KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 131
Offentligt

Side 1

INDHOLD

Executive summary

Om rapportens baggrund

Om rapportens udarbejdelse

Introduktion: Om kulturhusdrift

Kulturhuset som brand-skaber og attraktion.

Kulturgraf for Gentofte Kommune

DNA-modellen

Valg af driftsform

Den kommunale institution

Foreningsformen

Selvejende institution uden fondsstatus

Den erhvervsdrivende fond

Anvendelsen af Charlottenlund Slot

Slottets fysiske rammer

Scenarier for anvendelse

Scenarie 1: Den udgiftsneutrale model

Tranen

Kulturskolen

Arrangementer

Kombinationsmuligheder

Økonomi og brand

Konklusion

Scenarie 2 og 3: Drift med budgetstørrelser 10

–

15 mio. kr

Interessen for nutidskunst

Kunsthallernes nøgletal og tilskudsgivere

Kunstnerværksteder

Andre mulige primærpartnere

Brand og økonomi

Konklusion

Scenarie 4: Kavalergården som spillested

Rytmiske spillesteder og honorarstøtte

Stedets drift

Økonomi og brand

Frivillige

Konklusion

En samlet kulturpark

Oprettelse af en erhvervsdrivende fond

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 2

Executive summary:

Rapporten anbefaler anvendelse af Kavalérgården som spillested, såfremt det er et politisk

ønske at oprette et sådant i kommunen, og anviser en driftsskitse herfor.

Rapporten anviser anvendelsesmuligheder for Charlottenlund Slot, som alle indeholder

mulighed for, at slottets Riddersal åbnes for klassiske koncerter og andre aktiviteter.

Rapporten er imidlertid skeptisk over for, at udnyttelsen af slottet sker i form af flytning af

Kulturskolen og/eller Tranen, også selv om en flytning kombineres med kommunale

kontorer og/eller eksempelvis kunstnerværksteder.

Ligeledes vurderes det, at en anvendelse af hele slottet som kunsthal er risikabelt på

baggrund af slottets størrelse og konkurrencesituationen i København.

Rapporten anbefaler overvejelse af, at en mindre kunsthal i stueetagen kombineres med

en anden primæraktivitet på slottets 1. sal (eller omvendt). Medmindre en sådan anden

aktivitet/lejer identificeres i forbindelse med udbudsprocessen, vil det være muligt efter

yderligere research om idé og markedsgrundlag at opstille en økonomisk model for en

sådan primæraktivitet, hvori Gentofte Kommune eventuelt kan være økonomisk

interessent.

Rapporten anbefaler ikke nødvendigvis en organisatorisk sammenhæng mellem

Kavalergården og Slottet, men anbefaler

–

såfremt Gentofte Kommune ønsker at

engagere sig i opgaven - en overvejelse af at se området som en helhed og eventuelt

etablere en erhvervsdrivende fond, som kan varetaget et samlet lejemål for området ud

fra en vision om at skabe et sammenhængende kulturområde.

Gentofte, den 15/9 2015

Allan Xenius Grige

Senior Consultant

Theatre Projects Consultants

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 3

Baggrund:

I 2016 fraflytter DTU Aqua sine nuværende kontorfaciliteter på Charlottenlund Slot og

omkringliggende bygninger. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme agter at genudleje

bygningerne samlet eller hver for sig, og har iværksat en udbuds- og dialog-runde med

henblik på at finde en eller flere nye lejere, og dermed ny anvendelse, for de ledigblivende

bygninger.

Styrelsen har udtrykt ønske om, hvis muligt, at indgå aftale med (en) lejer(e), hvis

driftsformål giver mulighed for offentlig adgang til slottet, og ser gerne, at lejerens

aktiviteter ikke kun bevarer, men om muligt også fremhæver, den kulturarv, som slottet

repræsenterer. Styrelsen har ligeledes tilkendegivet, at lejeindtægt fra slottet som

minimum skal være på niveau med den hidtidige lejeindtægt, som udgør godt 2,5 mio kr.

for Charlottenlund Slot, og forventet ca. 1 mio kr. for Kavalergården.

Det er således muligt for mange typer interessenter at ”byde ind på” leje af slottet og/eller

de omkringliggende bygninger. Styrelsen har ikke tilkendegivet, hvorvidt en ”kommerciel”

lejer

–

f.eks. en kursus/hotelvirksomhed eller et andet firma, som måtte tilbyde at betale

større leje end den nuværende, vil blive vægtet højere end en ”kultur-lejer”, som alene

måtte tilbyde at betale det nuværende lejeniveau, uanset om den mere kommercielle lejer

måtte give offentligheden adgang til slottet eller ej.

Om denne rapports udarbejdelse

Gentofte Kommune har anmodet Theatre Projects Consultants om at analysere

mulighederne for, at kommunen helt eller delvis lejer Charlottenlund Slot og/eller den

nærliggende Kavalergården med henblik på, at der skabes kulturelle aktiviteter, som har

kvalitet og giver adgang for offentligheden.

Specifikt har kommunen anmodet om analyse som følger:

Hvis leje og drift af slottet skal være udgiftsneutralt for kommunen, hvilke

funktioner kan så flyttes til slottet og hvilke fordele/ulemper vil der være ved at

flytte disse aktiviteter.

Udarbejdelse af modeller for, hvilket nyt indhold, der kan skabes i slottet ved et

driftsbudget på 10 mio. kr. (inkl. drift af bygninger på 5 mio. kr.) og hvilket indhold,

der kan skabes ved et driftsbudget på 15 mio. kr. (inkl. drift af bygninger på 5 mio.

kr.)

En model for drift og indhold i Kavalergården.

For ovenstående ønskes en

analyse af forretningsmodeller (herunder partnerskaber),

publikumsudvikling og branding.

Endeligt har kommunen ønsket undersøgt,

om der kan etableres en erhvervsdrivende

fond, som kan drive slottet; hvilke fordele og ulemper der måtte være ved en

erhvervsdrivende fond, og overvejelser om, hvilke eksisterende fonde/mæcener/andre,

der vil det være realistiske bidragsydere.

Til brug for analysen har TPC haft adgang til bl.a. følgende allerede udarbejdede notater

og oversigter:

Notatet ”Scenarier for anvendelse af Charlottenlund Slot (GK Kulturafdelingen,

2015)

Notatet ”Charlottenlund Slot som kunsthal” (GK Kulturafdelingen, maj 2015)

3. Oversigt over ansøgninger behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget i hhv. 2013 og

2014 (GK Kulturafdelingen)

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 4

Markedsanalysen ”Kunsthal i København” (Rambøll Management, 2005)

5. Skitse til udstillings- og eventprogram på Charlottenlund Slot (Notat af Irene

Lütken)

Materialer (power points) fra konferencen ”Kulturvision Charlottenlund”, afholdt af

initiativgruppen af samme navn den 20. juni 2015, indeholdende

”Bygning og beboere” (Flemming

Noes-Rasmussen, Gentofte Lokalhistoriske

Forening)

”Charlottenlund Slot” (Niels Flach-Jensen,

Styrelsen for Slotte og

Kulturejendomme)

”Charlottenlund Kulturpark: Det rekreative, kulturklyngen, brandet og

samarbejdet” (Allan Xenius Grige, CBS og TPC)

”Visioner og ideer” (Kim Tverskov; journalist, initiativtager)

Charlottenlund Slot

–

en vision og en fortælling (Irene Lütken; lektor, MIG,

Medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte)

”Fra Danmarks Akvarium til kultur-

og sundhedsmekka (Lauritzen Arkitekter)

”Foreningen Kulturakvariets Oplæg 2012”

Mens materialerne indeholdt i 6 ovenfor primært har tjent som inspirationsmateriale, har

TPC som led i analysen efterstræbt at validere og til dels anvende de overvejelser og

konklusioner, som fremgår af materialerne 1

–

Specielt er notat 1 omfattende og af en sådan karakter, at det har kunnet finde direkte

anvendelse og i øvrigt bør ses i en sammenhæng med og som

supplement til TPC’s

analyse, idet det ikke er fundet formålstjenligt i denne analyse at kopiere informationer,

som udmærket og velbeskrevet fremgår af det pågældende notat. TPC har således ikke

specifikt verificeret de faktuelle økonomiske og driftsmæssige forhold omkring

eksisterende kulturinstitutioner o.a., som er beskrevet af kommunens embedsmænd i

notat 1, idet disse er betragtet som korrekte. TPC har dog med henblik på analysen

tilvejebragt supplerende oplysninger om forhold, notatet beskriver, i det omfang, dette har

været relevant.

Det skal bemærkes, at tidshorisonten for udarbejdelsen af analysen har været begrænset,

og at opgaven derfor ikke har omfattet kvalitative interviews, kvantitative

brugerundersøgelser og anden tidskrævende markedsresearch.

I analysen anvendes efterfølgende lejlighedsvis betegnelserne ”CS” som forkortelse for

Charlottenlund Slot, og ”Kg” som forkortelse for Kavalergården.

I analysens budgetter indgår IKKE udgifter relateret til bygningsistandsættelse eller f.eks.

afskrivninger/leasingomkostninger vedr. inventar og teknisk udstyr, som vil skulle

anskaffes før idriftsættelse. Det vurderes af styrelsen, at fonde med interesse for kulturarv

vil kunne bidrage væsentligt til istandsættelsen. Foretages denne istandsættelse af

styrelsen, vil lejeudgiften blive forøget proportionalt. De anvendte tal vedr. lejeudgifter er

således alene gældende, såfremt lejer påtager sig istandsættelsen før indflytning og

forudsætter, at omkostninger vedr. istandsættelsen ikke påvirker driftsbudgettet.

Introduktion: Om kulturhusdrift

Som forståelsesramme for analysen gennemgås indledningsvis kortfattet en række

generelle, erfaringsbaserede eller på anden vis evidente eller researchede forhold omkring

drift af kulturhuse og markedsføring af kulturelle aktiviteter. Om end det tilstræbes ikke

unødigt at akademisere det åbenlyse, er det væsentligt at være bevidst om den

sammenhæng, hvori et moderne kulturhus (museum, koncerthus, udstillingscenter, teater,

aktivt medborgerhus) fungerer, opnår offentlig bevågenhed, skaber brand, udvikler sit

publikum, og præger sit lokalsamfund.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 5

Kulturhuset som brand-skaber og lokalt ikon.

En model, som tydeliggør formål og synlighed af kulturelle aktiviteter i et defineret

geografisk område er

kulturgrafen

(ill. 1; oprindeligt udarbejdet i regi af Helsingør

Kommune), som identificerer hhv. identitetsskabende og pulsgivende, indadvendte

aktiviteter, målrettet lokale borgere (venstre side af modellen), og de hhv. positionerende

og løftskabende, udadvendte aktiviteter, som gør lokale borgere ”stolte” af deres område,

bemærkes via medier uden for områdets grænser, og evner at tiltrække udefra kommende

besøgende (højre side af modellen). Kun sjældent skabes aktiviteter (typisk et værtsskab

for store, meget omtalte sportsbegivenheder eller en bevidst og meget markant event-

strategi;

eksempelvis Horsens' store koncerter) som reelt rummer et egentligt ”løft” (4.

kvadrant) for et område, hvor løftet markerer udvikling af nye kompetencer, decideret

skift af image, fornyet tiltrækningskraft for bosætning o.lign.

Ill 1: Kulturelle aktiviteter i Gentofte Kommune

Identitet

GM i Musik

Bibliotekernes arrangementer

Tranens udstillinger

Gentofte Bio's program

GentofteNatten

Høstmarked ved Øregård

Musikbunkeren

Kulturskolen

Børnekulturugen

Streetfestival

Svenske Villa

Ordrupscenen

Filiorum

Tilbagevendende/vedvarende

Bellevue Teatrets forestillinger

Experimentarium

Ordrupgaard

Øregaard Museums

Cirkusrevyen på Bakken

Lunden og Travbanen

Den kgl. Ballet i Bernstorffsparken

Verdensballetten ved Sølyst

Tour de Charlottenlund

Kultur der dur

Garderhøjfortet

(Meridiano)

Positionering

Indadvendt

Gentofte Kultur- og Festdage, specielle arrangementer

Cirkus Nemo ved Charlottenlund Fort

Cirkus Arena ved Charlottenlund Fort

Historiens Dage i Gentofte

Kirkekoncerter

Udadvendt

Puls

Unikt

Løft

Et rytmisk spillested, som er med til at skabe identitet og ofte puls i mange

byer/kommuner i Danmark, findes ikke i Gentofte Kommune. Men modellen tydeliggør, at

Gentofte Kommune allerede rummer en lang række markante institutioner og

tilbagevendende aktiviteter, som synliggør området, om end synliggørelsen er af

bydelscentre (Ordrup, Charlottenlund, Bellevue), idet ingen positionerende lokaliteter

indeholder og markerer navnet ”Gentofte” (Kommune).

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 6

Modellen tydeliggør også, at det ofte anvendte argument for etableringen af et kulturhus -

at ”det virkelig vil skabe et løft til området” eller ”virkelig vil være med til at brande

området” -

kan være velment, men typisk er forfejlet. Bortset fra nyhedens interesse i

forbindelse med en indvielse glider de fleste kulturinstitutioner ind i dagligdagen, men vil i

kraft af deres definerede lokale, regionale eller nationale rolle og/eller enkeltstående, ikke

dagligdags aktiviteter kunne tilstræbe jævnligt både at skabe puls for lokale, og

positionere deres område.

Hvor Charlottenlund Slot som kulturinstitution positioneres i forhold til kulturgrafen,

afhænger således af de aktiviteter, stedet kommer til at rumme dels i dagligdagen, dels i

form af ”events”.

Den såkaldte ”event

DNA” (Illustration 2) er oprindeligt udarbejdet af Christian Have som

model for, hvordan større kulturevents opnår synlighed; Kronprinsparrets bryllup i 2005 er

således eksemplet på den på alle parametre højest scorende event i Danmark i de senere

år. Men modellen finder også anvendelse i relation til kulturinstitutioner som tillempet

illustration for, hvilke forudsætninger, der bør være til stede, for at institutioner kan opnå

den størst mulige bevågenhed og besøgsinteresse.

Når modellen anvendes i praksis, formår kun de færreste kulturinstitutioner eller events at

score højt på alle områder. Men som den udarbejdede grafik for Charlottenlund Slots

”egen-DNA” illustrerer,

scorer slottet som besøgssted

–

d.v.s. ikke medregnet indhold og

aktiviteter -

umiddelbart højt

på flere parametre alene i kraft af dets beliggenhed og

historie, og har

potentiale til at score højt

på andre parametre gennem de aktiviteter, som

iværksættes i bygningerne.

Ill. 2: Charlottenlund Slots egen-DNA

Den inderste cirkel udgør den laveste værdi (1); den yderste cirkel den højeste værdi (5

)

Ordforklaring::

Unik:

Findes ikke tilsvarende andre steder

Uforudsigeligt:

Der vil ske noget under besøget, man ikke kunne forestille sig

Forudsigeligt:

Man kan på forhånd tænke sig til oplevelsen

Intimitet/nærhed:

Oplevelsen og omgivelserne giver rum til samtale og nærhed

Involverende/medskabende:

Man kan (via teknologi og/eller personlig aktivitet) aktivt forme/skabe sin

oplevelse

Cross-over:

Mødet mellem forskellige elementer/stilarter/funktioner/aldersgruppe m.v.

