Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1716125_0001.png
26-01-2017
Humanistisk Samfund
Haraldsgade 33,3
2200 København N
E-mail:
[email protected]
Tlf. 2851 2959
Kommentarer til Kirkeministeriets besvarelse af beslutningsforslag B
112 om folkekirkens økonomi
Humanistisk Samfund vil som sekulært livssynssamfund gerne have lov til at komme med
nogle bemærkninger i forhold til besvarelsen af beslutningsforlag B112.
Efter Humanistisk Samfunds mening introducerer besvarelsen et rigtigt princip, at
folkekirkens udgifter til kulturarv ikke skal beregnes ud fra folkekirkens nuværende udgifter,
men udfra den støtte staten ville yde, hvis en anden instans påtog sig en lignende opgave.
Dermed sikres ligebehandling, og man undgår, at staten yder et for højt tilskud til løsning af
samfundsopgaver på grund af evt. manglende ressourcebevidsthed hos folkekirken.
Det er også positivt, at Kirkeministeriet beregner udgifterne til at vedligeholde folkekirkens
bygninger som udgifterne til tag og fag. Humanistisk Samfund er enige i det princip, at staten
ikke skal betale for folkekirkens aktive brug af bygningerne.
Vi har dog også nogle ønsker til en uddybning af besvarelsen.
Bevaring af bygninger
Hvilke overvejelser (eventuelt lovgivningsbaserede) ligger bag, at man medregner udgifterne
til alle kirker opført efter 1849, til trods for at en lang række af dem ikke har nogle særlige
bygningsmæssige kvaliteter?
Det angives i den udarbejdede analyse, at ”så længe
en
kirkebygning er i brug som netop kirke, så repræsenterer den en kulturarvsmæssig værdi”. Ud
fra denne argumentation kan alt, hvad folkekirken gør som kirke beskrives som kulturarv, og
dette betragter vi som en cirkelslutning, der ikke er accetabel.
Samtidig er det et problem, at beregningerne for tag og fag er meget usikre. I særdeleshed
fremstår den ene analyserede middealderkirke som væsentligt større end andre
middelalderkirker, og dette kan føre til en markant overvurdering af udgifterne til tag og fag.
Det er endvidere meget beklageligt, som det også påpeges i besvarelsen, at Kirkeministeriet
ikke fremlægger beregninger for de andre samfundsopgaver, som folkekirken varetager.
Civilregistrering
Det drejer sig blandt andet om udgifter til civilregistrering. I Kristeligt Dagblad d. 25. januar
2017 udtaler ministeren,
at ”Hvad
angår civilregistreringen er det allerede i dag sådan, at
næsten 90 procent foregår digitalt, så diskussionen om, hvorvidt den skal flyttes til
kommunerne, som i Sønderjylland, har overlevet sig selv.”
Vi vil gerne anfægte, at diskussionen har overlevet sig selv. Selv om det ikke længere er
nødvendigt for ikke-medlemmer af folkekirken at aflægge besøg på et lokalt kirkekontor, så er
det et helt principielt brud med den sekulære stat, at registrering af borgerne er uddelegeret
1
KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Henvendelse af 25/1-17 fra Humanistisk Samfund vedr. kirkeministerens svar vedr. B 112 (20151) om reform af Folkekirkens økonomi
1716125_0002.png
til et trossamfund. Uagtet de principielle overvejelser er det en helt uhørt stor favorisering af
og støtte til den evangelisk lutherske kirke.
Under alle omstændigheder har kirkeministerens argumentation ikke betydning i en
diskussion om statens tilskud til folkekirkens løsning af samfundsopgaver, med mindre
ministeren mener, at folkekirken skal varetage civilregistreringen uden at modtage betaling
for det.
Humanistisk Samfund opfordrer til, at udgifterne til civilregistrering bliver beregnet ud fra
samme princip som udgifterne til bevaringsværdige bygninger, hvilket vil sige ikke ud fra
folkekirkens faktiske udgifter, men ud fra hvor store omkostninger, der ville være, hvis
opgaven skulle løses andetsteds, f.eks i kommunerne eller hos UdbetalingDanmark.
Kirkegårdsdrift
Det er beklageligt, at Kirkeministeren ikke har fremlagt beregninger af udgifter til drift af
kirkegårde. Kirkeministeren har i det før omtalte indlæg i Kristeligt Dagblad fremført, at disse
tal kan findes på kirkeministeriets hjemmeside. Det er korrekt, at det her er opgjort, at der i
2015 var udgifter på 1.679 mio. kr. og indtægter på 726 mio. kr., det vil sige en nettoudgift
på 953 mio. kr til kirkegårde.
Dette tal er imidlertid ikke relevant i en opgørelse af folkekirkens varetagelse af
samfundsopgaver. Drift af gravsteder er ikke længere en samfundsopgave, da personer uden
for folkekirken i dag betaler de fulde udgifter til eget gravsted, inklusive stien hen til
gravstedet og fællesbeplantningen. Så skal staten selvfølgelig ikke betale for
folkekirkemedlemmers gravsteder.
