IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del Bilag 6
Offentligt

UDVALGSSEKRETARIATET

NOTAT OM BERAMMELSESTID FOR OG VARIGHED AF SAMRÅD

Indstilling

Det

indstilles,

at Præsidiet opfordrer udvalgene til at drøfte praksis for samråd

med udgangspunkt i dette notat: Kan udvalgene generelt gøre noget for at

nedbringe berammelsestiderne for samråd med henblik på at opnå bedst mulig

aktualitet i de sager, som udvalgene drøfter under samråd?

Det

indstilles

endvidere, at Folketingssekretariatet fortsætter - indtil videre til

og med 1. kvartal 2017 - med at registrere samrådenes berammelsestid,

varighed af samrådene og årsager til, at samråd udsættes. Hermed kan man

få et bredere grundlag for at kunne vurdere, om udvalgene generelt har

mulighed for at afholde samråd inden for en rimelig tidsramme, og om der bør

iværksættes tiltag, der kan sikre en mere hensigtsmæssig afvikling af

samrådene.

Baggrund

Udvalget for Forretningsordenen afgav den 6. maj 2015 Beretning om

opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg

(beretning nr. 12, 2015-16).

Af beretningens afsnit 8, som handler om samråd, fremgår det bl.a., at

Præsidiet vil se på måder at afholde samråd på for at sikre aktualiteten og i den

forbindelse løbende at holde øje med:



hvor lang tid, der går, fra samrådsspørgsmål stilles, til samråd afholdes

hvor lang tid de enkelte samråd tager

i hvilket omfang udvalget medvirker til en eventuel udsættelse af

samrådet.

15. september 2016

Ref.: 13-000609-20

KV/JN/PM

For at kunne levere de ønskede oplysninger har Folketingssekretariatet siden

den 14. marts 2016 foretaget en række registreringer for samrådsspørgsmål.

De registrerede data har gjort det muligt at beregne den gennemsnitlige

berammelsestid for samråd, den gennemsnitlige varighed af samrådene i de

enkelte udvalg og endelig i - overordnede kategorier - at fremstille årsagerne

1/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

til, at samråd er afholdt senere end 3 uger efter, at samrådsspørgsmålene er

stillet.

Resultaterne gennemgås i det følgende, for så vidt angår samrådsspørgsmål,

som er stillet fra den 14. marts 2016, og som er besvaret i samråd til og med

den 24. juni 2016. Undersøgelsen omfatter de 25 faste udvalg.

Berammelsestid for samråd

Tabel 1 (om berammelsestider) viser for hvert enkelt udvalg, hvor mange dage

der i gennemsnit er gået, fra et samrådsspørgsmål er stillet, til samrådet er

afholdt. Tabellen viser endvidere, hvor mange samråd der har været afholdt i

det enkelte udvalg i registreringsperioden, og endelig hvor mange af de afholdte

samråd, der er afholdt 3 uger (eller kortere tid) efter, at samrådsspørgsmålene

er stillet.

Registreringen af, hvorvidt et samråd er afholdt inden for 3 uger efter, at et

samrådsspørgsmål er stillet, tager afsæt i Præsidiets vejleding til formænd for

Folketingets stående udvalg (2014). Af vejledningen fremgår det bl.a., at

”ressortministeren for et udvalg bør, medmindre særlige forhold gør sig

gældende, være indstillet på at møde i samråd på udvalgets sædvanlige (eller

alternative) mødetidspunkt senest 2-3 uger, efter at et samrådsspørgsmål er

stillet, således at sagen ikke mister aktualitet. ”

Tabel 1 giver et billede af, hvor ofte samråd i udvalgene bliver afholdt inden for

den vejledende tidsramme, som Præsidiet har opstillet for samråd. Det fremgår

f.eks. af tabellen, at:



5 ud af de 20 udvalg, som i registreringsperioden har afholdt samråd,

har en gennemsnitlig berammelsestid for samråd på under 3 uger.