Historiefortællende:

Oplevelsen rummer en historie og/eller kan på engagerende måde berettes om

efterfølgende

Star Quality:

Kendte mennesker eller ikonagtige ting er til stede / optræder / præger oplevelsen

Identitetsskabende:

Oplevelsen reflekterer, hvem besøgeren er eller vil være; gør deltageren stolt etc.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 7

I forbindelse med den senere gennemgang af anvendelsesmuligheder for slottet og

Kavalergården refereres til

særligt til ”DNA-modellen”.

Om valg af driftsform:

Kulturinstitutioner i Danmark drives typisk som enten direkte offentligt ejede, som

selvejende institutioner uden fondsstatus, eller som erhvervsdrivende fonde. Privatejede

kulturinstitutioner og andre selskabsformer ses dog i et vist omfang

–

og det bemærkes,

at i forhold til imødekommelse af styrelsens principielle ønske om, at slottet gøres

tilgængeligt for offentligheden, vil udlejning til en privatejet kulturinstitution, som opfylder

dette ønske, givetvis være fuldt ud tilfredsstillende for både kommunen og den kreds af

borgere, som ønsker etablering af en kulturinstitution på slottet. I det efterfølgende

behandles imidlertid alene modeller, som indebærer kommunens økonomiske

engagement; dvs. den direkte kommunalt administrerede institution eller en institution,

hvortil kommunen yder tilskud.

I relation til kommunens engagement kan valget af driftsform have væsentlig betydning

for, hvilken form for ”brand” en kulturinstitution kan opnå,

ledelsens handlefrihed, stedets

dynamik, evnen til at tiltrække sponsorer; brugeres og lejeres mulige indflydelse på

institutionens drift, organisationens opbygning og administrative processer o.a.

Den direkte offentligt drevne institution rummer begrænset mulighed for, at institutionen

kan handle proaktivt for at sikre kommerciel indtjening, og begrænser dermed i nogen

grad den dynamik, som sådanne aktiviteter medfører i forhold til at skabe ”et levende

kulturhus”. En bortforpagtet café vil kunne

skabe en vis kommerciel tilgang til driften, men

hvis lokaler ikke kan udlejes til eksempelvis afholdelse af lukkede

virksomhedsarrangementer, receptioner, produktpræsentationer og lignende, opnår

institutionen ikke den levende aktivitetsprofil og indtjening, som

signalerer ”aktivt

kulturhus” i en nutidig forståelseskontekst.

Om end der i kommunalt regi kan indføres brugerbetaling på relevante områder, forventes

driftsomkostninger for institutionen i almindelighed afholdt af den offentlige ejer. Omend

institutionens de facto adgang til kommercielle samarbejder er ikke-eksisterende, giver

det offentlige ejerskab imidlertid en driftsmæssig tryghed og rummer mulighed for, at

eksempelvis vedligehold, regnskabsstyring o.lign. indgår direkte i den kommunale

administration og ikke påhviler driftsorganisationen som udgift.

Det springende punkt i forhold til opbygning af et ”brand” som kulturhus er den

selvstændige ledelse og den aktive programlægning. Lyngby Kulturhus har indtil for nylig

været eksempel på et kommunalt udlejnings-kulturhus uden selvstændig programlægning

og aktivt brand, mens Sofienholm, ligeledes i Lyngby-Taarbæk, som kulturhus betragtet

har et vist brand i kraft af en af kommunen prioriteret aktiv programlægning. Begge

steder er kommunalt ejede.

Skanderborg Kulturhus et eksempel på et kulturhus med foreningsdrift. Her ejer

kommunen bygningerne, mens en selvstændig forening med vedtægter, som er godkendt

af byrådet, varetager driften og påtager sig det økonomiske ansvar herfor. Som kulturhus

fungerer stedet alene som udlejningshus; kun i særlige og bestyrelsesgodkendte tilfælde

deltager foreningen selv økonomisk i husets kulturelle arrangementer. Foreningen

Skanderborg Kulturhus såvel som kulturelle aktører, som anvender huset, modtager

tilskud fra kommunens kulturmidler. Foreningsformen er baseret på, at huset drives af

–

Skanderborgs tilfælde - 200 frivillige og kun 2,5 medarbejdere, som er ansat af

foreningen.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 8

Foreninger kan med succes tilknytte en sponsorer til huset og dermed sikre husets drift,

men hvis foreningen ikke selv

foretager ”kurateret” programlægning af husets

arrangementer, har det i realiteten, vurderet i forhold til dets fysiske muligheder, et

begrænset brand. Her er Skanderborg Kulturhus tilsvarende Lyngby Kulturhus.

Den selvejende institution uden fondsstatus er den typiske model, som oprettes af

offentlige myndigheder for at opnå en organisatorisk separat enhed til varetagelse af et i

vedtægterne specificeret driftsformål. Der er ikke i lovgivningen specifikt krav om, hvilken

formue den selvejende institution ved sin stiftelse skal overdrages og efterfølgende kan

disponere over (juridisk præcedens indikerer dog mindst 15-20.000 kr.), men institutionen

bliver ved stiftelsen en selvstændig juridisk enhed, som kun står til ansvar over for sig

selv og ikke over for stifteren. Stifteren har således ikke hjemmel til at disponere over

institutionens formue eller overskud, og er ej heller forpligtet til at dække dens

underskud.

Er kommunen stifter af en selvejende institution uden fondsstatus, vil en ikke uvæsentlig

indflydelse på institutionens drift dog typisk kunne blive sikret gennem en

driftsoverenskomst, som bl.a. kan specificere vilkårene for driftstilskud til institutionen.

Vilkårene kan være krav om, at institutionen skal stille lokaler til rådighed for foreninger i

forhold til folkeoplysningsloven, modtage medarbejdere i skånejob/jobprøvning, inkludere

socialt belastede unge blandt medarbejdere og frivillige m.v., eller at institutioner skal

–

eller har mulighed for

–

mod betaling at anvende kommunal arbejdskraft til løsning af

visse driftsopgaver.

Ligeledes vil det gennem stifterens retten til at udpege (et antal) bestyrelsesmedlemmer

være muligt at opretholde kontrol med, at institutionen drives hensigtsmæssigt, og at

driftsoverenskomsten overholdes.

For institutionen giver driftsformen som selvejende institution en væsentlig grad af frihed

til at sikre kommercielle indtægter fra eksempelvis billetsalg og kommerciel

lokaleudlejning, lige som institutionen lige som det foreningsdrevne hus har mulighed for

direkte

–

d.v.s. ikke nødvendigvis gennem en forpagter

–

at opnå indtjening på

drikkevaresalg og anden servering ved arrangementer. Der er præcedens for, at større

selvejende institution, som modtager offentlig driftsstøtte, kan åbne dørene for og opnå

indtægt gennem virksomhedsarrangementer, men afviser private arrangementer for

dermed ikke at komme i unødig konflikt med private restauratører. Et klausul om sådanne

forhold kan ligeledes indgå i en driftsoverenskomst.

For offentligt initierede, selvejende institutioner er der i praksis også ofte begrænsninger

for institutionens evne til at tiltrække kommercielle sponsorer, idet den primære

finansiering af institutionen af offentligheden, såvel som af de potentielle sponsorer, typisk

opfattes som en offentlig opgave.

Den erhvervsdrivende fond

–

som beskrives nærmere afslutningsvis i denne rapport

–

rummer de videste muligheder for at indhente sponsorer og fondsstøtte til arrangementer,

da den opfattes som klart adskilt fra stifter, uanset om denne yder driftstilskud.

Kontrol med fonden kan ske gennem udpegning af et antal bestyrelsesmedlemmer, hvilket

i lighed med eventuelt andre særlige forhold specificeres i fondens fundats. Der kan

udarbejdes supplerende regler for vilkår for driftstilskud og et kompetenceregulativ for

ledelsen, således at fonden pålægges orientere tilskudsgivere om større dispositioner. Det

er dog alene bestyrelsen, som har beslutningskompetence omkring fondens virke.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 9

ANVENDELSEN AF CHARLOTTTENLUND SLOT

De fysiske rammer

Charlottenlund Slot består af:

Etage

Stueplan

722

Sydlig del t.v. for

indgang

1 rund salon 42m2

1 stort ca. 31m2

3 mellem

2 små

2 store ca. 31m2

4 små

2 toiletter

mellem

små

toiletter

stort

mellem

små

toilet

Centralt i bygning

1 Hall

1 stort ca 51 m2

Nordlig del t.h. for

indgang

2 store ca. 31m2

2 mellem

4 små

Køkken

2 store ca. 31 m2

4 små

2 toiletter

5 mellem

1 lille

1 toilet

3 mellem

3 små

Lille køkken/vådrum

2 toiletter

’1. sal

705

1 Riddersal

68 m2

’2. sal

Kælder

558

712

1 mellem

4 små

1 stort m.

arkivskabe

Etagekvadratmeter (kolonne 2) er angivet i.h.t. oplysning fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Størrelsen på

enkelte rum/kontorer er omtrentligt beregnet på basis af styrelsens tegninger, men ikke yderligere verificeret.

Størrelsen på gangarealer og mindre depotrum er ikke beregnet/ikke medtaget i oversigten.

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har oplyst, at det efter tilladelse givetvis vil være

muligt at sammenlægge enkelte rum. Baseret på tegningsmateriale fra Styrelsen

formodes det muligt at sammenlægge

4 små rum i stueplan for at opnå 2 mellemstørrelse rum;

2 små rum på 1. sal for at opnå 1 mellemstørrelse rum, samt

eventuelt slå flere små rum på 2. sal sammen for om ønskeligt at opnå et større

sammenhængende areal, der dog ikke vil kunne være helt åbent på grund af

trappeskakte, skorstensskakte, og søjleelementer som er tagbærende.

Det største rum, benævnt Riddersalen, findes på slottets 1. sal. Lokalet giver mulighed for

opstilling af en mindre podiescene og plads til 75-80 personer i stolerækker.

Der vil skulle etableres elevator og/eller anden form for handicapadgang til etagerne, hvis

slottet skal anvendes til offentligt tilgængelige formål.

De mange mindre rum, manglen på meget store rum, og den begrænsede

loftshøjde uden mulighed for etagegennembrydning udgør væsentlige

begrænsninger for slottets anvendelse; jf. senere diskussion.

Kavalergården består af:

Etage

Stueplan

1 sal

Kælder

M2 (omtrentligt)

620

101

1 stort staldrum m søjler

1 Større rum

10 mindre rum/depotrum

1 større rum

13 mindre rum

Mindre rum; varme etc.

Etagekvadratmeter er angivet i.h.t. oplysning fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Størrelsen på enkelte

rum/kontorer er omtrentlige; beregnet på basis af styrelsens tegninger. Gangarealer er ikke beregnet.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 10

Det største rum, stalden, kan ombygges. Ved nedlæggelse af 1. sal’s kontorer over

rummet og inddragelse af depotrum m.v. i staldens østlige ende kan skabes et rum med

god loftshøjde og plads til ca. 240 personer samt en scene på ca. 18 m2.

Mulige salsopstilling indgår som bilag i sammenhæng med Scenarie 4 efterfølgende.

Scenarier for anvendelse

Der kan opstilles flere modeller for anvendelse af CS og/eller Kg, som for kommunen,

brugerne og borgerne vil være meningsfulde og relevante. Der findes adskillige eksempler

på slotte og tilsvarende historiske bygninger, som har fundet anvendelse til enten genre-

og målgruppe-specifikke kulturformål, eller kulturelle aktiviteter, som kombinerer flere

kunstarter, aldersgrupper, udstilling og undervisning, amatører og professionelle m.v.

under samme tag. Især sidstnævnte ”sammensatte kulturformål” har vundet indpas i en

tid, hvor det for kulturinstitutioner i bred forstand gælder om at være udadvendte og

initiativrige for at italesætte kulturen generelt, øge omsætning og besøgstal, og synliggøre

og forstærke institutionens eventuelle hovedformål.

Uanset den juridiske konstruktion og driftsform, der måtte vælges for CS / Kavalergården,

tager denne analyse udgangspunkt i, at stedet under en eller anden form anvendes netop

til sammensatte kulturformål. En anvendelse til et snævert, specifikt formål vurderes

således som udgangspunkt ikke realistisk, medmindre en stor og endnu ukendt

kulturvirksomhed ”melder sig på banen” som lejer af

slottet - i hvilket tilfælde en

kommunal rolle givetvis ikke er nødvendig, eller vil have andre præmisser end de i denne

analyse beskrevne.

Sammensatte kulturformål

kunne eksempelvis være

En primæranvendelse som kulturskole, som kombineres med aftenskolebrug og

events i form af koncerter, foredrag, lejlighedsvise kunstudstillinger o.lign. i de

dertil egnede lokaler, herunder arrangementer, som ikke ligger i kulturskolens

direkte regi.

En primæranvendelse som kunsthal/udstillingssted for skiftende udstillinger, som

kombineres med faste omvisninger, børne/skole-aktiviteter o.a, samt events i form

af foredrag og koncerter.

En primæranvendelse til fast museal udstilling, med mulighed for kombination med

ovennævnte eksempler på events.

En primæranvendelse i form af et af ovennævnte scenarier, hvor kontorer m.v., som

ikke indgår i de offentligt tilgængelige arealer, kan anvendes til f.eks. kommunal

administration.

En primæranvendelse i form af et af ovennævnte scenarier, i kombination med

professionelle, arbejdende kunstnerværksteder i lokaler, som (evt. kun

lejlighedsvis) er åbne for offentligheden.

Betegnelsen ”multikulturhus” anvendes ikke, da den associeres med ”et stort medborgerhus” eller

betegner en kulturinstitution med en ofte uskarp profil, fordi stedet skal favne mange typer events. Huse

med ”sammensatte kulturformål” har således en skarpere profil baseret på

at skulle rumme færre genrer

og have specifikke rum til de fleste enkelte aktiviteter.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 11

Inspiration:

Institutioner/bygninger med flere kulturformål placeret i (lokal)historiske bygninger

Rønnebæksholm, Næstved. Herregård.

Primær funktion: Kunsthal

Professionelle kunstudstillinger, koncerter, skoleaktiviteter.

Kommunal institution

Sophienholm, Lyngby. Oprindelig stor landejendom

Primær funktion: Skiftende udstillinger af kunst- og kulturhistorisk interesse; skulpturpark..

Rummer også kommunens Billedskole for børn og arrangerer udendørs teaterforestillinger,

musikarrangementer og børneunderholdning om sommeren.

Kommunal institution

Nordkraft, Aalborg. Tidligere kulværk.

Rummer kulturskole, kunsthal, kunstbiograf, spillesteder, teater, turistinformation, sport,

foreninger, læringsmiljøer, restauranter, forskellige kreative virksomheder. Både egne brands og

Nordkraft markedsføres.

Aalborg Kommune disponerer over 6.500 ud af i alt 30.000 m2 i komplekset. Alle partshavere er

organiseret i en ejerforening med valgt bestyrelse.

Esrom Kloster, Esrom. Historisk klosterbygning.

