Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 14
Offentligt
1707065_0001.png
CIR1H nr 10295 af 15/12/2016 (Gældende)
Ministerium:
Kirkeministeriet
Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 456469/16
Udskriftsdato: 20. december 2016
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Cirkulære om arbejdstøj til kirketjenere
§ 1.
Dette cirkulære finder anvendelse for kirketjenere omfattet af organisationsaftale for kirkefunktio-
nærer med kerneopgaver som kirketjener og for kirketjenere ansat som tjenestemænd.
§ 2.
En kirketjener skal under udførelse af sit arbejde være iført almindeligt arbejdstøj, der er hensigts-
mæssigt og afpasset efter arbejdet. Menighedsrådet kan stille krav om, at kirketjeneren under udførelse af
kirketjeneste skal bære mørkt tøj.
Stk. 2.
Menighedsrådet stiller de til arbejdet i henhold til arbejdsmiljøreglerne nødvendige personlige
værnemidler til rådighed.
§ 3.
Herudover udleveres der – ved førstegangsansættelse som kirketjener – af menighedsrådet til kirke-
tjeneren 1 sæt arbejdstøj, omfattende: 2 arbejdsskjorter, 1 par arbejdsbukser, 1 jakke og 1 par sko.
Stk. 2.
Foretager kirketjeneren renholdelse af udvendige kirkearealer, udleveres endvidere 1 regnsæt
omfattende bukser og jakke.
Stk. 3.
Ved fratrædelse inden for en periode på 6 måneder efter ansættelsen tilbageleveres regntøjet.
§ 4.
Under ansættelsen er kirketjeneren inden for de i stk. 3 angivne rammer berettiget til udlevering af
arbejdstøj af følgende art:
1) Arbejdsskjorte eller lign.,
2) Arbejdsbukser,
3) Jakke,
4) Sko,
5) Nødvendig beskyttelsesbeklædning.
Stk. 2.
Foretager kirketjeneren renholdelse af udvendige kirkearealer, er kirketjeneren endvidere beretti-
get til udlevering af:
1) Regntøj, bukser,
2) Regntøj, jakke.
Stk. 3.
Det i stk. 1 og 2 omtalte arbejdstøj kan af kirketjeneren kun kræves udleveret inden for en ud-
giftsramme på 75,00 kr. pr. ansættelsesmåned (ekskl. moms). Anmodning om udlevering af arbejdstøj kan
første gang rejses efter 1 års ansættelse og indenfor en udgiftsramme svarende til 6 måneders optjening,
og derefter højst hvert 1/2 år.
Stk. 4.
Kirketjeneren afholder selv udgifter til andet arbejdstøj, end det i dette cirkulære anførte.
Stk. 5.
Fraværsperioder, herunder på grund af sygdom eller barsel, af 1 måneds varighed eller derover,
fragår ved beregningen af udgiftsrammen. Er kirketjeneren deltidsbeskæftiget, nedsættes den i § 4, stk. 3,
fastsatte udgiftsramme tilsvarende.
§ 5.
Kirketjenere, der skal bære mørkt tøj under udførelse af kirketjeneste, jf. § 2, er berettiget til udle-
vering af et sæt mørkt tøj. Anmodning om udlevering af mørkt tøj kan herefter tidligst på ny rejses efter 4
år.
Stk. 2.
Menighedsrådet afholder udgiften til rensning af det mørke tøj.
Stk. 3.
Ved fratræden inden 4 år efter udleveringen af mørkt tøj, skal kirketjeneren levere tøjet tilbage.
Efter aftale med menighedsrådet kan kirketjeneren beholde det mørke tøj mod at betale et beløb svarende
1
KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 14: Orientering om Cirkulære nr. 10295 af 15. december 2016 om arbejdstøj til kirketjenere og Cirkulære nr. nr 10294 af 15. december 2016 om arbejdstøj til gravere, kirkegårdsassistenter og visse kirkegårdsledere
til den forholdsmæssigt tilbageværende værdi af det mørke tøj, idet dette forudsættes afdraget med lige
store beløb inden for en periode på 4 år fra udleveringen.
§ 6.
Ved forflyttelse af tjenestemænd, jf. definitionen på forflyttelse i kap. 3, 4 og 9 i lov om tjeneste-
mænd, til anden stilling, der er omfattet af denne aftale, overfører kirketjeneren optjente rettigheder efter
denne aftale til det nye ansættelsessted.
Stk. 2.
Ved ansættelsesforholdets ophør falder optjente rettigheder efter cirkulæret bort, uden at kom-
pensationskrav af den grund opstår.
§ 7.
Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 2017. Cirkulære nr. 39 af 9. maj 2011 om arbejdstøj til
kirketjenere ophæves.
Kirkeministeriet, den 15. december 2016
C
HRISTA
H
ECTOR
K
NUDSEN
2