Beskæftigelsesudvalget har afholdt flest samråd i perioden (14), hvoraf

6 er afholdt med en berammelsestid på 3 uger eller derunder. Den

gennemsnitlige berammelsestid i Beskæftigelsesudvalget har været 24

dage.

Transport- og Bygningsudvalget har afholdt 6 samråd i perioden, hvoraf

5 er afholdt med en berammelsestid på 3 uger eller derunder.

Transport-

Bygningsudvalget

har

gennemsnitlige

berammelsestid på 12 dage, hvilket er kortest af alle udvalg.

Den gennemsnitlige berammelsestid for alle 90 samråd er 25 dage. 39

af samrådene har haft en berammelsestid på 3 uger (21 dage) eller

kortere.



I læsningen af tabel 1 bør der dog tages højde for, at registreringsperioden (fra

marts til juni) strækker sig over en række måneder med stor travlhed i

Folketingssalen og en del mødefri dage, bl.a. på grund af påske og andre

helligdage. Disse faktorer kan have gjort det vanskeligt for både ministre og

2/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

udvalg at få datosat samrådene inden for den tidsramme, som fremgår af

vejledningen.

Tabel 1: Berammelsestid for samråd (i perioden 14. marts – 24. juni 2016)

TABEL 1

Antal

samråd

Heraf samråd med

berammelsestid på

3 uger (21 dage)

eller mindre

Gennemsnitlig

berammelsestid

(i dage)

Udvalg:

Beskæftigelsesudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Europaudvalget

Finansudvalget

Forsvarsudvalget

Kirkeudvalget

Kulturudvalget

Ligestillingsudvalget

Miljø- og Fødevareudvalget

Retsudvalget

Skatteudvalget

Social- og Indenrigsudvalget

Sundheds- og Ældreudvalget

Transport- og Bygningsudvalget

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Udenrigsudvalget

Udlændinge-, Integrations- og

Boligudvalget

Udvalget for Landdistrikter og Øer

I alt

Indfødsretsudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Udvalget for Forretningsordenen og

Udvalget til Valgs Prøvelse har ikke afholdt samråd i den målte periode.

Finansudvalgets samråd vedr. fortrolige aktstykker er ikke medregnet i oversigten.

Årsager til, at samråd afholdes senere end 3 uger, efter at

samrådsspørgsmål er stillet

Præsidiet har også ønsket at holde øje med, i hvilket omfang udvalg medvirker

til en eventuel udsættelse (forsinkelse) af samråd.

Der kan være mange forskellige grunde til, at et samråd ikke bliver afholdt så

hurtigt som normalt forudsat, dvs. senest 2-3 uger, efter et samrådsspørgsmål

er stillet, jf. Præsidiets vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg

(2014), side 15.

3/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

For at kunne give et billede af dette har Folketingssekretariatet for samråd i

registreringsperioden registreret årsager til, at samråd er afholdt senere en 3

uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet. Årsager er registreret i

hovedkategorierne ”ingen bemærkninger”, ”ministeren”, ”spørgeren”,

”udvalget”, ”andre årsager” og ”flere årsager”. For en mere detaljeret

gennemgang af disse årsagskategorier, og hvad de hver især omfatter,

henvises til bilag 2.

I registreringsperioden er der afholdt i alt 90 samråd. I tabel 2 er de 90 fordelt

på årsagskategorierne.

Tabel 2: Samråd fordelt på årsager til forsinkelse af samråd (i perioden 14.

marts – 24. juni 2016)

Tabel 2

Årsager

Ingen bemærkninger

Ministeren

Spørger

Udvalget

Andre

Flere

Antal

Det fremgår bl.a. af tabel 2, at 53 ud af 90 samråd er registreret under

kategorien ”ingen bemærkninger”. Det kan tilføjes, at 39 samråd er afholdt

inden 3 uger, efter at samrådsspørgsmålet er stillet.

