Organist Knud-Erik Kengen
Tranegårdsvej 69, 1. TH
2900 Hellerup
Vedr. kirkekorsangeres ekstra betaling for ydelser udenfor salmebogen.
Da jeg begyndte mit virke som organist ved folkekirken i 1974, var det helt klart, at de ansatte sangere var
forpligtede til at synge en hvilken som helst salme, der stod i de autoriserede salmebøger - det var en
ekspertise, man forventede og som betingede deres løn.
Hvis man derfor ønskede deres medvirken ved sange/salmer, der gik ud over dette repertoire, skulle de have
ekstra betaling for dette af samme størrelsesorden som lønnen for en kirkelig handling.
Dette har været praksis ved Gladsaxe Kirke fra før jeg blev ansat i 1979, hvor de daværende sangere, som jeg
overtog, var meget observante på, at de fik deres ekstra ydelser.
I princippet gjaldt det også organisten, som før tjenestemandsordningen, der blev indført i 1969, fik en
væsentlig del af sin løn gennem sportler (særlig betaling for alle mulige ydelser så som akkompagnement af
solister, spil mens følget samles etc.). Disse sportler kan der stadig opkræves betaling for, men skal i givet
fald indbetales til kirkekassen, da en tjenestemandsansat organist ikke må modtage honorarer for sit arbejde
ud over den faste løn. Ved Gladsaxe Kirke har man fra starten valgt at se bort fra disse betalinger, så det er
udelukkende for sangerne, at der kræves ekstra betaling (klageren anfører, at organisten skulle have betaling,
hvad der altså ikke er korrekt).
Hvis man vil afvige fra denne praksis og forlange af sangerne, at de skal være beredte til at synge for på hvad
som helst, vil det sige, at man forlanger en større kompetence, hvorfor deres løn må stige tilsvarende.
Knud-Erik Kengen
Gentofte, d. 9. maj 2017