KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151)

Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 20
Offentligt

Hvad koster det at

bevare

kirkebygningernes

kulturarv

Indledende analyse

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Baggrund og formål

Konklusion

Metode

Værdisætning af kirkebygningernes kulturarv

Bevaring af kirkebygningernes kulturarv – estimat af omkostninger

Fire kirkebygningstyper

Delanalyse 1 – forfald pr. år på tag og fag

Delanalyse 2 – malede udsmykninger

Procedure for vedligeholdelse af kirker og kalkmalerier

Litteratur-, hjemmeside- og interviewliste

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 1/17

1. Baggrund og formål

BARK Rådgivning er af Kirkeministeriet blevet bedt om at bidrage til en vurdering af, hvad det koster

at bevare de danske folkekirkers kulturarv. Kirkernes kulturarv er af både fysisk og immateriel

karakter, og består f.eks. både af bygninger og inventar, salmetradition og orgelmusik.

BARKs opgave er afgrænset til at se udelukkende på

kirkebygningernes

kulturarv, dvs. den fysiske

kulturarv som selve kirkebygningen repræsenterer

, ikke medregnet nagelfast og andet inventar, men

medregnet kalkmalerier og lignende malede udsmykninger på bygningernes murede flader, da disse

udgør en integreret del af selve bygningen.

I dette notat præsenterer BARK resultaterne af en indledende analyse, der værdisætter de danske

kirkebygningers kulturarv og estimerer de konkrete omkostninger ved at bevare denne. Analysen er

udarbejdet i samarbejde med Leif Hansen, indehaver af arkitektfirmaet LH Arkitekter og konsulent

hos Historiske Huse, Jens Bertelsen, tidl. Kgl. Bygningsinspektør samt CEO og stiftende partner i

arkitektfirmaet Bertelsen & Scheving Arkitekter, Isabelle Brajer, seniorforsker og ekspert i

kalkmalerier på Nationalmuseet og Klaus Støttrup, projektleder på Nationalmuseet

Til at udarbejde estimeringen af, hvad det koster at bevare de danske kirkebygninger, er der udført to

delanalyser. Den ene delanalyse afdækker de istandsættelsesomkostninger, der gælder for

kirkebygningernes tag og fag – dvs. hvad det kræver at holde kirkebygningerne tætte og tørre. Den

anden analyse ser på omkostningerne til bevaring af kalkmalerier og lignende malede udsmykninger

i kirkerne.

Estimeringen af, hvad det koster at bevare kirkebygningernes kulturarv, skal danne en del af

grundlaget for et forslag til størrelsen af et kommende ikkeøremærket bloktilskud, der udligner

folkekirkens administrative opgaver på det nuværende niveau og sikrer bevarelsen af den fælles

kulturarv. Dette som del af beslutningsforslag nr. B 112 om reform af folkekirkens økonomi, vedtaget

af Folketinget i maj 2016.

1. I analysen er ikke medtaget sekundære bygningsstrukturer som kapeller, kirkegårdsmur etc.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 2/17

2. Konklusion

Som skemaet herunder viser, så ender de samlede årlige omkostninger for bevaring af de danske

kirkebygningers kulturarv på godt 773 mio. kr., inklusiv omkostninger til bevaring af malede

udsmykninger på murede flader, herunder kalkmalerierne i 760 af de danske landsbykirker. For en

detaljeret redegørelse for udregningerne bag skemaet se afsnit 5 i dette notat.

3. Metode

BARK havde som metodisk greb først overvejet at lave en historisk gennemgang af enkelte, udvalgte

kirkers anlægs- og vedligeholdelsesudgifter på bygningerne de sidste 50-100 år. BARK’s vurdering

er dog, at indhentningen af tilstrækkelige, systematiske data om dette hos de enkelte kirker er et

meget ressourcekrævende stykke arbejde behæftet med stor usikkerhed, og at der derfor ville være

tale om en indsats, der i tid og omkostninger formentlig ikke ville stå mål med resultatet.