Årsagskategorien ”ingen bemærkninger” er anvendt, hvis samråd er afholdt

senest 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet, eller hvis samråd er afholdt

senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet, men uden at dette har

givet anledning til bemærkninger/utilfredshed, f.eks. hvis spørger har ønsket

skriftlige svar forud for samråd, eller der har været mellemliggende mødefri(e)

uge(r). Temaet for et samråd eller travlhed i Folketinget kan også have

betydning for, om et tidspunkt for samrådet senere end 3 uger efter,

samrådsspørgsmålet er stillet, giver anledning til bemærkninger eller ej.

Der kan imidlertid være grunde til at være varsom med at konkludere alt for

håndfast på opgørelsen. Der er ofte flere aktører involveret, når tidspunktet for

et samråd skal fastlægges, og der kan være nuancer i kommunikationen

herom, som kan forstås og fortolkes forskelligt. At et tidspunkt for et samråd

ikke har givet anledning til bemærkninger, kan være et udtryk for enten

tilfredshed med tidspunktet fra spørgerens (og udvalgets) side eller en

pragmatisk accept af tidspunktet, selv om spørger måtte finde et tidligere

tidspunkt for samrådet mere hensigtsmæssigt i forhold til sagens aktualitet.

4/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

Det fremgår af tabellen, at årsagerne til, at samråd bliver afholdt senere end 3

uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet (ud over samråd omfattet af

kategorien ”ingen bemærkninger”), er ret jævnt fordelt på de øvrige

årsagskategorier.

Resultatet af registreringerne tyder på, at der er forskellige (og nogle gange

flere) årsager til, at samråd ofte først bliver afholdt senere end 3 uger, efter

samrådsspørgsmålet er stillet, med en dermed følgende risiko for, at sagen har

tabt i aktualitet, inden samrådet finder sted.

Varighed af samråd

Tabel 3 viser for hvert enkelt udvalg en gennemsnitlig varighed for alle samråd

i registreringsperioden.

Læsningen af tabel 3 bør sammenholdes med Præsidiets vejledning til

formænd for Folketingets stående udvalg (2014). Heraf fremgår det, at…

”udvalgsformanden kan tilstræbe, at udvalget overholder en tidsramme,

hvorefter et samråd f.eks. ikke overstiger en times varighed. Det forudsætter,

at ministerens besvarelse er rimelig kortfattet, så der er god tid til opfølgende

spørgsmål fra udvalget.”

Tabel 3 viser f.eks.:



At 6 ud af de 20 udvalg, som har afholdt samråd i registreringsperioden,

har en gennemsnitlig varighed af samråd på under 1 time.

Beskæftigelsesudvalget har afholdt flest samråd med en gennemsnitlig

varighed på 1 time og 20 minutter.

Samråd i Miljø- og Fødevareudvalget har haft den længste

gennemsnitlige varighed: 1 time og 47 minutter.

Samlet er der i perioden afholdt 90 samråd med en gennemsnitlig

varighed på 1 time og 15 minutter.

Der bør tages forbehold for, at den gennemsnitlige varighed af samråd vil kunne

ændre sig en del i de enkelte udvalg, hvis man beregner den over en længere

periode.

Tabel 3: varighed af samråd (i perioden 14. marts – 24. juni 2016)

TABEL 3

Beskæftigelsesudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Antal

samråd

Gennemsnitlig

varighed

01:20

00:50

00:23

01:35

5/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

Europaudvalget

Finansudvalget

Forsvarsudvalget

Kirkeudvalget

Kulturudvalget

Ligestillingsudvalget

Miljø- og Fødevareudvalget

Retsudvalget

Skatteudvalget

Social- og Indenrigsudvalget

Sundheds- og Ældreudvalget

Transport- og Bygningsudvalget

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Udenrigsudvalget

Udlændinge-, Integrations- og

Boligudvalget

Udvalget for Landdistrikter og Øer

I alt

01:45

01:04

00:57

00:50

00:53

01:36

01:47

01:13

01:09

01:07

01:40

01:15

01:10

01:22

00:39

00:58

01:15

Indfødsretsudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Udvalget for Forretningsorden og

Udvalget til Valgs Prøvelse har ikke afholdt samråd i den målte periode.

