Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 29
Offentligt
Folkekirkens Hus – fra huskøb til koncept
Udarbejdet af Ole Kamp, konsulent på udviklingen af Folkekirkens hus feb. – juni 2014.
1. Indledning og baggrund
En spændende opgave og meget åben i sit udgangspunkt
Tak for en utrolig spændende opgave. Det har været en fantastisk proces og jeg har lyst til at sige
tak til alle involverede, fordi de turde slippe vanen og sikkerheden og tænke helt nyt. Jeg ønsker
for Folkekirkens Hus, at den må blive det levende og myldrende sted, som det er tænkt og udviklet
til at blive. En fælles sognegård for midtbyen, et levende miljø for provstiadministration og
samtaler og langt mere: Et levende ressource- og udviklingssted for Folkekirken i Aalborg stift og
for hele den danske folkekirke. Et sted, hvor folkekirken er flyttet ud på torvet og har sat sig selv i
spil i værdisamtaler, udvikling og medtænkning af velfærdsstaten og er blevet en troværdig
samspiller i dialogen med uddannelsesmiljø og alle, der vil tale værdier, menneskesyn og retning
på vores samfund.
Når det lykkes, er Folkekirkens Hus blevet den nyskabelse, som en flok fremsynede og modige
mennesker satte i verden gennem deres drømme og beslutninger. God vind med projektet og tak
fordi jeg fik lov til at være med undervejs og først og fremmest i visionens fødselsprojekt.
Mandag den 20. januar blev jeg hyret til at udvikle idéen i tæt samspil med Domprovsten og siden
også med Biskoppen. Det var i udgangspunktet en meget diffus opgave. Jeg husker tydeligt første
møde, hvor jeg fik overdraget idéen: Vi har brugt 40 mio kr til køb og 15 mio kr til renovering og vi
overtager Gammeltorv 4 i Aalborg. Vi vil lave sognegård og fælles kontor for Aalborg provstierne.
Altså de Aalborg provstier, der vil være med. Og så er der så meget plads, at vi kan give alle stiftets
udvalg hver sit kontor. Og der er stadig plads til mere.
Og det er en hemmelighed indtil videre!
Det var opgaven: At få idéen om et stort gammelt hus med en lukket facade og en fantastisk
placering til at få en rolle i Folkekirkens liv og udvikling.
Omfanget af opgaven var jeg på ingen måde klar over. I bakspejlet kan jeg se, at fra den dag og
indtil mandag den 17. marts, hvor planen blev offentliggjort arbejdede vi stort set i døgndrift og i
meget tæt sparring med Domprovsten og siden også med Biskoppen. Jeg kunne heldigvis sætte al
min tid ind på opgaven, og jeg rapporterede tilbage flere gange hver uge til domprovsten. I den
periode havde jeg et hav af samtaler og sonderinger.
I et tilbageblik er det interessant at se, at dengang var der ingen, der anede, at der kunne/skulle
laves et ”Folkekirkens Hus” og i dag er det blevet en størrelse, som næsten alle i Aalborg Stift og i
store dele af resten af Folkekirken har stiftet bekendtskab med. Der tales om Folkekirkens Hus –
om Aalborgsamtalerne – om Blå mandags arrangementer – om Skole/kirkesamarbejde – om
Folkekirkens Café – Folkekirke på Torvet – Ungdomskirken – Kursuscenter - Eksperimentarium og
udviklingssted for Aalborg Stift – Folkekirkens samarbejde med Universitet og UCN – Samarbejdet
med FUV – og med DR og TV2. Alle disse emner er gledet ind i samtalen om Folkekirkens Hus og
har spredt sig i Aalborg stift og de kan ses ud over stiftets grænser. Folkekirkens Hus er blevet et
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
koncept, som er begyndt at leve. Jeg vil ønske, at det må udvikle sig til et fantastisk sted for
Folkekirkelig nytænkning.
Opgaven i første omgang
I de første samtaler var alt åbent. Ideen var, at huset skulle være ramme om Budolfis
sogneaktiviteter. Sognegård, kordegnekontor og måske flere kontorer. Der skulle også være flere
provstikontorer for byen med i huset. Og så skulle den teologiske voksenundervisning flytte ind.
Måske skulle alle stiftets forskellige stiftsudvalg have hver deres kontor i bygningen.
Med det som udgangspunkt fortalte domprovsten, at rammen var sat og at den samtidig var
meget åben for yderligere idéer og input. Hvad skal huset bruges til? Hvordan skal det
præsenteres for offentligheden og hvordan skal huset ledes og udvikles i praksis, når salget er
offentliggjort.
Der var forskellige aktører. Budolfi menighedsråd var en af de centrale. Budgetsamrådet var også
en central interessent. Domprovsten var repræsentant for begge disse interessenter. Hertil kom
Domprovstens ønske om at inddrage stiftet i ejerskabet og visionen. Endelig var der en
offentlighed, som skulle forstå købet og brugen af 55 mio kr.
Jeg fik overdraget opgaven som ”legekammerat” til domprovsten og som udviklingskonsulent på
huset.
Der er ikke aftalt eller ønsket en rapport. Opgaven er afsluttet med udgangen af juni 2014 og
samtidig har der været mange henvendelser efterfølgende. Jeg har varetaget disse, når jeg blev
bedt om det af Domprovsten.
Dette dokument rummer nogle af de muligheder, som kunne tages op af den nyansatte ledelse af
huset.
2. At skabe Folkekirkens Hus som et kendt sted i bybilledet
2.1 Aalborgsamtalerne
Begrebet Aalborgsamtaler
Begrebet Aalborgsamtaler har jeg fundet på. De er udledt af noget, der blev kaldt ”New York
samtalerne” og som jeg mødte i en periode, hvor jeg arbejde med at få mennesker, der ikke var
vant til at formidle deres tanker til andre gennem et foredrag, til at lukke op for deres viden,
tanker og engagement. I stedet for at holde et foredrag var det opgaven for en
samtalepartner
at
være så meget inde i stoffet, at man som samtalepartner kunne lukke op til en spændende og
engageret samtale. Man skulle lade den anden (ressourcepersonen) fylde langt det meste af
taletiden og i det hele taget først og fremmest skabe den meningsfulde resonans og modstand,
der fik det ressourcepersonen til at formidle sin viden.
Aalborgsamtalerne som udgangspunkt for at skabe et samtalested om værdier med byens folk.
Begrebet Aalborgsamtalerne blev indgangen til de første tanker i udformningen af Folkekirkens
Hus som et ”Aalborgs værdimødested”. Vi ville lukke op for, at Folkekirkens Hus blev ramme for, at
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0003.png
byens spændende mennesker i samtaler kunne levere deres menneskesyn, deres forskning,
ledelse, politik og værdisyn på en måde, så alle kunne forstå det. Hvis det kunne lade sig gøre, ville
vi have skabt et spændende miljø.
Efter en del samtaler om samspil rundt i byen begyndte denne vinkel at åbne muligheder.
Rektorer, forskere, Borgmesteren og andre sagde ja tak til at være. De ville gerne sidde i stolen
som ressourcepersoner og de ville gerne hjælpe med at pege på andre ressourcepersoner, som
kunne føre en samtale med en samtalepartner, så der blev tegnet et billede af deres værdier og
det, de arbejder med, udvikler og brænder for.
Og de kunne se pointen: At når det her kommer til at virke, så kommer vi til at lytte til hinanden og
til at skabe forståelse. Og det kan vi gøre med publikum på, i en folkekirkelig åben og stærk
værdiformidlende ramme og med mulighed for at dele samtalen med mange flere end kun det
publikum, der er til stede.
Det kan enten transiteres eller blive lagt på nettet som podcasts . Som lydfiler eller billedfiler, der
kan hentes af de spændende samtaler. På den måde kan Aalborgsamtalerne være en løftestang til
at få skabt debat med mange mennesker indenfor og udenfor det kirkelige miljø. (Denne del af
konceptet er inspireret af Aarhus Universitets brug af Tænkepauserne – en særlig udgivelse, der
formidler forskning i let tilgængelig form
http://da.unipress.dk/bogserier/taenkepauser/
) Der skal
findes / uddannes / trænes samtalepartnere eller interviewere, så de ikke falder i den fælde, at de
kommer til at fylde for meget i samtalen. Det kan blive en spændende rolle at få og bliver
spændende at følge udviklingen af.
I de første sonderinger omkring dette blev det også klart, at det ville kræve en del IT udstyr.
Tingene skal optages og gøres tilgængelige. Også for menighedsråd, der vil finde ud af, om de skal
invitere de samme ressourcepersoner. Eller for studerende, der vil have en anden vinkel på det
forskningsområde, de arbejder med eller andre interesserede. Helt lavpraktisk kontaktede jeg
Datadiscount på Boulevarden 16, som er et stabilt og godt sted at få hjælp og evt. leverancer og
konsulentstøtte fra i nærmiljøet
http://www.datadiscount.dk/
(Indehaveren Søren Højer tlf 2334
9289 kunne være et sted at hente oplysninger og måske tilbud på nogle af de IT løsninger, der skal
bruges i Huset).
Desuden er der også udvist interesse fra såvel DR som TV2 Nord, som kunne plejes, så de måske vil
spille med.
Jeg vurderer, at denne indgang til at blive en værdiformidlende og værdisættende center i byen
som et vigtigt afsæt til meget af det Folkekirkens Hus ellers skal være.
For at gøre dette til virkelighed skal der: Skabes kontakter til alle typer af vedkommende
ressourcepersoner (fra forskning, ledelse, politik, kunst mm), findes samtalepartnere (evt. blandt
stiftets præster), skabes formidlingsmuligheder (transmission, skrift, podcast) og lukkes op for at
fange offentligheden interesse (publikum, musik, kendisser mm).
Med Aalborgsamtalerne kunne der være skabt en løftestang til at gøre huset vedkommende i
samfundets værdisamtaler og overvejelser.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0004.png
2.2 Café – tanker
Et vigtigt begreb i samtalerne om hvordan Folkekirkens Hus kan komme ud i bybilledet har været
tanken om at skabe en åben og synlig Café på torvet og i bygningen. For ikke at falde i med de
øvrige caféer og for at skabe noget, der kan begrunde en særlig type Café har der stået diakoni og
socialøkonomisk og frivillighed som supplement til en professionel drevet café.
Til dette kan der hentes inspiration i Kaffe Fair i gågaden
http://www.kaffefair.dk/
– som er
oprettet af Fokus folkeoplysning og som har Charlotte Kragh som afdelingsleder. Hun træffes på
Mobil: 50 48 92 46 og på Email:
[email protected].
Kaffe Fair er en socialøkonomisk drevet Café med erfaringer fra samarbejde og samspil med Café
miljøet i Aalborg. Det er et glimrende udgangspunkt at skabe kontakt til dem forud for
etableringer af Folkekirkens Hus Café.
Det har også været en grundtanke i caféen at den gerne skulle have et præg af diakoni eller nå ud
til noget meningsgivende. Derfor har der været kontakt fra missionsselskaber om driften. Der har
ligeledes været sonderinger med Folkekirkens Nødhjælp med Søren Christensen, der sidder på
deres Århus kontor. Mulighederne i at lave en skraldcafé har også været drøftet.
Det er en væsentlig udfordring, at der er et køkken, som kan matche, hvis man skal lave skraldcafé.
Der er også en mulighed for at arbejde sammen med Fairbar i Århus, der drives i et samarbejde
mellem KFUM og KFUK og FDF. Mere om dette på
http://www.fairbar.dk/
2.2.1 Mulighed for at lade Møltrup Optagelseshjem deltage i driften af Café.
Når der skal skabes en anderledes Café, har det været min vurdering, at det skal være markant
anderledes indslag i cafélivet. Det vil være den mest oplagte måde at få anerkendelse på fra det
omgivende / konkurrerende miljø. Til dette har jeg drøftet mulighederne for at lave et samarbejde
med Møltrup Optagelseshjem i Vildbjerg ved Herning. Dette er et social-økonomisk opholdssted
med diakonalt sigte og med arbejde på Folkekirkeligt grundlag (Biskoppen over Viborg er formand
for bestyrelsen). Jeg har ført samtaler med lederen af Møltrup Optagelseshjem Ebbe Larsen om et
evt. samarbejde og ser spændende perspektiver.
Stedet Møltrup Optagelseshjem har etableret sig med en meget anerkendt madbutik,
hjemmeslagteri og mange spændende delikatesser. Det ville være en markant og modig
nytænkning om der kunne opstå et samarbejde og det ville være et spændende signal om
bæredygtigt producerede råvarer, fremstillet på Herregården Møltrup – af udstødte mænd og
måske også med medarbejdere fra stedet i Folkekirkens Hus Café. Der ville gennem Møltrup være
mulighed for at skabe nogle socialøkonomiske arbejdspladser til at supplere en professionel drift
og arbejdet med frivillige sideløbende. Se mere
http://moltrup.dk/herregardensmadbutik/
Kontakt evt. Møltrups Forstander: Ebbe Larsen 2223 9801
2.3 Frivillige i Caféen og andre steder:
Der har været henvendelser fra bl.a. Pilgrimsgruppen i Aalborg stift, der ønsker at være en del af
huset. En af idéerne har været at lade en frivillig fra den gruppe være tilstede i Caféen i
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0005.png
åbningstiden. Pilgrimsgruppen kan kontaktes via
[email protected]
Der kunne tænkes mange
former for frivillighed ind i dette arbejde.
I øvrigt er det min klare vurdering, at vi i Folkekirkens Hus har en enestående mulighed for at åbne
helt nye samarbejder omkring frivillighed og med de nytænkte rammer og muligheder hente flere
frivillige ind i arbejdet: at man både er folkekirke og er flyttet ud i åben samtale på torvet. Det tror
jeg vil åbne muligheden for at hente spændende nye grupper af frivillige til arbejdet og måske til
at formidle frivillighed videre.
2.4 ”Skriftestolen”
I udviklingen af Folkekirkens Hus har der været flere forespørgsler om en skriftestol. Jeg tolker det
som et udtryk og et ønske om en tilgængelig form for sjælesorg. Dette ønske opstod allerede
meget tidligt i samtalerne omkring huset og det er påfaldende, at mange udtrykker et sådant
ønske. Ønsket er kommet fra journalister, fra almindelige mennesker, der ikke føler sig tæt på
kirken, men som er medlemmer af Folkekirken. Og det er kommet fra sundhedspersonale og
praktiserende læger. Hvordan det skulle tilrettelægges i praksis, er der ikke lavet projekter på.
Sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen foreslog tidligt i forløbet, at hun kunne være en del af
sjælesorgsarbejdet i huset. Det kunne måske overvejes om nogle interesserede præster kunne få
en rådighedstid i huset? Ruth Østergaard Poulsen har tilbudt, at hun gerne vil være med til at
udvikle denne del. Ruth besidder en meget særlig erfaring på området efter mange års samtaler
på sygehuset. Ruth træffes på 9816 9096.
2.5 Ungdomskirke i orangeriet
En af de første projekter, der blev præsenteret var idéen om at lave ungdomskirke i orangeriet på
øverste etage i bygningen. Idéen kom til at indgå i en præsentation af projekter undervejs i
Kristeligt Dagblad i sommers. Tanken har været, at der kunne være et udviklingskirkerum for unge,
som præster kunne besøge med unge og ”bygge op” som det rum de unge ønskede at holde deres
gudstjeneste i. Det har hele tiden været et grundkoncept, at det skulle være åbent og
imødekommende for nye projekter og ønsker. Det tænkes en elevatorforbindelse til kælderen,
hvor der kunne laves kunstprojekter eller lignende, som kunne skabe til stadighed nye kirkerum
under loftet. Der vil være præster i stiftet, som har lyst til at være med til at drive denne mulighed.
