Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 162
Offentligt
1755849_0001.png
8. maj 2017
Samlenotat
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Kultur og sport
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemssta-
terne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markeds-
forhold
side 2
KOM (2016) 287
- Generel indstilling
9. Rådskonklusioner om en EU-strategisk tilgang til internationale kulturelle relationer
side 16
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
10. Rådskonklusioner om sport som en platform for social inklusion gennem frivillighed
side 20
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om EU-
arbejdsplanen for sport (1. juli 2017-30. juni 2020)
side 23
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
12. Sportsmediers rolle i fremme af social inklusion
side 26
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Dok nr. 16/03988-8
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0002.png
Side 2
Ad 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-
rektiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmel-
ser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning
af de ændrede markedsforhold
KOM (2016) 287
- Generel indstilling
Revideret notat. Ændringer markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Det maltesiske formandskab forventes på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og
sport) den 22.-23. maj 2017 at præsentere formandskabets kompromisforslag om Kom-
missionens forslag fra 25. maj 2016 til direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om
samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af
audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold med henblik på
at opnå en generel indstilling om forslaget. Kommissionens forslag er fremsat med
hjemmel i TEUF art. 53(1) om samordning af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed sam-
menholdt med art. 62 om fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen og er over-
sendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget har til formål at modernisere direktivet om audiovisuelle medietjenester
(AVMS-direktivet) i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og
ændringer i medieforbruget mhp. at skabe en fleksibel og fremtidssikret regulerings-
ramme uden at ændre ved AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre den frie
bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kul-
turel mangfoldighed og mediefrihed.
Regeringen støtter forslagets formål om at modernisere AVMS-direktivet til gavn for
mediesektoren og forbrugerne. Regeringen vurderer samtidig, at der er elementer i for-
slaget, som vil skulle konkretiseres nærmere. F.eks. bør det afklares, hvordan udvidelsen
af direktivets anvendelsesområde med videodelingsplatforme som YouTube vil skulle
afgrænses og fungere i praksis. Regeringen støtter forslaget om mere fleksible regler for
reklamer og anden kommerciel kommunikation, idet regeringen dog ikke kan støtte hyp-
pigere reklameafbrydelser af film og nyheder på tv. Regeringen kan ikke støtte forslaget
om indførelse af kvoter for europæisk indhold i on demand-udbyderes programkataloger.
Derudover finder regeringen, at spørgsmålet om tilgængelighed til audiovisuelle medie-
tjenester for personer med handicap bør behandles som led i revisionen af AVMS-
direktivet frem for Kommissionens tilgængelighedsdirektivforslag.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet der dog må
påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af en række af de
foreslåede regler. Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. De administrative konsekvenser for erhvervslivet ved
det oprindelige forslag er således vurderet til at være under 4 mio. kr. årligt.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0003.png
Side 3
Forslaget har i efteråret 2016 været behandlet i Rådets arbejdsgruppe vedr. audiovisuel-
le spørgsmål, hvor der bl.a. har været fokus på, hvordan flere af de foreslåede bestem-
melser tænkes gennemført i praksis. Det slovakiske formandskab præsenterede på råds-
mødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2016 en fremskridts-
rapport om Rådets behandling af forslaget. På rådsmødet tog alle lande fremskridtsrap-
porten til efterretning. Forhandlingerne om forslaget blev genoptaget i januar 2017 un-
der maltesisk formandskab. Det maltesiske formandskab præsenterede i den forbindelse
et første kompromisforslag af 19. december 2016, som var udarbejdet i fællesskab med
det tidligere slovakiske formandskab på baggrund af gennemgangen af Kommissionens
forslag i efteråret 2016. I kompromisforslaget blev bl.a. foreslået genindsat bestemmelser
om tilgængelighed til audiovisuelle medietjenester for personer med handicap, og forsla-
get vil på den baggrund kunne have øgede økonomiske konsekvenser for staten og er-
hvervslivet. Med udgangspunkt i kompromisforslaget har der efterfølgende været temati-
ske drøftelser med henblik på at bringe forhandlingerne videre. Formandskabet har i
forlængelse heraf på arbejdsgruppeniveau hastet et samlet kompromisforslag igennem
mhp. at opnå en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,
kultur og sport) den 22.-23. maj 2017. Flere lande, herunder Danmark, finder, at der er
væsentlige udeståender, som kan vanskeliggøre en vedtagelse af en generel indstilling på
rådsmødet. Udeståenderne er centreret omkring udvidelse af direktivets anvendelsesom-
råde til at omfatte videodelingsplatforme, herunder sociale medier, reglerne om jurisdik-
tion og samarbejdsprocedurer samt kvoter for andelen af europæisk indhold og finansiel-
le bidrag til europæiske produktioner.
2. Baggrund
Kommissionen har den 25. maj 2016 ved KOM(2016) 287 offentliggjort et forslag til
direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administra-
tive bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i be-
tragtning af de ændrede markedsforhold. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF
art. 53(1) om samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om
adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed sammenholdt med art.
62 om fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen og er oversendt til Rådet den
30. maj 2016 i dansk sprogversion. Forslaget skal behandles efter den almindelige lov-
givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), der har til formål at
sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere
samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed, indeholder en minimumsregule-
ring af traditionelt tv og on demand-tjenester. Direktivet hviler på følgende hovedele-
menter:
Hjemlandskontrol af udbydere af audiovisuelle tjenester (oprindelseslandsprincip-
pet)
Frihed til at modtage og retransmittere audiovisuelle medietjenester fra andre med-
lemsstater
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 4
Minimumsharmonisering af regler om blandt andet kommerciel kommunikation
(reklamer, sponsorering, produktplacering mv.), fremme af europæiske audiovisuel-
le produktioner og beskyttelse af mindreårige
Administrativt samarbejde mellem medlemsstater og deres reguleringsmyndighe-
der med henblik på at sikre direktivets anvendelse i praksis.
Baggrund for forslaget er, at det i Kommissionens strategi for et digitalt indre marked
af 6. maj 2015 (KOM(2015) 192) bl.a. indgår, at Kommissionen i foråret 2016 vil frem-
sætte forslag til revision af AVMS-direktivet i lyset af de markedsmæssige, forbrugs-
mæssige og teknologiske ændringer på det audiovisuelle område. I strategien anføres,
at fokusområder er direktivets anvendelsesområde samt karakteren af regelsættet gæl-
dende for både traditionelle tv-udbydere og udbydere af on demand-tjenester (særligt
om fremme af europæiske værker), beskyttelse af mindreårige og reklamereglerne.
Kommissionen gennemførte over sommeren 2015
som led i en
”REFIT”-evaluering
om
funktionaliteten af AVMS-direktivet og arbejdet med at fremlægge forslag til revision af
direktivet
– en bred offentlig høring om direktivet med titlen ”En
ramme for mediesek-
toren i det 21. århundrede”
med frist for svar den 30. september 2015 (”REFIT” er
Kommissionens program for bedre og mere effektiv regulering). Regeringen afgav den
30. september 2015 høringssvar til Kommissionen. Den overordnede konklusion i RE-
FIT-evalueringen er, at AVMS-direktivets formål stadigvæk er relevante. Desuden
konkluderes, at direktivets oprindelseslandsprincip fungerer efter hensigten. Samtidig
konkluderes, at der er forenklingspotentiale ift. bl.a. de procedurer, der understøtter
anvendelsen af oprindelseslandsprincippet, samt nogle af reglerne om kommerciel
kommunikation. Det konkluderes endvidere, at nogle af direktivets andre regler ikke
længere er egnet til at indfri direktivets formål.
3. Formål og indhold
Kommissionen oplyser, at forslaget har til formål at modernisere AVMS-direktivet i
lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og ændringer i medie-
forbruget. Der henvises i forslaget til den stigende konvergens mellem tv og tjenester
distribueret over internettet samt et stigende on-demand forbrug af audiovisuelt ind-
hold. Der henvises desuden til, at særligt yngre forbrugere tilgår videoer, herunder bru-
gerskabt indhold, på internettet, og til at traditionelle tv-udbydere udvider deres aktivi-
teter online, og at nye udbydere af audiovisuelt indhold via nettet som eksempelvis vi-
deo on-demand tjenester (eksempelvis Netflix) og videodelingsplatforme (eksempelvis
YouTube) bliver stærkere og konkurrerer om samme publikum. Samtidig henvises til,
at der i dag gælder forskellige regler og varierende forbrugerbeskyttelsesniveau for tra-
ditionelt tv, video on-demand tjenester og brugerskabt indhold. Hensigten med forslaget
er ifølge Kommissionen at skabe en moderniseret, fleksibel og fremtidssikret regule-
ringsramme uden at ændre ved AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre
den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt
fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0005.png
Side 5
Kommissionen oplyser, at forslaget supplerer eksisterende EU-regulering, herunder
særligt direktiv 2000/31/EU om e-handel, direktiv 2003/33/EU om reklame for tobaks-
varer og sponsorering til fordel for disse, direktiv 2005/29/EU om virksomheders urime-
lige handelspraksis og direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og sek-
suel udnyttelse af børn og børnepornografi. Desuden oplyser Kommissionen, at forslaget
ikke adresserer tilgængelighed for personer med handicap henset til, at Kommissionen i
december 2015 fremsatte forslag til horisontalt direktiv om tilgængelighedskrav til en
række produkter og tjenesteydelser, herunder audiovisuelle medietjenester (KOM(2015)
615).
