret.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes ikke, at en vedtagelse af forslaget vil have væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser. Der må dog påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med bl.a. admi-

nistrationen af de foreslåede regler om videodelingsplatforme, øgede krav til indberet-

ning og etablering af kodeks, som i givet fald vil skulle afholdes inden for Kulturmini-

steriets ramme.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 9

Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. De administrative konsekvenser for erhvervslivet ved det foreliggen-

de forslag er således vurderet til at være under 4 mio. kr. årligt.

Det bemærkes dog, at bestemmelser om tilgængelighedskrav til audiovisuelle medietje-

nester under forhandlingerne er blevet foreslået genindsat i forslaget, og at forslaget

derfor i sidste ende vil kunne medføre øgede økonomiske konsekvenser for staten og

erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 14. juni 2016. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Forslaget har endvidere været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 1. november 2016. Høringen gav ikke anledning til bemærk-

ninger. Forslaget har endvidere været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpo-

litiske spørgsmål med frist den 20. marts 2017. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

Forslaget endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 27. april 2017. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Forslaget har derudover været udsendt i almindelig høring til berørte interessenter med

høringsfrist den 15. august 2016.

Forslaget har således været sendt i høring hos A2012, Advokatrådet, Aller Media A/S,

Alkohol og Samfund, Altibox Danmark A/S, ANR, Basepoint Media A/S, Bauer Media,

Berlingske Media, BFE, Bonnier Publications A/S, Borch Teknik, BOSAM, Boxer TV,

Brancheforum Digitale Medier c/o BFE, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Canal Digital

Danmark A/S, CopenhagenFM, Copenhagen Bombay, Copydan, Dagbladet Børsen,

Dansk Annoncørforening (DAF), Dansk Bibliotekscenter A/S, Dansk Blindesamfund,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Internet Forum (DIFO), Dansk

IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Student Tv Forening, Danske Advokater, Danske

Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer, Dan-

ske Medier, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Dantoto Racing Live, Datatilsy-

net, Den Danske Dommerforening, Den Kristne Producentkomité, Det Centrale Handi-

capråd, Det ny Kanal 1, DI Digital, DIGI-TV A/S, DILEM (Danske Idebaserede Lokale

Elektroniske Medier), Dk4, DK Hostmaster, Dommerfuldmægtigforeningen, DR, Eg-

mont International Holding A/S, Erhvervsstyrelsen - letbyrder, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen for Dansk Internet-

handel (FDHI), Foreningen Radio Hirtshals - Skaga FM, FTVS - Fællesrådet for tvsen-

desamvirker i Danmark, Globus Guld, Gold FM ApS, GRAMEX, Herning Folkeblad,

HI3G, Højderyggens Lokalradio/Højderyggens Weekendradio, Højesteret, Høreforenin-

gen, IT-Branchen, ITEK - Dansk Industri, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier P/S,

Jyske Bank, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kanal Plus Nordsjælland, KODA, Kommu-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 10

nernes Landsforening (KL), Kreativitet & Kommunikation, Kræftens Bekæmpelse,

Landsforeningen for beskikkede advokater, Limfjord Plus, Medierådet for Børn og Un-

ge, MetroXpress A/S, MTG TV A/S, Nordiskfilm, Nationalt Cybercrime Center (NCR),

Nordisk Film A/S, Ophavsretligt Forum, Penton, Philip Morris A/S, Pop FM, Producent-

foreningen, Radio 100FM (Kolding m.fl.), Radio 24Syv, Skala FM, Radio ABC, Radio

Alfa, Radio Als, Radio AURA, Radio Ballerup, Radio Charlie, Radio Diablo/Radio ALFA

Sydfyn, Radio Favorit FM (tidl. Guld FM), Radio Favrskov, Radio Globus,Radio go!FM,

Radio Holstebro, Radio Horsens, Radio Horsens Classic, Radio Ink, Radio Klitholm,

Radio Køge, Radio Limfjord, Radio Luna, Radio M, Radio Mojn/Radio 100FM, Radio

Nord, Radio- og tv-nævnet, Radio Silkeborg, Radio SLR, Radio Soft, Radio Solskin, Ra-

dio SydhavsØerne, Radio Viborg, Radio VLR Fredericia, RadioMedia, Retspolitisk for-

ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Ringkøbing Guld FM,

Samarbejdsforum for Danske Lytter og Seer organisationer, Sammenslutningen af loka-

le radio- og tv-stationer, Samrådet for Ophavsret, SBS TV A/S, SBS-Net, Sendesamvir-

ket i København, Skagen Nærradio, Skala FM, Solo FM, Stofa A/S, Sø- og Handelsret-

ten, TDC / YouSee, Teleklagenævnet, Telenor, Telia Danmark, Teracom (Broadcast

Service Danmark A/S), Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, 3, TV 2/Bornholm, TV

2/DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV 3

A/S, TV MIDTVEST, TV SYD, UBOD, Vestkyst FM, Viasat, Viborg Favorit FM, VLR

(Kolding) og WAOO.

Hovedsynspunkter i de modtagne høringssvar vedrørende direktivforslagets hovedele-

menter kan opsummeres som følger:

Oprindelseslandsprincippet

Medierådet for Børn og Unge er positivt stemt over for en forenkling af oprindelses-

landsprincippet. DFI ønsker at bibeholde oprindelseslandsprincippet, såfremt det hånd-

teres på en fleksibel måde, der tillader lige vilkår for aktørerne og fortsat produktion af

national, europæisk indhold i medlemslandene. Samrådet for Ophavsret finder, at op-

rindelseslandsprincippet er uhensigtsmæssigt og skadeligt for forbrugere og rettigheds-

havere, fordi det bl.a. ikke tager hensyn til forholdene i modtagerlandet. TV 2 DAN-

MARK A/S finder, at direktivets jurisdiktions-bestemmelser skal udformes, så de for-

holder sig til indholdet af tjenesterne.