En af de præster, der har udtrykt (uforpligtende) interesse for at være med her er sognepræst Erik
Boye fra Vodskov. Erik Boye er udøvende billedkunstner og kunne være interessant at invitere til
at tænke med.
2.6 Ungdomsmiljø og musik.
Det har været en del af projektet, at Folkekirkens Hus ikke måtte stivne i forudsigelighed i forhold
til kirkens øvrige måde at være kirke på. Det har været et ønske, at vi kunne tiltrække
ungdomsbands og være et udviklingssted i den sammenhæng. Under nogle af møderne om huset
var det en vision, at der kunne komme nye / unge bands på besøg og spille midt i Aalborg. Der
kunne også ønskes øvelokaler til udlån i ungdomsmiljøet. En del af denne åbnen sig mod
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
ungdomsmusik kunne være, at de kunne trækkes ind i arbejdet med ungdomskirke. Og der kunne
hentes inspiration fra Fairbar i Århus, hvor der er et eksperimenterende musikmiljø. Se kontakt til
Fairbar ovenfor under cafeen.
2.7 Samarbejde med Aalborg bymuseum
En anden oplagt samarbejdspartner er Aalborg Bymuseum. De har rettet henvendelse til
Folkekirkens Hus og jeg har deltaget i møder med et par medarbejdere derfra. Fra museets side er
man interesserede i at komme i samarbejde om den kirkelige og klosterlige baggrund i byen og
omkring pilgrimsruter og vandringer. På museet er de i gang med samtaler med arkitekt Finn
Larsen fra E+N arkitektur om indretningen af museet i sammenhæng med den ende af byen.
Mail fra Tommy Jensen fra Bymuseet findes i bilagsdel af dette skrift.
2.7 Samarbejde med Cityforeningen, Byråd, Borgmesterkontor, Forskning, Uddannelsesmiljø,
Kunsten, Teatret, mfl.
De første spæde samtaler har været ført og der er stadig mange uprøvede muligheder. Det har i
hele processen været vigtigt, at der blev ført samtaler om muligheder og at der er ikke lavet
endelige aftaler. Der har været lagt op til, at disse ting skulle ske gennem bestyrelsens
beslutninger, og derfor ligger der mange muligheder, som kan tages op fremad.
Et eksempel på dette er en samtale med Direktør Mikael Justesen fra TV2 Nord, der tidligere har
været involveret i en slags folk til folk-hjælp i Aabenraa.
”Skab en god jul for landsdelen”
kunne
være arbejdstitlen. I vores samtale om dette, talte vi om, at der kunne laves en landsdelssatsning
på julehjælp til alle i TV2 Nords sendeområde. Der kunne sendes fra Gammeltorv i Aalborg i
december måned og der kunne varmes fælles op fra alle interesserede kirker og sammenhænge,
der ville være med i processen. Dette kunne være diakonalt spændende og anderledes og på den
måde kunne der skabes en helt særlig oplevelse af Folkekirkens Hus og af det delt ejerskab. Det er
naturligvis en opgave for Folkekirkens Hus, at samarbejdet bliver åbent og diakonalt bæredygtigt.
Ovenstående er udsprunget af et par samtaler med Mikael Justesen og der er ikke tvivl om, at der
er masser af den slags muligheder, som ligger parate til at udvikle.
Fælles for mulighederne har været, at vi som Folkekirke kommer med nysgerrighed og ønsket
om at skabe en fælles platform for samarbejde. Jeg tror ikke, det på nogen måde betyder, at vi
som kirke skal gå på kompromis med vores holdninger og værdier. Vi skal blot være parat til at
lade dem indgå i en samtale og lytte til alle andres input. Det er i virkeligheden dét, hele
konceptet ”Folkekirkens Hus” har taget udgangspunkt i: At kirken flytter ud på Torvet og sætter
værdierne i spil i en samtale med samfundets øvrige værdier.
2.8 Samarbejde med pressen
Som tidligere nævnt er der interesse fra DR, TV2 Nord, Nordjyske m.fl. Disse
samarbejdsmuligheder er der foretaget sonderende samtaler med og der har været spændende
muligheder.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
2.9 Henvendelse om muligt samspil fra formanden Socialdemokraterne i Aalborg.
I forbindelse med en præsentation af idéudviklingen af Folkekirkens Hus på en visionsdag for
Brønderslev sogn, mødte jeg formanden for Socialdemokraterne i Aalborg, der gerne ville tale
videre om de muligheder der kunne ligge i samtaler om byens indretning i området omkring
Folkekirkens hus. Mail fra Martin Mølholm, Fællesformand for socialdemokratiet findes i bilagene.
3 Uddannelse og udvikling for Aalborg Stift med udgangspunkt i Folkekirkens Hus
Ovenfor er det nævnt, at vi har talt med uddannelsesmiljøer i Aalborg. Det har været såvel
universitet som UCN og fælles for den store samling af uddannelse og forskning, der er samlet på
disse to institutioner og deres tilhørende uddannelsessteder, har været, at de meget gerne ville
lukke op for et yderligere samarbejde.
Det samme har været tilfældet med FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter) og mange
andre sammenhænge. Nedenfor eksemplificeres dette.
3.1 Samarbejde med FUV
Allerede tidligt i udviklingsfasen af de tanker, der skulle blive til Folkekirkens Hus, blev Erling
Andersen en del af samtalen. Erling Andersen er lektor ved FUV (Folkekirkens Uddannelses- og
Videnscenter) og han har siden da været med til at tænke og udvikle et Folkekirkens Hus, hvor der
kunne eksperimenteres med uddannelse og udliciteret uddannelse og udvikling. Det opleves, som
om der er langt til Løgumkloster og andre uddannelsessammenhænge, for kirkelige ansatte i
Aalborg stift. Derfor kunne det være oplagt at eksperimentere med at lave lokalt basseret
videreuddannelse i Folkekirkens Hus. Det kunne være for Aalborg Stift alene eller i samarbejde
med nabostifterne. Der har været drøftet en lang række muligheder og udover at flytte kurserne
tættere på stiftet ville det også kunne skabe en anden form for fælles geografisk målretning af
uddannelse.
Det har ligeledes været drøftet, om man kunne udvide dette arbejde til også at omfatte
menighedsrådsforeningens kursusaktivitet. Det vil være en oplagt mulighed at kontakte Erling
Andersen for nærmere samarbejde omkring dette 2464 4342.
3.2 Samarbejde med Konfirmandcentret
Konfirmandcentret er en del af FUV og Finn Andsbjerg Larsen fra konfirmandcentret har stillet sig
meget positiv for et samarbejde omkring udvikling af det religionspædagogiske arbejde i Aalborg
stift. Samtidig er der efter sommerferien ansat en ny religionpædagogisk konsulent i stiftet, og det
vil være oplagt, at man lader Folkekirkens Hus danne ramme om en fremtidig udviklingsproces for
konfirmandarbejdet, arbejdet med den nye skolereform og i øvrigt for den religionspædagogiske
udvikling i stiftet.
3.3 Forskning, udvikling, rekruttering
Det har hele tiden været en vision, at huset skal være i samspil med forskning og udvikling. Det
kunne være et mål, at der er forskere på byens uddannelser, der er i samspil med kirkens udvikling
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
og fremtid. Og at man som gymnasieelev/ folkeskoleelev eller som studerende kunne komme og
blive tændt på at arbejde med de ting, vi arbejder med i kirken. Det kunne være her, man fra
uddannelsesmiljøer fik kontakter til præster, der kunne spille med i uddannelsernes samtaler og
udvikling blandt andet i værdidebatter. Blandt præster og kirkemusikere og andre fra den kirkelige
verden findes der mange rundt med store ressourcer, som kunne sættes i spil. Samtidig vil det
være en inspirerende sammenhæng, hvis unge kunne tændes på at uddanne sig i retning af et
kommende engagement / ansættelse i Folkekirken
Der kunne undersøges fælles interesser inden for udvikling og forskning. Der kunne bruges
kirkelige ressourcer i form af f.eks. præster i vejledning og undervisning og man kan indgå i fælles
uddannelsesområder i forhold til ledelse, arbejdsmiljø, trivsel, udvikling og lignende. Der har også
været tale om at finde fælles forskningsinteresser og måske få specialestuderende til at
interessere sig for kirken – eller få folk fra kirken til at arbejde med Ph.d. projekter. Alt dette finder
jo i nogen grad sted i en lille skala. Og ved at samle nogle tanker og samarbejdsrelationer i
tankerne omkring Folkekirkens hus, kunne man tænke sig at styrke disse ting.
Såvel Universitet og UCN har støttet disse tanker.
3.4 Relationskurser
I flere sammenhænge er der fremkommet ønske om, at huset kunne rumme en form for kurser i
relationsarbejde. Et af forslagene kommer fra Sognepræst Sophie Nordentoft, Hals – og handler
om at arbejde med sorggruppe, ægteskabsrådgivning, skilsmisserådgivning, efterladte fra
selvmord… etc. Forslaget findes også nedenfor i bilagsmaterialet.
3.5 Kurser i ledelse og frivillighed
Der er kommet en del forslag om kurser i ledelse og arbejde med frivillighed. Dette kunne rumme
såvel den professionelle ledelse af de frivillige i kirken som ledelse af de frivillige blandt de frivillige
selv. Det er en meget stor opgave, som mange kunne have brug for. Der er blandt andet kommet
forslag fra Formanden for menighedsrådet i Jerup Sogn Birgitta Fiedler om dette.
3.6 Prædiken kurser – Marianne Gaarden.
Jeg har undervejs i projektforløbet haft drøftelser med Ph.d. theol Marianne Gaarden om
muligheden for at lave udviklingsarbejde / holde kurser i prædikenarbejde i Aalborg stift.
Marianne har skrevet ph.d. om moderne prædikenforskning og udvikling og det kunne være et
interessant emne at invitere præster til efteruddannelse omkring. I det hele taget vil der være
spændende og relevant, at der laves muligehed for at efteruddannelsen trækkes tættere på, og at
der måske kan være andre udbydere end FUV. Med Marianne Gaarden er der en mulighed for at
tænke nyt. Mariannes oplæg findes også i bilagsmaterialet.
3.7 Udvikling af samarbejde i sogne / kirker / byggeri
I forbindelse med visionsarbejdet i Brønderslev sogn deltog jeg i samtaler sammen med deres
arkitekt: Anna Mette Exner. I disse samtaler, hvor også kirkefondet var medvirkende blev det klart,
at der er mange fælles behov i Aalborg i forhold til udvikling og samarbejde. Det kunne være en
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0009.png
mulighed at inddrage Anna Mette Exner i udviklingen af nogle af disse perspektiver i kursus og
udviklingssammenhæng. Anna Mette Exner er arkitekt og Faglig leder Brøgger Arkitekter, KPF
Arkitekters afdeling for kirke og kulturarv. Anna Mette Exner mobil 4021 1301 mail
[email protected] .
3.6 FUK (Folkekirkens Ungdomskor)
Folkekirkens ungdomskor v. formand Marianne Christiansen og næsteformand Astrid Thomsen,
har vist interesse for at samarbejde og henvist til de lokale repræsentanter for FUK i Aalborg stift.
Korkonsulenten i stiftet har straks vist interesse og ønskede at få kontorplads og træffetid i
Folkekirkens Hus. Måske kunne man lave kompetenceudvikling herfra / måske udnytte, hvis
Vestervig kirkemusikskole også blev en del af miljøet i Folkekirkens Hus?
Det har også været en spændende samtale om ønsket om at kunne etablere et FUK korarbejde fra
huset. Kunne man lave et landsdelskor i FUK regi? Her som på andre områder gør det sig
gældende, at det ofte føles ekskluderende i forhold til tilbud om at deltage i landskor, at der er så
lang afstand fra Aalborg. Kontakt korkonsulent Nord: Doris Kjærgaard Email: korkonsulent-
[email protected] Mobil: 21 20 70 51
4. At få skabt ejerskab i stiftet
En vigtig udfordring for Folkekirkens Hus er at udvikle sig fra at være et hus midt i Aalborg til at
blive stiftets hus. Folkekirkens Hus har en bestyrelse bestående af Aalborg-folk og jeg tror, det
bliver afgørende, at huset kommer rundt i alle dele af stiftet til samtaler og møder alle de
sammenhænge, der skal være en del af Folkekirkens Hus’ arbejdsfelt. At der bliver skabt og åbnet
for samarbejde i alle stiftets sammenhænge og at man deltager i møder og inviterer folk til at blive
aktører i huset.
Jeg har haft mange samtaler med præster, provster, ansatte og menighedsråd uden for Aalborg,
der er interesserede og samtidigt skeptiske. Hvordan kan det blive et hus for os? Kan vi undgå at
konkurrere med det, vi laver derhjemme? Er det ikke bare en centralisering?
Og helt lavpraktisk: hvor skal vi parkere, hvis vi skal bruge Folkekirkens Hus?
Jeg tror, det er afgørende vigtigt, at der arbejdes med denne udfordring og at der ud over
bestyrelsen laves en form for repræsentantskab, der inddrager resten af Aalborg Stift. Samtidig
kan man i organiseringen af Folkekirkens Hus’ mange arbejdsgrene sikre, at der kommer et
ejerskab og roller for kirkefolk fra hele stiftet.
En model kunne være både være at lave et geografisk bredt repræsentantskab. Og at man i et
organisationsdiagram for husets arbejde tænker med, at det er vigtigt at få ildsjæle rundt i stiftet
til at bære med på huset. Det vil gavne såvel huset som det engagement i stiftet, der skal gøre det
til en faktor, der sætter præg på udviklingen i hele Aalborg stift.
Knager, som man kan hænge sit engagement og interesse på
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Det er vigtigt, at der laves vedkommende samlinger allerede tidligt i Husets liv. Det har været
drøftet, at Folkekirkens Hus skal være et sted, hvor alle funktioner i Stiftets arbejde inviteres til
møder og inspiration. Det vil sige, at der inviteres ind til arrangementer for menighedsrådets
forskellige kategorier: Formænd, Kasserere, Kontaktpersoner, Kirkeværger mm. Og for præster
med forskellige fokusområder. For organister, Sognemedhjælpere, Kirkegårdspersonale osv.
Det samme gælder naturligvis for de områder, hvor vi møder de frivilliges arbejde som en del af
kirkens arbejde.
Skolereform
Skolereformen og de mange ændringer, der viser sig i den forbindelse kunne være et at de
områder, hvor det ville være gavnligt at mødes og lave erfaringsudveksling. Der er mange
forskellige opgaver af den art og det vil være en oplagt mulighed at lade stiftets
religionspædagogiske konsulent have vigtig rolle den sammenhæng.
Fælles Blå Mandag for mange fra stiftets sogne.
Et af forslagene til arrangementer, der ville sprede ejerskabet i stiftet har været at gøre
Folkekirkens Hus til et sted for konfirmander og minikonfirmander på studieture eller til
heldagsarrangementer. Til dette har der også været spændende tanker om at gå i samarbejde
med resten af byen om at lave store ”Blå mandags arrangementer” med samlingssted i
Folkekirkens Hus / Caféen – og med konfirmandmusik fra scenen på Gammeltorv.
En af forslagsstillerne er Anni G Walther. Forslag vedhæftet som bilag.