Primært funktion: Udstillinger og historisk formidling.

Særudstillinger, kulinariske arrangementer, årstidsmarkeder, læringsmiljøer, foredrag,

naturformidling, selskaber og konferencer. Uddannelsesforløb for borgere med særlige behov.

Ejes af Fonden Esrom Kloster & Møllegård.

Nybygninger af tilsvarende karakter:

Kulturhavn Gilleleje (under konstruktion), som på vil komme til at indeholde kunstnerværksteder,

bibliotek, musikscene, biograf, boliger m.v. i samme kompleks. Brugsforeningen og Gribskov

Kommune er initativtagere til Fondon Kulturhavn Gilleje, som skal stå for driften.

KulturØen Middelfart; et OPP projekt, hvor 2/3 af bygningen ejes af Middelfart Kommune og 1/3 af

KulturØen A/S, som er dannet af Middelfart Sparekasse og Kvickly Middelfart. Middelfart

Kommunes andel af KulturØen anvendes til bibliotek, foredragssal og mødelokale og til Middelfart

Turistbureau, som lejer sig ind.

KulturØen A/S udlejer sin ejerdel til biograf og restaurant-formål.

Såfremt en driftsmodel med sammensat kulturformål vælges, vil det med henblik på at

skulle opbygge et brand for stedet givetvis være formålstjenligt at anvende betegnelser

som f.eks.

”Kulturcentret

Charlottenlund Slot”

eller

”Charlottenlund

Slot

–

kulturskole & kulturcenter”

eller tilsvarende, således at slottets brugsformål tydeliggøres og det signaleres, at stedet

er andet og mere end en historisk bygning, som kan beses udefra.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 12

Scenarie 1:

Udgiftsneutral for kommunen

Gentofte Kommunes aktuelle budgetforlig indebærer, at et eventuelt kommunalt

engagement i driften af Charlottenlund Slot skal være udgiftsneutralt for kommunen.

En udgiftsneutral model kan i princippet været baseret på

enten

at aktiviteter, som kommunen i forvejen driver eller yder tilskud til, kunne flyttes til

slottet uden at det indebærer en øget fremtidig årlig støtte- eller driftsudgift for

kommunen,

eller

at nye indtægter ved drift af slottet kompenserer for eventuelt øgede udgifter.

Ligeledes kan driftsformen for den udgiftsneutrale model i princippet være enten

en direkte kommunal leje af slottet, hvor leje- og driftsudgifter afvejes af

tilsvarende besparelse på drift af andre kommunale lokaliteter (opnået ved frasalg

eller fraflytning), eller

oprettelse af en selvejende institution (jf. senere beskrivelse), som kommunen ikke

efterfølgende yder driftstilskud til (engangsudgift)

Nedenstående analyse i.f.t. scenarie 1 omhandler alene

kulturelle aktiviteter, som

udgiftsneutralt kunne flyttes til slottet.

Analysen overvejer således ikke, at en

”udgiftsneutral model”

i en vis periode måske kan opnås ved at anvende en eventuel

fortjeneste ved salg af bygninger (Kulturskolen) til støtte for driften af aktiviteter på

slottet, såfremt Kulturskolens aktiviteter flyttes hertil. Ej heller overvejes den økonomiske

værdi af den eventuelle besparelse, der kan ligge i, at kommunale kontorer/medarbejdere

eventuelt kunne flyttes fra andre, muligvis dyrere, kommunalt ejede bygninger eller

lejemål. En sådan analyse vil eventuelt kunne foretages af forvaltningen.

Gentofte Kommune's årlige driftsudgifter på kulturområdet (ex. ejendomme) udgør godt

DKK 64 mio (netto, 2015 tal). Heraf anvendes netto 1,8 mio. kr. til drift af Kulturskolen;

kr. 72.000 til Tranen, og godt kr. 440.000 i form af støtteudbetalinger til kulturelle

arrangementer gennem kultur- og fritidsudvalget.

Hvorvidt disse aktiviteter, hvis de flyttes til slottet, vil være tilstrækkeligt grundlag for at

etablere en ”udgiftsneutral” model, beror på en vurdering af lokaledisponering, økonomi,

og den politiske vision relateret til værdiskabelse for kommunen og dens borgere.

Flytning af de tre aktivitetsområder rummer både hver for sig og samlet en række styrker,

svagheder, muligheder og udfordringer, som efterfølgende gennemgås. Gennemgangen

tager udgangspunkt i, at kommunen anvender hele slottet.

Tranen's udstillinger

Tranen disponerer på nuværende tidspunkt over et areal på 8 x 11 m, med en loftshøjde

på 5 m., på Gentofte Hovedbibliotek. Tranen præsenterer årligt 6 udstillinger og har en

driftsbevilling fra kommunens kulturbudget på kr. 72.000 årligt. Ud over udstillingslokalet

stilles der en række services til rådighed i form af kuratorisk sparring, pressemateriale,

formidling, og planlægning af relaterede arrangementer, samt professionel teknisk

assistance til ophængning og nedtagning af udstillingen. Desuden betaler Tranen

transportomkostningerne af kunstværkerne inden for aftalte rammer, udgifter til

fernisering samt forsikring af samtlige kunstværker i udstillingsperioden. Tranen

medfinansierer ikke produktion af kunstværker.

Der kan opstilles nedenstående SWOT-analyse omkring en mulig flytning af Tranen til

Charlottenlund Slot:

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 13

Styrker ved flytning

Mere plads. Disponeres eksempelvis stueetagens

havesalon samt lokalerne enten syd eller nord

herfor, vil udstillingen kunne være på ca. 200 m2

Opnår umiddelbart højere bevågenhed end på

biblioteket, hvis udstillingen gøres større som er

primærattraktion på CS

–

men ikke, hvis den er

sekundær attraktion.

Mulighed for, at Tranen udvikler et koncept for

”sommerudstilling” (skulpturer ude, i telt i

slotsparken) efter et særskilt budget.

Svagheder ved flytning

Begrænset loftshøjde vil ikke muliggøre udstilling af

større kunstværker.

Lokalerne fremstår ikke ”høje og lyse” som på

biblioteket; udtrykket bliver anderledes.

Vægpladsen på slottet er begrænset af mange

vinduer. Rummene disponeres bedst til

skulpturer/mindre installationer. Visse vinduer vil

dog kunne blændes.

Hvis udstillingen ikke er primærattraktion, men

placeres på CS sammen med Kulturskolen, kan det

give en mere amatøragtig opfattelse af udstillingen.

Færre ”strøgkunde-besøgende” i den voksne

målgruppe, end tilfældet er på biblioteket.

Publikum vil skulle tiltrækkes særskilt og

udstillingen bliver umiddelbart mere elitær end ved

biblioteks-placeringen, hvor publikum møder

professionel kunst som overraskende men naturlig

del af et biblioteksbesøg som

”hverdagsgøremål”.

Anvendelsen af det ledigblevne areal på biblioteket

er uvis.

Muligheder efter flytning

Selvstændighed og placering i mere unikke

omgivelser på CS kan evt. give bedre mulighed for

at søge fondsstøtte til udstillinger.

Udstillingen bør dog i så fald være i lokaler på CS,

som kan anvendes af kulturskolen til gennemgang,

men som er friholdt for egentlige

kulturskoleaktiviteter.

Dog oplagt mulighed for, at den professionelle

kunst kan samvirke med billedskolen, hvis også

denne flyttes til CS. (Workshops, art talks etc.)

Det bør overvejes at ændre navnet ”Tranen” til en

betegnelse, som fremstår som mere logisk i forhold

til den nye placering.

Udfordringer efter flytning

Øgede driftsudgifter. Det vil afhænge af

lokaledisponeringen på CS, hvor meget Tranens

udstillinger vil kunne fylde.

For at opnå en vis status bør mindst 2/3 af

stuetagen på slottet inddrages.

Udvikling af eventuel sommerudstilling vil være en

budgettung aktivitet, som vil skulle finansieres

gennem fondsmidler, sponsorer og/eller bevilling

fra kulturpuljen.

Summarisk synes en flytning af Tranen isoleret set ikke at ville bibringe

udstillingen fordele, som opvejer de potentielle ulemper.

Kulturskolen

Kulturskolen disponerer over ca. 1.600 m2 (heraf 226 m2 depot) m2 i bygningen på

Duntzfelts Alle. Ca. 2000 elever er tilknyttet musikskolen; noget færre til drama og

billedskolen. Skolen anvendes aktivt i dagstimerne såvel som om aftenen, og tilbyder

jævnligt i egne rammer koncerter m.v., hvortil forældre og andre interesserede er indbudt.

De største lokaler på Kulturskolen rummer plads til bl.a. gymnastik (2 lokaler i alt

160m2), musik (8 lokaler i alt 275 m2), musiklounge (34 m2), systue (2 lokaler i alt 109

m2) samt værksted (48 m2).

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 14

Der er ikke i forbindelse med analysen foretaget interviews med kulturskolen omkring

eventuelle behov, som ikke kan imødekommes i de nuværende rammer. Med forbehold for,

at sådanne ikke-opfyldte behov specifikt skulle kunne imødekommes på slottet, vil en

umiddelbar vurdering af en flytning af Kulturskolen være som følger:

Styrker ved flytning

Svagheder ved flytning

Hvis Kulturskolen overtager hele slottet (stue, 1. og Ingen nærhed til Hovedbiblioteket.

2. sal), vil den have ca. 2000 m2 til rådighed; samt

ca. 500 m2depotareal i kælderen (som ikke

Behov for lydisolering vil sandsynligvis indebære

vurderes anvendelig til aktiviteter).

tab af disponible kvadratmeter.

Kombineres Kulturskolen med ”Tranen”, vil

Kulturskolen have ca. 200 m2 mere til rådighed

end nu.

Manglende loftshøjde i.f.t. sal, som anvendes til

bl.a. teater på Kulturskolen. Ingen rum er

størrelsesmæssigt sammenlignelige med de

nuværende ”gymnastik-lokaler”.

Lokaledisponeringen synes ikke umiddelbart

hensigtsmæssig, da der i stueplan samt i 1. sals

nordlige del mangler fordelingsgange. Det synes

vanskeligt at nå frem til flere rum uden at forstyrre

eventuelt igangværende aktiviteter i de rum, som

vil skulle passeres undervejs.

Muligheder efter flytning

Udfordringer efter flytning

Brug af slotsparken til kulturdage, festivaler o.lign., Det vil kunne opfattes som utrygt for både børn (i

som ligger i forlængelse af Kulturskolens formål og særdeleshed) og voksne at skulle gå igennem

aktiverer kulturskolens brugere.

slotsparken efter mørkets frembrud for at komme

til og fra aktiviteter.

Selv om der er flere kvadratmeter til rådighed, kan

det kan negativ indflydelse på Kulturskolens

”brand” –

hvis man kan tale om et sådant

–

såfremt forældre og børn vurderer, at

adgangsvejene synes utrygge, og at

lokaledisponeringen generelt er mindre

hensigtsmæssig end på Kulturskolen.

Aftenskoler/oplysningsforbund, som p.t. anvender

Kulturskolens lokaler, vil af ovennævnte årsager

ikke nødvendigvis være interesseret i at ”følge

med” til slottet.

Det vurderes, at yderligere forhold

–

måske både positive og negative - ville kunne inddrages i en SWOT-

analyse ved nærmere gennemgang af Kulturskolens brugerflow og nuværende lokaledisponering.

Anvendelsen af lokaler til andre formål i Kulturskolens rammer på slottet, f.eks. til

oplysningsforbund / aftenskoler, vurderes ikke umiddelbart. Det forekommer naturligt, at

oplysningsforbund m.v. ”flytter med”.

Summarisk synes en flytning af Kulturskolen isoleret set ikke at ville bibringe

skolen fordele, som opvejer de potentielle ulemper.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 15

Arrangementer/arrangører, som modtager tilskud fra Kulturpuljemidlerne

En gennemgang af kommunale tilskud, som er administrativt behandlet eller behandlet i

Kultur- og Fritidsudvalget i 2013 og 2014 viser, at en række aktiviteter, som kommunen

p.t. yder til skud til, med stor sandsynlighed lige så godt kunne foregå på Charlottenlund

Slot (eller i Kavalergården; beskrevet senere i analysen) som i de lokaler, som aktuelt er

blevet anvendt til det pågældende arrangement.

Det må formodes, at en del arrangører (herunder kommunen selv), som afholder events i

form af kulturdage, koncertserier og lignende enkeltarrangementer, som typisk afvikles

forskellige steder i hver gang, vil være interesseret i at lade slottets Riddersal (eller

Kavalergården) indgå som mulig lokalitet - men næppe som (d)en fast(e) lokalitet - i

deres program, jf. nedenstående oversigt.

Oversigt over arrangementer/arrangører,

som har fået bevilget tilskud fra Kulturpuljen i 2013 og 2014:

2013

2014

Sted-

specifikt/

afhængigt?

Kan aktiviteten (eller en tilsvarende)

tænkes indgå i program for CS/Kg?

Flere steder/brede

arr.

KulturMetropol

Øresund

Børnekulturpuljen

GentofteNatten

Kulturklub Gentofte

Historiens Dage

Kulturskolerne

særbevilling

Sommerjazz

Bibliotekerne

Bibliotekernes

Voksenarrangementer

Koncert Tasiilaq

Koncert Bjørn Bech

Museer

Øregaard Museum

Ordrupgaard Vinterjazz

2015

Bernstorff Slot

Filmforevisning

Sommerballet

Rådhushallen

Spil Dansk Dag

Jul på Rådhuset

Gent. Concert Band

Benny Andersen

7,5

Nej

Kg er et alternativ; beroende på ønsket antal

tilskuere

CS/Kg er alternativer; beroende på ønsket

antal tilskuere

CS/Kg er alternativer; beroende på ønsket

antal tilskuere

93 (bev.) /

15 (anv)

112

Tilsvarende kunne foregå i Slotsparken

Ikke

CS Slotspart kan være alternativ placering

nødvendigvis

250

16 (vedr.

2015)

Nej

250

Nej, ikke umiddelbart. Men bibliotekerne kunne

vælge at lægge f.eks. et forfatterfordrag på CS

eller i Kg, hvis det menes formålstjenligt.

CS/Kg er alternativer; beroende på ønsket

antal tilskuere

115

250

350

115

250

350

Nej

CS og Kg, visse aktiviteter

CS og Kg; nyt sted i program

Rabatordning vil kunne omfatte program på CS

/ Kg

CS, som lokalitet i program

CS og Kg, som sted i program

(vedr. 2014) (vedr. 2015)

125

130

148

Nej

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 16

Charlottenlund Fort

Gadeteaterfestival

Øresunds Operaen

Sølyst

Clarissas Teater

Bellevue Teatret

Gentofte Gospel

Akvariet:

Frost Festival koncert

30 (vedr.

