Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1795737_0001.png
Sorø september 2017
Til kirkeminister Mette Bock og
Udvalget om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform
Kirkeministeriet på [email protected]
Høringssvar over betænkning 1567/2017 om menighedsrådsvalg i fremtiden.
Menighedsrådet ved Sorø Klosterkirke vil efter en frugtbar drøftelse af betænkningen anmode
om, at man undlader at benytte det forslag, der lige nu er til høring.
Begrundelserne er mange:
-
Allerede med de nuværende regler, er aftalevalg den gældende hovedregel, og
afstemningsvalg bliver som bekendt kun praktiseret i 2,4 pct. af
menighedsrådsvalgene.
At holde orienteringsmøde allerede i foråret for så i efteråret at holde det egentlige
valgmøde kan let risikere at blive en ”udvanding” af valgprocessen. Møderne ligger så
langt fra hinanden, at en eventuel god debat ved orienteringsmødet kan være i fare for,
at deltagerne har
”mistet
tråden”, når processen fortsætter fire måneder senere.
Desuden vil det være meget tvivlsomt, om folk vil møde bredt op to gange om samme
emne
med mindre naturligvis at der er optræk til alvorlige problemer i sognet.
-
- Udvalgets forslag om at lade menighedsrådsvalgene følge
kommunalvalgenes valgår er efter Sorø Menighedsråds opfattelse meget
uheldig. Dels kunne opmærksomheden og debatten om menighedsrådenes
opgaver meget let drukne i de politiske møder. Det vil kunne give indtryk
af, at den lokale folkekirke er et kommunalpolitisk projekt. Det vil let
kunne tolkes, som kirke og stat er en og samme sag, ”adskillelse af de 2
regimenter” er vigtigt at fastholde.
Samtidig kunne risikoen for at
sognearbejdet politiseres være faretruende nærværende. Det bør undgås!
-
Et eventuelt afstemningsvalg (i måske 2,4 pct. af sognene) kunne umiddelbart synes
lettere at afvikle for valgudvalget, når det sammenkøres med kommunal- regions- og
ældrerådsvalg. Men på de steder hvor sognegrænserne ikke falder sammen med
afstemningsområderne, vil håndtering af stemmesedler og valglister være en endog
meget komplicere sag.
Formodentlig vil sognebåndsløsere i det nye forslag være henvist til at brevstemme,
men er gruppen overhovedet omtalt i betænkningen?
-
På baggrund af disse vigtige betænkeligheder, vil Sorø Klosterkirkes menighedsråd anbefale,
at man fortsætter med de nuværende regler for valg af menighedsråd også fremover.
KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Henvendelse af 1/10-17 fra Sorø Klosterkirkes menighedsråd med bemærkninger til betænkning 1567/2017 om menighedsrådsvalg i fremtiden