5. Samarbejdsrelationer - indflytningsinteresserede
Personalekonsulenter
Har via deres formand spurgt om lokalemulighed i Folkekirkens Hus.
Vestervig Musikskole
Har hele tiden været med i overvejelserne om at kunne flytte ind i huset. De har givet i efteråret
udtrykt ønske om at få plads.
Folkekirkens Hus som ramme om biskoppens og stiftets arbejde med udvikling af det decentrale
arbejde
Fra første samtale med biskoppen har det været et ønske, at Folkekirkens Hus skulle facilitere den
udvikling og samtale i stiftet, som man ikke har ramme for i andre sammenhænge. Det betyder, at
man i Folkekirkens Hus kan samle kontaktpersoner, kasserer, formænd, gravere,
sognemedhjælpere, præster, frivillige og hvad der ellers måtte findes af kategorier, som kunne få
glæde af fælles udvikling, undervisning og strategiarbejde eller kurser. Der skal kunne arbejdes
med: Folkekirkelig ledelse – Visionsarbejde – udvikling – strategi – ledelse – Konflikthåndtering.
Folkekirkens informationstjeneste
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0011.png
Har hele tiden ønsket at være en del af Folkekirkens hus og få lokaler i huset. Denne funktion er
tæt knyttet til biskoppen og der er vist næppe brug for yderligere kontakt her.
6. Præstentation af Folkekirkens Hus. Hvad er der lavet siden januar 2014?
Kontakt til omgivelserne
Jeg har etableret en facebookside med 271 følgere – som kan overtages.
Jeg har købt domænet
www.folkekirkenshus.dk
– som kan overtages.
Der er stor interesse fra TV2 nord – ved direktør Mikael Justesen. Der tilbydes samarbejde om stor
fælles diakonal satsning i landsdelen. ”Gør noget for andre”. Der har været samtale omkring
julemarkedet og at TV2 Nord kunne sende fra Gammeltorv i december.
Der har ligeledes været drøftet, hvordan man kunne lave værdisamtaler (Aalborg samtalerne),
som kunne bredes ud via TV.
Der har været samtaler med DR ved Simon Kangas og Anders Laugesen. Også herfra har det været
interesse for at kunne lave udsendelser fra og i samarbejde med Folkekirkens Hus.
Aalborg Universitet og UCN har begge sagt ja tak til samarbejde. Begge steder er det rektor, der
har sagt ja til samarbejdet og erklærede, at deres institution var meget interesseret i samspil.
Begge rektorer er udskiftet.
6.1 Præsentation af Folkekirkens Hus - pressemøde
Huset har været præsenteret ved et pressemøde den 17. marts 2014 på Gammeltorv. Nedenfor
findes pressemeddelelse med links til præsentationen og til de reaktioner, det affødte i dagene
efter.
6.2 Øvrige præsentationssammenhænge
Huset er præsenteret til et møde med
provster og præstetillidsrepræsentanter fra Aalborg
Kommune – den 6. maj på stiftet.
Huset er præsenteret på et møde
for stiftets provster
den 9. maj på stiftet.
Huset har også været præsenteret og har modtaget inspiration fra et
stormøde i Margrethekirken
den 27. maj 2014. Her deltog 130 personer
fra stiftet, som er registreret hos Domprovstens
sekretær. De er registreret på mail, telefonnr, hvor de kommer fra og der er angivet, hvad de
interesserer sig for blandt de emner, der blev fremlagt på stormødet og som blev overskrifterne
for Folkekirkens Hus den aften.
Som et produkt af mødet kom der en stor tegning på 3 m i bredden. Tegningen er lavet ud fra
mødet og med de overskrifter, der var sat på programmet. Tegningen ligger på stiftet og er tegnet
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
af Helle Schütten Johansen. Tegningen blev umiddelbart efter færdiggørelsen lavet til en plakat,
som har været med på de senere præsentationer. Plakaten hænger mange steder i Aalborg Stifts
sognegårde.
På stiftspræstemødet blev huset præsenteret for alle deltagerne
ved et af de første indlæg på
mødet, så der var lejlighed til at summe over huset og snakke videre i pauserne. Her blev der delt
plakater ud til interesserede.
Herefter blev huset præsenteret for
den nytiltrådte bestyrelse
og med denne præsentation, var
mit formelle engagement afsluttet.
Tilbage har der været en række henvendelser omkring huset fra forskellige, der fulgte med og
gerne ville diskutere videre. Jeg har været bedt om at lave en artikel, som kunne sendes ud til
kirkeblade i stiftet
og en
artikel, som kunne bringes i stiftsårbogen.
Begge disse forespørgsler har
jeg fået gennem Domprovsten og har sagt ja til med den tilføjelse, at jeg jo ikke længere havde
noget med huset at gøre. Disse præsentationer er bragt nedenfor.
Jeg har også været
oplægsholder på stiftsdagen for kirkemusik i Gug kirke den 27. oktober,
hvor
jeg havde 3 præsentationer. Jeg har ligeledes på Domprovstens vegne og opfordring præsenteret
Huset for forskellige menighedsråd og interesserede. Jeg har ligeledes været kontaktet af og i
dialog med aktører omkring indretningen af området omkring Gammeltorv.
Fra stormødet i Margrethekirken er der kommet følgende input:
Konfirmander – minikonfirmander – blå mandag mm – Benny Vindelev?
Apps O løb rundt i Aalborg om f.eks. Kristi Himmelfart - og Pinse
Forskellige tematiske kirkekunst + multimedie udstillinger i Ungdomskirken til brug for 1-
dages besøgende konfirmandhold.
Workshopdage for sognemedhjælper / præst og minikonfirmandlærer – ledet af konsulent
i huset.
Fælles Blå mandag arrangementer, hvor man samler mange omkring dette (denne idé
støttes af flere og Anni Walther og cityforeningen har tilbudt at spille med)
Færdige konfirmanddage / pakker til besøgende fra stiftet.
Engleværkssted – ikke kun til jul – a la Kirkebillens julekalender (facebook) dec 2013
Der kan laves temadage for konfirmandhold fra flere steder i stiftet – mødes på tværs
Filmprojekt –
Møde med konfirmander – præst - gadepræst
Fælles sangarrangement for flere hold
Inspirationsforum til fornyelse af konfirmandundervisningen – med it – film ipad mv
Bibeldrama dage –
Musik og dans dage
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Workshops med folk fra museet
Samarbejde med skoler – skolereform –
Være fødselshjælpere for nye former for konfirmandundervisning – måske et helt nyt
koncept
Opfinde mini konfirmandundervisning i skoletiden
Musik og teaterprojekt
Lave store fælles skole / kirke projekter
Skabe bibeleventyr – fra GT og NT og lave folkekirkelige heldagstilbud til skoler
Formidling af kontakt til præster med henblik på understøttende undervisning i skolen –
ditto organister
Være stedet for skoletjenesten
Have værkstedsfasciliteter.
Være mødested for Kristendomsundervisningen
Samarbejde med forskning, universitet – kontakt til studiesteder
Man kunne arbejde for at få studiemiljøet inddraget i Folkekirkens Hus
Skal det være hjemsted for studenterpræster – eller er det bedre i studenterhuset, hvor de
er nu?
At være et kompetencedelingssted, hvor kirkelige ansatte kan hjælpe studerende
Skabe en jobbank for projektansættelser i folkekirkens sogne
Skabe tættere kontakt til universitetet
Knytte forskning på kirkens arbejde
Sende præster ind i arbejdet på studierne – og måske få præster til at forske videre?
Kursusmuligheder for Stiftets menighedsråd / præster / ansatte – bl.a. i samarbejde med FUV –
visions – ledelse – arbejdsmiljø – præster – medarbejder – frivillige? Mm?
Skabe samarbejde med menighedsrådsforeningen
Gennemføre den kirkelige undervisning for børn – og for voksne
Være et kursussted for menighedsråd og personale
Være stedet for udviklingen af den teologiske voksenundervisning
Ungdomskirke – hvordan bliver det et udviklingssted?
Kreativitet og kunst – muligheder – Kunsten – teatret – udstilling – aktør - værksted
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Kunsten i huset skal afspejle det omgivende samfund. Alle skal kunne – vi kunsten – føle at
Folkekirkens Hus er for alle.
Gallerier kunne udlåne kunst til periodiske udstillinger i huset.
Kunsten kan styrke troslivet.
Arbejdende værksteder som har ”bundne” opgaver. Tema kunne være højtider,
konfirmander, eksistentielle begreber.
Der kunne laves kreativitet for ”dummies” evt. også for præster – workshops for alle
uanset forudsætninger.
Kreative værksteder for sognemedhjælpere / præster med minikonfirmander /
konfirmandhold – evt. som heldagsarrangement.
Der kunne laves Erfa-grupper for forskellige ting – f.eks. bæbysalmesangsundervisning.
Kor og musik – FUK – Ungdomsmusik – udviklingssted – øvelokaler –
Der kunne være en scene på Gl Torv med jævnlige koncerter
Der kunne laves provstikor ( her tænkes på voksne) hvor dygtige korledere er med. Kor-
øvning kunne munde ud i f.eks. koncert på Gammeltorv eller i en af kirkerne
Vidensbank, hvor korlederne kan komme med deres børne og ungdomskor og få en ”brush
up” / intensiv træning og ny inspiration.
Vi støtter et landsdelskor for Børn og Unge – som kan være mere nærværende og
overkommeligt for mange
Børnekorarbejdet – kunne knyttes sammen med arbejde med Kirkemusikskolen.
Musikalsk legestue for dagplejebørn og børnehavebørn
Babysalmesang
Være et sted for udvikling og inspiration for nye nye salmer og melodier
Lave store syng sammen aftner for alle, der har lyst til at være med.
Cafémuligheder – musikscene – kan vi lave en offentlig tilgængelig Café a la Café Fair eller
Fairbar?
Der kunne arrangeres filosofi og værdidebatter
Hvert sogn kunne have ansvaret for Caféen i en uge af gangen
Der kunne laves strikkecafé – evt .med et formål
Der kunne væres studievejledningstid.
Man kunne formidle lektiehjælp – eller kirkelig sparring
Et center for cityforeningen og turistforeningen, hvor man arbejder sammen med kirken.
Det kunne laves lyrikcafé / åben scene (musik / lyrik / dans)
Lektiecafé med hjælp til alle – også studerende
Cafégudstjenester m brunch og gospel
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Musikscene – kirkejam
Åben scene for unge grupper med og uden tilknytning til kirken.
Pilgrimscafé med udveksling af erfaringer
Netcafé – hvordan finder jeg mit eget sogn – der hvor jeg hører hjemme / hører til
Der kunne være et sted, hvor folk, som har været til undersøgelse – f.eks. på sygehuset
kunne gå hen, da de kommer langvejs fra og lige trænger til lidt mad og samtale med
ledsager omkring forløbet på sygehuset. Et hyggeligt og roligt sted – måske med mulighed
for at få andre til at være med til at støtte i samtalen.
En Café skriftestol – hvor der var nogen at tale med – frivillige eller præster – eller begge
dele
Samlingspunkt i forbindelse med blå mandag.
Frivillighed – hvordan kan vi samle frivillige og det gøre nyttigt og meningsfuldt
Der kunne være et sted, hvor der var kontakt til de nøglepersoner, der sidder i
menighedsplejen.
Man kunne åbne kirken ved at få samarbejde med andre foreninger og organisationer –
såvel i lokalområdet / sognet – samt med nabosogne og andre interesserede.
Indsamlinger til mindrebemidlede kunne foregå herfra – evt. julehjælp
Der kunne skabes samarbejde med frivillighuset
Formidlingssted mellem frivillige og kirkerne og det kirkelige arbejde. Som i frivillighuset
arbejde med, hvad der sker, hvor?
Ejerskab i stiftet – hvordan får vi mange til at føle ejerskab rundt i stiftet – medindflydelse
Kunne der hele tiden stå et lokale, hvor man som menighedsråd kunne få lov til at komme
og holde et møde – måske var det en idé at man kom der 1 gang om året.
At der kunne laves fælles arrangementer, måske med kendisser
Hjælpe med at lave fælles ting – der koster mange penge og som man ikke kan lave hver
for sig.
Hæng billeder op af menighedsråd – som i et forsamlingshus.
Lave et repræsentantskab eller en bestyrelse, der kommer til at dække hele stiftet.
Kom ud til alle sogne eller provstier med tilbud om at hjælpe – så huset bliver et hus, der
rykker ud til stiftet.
Folkekirken på torvet – rolle forhold til Gammeltorv – Julemarked mm - Byen / Debat og
Kulturliv
Lad kirkens budskab komme til Torvs
Lave marked på torvet med boder fra alle de kirkelige foreninger
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Lave brudemesse på torvet
Lave basar fra et nørklerum i huset.
Tanker om Budolfis brug af Folkekirkens Hus v. Jette Engelbreth
Aalborgs værditalerstol – Aalborg samtale – Dynamo i Stiftet -
Presse – Information – Sociale Medier – transmission og synlighed – på alle måder.
Der skal være brugervenlighed i forbindelse med de mange forskellige tilbud
Det skal være let for menighedsrådene at få overblik og adgang til de mange ting, der sker i
huset.
Det skal være let at bruge tilbuddene hvis man skal opleve medejerskab
Diakoni – som en del af huset. Hvordan kan vi være diakonale – så vi er åbne uden at
”stigmatisere”?
Sorggrupper
Lave noget for unge, der falder udenfor fællesskaberne. Et sted vi kan sende dem hen vi
opdager , som ikke trives. Skabe kontakt med ensomme og utilpassede. Måske noget med
mentorordninger.
Center for vågekoner
Menighedsplejens fælles sted.
Lave kirke for udsatte sårbare unge.
FOLKEkirkens Hus – hvordan sikrer vi, at den brede medlemsskare i Folkekirken oplever, at de
har let og ubesværet adgang til at bruge huset?
Der kunne laves lektiecafé
Skriftestol
Der kunne være ressourcepersoner, som er er tilgængelige i forskellige tidsrum.
Plads til studerende ved små borde
Net-adgang
Billig kaffe
Gode åbningstider, så kirkefolk kan komme forbi og møde andre – også hvis man kommer
fra landet.
Nattjeneste sted
Der kunne laves infodage, hvor folk inviteres indenfor og får rundvisninger, så det er
tydeligt at alle altid er velkomne
Vi skal signalere at det her er et sted, hvor alle kirkefolk naturligt kommer forbi og er
velkomne – har en plads og en rolle.
Lav færdipakkede ture til Folkekirkens hus med busafleveringer, så det er let at komme ind
de første gange og man kan blive tryg ved huset.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Lav en masse PR – kommunikation og gør noget for synligheden
Lave en stor åbning i huset ud mod torvet, så folk kan se, at det er et åbent sted, der byder
velkommen til alle der kommer forbi.
Økonomien i og omkring Folkekirkens Hus
Tag pengene fra stiftsmidlerne
Hvad er de årlige driftsomkostninger
Er der honorar til bestyrelsen
Ombygningsproces – kommentarer og tanker til dette – hvad skal vi huske og hvad skal der
tages hensyn til?
Man skal huske at spørge så mange som muligt om at være med også i opstartsfasen – så
de kommer med deres tanker og føler medejerskab
Hvem / Hvad kan Folkekirkens Hus have glæde af a have med i fællesskabet – en samling af det,
som vi skal huske at have med.
