Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 35
Offentligt
1741699_0001.png
Foreningen Kalaallit Ilagiit Danmarkimi
Den grønlandske Menighed i Danmark
Folketinget
Kirkeudvalget
Att.: Formand Karen J. Klint
1240 København K
Mandag, den 03. april 2017
Vedr.: Den grønlandske menighed i Danmark
Allerførst sender Den Grønlandske Menighed i Danmark en dybfyldt tak for indsatsen fra
Kirkeudvalgets formand, fr. Karen J. Klint, S,
under spørgetimen onsdag, den 22. marts 2017 på
vegne af foreningen til dennes spørgsmål til
Kirkeminister fr. Mette Bock.
Det er så glædeligt, at
Kirkeudvalget
tager initiativer til fordel for foreningens arbejde, og at vi i
bestyrelsen føler os taget alvorligt, i så stort et emne som den grønlandske menigheds arbejde jo er.
På baggrund af nedennævnte citater og historik vil foreningen anmode
Kirkeudvalget
om et møde,
gerne efter 9. maj, idet foreningens formand er på opgave i Grønland indtil da.
Jeg citerer;
Er ministeren enig i, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at
grønlændere i Danmark vil kunne få adgang til at oprette tilsvarende særlige menigheder med
grønlandsktalende præster og egne menighedsråd i afgrænsede geografiske områder på linje med
døvemenighederne?”.
Kirkeminister Mette Bork,
svarede bl.a. ”
Jeg er helt enig i, at der ikke er noget
lovgivningsmæssigt til hinder for, at der oprettes et eller flere menighedsråd for grønlændere i
Danmark, på samme måde som vi kender det fra døvemenighederne.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg vil være positivt indstillet over for oprettelsen af et eller flere
menighedsråd for grønlændere, når spørgsmålet om den kirkelige betjening af grønlændere bosat i
Danmark er afklaret”
Foreningen har ventet i 4-5 kirkeminister-perioder på, at få afklaret vores henvendelser.
Med hensyn til den historiske udvikling,
kan vi oplyse at der var en periode hvor der var en
grønlandsktalende præst i Jylland og Sjælland, hvor man samtidig brugte pensionerede præster,
efter behov.
KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Henvendelse af 3/4-17 fra Den grønlandske Menighed i Danmark vedr. flere menighedsråd for grønlændere i Danmark
1741699_0002.png
Foreningen Kalaallit Ilagiit Danmarkimi
Den grønlandske Menighed i Danmark
I oplyser at Birte Rønn Hornbæk i 2010 havde møde hvor det var det den grønlandske ministers
opfattelse, at betjeningen af fastboende grønlændere burde varetages af folkekirken i Danmark.
Det blev aftalt, at spørgsmålet skulle drøftes videre, og kirkeministeren havde i de følgende
måneder blandt andet samtaler med landsstyreformanden og biskoppen over Grønland.
Præsten (institutionspræsten) der sørger for grønlændere der opholder sig i Danmark ufrivilligt, må
vi ikke bruge.
Som vi har gjort opmærksom på sker der for mange afslag på kirkelige handlinger rundt omkring i
landet såsom sjælesorg, vielser, begravelser, hjemmebesøg, sygebesøg samt besøg på plejehjem
eller foreninger.
Det samme afslag får vi fra den præst som er ansat under Århus Stift.
Vi, som bor her fast og endda har mange af os boet her i over en menneskealder. Det er vel kun
rimeligt at vi bliver hørt.
Kirkeminister mener, at vi bare kan gå til dansksprogede gudstjenester. Det er vi fuldt ud klar over,
og mange benytter sig ad den danske folkekirke til en række tjenester, selvom de mange gange ikke
kan forstå det. Rent sprogligt er det desværre sådan, at selv med en grønlandsk tolk, er der af
præstens mangeartede opgaver som er svære at forstå for mange såsom i sjælesorg, begravelser m.v.
