Hr. kulturminister
Bertel Haarder
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
30. september 2016
Kære kulturminister,
Kommentarer til TV 2-regionernes notat om Danske Mediers ”Rapport om DR
og de regionale TV 2-stationer i konkurrence med de private medier”
Danske Medier har med interesse læst TV 2-regionernes notat. Vi har enkelte bemærkninger
til det.
Afsnittet ’Faktuelle fejl’
Side 1: Danske Mediers omtale af de licensfinansierede mediers indhold som gratis
Danske Medier har i sin rapport på side 5 nøje beskrevet forudsætningen for begrebet ’gratis’
i relation til licensfinansierede medier, idet der står: ”For borgeren fremstår licensen som en
it-skat. DR og de regionale TV 2-stationer er en tvungen ydelse, hvis man ønsker at have en
smartphone. DR og de regionale TV 2-stationer regnes derfor på linje med andre statslige og
kommunale ydelser, der
kaldes
gratis, fordi alle borgere har lige adgang til dem uden stykbe-
taling.”
Side 2: Gennemgang af TV 2-regionernes netaktivitet
Det hævdes i notatet, at Foreningens opgørelse er decideret usand. Efter vor opfattelse må
det alvorlige sprogbrug bero på den misforståelse, at optællingen for de enkelte stationer har
fundet sted to gange. I vor rapport skriver vi ”Følgende observationer stammer fra 29. april
hhv. 9. maj 2016”. Det skal forstås på den måde, at observationerne stammer fra en af de to
dage, og lægges dette til grund for forståelse, er ræsonnementerne korrekte, idet en af de to
observationer for hver station, regionerne opgiver, passer med vor udtalelse. Dog undrer vi os
over uoverensstemmelsen for to af de otte stationer, nemlig TV 2 Fyn og TV Syd, som vi ikke
kan forklare, da undersøgelsen er foretaget i real time, hvorfor vi ikke råder over materialet
Side 3-4:
TV 2-regionerne anfægter Danske Mediers oplysning om, at der ikke findes tal for TV 2-regi-
onerne i perioden 2010-15. Men TV 2-regionerne overser, at afsnittet indledes med henvis-
ning til ”Den officielle måling af danskernes brug af internettet for de seneste seks år vi-
ser…..” I den kontekst er vor oplysning korrekt.