Udvidelse af direktivets anvendelsesområde

DR og Boxer TV A/S støtter en revision af direktivet i lyset af bl.a. fremkomsten af nye

internationale audiovisuelle tjenester på nettet. DFI, Boxer, TDC og Samrådet for Op-

havsret bifalder udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte video-

delingstjenester som YouTube ift. beskyttelse af mindreårige og beskyttelse mod opfor-

dringer til had. DFI, TDC og Radio- og tv-nævnet understreger, at der i den forbindelse

bør kunne tages hensyn til særlige danske forhold, herunder kulturelle forhold. Boxer

og Samrådet for Ophavsret anser det for positivt, at e-handelsdirektivets oprindelses-

landssystem udvides til at omfatte udbydere af videodelingsplatforme, der ikke er etab-

leret i en medlemsstat, men har et moderselskab, et datterselskab eller anden virksom-

hed med en sådan etablering. Radio- og tv-nævnet ser mulige vanskeligheder ved en

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 11

konkret anvendelse og fortolkning af den foreslåede definition af videodelingsplatforme

og jurisdiktionsbestemmelserne herom.

Øget brug af selv- og samregulering

TDC bifalder fremme af selvregulering for at sikre fleksibilitet også i forhold til et gi-

vent nationalt marked, eksempelvis ift. beskyttelse af mindreårige. Medierådet for Børn

og Unge støtter op omkring udvikling af kodeks for børnebeskyttelse.

Styrkelse af tilsynsmyndigheders uafhængighed og ERGA’s rolle

mm.

Radio- og tv-nævnet finder, at nogle af de foreslåede opgaver for medlemsstaternes til-

synsmyndigheder skal begrænses til et hensigtsmæssigt og håndterbart niveau, herun-

der de udvidede krav til indberetning om tjenester under medlemslandenes jurisdikti-

on, de udvidede opgaver for ERGA og krav til fremme af samregulering og detaljerings-

graden af reglerne herom. Tilsvarende finder nævnet, at de foreslåede detaljerede regler

om tilsynsmyndigheders uafhængighed er for vidtgående. Danske Medier stiller sig

uforstående over for forslaget om medlemsstaternes indberetning om medietjenesteud-

bydere under deres jurisdiktion og tager afstand fra evt. krav om registrering eller lig-

nende af udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester.

Tilgængelighedstjenester til personer med handicap

TDC, DR og Danske Handicaporganisationer finder, at audiovisuelle medietjenesters

tilgængelighedstjenester skal behandles i regi af AVMS-direktivets sektorspecifikke

reguleringsramme frem for i Kommissionens fremsatte forslag til horisontalt tilgænge-

lighedsdirektiv. DR henviser bl.a. til, at et sektorspecifikt redskab øger forudsætnin-

gerne for at skabe bedre og fokuserede løsninger til brugere med et handicap, og TDC

henviser bl.a. til diversiteten af udbuddet af audiovisuelle medietjenester. Danske Han-

dicaporganisationer finder, at en ophævelse af AVMS-direktivets art. 7 vil være et stort

tilbageskridt på tilgængelighedsområdet.

Beskyttelse af mindreårige

Medierådet og Boxer støtter, at der for traditionelt tv og on demand-tjenester foreslås

samme reguleringsramme for beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt indhold.

Medierådet, DFI, DR og Radio- og tv-nævnet finder, at medlemslandene fortsat skal

have mulighed for at indføre egne nationale regler ift. den konkrete udformning af be-

skyttelsen af mindreårige henset til kulturelle forhold i de enkelte lande

–

herunder ift.

genstanden for beskyttelsen samt de tekniske beskyttelses-mekanismer, der skal an-

vendes. Medierådet er ift. forslagets art. 6a skeptisk over for anvendelsen af deskripto-

rer på netbaserede tjenester

–

både i henseende til udbredelsespotentialet blandt tjene-

sterne og i forhold til gennemslagskraften hos forbrugerne. Medierådet er tilhænger af

udvikling af kodeks for børnebeskyttelse. I forhold til forslagets art. 12 bør der ifølge

Medierådet også peges på andre muligheder end tekniske metoder for afskærmning af

børn og unge fra potentielt skadeligt indhold, herunder evt. modeller for vejledende

aldersangivelse for udvalgte indholdsformater (f.eks. film og tv-serier). Danske Medier

finder det bekymrende, at forslaget ikke indeholder

en kvalificering af begrebet ”skade-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 12

ligt indhold” og lægger vægt på, at valg af tekniske beskyttelsesforanstaltninger er pro-

portionale og ikke indebærer urimeligt byrdefulde krav til de erhvervsdrivende.

Fremme af europæisk indhold

Boxer støtter ethvert initiativ, som sikrer, at dansk og europæisk indhold får styrket

konkurrencevilkårene i forhold til de amerikanske udbydere og tjenester. DFI og Sam-

rådet for Ophavsret støtter forslaget om, at on demand-tjenester skal sikre, at mindst

20% af deres programkataloger udgøres af europæisk indhold

–

om end Samrådet for

Ophavsret finder, at andelen bør være højere henset til andelen for flow-tv

–,

og støtter

forslaget om, at dette indhold får en fremtrædende plads. DFI finder, at sammensæt-

ningen af de 20% og den

konkrete betydning af ”fremtrædende placering” bør specifice-

res. Danske Medier og Retspolitisk forening stiller sig imod forslaget, som man finder

strider mod udgivernes frie redigeringsret som beskyttet af retten til ytrings- og infor-

mationsfrihed. TDC finder som udgangspunkt, at man skal undgå indholdskvoter, som

man finder er markedsforstyrrende og en uhensigtsmæssig indblanding i de enkelte

udbyderes ret til at tilrettelægge udbud. Et 20%-krav vil ifølge TDC i praksis ikke være

vanskeligt at overholde for danske udbydere. DR kan støtte et 20%-krav, idet et sådant

dog bør være generelt og ikke være placeret på kanalniveau henset til den redaktionelle

frihed. DR finder det vigtigt, at europæisk indhold fremhæves, men at dette ikke bør

være undergivet EU-regulering henset til mediernes redaktionelle frihed til selv at be-

stemme placering af indhold. DFI støtter forslaget om, at medlemsstater vil kunne an-

mode leverandører af on-demand tjenester i deres land om at bidrage finansielt til eu-

ropæiske produktioner, mens Danske Medier og TDC er imod forslaget. DFI støtter

desuden forslaget om, at medlemsstater vil kunne anmode om finansielt bidrag fra leve-

randører etableret i en anden medlemsstat, der målretter deres virksomhed til den på-

gældende medlemsstat, mens TDC stiller sig imod forslaget.