Vi bør være meget favnende
Tænk positivt og ikke begrænsende
Der skal være diakoni tydeligt med i arbejdet
Migrantmenigheder
Vi skal have et økumenisk syn – åbenhed
Studenterne skal med i tankerne
Personalekonsulenterne
De uniformerede korps
De mange frivillige grene i kirkeligt arbejde
Skole- kirketjenesten skal også med
Det kirkelige børne og ungdomsarbejde
Der er et stort behov for uddannelse af menighedsrådsmedlemmer :
roller og funktioner
mål og visioner
samarbejdet i sognet
samarbejde om opgaver med andre sogne - opgavetyper
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Bilag og noter som kan være væsentlig baggrundsviden
om projektets udvikling:
Baggrundspapir – lavet op til pressemødet omkring Folkekirkens
Hus – præsentation 17. marts 2014:
Hvorfor køber I Folkekirkens Hus – er det virkelig 55 mio kr værd
Vi køber Folkekirkens Hus, fordi vi gerne vil være med i samfundets værdi debat. Jeg tror, det er
afgørende vigtigt, at vi som Folkekirke er en del af den synlige værdi debat.
Vi har gennem hundreder af
år haft kirker og budt folk indenfor. Og vi har været en del af samtalen overalt i samfundet. Kirken har
været en helt uomgængelig faktor i samfundsdebatten.
I nutiden foregår snakken om værdier i alle mulige sammenhænge. Ordet værdi optræder i masser af
diskussioner. Det er et godt og positivt ord. Men det bliver bare ofte hult og uden et præcist indhold.
Vi har i folkekirken en tradition for at tale værdier med indhold. Menneskesyn, etik, diakoni, samtale,
møde. Alt det hvor kristendommen bliver til holdning til livet.
Det vil vi gerne flytte ud på torvet – og vi vil gerne sætte det i spil med det liv, der leves.
Vi vil gerne være Folkekirke midt på Torvet. Midt i vores egen nutid. Midt i alle de vigtige samtaler som
skaber vores samfund. Vi vil være der, hvor mennesker skal finde mening i livet.
Vi vil skabe værdisamtaler midt i livet. Lige der, hvor det sker. Og når det sker andre steder, så vil vi gerne
invitere til, at man også flytter værdisamtalerne ud i det åbne rum og arbejde for at man også tager dem i
sammenhæng med os.
Vi vil være kirken midt i livet – vi vil være kirke, der hvor livet leves og holdninger dannes.
Hvem vil I samarbejde med. Hvem er det, I gerne vil lave samtaler med?
Vi vil snakke med dem, der snakker værdier i vores samfund.
Og også med dem, som gør det lidt væk fra
centrum. Derfor er vi i gang med at invitere en lang række spændende mennesker og sammenhænge til at
samarbejde:
Vi er slet ikke færdige. Folkekirkens Hus introduceres lige nu. Det købes, overtages, renoveres. Og i
begyndelsen af 2015 åbner vi for aktiviteterne.
Det er en del af processen, at vi vil være åbne for nye muligheder.
Lige nu er i vi i gang med at udvikle i samarbejde med:
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Aalborg Universitet
– hvor vi har samtaler med Rektor og med forskellige interessante og interesserede
enkeltpersoner.
UCN – Altså det store fællesskab af mellemlange videregående uddannelser i Region Nordjylland,
hvor vi
ligeledes har indledt samtaler med rektor og sideløbende snakkere med undervisere.
FUV – Folkekirkens Undervisning og Videnscenter:
der et et nyt begreb i folkekirken – og som er en
samling af et videnscenter og af alle Folkekirkens efteruddannelsesinstitutioner.
FUK – Folkekirkens Ungdomskor
– hvor vi har lavet aftale om samarbejde med såvel landsformanden som
FUK Nords formand og deres korkonsulent.
Kirkemusikskolen – i Vestervig.
Formanden for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer.
Byen – hvor vi er i gang med åbne samtaler med
borgmester og cityforening.
Vi har ligeledes haft samtaler med centrale medarbejdere hos
TV2 Nord
– og med folk fra
DR.
Hvad skulle de få ud af at samarbejde med Folkekirkens Hus.
Det er jo et helt nyt og enestående projekt vi har gang i. Vi tror og håber, at der kommer flere af vores slags
huse eller centre rundt i landet. Og samtidig tror vi, at samarbejdspartnerne er interesserede i, at vi
inddrager Folkekirkens stemme i samfundets værdisamtaler.
Jeg tror, at vi sammen kan få noget ud af samarbejdet. Vi kan blive et synligt sted for værdisamtaler.
En værditalestol midt i Aalborg. Et sted, hvor vi offentligt og åbent kan tale om, hvor vi som samfund er på
vej hen. Hvad det betyder for vores værdier, for vores menneskesyn. Og for alle andre aspekter i livet.
Vi vil gerne etablere Aalborg samtalerne.
Det skal være 2 lænestole, hvor en dygtig samtalepartner inviterer spændende mennesker ind for at tale
om, hvad de er i færd med at udvikle – eller arbejder med.
Her kunne
Aalborg Universitet være en oplagt samarbejdspartner.
Hvis vi placerer en forsker i en stol og
inviterer til samtale om, hvad det er vedkommende er optaget af og forsker i. Hvad betyder det for dit
menneskesyn – for samfundets værdier? Hvis vi tænker videre på den forskning…. Hvad vil det så gøre ved
vores måde at …. Drive skole på…. Møde mennesker på…. Handle på… skabe samfund på... Etc…..
Det kan blive en måde at få indblik i forskningens verden på. Og det samme kunne tænkes omkring
UCN –
omkring politik – erhvervsliv og sundhedsvæsen.
Hvad betyder det for samfundets etik, at du siger……
Vi glæder os meget til at kunne udvikle Aalborg samtalerne – og i det hele taget til at etablere den
offentlige værdi talerstol på Gammeltorv.
Hvad skal huset rumme?
Det er vigtigt at understrege, at vi arbejder på flere niveauer. Vi har en klar vision for huset:
Vi vil være folkekirkens liv på Torvet. Værditalerstol og mødested mellem folk og kirke. Og så vil vi være
et inspirations og udviklingscenter for Folkekirken i Aalborg Stift.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Det betyder, at huset kommer til rumme to forskellige hovedtendenser:
Det liv der skal leves i huset og på torvet –
et åbent folkekirkeligt samtalested
– mødested: Café,
Aalborgsamtaler, Ungdomskirke, teologisk voksenundervisning, folkelige og kirkelige arrangementer
Og
Det liv, der skal være
inspirator, hjælp og udvikler af alt det spændende liv, der foregår i resten af
folkekirkens arbejde i Aalborg Stift.
Det betyder: Kurser i – og arbejde med udvikling af visioner for
folkekirken. Kurser i ledelse af Folkekirkens arbejde i de enkelte sogne. Kurser i arbejdsmiljø. Pædagogisk
inspiration for konfirmandarbejde og religionspædagogik. Alt dette vil vi også arbejde på – kan blive til
udviklingsområder i samarbejdet med dem, der arbejder sammen med huset. Udvikling og forskning i
folkekirken.
Konfirmandarbejdet i stiftet
Mange sogne vil i fremtiden opleve, at konfirmandundervisningen blandt andet vil rumme hele temadage
for konfirmanderne. På sådan en dag, vil præsten kunne tage et konfirmandhold med til Aalborg – til et
centrum, hvor de kan møde:
Historien i form af kloster og domkirke, kirkemusikliv, korliv, diakoni i Kirkens Korshær, pressetjeneste,
kreativitet, undervisning, forskning og udvikling.
Det er også en vision, at nogle af konfirmanderne vil tage disse indtryk med sig hjem og vil bruge dem, når
de senere i deres uddannelsesforløb skal skrive opgaver og tænke videre over deres fremtid. Vi tror på, at
nogle af disse konfirmander vil vende tilbage til det, de har oplevet, og vi vil gerne kunne hjælpe dem
videre, når de vil arbejde med værdier, tro, dialog, diakoni, etik og andre emner som rækker ind i kirkens
område…
Måske kan Folkekirkens Hus i fremtiden formidle, at unge i stiftet kommet til at interessere sig for
værdispørgsmål og arbejde med dem i deres uddannelsesforløb. Det vil også være en oplagt mulighed at
formidle kontakt til en præst eller forsker, der brænder for det pågældende område. Så de unge får
kvalificeret sparring og inspiration. På den måde kan vi også tænde en yderligere interesse for de
væsentlige områder Folkekirken beskæftiger sig med.
Er det ikke en centralisering af Folkekirken?
Jeg tror ikke, der er tvivl om, at Folkekirken er den ”offentlige” institution, der i dag når længst ud i hele
landet. Vi er i alle sammenhænge i hele landet. Vi er så afgjort også den institution, der når længst ud med
de højst uddannede medarbejdere og med forskellige typer af medarbejdere.
Vi har
undervisere, pædagoger, musikfolk og akademikere
sidende helt ude ved den mindste kirke i
Danmark.
Vi har også
et folkevalgt demokrati i de allermindste sammenhænge.
I de tyndest befolkede egne og lige
så langt ud, som der bor folk.
På den måde er vi måske det mest decentrale, der findes i Danmark.
Med Folkekirkens Hus kan vi styrke denne decentralisering. Vi kan lave et center, hvorfra de kan hente
inspiration og styrke til at fortsætte deres arbejde decentralt. Vi kan være tilstede og gøre os gældende der,
hvor samfundets værdier udvikles og dannes. Vi kan være kirkens stemme midt på torvet. Og vi kan
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
inddrage alle de højt kvalificerede folkekirkefolk, der sidder i hver deres sammenhæng. På den måde kan
det centrale i huset styrke og udvikle det decentrale.
Det er vi slet ikke færdige med at udvikle. Men det er en væsentlig tanke, at Folkekirkens Hus skal være en
styrkelse af alt det decentrale i folkekirken. En kerne i centrum, hvor man kan udvikle på det decentrale.
Økonomien i huset – er det ikke en centralisering, at I bruger 55 mio kr på at
etablere et centralt hus
Vi skal huske at købet af dette hus – muligheden for at etablere alt det her begyndte et andet sted. Budolfi
sogn manglede en sognegård, den teologiske voksenundervisning manglede et sted at være, der skulle
bruges kontormuligheder til Provstiet og til kordegnekontorer.
Alt dette var budgetsamrådet for de 4 provstier i Aalborg kommune i fuld gang med at prøve at realisere.
Der var sat penge af på budgettet allerede her i 2014 til at etablere sig i det gamle posthus. Der var enighed
om, at lejeaftalen ikke var fordelagtig – og samtidig gik man videre med projektet, fordi der ikke var andre
muligheder og fordi man længe havde været på udkig efter muligheden for at give mere tidssvarende og
rummelige lokaler til Budolfi.
Og midt i denne proces opstod muligheden for at købe Gammeltorv 4 – den gamle nationalbank. Aalborg
Universitet skulle flytte til nye lokaler og bygningerne sælges.
Det tilbud slog Aalborgs 4 provstiers budget udvalg til på. De indgik aftale om at købe Gammeltorv 4.
Og så gik projektet fra godt 800 m2 til 2200 m2. Og dermed opstod alle de nye muligheder.
Pengene til projektet er skabt af kirkeskatten i Aalborg Kommune og de er bevilget af det budgetsamråd,
som fordeler kirkeskatten i Aalborg kommune mellem byens kirker.
Det er altså Aalborgs 4 provstiers budgetudvalg, der har besluttet købet og bevilget pengene. Det er
efterfølgende tiltrådt af de 4 provstiudvalg og af Budolfi Menighedsråd, der formelt ejer huset.
På den måde er det alene en Aalborg investering. Og huset kommer til at løfte alle de ønsker, der var fra
Aalborg Budgetsamråd. Og så kommer det til at rumme så utroligt meget mere.
Det er på den måde en fanastisk mulighed, jeg har fået som biskop og vi har fået som Stift.
At vi kan være
de første til at skabe et sådant selvstændigt centrum – som ikke trækker midler fra resten af stiftet. Og som
samtidig kan være en dynamo for dem, der vil benytte sig af det fra hele folkekirken i stiftet.
55 mio kroner – er det ikke mange penge – kunne de ikke have været brugt på så
mange andre måder
Jo, det er mange penge og de kunne have været brugt på mange andre måder. Samtidig er det
vigtigt at
sige, at vi er i en tid, hvor der ind i mellem skal sattes på at være med til at forme fremtidens samfund.
Det er jo skattepenge – og man kan altid diskutere, hvordan skattepenge skal bruges.
For nogle år siden etablerede Aalborg Kommune Nordkraft – som et kulturelt samlingssted, der skulle lyse
op i byen. Der var også mange, der tænkte, at det kunne man godt have undværet. Lige nu er kommunen
ved at afslutte byggeriet af det nye Musikhus. Det er også et kæmpesats. Og hvis man har fulgt lidt med i
det – så har der også været mange diskussioner og overvejelser om økonomien i sådan et projekt.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Alligevel har kommunen satset på de kulturelle fyrtårne. Fordi vi tror på, at den slags kan være med til at
forme fremtiden.
Det er sådan, jeg ser Folkekirkens Hus.
Der er ikke andre stifter eller steder i Folkekirken, hvor nogen har
lavet den slags hus før. Men det tror jeg kommer. Jeg tror, at vi andre steder i Folkekirken vil få øjnene op
for, at der er brug for en ny måde at markere sig på i samfundets holdningsdebat – i værdispørgsmål – i etik
og i kulturlivet.
Jeg tror på, at Folkekirken med denne satsning – laver et sted, hvor vi kan komme til at byde ind med
vores forskellige svar på nutidens spørgsmål.
Et helt centralt begreb i vores grundlag som folkekirke – er inkarnation. Det betyder, at Gud bliver
menneske – tager kød på sig – inkarnerer sig. Og det gør han lige der, hvor mennesker er. Han vil ikke
gemmes væk i særlige sammenhænge.
På den måde ser jeg Folkekirkens Hus – som det sted, hvor vi repræsenterer – kirkens som en levende
virkelighed midt i samfundets debat. Og det er målet med kirkens deltagelse i samfundslivet. At vi tager del
i livet – der hvor det leves – at vi diskuterer med på de ting, som optager mennesker og at vi gør os til en
synlig og tydelig del af samtalen og livet i det samfund vi lever midt i.
Og når alt dette er sagt – så er 55 mio kr mange penge. Men man kan også se det på en anden måde. Der
er 170.000 folkekirkemedlemmer her i kommunen. Og så bliver 55 mio kroner til 324 kr pr
folkekirkemedlem i Aalborg kommune.
Og når de 324 kr betales over en kortere årrække – så er det på den ene side et overskueligt beløb pr
medlem og samtidig er det et kæmpe udviklingsspring for os som Folkekirke.
Så Folkekirkens Hus er på en måde Folkekirkens satsning i Aalborg Stift og Aalborg kommune. Vi tror på, at
vi med Folkekirkens Hus – kan gøre vores stemme tydelig i samtalen om samfundet værdier – frugtbar og
nærværende i debatten – og vi tror på, at vi med denne satsning – kan styrke den decentrale folkekirke i
hele stiftet – og vi vil gerne påvirke udviklingen af Den Danske Folkekirke – så meget som muligt med vores
måde at tænke på.
Udsendt pressemeddelelse om Folkekirkens Hus den 17. marts
2014:
Folkekirkens Hus Gammeltorv 4
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0023.png
En nærværende folkekirke
Folkekirke - udvikling – ledelse – vision – trivsel –
arbejdsmiljø - Kirkemusik - Teologisk Voksenundervisning
– Ungdomskirke - Café og musikliv – Værdidebatter
Biskoppen inviterer til præsentation og
pressemøde
17. marts kl. 10, Gammeltorv 4, Aalborg
Folkekirkens Hus
En nærværende folkekirke
Gammeltorv 4, Aalborg
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Biskoppen indbyder til pressemøde og præsentation af Folkekirkens Hus mandag den 17. marts
kl. 10 på Gammeltorv 4.