I Grønland er der danske præster til at betjene danskere i Grønland, alt betalt af Selvstyret. Der
afholdes både dansksprogede gudstjenester og internationale gudstjenester. Danskere i udlandet har
behov for Gudstjenester på deres sprog, i USA, Frankrig, Autralien som de benytter for, at forstå
kirkens budskaber bedre, og derved gøre deres integration nemmere udover, at de har kontakt med
deres kultur og i samvær med deres landsmænd.
Institut For Menneskerettigheder
skriver i sin rapport for nyligt, om grønlændere situation: ”
”Der er ansat
fire tyske præster i Sønderjylland, der arbejder inden for rammerne af den danske
folkekirke til en befolkningsgruppe på ca. 15.000 personer. Til sammenligning er der i Danmark pr.
marts 2014 ansat én præst (med tilknytning til Aarhus Stift) til det samme antal personer og til at
tage sig af den grønlandske menighed i Danmark og til at foretage kirkelige handlinger på
grønlandsk. Herudover er der i København én grønlandsk præst, ansat af det grønlandske selvstyre,
der dog kun skal tage sig af personer fra Grønland, der er indlagt på danske hospitaler, er
studerende eller indsatte i fængslerne.
i
Det er ikke tilladt for grønlændere bosat i Danmark at bruge
denne præst. For danskere i øvrigt er størrelsesforholdet én præst pr. ca. 2.500 danskere. ”
Rapport fra Arbejdsgruppen om betjening af grønlændere, færinger og nordiske statsborgere
med ophold i Danmark” Kirkeministeriet –
Marts 2011
KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Henvendelse af 3/4-17 fra Den grønlandske Menighed i Danmark vedr. flere menighedsråd for grønlændere i Danmark
1741699_0003.png
Foreningen Kalaallit Ilagiit Danmarkimi
Den grønlandske Menighed i Danmark
Arbejdsgruppens anbefalinger og overvejelser:
-Grønland og Færøerne er dele af det danske rigsfællesskab og omfattet af grundloven, herunder
bestemmelsen i grundlovens § 4 om den evangelisk-lutherske folkekirke. Grønlændere og færinger
er danske statsborgere.
-Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at folkekirken har en naturlig forpligtelse til
at tilbyde grønlændere og færinger, der opholder sig i Danmark, en særlig kirkelig betjening, der
tager hensyn til grønlænderes og færingers sprog og kultur.
-
”Det er arbejdsgruppens opfattelse, at folkekirken bør imødekomme det grønlandske ønske om, at
folkekirken tager ansvar for den kirkelige betjening af de grønlændere, der
opholder sig frivilligt i Danmark,”
- Folkekirkens ansvar for at varetage kirkelig betjening af grønlændere vil også være en
naturlig følge af, at mange af grønlænderne må antages at være medlemmer af folkekirken og betale
kirkeskat til denne.
”Personer
i denne aldersgruppe betaler i gennemsnit 1.864 kr. i kirkeskat om året.
Beregnet
ud fra dette gennemsnit vil det for 8.730 grønlandske medlemmer af folkekirken betyde
en samlet årlig kirkeskattebetaling på 16,3 mio. kr.”
1 præst til 20.000 grønlændere spredt over hele Danmark er langtfra nok. I Danmark regner man
med 1 præst til 2500.
Vi vil gerne igen udtrykke vores rimelige ønsker om et landsdækkende menighedsråd og 3
4
præster til 20.000 fastboende grønlændere i Danmark, der betaler mindst 16 mio. i kirkeskat.
Vi anmoder venligst om et møde, så vi kan uddybe vores nuværende situation og vore ønsker som
menighed.
Mange hilsener
p.v.a.
Foreningen Den Grønlandske Menighed i Danmark
Henriette Berthelsen
Formand
i
Kim Leine og Henriette Berthelsen,
Det er blevet koldere at være grønlænder i Danmark,
Jyllands-Posten, kronik
26.5.2015.