Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del Bilag 108
Offentligt
1732617_0001.png
Sammen får
vi mere musik
Dansk Folkepartis plan for
at styrke Det Kongelige Teater,
DR’s ensembler og den klassiske
musik i og uden for hovedstaden
Marts 2017
1
Foto: Bjarne Bergius Hermansen og Jens Lindhe
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
1732617_0002.png
Sammen får vi mere musik
Dansk Folkepartis 10-punktsplan for at styrke Det Kongelige
Teater, DR’s ensembler og den klassiske musik i og
uden for hovedstaden
I Dansk Folkepartis medieudspil ”Medier til hele Danmark” fra 2016 foreslog vi,
at der skulle laves en analyse af konsekvenserne ved at udskille DR’s koncert-
hus og ensembler og samle dem i en særlig enhed, der finansieres over finans-
loven. Med nærværende udspil vil vi gå skridtet videre. Vi vil på en gang styrke
den klassiske musik i og uden for hovedstaden, sikre Det Kongelige Teaters
kunstneriske niveau og økonomi og forhindre, at DR’s ensembler bliver sparet
væk i DR. Vi foreslår derfor en 10-punktsplan, der gennemfører dette. Vi styrker
også landsdelsorkestrene, Underholdningsorkestret og barokorkestret Concer-
to Copenhagen. Med planen vil man få mere kunst for pengene.
Foto: Lars Schmidt
2
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
1732617_0003.png
Det Kongelige Teaters økonomi er stærkt udfordret af forskellige regeringers ef-
fektiviseringskrav og besparelser. Samtidig tynges teatret af tre huse: Gl. Scene
på Kongens Nytorv, Holmens Opera og Skuespilhuset på Kvæsthusmolen. Alt
dette har medført til store nedskæringer på det kunstneriske personale, som
det fremgår af nedenstående tabel.
DR står over for at skulle slankes ved en nedsættelse af licensen, som kan få
konsekvenser for DR’s ensembler. I stedet for at fokusere på public service kan
man frygte, at DR’s ledelse beslutter at spare ensemblerne væk.
Dansk Folkeparti foreslår derfor følgende:
3
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
Dansk Folkepartis 10-punktsplan
1. DR Koncerthuset udskilles af DR i en selvstændig enhed med en bestyrelse
og en direktion. Navnet bliver Koncerthuset. Økonomien sikres ved hjælp af en
underskudsgaranti fra staten via licensen eller over finansloven, hvilket afhæn-
ger af de kommende medieforhandlinger. Koncerthusets indtægter var i 2015
på 212,7 mio. kr., hvoraf DR finansierede 130,6 mio. kr. (Se bilag 1) Koncerthu-
set skal arrangere koncerter som i dag, både rytmiske og klassiske.
2. DR Symfoniorkester, der består af 106 musikere, flyttes administrativt til
Det Kongelige Teater som en selvstændig enhed. Navnet bliver Det Konge-
lige Symfoniorkester. Symfoniorkestret kostede i 2016 59 mio. kr. at drive,
dog sammenlagt 96,4 mio. kr. med overhead, administration mm. (Se bilag 1)
Sidstnævnte kan der med sandsynlighed spares på ved at blive lagt under Det
Kongelige Teater. Midlerne følger med orkestret over i Det Kongelige Teater,
som dermed får en fjerde søjle ved siden af opera, ballet og skuespil, og som
skal sikres gennem fireårige aftaler. Det Kongelige Teaters direktør udnævner
en musikchef, der opererer på samme niveau som skuespil-, opera- og bal-
letcheferne. Symfoniorkestrets økonomi flyttes fra DR til Det Kongelige Teater.
Symfoniorkestret skal fortsat spille i Koncerthuset, herunder de traditionsrige
torsdagskoncerter. Symfoniorkestret tegner kontrakt med koncerthuset og lejer
sig ind for både øvedage, generalprøver og koncerter. Koncerthuset forpligtes
til at tegne kontrakt med symfoniorkestret.