I stedet har BARK, i dialog med Kirkeministeriet, valgt at få udarbejdet en fremadrettet estimering af

de forventede istandsættelsesomkostninger (dækker over vedligeholdelses- og forbedrings-

/anlægsomkostninger) for fire kirkebygningstyper, der samlet set favner alle 2.350 danske

folkekirkebygninger. Estimeringen er foretaget af Historiske Huse, og metoden præsenteres

nærmere i afsnit 5. De priser for vedligeholdelse pr kvm/år, der fremkommer efter denne metode, er

afstemt op imod de priser, der er resultatet af et pilotprojekt for Slots- og Kulturstyrelsen, udført af

Bertelsen & Scheving, hvor der blev lavet udregninger på genanskaffelsespris samt levetidsbudget

for hhv. geninvesteringer og forebyggende vedligehold for en række af Slots- og Kulturstyrelsens

ejendomme. Der er ikke tale om kirkebygninger, men om bygninger, der er sammenlignelige med de

fire typer af kirkebygninger, der beskrives i afsnit 5.

Omkostningerne til bevaring af kirkernes malede udsmykninger har det dog været muligt at estimere

på baggrund af adgang til omfattende regnskabsdata på primært restaurering af kalkmalerier i

danske kirker de sidste 160 år, suppleret med andre metoder. Estimeringen er foretaget af

Nationalmuseet

, og metoden præsenteres nærmere i afsnit 5.

2. Nationalmuseets beregninger er udført af seniorforsker Isabelle Brajer og projektleder Klaus Støttrup Jensen i november

2016.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 3/17

4. Værdisætning af kirkebygningernes kulturarv

”Alle kirkebygninger er i en eller anden forstand bevaringsværdige, fordi de netop ikke

er typebyggerier, heller ikke selvom de er opført for relativt nyligt. De er hver især

unikke værker.” (Citat fra ekspertinterview).

Det er analysens vurdering, at så længe en kirkebygning er i brug som netop kirke, så repræsenterer

den en kulturarvsmæssig værdi, uanset om der er tale om små landsbykirker eller store, moderne

forstadskirker. Det vil sige, at alder, udseende, historie, brug eller beliggenhed ikke i denne analyse

spiller en rolle for beregningen af omkostningerne til bevarelse af kirkebygningernes kulturarv, det

gør alene funktionen som kirke

Det er desuden analysens vurdering, at omkostningerne til vedligeholdelse af kirkebygningerne må

fastlægges med udgangspunkt i den vedligeholdelsesstandard, der er gældende i dag, dvs. med

henblik på, at de fortsat skal kunne bruges som kirker med de aktiviteter, der hører under denne

funktion.

3. Det betyder også, at de godt 1.700 danske kirkebygninger opført før 1536, som ifølge gældende lovgivning vil blive fredet i

det øjeblik, de bliver taget ud af brug som kirker, ikke har særstatus i denne analyse.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 4/17

5. Bevaring af kirkebygningernes kulturarv – estimat af omkostninger

Fire kirkebygningstyper

De fire kirkebygningstyper er udviklet til og beskrevet i Realdanias og Kirkefondets rapport ’Ny brug

af danske kirkebygninger’ fra 2013. De fire typer er:

Landsbykirkerne

Hvornår: Opført før reformationen i 1536.

Antal: 1713 kirker / udgør 73% af de danske kirker.

Pragtkirkerne

Hvornår: Opført i perioden mellem reformationen og 1849.

Antal: 66 kirker / udgør 3% af de danske kirker.

Bykirkerne

Hvornår: Opført i perioden mellem 1849 og 1930.

Antal: 355 kirker / udgør 15% af de danske kirker.

Forstadskirkerne

Hvornår: Opført efter 1930.

Antal: 216 kirker (tal fra 2013) / udgør 9% af de danske kirker.

Delanalyse 1 – forfald pr. år på tag og fag

Til at udarbejde estimeringen af, hvad det koster at bevare de danske kirkebygninger, er der udført to

delanalyser. Den ene delanalyse præsenteres i underafsnittet herunder og afdækker de

istandsættelsesomkostninger, der gælder for kirkebygningernes tag og fag – dvs. hvad det kræver at

holde kirkebygningerne tætte og tørre. (Analysen afdækker som nævnt ikke omkostningerne til

bevaring af nagelfast inventar som orgel, prædikestol, altertavle osv.). Den anden analyse ser på

omkostningerne til bevaring af malede udsmykninger i kirkerne, herunder kalkmalerier, og vil blive

præsenteret i næste underafsnit.

