Kære Mette Bock, kære Alex Ahrendtsen, kære regering og ikke mindst - kære LA
og DF.
Jeg tager ministerens afgørelse af d. 20.4. om flytning af midler fra Copenhagen Phil
til de øvrige landsdelsorkestre til efterretning. Og jeg noterer mig samtidig
•
at ministeren havde indkaldt musiklivets organisationer og interessenter til en
konference om netop at finde den bedste løsning på landsdelsorkestrenes
situation - konferencen lå d. 21.4.
•
at ministeren søgte svar på nogle udfordringer, som er blevet mesterligt og
innovativt håndteret af netop Copenhagen Phil, men at de tilsyneladende
straffes for det - og at dette ikke på nogen måde kan ses som et incitament
for musiklivet til at gøre, hvad ministeren beder om.
•
at ministeren ved at træffe sin afgørelse inden konferencen har vist det samlede
musikliv, at denne regering ikke ønsker at høre på fagfolk, og at
mavefornemmelser og vrøvl skal have fortrinsret for saglig argumentation.
•
at ministeren og Alex Ahrendtsen netop ved kun at tage geografiske
overvejelser så nøje, men ikke befolkningstallene - med udgangspunkt i et
ulmende københavnshad arbejder for splittelse af Danmark i en underlig øst-
vest-deling i stedet for at samle provinsborgernes interesser i et
gennemarbejdet udspil.
•
at (især) Alex Ahrendtsen ikke er til at lave aftaler med, når han lader hånt om
kommunalreformens indhold. Som det er nu i ministerens forslag, bliver
penge, som er taget ud af sjællandske (og lolland-falsterske) kommuners
bloktilskud, brugt til at finansiere orkestre i Aalborg, Aarhus, Odense og
Sønderjylland, men IKKE i den sjællandske provins. Hvis det er sådan, man
laver aftaler med DF - så er de ikke vederhæftige at arbejde med.
•
at fagfolkenes tillid til ministeren ikke kan opretholdes, hvis ministeren viser
denne mistillid den anden vej. Denne mistillid vil det tage generationer af
politikere af komme over.
•
at miseren her til gengæld har ført til dannelsen af DEOO, et organ, som
forhåbentlig kan indhegne ministeren til gavn for musiklivet. Og flere ministre
efter Mette Bock. De vil så til gengæld kunne takke hende for at have sået
splid, hvor der var mulighed for samarbejde, og for således at have
indskrænket det mindste fagministeriums råderum yderligere.
Jeg havde store forhåbninger til Mette Bock, som jeg havde indtryk af som en ivrig
og interesseret, kompetent og klog minister. Og mine forhåbninger er gjort til
skamme på det groveste, som ovenfor skitseret.
Liberal Alliance har ellers ofte bygget deres ræsonnementer på en forholden sig til
fakta. Kan LA leve med en minister, der er så arrogant overfor sit resortområde og
så demonstrativt uimodtagelig for relevante input?