2014)

Ja, set fra

arrangørs

side

Ja, set fra

arrangøres

side

Kg eventuelt et alternativ

9,5 + 5

Nej

Kg vil være for lille

Nej

Projektafhængig anvendelse af CS / Kg

148

-32

Nej

Slotsparken kan anvendes supplerende/som

alternativ

Slotsparken kan anvendes som alternativ

Foredragsrække

Talebobler

Kirker & Italienske

Kulturinsitut

Messiaskirken:

2013: Brahms

2013: Monolog

2014: Komp.portrætter

2014: Korkoncert

Hellerup Kirke:

Søborg Motetkor

Hellerup Kirke:

Euphrosynes

Gentofte Kirke: Chr. IV

Barokensemble

Gentofte Barokdage

Helleruplund Kirke:

Hell. Kammermusikf.

Andet

Kordirigent for en dag i

Peter Hanke's studie

GM i Musik i

Hallen på

94 (vedr.

Hartmannsvej

2014)

CS / Kg vil kunne rumme tilsvarende

Ja, set fra

arrangørs

side

do.

12,5

29,5

do.

Til dels

CS kan være alternativ beroende på forventet

publikumsstørrelse; akustiske forhold på CS

tjener dog ikke nødvendigvis programmet.

do.

CS vil kunne indgå som koncertsted i

programmet.

do.

Ja, set fra

arrangørs

side

Nej

CS ville kunne anvendes tilsvarende.

94 (vedr.

2015)

Kg vil kunne anvendes

(Kulturpuljebevillinger til litteratur o.lign., som ikke er arrangementer, er ikke medtaget i oversigten)

Kommunens kulturforvaltning påtager sig om nødvendigt rådgivning af arrangører om,

hvilke lokaler i kommunen, som er bedst egnet til arrangørens formål, men der er ikke

tradition for (og næppe egentlig hjemmel til) at gøre tilskuddet til arrangementer betinget

af, at de foregår et bestemt sted. Kommunen kan således ikke påtvinge arrangører, at

deres arrangement skal finde sted i eksempelvis Riddersalen på CS.

Vurderingen af muligheder for anvendelse af (primært) Riddersalen til arrangementer, som

p.t. modtager tilskud fra Kulturpuljen, kan opstilles som følger.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 17

SWOT vedr. omfordeling af arrangementer (hvor kulturpuljearrangementer tilstræbes placeret

på slottet/i Kavalergården som alternativ til andre lokaliteter)

Styrker

Samling af hidtidigt ”spredte” aktiviteter på ét sted

skaber et grundlag for, at CS som kulturinstitution

har mulighed for at lade disse arrangementer indgå

i opbygningen af sit brand.

Svagheder

Geografisk skævvridning; lokalforankring går tabt:

Det vil a.h.t. lokalmiljø, engagement og udvikling i

andre byområder være problematisk, hvis en

samling af kommunale kulturaktiviteter på CS/KG

måtte indebære færre aktiviteter i andre bydele

(især Vangede, Dyssegård, Gentofte, Jægersborg)

Enkelte arrangører og en del af publikum kan finde

det attraktivt, at koncerter foregår i ”romaniske

omgivelser” på slottet. Dette har dog kun kortvarig

Riddersalen er akustisk anvendelig til

effekt.

kammermusik, men i øvrigt ikke et optimalt

koncertlokale for en lang række koncerter, som

normalt finder sted i kirker m.v.

Muligheder

Markedsføringseffekten af den enkelte aktivitet vil

for den enkelte arrangør i mange tilfælde kunne

være større, når den indgår i et kulturhus' samlede

profil.

Udfordringer

Ikke-kommunale arrangører, som modtager tilskud

efter ansøgning, er uafhængige. En tilstræbt

flytning af støttede koncerter til CS/KG vil

uvægerligt medføre, at der blot vil opstå behov for

og taget initiativ til andre aktiviteter i kommunens

lokalområder, som vil skulle finansieres.

Samling af hidtidige aktiviteter medfører, jf. ovenstående ”udfordring”, et større/rigere

kulturliv set over tid, men dermed også behov for ekstra tilskud.

Hovedparten af de kommunalt støttede aktiviteter har enten ikke mulighed for at blive

gennemført på CS, eller vil ikke drage særlig fordel af at blive gennemført på CS. Dog vil

det kunne forventes, at en anvendelse af slottet vil have ”nyhedens interesse” i en

periode, hvilket kan betyde, at besøgstallet kortvarigt kan stige til arrangementer, som

GentofteNatten (7846 gæster til 68 aktiviteter i 2013.), Gentofte Barokdage (369 gæster

til 9 koncerter i 2013) og Sommerjazz (3697 gæster til 13 koncerter i 2013), hvis disse

blev gennemført på Charlottenlund Slot.

Koncerter gennemført på slottet vil generelt set styrke stedets brand som kulturhus, men

ikke nødvendigvis bibringe større ”brand”-værdi

for arrangementerne i sig selv, hvis de

nuværende rammer for arrangementerne synes mere hensigtsmæssige.

Med en aktiv indsats og baseret på den almene interesse for åbningen af slottet vil

Kulturskolen eller Tranen som primær bruger af slottet forventeligt kunne opnå visse

indtægter ved udlejningen af salen, eksempelvis til receptionsfunktioner eller til møder

uden for folkeoplysningslovens regi (jf. Øregårdssalen). En sådan indtægt vil kunne

bibringe tilskud til drift af Tranen og understøtte en eventuel café-forpagters

indtjeningsmuligheder.

Summarisk er anvendelsen af Charlottenlund Slot til koncerter m.v. ikke isoleret

set et attraktivt alternativ til andre lokaliteter. Eventuelle indtægter fra udlejning

af Riddersalen til eksterne arrangører kan have begrænset betydning for stedets

økonomi.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 18

Kombinationsmuligheder i relation til udgiftsneutral drift.

Oplysningsforbund / foreninger m.v.:

Ud over Kulturpuljebevillinger yder kommunen ifølge Folkeoplysningsloven tilskud og/eller

stiller lokale til rådighed for foreninger og aftenskoler m.v., til brug for foredrag,

undervisning o.lign.. Såfremt kommunen er lejer af CS vil lokaler på slottet eventuelt

kunne disponeres som ”rådighedslokaler” for aktiviteter ifølge folkeoplysningsloven, jf.

anvendelsen af Kulturskolen p.t.. Den dermed forbundne økonomi kan ikke vurderes, men

muligheden er alene interessant, hvis der tilsvarende sker besparelse andre steder, f.eks.

i.f.t. aftenåbning på skoler, eller hvis der er reel lokalemangel til sådanne aktiviteter i

kommunen. Dette vurderes usandsynligt.

Kommunal administration:

Såfremt slottet anvendes af Tranen i kombination med anvendelse af Riddersalen til

koncerter, vil det kunne overvejes at anvende ikke-disponerede rum til kommunal

administration som alternativ til den nuværende brug af lejede villaer i kommunen

(særligt omkring Rådhuset). Ligeledes vil det kunne overvejes, om medarbejdere i Kultur

& Fritid, som p.t. har kontorer på Hovedbiblioteket, kunne have fordel af kontor på slottet.

Det vurderes ikke, at denne mulighed er interessant, hvis slottet anvendes af

Kulturskolen, idet Kulturskolen vil disponere over de fleste kvadratmeter.

Økonomiske forhold i relation til flytning af kommunal administration er ikke vurderet, da

de nuværende udgifter ikke kendes.

Kunstnerværksteder o.lign.

Såfremt en selvejende institution eller en til formålet dannet forening administrerer slottet

på vegne af kommunen som lejer, og slottet som sin udadvendte aktivitet anvendes af

”Tranen” i kombination med koncerter etc. i Riddersalen, kan det overvejes at anvende et

disponible lokaler til kunstnerværksted, som ville kunne levendegøre huset, og hvor lejen

vil kunne udgøre en kommerciel indtægt.

Muligheden

–

som har været foreslået af kunstnere i kommunen

–

kan givetvis også

samtænkes med Kulturskolen.

Såfremt Tranen er den primære bruger i kombination med kunstnerværksteder, vil den

samlede økonomi i den udgiftsneutrale model dog skulle være baseret på, at andre lokaler

disponeres til kommunal administration, som oppebærer den primære lejeudgift for

slottet.

Modellen er et alternativ til, at kommunen alene lejer en del af slottet (til udstillings- og

koncertformål), og overlader det til Slots- og Ejendomsstyrelsen at udleje andre dele af

slottet til andre interesserede - idet det i forhold til brand-opbygning m.v. vil være

væsentligt at skabe en sammenhæng og et samspil mellem forskellige brugere og

anvendelsesformål, og organisatorisk at forankre dette samspil ét sted. En lejerforening vil

dog kunne tjene formålet, såfremt eventuelle f.eks. kunstnere lejer direkte af styrelsen.

(Det skal bemærkes, at den nærliggende Bilharziosebygning vurderes at have bedre

lysforhold og dermed være mere anvendelig som Kunstnerværksted. Eventuelt ville

kunstnere, som lejer Bilharziosebygningen, kunne være lejlighedvise ”gæster” i Tranen

og/eller Kulturskolen på slottet.)

Emnet

”arbejdende

kunstnerværksteder” omtales også i relation til Scenarie 2

efterfølgende.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 19

Økonomi

En forenklet udgiftsneutral økonomimodel kunne være nedenstående:

Jan

Indtægter

Udlejninger af Riddersalen

50 arrangementer/år a gns. 2 timer

v. leje 500 kr./t.

Udlejning af kunstnerværksteder

7 pladser a 800 kr/md

I alt

Udgifter

Leje af bygning, anslået

Driftsomkostninger:

Energi skat/afgift

Varme

Vand

Drift af teknisk anlæg

I alt

208.333 208.333 208.333 208.333 208.333 208.333 208.333 208.333 208.333 208.333 208.333 208.333 2.500.000

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333

13.667

1.667

19.583

4.167

8.333 100.000

13.667 164.000

1.667 20.000

19.583 235.000

4.167 50.000

Indtægter til "Tranen"

3.000

5.000

4.000

1.000

3.000

5.000

6.000

4.000

50.000

Feb

Mar

Apr

Maj

Juni

Juli

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

År

5.600

8.600

5.600

10.600

5.600

10.600

5.600

10.600

5.600

9.600

5.600

9.600

5.600

6.600

5.600

8.600

5.600

10.600

5.600

10.600

5.600

11.600

5.600

67.200

9.600 117.200

255.750 255.750 255.750 255.750 255.750 255.750 255.750 255.750 255.750 255.750 255.750 255.750 3.069.000

Mulighederne for at skabe indtægt gennem egne arrangementer (billetsalg til koncerter,

omsætning ved eventuelle udendørs kulturskoleaktiviteter m.v.) er ikke medtaget, da de

ikke vil modsvare de udgifter, der er forbundet hermed. Sådanne udgifter til aktiviteter vil

skulle finansieres på anden vis

–

enten gennem kulturpuljen eller gennem sponsorer og

fonde.

Som tidligere omtalt vurderes evnen til at tiltrække sponsorer og fonde som ringe, når

stedet i øvrigt primært drives for kommunale midler, også selv om denne drift sker via en

selvejende institution.

Det kan tænkes, at der kan være mulighed for indtægt ved cafédrift, såfremt en café

indrettes i slottets stueetage og har mulighed for udeservering. Cafédrift vil også kunne

oppebære indtægter, hvis en forpagter gives tilladelse til at anvende lokale(r)

–

primært

kunne tænkes havesalonen og/eller den runde havestue i stueetagen - til lukkede privat-

og firmaarrangementer, hvilket imidlertid kræver indretning af køkkenfaciliteter i

stueetagen og/eller kælderen i nærheden af disse rum.

En forpagter af cafédrift på slottet kan eventuelt levere ydelser til andre brugere i

slotsparken, herunder eventuel servering af mad i forbindelse med arrangementer i

Kavalergården, såfremt denne anvendes til spillested. (Det anbefales ikke, at forpagteren

har andel i drikkevaresalg ved koncerter, jv. senere omtale i scenarie 4)

Konklusion, Scenarie 1:

Brugeroplevesen ved koncerter og foredrag vil være relativ høj, men for brugere af

Kulturskolen og besøgende til Traneudstillingen vil oplevelsen forventeligt ikke blive

opfattet mere positivt end tilfældet er ved besøg på disse institutioners nuværende

adresser. SWOT-analysen sandsynliggør, at det modsatte reelt kunne være tilfældet,

beroende på, idet lokaledisponeringen i slottet næppe af de kulturskole- og Tranen-

brugere vil blive opfattet som bedre end de nuværende faciliteter.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 20

Anvendelse af slottet til aktiviteter, som allerede finder sted i kommunen, og som også

finder sted i stort set alle landets øvrige kommuner, vil ikke have nogen reel branding-

værdi for kommunen, illustreret i DNA modeller som følger:

Forventelig brugeroplevelse af

Kulturskolen

Tranen’s

placering på slottet, og oplevelsen

koncerter og foredrag

på slottet.

Forventelig opfattelse af slottet:

”Stolt-

hedseffekt”/almen

interesse for, at det

anvendes til Kulturskole, Tranen og

koncerter/foredrag (tillempet model)

Vurderet i forhold til de nuværende placeringer af ”Tranen” og Kulturskolen er der ikke

umiddelbart fordele ved Scenarie 1, såfremt denne model isoleret set blot flytter den ene

eller begge disse institutioner.

Scenarie 1 vurderes alene som interessant, såfremt

”Tranen” udvides og andre

anvendelsesmuligheder

–

kommunale arbejdspladser og/eller kunstnerværksteder samt

aktiv anvendelse af Riddersalen

–

indgår i den samlede driftsopgave på stedet, baseret på

ønsket om at skabe et levende kulturhus i slottets historiske ramme. Både koncerter og

arbejdende kunstnerværksteder vil opfattes som ”events” for voksne, som gør huset til

andet end til en ”kulturskole med en udstilling”. Events, som ligger ud over Kulturskolens

events for forældre m.v., vil med andre

ord kunne højne ”scoren”

i DNA modellen på nogle

parametre -

men da det næppe er muligt at afvikle mange ”events” udgiftsneutralt / inden

for eksisterede budgetrammer, er arbejdende værksteder et alternativ i.f.t. at aktivere

huset.

Scenarie 2 og 3

Driftsmuligheder med budget i størrelsesordenen 10 - 15 mio kr.

Et umiddelbart mål for det scenarie, at kommunen eventuelt måtte vælge at disponere

væsentlige midler til drift af Charlottenlund slot, vil være, at slottet derved kan rumme

aktiviteter, som

ikke på nuværende tidspunkt findes i kommunen,

i kombination med placeringen rummer markant brandingværdi for kommunen,

eller

på anden vis måtte tilføre væsentlig merværdi.

Det umiddelbare og enkle svar

–

baseret på slottets rumdisponering m.v.

–

vil være

etablering af en kunsthal med udstilling af nutidskunst - malerier, skulpturer,

videoinstallationer o.lign. - men også andre muligheder kan overvejes. Scenarie 2 og 3

gennemgår de mest indlysende muligheder.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 21

Kunsthal

Interessen for nutidskunst

Hvor en kulturskole eller en kombinationsmodel kulturskolen/Tranen/kunstnerværksteder

eller lign. (scenarie 1) primært kan forventes at have lokal interesse (om end

kunstnerværksteder og Tranen kan tiltrække enkelte besøgende med bopæl uden for

kommunen), vil et kulturelt interessant anvendelsesformål i scenarie 2 eller 3 skulle have

regional tiltrækningskraft som ambition - og ideelt set også være interessant for nationale

og evt. internationale turister.

Uanset formålet med en nyetableret kulturinstitution på slottet vil det skulle vurderes,

hvor mange tilsvarende eller lignende institutioner, der findes (konkurrencesituation); om

den pågældende aktivitet

–

til trods for konkurrencesituationen - kan tilbyde noget, andre

ikke tilbyder (niche-profil), og om rammerne på slottet på slottet reelt er de rette herfor.

Kan en niche-profil ikke findes, kan man vælge med åbne øjne at gå ind på det valgte

marked i tro på stedets og ideens muligheder. Som i enhver anden konkurrencesituation

vil dynamisk ledelse, ambitioner, tilstrækkelig investering, kreativ markedsføring og

erindringsværdig service under besøget kunne være tilstrækkeligt til at opnå den

nødvendige markedsandel. Dette gælder i særdeles, hvis det kan påvises, at markedet

(interessen) for det udbudte generelt er stigende.

En kunsthal

–

et udstillingssted for nutidskunst, som årligt viser 6-8 forskellige udstillinger

fordelt på fire sæsoner

–

har været foreslået som det mest oplagte for slottet. En kunsthal

kan opbygges i overensstemmelse med de notater, som tidligere er udarbejdet om emnet

dels af kommunalbestyrelsesmedlem Irene Lütken, dels af Kulturafdelingen. Notaterne,

som således vurderes som retvisende, beskriver dels mulige indholdsmæssige

driftsforhold og økonomi for udvalgte eksisterende kunsthaller i københavnsområdet og de

kunstnersammenslutninger, en kunsthal tænkes at kunne samarbejde med, dels mulig

programsammensætning for en kunsthal i Charlottenlund Slot.

For at levendegøre en kunsthal vil der løbende skulle skabes events med eller uden

tilknytning til de aktuelle udstillinger. Modeopvisninger, steds- og personspecifikt/intimt

teater og dans, poesioplæsninger, art talks, koncerter o.lign. er eventformer, som kan

udføres i små rammer/rum, og levendegøre installationskunst, maleri, grafik, arkitektur-

design udstillinger, glaskunst, skulpturer og andet, som kan tænkes indgå i stedets

udstillinger. Også arbejdende kunstnerværksteder for professionelle kunstnere kan være

en del af en kunsthals-oplevelse, jf. afsnit herom i Scenarie 1.

Er der marked for dette koncept?

En egentlig markedsundersøgelse vil kunne foretages (jf. rapport fra Rambøll Management

vedr. kunsthal i Carlsbergbyen), men er grundlæggende mindre relevant, da de fleste

fakta kendes fra eksisterende undersøgelser, bl.a. foretaget af Danmarks Statistik og

Realdania.

Befolkningsgrundlaget er ca. 700.000 inden for en radius af 60 minutters transport

(Sverige ikke inkluderet); og tidligere analyser fortæller, at befolkningen i

dagligdag/weekend er villig til at rejse op til 48 minutter for at tage på et museum med en

relevant udstilling, og at hovedparten af befolkningen har et museum eller udstillingssted

inden for en afstand af 16 minutter fra bopælen. Betalingsvilligheden for museums- og

udstillingsbesøg ligger på niveau med biografer, svarende til blot 40-50% af

betalingsvillighed for teater- og musikoplevelser.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 22

Modsat er betalingsvilligheden for besøg på slotte og herregårde lidt mindre end for

museer og udstillinger. 18 % af befolkningen bruger mere end 400 kr. om måneden på

kulturoplevelser, og borgerne i hovedstadsområdet har landets højeste kulturforbrug med

gennemsnitligt 260 kr. pr. person/md.

Interessen for besøg på

museer og udstillinger

har været stigende inden

for de senere år

–

men

hvor der er færre i

befolkningen nu end for

15 år siden, som aldrig

går på museum, er der til

gengæld for en voksende

del af befolkningen

længere mellem

besøgene.

Blandt den relativt lille

del af befolkningen, som

er museums- og

udstilings-

”storforbrugerne”

(de,

der har været på mindst

3 museer/udstillinger inden for det seneste år), har 50% en mellem-lang eller lang

videregående uddannelse, mens 30% har en kort videregående eller en

erhvervsuddannelse. 36% af storforbrugerne har en husstandsindtægt på mere end 500

tkr

Der er flere kvinder end mænd, som går på museer og til udstillinger, og efter

skolealderen, hvor museumsbesøg kan være ”obligatoriske”, er det i høj grad den del af

befolkningen, som er over 60 år, der benytter tilbuddene.

Den umiddelbart

positive udvikling i

antallet af

museumsbesøg

dækker imidlertid

over, at det især er

de store,

økonomisk stærke

og godt

markedsførte

institutioner, som

tiltrækker publikum

- med Louisiana og

Aarhus

Kunstmuseum som

de absolut førende,

efterfulgt af de

københavnske

museer Statens

Museum for Kunst

og Ny Carlberg Glyptotek, hvis placering tiltrækker mange udenlandske turister. For de

fleste institutioners vedkommende har udviklingen i de sidste år været decideret

stagnerende, og det samlede antal gæster på landets kunstmuseer faldt da også fra 2011-

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 23

2013 med ca. 200.000 besøgende.

Besøgstallet (efterfølgende skema) afhænger for de fleste kunstmuseers vedkommende i

høj grad af populariteten af enkeltstående udstillinger snarere end museets almene

”brand”. De store kunstmuseer som Louisiana og

Arken tilbyder dog i høj grad et element

af ”identitetsskabelse” for det publikum, som gerne vil komme ”populære steder”.

Populariteten har med andre ord selvforstærkende effekt, som i kombination med

stedernes placering giver disse museer markedets stærkeste brands.

Museum

Louisiana; museum for moderne kunst

ARoS, Århus Kunstmuseum

Statens Museum for Kunst

Ny Carlsberg Glyptotek

Arken, museum for moderne kunst

Skagens Museum

Designmuseum Danmark

KUNSTEN modern art Aalborg

Kunstmuseet Trapholt

KØS Museum f. kunst i det off. Rum

Thorvaldsens Museum

Ordrupgaard

Museum Jorn

Glasmuseet Ebeltoft

Johannes Larsen Museet

Davids Samling

Nivågaard Malerisamling

2012

593

551

430

340

119

132

2013

589

568

356

339

158

100

2014

191

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 24

Kunsthallernes nøgletal og tilskudsgivere

Der findes ikke en samlet opgørelse over nøgletal for kunsthallerne i Danmark, og

kunsthallerne deler ikke villigt information om hverken omsætning eller besøgstal.

Illustration nedenfor opstiller dog en række relevante oplysninger om medlemmerne af

Sammenslutningen af Kunsthaller i Danmark (mindste udstillingssteder undtaget).

Oplysningerne supplerer og bekræfter forvaltningens notat fra maj 2015, idet det

bemærkes, at Charlottenlund Slot kvadratmetermæssigt er markant stort som

udstillingssted i.f.t. andre udstillingssteder. Alle kunsthaller bortset fra Gl. Holtegaard og

Overgaden har lokaler med væsentlig loftshøjde end Charlottenlund Slot, og generelt

større rumstørrelser (vurderet ud fra tilgængelige fotos m.v.).

Det bemærkes også, at størrelsen på offentlige tilskud varierer markant, og ikke

nødvendigvis står i proportion til kunsthallernes kvadratmetre, besøgstal, eller antal årlige

udstillinger.

Kunsthal

Brandts 13

Den Frie

Fotografisk Center

Gl. Holtegård

Kunstcentret Silkeborg Bad

Gl. Strand

Kunsthallen Charlottenborg

Kunsthal Århus

Kunsthal Nord

Nikolaj Kunsthal

Overgaden, inst. f. samtidskunst

Rønnebæksholm

Sophienholm

Viborg Kunsthal

Grl.

M2 Udst/år Besøgstal Ejer

Offentlig støtte

Profil

Odense

1992

København

1898

On-the-go

1996

Rudersdal

Silkeborg

2000

København

1825

København (1857)

Århus

1917

Aalborg

2009

København

1995

København

1986

Næstved

1998

Lyngby-Taarbæk (1963)

Viborg

1994

5000 20

Selveje

Kommunal Billed- og fotokunst. 1 årlig afg.udst. fra Fyens Kunstakademi

600 8-10 30.000 Forening

Stat 1,8 mio Gruppeudst., heraf 1 egen + unge, midtvejs, historisk markante kunstnere solo.

var.

Selveje

Fotokunst, foredrag om samme.

3+1

Fond Komm 0,275 mio Iscenesatte udstillinger, historiske, artist talks o.a.; vægt på barokhave ude

3 x 3 18.000 Selveje Komm 3,239 mio Blandet moderne kunst

6-8

Forening

Gruppe og solo; temaer med historisk vinkel. EXTRAKT kunstpris

1200 3 x 2 40.000

Stat

Stat 9,6 mio Årligt 3 store m. 3 mindre parallelle. Forårudstillingen den væsentligste

1000

Selveje

Markant varierende nutidskunst

25.000

? Komm 0,185 mio Billedkunst, kunsthåndværk; dialogprojekter

6-8 28.000 Komm Komm 6,6, stat 0,2 mio Videokunst, international, eksperimentel o.a.

Selveje

Stat 2,8 mio Formidlingscenter, debatter, o.a. for moderne kunst.

4-6

Komm

Komm ikke opl Moderne kunst, variende, koncerter o.a.

5 41.000 Komm

Komm 1,6 mio Temaer, separatudst., historiske. Skulpturpark. Teater, musik, børn. Komm. billedkunstskole

500

Selveje

Komm uvist Video, maleri, lyd, performance. Kunstnerbolig, artist-in-residence o.a.

Bortset fra de statsstøttede kunsthaller (samt Silkeborg Bad, Rønnebæksholm og

Sophienholm, hvis kommunale tilskud udgør ca. 50% af budgettet) oppebæres

kunsthallernes økonomi i al væsentlighed af udstillingsspecifikke tilskud fra fonde. De

primære fondspartnere udgøres af nedenstående fonde. Nogle af disse vægter indkøb af

kunst til kunstmuseer, men kan søges om tilskud til korterevarende udstillinger, herunder

for de fleste fondes vedkommende også udstillinger af nutidskunst. Ingen fonde

–

decideret ikke de nævnte kunststøttende fonde - yder tilskud til den grundlæggende drift.

A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Augustinusfonden

Beckett-Fonden

BG Fonden

Den Obelske Familiefond

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond

Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner

Knud Højgaards Fond

Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond

Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond

Nordea Fonden

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 25

Novo Nordisk Fonden

Ny Carlsbergfondet

Nykredits Fond

Oticon Fonden

Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

Toyota Fonden

Velux Fonden

Det er væsentligt at fremhæve, at de ”store fonde” taler sammen om fordelingen af

kunststøtte

–

også til kunsthaller. En fondsdirektør for en af de største tilskudsgivere, som

særligt har fokus på nutidskunst, har i forbindelse med researchen til denne analyse

tilkendegivet, at fondene ikke ”på nogen måde ser behov for flere kunsthaller i

Københavnsområdet”. Fonden vil ikke udelukke støtte til relevante udstillinger/projekter

også i en ny kunsthal, men udtaler, at fondene generelt synes, at ”der er for meget af det

samme” og efterlyser ”kunsthaller, som viser noget nyt”. Fondens opfattelse er dog, at

hverken kunsthallerne

–

eller fondene som tilskudsgivere

–

i praksis kan definere, hvori

dette nye skal bestå.

Fonden ser en væsentlig begrænsning i størrelsen af Charlottenlund Slot

–

både i forhold

til de mange kvadratmeter, der er til rådighed, og i forhold til, at der ikke er mulighed

indendørs for at vise store installationer, som netop er den type kunst, publikum opfatter

som interessant

–

jf. besøgstal for Louisiana og Arken og interessen omkring den

markante privatejede internationale kunsthal Faurschou Foundation i Nordhavn (som viser

kunstnere som Ai Weiwei, Cai Guo-Qiang, Louise Bourgeois, Shirin Neshat, Gabriel Orozco,

Danh Vo o.a.)

Fonden fremhæver ligeledes konkurrencesituationen i København, som vil blive markant

skærpet, hvis et nyt, stort museum for samtidskunst bygges på Papirøen, jf. nyligt

offentliggjorte planer herom.

I relation til mulighederne for at benytte slotsparken til større kunstinstallationer udtaler

fondsdirektøren, at Ordrupgaard tilstræber at opbygge en sådan profil og har fået

betydelige midler hertil. Fonden mener ikke, det vil være strategisk hensigtsmæssigt også

at indrette Charlottenlund Slotspark med kunst på permanent basis, og at udstilling af

kunstværker i et udendørs telt m.v. i sommerperioden kan være en enkeltstående event,

men er dyrt (m.h.t. sikkerhed) og næppe er attraktivt som en tilbagevendende årlig

begivenhed for hverken kunstnere eller publikum.

Om konkurrencesituationen i øvrigt bemærkes, at Nivågaard Malerisamling har meddelt,

at man i fremtiden i højere grad vil søge at præsentere nutidskunst på museets

særudstillinger, samt at det må forventes, at Dansk Arkitektur Centers nye udstillingssted i

Københavns havn i et vist omfang også vil præsentere installationer og design med

berøring til arkitekturen.

Summarisk kan en SWOT for Charlottenlund Slot som kunsthal opstilles som følger:

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 26

Styrke

Svaghed

Gentofte har ikke i forvejen en egentlig kunsthal Slottet er p.g.a. lokalestørrelser og loftshøjder

for nutidskunst. Tranen, private gallerier og

begrænset i dets fysiske muligheder som

Ordrupgaard opfylder til vis grad rollen.

udstillingssted for den del af nutidskunsten, som

består i installationer, store skulpturer, og store

Interessen for nutidskunst er generelt stigende, malerier.

besøgstalsfremgang bæres dog primært af store

Det store etageareal er en svaghed ud fra den

institutioner som Arken, Louisiana, ARoS.

betragtning, at det kræver væsentlig indsats at fylde

rammerne op for hver udstilling, både økonomisk og

praktisk.

Der er ikke generel opfattelse af, at der mangler

udstillingssteder for kunstnere i København.

Muligheder

Trusler

Kunsthallen kan positioneres som udstillingssted Væsentlig fondsstøtte er tvivlsom. De store fonde

for ”intim nutidskunst”.

vurderer ikke, at der er behov for flere kunsthaller (i

Københavnsområdet). Fondene udelukker ikke støtte

Det store etageareal giver mulighed for at

til enkeltprojekter, men mener generelt, at en en ny

skabe markant store udstillinger, såfremt de

kunsthal skal være ”markant anderledes” end de

kan finansieres.

eksisterende, for at være interessant for fondene

–

uden at ville/kunne definere, hvori det ”markant

Artist talks, videoinstallationer o.lign kan finde

anderledes” skal bestå.

sted i slottets rammer.

Konkurrencesituation i.f.t. eksisterende kunsthaller

og planerne om et nyt stort udstillingssted for

nutidskunst på Papirøen i København.

Kombinationsmuligheder i relation til Kunsthal:

Arbejdende kunstnerværksteder

En kunsthal kunne drives nært forbundet med arbejdende kunstnerværksteder indrettet

enten i andre lokaler på slottet og/eller i Bilharziosebygningen.

Der er talrige eksempler på kunstnerværksteder, som kan være til inspiration herfor

–

bl.a. kunstnerværkstederne og gæsteatelieret ved Hollufgård i Odense, som netop

udnytter tilknytningen til et historisk, mindre slot/gods som drivkraft for daglig kreativitet

og jævnlige udstillinger.

På hjemmesiden beskrives Gæsteatelier Hollufgård som

”en

selvejende institution, stiftet i

1982, som arbejder for at tilbyde gode, tidssvarende arbejdsfaciliteter i et inspirerende

miljø til professionelle kunstnere fra Danmark og udlandet. Faciliteterne drives i tæt

samarbejde med Foreningen Kunstnerværkstederne Hollufgård, hvis medlemmer også har

adgang til at bruge værkstederne. Værksteder, atelierer, gæsteboliger og administration

ligger i et kultur- og naturhistorisk interessant område ved herregården Hollufgård syd for

Odense. I den smukke herregårdspark viser vi skulpturer, der er udført i værkstederne, og

større særudstillinger med deltagelse af både danske og udenlandske kunstnere.

Institutionen drives primært for kulturmidler fra Odense Kommune og Kulturregion Fyn.

Derudover søger vi løbende fondsmidler til at gennemføre større samarbejdsprojekter,

udstillings- og formidlingsaktiviteter”.

Et arbejdende, levende kunstnermiljø vil for (en kunsthal i) Charlottenlund Slot give en

dynamik, som

en kunsthal som udstillingssted ikke kan oppebære ”blot” ved at invitere til

art talks om udstillede værker m.v.. Arbejdende kunstnerværksteder skaber relation til

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 27

andre kunstbygninger og kunstnermiljøer i ind- og udland samt til værksteder, som kan

være med til at realisere kunstprojekter.

Yderligere inspiration omkring kunstnerværksteder og samarbejdspartnere for

kunstnerværkstederne kan bl.a. findes på

ResArtis -

www.resartis.org

Sculpture Network -

www.sculpture-network.org

Dansk Billedhuggersamfund -

www.skulptur.dk

Billedkunstnernes Forbund - www.bkf.dk

Danske Billedkunstneres Forbund -

www.danskebilledkunstnere.dk

Statens Værksteder for Kunst -

www.svfk.dk

Fabrikken for Kunst og Design, København -

www.ffkd.dk

Grafisk Værksted Næstved -

www.grafisk-kunst.org

International Ceramic Research Center, Guldagergård, Skælskør -

www.ceramic.dk

Nakskov Metalværksted -

www.grafisk-kunst.dk

Vestsjællands arbejdende kunstværksteder -

www.vak-kunstvaerksteder.dk

VærkStedet, Roskilde -

www.kunstpaamusicon.dk

Skulpturstøberiet -

www.shellcasting.dk

Anden primærpartner / anden hovedattraktion

Det ligger uden for denne opgave at vurdere detaljerne i andre koncept-specifikke

indholdsmuligheder for Charlottelund Slot. En budgetramme kan estimeres for en kunsthal

i kombination med koncerter, foredrag o.lign., men såfremt en del af bygningen anvendes

til andre formål, vil en separat budgetberegning skulle foretages.

I forbindelse med research til rapporten er bl.a. nedenstående forslag kommet frem. De er

alternativer til en kunsthal, men i lyset af slottets mange tilgængelige kvadratmeter vil de

eventuelt også kunne kombineres med en kunsthal, således at to attraktioner benytter

hver sin etage (stuen hhv. 1. sal, evt. del af 2. sal) i slottet. Dermed opnås, at slottet

rummer to distinkte attraktioner, som tiltrækker forskellige men hinanden supplerende

målgrupper, og som kan besøges samlet eller hver for sig.

Ingen af de foreslåede koncepter vil være til hindring for, at Riddersalen og eventuelt et

andet lokale samtidig bruges til events

–

koncerter, foredrag m.v.

–

snarere tværtimod.

Udstillingscenter for professionel udenlandsk kunst

(Forslag stillet af fremtrædende fond)

Fonden bemærker, at der i Danmark ikke findes et udstillingssted, som specifikt fokuserer

på at vise professionel, nutidig maleri- og skulpturkunst fra 3.-verdenslande

–

d.v.s. ikke

etnografisk kunst eller semi-amatørkunst, som kunne komme til Danmark som led i

mellemfolkelige projekter, Images-festivaler eller lign., men derimod professionel kunst på

højt niveau. Tematiske udstillinger eller udstillinger, som fokuserer på bestemte lande etc.

ville forventeligt kunne opnå en vis støtte fra etablerede kunststøtte-fonde og fra

virksomheder, som har samarbejde med de pågældende lande, samt fra disse landes

ambassader. Den generelle økonomiske ramme kan dog ikke vurderes uden yderligere

research, men adskiller sig bortset fra nødvendige rejseomkostninger næppe meget fra

driften af en traditionel kunsthal.

Forelagt ovenstående oplyser leder af Tranen Charlotte Sprogø Petersen oplyser, at Statens Kunstfond ikke

støtter produktion udenlandske kunstneres værker. Det vurderes, at der således alene være tale om

udstillinger af færdigproducerede værker, hvis ideen skal kunne realiseres.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 28

H.C. Andersen udstilling, kombineret med rekonstruktion af slottets egen historie

(forslag fra deltager

i borgergruppen ”Kulturinitiativ Charlottenlund”)

Turister, som kommer til København, mangler et sted at tage hen for at opleve et ”H.C.

Andersen univers”. Tanken er, at et univers kunne etableres i form af et ”eventyrligt

indrettet” slot med en informativ udstilling om H.C. Andersen’s liv, og måske iscenesættes

eksempelvis i form af muligheden for at møde H.C. Andersens eventyrfigurer ”i levende

live” i omgivelserne, hvor disse castede figurer på stedet kunne genfortælle H.C.

Andersens eventyr

–

a la figurerne fra Matador i ”Korsbæk på Bakken”.

Eventyrfortællingerne kunne også gennemføres som dukketeater, børneskuespil,

inddragelse af slotsparken m.v.. De kunne gennemføres på både dansk og engelsk for

turister, og der ville kunne indarbejdes koncepter for skole- og børnehavebesøg m.v..

Et attraktion af denne karakter vil sandsynligvis kunne opnå popularitet hos børnefamilier,

og der vil formodentlig være et stort internationalt turistpublikum til en sådan attraktion.

Der er dog forudsigeligt, at idéen vil afstedkomme væsentlig konflikt med Odense

Kommune, som i de seneste år har arbejdet kraftigt for at markedsføre byen baseret på

H.C. Andersen (med festival, optog o.s.v. i tillæg til H.C. Andersen museet). Imidlertid er

tilløb til et H.C. Andersen univers i Odense ikke blevet realiseret, givetvis på grund af

erkendelsen af manglende turister

–

p.g.a. Odenses geografiske placering - og dermed

bæredygtighed for et sådant koncept. Turister er til gengæld til stede i København i stort

antal, og netop et historisk slot kunne være den perfekte ramme for at sikre, at et H.C.

Andersen univers får en væsentlig autentisitet.

Den økonomiske ramme herfor vil kræve yderligere research.

Fotografisk Center

(Idé fra deltager i borgermøde)

Fotografisk Center, som er anerkendt som kunsthal (jv. oversigten), har indtil for nylig haft

til huse i Carlsbergbyen, men er i forbindelse med ombygningen af området blevet

”hjemløs”. Centret har senest benyttet faciliteter i Kødbyen til en udstilling, men betegner

sig som et ”omvandrende” udstillingscenter

for at signalere muligheden for at gennemføre

udstillinger, hvor der måtte være mulighed (= tomme lokaler) i byen.

Det kan undersøges, om centret ville være interesseret i at benytte slottet.

Da centret

modtager økonomisk tilskud fra Københavns Kommune på ca. 1 mio kr., vil denne

tilskudsaftale givetvis skulle overtages af Gentofte Kommune for at idéen ville være

relevant. Besøgstallet for centret er i øvrigt lille.

Udstillingscenter for vandreudstillinger og co-produktioner

Et udstillingscenter med en meget bredt defineret profil, d.v.s. hvor rammerne kan

anvendes til alle former for udstillinger, findes ikke i det nordlige København. I konceptet

kunne indpasses både udstillinger i stil med kunsthallens, men også udstillinger baseret på

hobby-arbejde fra frimærker over patchwork til modeltog, professionelt kunsthåndværk,

en udstilling med 3-verdenskunst, en fotoudstilling, en udstilling om Carl Nielsen, og en

lang række vandreudstillinger fra museer, samlinger og kommercielle udstillingsfirmaer i

ind- og udland (jv. den nylige Leonardo da Vinci udstilling i Akvariet). Der kunne også

indgå anvendelse til korte events, eksempelvis et 3-dages antikvitetsmarked eller lign..

Det er til fulde muligt at udarbejde et koncept for et sådant udstillingscenter, men hver

udstilling vil skulle ses som et selvstændigt økonomisk koncept med forskelligartede

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 29

samarbejdspartnere, en blanding af kurateret/selv-opbygget og udlejning, m.v., ligesom

markedsføringen vil have vidt forskellige målgrupper i forhold til de skiftende udstillinger.

Den overordnede økonomiske ramme herfor anslås at være parallel med kunsthallens.

Enkeltstående events af decideret kommerciel karakter

–

f.eks. små messer - vil dog

kunne bidrage væsentligt til økonomien. Konceptet kræver yderligere research.

Brand

Anvendelsen af Charlottenlund Slot som kunsthal kan skabe megen positiv omtale og

tiltrække et regionalt publikum, beroende på de enkelte udstillingers kvalitet, graden af

”kendthed” for soloudstillende

kunstnere og selve markedsføringen.

Da Gentofte imidlertid allerede lægger jord til hhv. Øregård Museum og Ordrupgård-

samlingen, og da københavnsområdet i forvejen rummer markante kunsthaller, vil det ikke

isoleret set blive opfattet som sensationelt eller nyskabende, at der etableres en kunsthal i

Charlottenlund Slot.

Oplevelsen af en kunsthal på slottet kan

i sig selv

beskrives jf. DNA-modellen nedenfor.

Yderligere udslag på de forskellige parametre vil afhænge af hver enkelt udstilling.

Økonomi

Et basisbudget for anvendelsen af hele slottet som kunsthal med fire, fem og seks årlige

udstillingsperioder fremgår af efterfølgende beregning. Budgettet er med fire udstillinger

godt 11 mio., med kommunalt tilskudsbehov på ca 8. mio. kroner. Det relativt store beløb

har sammenhæng med de mange kvadratmeter, der for hver udstilling vil skulle udfyldes

på slottet, samt vurderingen af, at markante tilskud fra fonde ikke kan forventes. Tilskud

fra fonde er vurderet på basis af research vedr. kunstmuseer og fondsdialog.

Det vurderes i.f.t. budgettet realistisk at opnå et mindre antal kommercielle

erhvervssponsorer (lokale firmaer), som kunne være interesseret i at anvende slottet til

arrangementer, opnå medarbejderrabatter o.lign., samt at etablere en venneforening.

Entrépris til udstillinger er anslået i overensstemmelse med flere andre kunsthaller, men

udstillingsdifferentieret betaling vil være en mulighed afhængig af udstillingernes kvalitet

og kendiseffekt. Der kan komme flere besøgende, jo flere udstillinger der tilrettelægges -

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 30

men ikke proportionalt flere, da hver udstillingsperiode er kortere.

Det vurderes som mest realistisk ikke at overstige fire udstillingsperioder pr. år på grund

af kompleksiteten med at opsætte udstillinger og de hurtigt stigende omkostninger til

markedsføring og ekstra personale til kunstnerdialog og sponsorsøgning.

Eventuel indtægt fra café og butik er ikke medregnet, da dette formodes udliciteret.

Charlottenlund slot som kunsthal, basisbudget.

Ved 4 udstillingsperioder

Indtægter

Entreindtægter, udstillinger

Entreindtægter, koncert & events

Café ikke medtaget

Udlejninger til sammenslutninger

Udlejninger Riddersal og foredragssal

Vennerforening m.v.

Rundvisninger

Sponsorater

Fonde (= udg.v. egne udst. ex. entré netto og sponsor)

Offentligt tilskud

I alt

Udgifter

Udstillinger

Billetrefusion til sammenslutninger

Sommerudstilling

Pavillonudstilling

Gruppeudstillinger, egne

Soloudstillinger, egne

Udg. Til sammenslutningsudstilling

Events

Performances

Koncerter, egne

Symposium, netto

Kammermusikfestival, netto

Andre events, afsat

Personaleomkostninger:

Kunstfaglig leder

Økonomiadm v/ forvaltning

Event og kommunikation

Ledelsesassistance

Rengøring

Vagter

Frontpersonale

Teknisk personale ud over udstillinger

Administration

Kontorhold, telefon, kontingenter, abonnementer

Salg og marketing, repræsentation

Bygningsomkostninger

Leje af bygning, anslået

Energi skat/afgift

Varme

Vand

Drift af teknisk anlæg

I alt

2.500.000

100.000

164.000

20.000

235.000

50.000

10.949.000

2.500.000

100.000

164.000

20.000

235.000

50.000

11.874.000

2.500.000

100.000

164.000

20.000

235.000

50.000

12.649.000

500.000

150.000

500.000

225.000

500.000

300.000

500.000

250.000

400.000

500.000

1.000.000

500.000

800.000

750.000

500.000

1.000.000

500.000

800.000

1.000.000

750.000

500.000

1.000.000

500.000

800.000

10.000

8.000

100.000

200.000

50.000

100.000

80.000

100.000

200.000

50.000

100.000

80.000

100.000

200.000

50.000

100.000

80.000

100.000

200.000

50.000

8.000

600.000

300.000

400.000

250.000

50.000

200.000

600.000

300.000

400.000

500.000

100.000

150.000

600.000

300.000

800.000

750.000

100.000

600.000

300.000

800.000

1.000.000

100.000

2.894.000

3.284.000

3.674.000

200.000

1.000

200

700

500

400.000

50.000

100.000

28.000

100.000

800.000

340.000

50.000

100.000

28.000

100.000

950.000

Stykpris

180

Antal

24.000

Antal x

I alt

1.200.000

216.000

Ved yderligere perioder

1.500.000

216.000

1.800.000

216.000

280.000

50.000

100.000

28.000

100.000

1.100.000

Tilskudsbehov for "den store kunsthal"

-8.055.000

-8.590.000

-8.975.000

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 31

Konklusion vedr. scenarie 2

Etablering af kunsthal på Charlottenlund Slot inden for scenarie 2, med et driftsbudget på

ca. 10 mio., vurderes teoretisk muligt, men i praksis risikabelt -dels på baggrund af

slottets størrelse, dels på baggrund af vurderingen af, at der ikke er specifikt behov for en

ny kunsthal i københavnsområdet.

Skal en kunstudstilling på slottet etableres, anbefales det at ske i kombination med en

anden primæraktivitet, som kan tiltrække andre publikumsgrupper.

Konklusion vedr. scenarie 3

Et scenarie 3

–

en kulturinstitution med et budget på op mod 15 mio kr.

–

kan ikke

etableres på det foreliggende grundlag.

En kunsthal vil

–

jf. den udarbejdede økonomivurdering

–

potentielt kunne have større

budget end 10 mio kr., hvis der iværksættes flere årlige udstillinger. Det anses ikke for

realistisk.

En mindre kunsthal

–

f.eks. på slottets ene etage

–

vil kunne arbejde med et lidt mindre

budget end det beskrevne, og kunne kombineres med en anden primæraktivitet, hvis

koncept og økonomi er ukendt. Muligheder er anvist ovenfor, men det ligger uden for

denne rapports rammer at udvikle og detailvurdere disse koncepter økonomisk.

Samlet set er dog ikke urealistisk, at to institutioner hinanden supplerende institutioner på

slottet vil have et driftsøkonomi i størrelsesordenen 15 mio. kroner. Såfremt hele slottet

anvendes til H.C. Andersen konceptet, er økonomien alene for dette koncept måske ikke

urealistisk i denne størrelsesorden.

Scenarie 4:

Indretning og drift af intimscene/rytmisk spillested i Kavalergården.

Om rytmiske spillesteder

Kavalergården rummer mulighed for indretning af et rytmisk spillested med en kapacitet

på ca. 100 siddende ved caféborde, ca. 240 i stolerækker, og ca. 300 ved stående

koncerter. Salsopstillingerne fremgår af bilag. Eventuel flytning af søjler i staldarealet

ændrer ikke denne kapacitet bemærkelsesværdigt, men giver væsentligt bedre udsyn til

scenen (Slots- og Ejendomsstyrelsen har vurderet, at dette er realistisk

–

og den øverste

del af søjlerne vil givetvis kunne bevares som en stemningsskabende ”loftsdekoration” i

rummet). Scenen bør opbygges med podier, så den kan opstilles andre steder i rummet

end det viste. Kavalergården har flere ekstra lokaler, som kan indrettes til prøverum,

lydstudier, udlejes til digitalmusikproducenter, anvendes som møderum eller lignende med

tilknytning til spillestedet.

Driften af et spillested er et afprøvet koncept. Væsentlig inspiration i nærområdet kan bl.a.

hentes i Templet i Lyngby, som årligt præsenterer ca. 80 koncerter, og i Mantziusgården i

Birkerød, som afholder ca. 200 arrangementer årligt, hvoraf de ca. 120 er koncerter.

Generelt afholder de ”større” rytmiske spillesteder fra ca. 70

koncerter (Det Bruunske

Pakhus, Fredericia; Forbrændingen, Albertslund) til 200 arrangementer årligt (Loppen,

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 32

Christianshavn). De kommunale tilskud til spillesteder varierer væsentligt, fra 480 tkr.

vedr. Templet i Lyngby til 2,6 mio vedr. Det Musiske Hus i Frederikshavn.

De rytmiske spillesteder har fået særlig bevågenhed og er blevet væsentligt

professionaliserede, siden musikloven i 2000 etablerede en støtteordning for rytmiske

spillesteder. Statens Kunstråds Musikudvalg yder i.h.t. loven tilskud til rytmiske

spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften. Formålet med støtten er at sikre

fundamentet og udviklingspotentialet for den rytmiske livemusik, og sikre at spillestederne

kan fungere som kunstscener for den rytmiske musik. Tilskuddene ydes i form af

honorarstøtte eller som decideret driftstilskud til særlige regionale spillesteder (p.t. 19

fordelt over hele landet). Musikudvalget giver kun tilskud til rytmiske spillesteder, der også

modtager kommunalt tilskud til musikdriften.

Nedenstående oversigt illustrerer driftsvilkår m.v. for nogle af de markante, mindre

spillesteder i Danmark. (Oversigten er ufuldstændig, da regnskabspraksis varierer og ikke

alle spillesteder ønsker at oplyse om detaljer i økonomiske forhold. Bemærk i øvrigt Note

1 nedenfor)

Spillested

Kap.

sidde/stå

Egne

Andre

Besøgstal Omsætning

koncerter arr.

inkl. tilskud

Note 1

114

2,2 mio (2013)

5,2 mio (2012)

115

22500 8,8 mio (2014)

160

4,98 mio (2013)

175

22800

Tilskud

Komm

Tilskud

Stat

Det Bruunske Pakhus

Fredericia

(H) 130/250

0,9 mio

0,3 mio

Det Musiske Hus

Frederikshavn

400/700

2,7 mio

0,98 mio

Fermaten

Herning

720/300

1,75 mio

1,67 mio

Mantziusgården

Rudersdal

700/450

3,65 mio

Loppen

København

-/450

0,96 mio

1,3 mio

Spillestedet Stengade

København

-/350

1,24 mio

Kulturhuset Islands Brygge København

-/400

7,8 mio (2014) 4,1 mio

Templet

Lyngby-Taarbæk H

-/160

11000

0,48 mio

Stars

Vordingborg

280/460

11200 5,3 mio (2014) 1,4 mio

1,65 mio

Klaverfabrikken

Hillerød

400/-

4010

2,0 mio

Radar

Århus

-/300

106

12800 4,57 mio (2014) 1,1 mio

1,7 mio

Godset

Kolding

300/700

153

19700 8,43 mio (2013) 2,47 mio

2,03 mio

Mojo

København

-/120

0,3 mio

Global Copenhagen

København

-/250

6400

0,76 mio

1,6 mio

Jazzhouse

København

300/-

200

1,27 mio

3 mio

*) R = Regionalt spillested, H = Honorarstøttet spillested

Note 1: For de regionale spillesteders vedkommende relaterer besøgstallet alene til stedets egne koncerter; d.v.s. at besøgstal til eksterne

arrangørers arrangementer og arrangementer, som ikke relaterer til spillestedsopgaven, ikke er inkluderet.

Regionale spillesteder

Et nyoprettet spillested kan ikke umiddelbart søge at blive regionalt spillested før det har

bevist dets ”duelighed” i et antal sæsoner. Alligevel er det relevant at overveje, om en der

på Kavalergården ville kunne arbejdes målrettet med genrer og musikudvikling, således at

en regional spillestedsstatus ville kunne opnås.

Det er et krav, at de regionale spillesteder arbejder strategisk på 5 områder:

Koncertvirksomhed: De regionale spillesteders koncertvirksomhed falder i tre grupper:

Små (K1), mellemstore (K2) og store (K3) koncerter. Disse tal beskriver det forventede

antal solgte billetter pr. koncert. Det er individuelt fra spillested til spillested, hvor mange

billetter de tre grupper indeholder, da det kommer an på spillestedets størrelse og

kapacitet. Eksempelvis betyder K1 koncerter for spillestedet

”Global

Copenhagen”, at der

forventes solgt under 50 billetter, mens K1 koncerter for VEGA betyder et forventet

salg på under 250 billetter.

Udvikling af musiklivet, herunder vækstlag og smalle genrer: De regionale spillesteder

forpligter sig i rammeaftalen til at bidrage til at udvikle kvalitet, mangfoldighed

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 33

og nyskabelse i musiklivet

–

herunder vækstlag og smalle genrer. I rammeaftalerne

formuleres en række specifikke mål, som spillestedet forventes at arbejde videre med i

støtteperioden. Det kan eksempelvis være et øget fokus på udvikling af spillestedets

koncertform eller udvikling af den lokale vækstlagsscene.

Publikumsudvikling, markedsføring og kommunikation: De regionale spillesteder skal

bidrage til at formidle musik som en god og udviklende oplevelse. Spillestederne skal

arbejde strategisk og involverende med at udvikle eksisterende og nye publikumsgrupper

–

særligt med henblik på børn og unge. Spillestederne skal derudover inddrage forskellige

publikumssegmenter i arbejdet og udarbejde mål, metode og succeskriterier for indsatsen.

Eksternt samarbejde: De regionale spillesteder skal bidrage til øget dialog og samarbejde

lokalt, i landsdelen, nationale og internationalt med rytmiske spillesteder,

genreorganisationer, uddannelsesinstitutioner og andre aktører i og uden for kulturlivet

med henblik på at styrke og udvikle den rytmiske musik. Der lægges endvidere vægt på,

at de enkelte spillesteder udveksler erfaringer og udbygger samarbejder med andre

kulturelle aktører. Det kan eksempelvis være i form af fælles markedsføring,

personaleudvikling eller administrative opgaver.

Professionel ledelse, organisation og opgaveløsning: Det fremgår af rammeaftalen, at de

regionale spillesteder aktiviteter skal varetages, ledes og administreres

udviklingsorienteret og professionelt.

De honorarstøttede spillesteder

Honorarstøtteordningen er en 50/50 ordning mellem kommune og stat. Honorarstøtte

gives som tilskud til musikerhonorarer ved afholdelse af rytmiske koncerter på spillesteder

og i musikforeninger. Støtten til musikerhonorarer gives i form af et antal klip, hvor hvert

klip svarer til ca. halvdelen af tariffen for et musikerhonorar.

Det er Dansk Musiker Forbund, der alene fastlægger minimumstariffen. Minimumstariffen

vil for perioden 1. april 2016

–

31. marts 2017 være 1.957,50. Tariffen er en

minimumsbetaling pr. musiker.

Klipstørrelsen er fastsat af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for musik og er i 2015

på 960 kr.

Der er imidlertid intet til hindring for, at musikere kræver større honorar end tariffen,

hvilket i sagens natur er tilfældet med populære kunstnere.

Spillesteder/foreninger skal opfylde en række betingelser for at modtage honorarstøtte.

Disse betingelser er fastlagt af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg.

Der afholdes mindst 10 koncerter fordelt over minimum 6 måneder.

Hver enkelt musiker aflønnes som minimum med Dansk Musikerforbunds gældende

minimumstarif.

Der er offentlig adgang til koncerterne

Der tages entré til koncerterne

Et spillested på Kavalergården vil således umiddelbart have adgang til at modtage

honorarstøtte, såfremt der ydes kommunalt tilskud til stedets koncerter.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 34

Stedets drift

Driften af et spillested behøver ikke være personalemæssigt ressourcekrævende i relation

til fastansatte medarbejdere. De fleste mindre spillesteder klarer sig med en

spillestedsleder, en assisterende medarbejder, og 1 - 1,5 timelønnede teknikere. Større

spillesteder har typisk tilknyttet et antal løst ansatte medarbejdere til kontrol, bar og

garderobe, men disse funktioner er i al væsentlighed overtaget af frivillige medarbejdere

for en lang række mindre spillesteders vedkommende.

De frivillige medarbejdere

–

som typisk er unge under 25 - får mulighed for gratis at

komme til et antal koncerter ud over dem, hvor de arbejder, ligesom kompensationen

typisk består i en årlig fest og en årlig udflugt.

Flere spillesteder har tilknyttet en eller flere ”klubber”, som har særligt fokus på at rådgive

om specielle arrangementstyper, stedet bør booke. Nogle spillesteder lader disse klubber

tegne sig som arrangører for koncerter, således at medlemmerne får stillet stedet til

rådighed mod at yde arbejdskraft. Medlemmerne er ansvarlige for den egentlige bookning

af de optrædende og modtager aftenens indtægter, mens spillestedet får omsætning fra

bar og betaling af direkte udgifter. Denne model er dog ikke anbefalelsesværdig, hvis et

sted vil fremstå professionelt drevet. Koncerter bør med andre ord enten være husets

egne, eller være udlejninger, hvor eksterne arrangører betaler lejeafgift for salen.

Det springende punkt i denne sammenhæng er ofte markedsføringen af arrangementet:

Hvis spillestedet er arrangør, er det dets opgave at markedsføre koncerten, men det ikke

er tilfældet ved udlejninger. Da udlejningen imidlertid kan være attraktiv for husets profil,

er det dog ofte i stedets interesse at deltage i markedsføringen og indgå økonomiske

aftaler med arrangøren i relation hertil.

Samme forhold er gældende for andre genrer, som salen måtte blive benyttet til. De fleste

rytmiske spillesteder

–

især uden for Storkøbenhavn

–

lægger ofte hus til teater, foredrag,

stand-up, oplæsninger o.lign., enten i eget regi eller (oftere) i samarbejde med lokale

foreninger, som lejer sig ind. Et kommunalt drevet spillested kan i denne sammenhæng

indgå i ordninger om at stille lokale til rådighed for godkendte foreninger.

Som en markedsføringsmæssig teknik og med henblik på publikumsudvikling tilbyder flere

spillesteder medlemskab af loyalitetsprogrammer. Her kan medlemmer mod betaling af et

årligt medlemskab få rabat på (udvalgte) koncerter, ”køb-før-andre”-tilbud,

rabat på mad i

nærliggende restauranter, tilbud på visse drinks i baren, etc., ligesom medlemmerne bliver

inviteret til kunstnermøder og lignende.

Kavalergården som spillested

Da Kavalergården’s kapacitet er begrænset, vil det ikke være muligt at holde en profil,

som er baseret på / drevet af kendte bands og stand’up’ere, hvis honorarer overstiger,

hvad salgskapaciteten muliggør. Alligevel er en kapacitet på ca. 240 tilstrækkeligt til at

opnå en alsidig programflade, som kombinerer up-and-coming bands med professionelle

grupper.

Kavalergården bør være professionelt drevet af en spillestedsleder, en assistent og en

teknisk ansvarlig, men understøttet af frivillige som løsarbejdere i forbindelse med

arrangementer. Profilen bør musikalsk være tilsvarende andre rytmiske spillesteder og

ikke særligt fokusere på en bestemt genre. Der kan dog med fordel opbygges ”serier” –

f.eks. en række jazzkoncerter, en serie med verdensmusik, en serie med singer-

songwriters og tilsvarende

–

som vil appellere til (især lidt ældre) borgere, som måske

ikke ellers ville anvende stedet. Også stand-up og teaterforestillinger kunne indgå i husets

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 35

profil.

Teaterforestillinger og foredrag vil til en vis grad kunne forventes at ”komme til

huset” som udlejninger, men det anbefales i øvrigt ikke, at stedet andet end i særlige

tilfælde stilles til rådighed for foreninger i.h.t. folkeoplysningsloven, da dette hurtigt vil

kunne være hindrende for, at andre arrangementer kan gennemføres. Mange

arrangementer vil kræve forudgående opstillinger og prøver i dagstimerne.

Brand

Anvendelsen af Kavalergården som spillested vil stille Gentofte på lige fod med

omkringliggende kommuner. Det vil ikke blive opfattet som ekstraordinært, og det kan

ikke forventes, at programlægningen vil tiltrække kunstnere, som ikke lige så godt kunne

spille i Templet, på Trommen, i Manziusgården, på Galaksen i Værløse, eller på de

københavnske spillesteder.

Spillestedet vil således alene imødekomme et lokalt behov. Opfattelsen af et spillested i

Kavalergården kan forventes at blive som nedenfor illustreret. Yderligere udslag på de

enkelte parametre vil afhænge af de enkeltstående arrangementer, ledelsens evne til at

involvere publikum m.v..

Økonomi, herunder bar- og cafédrift

Et overslag over spillestedets økonomi illustreres efterfølgende. Overslaget er konservativt

i forhold til salgstal, da langt fra alle arrangementer kan forventes udsolgt.

Overslaget medtager ikke den scenetekniske økonomi. Såfremt sceneteknisk udstyr skal

leases eller afskrives over driften, vil en post hertil skulle allokeres. Det må påregnes, at

teknisk udstyr jævnligt forældes og vil skulle udskiftes, og at der vil være behov for at

søge finansiering af dette enten hos kommunen og/eller hos sponsorer og fonde.

Indtægter fra bar- og cafédrift kan være væsentlige og vil i mange tilfælde være

afgørende for arrangementets og dermed det spillestedets samlede økonomi. På

spillesteder, hvor unge, frivillige medarbejdere varetager barsalget, giver netop den

ulønnede arbejdskraft mulighed for via drikkevaresalg at finansiere ”kendte” grupper med

honorarer, som ligger over tarifniveau. Flytning af Frivilligcentret fra Smakkegårdsvej til en

ledigblivende bygning i slotsparken vil give god mulighed for inddragelse af lidt ældre

frivillige, som kan assistere med funktioner både i Kavalergården og evt. på Slottet.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 36

Spillestedet Kavalergården

Indtægter

Billetsalg til egne arrangementer:

StåkoncerterTopkunstnere

Kap. 300

Mellemstørrelse bands

Nye bands

Caféarr.

Jazz & blues

Kap. 100

Siddearr.

"E afte ed…"

Kap. 240

Stand-up

Foredrag o.lign.

Børneteater

Egne arangementer

Salsudlejninger

Teknisk udlejning

Lokale foreningers leje

Udlejninger i alt

Gæster i alt

Arrangementsomsætning i alt

Honorartilskud

Bardrift netto

Studie og øvelokaleudlejninger

Sponsorer ikke medregnet

Indtægter i alt

Udgifter

Musikhonorarer til tarif

Honorarer, top + "aften med"

Teknikerlønninger

Kunstnerpleje

Marketing vedr. arrangementer

Øvrige (KODA, andre prod.omk.)

Arrangementsudgifter

Antal arr Gns pris Solgt

Belægn.%

Oms

160

280

93%

672.000

100

200

67%

500.000

120

40%

384.000

100

33%

160.000

140

100

200

150

100

180

83%

63%

42%

75%

Gns. 62%

280.000

150.000

80.000

72.000

2.298.000

240.000

80.000

320.000

2.618.000

100

500

960

28.900

384.000

578.000

100.000

Gæster

4200

Note 1

5000

Note 1

4800

Note 1

1600

Note 1 og 2

2000

1500

1000

1800

21900

6000

1000

28900

Note 2

Note 3

Note 4

6.000

4.000

Note 5

Note 6

(timer/kr)

200

3.680.000

(arr/løn/timer)

200

25.000

180

1.900

722.000

625.000

144.000

40.000

300.000

60.000

1.891.000

Note 7

Personale

Spillestedsleder

PR/booker/koordinator

Tekniker tid inkl musikstudiehjælp m.v.

Rengøring

Personale i alt

Bygningsdrift

Bygningsleje (m2/leje)

Vand/varme/el/afgifter

Bygningsdrift i alt

Udgifter i alt

Tilskudsbehov

Udgifter - indtægter

600.000

450.000

480.000

250.000

1.780.000

Note 7

1.340

750

1.005.000

400.000

1.405.000

5.076.000

-1.396.000

Note 8

Note 9

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 37

Noter/forudsætninger:

1) Besøgstal til disse koncerter, i alt 15.600, kan paralleliseres spillesteders besøgstal i oversigten s. 32

2) Det vurderes, at publikumsdemografien i Gentofte rummer væsentlig mulighed for, at stedet

programsætte jazz (eventuelt via egen klub/forening), foredrag om aktuelle emner og temaer, arrangementer

med causerier ("En aften med Ghita Nørby") eller klassiske musikere ("En aften med Michala Petri og Lars

Hannibal"), samt udvikle koncept for eksempelvis en børneteaterklub. Sådanne aktiviteter appellerer til

ældre,

børnefamiler

og andre målgrupper, som ikke er typiske for "spillesteder".

3) Gennemsnitligt besøgstal 62% er ikke vægtet i.f.t. antallet af arrangementer i de respektive genrer.

4) Kommercielle udlejninger kan være til virksomheder (firmafester o.lign.), foreninger og eventuelt privat-

arrangementer.

5) Den gennemsnitlige nettoindtjening på 20 kr/pers. er erfaringsbaseret. Tallet dækker over

arrangementer med meget lille eller ingen bar/caféomsætning (eks. børneteater) over normalt barsalg ved

koncerter til væsentlige bar- og cateringindtægtsmulighed ved f.eks. lukkede firmaarrangementer.

6) En sponsorordning bør søges etableret med henblik på at engagere lokale virksomheder og deres

medarbejdere, forretninger i nærområdet, m.v.. Sponsorindtægter på 200-250.000 kr./år vurderes mulige.

7) Bemanding af bar, billetkontrol og tekniske "hands" forudsættes varetaget af frivillige

8) Overslag. Endelig leje fastlægges ved forhandling med SLKE.

9) Leasing eller afskrivning på teknisk udstyr er ikke medtaget, da det forudsættes finansieret ved opstart.

Konklusion, scenarie 4:

Det kan anbefales at anvende Kavalergården som spillested uanset anvendelsen af slottet.

Kavalergården kan drives direkte i kommunalt regi, men en model, hvor kommunen

tilskud reelt finansierer den grundlæggende leje og bygningsdrift, men overlader den

daglige drift til en til formålet dannet selvstændig forening, som bedre kan engagere

frivillige, søge sponsorer m.v. (eks. Templet i Lyngby m.fl.), vil skabe et godt grundlag for

spillestedsdrift.

Kavalergården, slottet og eventuelt kulturelle aktiviteter i Akvariet vil kunne danne

fundament i en ”kulturklynge” / kulturpark.

Om mulighederne for en samlet Kulturpark

Det skal afslutningsvis bemærkes, at borgerinitiativet ”Kulturvision Charlottenlund” har

præsenteret visioner for en helhedstænkning omkring anvendelsen af selve parken og alle

eller de fleste bygninger i parkområdet. Kulturparken kunne ifølge visionen dels tilgodese

og fremhæve parkens naturkvaliteter og historiske karakter, dels i den daglige brug være

rammen om aktiviteter, som skaber synergi i form af inspiration og konkret samarbejde

mellem en række kulturelle aktører, kreative virksomheder, kunstnere og evt.

(ude)serveringssteder på arealet. Desuden er fremhævet muligheden for, under respekt

for parkens kulturværdier, at afvikle mindre festivaler, kulturdage, haveudstillinger eller

lignende i parken.

Kulturvision Charlottenlund har udtrykt ønske om dialog med kommunen om dette og

foreslået etablering af en erhvervsdrivende fond, som kunne leje og varetage driften af

hele arealet. Kommunen kunne ifølge visionen være partshaver i en fond, som således

ikke alene tilgodeser slottet og Kavalergården, men hvor engagementet i slottet og

Kavalergården som modtagerne af et driftstilskud ville være baggrunden for det

kommunale engagement. En egentlig forretningsmodel herfor vil dog skulle udarbejdes.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 38

Oprettelse af erhvervsdrivende fond

Det er ikke ukendt, at kulturhusbygninger ejes og driftes af en erhvervsdrivende fond,

eller at en erhvervsdrivende fond etableres med henblik på at være lejer/driftsenhed for

bygninger med andre ejere. Eksempler på erhvervsdrivende fonde, hvis formål er

kulturelle aktiviteter, er bl.a. C.L.Davids Fond og Samling, Copenhagen Jazz Festival

Fondon, Dansk Arkitekturcenter Fond, Faaborghallerne, Den Blå Planet, Musikværket,

Fonden Dallund Slot, Beck's Klædefabrik/Vendsyssel Kunstmuseum, Den Nordatlantiske

Brygge, Danmarks Flymuseum, Hornbæk Kunstmuseum, Koncertsalen Alsion, Musik- og

Teaterhuset Silkeborg, Ribe Vikingecenter, Rungstedlundfonden m.fl.

En fond er en selvejende institution, idet ingen hverken fysisk eller juridisk person uden

for fonden har ejendomsretten til fondens formue. Fondens drives efter den

formålsparagraf og det regelsæt, som er beskrevet i dens vedtægter, og fonden betragtes

som en juridisk person, der kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser.

En erhvervsdrivende fond er adskilt fra en ikke-erhvervsdrivende fond derved, at alle eller

en væsentlig del af dens aktiviteter er kommercielle, d.v.s. at fonden den

erhvervsdrivende fond kan producere varer, yde tjenesteydelser og/eller sælge eller

udlejer fast ejendom. Desuden er de generelle krav til en erhvervsdrivende fond, at

fondens formue uigenkaldeligt er udskilt fra stifterens formue.

Fondens formål skal være specificeret i vedtægterne ved oprettelsen, og den skal årligt

redegøre for anvendelsen af dens midler. Desuden skal det fremgå, hvordan den aflønner

sin bestyrelse og ledelse. Fonden er som andre virksomheder aflægge årsregnskab og er

underlagt revision. Fonden må ikke have et organ ud over fondsbestyrelsen (såsom en

generalforsamling, repræsentantskabsmøde eller lignende), da bestyrelsen er øverste

beslutningsmyndighed. Til gengæld kan det specificeres i fundats og forretningsorden, at

medejere af en fond - herunder venneforeninger, repræsentanter for forskellige

tilskudsgivere eller en brugerkreds

–

kan have sæde i bestyrelsen.

Grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond skal ved stiftelsen være mindst 300.000 kr,

men skal i øvrigt stå i forhold til fondens virke og karakter. Revisionsselskabet Deloitte har

på forespørgsel oplyst, at en fond, som (ikke ejer bygninger og) primært skal leve af en

løbende drift og dermed balancere indtægter og udgifter løbende, af erhvervsstyrelsen vil

blive godkendt med en minumumskapital på 300.000 kr., Samtidig oplyser Deloitte, at en

fond ikke kan stiftes med en "overkurs" som et almindeligt selskab kan. Deloitte anbefaler

dog, at hvis der i opstartsåret vurderes at være behov for en større buffer (end de

300.000 i minimumskapital), vil det være hensigtsmæssigt at starte op med en lidt større

kapital for at sikre driften, uden at det ekstra beløb indsættes på en stiftelseskonto. En

fond kan således stiftes, når de 300.000 kroner er sikret, mens et eventuelt

fundraisingarbejde for at sikre yderligere startkapital kan foregå også efterfølgende.

Til Erhvervsstyrelsen erlægger fonden årligt et gebyr på 0,0285 pct. af egenkapitalen, dog

altid mindst 300 kr. og højest 42.000 kr., beregnet på grundlag af fondens egenkapital

ifølge årsrapporten for det seneste regnskabsår. Fonden skal udpege en eller flere

revisorer

–

ved en egenkapital på min. 3 mio. kr. skal mindst én revisor være

statsautoriseret eller registreret.

Hvis man opretter en fond inden for fondslovgivningens område, skal fondens vedtægter

indsendes til fondsmyndigheden og til Skat senest tre måneder efter oprettelsen. For

almindelige fonde ligger fondsmyndigheden hos Civilstyrelsen under Justitsministeriet.

Hvis der sker vedtægtsændringer eller ændringer i bestyrelsens sammensætning, skal

disse indsendes sammen med fondens selvangivelse.

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 4/4-17 fra Kulturvision Charlottenlund vedr. bevarelse af Charlottenlund Slot og Slotshave som national kulturarv

Side 39

Konklusion:

I relation til eventuel drift af Charlottenlund Slot og/eller Kavalérgården bør følgende

overvejes:

1. Hvis Kulturskolen benytter slottet kan skolen fortsat drives som selvejende

institution, men drama- og billedskolen bør indgå heri, således at den samlede

driftsorganisation er i stand til at handle kommercielt i relation til udlejninger af

slottets lokaler til eksterne arrangører, billetsalg til arrangementer, gennemførelse

af events i parken o.lign.

2. Kavalergården anbefales drevet af en forening med et kommunalt tilskud.

Alternativt kan oprettes en selvejende institution, men dette gør stedet mere

formelt og mindre brugerinddragende end foreningsformen. Ligeledes vurderes det

ikke nødvendigt at oprette en erhvervsdrivende fond alene med henblik på at drive

et spillested.

3. Drift af slottet som kunsthal indebærer markante risici, som vurderes at gøre en

fondskonstruktion formålstjenlig. Fondskonstruktionen giver desuden bedre

mulighed for indhentning af støttemidler fra andre fonde og sponsorer.

4. Hvis driften af slottet etableres som en erhvervsdrivende fond, og Kavalergården

anvendes som spillested med kommunalt tilskud, bør Kavalergården indgå i

konstruktionen. Dette giver mulighed for at optimere indtjening ved arrangementer,

idet fonden har indtægt uanset i hvilken bygning, et arrangement placeres. Det vil

også være opportunt at indhente midler til projekter, som er relevante for begge

parter, eksempelvis i forbindelse med udeaktiviteter i slotsparken. Det kan være en

fælles direktør, men der bør i så fald være to forskellige kulturfaglige ledere.

5. Såfremt kommunen ønsker at gå videre med etablering af en kulturinstitution på

slottet og/eller spillestedsdrift på Kavalergården i.h.t. denne rapport, og kommunen

samtidig ser et overordnet formål med, at hele området udvikles som en samlet

kulturpark, anbefales det at undersøge mulighederne for at etablere en fond i

samspil med Kulturvision Charlottenlund, idet denne borgergruppe eventuelt kan

blive stifter en egentlig

”venneforening”, som kan

arbejde på dels at skaffe

etablerings- og driftsmidler, dels eventuelt kan struktureres, så den formelt

repræsenterer slotsparkens brugere og lejere (eksempelvis kunstnerværksteder,

serveringssteder, frivilligcenter, det almene kulturpublikum) i fondsbestyrelsen.

Desuden bør eventuelle interessenter, som i forbindelse med udbuddet henvender

sig til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme eller kommunen med ønsket om et

drive en større kulturinstitution på området eller (på en etage) i slottet, indgå i

fondsbestyrelsen. En samlet driftsorganisation for hele arealet vurderes at give de

bedste muligheder for at søge midler til istandsættelse af bygninger, sikre

bevarelsen af de kulturelle værdier i park og bygninger, og etablere økonomisk

grundlag for driftsopgaver, herunder arrangementer i parken, som vil kunne

involvere alle interessenter. Der vil skulle laves en forretningsmodel for en sådan

fond med udgangspunkt i alle områdets kulturaktiviteter, men det er givet, at

forretningsmodellen vil forudsætte et årligt kommunalt tilskud, som imidlertid inden

for fondens rammer specifikt kan allokeres til Kavalergården og/eller slottet.

6. Som alternativ til 5 ovenfor kan etableres en lejerforening (i samspil med Styrelsen

for Slotte og Kulturejendomme) for arealet. En lejerforening kan dog i videre grad

skulle behandle interessekonflikter mellem forskellige lejere end tilfældet vil være,

hvis en erhvervsdrivende fond udstikker rammer og vilkår for Kulturparken)

Theatre Projects Consultants: Charlottenlund Slot & Kavalergården