3. DR’s vokalensemble lægges sammen med Operakoret i Det Kgl. Teater.
Operakoret er i dag på 43 sangere. Ved at slå det sammen med Vokalensem-
blets 18 medlemmer vil Det Kongelige Teater få et operakor på en størrelse,
som en nationalscene bør have.
4. Alle DR’s øvrige ensembler følger over i Koncerthuset, der får ansvaret for
disse. Det drejer sig om Danmarks Radios Pigekor, DR Bigbandet, DR Kon-
4
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
certkoret og DR Korskolen. Økonomien følger med fra DR. Finansiering vil
afhænge af de kommende medieforhandlinger. Koncerthuset skal fortsat have
ansvaret for DR Musikariet, der ændrer navn til Musikariet. Musikariet har
haft stor succes med at invitere skolebørn ind fra hele landet for at opleve et
symfonisk orkester. Det kostede i 2016 4,2 mio. kr. at drive, hvoraf DR finan-
sierede 1,7 mio. kr. (Se bilag 1)
5. Copenhagen Phil (Sjællands Symfoniorkester) nedlægges. Copenhagen Phil
har i dag hovedparten af sine aktiviteter i København og har dermed bidraget til
en overkapacitet af orkestre i hovedstaden. Af orkestrets årsrapport 2015 frem-
går det, at kun 1/4 af Copenhagen Phils orkesterkoncerter er foregået uden for
København. Årsværkene og de 41 statslige mio kr. fordeles til Det Kongelige
Kapel, de fire øvrige landsdelsorkestre, barokorkestret Concerto Copenhagen og
Underholdningsorkestret efter en nærmere forhandling.
6. Landsdelsorkestrene i Århus, Odense og Aalborg kommuner, som i dag
finansierer halvdelen af landsdelsorkestrene, får kun del i disse ekstra midler,
hvis kommunerne medfinansierer krone for krone. De kommuner, der har sparet
mindst på orkestrene, får mest. Det fjerde landsdelsorkester, Sønderjyllands
Symfoniorkester, får del i de ekstra midler, hvis landsdelens kommuner medfi-
nansierer de ekstra årsværk. Sønderjyllands Symforniorkester har modsat de
tre øvrige landsdelsorkestre meget lidt kommunal medfinansiering. Af årsberet-
ning 2015 fremgår det, at støtten fra Sønderborg, Kolding og Tønder kommu-
ner udgør knap 6 % af de samlede indtægter.
7. Verdens ældste orkester, Det Kongelige Kapel, skal fortsat spille operamusik
på Nye og Gamle Scene, som det gør i dag, men ved at modtage årsværk fra
det nedlagte Copenhagen Phil skal dele af orkestret fremover også spille på
Sjælland uden for hovedstaden. Det Kongelige Kapel overtager også Copenha-
gen Phils samarbejde med Tivoli og derved indtægterne, der i 2015 beløb sig
på over 7 mio. kr. (Copenhagen Phils årsrapport 2015)
5
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
8. Underholdningsorkestret får del i årsværkene fra Copenhagen Phil og skal
supplere og støtte Det Kongelige Kapel i dets aktiviteter på Sjælland uden for
hovedstaden.
9. Barokorkestret Concerto Copenhagen (Coco) bliver en selvstændig del af
Det Kongelige Teater, der dermed får et barokorkester til at opføre barokope-
raer. Det Kgl. Teater får midler fra nedlæggelsen af Copenhagen Phil til at huse
Coco, der finansierer hovedparten af sine aktiviteter gennem entreindtægter
og fonde. Af orkestrets rammeaftale med Statens Kunstfond for 2016-2019
fremgår det, at kun 1/5 af indtægterne kommer fra Statens Kunstfond. Resten
er egenindtjening eller fondsindtægter. Koncerthuset i DR Byen får samtidig en
forpligtelse til at spille barokmusik med Coco, så det ikke længere skal nøjes
med at opføre værkerne i Garnisons Kirke.
10.