Kommerciel kommunikation

Radio- og tv-nævnet ser mulige vanskeligheder ved en konkret anvendelse og fortolk-

ning af de foreslåede nye begreber og afgrænsninger vedr. reklame, sponsorering og

produktplacering. Boxer finder, at adgang for tv-udbydere til øget fleksibilitet vedrø-

rende produktplacering og sponsorering og udvidet adgang for tv for visning af rekla-

mer vil bidrage til at mindske forskellen på konkurrencevilkårene. DR og TV 2 DAN-

MARK A/S støtter forslaget om i art. 10, stk. 1, litra b) at ophæve formuleringen om

særlig reklameomtale af sponsorerede varer eller tjenesteydelser. TV 2 DANMARK A/S

tilslutter sig desuden de foreslåede ændringer i art. 23 om den daglige reklamesendetid,

som TV 2 anser som en nødvendig liberalisering i lyset af de konkurrencemæssige ud-

fordringer tv-selskaberne står overfor på det audiovisuelle mediemarked. TV 2 har ef-

terfølgende oplyst, at en liberalisering af reklamereglerne som foreslået ikke er af afgø-

rende betydning for TV 2. Danske Medier støtter, at forslagene om øget fleksibilitet

vedr. produktplacering og sponsorering gælder for alle audiovisuelle medietjenester.

Danske Medier finder det problematisk, at der indgår forslag om forbud mod produkt-

placering i ”programmer, som ses af mange børn” i stedet for i ”børneprogrammer”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 13

Forslaget har i efteråret 2016 været behandlet i Rådets arbejdsgruppe vedr. audiovisu-

elle spørgsmål. Drøftelserne har været præget af talrige afklarende spørgsmål fra med-

lemsstaterne med fokus på, hvordan flere af de foreslåede bestemmelser tænkes gen-

nemført i praksis. Kommissionen har ikke i alle tilfælde kunnet give klare svar, men

har henvist til, at implementering af forslaget hører under medlemsstaternes ansvar.

Grundlæggende har drøftelserne centreret sig om på den ene side at fremme konkur-

renceevnen og indtjeningsevnen for udbydere af audiovisuelle medietjenester og på den

anden side at beskytte forbrugerne, herunder mindreårige, samt fremme den kulturelle

mangfoldighed i Europa.

I efterårets forhandlinger har der tegnet sig en gruppe af lande, der ønsker mere libera-

lisering på området, en anden gruppe, der ikke ønsker store ændringer i forhold til det

nugældende direktiv, og en tredje gruppe af lande, som kun støtter dele af Kommissio-

nens forslag. Landenes ønsker går på tværs af grupperne. Det kan enten være om f.eks.

fremme af europæisk indhold, og/eller udvidelse af anvendelsesområdet og/eller beskyt-

telse af mindreårige. Forslaget om at lade tilgængelighedstjenester udgå fra AVMS-

direktivet til fordel for en horisontal regulering af tilgængelighed og forslaget om at

regulere ERGA’s (European Regulators Group for Audiovisual Media Services) rolle

yderligere har meget begrænset opbakning fra de fleste medlemsstater.

Forhandlingerne om forslaget blev genoptaget i januar 2017 under maltesisk

formandskab. Det maltesiske formandskab præsenterede i den forbindelse et

arbejdsdokument af 19. december 2016 med et første kompromisforslag, som var

udarbejdet i fællesskab med det tidligere slovakiske formandskab. Kompromisforslaget

blev udarbejdet på baggrund af en gennemgang af Kommissionens forslag i efteråret

2016.

I kompromisforslaget er reguleringen af tilgængelighed til audiovisuelle medietjenester

for personer med handicap genindsat i AVMS-direktivet, idet der dog lægges op til en

mere ambitiøs regulering end i det gældende direktiv. F.eks. foreslås det, at medlems-

staterne forpligtes til at sikre, at udbydere af audiovisuelle medietjenester sikrer større

tilgængelighed til tjenesterne, hvor det nuværende direktiv alene opfordrer medlems-

staterne hertil. Der er herudover i kompromisforslaget bl.a. indsat forslag om yderligere

udvidelse af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte tjenester med en væsent-

lig andel af audiovisuelt indhold samt forslag om også at regulere kommerciel kommu-

nikation på videodelingsplatforme. Enten gennem almindelig lovgivning eller samregu-

lering med branchen. Desuden er der indsat forslag om, at medlemsstaterne vil kunne

anmode alle leverandører af audiovisuelle medietjenester i deres lande

–

og således ikke

kun af on-demand tjenester

–

om at bidrage finansielt til europæiske produktioner samt

under nærmere angivne betingelser også leverandører etableret i en anden medlems-

stat, der målretter deres virksomhed til den pågældende medlemsstat.

Med udgangspunkt i kompromisforslaget har der efterfølgende været drøftelser om for-

skellige temaer i direktivet med henblik på at bringe forhandlingerne videre. Formand-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 14

skabet har i forlængelse heraf på arbejdsgruppeniveau udarbejdet et samlet kompro-

misforslag mhp. at opnå en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017. Flere lande, herunder Danmark, finder,

at der er væsentlige udeståender, som kan vanskeliggøre en vedtagelse af en generel

indstilling på rådsmødet. Udeståenderne er centreret omkring udvidelse af direktivets

anvendelsesområde til at omfatte videodelingsplatforme, herunder sociale medier, reg-

lerne om jurisdiktion og samarbejdsprocedurer samt kvoter for andelen af europæisk

indhold og finansielle bidrag til europæiske produktioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked

til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale indre mar-

ked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence,

og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse

med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Regeringen støtter forslagets formål om at modernisere AVMS-direktivet i lyset af den

teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og ændringer i medieforbruget

mhp. at skabe en fleksibel, forenklet og fremtidssikret regulering under hensyntagen til

mediesektorens konkurrenceevne. Samtidig støtter regeringen, at en regulering baseres

på AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre den frie bevægelighed af au-

diovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere, herunder mindreårige, samt

fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed. Regeringen lægger i den forbindelse

vægt på, at beskyttelsen af borgerne sammenholdes med hensynene til ytrings- og in-

formationsfrihed.

Samtidig vurderer regeringen, at der er elementer i forslaget, som fortsat vil skulle

konkretiseres nærmere, da de stadig giver anledning til betænkeligheder.