Til at regne på istandsættelsesomkostninger for tag og fag på de fire kirkebygningstyper er der gjort

brug af metoden bag den såkaldte forfald-pr-år-ordning, en skattefradragsordning for fredede

bygninger, som Historiske Huse administrerer for SKAT.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 5/17

Forfald-pr-år-ordningen

Forfald-pr-år-ordningen er en særregel i skattelovgivningen, der giver ejere af

fredede bygninger mulighed for at trække udgifter til istandsættelse fra i skat.

Med forfald-pr-år-ordningen kan udgifter til istandsættelse fratrækkes inden for

et fast årligt rammebeløb. De enkelte bygningsdele opgøres i et særligt skema

med den forventede levetid og den i forhold hertil beregnede istandsættelses-

udgift pr. år. Skatteværdien af forfald-pr-år-fradraget er i 2016 på 28 procent og

faldende gradvist til 25 procent i 2019. Den gældende skatteværdi af fradraget

er lagt til grund for beregningerne på de fire kirkebygningstyper.

Historiske Huses arkitekt foretager en registrering og opmåling af bygningen.

Herefter beregnes og opgøres det samlede forfald-pr-år beløb. Har man ikke

istandsættelses-udgifter et givent år eller har man ikke haft udgifter svarende til

forfald-pr-år beløbet, kan man overføre årets ikke udnyttede forfald-pr-år-beløb

til næste indkomstår. Dermed kan uudnyttede forfald-pr-år beløb spares op og

benyttes, når større vedligeholdelses-arbejder som f.eks. en tagudskiftning står

for døren.

Se bilag 1 til dette notat for det forfald-pr-år skema, der bruges til beregning af det samlede forfald-

pr-år beløb for en given bygning. Skemaet er af fortrolighedshensyn renset for kvm-priser. De

gældende kvm-priser for de enkelte materialer er kontrolleret af de kgl. danske bygningsinpsektører.

For et eksempel på en færdig beregning (Tikøb Kirke) se bilag 2 til dette notat.

Der er udført forfald-pr-år beregninger på fire konkrete kirkebygninger, der hver repræsenterer én af

de fire kirkebygningstyper. Der er således ikke tale om en undersøgelse af et bredt, repræsentativt

udsnit af kirker, men om fire stikprøveberegninger, der er ganget op med det faktiske antal kirker

inden for hver type. Det betyder naturligvis, at metoden er behæftet med en vis usikkerhed, og at der

for hver type må beregnes et vist udsving plus/minus i istandsættelsesomkostningerne, som anslås

til ca. 20%. Omkostningerne vil blandt andet variere med kirkens størrelse. Tre fjerdedele af de

danske landsbykirker har et samlet bygningsareal på mellem 100 og 350 kvm (kilde:

Ny brug af

danske kirkebygninger,

Realdania og Kirkefondet, 2013), så her ligger notatets eksempel, Tikøb

Kirke, i den lidt højere ende med et samlet bygningsareal på 427 kvm. Og for pragtkirkerne gælder

det f.eks., at der er forskel på, hvor store ’udstyrsstykker’ de er. Notatets eksempel, Sct. Petri Kirke

er i den forbindelse ikke så prangende en pragtkirke som Aarhus Domkirke

eller Vor Frelsers Kirke i

København, men anses som en gennemsnitlig kirke for denne type kirkebygning.

De fire stikprøver er:

Landsbykirke:

Pragtkirke:

Bykirke:

Forstadskirke:

Tikøb Kirke,

Helsingør Kommune

Sct. Petri Kirke,

Københavns Kommune

Sankt Markus Kirke,

Frederiksberg Kommune

Hjerting Kirke,

Esbjerg Kommune

4. Selvom Sct. Petri Kirke er opført før 1536, så betragtes den i kraft af sin arkitektur, stilart, størrelse etc. som en pragtkirke.

