26-01-2017
Humanistisk Samfund
Haraldsgade 33,3
2200 København N
E-mail:
Tlf. 2851 2959
Kommentarer til Kirkeministeriets besvarelse af beslutningsforslag B
112 om folkekirkens økonomi
Humanistisk Samfund vil som sekulært livssynssamfund gerne have lov til at komme med
nogle bemærkninger i forhold til besvarelsen af beslutningsforlag B112.
Efter Humanistisk Samfunds mening introducerer besvarelsen et rigtigt princip, at
folkekirkens udgifter til kulturarv ikke skal beregnes ud fra folkekirkens nuværende udgifter,
men udfra den støtte staten ville yde, hvis en anden instans påtog sig en lignende opgave.
Dermed sikres ligebehandling, og man undgår, at staten yder et for højt tilskud til løsning af
samfundsopgaver på grund af evt. manglende ressourcebevidsthed hos folkekirken.
Det er også positivt, at Kirkeministeriet beregner udgifterne til at vedligeholde folkekirkens
bygninger som udgifterne til tag og fag. Humanistisk Samfund er enige i det princip, at staten
ikke skal betale for folkekirkens aktive brug af bygningerne.
Vi har dog også nogle ønsker til en uddybning af besvarelsen.
Bevaring af bygninger
Hvilke overvejelser (eventuelt lovgivningsbaserede) ligger bag, at man medregner udgifterne
til alle kirker opført efter 1849, til trods for at en lang række af dem ikke har nogle særlige
bygningsmæssige kvaliteter?
Det angives i den udarbejdede analyse, at ”så længe
en
kirkebygning er i brug som netop kirke, så repræsenterer den en kulturarvsmæssig værdi”. Ud
fra denne argumentation kan alt, hvad folkekirken gør som kirke beskrives som kulturarv, og
dette betragter vi som en cirkelslutning, der ikke er accetabel.
Samtidig er det et problem, at beregningerne for tag og fag er meget usikre. I særdeleshed
fremstår den ene analyserede middealderkirke som væsentligt større end andre
middelalderkirker, og dette kan føre til en markant overvurdering af udgifterne til tag og fag.
Det er endvidere meget beklageligt, som det også påpeges i besvarelsen, at Kirkeministeriet
ikke fremlægger beregninger for de andre samfundsopgaver, som folkekirken varetager.
Civilregistrering
Det drejer sig blandt andet om udgifter til civilregistrering. I Kristeligt Dagblad d. 25. januar
2017 udtaler ministeren,
at ”Hvad
angår civilregistreringen er det allerede i dag sådan, at
næsten 90 procent foregår digitalt, så diskussionen om, hvorvidt den skal flyttes til
kommunerne, som i Sønderjylland, har overlevet sig selv.”
Vi vil gerne anfægte, at diskussionen har overlevet sig selv. Selv om det ikke længere er
nødvendigt for ikke-medlemmer af folkekirken at aflægge besøg på et lokalt kirkekontor, så er
det et helt principielt brud med den sekulære stat, at registrering af borgerne er uddelegeret
1