Hovedelementer i direktivforslaget er følgende:
Oprindelseslandsprincippet mv. (artikel 2, 3 og 4)
Oprindelseslandsprincippet for udbydere af audiovisuelle medietjenester opretholdes
samtidig med, at der sker en forenkling af reglerne om hvilket land, der har jurisdikti-
on, samt forbedring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra oprindelseslandsprincip-
pet og for princippet om modtagefrihed.
Udvidelse af direktivets anvendelsesområde (artikel 28a og 28b)
Direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte tjenester med videodelingsplat-
forme såsom YouTube, som organiserer indhold, men ikke har et redaktionelt ansvar
for indholdet. Der foreslås en forpligtelse for medlemsstater til at sikre, at udbydere af
videodelingsplatforme, fortrinsvis gennem samregulering, indfører passende foranstalt-
ninger, der skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og beskytte alle borgere
mod tilskyndelse til had. Foranstaltninger omfatter brugerværktøjer til at anmelde og
mærke skadeligt indhold samt systemer til alders- og forældrekontrol. Kommissionen
oplyser, at forslaget er med respekt for bestemmelserne i e-handelsdirektivets art. 14 og
15. Der lægges op til en maksimumharmonisering på området, idet der dog vil være
adgang til at indføre strengere foranstaltninger ift. ulovligt indhold i overensstemmelse
med e-handelsdirektivet og direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel
udnyttelse af børn og børnepornografi. Desuden lægges op til, at e-handelsdirektivets
oprindelseslandssystem udvides til at omfatte udbydere af videodelingsplatforme, der
ikke er etableret i en medlemsstat, men har et moderselskab, et datterselskab eller
anden virksomhed med en sådan etablering.
Øget brug af selv- og samregulering
Der foreslås øget brug af selv- og samregulering samt evt. iværksættelse af EU-
adfærdskodeks/samregulering på en række områder.
Styrkelse af tilsynsmyndigheders uafhængighed
og ERGA’s rolle
(art. 30 og 30a)
Et revideret direktiv vil fortsat være baseret på minimumsharmonisering (med undta-
gelse af reguleringen af videodelingsplatforme som omtalt ovenfor). Der foreslås indført
regler om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovisuelle område
ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer, interessenter mv., samt indføjelse i
direktivet af den i 2014 nedsatte gruppe af europæiske tilsynsmyndigheder ”ERGA”
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0006.png
Side 6
mhp. rådgivning mv. af Kommissionen. ERGA foreslås som nye opgaver at afgive udta-
lelser efter anmodning fra Kommissionen om jurisdiktionsspørgsmål og adfærdskodek-
ser mv.
Tilgængelighedstjenester til personer med handicap
Direktivets nuværende regler om, at medlemsstater skal tilskynde medietjenesteudby-
dere til at sikre, at deres tjenester gradvis bliver tilgængelige for syns- og hørehæmme-
de, foreslås ophævet under henvisning til Kommissionens fremsatte forslag til horison-
talt tilgængelighedsdirektiv, hvor der foreslås strengere fælles tilgængelighedskrav for
bl.a. audiovisuelle medietjenester.
Beskyttelse af mindreårige (art. 6a og art. 12)
Der foreslås ens regler for beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt indhold for
traditionelt tv og on demand- tjenester. Ved forslaget øges beskyttelsesniveauet for
mindreårige ift. on demand-tjenester. Det mest skadelige indhold såsom umotiveret
vold og pornografi skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger såsom
kryptering og effektiv forældrekontrol. Samtidig opfordres til samregulering og evt. EU-
adfærdskodekser vedr. indholdsbeskrivelse af skadeligt indhold.
Fremme af europæisk indhold (art. 13)
Der foreslås en skærpelse af direktivets nuværende regler om, at on demand-tjenester
ved passende midler skal fremme produktion af og adgang til europæiske programmer
til, at tjenesterne skal sikre, at mindst 20 % af deres programkataloger udgøres af eu-
ropæisk indhold, og at dette indhold får en fremtrædende plads. Desuden foreslås, at
medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand tjenester i deres land
om at bidrage finansielt til europæiske produktioner samt under nærmere angivne be-
tingelser også leverandører etableret i en anden medlemsstat, der målretter deres virk-
somhed til den pågældende medlemsstat. Der er mulighed for undtagelse af kravene for
on demand-tjenester med lav omsætning eller lille målgruppe og for små virksomheder.
Kommerciel kommunikation (art. 9(2) og (4), 11, 20 og 23)
Det foreslås at give både tv-udbydere og on demand-tjenester mere fleksibilitet vedr.
produktplacering og sponsorering samt for tv mere fleksibilitet med hensyn til, hvornår
der kan vises reklamer. I forhold til sidstnævnte foreslås, at det samlede loft på 20 % af
sendetiden opretholdes mellem kl. 7-23, men i stedet for den nuværende regel om 12
minutter pr. time foreslås en regel, der tillader tv-stationerne frit at vælge, hvornår
reklamerne vises i løbet af dagen. Desuden foreslås adgang til hyppigere afbrydelser af
film og nyheder. På den anden side foreslås, at medlemsstater og Kommissionen skal
tilskynde til udvikling af selv- og samreguleringsadfærdskodeks vedr. underlødig au-
diovisuel kommerciel kommunikation i børneprogrammer om usunde fødevarer samt
vedr. alkoholiske drikkevarer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets Kulturudvalg forventes at afgive en betænkning om forslaget den
25. april 2017 med henblik på vedtagelse på et efterfølgende plenarmøde.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 7
I udkastet til Kulturudvalgets betænkning af 5. september 2016 fra rapportørerne Sa-
bine Verheyen og Petra Kammervert hilses Kommissionens forslag velkomment i lyset
af mediekonvergensen og ændringer i forbrugsmønstret. Der bør ifølge betænkningsud-
kastet sikres samme minimumsreguleringsramme ikke alene for traditionelt tv og on
demand-tjenester, men også for videodelingsplatforme og brugerskabte videoer, herun-
der vedrørende beskyttelse af mindreårige og kommerciel kommunikation. Der bør des-
uden bl.a. fortsat sikres et højt beskyttelsesniveau for mindreårige, idet tekniske værk-
tøjer dog ikke må føre til begrænsning til retten til kommunikation, og e-
handelsdirektivets art. 14 og 15, der bl.a. omhandler princippet om, at en tjenesteyder
fjerner ulovligt indhold, når tjenesteyderen får kendskab til sådant indhold, skal derfor
ifølge betænkningsudkastet finde anvendelse. Der kan endvidere ifølge udkastet ikke
støttes op om forslaget om totalharmonisering i form af sam- og selvregulering møntet
på videodelingsplatforme, idet formålet med direktivet er at etablere en minimums-
harmonisering, som gør det muligt for medlemsstaterne at indføre strengere regler. Der
gives videre i udkastet støtte til større fleksibilitet mht. reklameregler, idet bl.a. de
foreslåede regler om større frihed for tv-stationerne til at vælge, hvornår reklamer vises
i løbet af dagen, dog bør skærpes. Der gives derudover i udkastet støtte til forslaget om,
at on demand-tjenester skal fremme europæiske audiovisuelle værker i form af bl.a.
kvoter for europæisk indhold i deres programkataloger, idet der dog ønskes en højere
kvote på 30 %. Forslaget om at styrke
ERGA’s (European Regulatory Group for Audio-
visual Media Services) rolle får ikke støtte. For så vidt angår tilgængelighedskrav til
audiovisuelle medietjenester, lægges der i udkastet op til, at regler herom forbliver i
AVMS-direktivet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen henviser til,
at EU-dimensionen i forhold til det audiovisuelle marked løbende bliver større særligt i
lyset af online-stigningen og det forhold, at tv-kanaler bliver mere internationale.
Kommissionen finder, at forslaget både overholder nærheds- og proportionalitetsprin-
cippet ved generelt at opretholde en tilgang med minimumsharmonisering samt forbed-
ring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra oprindelseslandsprincippet og for prin-
cippet om modtagefrihed. Kommissionen finder, at medlemsstater herved vil kunne
tage hensyn til nationale forhold. Under hensyn til, at AMVS-direktivet indeholder en
minimumsharmonisering, finder Kommissionen, at de eksisterende regler alene kan
forenkles på EU-niveau. Med hensyn til den foreslåede udvidelse af direktivets anven-
delsesområde til at omfatte videodelingsplatforme vurderer Kommissionen, at EU-
handling sikrer sammenhæng med de tjenester, der allerede er omfattet af direktivet.