Finansudvalgets samråd vedr. fortrolige aktstykker er ikke medregnet i oversigten.

Drøftelse i udvalgene om en hensigtsmæssig afvikling af samråd og evt.

brug af alternative debatformer

Præsidiet havde den 21. oktober 2015 indkaldt til et udvalgs- og

gruppeformandsmøde med det overordnede formål at få drøftet rammerne for

arbejdet i udvalgene, herunder også mulighederne for en mere hensigtsmæssig

afvikling af samråd.

På udvalgs- og gruppeformandsmødet blev fremlagt en række konkrete forslag

til tiltag, der kan iværksættes for at styrke samrådene som parlamentarisk

redskab og samlet set skabe en mere hensigtsmæssig afvikling af samrådene,

samt en række forslag til måder, hvorpå udvalgene kan afvikle andre former for

politiske debatter end samråd.

Disse forslag er beskrevet i et notat til Præsidiet af 28. september 2015 om

muligheder for nytænkning af samråd, som fungerede som baggrundsmateriale

til udvalgs- og gruppeformandsmødet. De konkrete forslag kan - sammen med

resultaterne af Folketingssekretariatets registreringer af samrådenes varighed

og berammelsestider m.m. - benyttes som et grundlag for udvalgenes drøftelse

af og stillingtagen til, om man ønsker justeringer i det enkeltes udvalgs praksis

for afvikling af samråd.

6/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

Et uddrag af notatet til Præsidiet af 28. september 2015, som beskriver de

konkrete forslag, er vedlagt som bilag 3. Det skal nævnes, at det af notatet

fremgår, at det klassiske samråd fungerer godt, og at der stadig er behov for

samrådet som parlamentarisk redskab, og i sin klassiske form bør det ikke

ændres. Samrådet bruges dog ikke altid lige konstruktivt, og der kan derfor

være behov for at stramme op omkring afholdelsen af samråd, så værdien af

samrådet som politisk kontrolinstrument ikke devalueres, og så respekten om

samrådene består. Det foreslås f.eks. i notatet:



At mindre sager, som rejses af enkelte udvalgsmedlemmer, med fordel

kan henvises til § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse i Salen, så

samråd i udvalget fremstår som hele udvalgets samråd og ikke kun

benyttes til enkelte medlemmers forfølgelse af en sag.

At udvalgene kunne forsøge sig med en månedlig spørgetime i

udvalget a la mundtligt besvarelse af § 20-spørgsmål i salen, hvor

ministeren – i en time – besvarer spørgsmål inden for et aftalt emne,

men uden at spørgsmålene er formuleret på forhånd.

At udvalgene eksperimenterer med at afholde lukkede temadrøftelser

forud for et samråd, hvor ministerens embedsmænd kan komme til

orde om faktuelle oplysninger. Et sådant tiltag vil kunne virke

opkvalificerende i forhold til den efterfølgende debat under selve

samrådet og give minister og udvalg en fælles faglig base at

gennemføre samrådet på. Samtidig vil samrådet kunne forbeholdes

den politiske debat.

At udvalgene afprøver forskellige alternative debatformer, f.eks. møder

med eksterne personer eller virksomheder, hvor ministeren for lukkede

døre inviteres til en indledende gennemgang af et bestemt område med

efterfølgende debat mellem udvalget, ministeren og de inviterede

eksterne parter. En sådan debatform ville f.eks. kunne give

organisationer med faglig indsigt i et emne mulighed for at komme i

direkte dialog med både minister og udvalg på samme tid, og dermed

vil en sådan debatform kunne give et andet udbytte end det klassiske

samråd.