Regeringen finder det fortsat uklart beskrevet i forslaget, hvordan udvidelsen af direk-

tivets anvendelsesområde til også at omfatte udbydere af videodelingsplatforme vil

skulle afgrænses og fungere i praksis. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at

eventuelle nye krav til udbydernes håndtering af skadeligt indhold og tilskyndelser til

had skal være fleksible, afbalancerede og proportionale for at undgå, at kravene opstil-

ler unødige barrierer for innovation og vækst i den digitale økonomi. Regeringen kan

her støtte, at mulighederne for frivillige aftaler afsøges. Dermed kan man være med til

at sikre, at reguleringen ikke baseres på forældede forretningsmodeller, men derimod

tager højde for udviklingen af nye forretningsmodeller i et dynamisk marked. I det om-

fang, der vil blive foreslået regulering af kommerciel kommunikation på videodelings-

platforme eller forslag til anden ny regulering på området, vil regeringen arbejde for, at

reglerne bliver fleksible, afbalancerede og proportionale.

Regeringen stiller sig under hensyn til mediesektorens konkurrenceevne positiv over for

de foreslåede regler om at give tv-udbydere og on demand-tjenester mere fleksibilitet

vedr. produktplacering og sponsorering samt for tv mere fleksibilitet med hensyn til,

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 15

hvornår der kan vises reklamer (daglige reklamesendetid). Regeringen kan derimod ud

fra forbrugerbeskyttelseshensyn ikke støtte forslaget om hyppigere afbrydelser af film

og nyheder (reklamebreaks).

Regeringen lægger vægt på, at der ved en revision af AVMS-direktivet fortsat holdes

fokus på at fremme kulturel og sproglig diversitet i Europa ved udbredelse af europæisk

audiovisuelt indhold. Det har i praksis vist sig, at de nuværende kvoter for andelen af

europæisk indhold i tv ikke har haft nogen mærkbar effekt på grænseoverskridende

udbredelse af europæisk audiovisuelt indhold. Regeringen finder, at indholdskvoter er

markedsforstyrrende og en uhensigtsmæssig indblanding i de enkelte udbyderes ret til

at tilrettelægge et udbud. Regeringen finder, at der bør søges andre løsninger, som kan

fremme den europæiske film og tv-produktion

–

eksempelvis via samarbejde og co-

produktioner på tværs af de europæiske grænser og med hjælp fra moderne sprogtek-

nik, som kan sikre, at værker på forskellige sprog kan nå ud i hele Europa. Offentlig

finansiering af public service-indhold af distinkt og høj kvalitet er også en mulig løs-

ning. En anden er støtte til blandt andet distribution gennem EU-støtteprogrammet Et

Kreativt Europa. Regeringen vil derfor lægge afgørende vægt på, at der ikke indføres

krav om kvoter for andelen af europæisk indhold i on demand-udbyderes programkata-

log. Skulle forhandlingerne munde ud i, at der indføres sådanne kvoter, vil regeringen

stemme imod direktivforslaget.

Regeringen stiller sig, ikke mindst i en dansk sammenhæng, skeptisk over for forslaget

om, at medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand tjenester om at

bidrage finansielt til europæiske produktioner mv.

–

og som ifølge første forslag til

kompromisforslag er foreslået udvidet til at gælde alle udbydere af audiovisuelle medie-

tjenester, dvs. også udbydere af traditionelt tv. Medlemsstater, der ønsker at gennemfø-

re sådanne regler vil allerede uden forslaget kunne gennemføre sådan regulering, og det

synes derfor unødvendigt med sådan regulering, der også skal ses i sammenhæng med

regeringens skatte- og byrdestop.

Regeringen finder, at der ved fastlæggelse af en reguleringsramme for beskyttelse af

mindreårige skal lægges vægt på den positive vekselvirkning mellem læring og kompe-

tenceudvikling af børn og unge på den ene side og beskyttelse, opmærksomhedsskaben-

de tiltag, vejledning og dialog med indholdsudbydere og operatører på den anden side.

I forhold til forslaget om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovi-

suelle område ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer, interessenter mv.,

finder regeringen, at forslagets detaljeringsgrad ikke står mål med det tilstræbte for-

mål.

Herudover finder regeringen, at spørgsmålet om tilgængelighed til audiovisuelle medie-

tjenester for personer med handicap bør behandles som led i revisionen af AVMS-

direktivet fremfor Kommissionens tilgængelighedsdirektivforslag (forslag om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår

tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser, KOM (2015) 0615). Behandlingen

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 16

af spørgsmålet i AVMS-direktivet vil gøre det muligt at tage udgangspunkt i de sektor-

specifikke problemstillinger og hensyn, der gælder for det audiovisuelle område. Det

vurderes, at de audiovisuelle medietjenesters store samfundsmæssige, demokratiske,

uddannelsesmæssige og kulturelle betydning gør en specifik regulering af disse tjene-

ster berettiget. Regeringen støtter en målsætning om at skabe bedre adgang til audiovi-

suelle medietjenester for personer med et handicap. Regeringen finder, at der ved en

regulering af området skal tages højde for sproglige, kulturelle og markedsmæssige

forskelle blandt medlemsstaterne, og lægger vægt på, at de nationale omkostninger,

herunder erhvervslivets omkostninger, skal stå mål med fordelen ved en EU-regulering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 31. marts

2017 til forhandlingsoplæg. Med henblik på mødet har samlenotat af 20. marts 2017

været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2017.

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 18. no-

vember 2016. Med henblik på mødet har samlenotat af 2. november 2016 været frem-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2016 forud for det slovakiske for-

mandskabs præsentation af fremskridtsrapport om Rådets behandling af forslaget på

rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2016.

Grund- og nærhedsnotat af 27. juni 2016 om forslaget har været fremsendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 28. juni 2016.

Revideret grund- og nærhedsnotat af 13. september 2016 om forslaget har været frem-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 13. september 2016.

Derudover har grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på

en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” fra april

2013 været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret

grund- og nærhedsnotat om grønbogen samt den daværende regerings høringssvar til

Kommissionen har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.

Regeringens høringssvar til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens

”høring

om direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester

–

en ramme for mediesektoren

i det 21. århundrede”

har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober

2015.

Ad 9. Rådskonklusioner om en EU-strategisk tilgang til internationale kultu-

relle relationer

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 17

1. Resumé

Det maltesiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner, der lægger op til

at fremme en EU-strategisk tilgang til internationale kulturelle relationer med inddra-

gelse af forskellige relevante politikområder.