Folkekirken i Aalborg Stift køber Gammeltorv 4, Den gamle Nationalbank.
Overtagelse: 1. september 2014.
Ibrugtagelse efter renovering: Primo 2015.
Som det første stift i Danmark etablerer Folkekirken i Aalborg Stift sig med et Folkekirkens Hus på torvet
ved siden af Domkirken. Med sin centrale placering skal huset åbne sig mod det folkelige og kirkelige liv i
byen og stiftet. Med købet får Folkekirken mulighed for at udfolde nye visioner, der placerer den midt i det
liv, vi er fælles om at leve.
Folkekirkens Hus vil blandt andet komme til at rumme:
Cafemiljø, værdidebatter, Ungdomskirke, studenterarbejde, diakonalt arbejde, teologisk
voksenundervisning, kirkeudviklingsarbejde, kor- og musikarbejde, projektarbejde med konfirmander og
minikonfirmander for hele stiftets unge, kursusafdeling og kirke- og provstikontorer.
Bestyrelsen for Folkekirkens Hus vil løbende invitere interesserede til samtale om brugen og udviklingen af
Folkekirkens Hus.
Visionen er:
at Folkekirkens Hus bliver et folkeligt og kirkeligt samlingssted, et center for folkelig og kirkelig udvikling.
at Folkekirkens Hus bliver en del af livet i Aalborg, et mødested, hvor ikke bare kirke, men også kultur,
værdier, uddannelse og samfund diskuteres bredt.
at Folkekirkens Hus bliver stedet, hvor visioner skabes og udfoldes, og eksperimenter afprøves i samspil
med både kirkelige og ikke-kirkelige medspillere. Hvad der sker i huset, skal kunne mærkes udenfor - såvel i
Aalborgs byliv som i Aalborg Stifts kirkeliv.
Eksterne samarbejdsparter:
Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), hilser huset velkomment og udtaler: ”Det vil være et stort
aktiv for Aalborg kommune. Jeg glæder mig til at være med i Aalborg samtalerne.”
Rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, siger: ”Jeg glæder mig over, at vi kan spille sammen med
Folkekirkens Hus i Aalborg. Der eksisterer en fælles optagethed af de grundlæggende værdier i samfundet
og diskussionen omkring dem. På Aalborg universitet er vi allerede involverede i et par ph.d.-projekter
omkring kirkens udvikling. Lige nu er der et projekt i gang, som hospicepræst Ole Raakjær arbejder med på
det samfundsvidenskabelige fakultet. Fra Aalborg Universitet vil vi byde flere af den slags initiativer
velkomne.”
FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter), FUK (Folkekirkens Ungdomskor), Kirkemusikskolen,
Aalborg Cityforening, Aalborg Kommune, AAU og UCN.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0025.png
Fakta:
Folkekirkens Hus er opført i 1943 som en filial af Nationalbanken. Siden har det været Tinghus og gennem
den seneste årrække har det huset Aalborg Universitets studie for Arkitektur og Design.
Huset rummer 2200 m2.
Huset er fredet.
Pris: 40.000.000 kr. – lån tilbagebetales over en kort årrække, således at menighedsrådenes budgetter ikke
berøres.
Renovering: Ca.15.000.000 kr. – lån tilbagebetales over 10 år.
Ejendommens årlige drift: Ca.1 mio. kr. – (bygningen er fredet og fritaget for ejendomsskat.)
Dertil kommer udgifter til kirkelige undervisnings- og udviklingsprojekter, midler til iværksættelse af de
udadvendte aktiviteter og projektleder. Budgetramme: 3 mio. kr.
Huset
finansieres via de fire Aalborg-provstiers fælles budgetudvalg og købet er godkendt af de fire
provstier i Aalborg kommune.
På pressemødet vil Biskop Henning Toft Bro fortælle om visionerne og baggrunden for købet af huset.
Til stede vil også være:
Domprovst Niels Christian Kobbelgaard, provst Ole Rysgaard Madsen, provst Christian Bjørn Krüger samt
formand for Budolfi menighedsråd, Jette Engelbreth Holm.
Desuden medvirker medlemmerne af de 4 Aalborg provstiers budgetudvalg.
Forud for pressemødet synger en gruppe fra Kammerkoret Dorimus: Öhrwalls musik til Gak ud min
sjæl. Koret holder af at synge kirkemusik og blev startet af Doris Kjærgaard i 1993.
Kontakt:
Biskop Henning Toft Bro
http://www.flickr.com/photos/aalborgstift/sets/72157627606122540/
Kontakt 23 20 30 99
Domprovst Niels Christian Kobbelgaard 6160 4800
http://www.flickr.com/photos/aalborgstift/6781663615/
Projektmedarbejder Ole Kamp 3070 1655
Informationsmedarbejder Christian Roar Pedersen 2320 3099
Links og resultater efter pressemødet – omtale af
Folkekirkens Hus.
http://www.tv2nord.dk/arkiv/2014/3/17?video_id=46585&autoplay=1
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0026.png
Presseomtale ved præsentation af Folkekirkens Hus
Web
http://www.nordjyske.dk/nyheder/folkekirken-investerer-40-mio--kr--paa-gammeltorv/99dfb8ff-1a3e-
4f13-99b1-3284075ecc8a/112/1513
http://www.tv2nord.dk/artikel/297356:Regionale-nyheder--Aalborg-Stift-satser-55-millioner
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/549065:Kirke---tro--Aalborg-Stift-koeber-nyt-hus-for-55-millioner-
kroner
http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/folkekirken-koeber-nationalbank/
http://www.building-
supply.dk/article/view/125739/investerer_55_millioner_i_gammel_nationalbankbygning#.UygIHah5N8E
TV
Indslag i 24/Nordjyske - løbende iløbet af dagen
Indslag i TV2/Nord i 19.30 og 22.20 (langt indslag)
Aviser
Nordjyske 18. marts - forside på hovedavis plus to siders opslag
Kristeligt Dagblad 18. marts
Radio
Biskoppen var live i P4 Nordjylland kl. 15.10
Orientering fra biskoppen – til alle interne – lagt på Den
elektroniske arbejdsplads 17. marts 2014:
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0027.png
18. MARTS 2014.
Af biskop Henning Toft Bro
Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4, Aalborg
Orientering til menighedsråmdsmedlemmer og præster.
Aalborg Stift kan i dag offentliggøre, at vi køber Gammeltorv 4 i Aalborg og skaber
Folkekirkens Hus i Aalborg Stift.
Gammeltorv 4 er den gamle Nationalbank, senere har den været Tinghus og i den seneste
årrække har det været rammen om Aalborg Universitets uddannelse i Arkitektur og Design.
1/9 når Universitetet rykker ud, flytter Folkekirken ind og efter en istandsættelse af huset, kan
vi i begyndelsen af 2015 slå dørene op til Folkekirkens Hus i Aalborg Stift på Gammeltorv og
med Budolfi kirke lige på den anden side af Torvet.
Jeg har i min tid som præst, provst og biskop arbejdet for en nærværende kirke. Med dette
spændende initiativ kommer der nye muligheder for dette arbejde. Folkekirken flytter ud på
Torvet og slår dørene op til nye, spændende og nærværende samarbejder og initiativer. Det
glæder jeg mig til at udvikle sammen med alle jer, der gør et stort stykke arbejde rundt i
Stiftets sogne.
Jeg vil arbejde for at det nye hus på én gang kan blive et kraftcenter for udviklingen af
Folkekirken i Aalborg Stift
–
og også blive et folkeligt og kirkeligt mødested på Torvet midt i
Aalborg.
Jeg forestiller mig Kursusvirksomhed i forhold til stiftet, udvikling af Folkekirken, Kirkemusik,
Korarbejde, Informationstjeneste, Ungdomskirke, Cafémiljø, Udvikling af religionspædagogik,
Konfirmandarbejde, Minikonfirmander, Teologisk voksenundervisning og meget mere.
Jeg forestiller mig samtidig, at Folkekirkens Hus kommer til at danne ramme om store
begivenheder i Stiftet: Landemoder, ordinationer
–
der ikke kan rummes i bispegården,
konferencer og lignende.
Og endelig forestiller jeg mig, at vi med denne satsning får mulighed for at være kirke på
Torvet. At vi kan lave et mødested, hvor tærsklen ind ikke er høj, og hvor det er samtalen og
åbenheden, der er det vigtige.
Vi forestiller os Folkekirkens Hus som
Aalborgs Værditalestol.
Vi har talt om
Aalborgsamtalerne, der skal være spændende samtaler med forskere, politikere, ledere og
personer med noget på hjerte
–
og som kan være med i en samtale om, hvor vi er på vej hen
med vores samfund, vores menneskesyn og vores værdier.
Vi har allerede haft den glæde, at alle dem, vi har budt ind i samtalen omkring Folkekirkens
Hus har taget imod indbydelsen med glæde og har sagt ja tak til at spille med.
Det drejer sig om:
FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter), FUK (Folkekirkens
Ungdomskor),AAU (Aalborg Universitet), UCN (alle de mellemlange videregående
uddannelser i Nordjylland: sygepleje, jordemoder, pædagoger, lærer m.fl.), Aalborg Kommune
med borgmester Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Cityforening.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Der er en åbenhed for at blande sig i samarbejdet med os, og måske fortæller denne åbenhed
om, at tiden er moden til at prøve denne form for Folkekirke på Torvet. Jeg glæder mig til at
prøve det af og til at få det til at leve og udvikle sig i samarbejde med jer.
Jeg har lyst til at give et eksempel på et af de steder, hvor jeg tror Folkekirkens Hus kan være
til stor gavn for Folkekirken. Jeg vil pege på konfirmandarbejdet. Det er en central og
væsentlig del af Folkekirkens arbejde i hele stiftet.
I fremtiden vil vi opleve, at konfirmandundervisningen blandt andet vil rumme halve og hele
temadage for konfirmanderne. Her vil præsterne kunne få stor glæde af Folkekirkens Hus.
Præsten kan tage et konfirmandhold med til Aalborg, hvor de kan møde:
Historien i form af kloster og domkirke, kirkemusikliv, korliv, ungdomskirke, diakoni, bl.a.
Kirkens Korshær, pressetjeneste, kreativitet, undervisning, forskning og udvikling.
Jeg håber også, at nogle af konfirmanderne vil tage disse indtryk med sig hjem og vil bruge
dem, når de senere i deres uddannelsesforløb skal skrive opgaver og tænke videre over deres
fremtid. Vi tror på, at nogle af disse konfirmander vil vende tilbage til det, de har oplevet, og vi
vil gerne kunne hjælpe dem videre, når de vil arbejde med kristendom, værdier, tro, dialog,
diakoni, etik og andre emner som rækker ind i kirkens område. Jeg tror på, at Folkekirkens
Hus i fremtiden kan gøre unge i stiftet interesserede i kirkens liv og værdispørgsmål og dermed
være med til at påvirke nogle af de unges uddannelsesforløb. Fra Folkekirkens Hus vil det også
være en oplagt mulighed at formidle kontakt til en præst eller forsker, der brænder for det
område, den unge interesserer sig for. Sådan kan de unge få kvalificeret sparring og
inspiration, og på den måde kan vi tænde en yderligere interesse for de væsentlige områder
Folkekirken beskæftiger sig med.
Nogle vil sikkert spørge om det her er en centralisering af folkekirken?
Jeg vil sige tvært i mod. Jeg tror ikke, der er tvivl om, at Folkekirken er den “offentlige”
institution, der i dag når længst ud i hele landet. Vi er i alle sammenhænge i hele landet. Vi er
så afgjort også den institution, der når længst ud med de højst uddannede medarbejdere og
med forskellige typer af medarbejdere.
Vi har
undervisere, pædagoger, musikfolk og akademikere,
der er ansat og bor helt ude ved
den mindste kirke i Danmark. Vi har også
jer menighedsråd
–
som et folkevalgt demokrati i
de allermindste sammenhænge
i de tyndest befolkede egne og lige så langt ud, som der bor
folk.
På den måde er vi måske det mest decentrale, der findes i Danmark.
Med Folkekirkens Hus kan vi styrke denne decentralisering! Vi vil lave et center, hvorfra vi kan
hente inspiration og styrke til at fortsætte sognenes arbejde decentralt. Vi kan være tilstede og
gøre os gældende dér, hvor samfundets værdier udvikles og dannes. Vi kan være kirkens
stemme midt på torvet. Og vi kan inddrage alle de højt kvalificerede folkekirkefolk, der sidder
ude i jeres sammenhænge. På den måde kan det centrale i huset styrke og udvikle det
decentrale.
Det er vi slet ikke færdige med at udvikle. Men det er en væsentlig tanke, at Folkekirkens Hus
skal være en styrkelse af alt det decentrale i folkekirken. En kerne i centrum, hvor man kan
udvikle på det decentrale.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Det håber jeg, at I vil være med til at udvikle. Og at vi sammen kan fortsætte med at skabe liv i
Folkekirken og i fremtiden også i Folkekirkens Hus.
Baggrund for Folkekirkens Hus
Beslutningen om at købe Folkekirkens Hus er opstået i Aalborg. Der har været arbejdet på
dette køb gennem nogen tid i de 4 Aalborg provstiers budgetudvalg.
Det er opstået på en skæv måde, fordi vi oprindeligt ledte efter et sognehus til domkirken og
endte med at få meget mere. Domkirken har en krypt og kontorer placeret i et par huse
omkring Budolfi kirke. Der er ofte brug for større lokaler i forbindelse med teologisk
voksenundervisning, ordinationer, der ikke kan rummes i bispegården, landemoder og andre
større arrangementer i forbindelse med domkirken.
Derfor har der længe været et ønske om at finde noget større i sammenhæng med Budolfi
kirke. Der viste sig en spændende mulighed, da Posthuset rykkede ud. Der blev indledt
forhandlinger og selvom det var til en meget høj pris og der kun var lejemulighed, besluttede
budgetudvalget for de fire Aalborg-provstier sig for at sætte midler af til at etablere dette på
875m2 lejet lokale i det gamle posthus.
Målet var at samle kontorer, Teologisk voksenundervisning, sognegård og Budolfi
provstikontor under samme tag på pladsen ved Budolfi kirke.
I den proces dukkede der en helt ny mulighed op. Den gamle Nationalbank, hvor universitetets
“Arkitektur og Design” holder til, ville blive ledig til sommer, når universitetet flytter ind i et
nyt byggeri på havnen.
Vi fik tilbudt at købe at købe bygningen
–
2160 m2. En solid, særegen, fredet bygning midt på
Gammel-torv ved siden af Budolfi kirke. Og sådan blev det. Bygningen købes af de 4 provstier i
Aalborg Kommune og renoveres hen over efteråret. Vi regner med at være klar til åbning af
Folkekirkens Hus primo 2015.
Da det blev muligt at erhverve det meget større hus, gik vi i gang med at udvikle Folkekirkens
Hus. Vi kiggede på, hvor vi mente, der var behov for at tænke nyt, og vi nedsatte en lille
udviklingsgruppe bestående af Domprovst Niels Christian Kobbelgaard, konsulent Ole Kamp
og undertegnede.
Vi sonderede samarbejdsmulighederne med Universitetet, UCN, FUK, Aalborg
kommune, FUV med flere. Alle var meget positive og ønskede samarbejde.