Bilagsoversigt



Bilag 1: Uddrag fra beretning nr. 12 afgivet af Udvalget for

Forretningsordenen 6/5-15

Bilag 2: Årsager til, at samråd er afholdt senere end 3 uger, efter at

samrådsspørgsmålet er stillet

Bilag 3: Uddrag af Notat om muligheder for nytænkning af samråd af

28/9-15



7/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

Bilag 1

Uddrag fra beretning nr. 12 afgivet af Udvalget for Forretningsordenen

den 6. maj 2015

Beretning om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets

udvalg

….

”8. Samråd

Udvalget finder, at samråd er et værdifuldt og vigtigt redskab for Folketingets

udvalg, som giver medlemmer indsigt i et emne og styrker muligheden for at

føre kontrol med regeringen. Der bliver afholdt mange samråd i Folketingets

udvalg, og der var på konferencen stor enighed om, at den brede adgang til at

indkalde samråd ikke bør indskrænkes.

Udvalgene er forskellige, og derfor er det også vigtigt, at der inden for visse

rammer er frihed til, at udvalgene i samarbejde med ressortministeriet

selvstændigt kan indrette en praksis for afvikling af samråd. Præsidiets vil f.eks.

overveje fordele og ulemper ved, at udvalgene aftaler faste tidspunkter med

ministrene for besvarelse af stillede samrådsspørgsmål.

Udvalget konstaterer, at der i nogle tilfælde går lang tid, fra et

samrådsspørgsmål stilles af udvalget, til det besvares af ministeren. Udvalget

henviser til, at ressortministeren for et udvalg, medmindre særlige forhold gør

sig gældende, bør være indstillet på at møde i samråd i udvalget, senest 2-3

uger efter samrådet er indkaldt, så sagen ikke mister aktualitet, og opfordrer til,

at udvalgene er imødekommende, hvis den pågældende minister – for at få et

samråd afviklet hurtigere, end der ellers var udsigt til – udviser fleksibilitet ved

at foreslå samrådet afholdt på andre tidspunkter end udvalgets faste

mødetidspunkter, herunder f.eks. på tidlige eller sene tidspunkter. Det er en

fordel, hvis udvalgene afstemmer forventninger til ministerens deltagelse i

samråd med ministeren.

Udvalget har noteret sig, at Præsidiet vil se på måder at afholde samråd på for

at sikre aktualiteten og i den forbindelse løbende at holde øje med, hvor lang

tid der går fra samrådsspørgsmål stilles, til samrådet afholdes, hvor lang tid de

enkelte samråd tager, og i hvilket omfang udvalget medvirker til en eventuel

udsættelse af samrådet.”

…..

8/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

Bilag 2

Årsager til, at samråd er afholdt senere end 3 uger, efter at

samrådsspørgsmål er stillet

Udvalget for Forretningsordenen afgav 6/5-15 beretning om opfølgning på

Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg (beretning nr. 12,

2015-16). Af beretningen (afsnit 8) fremgår det bl.a., at Præsidiet vil se på

måder at afholde samråd på for at sikre aktualiteten og i den forbindelse holde

øje med i hvilket omfang, udvalget medvirker til en eventuel udsættelse

(forsinkelse) af samrådet.

Der kan imidlertid være mange forskellige grunde til, at et samråd ikke bliver

afholdt så hurtigt som normalt forudsat, dvs. senest 2-3 uger, efter et

samrådsspørgsmål er stillet, jf. Præsidiets vejledning til formænd for

Folketingets stående udvalg (2014), side 15.

For at kunne give et billede af dette, har Folketingssekretariatet for samråd i en

registreringsperiode (samrådsspørgsmål stillet efter 14. marts og besvaret på

samråd senest 24. juni 2016) registreret årsager til, at samråd er afholdt senere

en 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet.

Årsager er registreret i hovedkategorierne ”ingen bemærkninger”, ”ministeren”,

”spørgeren”, ”udvalget”, ”andre årsager” og ”flere årsager”.