Desuden henviser Kommissionen til, at maksimumharmonisering på området forhin-
drer evt. fremtidig fragmentering som følge af nationale indgreb.
Regeringen finder, at den grænseoverskridende karakter af de audiovisuelle medietje-
nester og videodelingsplatforme gør en EU-regulering nødvendig for at kunne sikre de
værdier, der understøtter reguleringen af de audiovisuelle medietjenester og videode-
lingsplatforme, herunder mediepluralisme og mediefrihed, fremme af kulturel mangfol-
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0008.png
Side 8
dighed og beskyttelse af forbrugere, herunder mindreårige. Regeringen kan derfor på
det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nærheds-
princippet
6. Gældende dansk ret
AVMS-direktivet
er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, og tilhørende bekendtgørelser. Desuden fast-
lægger lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektro-
nisk handel (E-handelsloven), jf. lov nr. 227 af 22. april 2002, under hvilke betingelser
de danske myndigheder har mulighed for at begrænse den frie bevægelighed for infor-
mationssamfundstjenester, herunder audiovisuelle on-demand-tjenester. Medieansvars-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, fastlægger regler om ansvar for
mediernes indhold og handlemåde.
E-handelsloven indeholder desuden regler om tjenesteyderes ansvar for videreformid-
ling mv. ift. brugerleveret indhold på kommunikationsnet.
Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF)
er gennemført i dansk ret ved
markedsføringsloven, lov nr. 1547 af 20. december 2006. Direktivet, der er et totalhar-
moniseringsdirektiv, fastsætter fælles EU-regler for at beskytte forbrugerne mod, at
erhvervsdrivende anvender urimelige markedsføringsmetoder, herunder vildledende og
aggressiv handelspraksis.
Direktivet gælder kun for virksomheders urimelige handelspraksis over for forbruger-
ne. Direktivet har endvidere kun til formål at harmonisere medlemsstaternes bestem-
melser om urimelig handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske interesser.
Dette betyder, at medlemsstaterne fortsat kan opretholde regler, der varetager andre
formål, herunder smag, anstændighed og andre almene samfundsinteresser.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt kort-
lagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed. For så vidt angår e-handelsloven følger det af forslaget, at bestemmelserne
om internetmellemmænds (online platforme) ansvar i det bagvedliggende e-
handelsdirektiv ikke påtænkes ændret.
Økonomiske konsekvenser
Det vurderes ikke, at en vedtagelse af forslaget vil have væsentlige statsfinansielle kon-
sekvenser. Der må dog påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med bl.a. admi-
nistrationen af de foreslåede regler om videodelingsplatforme, øgede krav til indberet-
ning og etablering af kodeks, som i givet fald vil skulle afholdes inden for Kulturmini-
steriets ramme.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0009.png
Side 9
Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser. De administrative konsekvenser for erhvervslivet ved det foreliggen-
de forslag er således vurderet til at være under 4 mio. kr. årligt.
Det bemærkes dog, at bestemmelser om tilgængelighedskrav til audiovisuelle medietje-
nester under forhandlingerne er blevet foreslået genindsat i forslaget, og at forslaget
derfor i sidste ende vil kunne medføre øgede økonomiske konsekvenser for staten og
erhvervslivet.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål
med frist den 14. juni 2016. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Forslaget har endvidere været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske
spørgsmål med frist den 1. november 2016. Høringen gav ikke anledning til bemærk-
ninger. Forslaget har endvidere været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpo-
litiske spørgsmål med frist den 20. marts 2017. Høringen gav ikke anledning til be-
mærkninger.
Forslaget endvidere blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske
spørgsmål med frist den 27. april 2017. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Forslaget har derudover været udsendt i almindelig høring til berørte interessenter med
høringsfrist den 15. august 2016.
Forslaget har således været sendt i høring hos A2012, Advokatrådet, Aller Media A/S,
Alkohol og Samfund, Altibox Danmark A/S, ANR, Basepoint Media A/S, Bauer Media,
Berlingske Media, BFE, Bonnier Publications A/S, Borch Teknik, BOSAM, Boxer TV,
Brancheforum Digitale Medier c/o BFE, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Canal Digital
Danmark A/S, CopenhagenFM, Copenhagen Bombay, Copydan, Dagbladet Børsen,
Dansk Annoncørforening (DAF), Dansk Bibliotekscenter A/S, Dansk Blindesamfund,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Internet Forum (DIFO), Dansk
IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Student Tv Forening, Danske Advokater, Danske
Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Medier, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Dantoto Racing Live, Datatilsy-
net, Den Danske Dommerforening, Den Kristne Producentkomité, Det Centrale Handi-
capråd, Det ny Kanal 1, DI Digital, DIGI-TV A/S, DILEM (Danske Idebaserede Lokale
Elektroniske Medier), Dk4, DK Hostmaster, Dommerfuldmægtigforeningen, DR, Eg-
mont International Holding A/S, Erhvervsstyrelsen - letbyrder, Forbrugerombudsman-
den, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen for Dansk Internet-
handel (FDHI), Foreningen Radio Hirtshals - Skaga FM, FTVS - Fællesrådet for tvsen-
desamvirker i Danmark, Globus Guld, Gold FM ApS, GRAMEX, Herning Folkeblad,
HI3G, Højderyggens Lokalradio/Højderyggens Weekendradio, Højesteret, Høreforenin-
gen, IT-Branchen, ITEK - Dansk Industri, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier P/S,
Jyske Bank, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kanal Plus Nordsjælland, KODA, Kommu-
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0010.png
Side 10
nernes Landsforening (KL), Kreativitet & Kommunikation, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen for beskikkede advokater, Limfjord Plus, Medierådet for Børn og Un-
ge, MetroXpress A/S, MTG TV A/S, Nordiskfilm, Nationalt Cybercrime Center (NCR),
Nordisk Film A/S, Ophavsretligt Forum, Penton, Philip Morris A/S, Pop FM, Producent-
foreningen, Radio 100FM (Kolding m.fl.), Radio 24Syv, Skala FM, Radio ABC, Radio
Alfa, Radio Als, Radio AURA, Radio Ballerup, Radio Charlie, Radio Diablo/Radio ALFA
Sydfyn, Radio Favorit FM (tidl. Guld FM), Radio Favrskov, Radio Globus,Radio go!FM,
Radio Holstebro, Radio Horsens, Radio Horsens Classic, Radio Ink, Radio Klitholm,
Radio Køge, Radio Limfjord, Radio Luna, Radio M, Radio Mojn/Radio 100FM, Radio
Nord, Radio- og tv-nævnet, Radio Silkeborg, Radio SLR, Radio Soft, Radio Solskin, Ra-
dio SydhavsØerne, Radio Viborg, Radio VLR Fredericia, RadioMedia, Retspolitisk for-
ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Ringkøbing Guld FM,
Samarbejdsforum for Danske Lytter og Seer organisationer, Sammenslutningen af loka-
le radio- og tv-stationer, Samrådet for Ophavsret, SBS TV A/S, SBS-Net, Sendesamvir-
ket i København, Skagen Nærradio, Skala FM, Solo FM, Stofa A/S, Sø- og Handelsret-
ten, TDC / YouSee, Teleklagenævnet, Telenor, Telia Danmark, Teracom (Broadcast
Service Danmark A/S), Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, 3, TV 2/Bornholm, TV
2/DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV 3
A/S, TV MIDTVEST, TV SYD, UBOD, Vestkyst FM, Viasat, Viborg Favorit FM, VLR
(Kolding) og WAOO.
Hovedsynspunkter i de modtagne høringssvar vedrørende direktivforslagets hovedele-
menter kan opsummeres som følger:
Oprindelseslandsprincippet
Medierådet for Børn og Unge er positivt stemt over for en forenkling af oprindelses-
landsprincippet. DFI ønsker at bibeholde oprindelseslandsprincippet, såfremt det hånd-
teres på en fleksibel måde, der tillader lige vilkår for aktørerne og fortsat produktion af
national, europæisk indhold i medlemslandene. Samrådet for Ophavsret finder, at op-
rindelseslandsprincippet er uhensigtsmæssigt og skadeligt for forbrugere og rettigheds-
havere, fordi det bl.a. ikke tager hensyn til forholdene i modtagerlandet. TV 2 DAN-
MARK A/S finder, at direktivets jurisdiktions-bestemmelser skal udformes, så de for-
holder sig til indholdet af tjenesterne.