Aalborg provstierne har været ind over og vi har arbejdet intenst, men vi har ikke kunnet
offentliggøre noget før i dag. Det har været afgørende, at sælger og beslutningstagerne i
budgetudvalget og i Budolfi menighedsråd, der kommer til at administrere Folkekirkens Hus,
var enige. Og at konturerne til huset blev tydelige for beslutningstagerne. Herefter kunne vi
inddrage Aalborg kommunes 4 provstiudvalg og stiftsrådet. I sidste uge orienterede vi stiftets
provster og tillidsmænd. Her til morgen sender vi presse-meddelelse ud. Og samtidig
orienterer vi jer.
Samtidig håber jeg, at I vil arbejde med på at skabe et levende Folkekirkens Hus.
Bruge det, udvikle det og gå i dialog med arbejdet fremover. Så kan det blive en gave til os alle,
at de 4 Aalborg provstiudvalgs budgetudvalg køber Gammeltorv 4. Jeg er dybt taknemmelig
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
over, at de tør la-ve denne satsning og jeg vil arbejde på, at det bliver et hus, som inspirerer os
alle.
Jeg gik til valg på, at jeg ønskede en nærværende Folkekirke i stiftet. Det tror jeg, dette hus
kan være med til at skabe. Vi kan flytte kirken ud på torvet og vi kan inspirere hinanden.
1) STYRKELSE AF DET FOLKEKIRKELIGE LIV (INDADTIL):
Budolfi sogn
De fire Aalborg-provstier
Andre sogne og provstier i Stiftet
Biskoppen afholder større møder i huset (ordinationer, landemoder m.v.)
2) STYRKELSE AF DET FOLKEKIRKELIGE LIV (MERE UDADVENDT):
Teologisk voksenundervisning.
Ungdomskirke
Projekt “Den kirkelige undervisning” for konfirmander og minikonfirmander
Folkekirkens info tjeneste
–
(Folkekirkens kommunikation)
3) STYRKELSE AF DET FOLKEKIRKELIGE LIV I STIFTET OG I HELE FOLKEKIRKEN (MED
EKSTERNE SAMARBEJDSPARTER):
Kor og kirkemusikalsk miljø. Samarbejdspartner: Kirkemusikskolen og FUK(Folkekirkens
Ungdomskor)
Folkekirkelig ledelse og udvikling på alle planer, kursus- og undervisningsvirksomhed.
Samarbejdspartnere: FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter), Aalborg Univer-
sitet, UCN m.fl.
4) STYRKELSE AF FOLKEKIRKENS PLACERING I BYEN/SAMFUNDET
Ansættelse af projektleder.
Aalborgs svar
på “Vartov”: Værdiformidling / Aalborgsamtalerne/ Den offentlige
værditalerstol/ Kirke-kultur-forsamlingshus
Huset åbner sig mod byen: f.eks. en integreret del af julemarkedet
Cafemiljø,
Diakonalt projektarbejde
Oplæg til stormøde den 27. maj i Margrethekirken:
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0031.png
Folkekirkens Hus – præsentation og idé
Kom og tænk med 27. maj 19 - 22
En kold dag i marts blev planen om at købe og etablere Folkekirkens Hus i Aalborg stift
offentliggjort. Nu er handlen gennemført og huset overtages til september. Til den tid skal
bestyrelsen for Folkekirkens Hus lede udvikling, renovering og igangsættelse af alle de ting,
Folkekirkens Hus skal rumme.
Bestyrelsen tiltræder, når kirkeministeriet har godkendt samarbejdsaftale og vedtægter for huset.
Og når medlemmerne er udpeget blandt provster, provstiudvalg, stiftsråd, Budolfi menighedsråd
og Aalborg kommunes præster. Vi håber, at første møde kan holdes inden sommerferien.
For at præsentere rammer og muligheder og for at få mange til at tænke med og være medejere
af projektet indbyder vi til stormøde
tirsdag den 27. maj kl 19 – 22 i Margrethekirken,
Revlingbakken 18, Aalborg.
Vi indbyder alle menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkeligt ansatte i Aalborg kommune til at
være med. Invitationen til at være med sendes også via provsterne fra det øvrige stift ud til særligt
interesserede fra resten af stiftet. Vi ønsker at indbyde hele stiftet til at tænke med og lære huset
at kende.
Kom og vær med til en spændende aften med visioner og samtaler. Der er fælles præsentation –
mulighed for samtaler på tværs i pauserne – frihed til kommentarer – forslag – overvejelser –
inspiration.
Jens Nielsens band vil være husorkester denne aften.
Vi beder om tilmelding til
[email protected]
senest onsdag d. 21. maj.
Tilmelding skal indeholde navn og mail og telefon nr. på deltagerne. Hvis I kommer flere fra
samme sted, vil vi gerne have oplysninger på alle. Hvis antallet af tilmeldte overstiger rammerne i
Margrethekirken, modtager I en mail om hvor mødet flyttes hen.
Vel mødt – Biskop – Domprovst – Aalborg provsterne -
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0032.png
Udviklings og samtaleproces. Vi går rundt i to omgange til følgende stationer i kirke og
sognelokaler.
Gruppeprocesser – skal der være bemandede rum? x min – og så kan man gå videre til et andet
rum – i x antal minutter – og høre, hvad der er kommet frem – i det rum og supplere.
Områder
Konfirmander – minikonfirmander – blå mandag mm – Benny Vindelev?
Samarbejde med skoler – skolereform -
Samarbejde med forskning, universitet – kontakt til studiesteder
Kursusmuligheder for Stiftets menighedsråd / præster / ansatte – bl.a. i samarbejde med
FUV – visions – ledelse – arbejdsmiljø – præster – medarbejder – frivillige? Mm?
Ungdomskirke – hvordan bliver det et udviklingssted?
Kreativitet og kunst – muligheder – Kunsten – teatret – udstilling – aktør - værksted
Kor og musik – FUK – Ungdomsmusik – udviklingssted – øvelokaler -
Cafémuligheder – musikscene – kan vi lave en offentlig tilgængelig Café a la Café Fair eller
Fairbar?
Frivillighed – hvordan kan vi samle frivillige og det gøre nyttigt og meningsfuldt
Ejerskab i stiftet – hvordan får vi mange til at føle ejerskab rundt i stiftet – medindflydelse
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Folkekirken på torvet – rolle forhold til Gammeltorv – Julemarked mm - Byen / Debat og
Kulturliv
Tanker om Budolfis brug af Folkekirkens Hus v. Jette Engelbreth
Aalborgs værditalerstol – Aalborg samtale – Dynamo i Stiftet -
Presse – Information – Sociale Medier – transmission og synlighed – på alle måder.
Diakoni – som en del af huset. Hvordan kan vi være diakonale – så vi er åbne uden at
”stigmatisere”?
FOLKEkirkens Hus – hvordan sikrer vi, at den brede medlemsskare i Folkekirken oplever, at
de har let og ubesværet adgang til at bruge huset?
Økonomien i og omkring Folkekirkens Hus
Ombygningsproces – kommentarer og tanker til dette – hvad skal vi huske og hvad skal der
tages hensyn til?
Plakat af huset og processen med Helle Shütten Johansen
Artikel til kirkeblade – udsendt efter ønske fra
Domprovsten Aug / sept 2014:
Folkekirkens Hus
Aalborg provstierne er gået sammen om købet af den store bygning på Gammeltorv, der tidlige har været Nationalbank
og Tinghus, men som på det seneste har været brugt af Aalborg universitet til Arkitektur- og Designstudie. Huset er på
2200 m
2
, så der bliver god plads til de mange kontorer og aktivitetslokaler, der allerede er i støbeskeen.
Bl.a. skal huset rumme kordegnekontor og præstekontorer for Budolfi kirke og måske flere provstiers kontorer. Her skal
være plads til Budolfi Kirkes aktiviteter og til Den teologiske voksenundervisning i Aalborg Stift. Folkekirkens Informa-
tionstjeneste, Skoletjenesten, Folkekirkens Ungdomskor, Kirkemusikskolen, en moderme ”skriftestol”, Pilgrimspræst og
flere andre har også meldt deres interesse for at være en del af huset.
I øverste etage er der tænkt på en ungdomskirke, og i kælderen indrettes en café, der også gerne skulle finde en plads
ude på torvet.
Derudover tænker man, at huset skal bruges til møder, konferencer, musik, undervisning og værdisamtaler. Der tænkes
på noget så spændende som ”Aalborgsamtaler” – omkring værdier og menneskesyn.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Alt i alt rummer Folkekirkens Hus et hav af muligheder. Det skulle gerne blive FOLKETs Folkekirkes Hus, der vil være
med til at præge Folkekirken i Aalborg Stift og i hele landet.
Hold øje med huset og vær med til, at det kommer til at myldre af liv.
Læs mere om bl.a. tilblivelsen af huset på facebooksiden
Ole Kamp. Ansat fra feb til juni 2014 som projektleder på udviklingen af Folkekirkens Hus
Eller i en uforkortet udgave:
Folkekirkens Hus
En kold mandag i marts præsenterede Aalborg provstiernes budgetudvalg en kæmpeinvestering. For 40
mio kroner køber Folkekirken Gammeltorv 4. Huset er på 2200 m2 og ligger overfor Budolfi kirke på
Gammeltorv. Det har tidligere været Nationalbank og Tinghus og i de seneste mange år, har det været
brugt af universitetets Arkitektur og Designstudie.
Få mennesker havde været involveret i beslutningen og i processen bag beslutningen. Det var et gammelt
ønske at skabe mere plads til Budolfis aktiviteter og til den teologiske voksenundervisning i Aalborg Stift.
Det var også et ønske at samle Budolfis kordegnekontor, præstekontorer og måske flere provstiers
kontorer. Derfor havde man været i gang med forhandlinger omkring det nedlagte posthus. Der kunne man
leje godt 800 m2. Og så viste der sig en anden mulighed.
Da Budgetudvalget og Budolfis menighedsråd slog til og sagde ja tak til købet af den gamle nationalbank må
de have haft en kriblen i maven. For der er langt fra 800 m2 til 2200 m2. Der var visioner og der var masser
af udfordringer. Økonomi og fælles retning var oplagte udfordringer. Der blev arbejdet intenst på at forme
visionerne. Køber ønskede ikke handlen gennemført før 1. maj og når det blev offentliggjort, skulle det
være som en færdig aftale og med en klar vision. Indtil offentliggørelsen kunne kun få mennesker
involveres i projektet. Og det måtte ikke sive som nyhed.
Domprovst, biskop og undertegnede blev nedsat som en snæver gruppe, der skulle indhente
samarbejdspartnere og tegne streger til en skitse for fremtiden. Det skal tilrettelægges nu og kommer først
til at løbe af stablen fra en gang i 2015. Budolfis menighedsråd og Budgetsamrådet skulle være tæt
orienterede. Det samme skulle de 4 provstiudvalg. Kulturstyrelsen skulle høres, da huset er fredet som et af
modernismens karakteristiske udtryk. Arkitekt og ingeniør skulle sige god for tankerne.
Alt det er rammen. I løbet af de næste måneder skal alt det nye vokse frem. Visionerne er mange: En
ungdomskirke øverst i ”orangeriet”, hvor bankdirektøren engang kunne åbne glastaget til sin tagterrasse.
Nedenunder er der en række mindre kontorer til mange formål og der er gode undervisningsrum og
mødelokaler. En etage længere ned vil der være mulighed for flere provstiers administration. På den måde
kan vi få gavn af samspillet mellem op til 4 provstier i kommunen. Folkekirkens informationstjeneste,
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Skoletjenesten, Folkekirkens ungdomskor, Kirkemusikskolen, En moderne ”skriftestol”, Pilgrimspræst og
flere andre har også meldt deres interesse for at være en del af huset.
I stueetagen kommer der en stor sal på et par hundrede kvadratmeter, hvor der kan være møder, foredrag,
musik, konferencer, middage, undervisning og værdisamtaler. Til alt dette har vi lavet aftaler med Aalborg
Universitet og med UCN (der rummer alle de mellemlange uddannelser som bl.a. sygeplejersker,
jordemødre, lærere, pædagoger). Vi har også aftaler med borgmester og Folkekirkens Uddannelses og
Videnscenter. Og vi glæder os til at sætte gang i Aalborgsamtalerne – omkring værdier og menneskesyn. Og
i undervisning for hele Aalborg Stifts folkekirke. Menighedsråd, personale, præster, frivillige. I samme
etage, vil der også være kordegnekontorer mm. Og i den gamle bankboks, der strækker sig over 2 etager, vil
der blive etableret køkkenfaciliteter.
I kælderen vil vi gerne åbne en café, der også gerne skulle finde en plads på det solrige torv på varme dage.
Og resten af kælderen skal være værksteder for kunst og kreativitet. Her kan konfirmander og
kunstinteresserede folde deres talenter ud.
Alt i alt rummer Folkekirkens Hus et hav af muligheder. Lige nu holder vi tungen lige i munden. Vi vil gerne
holde mange døre åbne og sikre, at det altid vil være et hus i udvikling og forandring og med mulighed for
at spille med i bybilledet. Være FOLKETs Folkekirkens Hus. Og samtidig præge og være en del af udviklingen
af Folkekirken i Aalborg Stift og i hele landet. Og så glæder vi os til, alt er på plads og der bliver udpeget en
bestyrelse. Bestyrelsen kommer til at træffe de endelige beslutninger og forme husets fremtid.
Hold øje med huset og vær med til, at det kommer til at myldre af liv. Vi tror på og glæder os til, at det vil
tiltrække mange frivillige kræfter.
Ole Kamp. Ansat fra feb til juni 2014 som projektleder på udviklingen af Folkekirkens Hus
Indlæg i Aalborg Stiftsårbog 2014
Folkekirkens Hus
Cafe ”Kirken” – der skal ud og blande sig i de liv, mennesker rent faktisk lever. Folkekirkens nye hus skal
både spille en rolle i den ny folkeskolereform og facilitere forskning, der ikke har noget med teologi at gøre.
Og så skal man kunne få sig en fadøl.
En idé på vej mod virkelighed
Af Ole Kamp, projektleder på udviklingen af Folkekirkens Hus
Kan man tænke Folkekirke på en helt anden måde midt i bybilledet?
Kan man tænke folkekirke på en helt anden måde? Prøv at forestil dig, at vi har et stort hus midt i byen, og
at der er alle muligheder. Hvordan ville du så tænke folkekirke derfra? Hvad kan vi lave på en anden måde,
og hvad ville vi gerne bruge sådan et hus til?
Det var essensen af den første samtale, jeg havde med Domprovst Niels Christian Kobbelgaard i januar
2014. Det hele var hemmeligt. Sælger havde betinget sig, at intet måtte slippe ud om salget før langt
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
senere, og samtidig vidste vi, at når den slags begynder at blive en realitet og skal vedtages i forskellige råd
og udvalg, så var der en stadig risiko for, at noget slap ud. Det måtte det bare ikke, og der var behov for, at
tankerne var langt mere på plads, inden købet blev offentliggjort. Projektet skulle så at sige finde sine egne
ben.
Da jeg gik hjem den dag, var jeg fuld af tanker. Jeg var blevet bedt om at være med til at skabe en helt ny
måde at tænke folkekirke på. Den tanke har på mange måder drevet alt det, jeg har arbejdet med i mit
arbejdsliv. At møde nutiden med værdier, tro, mening, tvivl, overvejelser og samtaler. Ja, og meget mere af
samme skuffe. Jeg henter selv meget af min inspiration fra alle andre steder end det indforståede. Det er,
som om det hele bliver meget mere levende, hvis vi tør møde de spørgsmål og det liv, der leves i alle andre
dele af samfundet og tage vores udgangspunkt i at skulle give kirkens svar, så de giver genklang i helt
almindelige menneskers hjerter og overvejelser.