Udkastet tager udgangspunkt i, at kultur kan spille en vigtig rolle i forhold til internati-

onale relationer, og det foreslås, at en Gruppe af Formandskabets Venner bestående af

repræsentanter for relevante politikområder nedsættes midlertidigt med det formål at

drøfte og fremme en tværfaglig tilgang til internationale kulturelle forbindelser.

Konkret lægges der op til, at gruppen identificerer, hvornår det kunne være relevant med

fælles indsatser inden for kultursamarbejde med tredjelande, og hvilke strategiske prin-

cipper, målsætninger og prioriteter, der bør gælde. Gruppen foreslås nedsat i en periode

på et år med mulighed for at revidere gruppens opgavebeskrivelse, hvis det viser sig nød-

vendigt.

Regeringen ser positivt på forslaget om at arbejde på tværs af sektorer for at afsøge mu-

lighederne for en fælles EU-strategisk tilgang til kultur i eksterne relationer, når dette

sker på en strategisk og operativ måde. Regeringen kan i den forbindelse støtte udkastet

til rådskonklusioner, der tager højde for at respektere nærhedsprincippet og hensynet til

kunstens og kulturens integritet og autonomi. Regeringen stiller sig tvivlende over for

nødvendigheden af at oprette en ny arbejdsgruppe, idet eksisterende fora vil kunne benyt-

tes til formålet. Regeringen har samtidig noteret sig, at gruppen foreslås nedsat midler-

tidigt for en kort periode og kan derfor tilslutte sig rådskonklusionsudkastet.

Rådskonklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 22.-23. maj 2017.

2. Baggrund

EU-Kommissionen og Den Høje Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerheds-

politik offentliggjorde i juni 2016 en fælles meddelelse om en EU-strategi for internati-

onale kulturelle forbindelser. Meddelelsen tager udgangspunkt

i, at EU’s kulturelle

samarbejde med partnerskabslande (bl.a. som led i EU’s naboskabspolitik) skal styrkes

i forhold til tre aspekter:

1. social og økonomisk udvikling;

2. interkulturel dialog og fredsskabelse;

3. samarbejde om kulturarv, hvor Kommissionen bl.a. ventes at fremsætte ny lovgiv-

ning for at modvirke salg af kulturvarer som led i terrorfinansiering.

Meddelelsen blev drøftet af medlemslandene på rådsmødet i november 2016, hvor der

blev givet opbakning til at arbejde videre med at fremme en strategisk tilgang til kultur

i EU’s forbindelser med omverdenen. Fra dansk side deltog man i drøftelsen med ud-

gangspunkt i danske erfaringer om strategisk samarbejde om Danmarks internationale

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 18

kulturudveksling. Det blev understreget, at kulturpolitik og udenrigspolitik er med-

lemsstatskompetence, men at et strategisk samarbejde kan overvejes, hvor det giver

mening.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner understreger, at en EU strategisk tilgang til internatio-

nale kulturelle forbindelser bør omfatte relevante politikområder og tage hensyn til den

fælles meddelelse af 8. juni 2016. En tilgang bør også være i overensstemmelse med

UNESCO-konventionen 2005 om beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformers

mangfoldighed samt FN’s 2030 dagsorden for bæredygtig

udvikling.

Det foreslås, at en sådan tilgang bør bygge på en bottom-up tilgang og respektere kul-

tursektorens uafhængighed. Tilgangen bør endvidere styrke kunstneres integritet og

ytringsfrihed og fremme kontakt mellem kunstnere, kulturaktører og civilsamfundet.

Tilgangen bør samtidig fremme kulturel mangfoldighed inden for EU.

Til brug for det videre arbejde foreslås det, at der oprettes en

Gruppe af Formandska-

bets Venner

–

dvs. en

midlertidig

rådsarbejdsgruppe (med en nærmere defineret opga-

vebeskrivelse), der samler repræsentanter for forskellige relevante områder, som kan

være kultur, udenrigspolitik, uddannelse, udvikling mv. med det formål at drøfte og

fremme en tværfaglig tilgang til kultur i EU’s eksterne relationer.

Konkret lægges der op til, at gruppen identificerer, hvornår det kunne være relevant

med fælles indsatser inden for kultursamarbejde med tredjelande, og hvilke strategiske

principper, målsætninger og prioriteter, der bør gælde. Gruppen foreslås nedsat en i

periode på et år med mulighed for at revidere gruppens opgavebeskrivelse, hvis det

viser sig nødvendigt.

I udkastet opfordres medlemsstaterne derudover bl.a. at fremme samarbejdet om inter-

nationale kulturelle relationer på tværs af ministerier, med lokale myndigheder og med

interessenter.

Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste opfordres bl.a. til at prioritere initiati-

ver inden for internationale kulturelle relationer gennem bl.a. EU-programmer, mens

alle parter bl.a. opfordres til at udveksle bedste praksis mht. kulturinitiativer i tredje-

lande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 19

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådkonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

I forbindelse med arbejdet i den foreslåede

Gruppe af Formandskabets Venner

vil der på

linje med øvrige rådsarbejdsgrupper være udgifter til refusion af eventuelle rejser for

deltagere fra medlemslandene. Disse vil blive afholdt af budgettet for afholdelse af mø-

der i Rådet.

8. Høring

Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-

ske spørgsmål med frist den 27. april 2017. Høringen gav ikke anledning til bemærk-

ninger.

Den fælles meddelelse om kultur i EU's eksterne kulturelle relationer har tidligere væ-

ret sendt i høring til berørte interessenter den 22. september 2016 med frist den 28.

oktober 2016. Der var generel opbakning til meddelelsen, og en stor del af de modtagne

høringssvar understregede vigtigheden af inddragelse af civilsamfundet og understreg-

ningen af en aktør-til-aktør tilgang fremfor en top-down tilgang.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til rådskonklusioner, herunder

oprettelse af en Gruppe af Formandskabets Venner. En mindre gruppe af lande, herun-

der Danmark, har under drøftelserne af udkastet stillet spørgsmål til nødvendigheden

af at oprette en ny arbejdsgruppe til fremme af en strategisk tilgang til internationale

kulturelle relationer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på forslaget om at arbejde på tværs af sektorer for at afsøge

mulighederne for en fælles EU-strategisk tilgang til kultur i eksterne relationer, når

dette sker på en strategisk og operativ måde.

