Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 38
Offentligt
Helsingør Stiftsøvrighed
Den 19. april 2017
Dok.nr. 35769/17
Til Folketingets Kirkeudvalg
Mellemkirkeligt Udvalg i Helsingør Stift anmoder om foretræde for Folketingets Kirkeudvalg
På baggrund af 4 konferencer i de sidste fem år, arrangeret af Mellemkirkeligt Udvalg i Helsin-
gør Stift om forfølgelse og undertrykkelse af kristne mindretals forhold i muslimske lande - samt
konvertitters og asylansøgeres forhold her i Danmark, anmoder Helsingør Stifts mellemkirkelige
udvalg om foretræde for Folketingets Kirkeudvalg. Vi vil gerne fortælle Folketinget om den me-
get alvorlige situation for kristne mindretal ude i verden og for asylansøgere med kristen bag-
grund / konvertitter her i Danmark.
Dersom der skulle være nogen tvivl om, hvorvidt forholdene for kristne mindretal ude i verden
er blevet værre eller bedre i 2016, må Åbne Døres præsentation den 11. januar 2017 af verdens-
ranglisten over lande, hvor forfølgelsen af kristne er værst, have været en øjenåbner for politike-
re, medier og andre. Desværre har præsentationen ikke ført til nævneværdig omtale i større me-
dier.
På Mellemkirkeligt Udvalgs seneste konference om forfulgte kristne den 5. november 2016 i
Østervangkirken i Glostrup redegjorde journalist på Weekendavisen Klaus Wivel for de kristnes
situation i Mellemøsten. Hans konklusion var den meget sørgelige, at det nu er sidste udkald,
hvis kristne mindretals tilstedeværelse i lande som Irak, Syrien, Iran og i de palæstinensiske
selvstyreområder skal sikres. Selv i Egypten, hvor det største kristne mindretal i Mellemøsten le-
ver, er forholdene stærkt forværrede siden det arabiske forår i 2011.
Forskningsdirektør Thomas Gammeltoft-Hansen og indvandrerpræst på Vesterbro, Niels Ny-
mann Eriksen redegjorde for forholdene for kristne asylansøgeres / konvertitters forhold på vore
asylcentre, samt den manglende forståelse for deres situation ved behandlingen af disses asylan-
søgninger. Redegørelsen flugter desværre fuldkommen med de oplysninger, Mellemkirkeligt
Udvalg har fået på tidligere konferencer om dette problem: Kristne asylansøgere chikaneres på
centrene af muslimer og møder ingen forståelse hos centerledelserne, når de fremfører deres kla-
ger.
Folketingsmedlem Naser Khader kunne i sit indlæg bekræfte Klaus Wivels beskrivelse af de
kristnes stilling i mellemøstlige lande, ligesom han kunne berette om de stadigt vanskeligere for-
hold, kristne i Syrien lever under. Vanskeligheder, der ikke kun skyldes krigen, men simpelthen
den omstændighed, at de er kristne. Naser Khader gav udtryk for den opfattelse, at vi herhjemme
alt for ofte går på listesko i forhold til at kritisere muslimske lande for deres behandling af krist-
ne mindretal. I betragtning af, hvad muslimske ledere siger om Vesten, og arabiske medier ud-
breder om os, ville der nok være spillerum for en større åbenmundethed og kritik af disse lande,
når det kommer til kristne mindretals grundlæggende rettigheder og retsstilling.
Vor Frue Kloster Hestemøllestræde 3 A Postboks 109 3000 Helsingør Telefon 49 21 35 00 Telefax 49 21 35 16
e-mail [email protected]
KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Henvendelse af 19/4-17 fra Mellemkirkeligt Udvalg i Helsingør vedr. forfølgelse og undertrykkelse af kristne mindretal
For det mellemkirkelige udvalg i Helsingør Stift - og vi tror, vi kan tale på de fleste stifters vegne
- er der en stor frustration og endda smerte over at opleve, at vor regering og Folketinget ikke
rigtigt synes at reagere på disse ting, som sker i verden overfor og med kristne mindretal, lige-
som det er bekymrende gang på gang at støde mod mure og lukkede døre, når der fra forskelligt
hold søges dialog med asylcentre og myndigheder vedrørende kristne asylansøgere, der oplever
trusler om vold og korporlige overfald samt ikke føler deres religionsfrihed respekteret - hverken
af andre asylansøgere eller af centerledelserne.
Vi er selvfølgelig imod forfølgelser og undertrykkelse af enhver art over for mindretal, men det
er kristne, som på grund af tro er den mest forfulgte gruppe i verden netop nu.
Med venlig hilsen
Mellemkirkeligt Udvalg i Helsingør Stift
Mellemkirkeligt Udvalg i Helsingør Stift består af:
Domprovst Steffen Ravn Jørgensen (formand)
Verner Bech, stiftsrådsmedlem
Tove F. Buch, stiftsrådsmedlem
Otto Rühl, stiftsrådsmedlem
Sognepræst Ole Buchard Olesen
Medarrangører af konferencerne:
Sognepræst Jørgen Sejergaard
Sognepræst Esper Silkjær
KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Henvendelse af 19/4-17 fra Mellemkirkeligt Udvalg i Helsingør vedr. forfølgelse og undertrykkelse af kristne mindretal