Vi anerkender, at vi står i en overgangsperiode, hvor folkekirken stadig finansierer gamle
gravsteder for ikke-folkekirkemidlemmer, ligesom vi har mødt det argument, at folkekirken
betaler for udgifter ved de tomme gravsteder. Det vil bidrage til at skabe klarhed, hvis
kirkeministeriet vil bekræfte, at der ikke er udgifter til kirkegårdsdrift af en karakter, der
berettiger til et statsligt tilskud, alternativt vil fremlægge beregninger af udgifternes størrelse
med angivelse af i hvilket omfang disse skyldes en ordning under afvikling.
Andre former for tilskud
Vi værdsætter, at kirkeministeriet i notatet gør opmærksom på, at man kan diskutere om
staten yder andre former for tilskud til folkekirken og omvendt, om folkekirken løser andre
former for samfundsopgaver.
Der er brug for en kvalificeret diskussion af, hvad der kan betegnes som samfundsopgaver. Vi
vil foreslå, at man anmoder specialister fra statsret eller statskundskab om at udarbejde en
uvildig redegørelse, der ikke er farvet af en eventuel positiv grundindstilling til Folkekirken.
To forhold fortjener efter vores opfattelse særlig opmærksomhed, når man skal beregne
værdien af statens indirekte tilskud til Folkekirken.
Kirkeministeriet løser store opgaver for Folkekirken. Som Lisbet Christoffersen m.fl. har gjort
opmærksom på (f.eks.
s. 241 i ”Fremtidens danske religonsmodel” fra 2007) så var tankerne
bag grundloven, at staten skulle understøtte folkekirken og drive DSB. Virkeligheden er, at
staten driver folkekirken og understøtter DSB. Værdien af denne drift bør selvfølgelig
medtages.
2
KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Henvendelse af 25/1-17 fra Humanistisk Samfund vedr. kirkeministerens svar vedr. B 112 (20151) om reform af Folkekirkens økonomi
1716125_0003.png
Endvidere har statens opkrævningen af kirkeskat for folkekirken meget stor betydning. At
staten opkræver kirkeskat for den evangelisk-lutherske kirke - som det eneste trossamfund -
er en blåstempling af en bestemt kirke som finere end andre trosretninger. Samtidig fritager
opkrævningen Folkekirken for en meget stor udgift til den praktiske opkrævning. Til
sammenligning kan nævnes, at den svenske kirke betaler staten cirka 20 kr. pr. medlem for
opkrævning af kontingent.
Bloktilskud
Humanistisk Samfund er meget positive overfor, at notatet nævner muligheden for, at en mål-
retning af statens tilskud mod samfundsopgaver kan gøres på andre måder end ved en om-
lægning til bloktilskud. Det er Humanistisk Samfunds opfattelse, at omlægningen bør ske på
en måde, så der er en direkte sammenhæng mellem de opgaver, folkekirken løser og det
statslige tilskud. Vi vil advare mod en model, hvor folkekirken får det samme tilskud år efter år
uden hensyntagen til, om der sker ændringer i opgavevaretagelsen eller om der opstår mulig-
hed for rationalisering. Det vil være i modstrid men den omkostningsbevidsthed, som ellers
karakteriserer den offentlige forvaltning i disse år.
Afslutningsvis skal vi gøre opmærksom på, at det er misvisende, når notatet angiver, at staten
siden 1919 har ydet direkte tilskud til folkekirkens forkyndelse i form af løn til præster og
provster i en størrelsesorden, der andelsmæssigt i store træk svarer til i dag. Staten finansie-
rer i dag en markant større del af præsternes løn end man gjorde før anden verdenskrig. Det
er muligt, at det statslige tilskud ikke udgør en større del af folkekirkens samlede økonomi
end i 1919, men det skyldes, at folkekirkens økonomi er ottedoblet siden 1919, primært som
konsekvens af, at staten opkræver medlemskontingentet til folkekirken som en skat, og at
kontingentet derfor vokser med den generelle velstandsstigning i samfundet.
Afslutningsvis vil vi udtrykke det håb, at såvel Folketingets kirkeudvalg som Kirkeministeriet
vil tage initiativ til, at der bliver en bred debat om folkekirkens varetagelse af samfundsopga-
ver og den dermed forbundne økonomi, således at det bliver reelt muligt at træffe en kvalifice-
ret beslutning om en eventuel ændring af den nuværende ordning. Ligesom vi vil opfordre fol-
ketinget til at åbne for en meget bredere debat om forholdene for livssyns- og trossamfund
generelt i Danmark.
Med venlig hilsen
Lone Ree Milkær
Forkvinde
Humanistisk Samfund
3