Udvidelse af direktivets anvendelsesområde
DR og Boxer TV A/S støtter en revision af direktivet i lyset af bl.a. fremkomsten af nye
internationale audiovisuelle tjenester på nettet. DFI, Boxer, TDC og Samrådet for Op-
havsret bifalder udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte video-
delingstjenester som YouTube ift. beskyttelse af mindreårige og beskyttelse mod opfor-
dringer til had. DFI, TDC og Radio- og tv-nævnet understreger, at der i den forbindelse
bør kunne tages hensyn til særlige danske forhold, herunder kulturelle forhold. Boxer
og Samrådet for Ophavsret anser det for positivt, at e-handelsdirektivets oprindelses-
landssystem udvides til at omfatte udbydere af videodelingsplatforme, der ikke er etab-
leret i en medlemsstat, men har et moderselskab, et datterselskab eller anden virksom-
hed med en sådan etablering. Radio- og tv-nævnet ser mulige vanskeligheder ved en
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0011.png
Side 11
konkret anvendelse og fortolkning af den foreslåede definition af videodelingsplatforme
og jurisdiktionsbestemmelserne herom.
Øget brug af selv- og samregulering
TDC bifalder fremme af selvregulering for at sikre fleksibilitet også i forhold til et gi-
vent nationalt marked, eksempelvis ift. beskyttelse af mindreårige. Medierådet for Børn
og Unge støtter op omkring udvikling af kodeks for børnebeskyttelse.
Styrkelse af tilsynsmyndigheders uafhængighed og ERGA’s rolle
mm.
Radio- og tv-nævnet finder, at nogle af de foreslåede opgaver for medlemsstaternes til-
synsmyndigheder skal begrænses til et hensigtsmæssigt og håndterbart niveau, herun-
der de udvidede krav til indberetning om tjenester under medlemslandenes jurisdikti-
on, de udvidede opgaver for ERGA og krav til fremme af samregulering og detaljerings-
graden af reglerne herom. Tilsvarende finder nævnet, at de foreslåede detaljerede regler
om tilsynsmyndigheders uafhængighed er for vidtgående. Danske Medier stiller sig
uforstående over for forslaget om medlemsstaternes indberetning om medietjenesteud-
bydere under deres jurisdiktion og tager afstand fra evt. krav om registrering eller lig-
nende af udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester.
Tilgængelighedstjenester til personer med handicap
TDC, DR og Danske Handicaporganisationer finder, at audiovisuelle medietjenesters
tilgængelighedstjenester skal behandles i regi af AVMS-direktivets sektorspecifikke
reguleringsramme frem for i Kommissionens fremsatte forslag til horisontalt tilgænge-
lighedsdirektiv. DR henviser bl.a. til, at et sektorspecifikt redskab øger forudsætnin-
gerne for at skabe bedre og fokuserede løsninger til brugere med et handicap, og TDC
henviser bl.a. til diversiteten af udbuddet af audiovisuelle medietjenester. Danske Han-
dicaporganisationer finder, at en ophævelse af AVMS-direktivets art. 7 vil være et stort
tilbageskridt på tilgængelighedsområdet.
Beskyttelse af mindreårige
Medierådet og Boxer støtter, at der for traditionelt tv og on demand-tjenester foreslås
samme reguleringsramme for beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt indhold.
Medierådet, DFI, DR og Radio- og tv-nævnet finder, at medlemslandene fortsat skal
have mulighed for at indføre egne nationale regler ift. den konkrete udformning af be-
skyttelsen af mindreårige henset til kulturelle forhold i de enkelte lande
herunder ift.
genstanden for beskyttelsen samt de tekniske beskyttelses-mekanismer, der skal an-
vendes. Medierådet er ift. forslagets art. 6a skeptisk over for anvendelsen af deskripto-
rer på netbaserede tjenester
både i henseende til udbredelsespotentialet blandt tjene-
sterne og i forhold til gennemslagskraften hos forbrugerne. Medierådet er tilhænger af
udvikling af kodeks for børnebeskyttelse. I forhold til forslagets art. 12 bør der ifølge
Medierådet også peges på andre muligheder end tekniske metoder for afskærmning af
børn og unge fra potentielt skadeligt indhold, herunder evt. modeller for vejledende
aldersangivelse for udvalgte indholdsformater (f.eks. film og tv-serier). Danske Medier
finder det bekymrende, at forslaget ikke indeholder
en kvalificering af begrebet ”skade-
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0012.png
Side 12
ligt indhold” og lægger vægt på, at valg af tekniske beskyttelsesforanstaltninger er pro-
portionale og ikke indebærer urimeligt byrdefulde krav til de erhvervsdrivende.
Fremme af europæisk indhold
Boxer støtter ethvert initiativ, som sikrer, at dansk og europæisk indhold får styrket
konkurrencevilkårene i forhold til de amerikanske udbydere og tjenester. DFI og Sam-
rådet for Ophavsret støtter forslaget om, at on demand-tjenester skal sikre, at mindst
20% af deres programkataloger udgøres af europæisk indhold
om end Samrådet for
Ophavsret finder, at andelen bør være højere henset til andelen for flow-tv
–,
og støtter
forslaget om, at dette indhold får en fremtrædende plads. DFI finder, at sammensæt-
ningen af de 20% og den
konkrete betydning af ”fremtrædende placering” bør specifice-
res. Danske Medier og Retspolitisk forening stiller sig imod forslaget, som man finder
strider mod udgivernes frie redigeringsret som beskyttet af retten til ytrings- og infor-
mationsfrihed. TDC finder som udgangspunkt, at man skal undgå indholdskvoter, som
man finder er markedsforstyrrende og en uhensigtsmæssig indblanding i de enkelte
udbyderes ret til at tilrettelægge udbud. Et 20%-krav vil ifølge TDC i praksis ikke være
vanskeligt at overholde for danske udbydere. DR kan støtte et 20%-krav, idet et sådant
dog bør være generelt og ikke være placeret på kanalniveau henset til den redaktionelle
frihed. DR finder det vigtigt, at europæisk indhold fremhæves, men at dette ikke bør
være undergivet EU-regulering henset til mediernes redaktionelle frihed til selv at be-
stemme placering af indhold. DFI støtter forslaget om, at medlemsstater vil kunne an-
mode leverandører af on-demand tjenester i deres land om at bidrage finansielt til eu-
ropæiske produktioner, mens Danske Medier og TDC er imod forslaget. DFI støtter
desuden forslaget om, at medlemsstater vil kunne anmode om finansielt bidrag fra leve-
randører etableret i en anden medlemsstat, der målretter deres virksomhed til den på-
gældende medlemsstat, mens TDC stiller sig imod forslaget.
Kommerciel kommunikation
Radio- og tv-nævnet ser mulige vanskeligheder ved en konkret anvendelse og fortolk-
ning af de foreslåede nye begreber og afgrænsninger vedr. reklame, sponsorering og
produktplacering. Boxer finder, at adgang for tv-udbydere til øget fleksibilitet vedrø-
rende produktplacering og sponsorering og udvidet adgang for tv for visning af rekla-
mer vil bidrage til at mindske forskellen på konkurrencevilkårene. DR og TV 2 DAN-
MARK A/S støtter forslaget om i art. 10, stk. 1, litra b) at ophæve formuleringen om
særlig reklameomtale af sponsorerede varer eller tjenesteydelser. TV 2 DANMARK A/S
tilslutter sig desuden de foreslåede ændringer i art. 23 om den daglige reklamesendetid,
som TV 2 anser som en nødvendig liberalisering i lyset af de konkurrencemæssige ud-
fordringer tv-selskaberne står overfor på det audiovisuelle mediemarked. TV 2 har ef-
terfølgende oplyst, at en liberalisering af reklamereglerne som foreslået ikke er af afgø-
rende betydning for TV 2. Danske Medier støtter, at forslagene om øget fleksibilitet
vedr. produktplacering og sponsorering gælder for alle audiovisuelle medietjenester.
Danske Medier finder det problematisk, at der indgår forslag om forbud mod produkt-
placering i ”programmer, som ses af mange børn” i stedet for i ”børneprogrammer”.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0013.png
Side 13
Forslaget har i efteråret 2016 været behandlet i Rådets arbejdsgruppe vedr. audiovisu-
elle spørgsmål. Drøftelserne har været præget af talrige afklarende spørgsmål fra med-
lemsstaterne med fokus på, hvordan flere af de foreslåede bestemmelser tænkes gen-
nemført i praksis. Kommissionen har ikke i alle tilfælde kunnet give klare svar, men
har henvist til, at implementering af forslaget hører under medlemsstaternes ansvar.
Grundlæggende har drøftelserne centreret sig om på den ene side at fremme konkur-
renceevnen og indtjeningsevnen for udbydere af audiovisuelle medietjenester og på den
anden side at beskytte forbrugerne, herunder mindreårige, samt fremme den kulturelle
mangfoldighed i Europa.