Regeringen stiller sig tvivlende over for, om det er nødvendigt at oprette en ny arbejds-

gruppe for at drøfte og fremme en EU-strategisk tilgang til internationale kulturelle

relationer og peger på, at eksisterende fora vil kunne benyttes til formålet. Regeringen

har samtidig noteret sig, at gruppen foreslås nedsat midlertidig for en periode af et år

og kan derfor tilslutte sig rådskonklusionsudkastet.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 20

Med hensyn til tværfagligt samarbejde om internationale kulturelle relationer har re-

geringen gode erfaringer med samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Kulturmini-

steriet på nationalt niveau. Regeringen fremmer en strategisk tilgang til Danmarks

internationale kulturudveksling i regi af Det Internationale Kulturpanel, som inddra-

ger Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet samt

øvrige centrale kulturudvekslingsaktører. På baggrund af en fælles strategisk hand-

lingsplan med fælles principper har der i en årrække været samarbejdet om øget syner-

gi og sammenhæng i Danmarks kulturudveksling med udlandet med henblik på at ska-

be mere fokuserede indsatser og større gennemslagskraft. Senest har Det Internationa-

le Kulturpanel vedtaget en strategi for 2017-2020, som bl.a. bygger på en repræsentati-

on af danske værdier i forbindelse med international kulturudveksling. Blandt de væ-

sentligste principper for Danmarks kulturudveksling er gensidighed, ligeværdighed,

fokus på efterspørgsel og aktør-til-aktør samarbejde.

Ligeledes har de nordiske lande haft meget positive erfaringer med at arbejde sammen

om fælles nordiske kultursatsninger i andre lande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men Europaud-

valget er blevet orienteret om den fælles meddelelse om En EU-strategi for internatio-

nale kulturelle forbindelser på møde den 18. november 2016 ved notat af 2. november

2016.

Ad 10. Rådskonklusioner om sport som en platform for social inklusion gen-

nem frivillighed

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det maltesiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner, der omhandler

sport som platform for social inklusion gennem frivillighed. Udkastet tager afsæt i, at

deltagelse i frivilligt arbejde i idræt og sport gavner alle grupper i samfundet

–

men ud-

gør en særlig oplagt mulighed for social inklusion af sårbare målgrupper i samfundet

–

herunder sårbare unge og ældre, personer med handicap og flygtninge og migranter.

Rådskonklusionsudkastet peger bl.a. på, at deltagelse i frivilligt arbejde styrker den en-

kelte borgers ressourcer og medborgerskab og dermed tilknytning til resten af samfundet.

Rådskonklusionsudkastet inviterer medlemsstaterne og Kommissionen til at udforske

mulighederne for at anvende frivilligt arbejde som middel til inklusion bl.a. gennem

udviklingen af den årlige Europæiske Sportsuge og andre transnationale initiativer un-

der Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond. Derudover inviterer rådskonklusionsud-

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 21

kastet idrætsbevægelsen til at overveje, hvordan de kan inkludere sårbare målgrupper i

breddeidræt og i små og store sportsbegivenheder.

Rådskonklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 22.-23. maj 2017.

2. Baggrund

Det maltesiske formandskab har som overordnet emne for dets formandskab vedrøren-

de området for sport valgt sport som platform for social inklusion gennem frivillighed og

præsenteret et udkast herom for sportsarbejdsgruppen. Udkastet til rådskonklusioner

har været drøftet på sportsarbejdsgruppens møder under maltesisk formandskab.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionsudkastet fremhæver, at medlemsstaterne på trods af finanskrisen har

fortsat kampen mod fattigdom og social eksklusion, hvor særligt etniske minoriteter,

personer med handicap, hjemløse, misbrugere, ensomme ældre og sårbare unge er mere

udsatte end flertallet. Aktuelt er flygtningekrisen i Europa en stor udfordring for med-

lemslandene. Sport er den største sociale og frivillige aktivitet i Europa og bringer i vidt

omfang folk med forskellige baggrunde sammen. Frivillighed gennem sport styrker so-

cial inklusion og bidrager til aktivt medborgerskab ved at give den frivillige kompeten-

cer, som den frivillige kan anvende i andre af livets facetter samt ved at skabe rum for

nye relationer med andre mennesker, som brænder for samme aktivitet og værdier.

Udkastet tager sit udgangspunkt i, at frivillighed gennem sport kan understøtte inter-

kulturelt, økonomisk og politisk samarbejde og forståelse mellem nationer og kulturer.

Rådskonklusionsudkastet anerkender, at værdier som frivillighed gennem sport kan

fremme f.eks. ligestilling, respekt for mangfoldighed og solidaritet mellem generationer,

som kan bringe mennesker sammen på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyntagen til nærheds-

princippet, er der i udkastet til rådskonklusioner en række anbefalinger til medlems-

staterne og Kommissionen.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at:



udforske og anerkende frivillighed gennem sport som platform for social inklu-

sion ved fx at støtte lokale (og regionale) myndigheders samarbejde med civil-

samfundet om indsatser for inklusion af sårbare målgrupper.

fremhæve frivillighed som værdifuldt uformelt uddannelseskoncept sammen

med idrætsorganisationer og civilsamfund

Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til at:

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 22



samle og udbrede viden om frivillighed og den effekt frivillighed gennem sport har

på social inklusion.

overveje at støtte transnationale initiativer med fokus på implementering af natio-

nale og internationale strategiske indsatser for social inklusion inden for EU finan-

sieringsprogrammer særligt Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres re-

spektive kompetenceområder til bl.a. at:



anerkende udviklingen af den årlige Europæiske Sportsuge, særligt gennem aktivi-

teter i udsatte (bolig)områder.

fremme brugen af

EU’s strukturfonde

og Samhørighedsfonden til at forbedre sociale

vilkår i idrætsforeninger særligt i udsatte (bolig)områder.

anbefale det europæiske solidaritetskorps til idrætsorganisationerne og opfordre

dem til at udbrede kendskabet, så unge mennesker får bedre adgang til tilbuddet.

