A.O.Andersen
tidl. kirkeminister og forskningsminister (CD)
.Til Folketingets kirkeudvalg.
Årbyesvej 8
4970 Rødby
Tlf. 5631 3522
Mob 2231 1420
Internet: www.aoandersen.dk
17. november 2016
Kære Kirkeudvalg.
Folketinget er lovgiver for folkekirken og har som sådan ansvaret for at kirkens ydre rammer og
gældende regelsæt er hensigsmæssige og befordrende for kirkens muligheder for at løse sine opgaver.
Det kommmende skifte på Lolland Falsters bispestol er en god anledning til at rette op på en åbenbar
urimelighed. Nemlig anvendelsen af de til rådighed værende ledelsesressourcer øst for storebælt.
Vi vælger i folkekirken vore biskopper på bredt grundlag, det er præster og menighedsråd der vælger.
På den baggrund har folkekirken altid fået en ledergruppe bestående af meget forskellige, men hver for
sig markante og kompetente personer. Denne ledelsesressource, bør vi anvende bedst muligt. Hvis man
kigger på ansvarsfordelingen mellem de fire biskopper folkekirken har øst for Storebælt kan det
beskrives med, at der i Københavns stift er 798.099 indbyggere, i Helsingør stift 974.033, i Roskilde
stift 710.601 og i Lolland Falsters stift 104.148. De tal taler jo for sig selv
(tallene er hentet fra
relevante hjemmesider og er derfor måske ikke helt aktuelle, men alligevel).
Lolland Falster har sin helt egen biskop, men nu vil han altså holde op og der skal vælges en ny. Stiftet
er ikke meget større end Næstved provsti i nabostiftet Roskilde. En spareivrig minister kunne blive
fristet til at lægge det ind under Roskilde, eller under Fyns stift. Så vil folkekirken på Lolland Falster i
endnu højere grad blive set som udkanten af noget større. Hvilket trækker også vores decentrale
folkekirke ind i den galopperende centralisering og blinde rationalisering der hærger vores samfund i
disse tider og gør folk som vi er flest endnu mere fremmede for folkestyret.
Der har før været tanker fremme om at sammenlægge Stege-Vordingborg og Næstved Provstier med
Lolland-Falsters stift. Stiftet ville så dække i store træk det samme område som det gamle Storstrøms
amt. Et på mange måder naturligt sammenhængende område. Den daværende kirkeminister veg vist
nok tilbage for at søge tanken gennemføre tanken fordi man ikke syntes man kunne påtvinge præster
og menigheder en biskop de ikke havde været med til at vælge. Nu er muligheden der.
Det kræver en handlekraftig minister, med tilslutning fra folketingets kirkeudvalg.
Det er ubestrideligt regering og folketing der har ansvaret for Folkekirkens struktur og ydre rammer.
Og det har man i reglen også levet op til når behovet for ændringer blev til strækeligt påtrængende. Det
er min klare opfattelse at det er tilfældet i denne sag, som ovennævnte tal og velagte bilag så tydeligt
illustrerer.