Skuespilhuset på Kvæsthusmolen sættes til salg. Hvis huset kan sælges
til den offfentlige ejendomsvurdering, vil det indbringe et provenu på 87 mio. kr.
Provenuet ved salget bruges til at renovere Gl. Scene indvendigt og samtidig
gøre det i stand til at opføre moderne skuespil. Driftsmidlerne fra Skuespilhuset
udgjorde i 2016 21,9 mio. kr. og øremærkes til at ansætte kunstnerisk perso-
nale i Det Kgl. Teater. Den statslige bevilling til afdrag på gælden i Skuespilhu-
set, som i 2016 var på 52,9 mio. kr., beholder Det Kgl. Teater i den forventede
afdragsperiode og øremærkes til kunstnerisk produktion. (Se bilag 2)
Note om overenskomster
Folketinget kan på grund af den danske model ikke blande sig i overenskom-
ster, men det vil være helt oplagt for Det Kongelige Teater at modernisere de
favorable overenskomster i forbindelse med Dansk Folkepartis 10-punktsplan,
hvilket Dansk Folkeparti hermed opfordrer aftaleparterne til.
Kontakt: Kulturordfører Alex Ahrendtsen, mobil 6179 4847.
6
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
1732617_0007.png
Bilag 1 Økonomien i DR’s ensembler og koncerthus
22. februar 2017
Notat vedr. besvarelse af spørgsmål fra Kulturministeriet, modtaget 7. februar
2017. Kulturministeren er af Alex Ahrendtsen blevet bedt om følgende oplys-
ninger om bl.a. DRs ensembler:
1. Antal medlemmer i DRs ensembler, opgjort pr. ensemble
2. Udgifter forbundet med hvert enkelt ensemble
3. Gennemsnitsløn pr. musiker/sanger
4. Samlede udgifter og indtægter for Koncerthuset
5. Musikariets økonomi.
Ad 1-3)
Svarene på spørgsmål 1-3 er opsummeret i tabellen nedenfor:
DR’s ensembler
DR Symfoniorkestret
DDR Vokalensemblet/DR Koncertkoret
DR Big Band
DR Pigekoret og DR Korskolen
I alt
Antal medlemmer Udgifter (mio. kr.)
106
18/56
19*
ca. 300
ca. 499
96,4
22,1
15,7
4,3
138,5
Gennemsnitsløn (t.kr.)
558
455/90***
260*
N/A**
* DR Big Bandets musikere er deltidsansatte
** Sangere i DR Pigekoret og DR Korskolen er ulønnede
*** Sangere i Koncertjoret er deltidsansatte
Det bemærkes, at den licensfinansierede del af ensemblernes samlede økono-
mi udgør 109,0 mio. kr., mens øvrige udgifter er finansieret af eksterne midler
som billetindtægter og fondsindtægter. Opgørelsen af udgifter dækker såvel
lønninger som produktionsudgifter til koncerter mv.
7
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
1732617_0008.png
Ad 4)
Koncerthusets samlede udgifter og indtægter er vist i tabellen nedenfor:
DR Koncerthus 2016
DR finansieret
Eksterne midler
Indtægter i alt
Drift
Løn
Udgifter i alt
Udgifter (mio. kr.)
130,6
82,1
212,7
40,3
164,2
204,5
Opgørelsen omfatter alle aktiviteter i Koncerthuset, herunder bl.a. aktiviteter
med DRs Kor og Orkestre, kommercielle koncerter, konferencer, events, udlej-
ninger, rundvisninger, planlægning og markedsføring samt afholdelse af tv-
shows, der er en integreret del af DRs broadcast aktiviteter.
I henhold til bekendtgørelsen om den regnskabsmæssige adskillelse af DR’s
public service-virksomhed og anden virksomhed, skal aktiviteterne ifm. anden
virksomhed generere et overskud, der skal overføres til public service regnska-
bet.
Ad 5)
Musikariets økonomi er opsummeret i tabellen nedenfor:
DR Musikarium 2016
DR finansieret
Eksterne midler
Indtægter i alt
Drift
Løn
Udgifter i alt
Udgifter (mio. kr.)
1,7
2,5
4,2
3,8
0,4
4,2
DRs finansiering dækker alene driften af enheden, mens alle aktiviteter i praksis
dækkes af eksterne indtægter fra fonde, tilskud fra DR Koncerthusets og DR
8
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
Musikariets samarbejdspartnere, samt billetindtægter mv. DR Musikariets træk
på DRs Kor & Orkestre er finansieret indenfor disses rammer og tæller med i
DR Kor & Orkestres oversigt.
9
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
Bilag 2 Driftsomkostninger og eventuelt provenu ved salg af
Skuespilhuset
22. februar 2017
Svar til Alex Ahrendtsen fra kulturministeren.
Nedenfor følger en opdatering af oplysninger om årlige driftsomkostninger
forbundet med Skuespilhuset og et skøn over provenuet ved et eventuelt salg
af Skuespilhuset givet til besvarelse af spørgsmål 2 fra Kulturudvalget den 7.
oktober 2015.
Skuespilhuset inkl. grundværdi udgjorde i 2016 607 mio.kr. Restgælden på
Skuespilhuset er med udgangen af 2016 på 520 mio.kr. Hvis Skuespilhuset kan
sælges til et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering, vil overskud-
det fra salget udgøre 87 mio.kr.
I den sammenhæng bemærkes, at det er uvist, hvorvidt der vil være en køber til
Skuespilhuset, og om det vil kunne sælges til en pris svarende til ejendomsvur-
deringen.
Udgifterne til bygningsdrift knyttet til Skuespilhuset i 2016 udgjorde ca. 21,4
mio.kr. I tabel 1 på næste side er udgifterne knyttet til bygningsdrift specifice-
ret.
Der er ikke foretaget en vurdering af, om alle de bygningsrelaterede udgifter
kan spares, hvis Det Kongelige Teater ikke længere råder over Skuespilhuset.
Der kan f.eks. være tilsvarende udgifter knyttet til et alternativt spillested til
skuespilforestillingerne, fordi teatrets øvrige scener ikke umiddelbart er egnet til
afvikling af skuespil. I den forbindelse bemærkes, at De Kongelige Teater tidli-
gere havde teatret Stærekassen samt to scener i turbinehallerne til sin rådighed
10
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: Dansk Folkepartis udspil om Det Kgl. Teater, DR’s ensembler og landsdelsorkestrene - Marts 2017
1732617_0011.png
for skuespilaktiviteter, og at sædekapaciteten kun blev udvidet i begrænset
omfang ved ibrugtagningen af Skuespilhuset.
Ud over driftsudgifterne afholder Det Kongelige Teater udgifter til afdrag og
renter knyttet til bygningen. Disse udgjorde i 2016 52,9 mio.kr. Til disse udgifter
modtager teatret en bevilling, som vil bortfalde ved et eventuelt salg.
Tabel 1. Udgifter til bygningsdrift mm. i Skuespilhuset i 2016
1.000 kr.
Lønomkostninger - håndværkere
Øvrige omkostninger
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
Rengøring
Øvrig rengøring og renovation
Vagtordning
Ejendomsskatter
Energiomkostninger
Vedligeholdelse
Bygningsinstallationer
Sikkerhed
Kontorhold for samlet teater
Andet
Driftsomkostninger i alt
Afskrivninger
Renter
Afskrivninger i alt
Nettoomkostninger i alt
*Løn til to medarbejdere knyttet til drift af Skuespilhuset.
**Beløbet er beregnet i forhold til det antal kvadratmeter Skuespilhuset udgør i forhold til Det Kongelige Teaters
samlede bygningsmasse, som drives af Styrelsen for Slotte og Kulturejendommen. Teatrets samlede betaling i 2016
til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme var ca. 20 mio. kr. Der leverede ydelser er ikke specificeret i forhold til de
enkelte bygninger.
5.000**
2.098
1.079
2.350
5.345
4.092
220
34
61
301
33
21.382
21.841
31.030
52.871
74.254
769*
11