Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1723427_0001.png
LOVSEKRETARIATET
NOTAT
OM EMD’S AFGØRELSE H.P. MOD DANMARK
Sammenfatning
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol offentliggjorde den 19. januar
2017 sin afgørelse i sagen H.P. mod Danmark, som vedrører adgangen til
dansk indfødsret. Domstolen afviste klagen, da klager i mellemtiden havde
fået tildelt dansk indfødsret ved naturalisation efter forelæggelse for
Folketingets indfødsretsudvalg.
Nedenfor følger en kort redegørelse for sagen.
14. februar 2017
Ref.: 16-000339-73
Martin Ryding Rosenkilde
Specialkonsulent
Hvad handler sagen om?
H.P. er født i 1944 i Iran. I 1984 blev han fængslet og udsat for tortur, og i
1989 indrejste han i Danmark med sin kone og to børn. Han fik
opholdstilladelse som flygtning og senere fik han permanent opholdstilladelse.
Som følge af den tortur, som han var blevet udsat for, led H.P. blandt andet af
søvnløshed, angst, depression, hukommelsestab og
kommunikationsvanskeligheder selv på sit modersmål. Han har deltaget i flere
sprogkurser, men har aldrig lykkedes med at lære dansk.
Mellem 1998 og 2009 søgte han 8 gange forgæves dansk statsborgerskab.
Alle gange fik han afslag på grund af manglende danskkundskaber. Den 8.
gang han søgte statsborgerskab søgte han om dispensation fra sprogkravet.
Hans sag blev forelagt Folketingets indfødsretsudvalg, som afslog hans
anmodning om dispensation den 12. marts 2009. Den 1. oktober 2009
klagede H.P. til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Den 26. november 2012 genoptog Justitsministeriet hans sag, og den 30.
januar 2014 fik H.P. dispensation for kravene i naturalisationscirkulæret efter
en fornyet forelæggelse for Folketingets indfødsretsudvalg. H.P. fik
statsborgerskab ved lov nr. 714 af 25. juni 2014.
Menneskeretten
H.P. klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over følgende:
1/2
 IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse H.P. mod Danmark vedr. adgang til dansk indfødsret
1723427_0002.png
At afslagene på statsborgerskab var vilkårlige og i strid med artikel 8 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for
privat- og familieliv.
At afslagene på statsborgerskab var diskriminerende i strid med
artikel 14 og 8, fordi de ikke tog særligt hensyn til hans,
indlæringsvanskeligheder, som var en funktionsnedsættelse.
At adgangen til et effektivt klageorgan efter artikel 13 var krænket, da
det var umuligt at påklage et afslag fra Folketingets
indfødsretsudvalg.
Den danske stat påstod, at sagen skulle afvises efter konventionens artikel 37
(1) (b), da H.P. havde fået statsborgerskab, og da der derfor ikke længere var
en menneskeretlig konflikt.
H.P. påstod, at sagen stadig skulle behandles, da staten ikke havde
anerkendt, at den danske naturalisationsproces var mangelfuld, og fordi han
ikke havde modtaget erstatning.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gav den danske stat medhold i
afvisningspåstanden og konstaterede, at tildelingen af statsborgerskab
udgjorde tilstrækkelig oprejsning for en eventuel krænkelse af konventionen.
Domstolen udtalte desuden, at der ikke i sagen var særlige omstændigheder
vedrørende overholdelsen af menneskerettigheder, som gjorde det
nødvendigt at fortsætte behandlingen af klagen.
Kilder
H.P. mod Danmark, sagsnr. 55607/09, 13. december 2016.
Afgørelsen er tilgængelig her:
http://hudoc.echr.coe.int/eng#{"fulltext":["55607/09"],"documentcollectionid2":["
GRANDCHAMBER","CHAMBER","DECISIONS"],"itemid":["001-170625"]}
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol traf 6. september 2016
afgørelse i en lignende sag, Nazari mod Danmark, 64372/11.
Afgørelsen er tilgængelig her:
http://hudoc.echr.coe.int/eng#{"fulltext":["nazari"],"documentcollectionid2":["G
RANDCHAMBER","CHAMBER","DECISIONS"]}
2/2