Oplæg til Danske Kirkers Råd og FrikirkeNets foretræde for Kirkeudvalget den 4.10.17
Kære medlemmer af kirkeudvalget, vi, Danske Kirkers Råd og FrikirkeNet, ser frem til foretræde den
4.10.17. Nedenfor følger en kort præsentation af emner vi gerne vil tage op:
Ros til lov vedrørende trossamfund udenfor folkekirken
Vi oplever, at partierne bag lovkomplekset har været lydhøre og er i det store og hele tilfredse med
kirkeministerens seneste udspil. Vi har indsendt høringssvar og vil gerne fremhæve nogle punkter herfra:
1. Vi ønsker en henvisning i loven til bekendtgørelse om fritagelse fra ejendomsskat på religiøse
bygninger. Vi oplever desværre kommuner, der presser os her og tester lovgivningen. Blandt andet
har Herning kommune gennem seks år opkrævet ejendomsskat fra frikirkerne der.
2. En reel fritagelsesmulighed for vielsesforretter kurset. Den nuværende fritagelsesmulighed kræver
en høj grad af specialviden (cand jur, BA i jur), som ikke står mål med et to dages kursus. Vi
anbefaler at alle med en dansk BA i humaniora fritages.
3. Vi takker for løfter om at indsendelse af årsregnskabet bliver enkelt og smidigt.
Skatteministeren og afskaffelse af momskompensation
I regeringens forsøg på afskaffelse af momskompensationsordningen har skatteministeren gentagne gange
nævnt frikirker som eksempel på, at ordningen er blevet udhulet og bruges til et andet formål end
oprindelig tiltænkt. Se bilag 1 for en gengivelse af ministerens udtalelser til Kristeligt Dagblad.
Vi forstår ganske enkelt ikke, hvorfor frikirker skal fremhæves negativt på den måde.
Dels var vi med da ordningen blev indført i 2007 og en del af det oprindelige formål. Og dels yder frikirker
en stor og almennyttig indsats på en lang række områder. Se venligst bilag 2 for en række eksempler
herfor.
Vi forstår heller ikke skatte i istere s so dri g elle ”kirkeligt” og ”hu a itært og so ialt” ar ejde. Vi
mener, at dette er en helt misvisende sondring, da hovedparten af det sociale/humanitære arbejde i
Danmark enten er, eller har haft, sit udgangspunkt i det kirkelige. Og det er umuligt at lave snittet mellem
”kirkeligt” og ”hu a itært”. Er uddeli g af julehjælp kirkeligt, eller hu a itært? Det er vel egge dele, hvis
det er en kirkelig aktør, der står bag?
Ministerens sondring deler det almennyttige op i et A og et B hold, som ikke passer til den danske
virkelighed. Det opleves som en degradering af humanitært/socialt arbejde udført på et kirkeligt grundlag.