Det er ikke nogen afvisning af traditionen. På ingen måder. Men det har altid trigget mig, at der er en masse
mennesker i hvert enkelt sogn, som ikke kunne drømme om at gå i kirke en ganske almindelig søndag. Det
vil ligge helt uden for deres horisont. Kirken er for dem en helt anden verden. Vi kender dem jo alle. Engang
var der en meget spændende forælder i en børnehave, hvor jeg havde mine børn, der sagde til mig:” Du,
præst – ku’ du ikke lave noget mere udenfor kirken? Det er sgu altid så spændende, når du laver noget. Det
får mig til at tænke over tingene på en anden måde. Men jeg kommer ikke om søndagen. Det passer ikke
ind i mit liv, og så ville de andre jo også bare tro, at jeg var blevet hellig eller sådan noget. ”
Den sætning var ikke enestående. Men den var tydelig, og den har givet genklang på en meget spændende
måde i meget af det, jeg synes har været allermest spændende. Den forælder sagde det, som mange andre
tænker. Vi vil gerne bruge Folkekirken. Vi er medlemmer. Men vi kan ikke lige se os selv til en almindelig
gudstjeneste.
Det er den slags mennesker, vi håber, vi kommer til at møde i Folkekirkens Hus. Ikke kun dem, også alle de
andre, der bruger kirken normalt. Men hvis vi skal nå vores mål med Folkekirkens Hus, som det har været
tænkt gennem den første halvdel af 2014, hvor vi var en lille gruppe, der skulle udvikle idéen eller
konceptet, som det hedder på nudansk, så vil Folkekirkens Hus i Aalborg Stift blive et sted, hvor helt
almindelige mennesker inviteres indenfor til en snak om værdier, mening, retning, holdning og overvejelser
og tro og måske også den spiritualitet, som rigtig mange søger – i sammenhænge udenom kirken.
Gud slog sit telt op der, hvor mennesker er.
I begyndelsen af mit teologistudium var der en time, hvor vi arbejdede med det første kapitel i
Johannesevangeliet. Det evangelium, der er lidt anderledes end de tre andre. Og så var der en
universitetslærer, som fik os, eller i hvert fald mig, til at tænke mig om. Han sagde: det helt specielle ved
det her evangelium er, at det går ind i den græske verden. Evangeliet bruger det billedsprog og de
begreber, som bruges i den verden, hvor det fortælles. Og med det sprog fortæller den evangeliet på en
måde, så det kommer til at give mening for dem, der hører det. Det evangelium bruger sproget med
modsætninger: Liv og død. Lys og mørke. Sandhed og løgn. Og så bruger det begrebet Logos. Et begreb,
som i forvejen var i spil i den verden, hvor evangelisten gerne ville fortælle sin beretning om Jesu liv på
jorden. Altså, Johannes fortæller sit budskab på en anden måde end de tre andre, fordi han gerne vil give
det et sprog og et udtryk, som de, der hører det, kan forstå.
Og så sagde han noget mere, den lærer: I indledningen til Johannes-evangeliet står der: og Ordet (Logos)
blev kød og tog bolig i blandt os. Det betyder, fortsatte han, at ordet slog sit telt op der, hvor mennesker
lever og er.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Ordet slog sit telt op der, hvor mennesker er og lever og tænker og overvejer deres liv. Det er ikke det
samme som at der er en kirke, hvor man kan komme hen om søndagen eller til de ting, der er arrangeret af
menighedsrådet. Nej, det betyder, at Gud kommer ind i menneskers liv og møder dem på sin vandring
gennem verden og taler med dem om det, der sker her og nu. Og lytter til dem og snakker videre om, hvad
det er for et budskab, Gud står for. Hvad betyder det for mit liv? For mine overvejelser? For mine værdier?
Hvad nu, hvis mit liv ikke er perfekt? Hvis jeg tvivler eller slet ikke kan se nogen sammenhæng mellem Gud
og mit liv eller mig?
For mig var det klangbunden, da domprovsten sagde: kan vi tænke Folkekirke på en anden måde? Sådan
opstod de tanker, der i løbet af 2015 gerne skulle blive til Folkekirkens Hus.
Hvad skal det hus rumme?
Huset skal være et sted, hvor vi kravler ud af kirkerummene og møder mennesker i samtale om det liv, de
lever og de overvejelser, de har om deres liv og tro og værdier. Da de tanker var tænkt, begyndte vi
sammen at overveje, hvor meninger udvikles. Hvem er det, der sidder og tænker nye tanker, som kommer
til at påvirke den måde, vi skaber mening i samfundet på? Hvem eller hvad er det? Og kan vi komme til at
snakke sammen om det og med dem, der sidder i hjertet af overvejelserne? Og kan vi gøre det til noget
levende og vedkommende? Noget, der rager det almindelige menneske i Danmark?
Samtalen om værdier, holdninger og menneskesyn
Forskerne på universitetet og på alle de andre steder, hvor man uddanner mennesker til at tænke på nye
måder og til at give vores samfund udvikling. Kunne man forestille sig, at de ville være interesseret i at
mødes til en samtale? Det tog vi hul på ved at begynde at snakke med uddannelsesfolk i Aalborg. I
begyndelsen nikkede de og sagde, at det var spændende. Men det var vel næppe noget, man skulle gå ind i
et sted, hvor man ikke underviste i teologi – sagde de første. Og så snakkede vi videre. For der, hvor man
underviser i teologi er det jo en selvfølgelighed, at man taler om de værdier, der udspringer af teologien.
Det ville være meget mere spændende at få hul på samtalen med dem, der slet ikke i deres forskning og
udvikling arbejdede i den retning. For alt det vi laver skal jo ende med at påvirke vores samfund. Og det er
også os. Det er kirken og det er holdningerne. Og det er det helt almindelige menneske, der skal leve det liv,
der kommer ud af forskning og udvikling. Og det hele skal passes sammen med de værdier, der bærer vores
liv. Den samtale vil vi gerne invitere indenfor i Folkekirkens Hus.
Hvordan skaber vi den slags samtaler som rager det almindelige menneske?
Café Hack har været en af tankerne bag det her hus. Kan man lave et hus, hvor vi kan komme ind fra gaden
og få samtaler, der berører os og vedkommer vores liv, så det ikke bliver ”farligt” eller indforstået? Det har
man været utroligt gode til i Café Hack, som jo først og fremmest er et radioprogram. Det samme fænomen
har man lavet i andre sammenhænge, hvor to mennesker sidder sammen i et par lænestole og diskuterer
værdier. Kan vi invitere politikere, forskere, ledere og alle andre mennesker, der har noget vigtigt på hjerte,
indenfor, og kan vi åbne hinandens øjne for en gensidig forståelse? Forståelse for, at det her er vigtigt for
samfundet og for det enkelte menneskes værdier og syn på livet. Hvis vi kan lukke op til den slags samtaler,
så har vi noget vigtigt at byde på. Som et værdifyldt og værdifuldt samtalested mellem tro og viden og
holdning og udvikling.
Og hver gang noget spændende laves i Folkekirkens Hus kunne de nye digitale muligheder være en del af
det. Hver gang, der har været en samtale, kunne det optages, så man kan hente det bagefter, hjemme på
sin egen pc. For det er jo det, vi vil med Folkekirkens Hus: skabe et spændende mødested med værdier og
sprede samtalen til alle dele af samfundet.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Caféen, som gerne skulle kravle ud af huset og samle mennesker indenfor
En anden grundlæggende idé bag Folkekirkens Hus er den åbne og offentlige Café. Vi vil gerne være et sted,
hvor man naturligt kan sætte sig med en kop kaffe eller en øl eller lidt at spise. Og hvor det man oplever i
Caféen gerne skulle skærpe appetitten, så man får lyst til at høre mere. Snakke mere. Sanse mere af huset.
Derfor bliver det en vigtig opgave at etablere et sted, hvor det bliver rart at komme, og hvor man kan få lyst
til at finde ud af mere om huset og mulighederne. Måske skal den indvendige del af Caféen også have en
musikscene. Et stille, åbent sted.
Pilgrimsfolkene har spurgt, om de må være med. Bymuseet tænker i samme retning. Kan vi invitere
indenfor til den slags refleksion? Er det også i caféen, vi danner ramme om blå mandag for forældre og
præster? Er det på Gammeltorv der kommer noget musik, konfirmanderne har lyst til at opleve på blå
mandag?
Mulighederne myldrer i Folkekirkens Hus
Det første jeg kom til at tænke på, da jeg blev inviteret indenfor i udviklingen af Folkekirkens Hus, var
muligheden for at møde helt almindelige mennesker. Folkene i Folkekirken. Tænk sig, hvis vi sammen kan
skabe et attraktivt og spændende mødested mellem alt det, der sker og udvikler sig i samfundet og de
værdier, vi tror på og lever af i Folkekirken.
Det næste, der dukkede op var et hav af muligheder for at udvikle os sammen som Folkekirke. Jeg tror, det
er enestående i vores Folkekirke, at der er et fælles sted i et stift, hvor man har alle disse muligheder. Vi kan
lave udvikling af Folkekirken her. Et eksperimentarium, hvor vi prøver ting af i fællesskab.
Ungdomskirken var en af de første ting, der blev sat på tegningen. Oppe under taget, hvor universitetet
havde deres fredagsbar, og hvor bankdirektøren havde orangeri, da huset blev bygget. Der kunne vi lave en
ungdomskirke. Lige midt i byen og med mulighed for at være at attraktivt mødested for unge fra sognene i
stiftet og fra byen. Ungdomskirken skal være et sted i udvikling. Et sted, man som bruger kan påvirke og
udvikle. Og som de næste brugere kan gøre til deres. Musikken skal være de unges egen. Kunsten også. Alt
det kan der skabes rammer til, hvis vi får nogen med, der brænder for det.
Åbenhed skal være et kodeord for stedet. Vi skal have en fast ramme, men der skal hele tiden være nye ting
i udvikling. Der bliver en masse kontorer og mødelokaler på de 2200 m2. Og det er vigtigt, at der hele tiden
er så meget liv som muligt på alle kvadratmeter. Det betyder, at man kan komme og låne et rum til det,
man skal bruge et til – når man skal bruge det. Og at det samme rum kan bruges i de næste timer til noget
andet.
Kurser og udvikling
Det er et mål for Folkekirkens Hus, at der hele tiden skal være bevægelse. Vi skal have faste beboere:
Budolfis sognegård, kordegnekontorer, den teologiske voksenundervisning, provstikontorer fra byen,
folkekirkens informationstjeneste, café. Alt det ved vi noget om. Måske kunne det også blive attraktivt for
Kirkemusikskolen og måske et landsdelskor fra Folkekirkens Ungdomskor. Vi arbejder også for at kunne lave
alle mulige kurser for præster, personale og menighedsråd. Det kunne blive en fantastisk ramme for en
fælles udvikling i Stiftet, og med sin nytænkte placering i folkekirkens hus kunne vi gå hen og påvirke resten
af Folkekirken. Vi har haft allerede i udviklingsfasen haft mange samtaler med Folkekirkens uddannelses -
og videnscenter (FUV), der er meget positivt stemt for at være med i udvikling og afvikling af kurser i huset,
og for i det hele taget at finde samspilsmuligheder med Folkekirkens Hus.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
Folkeskolen og samspillet med reformen
Folkeskolereformen er et andet område, der ligger lige til højrebenet for det nye hus. Alle steder er man
ved at finde sig selv i en ny virkelighed. Og vi har muligheder for at koordinere og gøre os til en spændende
mulighed for kirken og folkeskoler i stiftet. Konfirmandudvikling – korarbejde – minikonfirmander. Og
senere samarbejde med og omkring forskning og udvikling. Det kan være i forhold til Universitetet og UCN,
og det kan være på gymnasieplan, hvor vi måske kunne blive en kobling mellem unge, der vil arbejde med
værdier, etik, holdning, tro og måske teologi. Der er i disse år brug for, at der er steder, hvor man kan få
smag for, at kirken kan blande sig og blive meningsgivende i samfundet – og hvor vi kan give unge smag for
at arbejde med kirke og uddanne sig i den retning.
Tag del i udviklingen i huset og gør det til et aktivt for hele stiftet
En vision for Folkekirkens Hus er, at præster, medarbejdere og menighedsråd fra hele stiftet har lyst til at
være med til at udvikle huset. At man kommer og tager del i de ting, der skal udvikles. At man bliver
medarbejder og lægger en smule af sit arbejde i det hus og tager inspirationen med sig hjem, og at vi bliver
et sted, der samler idéer og udvikling fra hele stiftet – og sender det tilbage til de enkelte sogne som ny
inspiration og udvikling, og at vi kan gøre det i samklang med resten af folkekirken og alt det liv, der leves i
det folk, vi er kirke for.
Gå ud og bid jer fast i Folkekirkens Hus. Gør det til jeres hus. Lige nu er der nedsat en bestyrelse til at lede
huset. Det er folk fra Aalborg under ledelse af biskop og domprovst, som er formand og næstformand. At
det er Aalborg kommunes folk, der sidder i bestyrelsen er udtryk for en juridisk sammenhæng. Huset er
betalt og drevet for skattekroner i Aalborg kommune. Visionen er, at hele stiftet vil involvere sig, og det
bliver en opgave for bestyrelsen og for alle andre i stiftet at få det medejerskab til at virke.
Gud i vold med et spændende og helt anderledes projekt i folkekirken
Ole Kamp projektleder på udviklingen af Folkekirkens Hus (ansat i perioden feb – juni 2014)
Fakta:
Folkekirkens hus ligger på Gammeltorv 4 i Aalborg. Det er bygget i 1943 som filial af Nationalbanken. Det
har senere været Tinghus og senest har det huset Arkitektur og Designstudiet på Aalborg Universitet.
Huset er købt på initiativ af Budolfi menighedsråd, der manglede en sognegård. Huset koster 40 mio kr.
Renoveringen anslås til 15 mio kr.
Beslutningen om købet er taget i et samarbejde mellem Budolfi menighedsråd og Budgetsamrådet for de 4
Aalborg provstier.
Udviklingen af idéen som den er beskrevet i denne artikel er lavet i en lille gruppe bestående af Domprovst
Niels Christian Kobbelgaard, Biskop Henning Toft Bro og projektleder Ole Kamp.
Fra juni 2014 er husets idé, udvikling og ledelse overtaget af en bestyrelse med Biskoppen som formand og
Domprovsten som næstformand. Bestyrelsen består i øvrigt af: Bent Flyvholm, Claus Johansen, Harry Brix,
Ulrik Vesterbæk, Jette Engelbreth Holm, Peter Overgaard, Hanne Dahl, Ejnar Haugaard Thomsen
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0040.png
Huset blev overtaget af Folkekirken 1. september 2014 og der sigtes på ibrugtagen i løbet af 2015 efter
gennemført renovering.
På et stormøde i maj 2014 blev huset præsenteret for interesserede fra stiftet. Processen fra mødet blev
samlet i en stor tegning udført af Helle Schütten Johansen. Tegningen kan hentes som plakat på
Stiftskontoret og uddrag af denne plakat illustrerer denne artikel.
Har du lyst til at følge med i udviklingen af Folkekirkens Hus – kan du finde os på Facebook:
https://www.facebook.com/Folkekirkenshus
Henvendelse fra Bymuseet:
Tak for en inspirerende aften i Margrethekirken
I vort møde lagde jeg op til et samarbejde omkring Folkekirkens hus og museet, og derfor vil jeg gerne følge op på
dette, ved at forslå at vi mødes engang i uge 26.
Jeg inviterer desuden til dette møde 2 af mine kollegaer ,Stig Bergmann Møller middelalderarkæolog og Inger Bladt
formidlingsinspektør.
Vi kunne i fællesskab formidle Aalborgs kristne fortid også set i en nutidig kontekst. Museet arbejder på en renovering
af vores hovedmuseum og samtidig ideer om at lade historien få mere plads i byrummet.
Spændende om vi kan udvikle nogle gode ideer sammen.
Hærvejen er kommet til Nordjylland og dermed også en intensivering af pilgrimsbevægelsen., hvilket åbner
muligheder for at trække mennesker udenfor Aalborg til Folkekirkens hus
1. Hærvejsstop
2.
3.
4.
5.
Pilgrimscentrum
Pilgrimsvandringer i byen
Herberg
info om byens kirker og klostre
Med venlig hilsen
Tommy Jensen,
Naturvejleder
Nordjyllands Historiske
Museum
Algade 48 - DK 9000 Aalborg
tlf. 99 31 74 15
mail:
[email protected]
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0041.png
mail fra fællesformanden for socialdemokratiet i Aalborg
Kære Ole...,
Tak for din mail, som jeg har modtaget gennem min kone. Det var en rigtig spændende, udviklende og
perspektivrig dag i Budolfi Kirke og særligt inspirerende at høre om de tanker I har gjort jer, i forbindelse
med udviklingen af Kirkens Hus.
I den forbindelse var det jeg henvendte mig til dig og fortalte, at jeg som formand for Socialdemokraterne i Aalborg og
medlem af byrådsgruppen (men ikke byrådet!) fandt din beskrivelse af processen og jeres visioner særligt interessante
og relevante alt den stund, at vi netop i disse måneder og år står foran en omfattende omdannelse af hele området
omkring Budolfi Plads. Her er Budolfi Kirke, men også Folkekirkens Hus, en bygning med en fuldstændig central
(religiøs, kulturel, historisk, social, lokal, politisk, m.v.) betydning og placering.
Af denne (og en række andre) gode grund fandt jeg det fuldstændig oplagt at høre dig, om du og alle I andre gode
kræfter omkring Folkekirkens Hus, ikke kunne have interesse i at indgå i drøftelserne omkring fremtidens Bodolfi
Plads. Der kommer naturligvis en hørings- og borgerinddragelsesproces i den kommende tid, hvor alle vil blive inviteret
til at bidrage med ideer, forslag, bekymringer, med mere. Men da I allerede på nuværende tidspunkt er i gang med at
realisere nogle meget omfattende planer for en af de centrale bygninger i området synes jeg det vil være nærliggende,
dersom I også have lyst til at komme med input til den forestående udviklingsproces omkring den restende del af
området.
Jeg håber du vil lade høre fra dig. Jeg har nævnt vores korte samtale i forbindelse med arrangementet i Budolfi Krypt,
for vores By- & Landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen. Såfremt I har lyst til at indgå i en tættere dialog omkring
udviklingen af området omkring Budolfi Plads vil jeg med glæde sætte jer i forbindelse med Hans Henrik.
De bedste hilsener...
Martin Mølholm,
fællesformand
Socialdemokratiet, Aalborg |
[email protected]
|
☎
4084 7787
Forslag om Blå mandagsarrangement – v. Anni Walther
Kære Ole.
Selv tak.
Sig til, hvis I nedsætter en gruppe om sagen og andre tilsvarende arrangementer, så er jeg gerne med.
Har erfaring for, at hvis vi sætter os flere omkring et bord, så føder den ene tanke den næste. Meget bedre
end en masse mailskriveri.
Ja, jeg har et stort kontaktnet, og jeg har jo været med til at starte de årlige officielle nytårsgudstjenester i
Budolfi Kirke, været med til at arrangere en del arrangementer mellem Domkirken og Aalborg Rådhus. Haft
store Tall Ship arrangementer på pladsen udenfor, været med til at arrangere flagdag med hundrede vis af
deltagere med HKH Prins Joakim i spidsen. I andre tilfælde andre kongelige arrangementer og har også
kendskab til de store studenter-velkomstarrangementer, start af store løb fra pladsen og en del mere.
De øvrige ”beboere” på Gl. Torv og C.W. Obels Plads vil være mere end aktuelle at inddrage i både dette og
mange andre spændende arrangementer for Folkekirkens Hus, og de har altid været positive medspillere.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0042.png
Jeg er overbevist om, at jeg sagtens kan få Aalborg Kommune ved vores nye dynamiske borgmester,
Cityforeningen, Studenterhuset, Jens Schulz fra Aalborg Kloster og flere andre med. Og er vi ude i god tid,
så er det da også muligt at søge fondsmidler til nogle nytænkte arrangementer som f.eks. for hele stiftets
konfirmander. Også lidt spændende at inddrage byens cafeer og restauranter med et alkoholfri
arrangement til en specialpris for alle konfirmanderne.
Er på vej på ferie udenlands, derfor disse hurtige tanker. Der er masser af muligheder, og jo tidligere man
nytænker, desto bedre arrangementer.
Jeg lægger gerne arbejdskraft i seriøse og nytænkende arrangementer for folkekirken i Aalborg.
Jeg vil da gerne se i hundrede vis af nykonfirmerede unge stå foran Folkekirkens Hus og sammen med vores
skønne biskop synge og lære alle andre: Fuglene letter mod vinden. Det kunne blive så fantastisk en
oplevelse. Der igen, igen kunne vise, at folkekirken er nu- og nærværende.
Bedste hilsener for et godt møde, en god dag og nye tiltag.
Anni
Anni G Walther <[email protected]>
Forslag om relationsgrupper – fra Sophie Nordentoft
Forslag vedrørende brugen af Folekirkens Hus
Den 23. maj deltog jeg i konference om sorggrupper i Folkekirken, hvor
psykiater Jørgen Due Madsen holdt et indlæg, hvori han sagde:
Der ligger en guldgrube lige for fødderne af Folkekirken, som den endnu
ikke har fået øjnene op for – og det er ”relationsarbejde”. Med
relationsarbejde hentydede han til bl.a. sorggrupper, men også
familierådgivning, forældreskole til småbørnsforældre, parrådgivning og
PREP-kurser, skilsmisserådgivning, stress-rådgivning m.v.
Hvorfor overlader vi dette vigtige arbejde til en hærskare af mere eller
mindre certificerede terapeuter, når vi selv har en rig tradition af trække
på og dele ud af og også mange kvalificerede mennesker i stiftet, som
kunne tilføre kirken en ny dimension ved at arbejde med mellem-
menneskelige problematikker?
Her mener jeg, at der kunne ligge en vigtig opgave for Folkekirkens Hus, i
og med at mange af vores sogne er for små hhv. for pressede af andre
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0043.png
opgaver til at kunne løfte den udfordring det måtte være at gå ”ud på
torvet” og møde danskerne i deres hverdagsliv.
Mere konkret kunne jeg tænke mig et sted, som jeg som præst kan
henvise mine sognebørn til i visse livssituationer :
Børn og sorg
Efterladte ved selvmord
Ægteskabsrådgivning før vielse – efter 1 år, 3 år, 5 år –
Forældre/familierådgivning som et kort kursusforløb i forbindelse med
dåb
Skilsmisserådgivning, herunder genindførelse af kirkelig mægling som et
tilbud
Ungdomsrådgivning til konfirmander – måske er evnts for de unge ikke
altid svaret?
Med venlig hilsen
Sophie Nordentoft, Hals
Oplæg fra Marianne Gaarden om prædikenarbejde
Homiletisk efteruddannelse
For mange præster er prædikenarbejdet en tidskrævende og stor faglig udfordring. Her afklares
egne teologiske tanker og forståelser. Arbejdet med prædikenen udgør et identitetsskabende
fundament, som det øvrige præstearbejde varetages ud fra. Refleksionen over mødet mellem
teologisk viden og praktisk prædikenerfaring er imidlertid ikke altid forankret i en bevidst formuleret
homiletik. Selvom der skulle være tid til at læse homiletik litteratur i et travlt præstejob, er der et
stykke vej fra tilegnelsen af teori til implementeringen af teorien i egen prædikenpraksis. Derfor er
homiletisk efteruddannelse vigtigt igennem hele præstegerningen.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
De forskellige kurser afholdes lokalt i stiftet og kan gennemføres i et samarbejde med Aarhus
Universitet, således at deltagerne indskrives på AU og tildeles ECTS-point efter kursusaktivitet.
Homiletik kurserne:
Stimulerer den teologiske refleksion og opbygger faglig identitet
Styrker evnen til at fange og fastholde menighedens opmærksomhed
Udvikler nærvær og autenticitet på prædikestolen
Giver inspiration og nye værktøjer til prædikenværkstedet
Skaber glæde ved homiletisk sparring i et kollegialt fællesskab
Kursustilbud:
Årskursus
bestående af 10 undervisningsgange af fire timer. Hver kursusgang er treledet
opbygget og består af teori kombineret med øvelser, master class feedback og afholdelse
af videooptagede prædikener.
Intensivt ugekursus
bestående to dele af henholdsvis tre + to dage. Første del består af
teorigennemgang kombineret med øvelser. På andel del, der afholdes en måned senere,
prædiker kursisterne med udgangspunkt i den præsenterede teori.
Individuel supervision
tre gange af en til halvanden times varighed med udgangspunkt i
kursistens formulerede behov. Skriftlig og/eller mundtlig teoretisk funderet feedback i
forhold til prædiken.
Træning i homiletiske refleksions team
bestående af en to-dags workshop udviklet i
samarbejde med Vanderbilt University’s David Buttrick Peer Coaching Program (hvor MG
underviser fra sept. 2014). Kursisterne trænes i teams med henblik på at understøtte
hinandens refleksion over egen prædikenpraksis.
Prædikennetværk
Opstart, facilitering og vejledning i metodisk håndtering af lokale prædikennetværk.
En årlig to-dags homiletik konference
med internationale homiletikkere afholdt på Aarhus
Universitet inkl. forplejning og festmiddag.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
1731073_0045.png
Ved deltagelse i et eller flere af kurserne tilbydes deltagelse til særpris i denne konference.
Kursusleder
:
Marianne Gaarden, cand.theol. ph.d.:
Er tilknyttet afdeling for teologi, Institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet,
kirkeforskningsenheden
Er homiletical peer coach trainer for the David Buttrick Program in Homiletic Peer Coaching
ved Vanderbilt University Divinity School, USA,
http://homileticcoaching.com/
Ansat på Den fleksible Master uddannelse i homiletik 2014 ved Københavns Universitet
Har været ekstern lektor i homiletik ved pastoralseminarierne i Århus og København, samt
Præsternes obligatoriske efteruddannelse fra 2005-2014
Har igennem de sidste 10 år afholdt homiletikkurser i flere af landets stifter og provstier
Er forfatter til afhandlingen: ”Den emergente prædiken. En kvalitativ undersøgelse af mødet
mellem prædikantens ord og den situerede kirkegænger i gudstjenesten”, Århus Universitet,
2014
Har arbejdet som sognepræst
Bilag 2 fra Marianne Gaarden – om et årskursus i prædikenlære:
Årskursus
Kursisterne mødes en gang om måneden igennem et år. Hver undervisningsgang varer fire timer.
Undervisningen er treledet opbygget og består af
teori
kombineret med øvelser,
master class
og
afholdelse af prædikener.
1. del, teori
Den hørte prædiken
ved Marianne Gaarden
Enhver prædikant har sin egen personlige stil, og opgaven er at finde sin egen stemme, så der er
overensstemmelse mellem ord og person. På kurset gennemgås homiletiske og retoriske teorier,
der inspirerer og skærper opmærksomheden på prædikenteksterne og den kommunikative
dimension af forkyndelsen. Hver kursusgang gennemgås et af følgende emner:
• prædikenens fokus;
• at der er overensstemmelse mellem hvad ordene siger, og hvad ordne gør;
• at gøre forkyndelsen nærværende ved at bevæge sig fra teologiske begreber til genkendelige
livserfaringer
• den visuelle formidlingen af prædikens teologi ved brug af et billeddannende sprog
• den teologiske argumentation i prædikenen, herunder de præmisser der implicit forudsættes
• hvordan prædikantens person, herunder autoritet, autenticitet, nærvær og kropssprog påvirker
prædikensituationen
• mundtlighed med udgangspunkt i et skriftligt forlæg
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 9. marts 2017 fra Birgit Lundholm Jensen, Blokhus vedr. de folkekirkelige midler til vedligehold af middelalder kirker
• dispositionsprincipper, der er befordrende både for menighedens evne til at følge prædikantens
tankegang og for prædikantens egen hukommelse,
• og i forlængelse heraf teknikker til at frigøre sig fra manuskriptet
Homiletisk eksegese
ved Henning Thomsen
På hver kursusdag udfoldes de temaer, som det relevante kirkeårsudsnit og de enkelte
prædikenperikoper lægger op til. Temaerne belyses både i et systematisk og kontekstuelt lys, hvor
forskydningen fra det traditionelle til det eftermoderne perspektiv vægtes. Her undersøges,
hvordan vi i dag kan prædike over:
Helligtrekonger-perioden som Guds valg af mennesket til at udlægge sig;
fasten som Guds konkrete selvbegrænsning;
langfredag som en revolution i gudsbegrebet;
påsken som Guds anerkendelse af den korsfæstede og hans definitive eksistens
trinitatistiden som en efterfølgende fortsættelse af den korsfæstedes inkarnation i vores liv.
Samtidig byder disse kontekster på nye rammer for bestemmelserne af enkeltbegreber som undere,
opstandelse, tro, evigt liv osv.
2. del, Master class
En master class er en feedback med udgangspunkt i teorien på et prædikenarbejde og den udfolder
sig som en dialog mellem den enkelte prædikant og underviserne, mens den resterende del af
gruppen lytter. Efterfølgende kan de øvrige kursusdeltagere stille spørgsmål og kommentere. Tre
kursister præsenterer hver kursusgang et ikke færdigt prædikenudkast, som de på den ene side er
villige til at arbejde videre med, og som på den anden side fremstår som mere end blot en
brainstorm eller disposition. Prædikanten peger selv på, hvad han/hun ønsker at få feedback på til
det videre arbejde.
Det kan være særdeles lærerigt at følge andres arbejdsproces fra idé til færdig prædiken. For det
første er det didaktiske udbytte stort af at se teori appliceret på praksis. For det andet er det lærerigt
og inspirerende at følge at blive inviteret ind i andres kreative arbejdsproces.
3. del Prædikenen i kirkerum
De tre prædikanter, der gangen forinden har været igennem en master class, holder den følgende
gang deres prædiken i ornat i kirkerummet med efterfølgende respons. Hvis de ønsker det, kan
prædikenen med respons videooptages. Det kan med fordel planlægges, så den holdte og
gennembearbejdede kursusprædiken efterfølgende holdes for menighedens gudstjeneste.
Arbejdsformen er procesorienteret med respekt for hver enkelte deltagers teologiske og personlige
udgangspunkt. Forudsætning for at deltage er lysten til at arbejde med sin prædikenstil og
arbejdsform, samt villigheden til at lave et forberedelsesarbejde pr. gang – og lade sig inspirere af
sine kollegaer!