I efterårets forhandlinger har der tegnet sig en gruppe af lande, der ønsker mere libera-
lisering på området, en anden gruppe, der ikke ønsker store ændringer i forhold til det
nugældende direktiv, og en tredje gruppe af lande, som kun støtter dele af Kommissio-
nens forslag. Landenes ønsker går på tværs af grupperne. Det kan enten være om f.eks.
fremme af europæisk indhold, og/eller udvidelse af anvendelsesområdet og/eller beskyt-
telse af mindreårige. Forslaget om at lade tilgængelighedstjenester udgå fra AVMS-
direktivet til fordel for en horisontal regulering af tilgængelighed og forslaget om at
regulere ERGA’s (European Regulators Group for Audiovisual Media Services) rolle
yderligere har meget begrænset opbakning fra de fleste medlemsstater.
Forhandlingerne om forslaget blev genoptaget i januar 2017 under maltesisk
formandskab. Det maltesiske formandskab præsenterede i den forbindelse et
arbejdsdokument af 19. december 2016 med et første kompromisforslag, som var
udarbejdet i fællesskab med det tidligere slovakiske formandskab. Kompromisforslaget
blev udarbejdet på baggrund af en gennemgang af Kommissionens forslag i efteråret
2016.
I kompromisforslaget er reguleringen af tilgængelighed til audiovisuelle medietjenester
for personer med handicap genindsat i AVMS-direktivet, idet der dog lægges op til en
mere ambitiøs regulering end i det gældende direktiv. F.eks. foreslås det, at medlems-
staterne forpligtes til at sikre, at udbydere af audiovisuelle medietjenester sikrer større
tilgængelighed til tjenesterne, hvor det nuværende direktiv alene opfordrer medlems-
staterne hertil. Der er herudover i kompromisforslaget bl.a. indsat forslag om yderligere
udvidelse af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte tjenester med en væsent-
lig andel af audiovisuelt indhold samt forslag om også at regulere kommerciel kommu-
nikation på videodelingsplatforme. Enten gennem almindelig lovgivning eller samregu-
lering med branchen. Desuden er der indsat forslag om, at medlemsstaterne vil kunne
anmode alle leverandører af audiovisuelle medietjenester i deres lande
og således ikke
kun af on-demand tjenester
om at bidrage finansielt til europæiske produktioner samt
under nærmere angivne betingelser også leverandører etableret i en anden medlems-
stat, der målretter deres virksomhed til den pågældende medlemsstat.
Med udgangspunkt i kompromisforslaget har der efterfølgende været drøftelser om for-
skellige temaer i direktivet med henblik på at bringe forhandlingerne videre. Formand-
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0014.png
Side 14
skabet har i forlængelse heraf på arbejdsgruppeniveau udarbejdet et samlet kompro-
misforslag mhp. at opnå en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017. Flere lande, herunder Danmark, finder,
at der er væsentlige udeståender, som kan vanskeliggøre en vedtagelse af en generel
indstilling på rådsmødet. Udeståenderne er centreret omkring udvidelse af direktivets
anvendelsesområde til at omfatte videodelingsplatforme, herunder sociale medier, reg-
lerne om jurisdiktion og samarbejdsprocedurer samt kvoter for andelen af europæisk
indhold og finansielle bidrag til europæiske produktioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked
til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale indre mar-
ked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence,
og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse
med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen støtter forslagets formål om at modernisere AVMS-direktivet i lyset af den
teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og ændringer i medieforbruget
mhp. at skabe en fleksibel, forenklet og fremtidssikret regulering under hensyntagen til
mediesektorens konkurrenceevne. Samtidig støtter regeringen, at en regulering baseres
på AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre den frie bevægelighed af au-
diovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere, herunder mindreårige, samt
fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed. Regeringen lægger i den forbindelse
vægt på, at beskyttelsen af borgerne sammenholdes med hensynene til ytrings- og in-
formationsfrihed.
Samtidig vurderer regeringen, at der er elementer i forslaget, som fortsat vil skulle
konkretiseres nærmere, da de stadig giver anledning til betænkeligheder.
Regeringen finder det fortsat uklart beskrevet i forslaget, hvordan udvidelsen af direk-
tivets anvendelsesområde til også at omfatte udbydere af videodelingsplatforme vil
skulle afgrænses og fungere i praksis. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at
eventuelle nye krav til udbydernes håndtering af skadeligt indhold og tilskyndelser til
had skal være fleksible, afbalancerede og proportionale for at undgå, at kravene opstil-
ler unødige barrierer for innovation og vækst i den digitale økonomi. Regeringen kan
her støtte, at mulighederne for frivillige aftaler afsøges. Dermed kan man være med til
at sikre, at reguleringen ikke baseres på forældede forretningsmodeller, men derimod
tager højde for udviklingen af nye forretningsmodeller i et dynamisk marked. I det om-
fang, der vil blive foreslået regulering af kommerciel kommunikation på videodelings-
platforme eller forslag til anden ny regulering på området, vil regeringen arbejde for, at
reglerne bliver fleksible, afbalancerede og proportionale.
Regeringen stiller sig under hensyn til mediesektorens konkurrenceevne positiv over for
de foreslåede regler om at give tv-udbydere og on demand-tjenester mere fleksibilitet
vedr. produktplacering og sponsorering samt for tv mere fleksibilitet med hensyn til,
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 15
hvornår der kan vises reklamer (daglige reklamesendetid). Regeringen kan derimod ud
fra forbrugerbeskyttelseshensyn ikke støtte forslaget om hyppigere afbrydelser af film
og nyheder (reklamebreaks).
Regeringen lægger vægt på, at der ved en revision af AVMS-direktivet fortsat holdes
fokus på at fremme kulturel og sproglig diversitet i Europa ved udbredelse af europæisk
audiovisuelt indhold. Det har i praksis vist sig, at de nuværende kvoter for andelen af
europæisk indhold i tv ikke har haft nogen mærkbar effekt på grænseoverskridende
udbredelse af europæisk audiovisuelt indhold. Regeringen finder, at indholdskvoter er
markedsforstyrrende og en uhensigtsmæssig indblanding i de enkelte udbyderes ret til
at tilrettelægge et udbud. Regeringen finder, at der bør søges andre løsninger, som kan
fremme den europæiske film og tv-produktion
eksempelvis via samarbejde og co-
produktioner på tværs af de europæiske grænser og med hjælp fra moderne sprogtek-
nik, som kan sikre, at værker på forskellige sprog kan nå ud i hele Europa. Offentlig
finansiering af public service-indhold af distinkt og høj kvalitet er også en mulig løs-
ning. En anden er støtte til blandt andet distribution gennem EU-støtteprogrammet Et
Kreativt Europa. Regeringen vil derfor lægge afgørende vægt på, at der ikke indføres
krav om kvoter for andelen af europæisk indhold i on demand-udbyderes programkata-
log. Skulle forhandlingerne munde ud i, at der indføres sådanne kvoter, vil regeringen
stemme imod direktivforslaget.
Regeringen stiller sig, ikke mindst i en dansk sammenhæng, skeptisk over for forslaget
om, at medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand tjenester om at
bidrage finansielt til europæiske produktioner mv.
og som ifølge første forslag til
kompromisforslag er foreslået udvidet til at gælde alle udbydere af audiovisuelle medie-
tjenester, dvs. også udbydere af traditionelt tv. Medlemsstater, der ønsker at gennemfø-
re sådanne regler vil allerede uden forslaget kunne gennemføre sådan regulering, og det
synes derfor unødvendigt med sådan regulering, der også skal ses i sammenhæng med
regeringens skatte- og byrdestop.
Regeringen finder, at der ved fastlæggelse af en reguleringsramme for beskyttelse af
mindreårige skal lægges vægt på den positive vekselvirkning mellem læring og kompe-
tenceudvikling af børn og unge på den ene side og beskyttelse, opmærksomhedsskaben-
de tiltag, vejledning og dialog med indholdsudbydere og operatører på den anden side.
I forhold til forslaget om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovi-
suelle område ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer, interessenter mv.,
finder regeringen, at forslagets detaljeringsgrad ikke står mål med det tilstræbte for-
mål.
Herudover finder regeringen, at spørgsmålet om tilgængelighed til audiovisuelle medie-
tjenester for personer med handicap bør behandles som led i revisionen af AVMS-
direktivet fremfor Kommissionens tilgængelighedsdirektivforslag (forslag om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår
tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser, KOM (2015) 0615). Behandlingen
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0016.png
Side 16
af spørgsmålet i AVMS-direktivet vil gøre det muligt at tage udgangspunkt i de sektor-
specifikke problemstillinger og hensyn, der gælder for det audiovisuelle område. Det
vurderes, at de audiovisuelle medietjenesters store samfundsmæssige, demokratiske,
uddannelsesmæssige og kulturelle betydning gør en specifik regulering af disse tjene-
ster berettiget. Regeringen støtter en målsætning om at skabe bedre adgang til audiovi-
suelle medietjenester for personer med et handicap. Regeringen finder, at der ved en
regulering af området skal tages højde for sproglige, kulturelle og markedsmæssige
forskelle blandt medlemsstaterne, og lægger vægt på, at de nationale omkostninger,
herunder erhvervslivets omkostninger, skal stå mål med fordelen ved en EU-regulering.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 31. marts
2017 til forhandlingsoplæg. Med henblik på mødet har samlenotat af 20. marts 2017
været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2017.