”Ingen bemærkninger”

Denne årsagskategori er anvendt, hvis samråd er afholdt senest 3 uger, efter

samrådsspørgsmålet er stillet, eller hvis samråd er afholdt senere end 3 uger,

efter samrådsspørgsmålet er stillet, men uden at dette har givet anledning til

utilfredshed, f.eks. hvis spørger har ønsket skriftlige svar forud for samråd, eller

der har været mellemliggende mødefri(e) mødedage eller uge(r).

”Minister”

Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er ministeren, som er årsag til, at

samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,

f.eks. fordi ministeren har været forhindret i at deltage i samråd på udvalgets

ordinære mødetidspunkter.

”Spørger”

Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er spørgeren, som er årsag til, at

samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,

f.eks. fordi spørgeren (eller en af flere spørgere) er forhindret på udvalgets

ordinære mødetidspunkt, uagtet at ministeren har givet tilsagn om at deltage i

samrådet på det pågældende tidspunkt.

”Udvalget”

Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er udvalget, som er årsag til, at

samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,

9/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

f.eks. fordi udvalgets dagsordner har været fyldt op med andre sager (evt.

andre samråd), eller udvalgsformanden har ønsket at deltage i det pågældende

samråd, men har været forhindret på et foreslået tidspunkt inden for ”fristen”.

”Anden årsag”

Denne årsagskategori er anvendt, hvis der er en anden (end ovennævnte)

årsag til, at samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter

samrådsspørgsmålet er stillet, f.eks. hvis et berammet samråd er udsat pga.

(akut) sygdom, hvis samrådsspørgsmålet er stillet til en anden end udvalgets

normale ressortminister eller 2 (eller flere) ministre, hvis der er

sammenfaldende udvalgsrelevante aktiviteter i salen, eller hvis der ikke er ledig

tv-kapacitet på udvalgets mødetidspunkt.

”Flere årsager”

Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er flere (af ovenævnte) årsager til at

samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,

f.eks. hvis spørgeren er forhindret på et relevant mødetidspunkt og ministeren

på et andet.

I registreringsperioden (samrådsspørgsmål stillet efter 14. marts og besvaret

på samråd senest 24. juni 2016) er afholdt i alt 90 samråd. I denne tabel er de

90 fordelt på årsagskategorierne.

Tabel 2: Samråd fordelt på årsager til forsinkelse af samråd (i perioden 14. marts – 24. juni 2016)

Tabel 2

Årsager

Ingen bemærkninger

Ministeren

Spørger

Udvalget

Andre

Flere

Antal

Det fremgår bl.a. af tabel 2, at 53 ud af 90 samråd er registreret under

kategorien ”ingen bemærkninger”. Det kan tilføjes, at 39 samråd er afholdt

inden 3 uger, efter at samrådsspørgsmålet er stillet.

Der kan imidlertid være grund til at være varsom med at konkludere alt for

håndfast på opgørelsen. Der er ofte flere aktører involveret, når tidspunktet for

et samråd skal fastlægges, og der kan være nuancer i kommunikationen

herom, som kan forstås og fortolkes forskelligt. At et tidspunkt for et samråd

ikke har givet anledning til bemærkninger, kan være et udtryk for enten

tilfredshed med tidspunktet fra spørgerens (og udvalgets) side eller en

pragmatisk accept af tidspunktet, selv om spørger måtte finde et tidligere

tidspunkt for samråd mere hensigtsmæssigt i forhold til sagens aktualitet.

Temaet for et samråd eller travlhed i Folketinget kan også have betydning for,

10/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

om et tidspunkt for samrådet senere end 3 uger efter, samrådsspørgsmålet er

stillet, giver anledning til bemærkninger eller ej.

Det fremgår af tabel 2, at årsagerne til, at samråd bliver afholdt senere end 3

uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet – ud over samråd omfattet af

kategorien ”ingen bemærkninger” - er ret jævnt fordelt på de øvrige

årsagskategorier.

Resultatet af registreringen tyder dermed på, at der overordnet er forskellige

(og nogle gange flere) årsager til, at samråd ofte først bliver afholdt senere end

3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet, med en dermed følgende risiko for,

at sagen har tabt i aktualitet, inden samrådet finder sted.