5. Ovenstående gælder også Aarhus Domkirke, der ligeledes er opført før 1536.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 6/17

Herover billeder af de fire stikprøvekirker. Øverst tv.: Sankt Markus Kirke, Frederiksberg. Øverst th.:

Sct. Petri Kirke, København. Nederst tv.: Hjerting Kirke, Esbjerg Kommune (fotos: Leif Hansen).

Nederst th.: Tikøb Kirke, Helsingør Kommune (foto: Danske Kirker).

Som det fremgår af nedenstående skema, så er de samlede årlige omkostninger for at bevare

kirkebygningernes kulturarv på tag og fag beregnet til knap 750 mio. kr.

Bevaringsomkostningerne for de tre af kirketyperne er herunder sammenlignet med genopretnings-

og vedligeholdelsesomkostningerne for tre verdslige bygninger, der i alder og byggestil kan

sammenlignes med de tre kirketyper. Tallene på disse omkostninger er leveret af Bertelsen &

Scheving, som i forbindelse med et pilotprojekt for Slots- og Kulturstyrelsen lavede udregninger på

genanskaffelsespris samt levetidsbudget for hhv. geninvesteringer og forebyggende vedligehold for

en række af Slots- og Kulturstyrelsens ejendomme

6. Pilotprojektet for Slots- og Kulturstyrelsen omfattede ikke bygninger, der i alder og byggestil kan sammenlignes med en

moderne forstadskirke, så derfor findes der ingen sammenlignelige tal på denne kirketype.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 7/17

Esrum Kloster

– kan i alder og byggestil sammenlignes med en landsbykirke. Esrum Klosters

genopretnings- og vedligeholdelsesomkostninger er beregnet til

540 kr. pr. kvm/år.

Amalienborg

– kan i alder og byggestil sammenlignes med en pragtkirke. Amalienborgs

genopretnings- og vedligeholdelsesomkostninger er beregnet til

440 kr. pr. kvm/år.

Kavalerfløjen på Bernstorff Slot

– kan i byggestil sammenlignes med en bykirke

. Kavalerfløjens

genopretnings- og vedligeholdelsesomkostninger er beregnet til

573 kr. pr. kvm/år.

Af sammenligningen ses det, at kvm-prisen for landsbykirker og bykirker svarer nogenlunde til kvm-

prisen for de sammenlignelige bygninger – hhv. Esrum Kloster og kavalerfløjen på Bernstorff Slot.

For pragtkirkernes vedkommende er der tale om en kvm-pris, der ligger godt 48% højere end den

sammenlignelige bygning Amalienborg. Årsagen må her blandt andet findes i det omkostningstunge

kobbertårn, der pryder ikke bare Sct. Petri Kirke men også mange andre pragtkirker i landet.

7. Der er tale om tidligere landbrugsbygninger til Bernstorff Slot, men de er i nyere tid indrettet til konferencelokaler, så der er

tale om brugsrum svarende til en bykirke.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 8/17

Delanalyse 2 – malede udsmykninger

De malede udsmykninger på kirkernes murede flader, herunder kalkmalerierne, er en integreret del

af kirkebygningerne, og defineres som dekorerede overflader på kirkebygningernes murværk, dvs.

vægge og hvælv, fra de første kirkers opførelse til i dag. Malede udsmykninger indbefatter ikke

stukdekorationer, keramiske relieffer, stenrelieffer, malede trælofter og glasmosaikker, som også

bidrager til kirkebygningernes kulturarv. Nogle af disse elementer vil dog være dækket af forfald-pr-år

beregningerne på de fire kirketyper. I forfald-pr-år beregningen afsættes der et fast grundbeløb pr

kvm til lettere indvendig vedligehold, der ikke kræver specialiserede konservatorkompetencer. Det

kan i verdslige bygninger f.eks. dreje sig om stuklofter eller anden lettere loftsudsmykning,

fyldningsdøre, betrukne eller panelbeklædte vægge.