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 18. no-
vember 2016. Med henblik på mødet har samlenotat af 2. november 2016 været frem-
sendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2016 forud for det slovakiske for-
mandskabs præsentation af fremskridtsrapport om Rådets behandling af forslaget på
rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2016.
Grund- og nærhedsnotat af 27. juni 2016 om forslaget har været fremsendt til Folketin-
gets Europaudvalg den 28. juni 2016.
Revideret grund- og nærhedsnotat af 13. september 2016 om forslaget har været frem-
sendt til Folketingets Europaudvalg den 13. september 2016.
Derudover har grund-
og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på
en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” fra april
2013 været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret
grund- og nærhedsnotat om grønbogen samt den daværende regerings høringssvar til
Kommissionen har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.
Regeringens høringssvar til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens
”høring
om direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester
en ramme for mediesektoren
i det 21. århundrede”
har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober
2015.
Ad 9. Rådskonklusioner om en EU-strategisk tilgang til internationale kultu-
relle relationer
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 17
1. Resumé
Det maltesiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner, der lægger op til
at fremme en EU-strategisk tilgang til internationale kulturelle relationer med inddra-
gelse af forskellige relevante politikområder.
Udkastet tager udgangspunkt i, at kultur kan spille en vigtig rolle i forhold til internati-
onale relationer, og det foreslås, at en Gruppe af Formandskabets Venner bestående af
repræsentanter for relevante politikområder nedsættes midlertidigt med det formål at
drøfte og fremme en tværfaglig tilgang til internationale kulturelle forbindelser.
Konkret lægges der op til, at gruppen identificerer, hvornår det kunne være relevant med
fælles indsatser inden for kultursamarbejde med tredjelande, og hvilke strategiske prin-
cipper, målsætninger og prioriteter, der bør gælde. Gruppen foreslås nedsat i en periode
på et år med mulighed for at revidere gruppens opgavebeskrivelse, hvis det viser sig nød-
vendigt.
Regeringen ser positivt på forslaget om at arbejde på tværs af sektorer for at afsøge mu-
lighederne for en fælles EU-strategisk tilgang til kultur i eksterne relationer, når dette
sker på en strategisk og operativ måde. Regeringen kan i den forbindelse støtte udkastet
til rådskonklusioner, der tager højde for at respektere nærhedsprincippet og hensynet til
kunstens og kulturens integritet og autonomi. Regeringen stiller sig tvivlende over for
nødvendigheden af at oprette en ny arbejdsgruppe, idet eksisterende fora vil kunne benyt-
tes til formålet. Regeringen har samtidig noteret sig, at gruppen foreslås nedsat midler-
tidigt for en kort periode og kan derfor tilslutte sig rådskonklusionsudkastet.
Rådskonklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,
kultur og sport) den 22.-23. maj 2017.
2. Baggrund
EU-Kommissionen og Den Høje Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerheds-
politik offentliggjorde i juni 2016 en fælles meddelelse om en EU-strategi for internati-
onale kulturelle forbindelser. Meddelelsen tager udgangspunkt
i, at EU’s kulturelle
samarbejde med partnerskabslande (bl.a. som led i EU’s naboskabspolitik) skal styrkes
i forhold til tre aspekter:
1. social og økonomisk udvikling;
2. interkulturel dialog og fredsskabelse;
3. samarbejde om kulturarv, hvor Kommissionen bl.a. ventes at fremsætte ny lovgiv-
ning for at modvirke salg af kulturvarer som led i terrorfinansiering.
Meddelelsen blev drøftet af medlemslandene på rådsmødet i november 2016, hvor der
blev givet opbakning til at arbejde videre med at fremme en strategisk tilgang til kultur
i EU’s forbindelser med omverdenen. Fra dansk side deltog man i drøftelsen med ud-
gangspunkt i danske erfaringer om strategisk samarbejde om Danmarks internationale
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 18
kulturudveksling. Det blev understreget, at kulturpolitik og udenrigspolitik er med-
lemsstatskompetence, men at et strategisk samarbejde kan overvejes, hvor det giver
mening.
3. Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner understreger, at en EU strategisk tilgang til internatio-
nale kulturelle forbindelser bør omfatte relevante politikområder og tage hensyn til den
fælles meddelelse af 8. juni 2016. En tilgang bør også være i overensstemmelse med
UNESCO-konventionen 2005 om beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformers
mangfoldighed samt FN’s 2030 dagsorden for bæredygtig
udvikling.
Det foreslås, at en sådan tilgang bør bygge på en bottom-up tilgang og respektere kul-
tursektorens uafhængighed. Tilgangen bør endvidere styrke kunstneres integritet og
ytringsfrihed og fremme kontakt mellem kunstnere, kulturaktører og civilsamfundet.
Tilgangen bør samtidig fremme kulturel mangfoldighed inden for EU.
Til brug for det videre arbejde foreslås det, at der oprettes en
Gruppe af Formandska-
bets Venner
dvs. en
midlertidig
rådsarbejdsgruppe (med en nærmere defineret opga-
vebeskrivelse), der samler repræsentanter for forskellige relevante områder, som kan
være kultur, udenrigspolitik, uddannelse, udvikling mv. med det formål at drøfte og
fremme en tværfaglig tilgang til kultur i EU’s eksterne relationer.
Konkret lægges der op til, at gruppen identificerer, hvornår det kunne være relevant
med fælles indsatser inden for kultursamarbejde med tredjelande, og hvilke strategiske
principper, målsætninger og prioriteter, der bør gælde. Gruppen foreslås nedsat en i
periode på et år med mulighed for at revidere gruppens opgavebeskrivelse, hvis det
viser sig nødvendigt.
I udkastet opfordres medlemsstaterne derudover bl.a. at fremme samarbejdet om inter-
nationale kulturelle relationer på tværs af ministerier, med lokale myndigheder og med
interessenter.
Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste opfordres bl.a. til at prioritere initiati-
ver inden for internationale kulturelle relationer gennem bl.a. EU-programmer, mens
alle parter bl.a. opfordres til at udveksle bedste praksis mht. kulturinitiativer i tredje-
lande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0019.png
Side 19
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådkonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser
og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
I forbindelse med arbejdet i den foreslåede
Gruppe af Formandskabets Venner
vil der på
linje med øvrige rådsarbejdsgrupper være udgifter til refusion af eventuelle rejser for
deltagere fra medlemslandene. Disse vil blive afholdt af budgettet for afholdelse af mø-
der i Rådet.
8. Høring
Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-
ske spørgsmål med frist den 27. april 2017. Høringen gav ikke anledning til bemærk-
ninger.
Den fælles meddelelse om kultur i EU's eksterne kulturelle relationer har tidligere væ-
ret sendt i høring til berørte interessenter den 22. september 2016 med frist den 28.
oktober 2016. Der var generel opbakning til meddelelsen, og en stor del af de modtagne
høringssvar understregede vigtigheden af inddragelse af civilsamfundet og understreg-
ningen af en aktør-til-aktør tilgang fremfor en top-down tilgang.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til rådskonklusioner, herunder
oprettelse af en Gruppe af Formandskabets Venner. En mindre gruppe af lande, herun-
der Danmark, har under drøftelserne af udkastet stillet spørgsmål til nødvendigheden
af at oprette en ny arbejdsgruppe til fremme af en strategisk tilgang til internationale
kulturelle relationer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på forslaget om at arbejde på tværs af sektorer for at afsøge
mulighederne for en fælles EU-strategisk tilgang til kultur i eksterne relationer, når
dette sker på en strategisk og operativ måde.
Regeringen stiller sig tvivlende over for, om det er nødvendigt at oprette en ny arbejds-
gruppe for at drøfte og fremme en EU-strategisk tilgang til internationale kulturelle
relationer og peger på, at eksisterende fora vil kunne benyttes til formålet. Regeringen
har samtidig noteret sig, at gruppen foreslås nedsat midlertidig for en periode af et år
og kan derfor tilslutte sig rådskonklusionsudkastet.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 20
Med hensyn til tværfagligt samarbejde om internationale kulturelle relationer har re-
geringen gode erfaringer med samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Kulturmini-
steriet på nationalt niveau. Regeringen fremmer en strategisk tilgang til Danmarks
internationale kulturudveksling i regi af Det Internationale Kulturpanel, som inddra-
ger Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet samt
øvrige centrale kulturudvekslingsaktører. På baggrund af en fælles strategisk hand-
lingsplan med fælles principper har der i en årrække været samarbejdet om øget syner-
gi og sammenhæng i Danmarks kulturudveksling med udlandet med henblik på at ska-
be mere fokuserede indsatser og større gennemslagskraft. Senest har Det Internationa-
le Kulturpanel vedtaget en strategi for 2017-2020, som bl.a. bygger på en repræsentati-
on af danske værdier i forbindelse med international kulturudveksling. Blandt de væ-
sentligste principper for Danmarks kulturudveksling er gensidighed, ligeværdighed,
fokus på efterspørgsel og aktør-til-aktør samarbejde.