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til bl.a. at:



overveje, hvordan de kan inkludere sårbare målgrupper i breddeidræt og i små og

store sportsbegivenheder.



samarbejde

med idrætsorganisationer og andre NGO’er om

at engagere og fastholde

frivillige



skabe læringsrum til at forbedre de sårbare frivilliges kompetencer og samtidig

fremme kompetenceudviklingen hos de frivillige, som er ansvarlige for indsatsen i

foreningerne/klubberne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådkonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 23

Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-

ske spørgsmål med frist den 27. april 2017. Høringen gav ikke anledning til bemærk-

ninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner. Overordnet har

der i sportsarbejdsgruppen været en principiel drøftelse af de særligt udvalgte mål-

grupper.

Danmark har noteret sig formandskabets emne om sport som platform for social inklu-

sion gennem frivillighed og har som væsentligste synspunkter til udkastet fremhævet,

at udkastet skal afspejle respekt for nærhedsprincippet og idrættens autonomi. I den

forbindelse har man fra dansk side tilkendegivet en tilbageholdenhed med at instru-

mentalisere, hvad idrætten skal bruges til, og forsøgt at præge udkastet i en retning,

hvor der kan skabes merværdi på europæisk plan.

Samlet set synes der overordnet at være taget højde for Danmarks forslag og synspunk-

ter.

10. Regeringens generelle holdning

Sport som platform for social inklusion gennem frivillighed er en relevant prioritet og

kan bakkes op fra et dansk idrætspolitisk synspunkt. Emnet harmonerer med rege-

ringsgrundlagets fokus på civilsamfundet og frivillighed, og regeringen støtter derfor op

om udkastet til konklusionerne.

Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan sær-

ligt med hensyn til erfaringsudveksling i brugen af social inklusion gennem frivillighed

i sport, hvor Danmark er blandt de fremmeste medlemsstater. Regeringen finder desu-

den, at konklusionerne indeholder et passende niveau af opfordringer og vejledning til

medlemsstaterne og Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rå-

det om EU-arbejdsplanen for sport (1. juli 2017-30. juni 2020)

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det maltesiske formandskab har fremlagt udkast til en resolution fra Rådet og rege-

ringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om en ny EU-arbejdsplan på sportsområdet for

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 24

perioden 1. juli 2017

–

30. juni 2020. I resolutionsudkastet foreslås tre tematiske priori-

tetsområder samt tilhørende aktiviteter på EU-niveau, der skal danne ramme om sam-

arbejde og koordinering på sportsområdet i henhold til den traktatgivne kompetence. Der

er tale om den tredje EU-arbejdsplan på sportsområdet siden sport med Lissabontrakta-

tens ikrafttrædelse blev en del af det formelle EU-samarbejde.

Rådsresolutionen forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur

og sport) den 22.-23. maj 2017.

2. Baggrund

I anerkendelse af at EU-kompetencen lægger op til styrket samarbejde på sportsområ-

det og som opfølgning på, at den anden EU-arbejdsplan for sport udløber medio 2017,

har det maltesiske formandskab taget initiativ til en ny EU-arbejdsplan på sportsområ-

det gældende for 1. juli 2017

–

30. juni 2020.

Udkastet til en resolution indeholdende en EU-arbejdsplan på sportsområdet skal ses i

lyset af den kompetence, som med Lissabontraktaten er givet EU på sportsområdet.

Af TEUF artikel 6 fremgår det, at EU på sportsområdet ”har kompetence til at gennem-

føre tiltag for at

understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag”. I arti-

kel 165 hedder det bl.a., at EU ”bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den

forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivil-

lighed, og

dens sociale og uddannende funktion”.

3. Formål og indhold

Forslaget om en tredje arbejdsplan har til formål inden for rammerne af den traktat-

givne kompetence at styrke EU-samarbejdet på sportsområdet ved at opstille tematiske

prioriteter og aktiviteter for medlemsstater, rådsformandskaber og Kommissionen.

Der lægges op til, at arbejdsplanen skal være styret af en række vejledende principper,

herunder at arbejdsplanen skal fremme samarbejde og koordinering blandt medlems-

stater og Kommissionen med henblik på, at politikken på EU-niveau skal tilføre mer-

værdi til sportsområdet og adressere grænseoverskridende udfordringer.

Udkastet tager sit udgangspunkt i, at arbejdsplanen skal være en fleksibel ramme, som

udover sine tre hovedprioriteter rettidigt kan tilpasses udviklingen på sportsområdet.

EU-arbejdsplanen kan revideres af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling

på EU-plan.

Midtvejsovervejelserne om EU-arbejdsplanen lægges op til at foregå i løbet af første

halvår af 2019.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 25

På baggrund af erfaringerne fra de første to EU-arbejdsplaner for sport foreslås det, at

der i arbejdsplansperioden fokuseres på tre tematiske prioritetsområder og en række

undertemaer:



Sportens integritet

–

navnlig antidoping, god forvaltningspraksis, kampen mod

matchfixing og beskyttelse af mindreårige samt idrættens særlige karakter.



Sportens økonomiske dimension

–

navnlig innovation i sport samt sport og det

digitale indre marked



Sport og samfund

–

navnlig sport og medier, sport og uddannelse, social inklusi-

on, sport og sundhed, sport og miljø og sportsdiplomati.

For hvert af de tre prioritetsområder og for hvert undertema har formandskabet i et

bilag til arbejdsplanen foreslået en række aktiviteter på EU-niveau, som medlemsstater

og Kommissionen kan fokusere på i den treårige periode. For så vidt angår strukturen,

indeholder forslaget en beskrivelse af de arbejdsmetoder, som skal danne grundlag for

arbejdet med de tematiske prioritetsområder og udmøntningen af konkrete aktiviteter

på EU-niveau. De forskellige aktiviteter vil hovedsageligt blive gennemført i nedsatte

ekspertgrupper, klyngemøder, formandskabskonferencer og -seminarer og uformelle

møder mellem sportsministre og -direktører samt kommissionsundersøgelser og konfe-

rencer. Det fastslås, at deltagelse i arbejdsgrupperne er frivillig.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en

senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Resolutionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 27. april 2017. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Resolutionsudkastet er derudover blevet sendt i bred høring i DGI, Danmarks Idræts-

forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Sport Event Danmark, Idrættens

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 26

Analyseinstitut (Play the Game), Lokale og Anlægsfonden, Antidoping Danmark og

ISCA med frist den 3. februar og 28. marts 2017.

DIF har opfordret til, at der sikres en resultatorienteret tilgang til emnerne i arbejds-

planen, at arbejdsplanen har den fornødne fleksibilitet til at kunne rumme nyopståede

emner, sikring af højt vidensniveau i arbejdsgrupper samt en begrænsning af observa-

tører i diverse ekspertgrupper. DIF har desuden foreslået indført en række emner, som

EU kunne adressere, herunder bl.a. i relation til ophavsret, konkurrenceret, og social

inklusion af flygtninge.

ISCA og Dansk Firmaidrætsforbund har opfordret til, at arbejdet inden for græsrods-

idræt/breddeidræt og frivillighed prioriteres, og ISCA har desuden advokeret for, at

idrættens positive kvaliteter fremhæves i den kommende arbejdsplan.

Idrættens Analyseinstitut (Play the Game) har opfordret til at EU adresserer bekæm-

pelse af kriminalitet inden for idrætten bredt, herunder bekæmpelse af korruption in-

den for idrætten.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at alle medlemsstater kan tilslutte sig arbejdsplanen. Det be-

mærkes dog, at Danmark støttet af en række lande har arbejdet for, at det i arbejdspla-

nen kommer til at indgå, at der skal være en politisk drøftelse af EU's tilslutning til

Europarådets konvention mod manipulation af idrætskonkurrencer i arbejdsplanen,

hvor

forhandlingerne har vist, at der pt. blokeres for EU’s

undertegnelse.

I forhandlingerne overvejes det, om arbejdsplanen skal udvides til også at omfatte 2.

halvdel af 2020 således at den flugter med andre programmer på sportsområdet, her-

under Erasmus+

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådsresolution, idet det skaber en

ramme for EU-samarbejdet på sportsområdet i henhold til den traktatfastsatte kompe-

tence, og idet de tematiske prioritetsområder, der fastlægges i resolutionsudkastet, er i

overensstemmelse med regeringens idrætspolitiske prioriteter. Særligt bekæmpelse af

doping og matchfixing samt fremme af god forvaltningspraksis flugter godt med danske

prioriteringer i EU-samarbejdet.

Regeringen finder dog ikke, at arbejdsplanen er ambitiøs nok på matchfixingområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg..

Ad 12. Sportsmediers rolle i fremme af social inklusion

KOM-dokument foreligger ikke

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 27

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse på rådsmødet om brug af sportsmedier

til fremme af social inklusion.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:

1. Hvordan kan sportsmedier inden for medlemsstaterne spille en rolle med henblik på

at fremme social inklusion og social integration?

2. Hvordan kan sportsmedieforetagender blive tilskyndet til at være mere socialt ansvar-

lige med henblik på at yde et positivt bidrag til udvikling af sporten?

Regeringen ventes at deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale erfaringer og

tilgange.

2. Baggrund

Punktet skal ses med baggrund i formandskabets fokus på sportens bidrag til fremme

af social inklusion jf. punktet om udkast til rådskonklusioner om sport som en platform

for social inklusion gennem frivillighed.

Formandskabet tager afsæt i mediernes stadig større rolle og betydning, herunder også

sportsmediers bidrag til at synliggøre og udbrede interessen for sport. På den baggrund

ønsker formandskabet at fremlægge eksempler på, hvordan sportsmedier vil kunne

bruges for at udbrede større kendskab til og fremme social inklusion

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at diskutere mulige eksempler på, hvordan sportsmedier

kan bidrage til at fremme social inklusion.

Formandskabet peger på følgende eksempler på mulige indsatsområder:



Udbredelse af de gode eksempler på social inklusion gennem sport, hvor sportsme-

dier f.eks. vil kunne bruges til at synliggøre og udbrede gode eksempler.



Brug af medier og medierettigheder med henblik på et inkluderende samfund, hvor

indtægter fra rettigheder f.eks. vil kunne blive givet tilbage til samfundet gennem

støtte til projekter om uddannelse, entreprenørskab, beskæftigelse mv.



Sociale medier inden for sportsområdet som en platform for social integration, hvor

de sociale mediers store popularitet kan bruges af sportsmedier til at formidle gode

eksempler på social inklusion.



Fremme af tværkulturelle gruppers oplevelser med sportsmedier, hvor sportsmedier

kan tilbyde besøg og formidle opgaver, som eleverne kan løse og på den måde frem-

me inklusion og fælles forståelse.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 28



Sportsmedier i partnerskab med skoler, hvor et partnerskab mellem sportsmedier

og skoler kan give eleverne mulighed for at lave indlæg, som kan vises i f.eks. trykte

medier.

Unge ”journalister” og

sportsmedier, hvor et partnerskab mellem medier og skoler

kan give mulighed for, at elever kan agere journalister og præsentere indhold i tv-

og radioprogrammer med multikulturelt indhold.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:

1. Hvordan kan sportsmedier inden for medlemsstaterne spille en rolle med henblik på

at fremme social inklusion og social integration?

2. Hvordan kan sportsmedieforetagender blive tilskyndet til at være mere socialt an-

svarlige med henblik på at yde et positivt bidrag til udvikling af sporten?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på råds-

mødet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål med frist den 5. maj 2017. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets ønske om en politisk drøftelse om sportsmediers mulige rolle til styr-

kelse af social inklusion på rådsmødet blev præsenteret på møde i Rådets sportsar-

bejdsgruppe den 27. april 2017.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017

Side 29

Alle lande forventes at bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har noteret sig formandskabets ønske om at drøfte sportsmediers bidrag til

styrkelse af social inklusion og vil deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale

erfaringer på området.

I Danmark benytter man generelt

ikke termen ”Sports media” (sportsmedier) i regule-

ringen eller lovgivningen, og det er desuden et grundlæggende princip, at pressen er fri,

og at staten dermed ikke blander sig i det redaktionelle indhold.

Derudover er støtten til idrættens indsatser for inklusion af udsatte målgrupper ikke

afhængig af indtægter fra tv-rettigheder, som gives som eksempel i diskussionsoplæg-

get. I stedet finansieres indsatserne typisk via Udlodningsmidler, kommunale midler (i

henhold til folkeoplysningsloven) og ved private fonde.

Det er regeringens opfattelse, at danske idrætsorganisationer og andre, som arbejder

med inklusion, fremhæver de gode eksempler på inklusionsindsatser gennem relevante

medier. Især de sociale medier giver gode muligheder for at skabe opmærksomhed om-

kring de inkluderende indsatser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg.