Brev til Folketingets Kirkeudvalg vedr. ordningen for momskompensation
Materiale ved foretræde onsdag 4. oktober 2018
Da finansloven for 2018 blev fremlagt, rummede den et forslag om at afskaffe momskompensationsordnin-
gen. Forslaget ser nu ud til ikke at blive gennemført, men der kan ske justeringer.
Historik
I 2007, da ordningen blev etableret, lå der et incitament indbygget, da kompensationen blev gjort afhængig
af, at foreningerne løbende forøgede deres aktiviteter i forhold til et basisår, som var 2004. I 2007 – ordnin-
gens første år – blev der udbetalt ca. 28 mio. kr.
Ordningen blev forbedret af Venstre i 2009, og i løbet af få år voksede det udbetalte beløb, som nåede
sit højeste niveau på 220 mio. kr. i 2013. Samme år besluttede regeringen (S, R, SF) at fjerne incitaments-
strukturen, hvorefter samtlige §8a-godkendte foreninger fik adgang til at søge puljen, der herefter fik et loft
på ca. 150 mio. kr., dog stadig reguleret efter egenfinansieringsgraden.
Ordningen har oprindeligt – gennem alle revisioner af den – haft
til hensigt at tilgodese velgørende fore-
ninger indenfor alle velgørende områder: Humanitære, sociale, sygdomsbekæmpende,
kirkelige,
natur/fri-
tid/dyr, skole/undervisning og kultur
(jf. Bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger
m.v. § 1: ”Almennyttige og velgørende foreninger m.v. godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12,
stk. 3”).
Udtalelser af skatteministeren
Når skatteministeren den seneste måned blandt andet har udtalt, at ”oprindeligt var det en ordning, der
skulle tilgodese nogle frivillige foreninger, sådan at ordningen gik til humanitære organisationer og socialt
udsatte”, er det ikke korrekt.
Heller ikke argumentet om, at ”ordningen er gledet væk fra sit oprindelige formål, da blandt andet reli-
giøse foreninger i stigende grad benytter sig af den”, er korrekt, da der som påvist i ordningen (med
Venstre-skatteminister) er indlagt et incitament i ordningen, som rummer en forøgelse af kompensation,
hvis den kan dokumenteres efter bestemte kriterier. Endvidere finder vi påstanden om, at midlerne ved
momskompensation er blevet brugt til almindeligt kirkeligt arbejde og ikke humanitært og socialt arbejde
for fejlagtigt og bestemt ikke et billede, vi genkender. Vi savner dokumentation for denne påstand, som
snarere er miskrediterende for det frivillige arbejde, som kirkelige og religiøse foreninger udøver i civil-
samfundet (vi
henviser til de to vedlagte bilag).
Ordningens rammer
Det er rigtigt, at der er sket en forøgelse af det socialt-diakonale arbejde i mange sammenhænge (også af
kirkelige og religiøse foreninger) de sidste ti år i takt med, at der er blevet færre offentlige midler til at vare-
tage en række af disse tilbud. Her er det frivillige-Danmark trådt til. Fra politisk hold burde det snarere
vække beundring end undren over den udvikling. – Og udviklingen har også medført relevante
rammeændringer:
•
Skatteminister Jonas Dahl besluttede den 27. december 2013 at lægge loft over ordningen, så der
fremover
kun blev 150 mio. at gøre godt med.
Denne beslutning udvidede samtidigt feltet af mod-
tagere markant, idet kravet om vækst hos modtagerne bortfaldt.
•
Skatteminister Benny Engelbrecht besluttede den 2. februar 2015 at begrænse de optagne skolers
kompensation i væsentlig grad [Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget som betaling for
ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten].
•
Skat ændrer den 15. december 2016 bekendtgørelsen om §8a, således at foreninger der ”ved deres
formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder” kan fratages deres §8a godkendelse.
Principielt og ideologisk
Man kan spørge: Skal penge, der er indsamlet til velgørende formål, belægges med moms? Vi finder ikke, at
det er rimeligt, at staten tager 20 øre hver gang fru Jensen giver en krone til velgørende formål. For
1