Ligeledes har de nordiske lande haft meget positive erfaringer med at arbejde sammen
om fælles nordiske kultursatsninger i andre lande.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men Europaud-
valget er blevet orienteret om den fælles meddelelse om En EU-strategi for internatio-
nale kulturelle forbindelser på møde den 18. november 2016 ved notat af 2. november
2016.
Ad 10. Rådskonklusioner om sport som en platform for social inklusion gen-
nem frivillighed
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det maltesiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner, der omhandler
sport som platform for social inklusion gennem frivillighed. Udkastet tager afsæt i, at
deltagelse i frivilligt arbejde i idræt og sport gavner alle grupper i samfundet
men ud-
gør en særlig oplagt mulighed for social inklusion af sårbare målgrupper i samfundet
herunder sårbare unge og ældre, personer med handicap og flygtninge og migranter.
Rådskonklusionsudkastet peger bl.a. på, at deltagelse i frivilligt arbejde styrker den en-
kelte borgers ressourcer og medborgerskab og dermed tilknytning til resten af samfundet.
Rådskonklusionsudkastet inviterer medlemsstaterne og Kommissionen til at udforske
mulighederne for at anvende frivilligt arbejde som middel til inklusion bl.a. gennem
udviklingen af den årlige Europæiske Sportsuge og andre transnationale initiativer un-
der Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond. Derudover inviterer rådskonklusionsud-
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 21
kastet idrætsbevægelsen til at overveje, hvordan de kan inkludere sårbare målgrupper i
breddeidræt og i små og store sportsbegivenheder.
Rådskonklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,
kultur og sport) den 22.-23. maj 2017.
2. Baggrund
Det maltesiske formandskab har som overordnet emne for dets formandskab vedrøren-
de området for sport valgt sport som platform for social inklusion gennem frivillighed og
præsenteret et udkast herom for sportsarbejdsgruppen. Udkastet til rådskonklusioner
har været drøftet på sportsarbejdsgruppens møder under maltesisk formandskab.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionsudkastet fremhæver, at medlemsstaterne på trods af finanskrisen har
fortsat kampen mod fattigdom og social eksklusion, hvor særligt etniske minoriteter,
personer med handicap, hjemløse, misbrugere, ensomme ældre og sårbare unge er mere
udsatte end flertallet. Aktuelt er flygtningekrisen i Europa en stor udfordring for med-
lemslandene. Sport er den største sociale og frivillige aktivitet i Europa og bringer i vidt
omfang folk med forskellige baggrunde sammen. Frivillighed gennem sport styrker so-
cial inklusion og bidrager til aktivt medborgerskab ved at give den frivillige kompeten-
cer, som den frivillige kan anvende i andre af livets facetter samt ved at skabe rum for
nye relationer med andre mennesker, som brænder for samme aktivitet og værdier.
Udkastet tager sit udgangspunkt i, at frivillighed gennem sport kan understøtte inter-
kulturelt, økonomisk og politisk samarbejde og forståelse mellem nationer og kulturer.
Rådskonklusionsudkastet anerkender, at værdier som frivillighed gennem sport kan
fremme f.eks. ligestilling, respekt for mangfoldighed og solidaritet mellem generationer,
som kan bringe mennesker sammen på lokalt, nationalt og internationalt niveau.
Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyntagen til nærheds-
princippet, er der i udkastet til rådskonklusioner en række anbefalinger til medlems-
staterne og Kommissionen.
Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at:
udforske og anerkende frivillighed gennem sport som platform for social inklu-
sion ved fx at støtte lokale (og regionale) myndigheders samarbejde med civil-
samfundet om indsatser for inklusion af sårbare målgrupper.
fremhæve frivillighed som værdifuldt uformelt uddannelseskoncept sammen
med idrætsorganisationer og civilsamfund
Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til at:
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0022.png
Side 22
samle og udbrede viden om frivillighed og den effekt frivillighed gennem sport har
på social inklusion.
overveje at støtte transnationale initiativer med fokus på implementering af natio-
nale og internationale strategiske indsatser for social inklusion inden for EU finan-
sieringsprogrammer særligt Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond.
Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres re-
spektive kompetenceområder til bl.a. at:
anerkende udviklingen af den årlige Europæiske Sportsuge, særligt gennem aktivi-
teter i udsatte (bolig)områder.
fremme brugen af
EU’s strukturfonde
og Samhørighedsfonden til at forbedre sociale
vilkår i idrætsforeninger særligt i udsatte (bolig)områder.
anbefale det europæiske solidaritetskorps til idrætsorganisationerne og opfordre
dem til at udbrede kendskabet, så unge mennesker får bedre adgang til tilbuddet.
Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til bl.a. at:
overveje, hvordan de kan inkludere sårbare målgrupper i breddeidræt og i små og
store sportsbegivenheder.
samarbejde
med idrætsorganisationer og andre NGO’er om
at engagere og fastholde
frivillige
skabe læringsrum til at forbedre de sårbare frivilliges kompetencer og samtidig
fremme kompetenceudviklingen hos de frivillige, som er ansvarlige for indsatsen i
foreningerne/klubberne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådkonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser
og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 23
Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-
ske spørgsmål med frist den 27. april 2017. Høringen gav ikke anledning til bemærk-
ninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner. Overordnet har
der i sportsarbejdsgruppen været en principiel drøftelse af de særligt udvalgte mål-
grupper.
Danmark har noteret sig formandskabets emne om sport som platform for social inklu-
sion gennem frivillighed og har som væsentligste synspunkter til udkastet fremhævet,
at udkastet skal afspejle respekt for nærhedsprincippet og idrættens autonomi. I den
forbindelse har man fra dansk side tilkendegivet en tilbageholdenhed med at instru-
mentalisere, hvad idrætten skal bruges til, og forsøgt at præge udkastet i en retning,
hvor der kan skabes merværdi på europæisk plan.
Samlet set synes der overordnet at være taget højde for Danmarks forslag og synspunk-
ter.
10. Regeringens generelle holdning
Sport som platform for social inklusion gennem frivillighed er en relevant prioritet og
kan bakkes op fra et dansk idrætspolitisk synspunkt. Emnet harmonerer med rege-
ringsgrundlagets fokus på civilsamfundet og frivillighed, og regeringen støtter derfor op
om udkastet til konklusionerne.
Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan sær-
ligt med hensyn til erfaringsudveksling i brugen af social inklusion gennem frivillighed
i sport, hvor Danmark er blandt de fremmeste medlemsstater. Regeringen finder desu-
den, at konklusionerne indeholder et passende niveau af opfordringer og vejledning til
medlemsstaterne og Kommissionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rå-
det om EU-arbejdsplanen for sport (1. juli 2017-30. juni 2020)
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det maltesiske formandskab har fremlagt udkast til en resolution fra Rådet og rege-
ringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om en ny EU-arbejdsplan på sportsområdet for
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 24
perioden 1. juli 2017
30. juni 2020. I resolutionsudkastet foreslås tre tematiske priori-
tetsområder samt tilhørende aktiviteter på EU-niveau, der skal danne ramme om sam-
arbejde og koordinering på sportsområdet i henhold til den traktatgivne kompetence. Der
er tale om den tredje EU-arbejdsplan på sportsområdet siden sport med Lissabontrakta-
tens ikrafttrædelse blev en del af det formelle EU-samarbejde.
Rådsresolutionen forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur
og sport) den 22.-23. maj 2017.
2. Baggrund
I anerkendelse af at EU-kompetencen lægger op til styrket samarbejde på sportsområ-
det og som opfølgning på, at den anden EU-arbejdsplan for sport udløber medio 2017,
har det maltesiske formandskab taget initiativ til en ny EU-arbejdsplan på sportsområ-
det gældende for 1. juli 2017
30. juni 2020.
Udkastet til en resolution indeholdende en EU-arbejdsplan på sportsområdet skal ses i
lyset af den kompetence, som med Lissabontraktaten er givet EU på sportsområdet.
Af TEUF artikel 6 fremgår det, at EU på sportsområdet ”har kompetence til at gennem-
føre tiltag for at
understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag”. I arti-
kel 165 hedder det bl.a., at EU ”bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den
forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivil-
lighed, og
dens sociale og uddannende funktion”.
3. Formål og indhold
Forslaget om en tredje arbejdsplan har til formål inden for rammerne af den traktat-
givne kompetence at styrke EU-samarbejdet på sportsområdet ved at opstille tematiske
prioriteter og aktiviteter for medlemsstater, rådsformandskaber og Kommissionen.
Der lægges op til, at arbejdsplanen skal være styret af en række vejledende principper,
herunder at arbejdsplanen skal fremme samarbejde og koordinering blandt medlems-
stater og Kommissionen med henblik på, at politikken på EU-niveau skal tilføre mer-
værdi til sportsområdet og adressere grænseoverskridende udfordringer.
Udkastet tager sit udgangspunkt i, at arbejdsplanen skal være en fleksibel ramme, som
udover sine tre hovedprioriteter rettidigt kan tilpasses udviklingen på sportsområdet.
EU-arbejdsplanen kan revideres af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer, forsamlet i Rådet, i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling
på EU-plan.
Midtvejsovervejelserne om EU-arbejdsplanen lægges op til at foregå i løbet af første
halvår af 2019.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0025.png
Side 25
På baggrund af erfaringerne fra de første to EU-arbejdsplaner for sport foreslås det, at
der i arbejdsplansperioden fokuseres på tre tematiske prioritetsområder og en række
undertemaer:
Sportens integritet
navnlig antidoping, god forvaltningspraksis, kampen mod
matchfixing og beskyttelse af mindreårige samt idrættens særlige karakter.
Sportens økonomiske dimension
navnlig innovation i sport samt sport og det
digitale indre marked
Sport og samfund
navnlig sport og medier, sport og uddannelse, social inklusi-
on, sport og sundhed, sport og miljø og sportsdiplomati.
For hvert af de tre prioritetsområder og for hvert undertema har formandskabet i et
bilag til arbejdsplanen foreslået en række aktiviteter på EU-niveau, som medlemsstater
og Kommissionen kan fokusere på i den treårige periode. For så vidt angår strukturen,
indeholder forslaget en beskrivelse af de arbejdsmetoder, som skal danne grundlag for
arbejdet med de tematiske prioritetsområder og udmøntningen af konkrete aktiviteter
på EU-niveau. De forskellige aktiviteter vil hovedsageligt blive gennemført i nedsatte
ekspertgrupper, klyngemøder, formandskabskonferencer og -seminarer og uformelle
møder mellem sportsministre og -direktører samt kommissionsundersøgelser og konfe-
rencer. Det fastslås, at deltagelse i arbejdsgrupperne er frivillig.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en
senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Resolutionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske
spørgsmål med frist den 27. april 2017. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Resolutionsudkastet er derudover blevet sendt i bred høring i DGI, Danmarks Idræts-
forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Sport Event Danmark, Idrættens
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 26
Analyseinstitut (Play the Game), Lokale og Anlægsfonden, Antidoping Danmark og
ISCA med frist den 3. februar og 28. marts 2017.
DIF har opfordret til, at der sikres en resultatorienteret tilgang til emnerne i arbejds-
planen, at arbejdsplanen har den fornødne fleksibilitet til at kunne rumme nyopståede
emner, sikring af højt vidensniveau i arbejdsgrupper samt en begrænsning af observa-
tører i diverse ekspertgrupper. DIF har desuden foreslået indført en række emner, som
EU kunne adressere, herunder bl.a. i relation til ophavsret, konkurrenceret, og social
inklusion af flygtninge.
ISCA og Dansk Firmaidrætsforbund har opfordret til, at arbejdet inden for græsrods-
idræt/breddeidræt og frivillighed prioriteres, og ISCA har desuden advokeret for, at
idrættens positive kvaliteter fremhæves i den kommende arbejdsplan.
Idrættens Analyseinstitut (Play the Game) har opfordret til at EU adresserer bekæm-
pelse af kriminalitet inden for idrætten bredt, herunder bekæmpelse af korruption in-
den for idrætten.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at alle medlemsstater kan tilslutte sig arbejdsplanen. Det be-
mærkes dog, at Danmark støttet af en række lande har arbejdet for, at det i arbejdspla-
nen kommer til at indgå, at der skal være en politisk drøftelse af EU's tilslutning til
Europarådets konvention mod manipulation af idrætskonkurrencer i arbejdsplanen,
hvor
forhandlingerne har vist, at der pt. blokeres for EU’s
undertegnelse.
I forhandlingerne overvejes det, om arbejdsplanen skal udvides til også at omfatte 2.
halvdel af 2020 således at den flugter med andre programmer på sportsområdet, her-
under Erasmus+
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådsresolution, idet det skaber en
ramme for EU-samarbejdet på sportsområdet i henhold til den traktatfastsatte kompe-
tence, og idet de tematiske prioritetsområder, der fastlægges i resolutionsudkastet, er i
overensstemmelse med regeringens idrætspolitiske prioriteter. Særligt bekæmpelse af
doping og matchfixing samt fremme af god forvaltningspraksis flugter godt med danske
prioriteringer i EU-samarbejdet.
Regeringen finder dog ikke, at arbejdsplanen er ambitiøs nok på matchfixingområdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg..
Ad 12. Sportsmediers rolle i fremme af social inklusion
KOM-dokument foreligger ikke
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 27
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse på rådsmødet om brug af sportsmedier
til fremme af social inklusion.
Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:
1. Hvordan kan sportsmedier inden for medlemsstaterne spille en rolle med henblik på
at fremme social inklusion og social integration?
2. Hvordan kan sportsmedieforetagender blive tilskyndet til at være mere socialt ansvar-
lige med henblik på at yde et positivt bidrag til udvikling af sporten?
Regeringen ventes at deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale erfaringer og
tilgange.
2. Baggrund
Punktet skal ses med baggrund i formandskabets fokus på sportens bidrag til fremme
af social inklusion jf. punktet om udkast til rådskonklusioner om sport som en platform
for social inklusion gennem frivillighed.
Formandskabet tager afsæt i mediernes stadig større rolle og betydning, herunder også
sportsmediers bidrag til at synliggøre og udbrede interessen for sport. På den baggrund
ønsker formandskabet at fremlægge eksempler på, hvordan sportsmedier vil kunne
bruges for at udbrede større kendskab til og fremme social inklusion
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at diskutere mulige eksempler på, hvordan sportsmedier
kan bidrage til at fremme social inklusion.
Formandskabet peger på følgende eksempler på mulige indsatsområder:
Udbredelse af de gode eksempler på social inklusion gennem sport, hvor sportsme-
dier f.eks. vil kunne bruges til at synliggøre og udbrede gode eksempler.
Brug af medier og medierettigheder med henblik på et inkluderende samfund, hvor
indtægter fra rettigheder f.eks. vil kunne blive givet tilbage til samfundet gennem
støtte til projekter om uddannelse, entreprenørskab, beskæftigelse mv.
Sociale medier inden for sportsområdet som en platform for social integration, hvor
de sociale mediers store popularitet kan bruges af sportsmedier til at formidle gode
eksempler på social inklusion.
Fremme af tværkulturelle gruppers oplevelser med sportsmedier, hvor sportsmedier
kan tilbyde besøg og formidle opgaver, som eleverne kan løse og på den måde frem-
me inklusion og fælles forståelse.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
1755849_0028.png
Side 28
Sportsmedier i partnerskab med skoler, hvor et partnerskab mellem sportsmedier
og skoler kan give eleverne mulighed for at lave indlæg, som kan vises i f.eks. trykte
medier.
Unge ”journalister” og
sportsmedier, hvor et partnerskab mellem medier og skoler
kan give mulighed for, at elever kan agere journalister og præsentere indhold i tv-
og radioprogrammer med multikulturelt indhold.
Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgsmål:
1. Hvordan kan sportsmedier inden for medlemsstaterne spille en rolle med henblik på
at fremme social inklusion og social integration?
2. Hvordan kan sportsmedieforetagender blive tilskyndet til at være mere socialt an-
svarlige med henblik på at yde et positivt bidrag til udvikling af sporten?
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på råds-
mødet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-
turpolitiske spørgsmål med frist den 5. maj 2017. Høringen gav ikke anledning til be-
mærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets ønske om en politisk drøftelse om sportsmediers mulige rolle til styr-
kelse af social inklusion på rådsmødet blev præsenteret på møde i Rådets sportsar-
bejdsgruppe den 27. april 2017.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 162: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017
Side 29
Alle lande forventes at bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har noteret sig formandskabets ønske om at drøfte sportsmediers bidrag til
styrkelse af social inklusion og vil deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale
erfaringer på området.
I Danmark benytter man generelt
ikke termen ”Sports media” (sportsmedier) i regule-
ringen eller lovgivningen, og det er desuden et grundlæggende princip, at pressen er fri,
og at staten dermed ikke blander sig i det redaktionelle indhold.
Derudover er støtten til idrættens indsatser for inklusion af udsatte målgrupper ikke
afhængig af indtægter fra tv-rettigheder, som gives som eksempel i diskussionsoplæg-
get. I stedet finansieres indsatserne typisk via Udlodningsmidler, kommunale midler (i
henhold til folkeoplysningsloven) og ved private fonde.
Det er regeringens opfattelse, at danske idrætsorganisationer og andre, som arbejder
med inklusion, fremhæver de gode eksempler på inklusionsindsatser gennem relevante
medier. Især de sociale medier giver gode muligheder for at skabe opmærksomhed om-
kring de inkluderende indsatser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalg.