KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 123
Offentligt

FULD TALE

Arrangement:

Samråd i Folketingets Kulturudvalg den 29.

marts 2017 om forslag til revision af direktivet

om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

29. marts 2017

Forslag til revision af direktivet om audiovisuelle

medietjenester – forhandlingsoplæg

Jeg har en sag, som jeg på fredag vil forelægge

for Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg, selv om sagen først

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet

(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-

23. maj.

Det drejer sig om forslag til direktiv om

ændring af direktivet om audiovisuelle

medietjenester – også kaldet AVMS-direktivet.

Udvalget blev orienteret om forslaget af den

tidligere kulturminister på møde den 16.

november 2016.

Dok. nr. 16/01896-193

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 2

Formålet med forslaget er at modernisere

AVMS-direktivet i lyset af den stadigt større

sammensmeltning mellem ”klassisk” tv og

indhold/tjenester, som bliver udsendt via

internettet. Og i lyset af nye såkaldte

videodelingsplatforme som YouTube, der giver

os alle et langt større udbud af audiovisuelt

indhold på nettet.

Samtidig lægges der i forslaget op til at bevare

AVMS-direktivets grundlæggende formål om at

sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle

medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt

fremme kulturel mangfoldighed og

mediefrihed.

Lad mig nævne nogle af hovedelementerne i

forslaget:

[Mere ens regler]

Kommissionen lægger for det første op til at

skabe

mere ens regler

for tv og on demand-

tjenester som Netflix, der i dag er underlagt

forskellige regler. Det gælder bl.a. i forhold til

beskyttelse af mindreårige mod skadeligt

indhold. Dette bakker vi fra regeringens side

op om.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 3

Endvidere foreslås det for on demand-tjenester

at indføre

kvoter

for europæisk indhold,

ligesom der i dag er regler om andelen af

europæisk indhold for traditionelt tv. For tv

gælder et krav om, at over halvdelen af den

sendetid i tv, der ikke består af nyheder,

sportsbegivenheder og konkurrencer, tilstræbes

afsat til europæiske programmer.

Ifølge forslaget skal on demand- tjenester

(f.eks. HBO og Netflix) have et minimum på 20

% af europæisk film, serier og dokumentarer.

Dette med sigte på at fremme europæiske

værker i forhold til bl.a. amerikanske værker.

Selv om det er et godt og relevant formål at

støtte op om europæisk og dansk indhold, er

dette forslag efter regeringens opfattelse ikke

udtryk for en modernisering - men derimod om

et tilbageskridt. Det bør ikke være en opgave

for EU at diktere, hvad man skal udbyde, og

hvad man skal se.

Regeringen finder, at der bør sendes et klart

signal til Bruxelles om, at der er grænser for,

hvad EU bør blande sig i.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 4

Der er i øvrigt også grund til at tvivle på, om

indholdskvoter overhovedet hjælper til med at

udbrede europæisk indhold på tværs af

grænserne i EU. Det vigtige må være, at der

skabes indhold af høj kvalitet. Det er kvaliteten

– og ikke kvoter – der er grunden til, at filmen

eller dokumentarprogrammet efterspørges. Vi

finder fra regeringens side, at det er helt andre

midler end tvang, der bør fokuseres på for at

styrke europæisk indhold – f.eks. fremme af

koproduktioner på tværs af landegrænserne. Vi

tror ærligt talt på, at markedet og en fri

efterspørgsel løser problemstillingen.

Danskerne ønsker at se dansk og europæisk

kvalitetsindhold. Tilsvarende billede ser man i

de andre EU-lande.

Regeringen vil derfor stemme imod det samlede

direktivforslag, såfremt det indeholder krav om

kvoter på dette område.

[Mere fleksible reklameregler]

Kommissionen lægger for det andet op til

mere

fleksible regler om reklamer, sponsorering

og produktplacering.

Formålet er at give

trængte medieudbydere mulighed for at øge

deres indtjening – en udfordring vi også er

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 5

optaget af herhjemme som følge af den ændrede

medievirkelighed.

Af hensyn til mediesektorens konkurrenceevne

kan regeringen støtte, at der skabes mere

fleksibilitet i forhold til kommerciel

kommunikation som produktplacering og

sponsorering. Vi bør også forholde os åbne over

for forslaget om at fastholde et samlet

reklameloft på 20 % for tv, men lade det være

op til tv-stationerne, hvornår reklamer vises i

løbet af dagen. Hvis medieudbyderne ikke

levnes disse frihedsgrader, forringes

medieudbyderes muligheder for at sikre sig et

indtægtsgrundlag.

Regeringen kan derimod af hensyn til

beskyttelse af forbrugerne ikke støtte forslaget

om at tillade flere afbrydelser af film og

nyheder – flere ”reklamebreaks”.

Vi har i Danmark i dag strengere regler end det

nuværende direktivs regler, når det gælder

”reklamebreaks”. Vi har i udgangspunktet et

forbud mod reklameafbrydelser. Det er noget,

som vi også fremover bør have.

[Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte

videodelingsplatforme]

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 6

Et tredje element jeg gerne vil pege på, er, at

Kommissionen som noget nyt lægger op til, at

der for indhold på tjenester som YouTube –

ligesom for tv – laves regler, der beskytter

mindreårige mod skadeligt indhold. Og som

beskytter forbrugerne mod tilskyndelse til had.

Sådanne regler kan f.eks. gå ud på at etablere

systemer, hvor brugere af f.eks. YouTube i

tilfælde af skadeligt indhold kan rapportere om

dette indhold til udbyderen af platformen

(YouTube).

Det er her væsentligt at være opmærksom på

forskellen mellem udbydere af tjenester som

YouTube og andre tjenester. Set i et

reguleringsperspektiv er den afgørende forskel,

at udbydere af tjenester som YouTube ikke har

et redaktionelt ansvar for det indhold, som

brugerne lægger ind. For tv og video-on-

demand har udbyderne derimod et redaktionelt

ansvar for det udbudte programindhold. Man

kan derfor ikke regulere YouTube på samme

måde som tv og video on demand-tjenester.

Direktivforslaget har siden nytår været intenst

behandlet i Bruxelles på syv møder med

udgangspunkt i et kompromisforslag af 19.

december 2016, som det maltesiske

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 7

formandskab har udarbejdet i samarbejde med

det tidligere slovakiske formandskab.

[Tilgængelighed]

I kompromisforslaget fra december er

reguleringen af handicappedes tilgængelighed

som et fjerde hovedelement blevet genindsat i

AVMS-direktivet. Der er lagt op til en mere

ambitiøs regulering af tilgængelighedskrav til tv

og on-demand-tjenester end det, der gælder for

det nuværende direktiv. Det foreslås, at

medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at

udbyderne sikrer større tilgængelighed til

tjenesterne. De nuværende bestemmelser

opfordrer alene medlemsstaterne hertil.

Regeringen bakker op om en sektorspecifik

regulering af tilgængelighed til de audiovisuelle

medietjenester. Dette fremfor en horisontal

regulering som i forslaget til tilgængeligheds-

direktiv. Dette forslag er også i øjeblikket under

drøftelse i Bruxelles. Kun ved en sektorspecifik

tilgang vil det være muligt på en passende måde

at tage højde for den særlige samfunds-rolle,

som de audiovisuelle medietjenester spiller.

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 8

Rådets behandling af forslaget er på trods af et

stort antal møder langt fra slut. Og det er lige nu

svært at se, hvilken tekst medlemslandene i

fællesskab kan nå frem til. Forhandlingerne i

Rådet er også stadig præget af behov for

afklaringer.

Det gælder ikke mindst i relation til udvidelse

af anvendelsesområdet til også at gælde

YouTube og lignende videodelingsplatforme,

hvor det stadig er uafklaret, hvordan disse

platforme reguleres mest hensigtsmæssigt.

Samtidig er der et udtalt ønske blandt især

Kommissionen og formandskabet om at få

afsluttet forhandlingerne hurtigst muligt. For at

bringe forhandlingerne videre frem har

formandskabet udarbejdet nye

kompromisforslag om udvalgte temaer om

f.eks. ”reklamer og anden kommerciel

kommunikation”, ”definitioner”,

”videodelingsplatforme” mv., uden at dette dog

har skabt væsentlig mere klarhed over, hvilken

tekst Rådet i sidste ender med at vedtage.

Regeringens forhandlingsoplæg går på den

baggrund ud på, at man fra dansk side:

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 9

støtter Kommissionens ambitioner om at styrke

det digitale indre marked til gavn for forbrugere

og virksomheder, og støtter forslagets formål

om at modernisere AVMS-direktivet.

lægger vægt på, at der opnås en rimelig balance

mellem hensynet til konkurrenceevne og

hensynene til forbrugerbeskyttelse og kulturel

mangfoldighed. Forslagets elementer skal stå

mål med de tilstræbte formål, idet der tages

højde for kulturelle forskelle i de enkelte lande,

herunder i forhold til beskyttelse af

mindreårige,

lægger afgørende vægt på, at der ikke indføres

krav om kvoter for andelen af europæisk

indhold i on demand-udbyderes

programkataloger, men at andre løsninger søges

mhp. at fremme europæisk film- og tv-

produktion og grænseoverskridende udbredelse

af europæisk audiovisuelt indhold. En eventuel

dansk nej-stemme afgives så sent som muligt i

forhandlingerne, og først når det står helt klart,

at der ikke er mulighed for at bevæge direktivet

i dansk retning.

lægger vægt på, at der indføres en mere

fleksibel regulering af produktplacering og

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 10

sponsorering samt for tv mere fleksibilitet med

hensyn til, hvornår der kan vises reklamer (dvs.

den daglige reklamesendetid). Regeringen kan

ikke støtte en mere fleksibel regulering af

afbrydelser af film og nyheder (dvs.

reklamebreaks),

lægger vægt på, at forslaget om udvidelse af

direktivets anvendelsesområde til også at

omfatte udbydere af videodelingsplatforme

konkretiseres yderligere. Det gælder f.eks. i

forhold til implementering af en eventuel

samreguleringsordning med henblik på

beskyttelse mod skadeligt indhold og

tilskyndelser til had eller forslag til anden ny

lovgivning på området. Eventuelle nye krav til,

hvordan udbydere af videodelingsplatforme

skal håndtere skadeligt indhold og tilskyndelser

til had skal være fleksible, afbalancerede og

proportionale for at undgå, at kravene opstiller

unødige barrierer for innovation og vækst i den

digitale økonomi. Reguleringen bør ske på den

mest hensigtsmæssige måde eksempelvis også

via selvregulering,

lægger vægt på, at tilgængelighedskrav til

audiovisuelle medietjenester forhandles i regi af

AVMS-direktivet. I den forbindelse støttes

KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Kulturministerens talepapir fra samrådet den 29. marts 2017 om forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS)

Side 11

målsætningen om at skabe bedre adgang til

audiovisuelle medietjenester for personer med

handicap,

lægger vægt på, at forslagets nationale

omkostninger minimeres mest muligt. I den

forbindelse lægges vægt på, at forslaget ikke

pålægger erhvervslivet eller staten økonomiske

eller administrative byrder, som ikke står mål

med de tilstræbte hensyn. Det gælder hensyn

om sikring af den frie bevægelighed af

audiovisuelle medietjenester i EU, beskyttelse

af forbrugere – herunder mindreårige – samt

fremme af kulturel mangfoldighed og

mediefrihed – herunder i forhold til personer

med handicap.