Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 9
Offentligt
1698094_0001.png
Fra:
Jens Ole Rasmussen Brinth [mailto:[email protected]]
Sendt:
6. december 2016 10:11
Til:
Karen Johanne Klint <[email protected]>
Emne:
Dobbeltuddannelse L 69
Kære formand for Folketingets Kirkeudvalg, Karen Klint.
Foranlediget af
L 69 Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering
ved videregående uddannelser
(Begrænsning af dobbeltuddannelse) vil jeg gerne
fremlægge to aspekter i relation til lovforslaget, dets mulige vedtagelse og forhold
vedrørende uddannelsen af kirkemusikere, der vil blive påvirket af en vedtagelse:
1. Kirkemusikskolerne modtager p.t. henvendelser fra potentielle ansøgere til skolens
uddannelser, hvor der stilles spørgsmål om hvorvidt loven – om den gennemføres
med virkning fra 1.1. 2017 som stipuleret - vil begrænse adgangen til uddannelse på
en kirkemusikskole, ifald man har anden uddannelse.
På den baggrund har Kirkemusikskolerne henvendt sig til Kirkeministeriet, der har
tilkendegivet
at folkekirkens kirkemusikskoler eller adgangen til dem efter
ministeriets klare opfattelse ikke vil blive påvirket af det omhandlede lovforslag,
hvis det vedtages som fremsat.
Det skal bemærkes, at lovforslaget, om det gennemføres, OG det – mod forventning -
vil have indvirkning på kirkemusikskolernes uddannelse af kirkemusikere, i givet fald
vil få konsekvenser for ansøgerfeltet til kirkemusikskolerne og dermed på
kirkemusikskolernes mulighed for at uddanne til det behov, der består i folkekirken
for uddannede kirkemusikere på det KVU-niveau, som studerende på Kirkemusik-
skolerne opnår. Mange af de studerende på kirkemusikskolerne har andre uddannelser
af forskellig art, og mange består dele af optagelsesprøverne på basis af færdigheder
erhvervet på andre uddannelser.
I det omfang, der sker en lovændring, og denne har betydning for Kirkemusik-
skolernes optag, vurderes det, at det vil give sig udslag i en endog meget markant
ændring i mulighederne for at få kvalificerede ansøgere til kirkemusikskolerne,
hvilket vil medføre at eksaminerede kirkemusikere fra kirkemusikskolerne vil blive
færre.
2. IMIDLERTID har kirkemusikskolerne også en ikke ubetydelig plads i fødekæden til
konservatoriets uddannelse til kirkemusiker på Bachelor- og Kandidatniveau.
I det omfang der med lovforslaget ændres i muligheden for efter en
Kirkemusikeruddannelse på en Kirkemusikskole (KVU) at gå videre på
konservatoriet med Bachelor- og Kandidat-uddannelse, vil der kunne ske et af to:
a. Der vil blive færre, der søger videre efter afsluttet uddannelse på en kirkemusikskole,
hvorved en fødekæde til konservatoriet vil svinde ind
KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Henvendelse af 6/12-16 fra Sjællands Kirkemusikskole vedr. L 69 Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse)
b. Der vil være studerende på kirkemusikskolerne, der afstår fra afsluttende eksamen,
fordi de er blevet optaget på konservatoriet, hvorved de generelt står dårligere end
som nu, og derudover uden ”uddannelsesteknisk sikkerhedsnet”, hvis
konservatorieuddannelsen må afbrydes.
og begge dele, vil ud fra en overordnet betragtning, være uheldigt for det
kirkemusikalske virke i folkekirken.
Tak for din opmærksomhed.
Med venlig hilsen
Ole Brinth,
rektor for Sjællands Kirkemusikskole.