Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 16
Offentligt
1708190_0001.png
Til høringsparterne
(Se vedlagte høringsliste)
Høring vedrørende ændring af bekendtgørelse om bispevalg
Vedlagt fremsendes udkast til ændring af bekendtgørelse om bispevalg. Nær-
værende ændringsforslag indebærer en ændring af fremgangsmåden ved af-
stemning til bispevalg, således at der ved fremtidig afholdelse af bispevalg
stemmes elektronisk. Afstemningsmaterialet sendes til de stemmeberettigedes
digitale postkasse (e-boks).
Baggrund for ændring af bekendtgørelsen
Baggrunden for ændringsforslaget er bl.a. de ændrede forhold vedrørende be-
fordringspligten for fysiske breve, der har medført, at leveringen af breve ikke
længere sker fra dag til dag, men at omdeling af standardbreve skal ske inden
for 5 hverdage. De lange - og til tider ustabile - postgange er svære at forene
med de forholdsvis korte frister, der skal overholdes i forbindelse med afvik-
ling af et bispevalg.
Der er i ændringsforslaget taget højde for de stemmeberettigede, der er undta-
get for at modtage digital post, idet disse vil få mulighed for at afgive deres
stemme ved fremmøde på stiftsadministrationen. Her vil en valgtilforordnet
giver vælgeren adgang til at stemme ved indtastning af CPR-nummer i det elek-
troniske valgsystem. Underretning af de vælgere, der er undtaget fra at modta-
ge digital post, sker ved postalt brev.
Frist for høringssvar
Eventuelle bemærkninger til udkastet skal indsendes til Kirkeministeriet:
[email protected] og være ministeriet i hænde
senest onsdag den 18. januar 2017
kl. 10.00.
Den korte høringsfrist skyldes den forestående udskrivelse af bispe-
valget i Lolland-Falsters Stift.
Med venlig hilsen
Frederiksholms Kanal 2121
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Postboks 2123
www.km.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dokument nr.: 1444/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 4. januar 2017
Katrine G. Søndergaard
Fuldmægtig