Modellen, der er anvendt til at beregne årlige omkostninger til bevaring af de malede udsmykninger,

er:

Areal af udsmykninger × Pris pr. kvadratmeter

= Omkostninger pr. år

Restaureringsfrekvens

Pris pr. kvadratmeter for alle fire kirketyper samlet er fastsat til

19.400 kr.

og er beregnet som

gennemsnitsprisen pr. kvadratmeter af de seneste 116 restaureringer af malede udsmykninger udført

siden år 2000. Restaureringsfrekvensen er fastsat til 48 år og er beregnet som den gennemsnitlige

restaureringsfrekvens for malede udsmykninger siden år 1855. Samtlige restaureringer gennemført

siden 1855 indgår i beregningen.

Bemærkning:

Det skal bemærkes, at tallene i analysen herunder dækker omkostninger for direkte

konserveringstiltag, og ikke inkluderer forundersøgelser og prøveafdækninger, som ligger i

kirkekonsulenternes rådgivende regi. Desuden er præventive foranstaltninger, som kan påvirke

malerierne fremtidig bevaring (for eksempel omkostninger forbundet med kirkerummets

klimaregulering), heller ikke regnet med.

Som det fremgår af skemaet herunder, så er de samlede omkostninger til bevaring af malede

udsmykninger i de danske kirker beregnet til i alt godt 23,5 mio. kr. På de følgende sider foldes

beregningerne for hver kirketype ud.

* Omkostninger inklusiv stilladsomkostninger og afdækning/istandsættelse af nyfundne kalkmalerier.

** Omkostninger inklusiv stilladsomkostninger.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 9/17

Landsbykirker (1080-1536)

Af 1.713 landsbykirker indeholder ca. 760 kirker malede udsmykninger fra perioden 1100 og til i dag,

inklusiv ca. 150 kirker med kalkmalerier i loftsrum over hvælv, dvs. ikke synlige for besøgende.

Et typisk eksempel på en kalkmalet

udsmykning, Birkerød kirke. (Foto: K.

Trampedach, Nationalmuseet)

På Nationalmuseets hjemmeside ’Kalkmalerier i danske kirker’ indgår samtlige malede udsmykninger

fra perioden 1100-1775, inklusiv fotodokumentation af udsmykningerne. Hjemmesiden indeholder

ikke malede udsmykninger efter 1775, hvilket har nødvendiggjort en særskilt beregning af disse

udsmykninger.

Det samlede areal af malede udsmykninger fra perioden 1100-1775 i landsbykirkerne er beregnet til i

alt 44.130 kvm. Arealet er udregnet ved systematisk at gennemgå fotodokumentationen på

hjemmesiden ’Kalkmalerier i danske kirker’ for et repræsentativt udvalg af 10 procent af kirkerne.

Det samlede areal af malede udsmykninger fra 1775 og til i dag i landsbykirkerne er beregnet til i alt

4.555 kvm. Arealet er udregnet ved systematisk at gennemgå fotodokumentation på kirkers

hjemmesider samt fotodokumentation i bogværket ’Danmarks Kirker’, for et repræsentativt udvalg af

29 procent af kirkerne.

De samlede omkostninger til bevaring af de malede udsmykninger i landsbykirkerne pr. år er jf.

beregningsmodellen:

44.130 + 4.555 ×19.400

= 19.677.000 kr.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 10/17

Estimerede omkostninger til stillads vurderes til 5 procent af ovenstående beløb, svarende til 983.850

kr.

Hvert år afdækkes i gennemsnit tre ’nye’ kalkmalede udsmykninger fra middelalderen i de danske

landsbykirker. Omkostninger til bevaring af malede udsmykninger i de danske landsbykirker bør

indbefatte omkostninger til afdækning og istandsættelse af disse nyfund.

Det samlede areal af nyfundne kalkmalerier pr. år er beregnet til 46 kvm. Gennemsnitsprisen pr. kvm

for afdækning og istandsættelse af nyfundne udsmykninger er 27.000 kr.

Samlede udgifter pr. år til afdækning og istandsættelse af nyfundne udsmykninger kan derved

beregnes til 1.304.000 kr., inklusive stilladsomkostninger.

En sammenregning af omkostninger til bevaring af de malede udsmykninger i landsbykirkerne samt

istandsættelse af nyfundne udsmykninger, inklusive stilladsomkostninger er

21.964.850 kr. pr. år.

Fordeles omkostninger ligeligt for de 1.713 landsbykirker, svarer det til

12.822 kr. pr. år pr. kirke.

Kalkmalerier i Undløse Kirke blev afdækket i

1918 og restaureret i 1920, 1956 og 2014,

(Foto: R. Fortuna, Nationalmuseet)

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 11/17

Pragtkirker (1536-1849)

Af 66 pragtkirker indeholder ca. 5 malede udsmykninger.

Kuplen i Marmorkirken blev

udsmykket i 1893-4 af C. N.

Overgaard og Anton Dorph

efter forlæg af Henrik Olrik.

(Foto: Ib Rasmussen).

Det samlede areal af malede udsmykninger i pragtkirkerne er beregnet til i alt 93 kvm. Arealet er

udregnet ved systematisk at gennemgå fotodokumentation på hjemmesiden ’Kalkmalerier i danske

kirker’, bogværket ’Danmarks Kirker’ samt hjemmesider for alle 66 kirker.

De samlede omkostninger til bevaring af de malede udsmykninger i pragtkirkerne pr. år er jf.

beregningsmodellen:

93×19.400

= 37.588 kr.

Estimerede omkostninger til stillads vurderes til 5 procent af ovenstående beløb, svarende til 1.879

kr.

En sammenregning af omkostninger til bevaring af de malede udsmykninger i pragtkirkerne, inklusive

stilladsomkostninger, er

39.467 kr. pr. år.

Fordeles omkostninger ligeligt for de 66 pragtkirker svarer

det til

598 kr. pr. år pr. kirke.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 12/17

Bykirker (1849-1930)

Af 355 bykirker indeholder ca. 92 malede udsmykninger.

Tre freskomalerier udsmykker

altervæggen i Elias Kirke i

København. De blev udført af

Franz Schwartz i 1907. (Foto:

Ib Rasmussen)

Det samlede areal af malede udsmykninger i bykirkerne er beregnet til i alt 3.741 kvm. Arealet er

udregnet ved systematisk at gennemgå fotodokumentation i bogværket ’Danmarks Kirker’ samt

kirkers hjemmesider for et repræsentativt udvalg af 90 procent af kirkerne.

De samlede omkostninger til bevaring af de malede udsmykninger i pragtkirkerne pr. år er jf.

beregningsmodellen:

3.741 ×19.400

= 1.511.988 kr.

Estimerede omkostninger til stillads vurderes til 5 procent af ovenstående beløb, svarende til kr.

75.600.

En sammenregning af omkostninger til bevaring af de malede udsmykninger i bykirkerne, inklusive

stilladsomkostninger er

1.587.588 kr. pr. år.

Fordeles omkostninger ligeligt for de 355 bykirker svarer

det til

4.472 kr. pr. år pr. kirke.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 13/17

Forstadskirker (1930-2013)

Af 216 forstadskirker indeholder ca. 7 malede udsmykninger.

Freskomaleriet på altervæggen i

Dyssegårdskirken blev udført af

Holmer Trier i 1960. (Foto: NHH)

Det samlede areal af malede udsmykninger i forstadskirkerne er beregnet til i alt 172 kvm. Arealet er

udregnet ved systematisk at gennemgå fotodokumentation i bogværket ”Danmarks Kirker” samt

kirkers hjemmesider for et repræsentativt udvalg af 96 % af kirkerne.

De samlede omkostninger til bevaring af de malede udsmykninger i forstadskirkerne pr. år er jf.

beregningsmodellen:

172 ×19.400

= 69.517 kr.

Estimerede omkostninger til stillads vurderes til 5 procent af ovenstående beløb svarende til 3.476 kr.

pr. år.

En sammenregning af omkostninger til bevaring af de malede udsmykninger i forstadskirkerne,

inklusive stilladsomkostninger, er

72.993 kr.

Fordeles omkostninger ligeligt for de 216 forstadskirker,

svarer det til

338 kr. pr. år pr. kirke.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 14/17

6. Procedure for vedligeholdelse af kirker og kalkmalerier

Menighedsrådene har ansvaret for kirkernes vedligeholdelse

Kirkernes vedligeholdelse varetages af de enkelte kirkers menighedsråd, støttet af en kirkeværge,

der ofte har en håndværksmæssig uddannelse eller baggrund. Nødvendige arbejder beskrives og

prissættes enten i samarbejde med en kirkekyndig arkitekt eller anden rådgiver eller ved indhentning

af tilbud fra håndværksfirmaer.

Menighedsrådet indsender derefter en ansøgning om bevilling til provstiet, der vurderer sagen, inden

den sendes til stiftet til godkendelse. Stiftet rådfører sig med de relevante konsulenter – for arbejder

vedr. tag og fag hos Nationalmuseets kirkekonsulenter, kgl. bygningsinspektør, varmekonsulent og

evt. kirkegårdskonsulent. Konsulenternes udtalelse bruges til endeligt at kunne godkende eller afvise

ønsker for arbejder i en kirke.

Særligt om kalkmalerier

Restaurering af kalkmalerier indledes med, at menighedsrådet henvender sig til Nationalmuseets

kirkekonsulenter med henblik på udarbejdelse af et forslag med retningslinjer til kalkmaleriernes

istandsættelse

. Forslaget udarbejdes på grundlag af en visuel besigtigelse af kalkmalerierne samt

en gennemgang af eventuelle arkivoplysninger om maleriernes restaureringshistorie

. Udgifterne til

udarbejdelse af forslaget afholdes af Nationalmuseet indenfor rammerne af Finansloven.

Nationalmuseets kirkekonsulent kan i visse tilfælde anbefale, at der udføres en forundersøgelse før

et forslag til maleriernes istandsættelse udarbejdes. Dette sker, når det forhåndenværende grundlag

ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af malerienes bevaringstilstand og behov for

istandsættelse – eller til at udarbejde fyldestgørende retningslinjer for maleriernes istandsættelse,

herunder valg af metode og materialer.

Såfremt menighedsrådet og stiftsøvrigheden godkender anbefalingen til en forundersøgelse, har

praksis indtil 2016 været, at udgifter til gennemførelse af forundersøgelser afholdes af det lokale

menighedsråd. Det skal bemærkes, at flere end 3/4 af alle anmodninger fra menighedsråd om

istandsættelser af kalkmalerier afstedkommer, at Nationalmuseets kirkekonsulent udarbejder forslag

til istandsættelser

uden

at der er gennemført forundersøgelser.

Når det endelige forslag til istandsættelse af kalkmalerier foreligger, skal det godkendes af

stiftsøvrigheden. Forslagets retningslinjer danner derefter grundlaget for istandsættelse af

kalkmalerierne.

I de seneste syv år er størstedelen af henvendelser fra menighedsråd sket på baggrund af anbefalingerne på hjemmesiden

”Kalkmalerier i danske kirker”

Nationalmuseets Antikvarisk Topografisk Arkiv indeholder dokumentation for alle restaureringsarbejder udført i

kirkebygningerne, herunder kalkmalerier og inventar.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV

KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi

Side 15/17

7. Litteratur-, hjemmeside- og interviewliste

Litteratur

Ny brug af danske kirkebygninger,

Realdania og Kirkefondet, 2013.

Forskningsdatabase for kalkmalerikonservering i Danmark,

1855-2015, Isabelle Brajer, 2016.

Hjemmesider

’Kalkmalerier i danske kirker’ (http://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/kirker-og-

kirkegaarde/kalkmalerier-i-danske-kirker/)

Bogværket ’Danmarks Kirker’ (danmarkskirker.natmus.dk)

Interviews

I den indledende researchfase på projektet er der gennemført interviews med følgende eksperter:

•

Birthe Iuel, Formand for Historiske Huse

Leif Hansen, arkitekt, Historiske Huse

Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Jens Bertelsen, tidl. Kgl. Bygningsinspektør samt CEO og stiftende partner i arkitektfirmaet

Bertelsen & Scheving Arkitekter.

HVAD

KOSTER DET AT BEVARE KIRKEBYGNINGERNES KULTURARV