Registreringerne af årsager til, at samråd er afholdt senere end 3 uger, efter at

samrådsspørgsmålet er stillet, kan udskrives i en rapport for hvert enkelt

udvalg, som også kan omfatte udvalgssekretærens supplerende kommentarer

og forklaringer til de enkelte registreringer. Rapporterne kan evt. indgå i de

enkelte udvalgs drøftelser af berammelsestider for samråd.

11/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

Bilag 3

Uddrag af Notat om muligheder for nytænkning af samråd af 28.

september 2016

Notatet blev anvendt som oplæg til diskussion i forbindelse med Præsidiets

møde med udvalgs- og gruppeformænd den 21. oktober 2015.

…

”Oplæg til diskussion

Åbne samråd optager i dag en stor del af tiden på udvalgenes møder. Ikke alle

samråd har en bred politisk interesse for hele udvalget, og ofte er det et enkelt

medlem, som har taget initiativ til et samråd. Mulighederne for nytænkning af

de åbne samråd var bl.a. derfor et tema for Præsidiets konference.

Af beretning nr. 12 fremgår det, at Præsidiet vil se på måder at afholde samråd

på for at sikre aktualiteten. Det fremgår endvidere, at Præsidiet også vil

overveje fordele og ulemper ved, at udvalgene aftaler faste tidspunkter med

ministrene for besvarelse af stillede samrådsspørgsmål.

Det klassiske samråd fungerer godt. Der er stadig behov for samrådet som

parlamentarisk redskab, og i sin klassiske form bør det ikke ændres. Samrådet

bruges dog ikke altid lige konstruktivt, og der kan derfor være behov for at

stramme op omkring afholdelsen af samråd, så værdien af samrådet som

politisk kontrolinstrument ikke devalueres, og så respekten om samrådene

består.

Baggrunden for dette notat er derfor at beskrive, hvilke tiltag der kan

iværksættes for at styrke samrådene som parlamentarisk redskab og samlet

set skabe en mere hensigtsmæssig afvikling af samrådene, samt at beskrive

måder at afvikle andre former for politiske debatter end samråd.

Udvalgssekretærer og ministerier kan i starten af folketingsåret reservere en

fast ugedag eller nogle faste datoer i ministerens og udvalgets kalender til

eventuelle samråd, så disse kan afvikles hurtigt efter, at spørgsmålene er stillet.

Fordelene ved en sådan ordning er – udover at aktualiteten af samrådene

højnes – at både minister og medlemmer kender datoerne på samråd i god tid

og kan prioritere det. Samrådene afvikles løbende og efter en fast kadence i

hvert udvalg, og udvalg med mange samråd undgår at oparbejde en pukkel af

ubesvarede samrådsspørgsmål, som i særligt grelle tilfælde bliver så gamle, at

bortfalder.

Ulempen kan være, at der opstår uenighed blandt medlemmerne om, hvem der

har ret til en på forhånd fastsat dato for et samråd. Dette kan afhjælpes ved, at

12/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

udvalgene drøfter fælles spilleregler for samråd, herunder hvordan en

prioritering foretages.

Erfaringen viser desuden, at udvalgene ofte føler sig bedst informeret efter

samråd, der ikke er åbne, idet der på disse samråd er en tendens til, at

ministeren kan oplyse mere om den pågældende sag. Lukkede møder giver

desuden mulighed for, at der kan tales mere frit og uformelt, at eventuelle

faglige misforståelser lettere kan afklares, f.eks. ved at ministeren overlader

besvarelsen af enkelte spørgsmål til embedsmænd, og at behovet for

opfølgende samråd mindskes. Alternativt kan samråd afsluttes med en lukket

del, der giver mulighed for en fælles opsamling med ministeren.

Nogle udvalg kan med fordel indføre som fast praksis, at samråd som

udgangspunkt altid har fast bagkant på 1 time, som det også foreslås i

”Vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg”. En fast bagkant på 1

time kan smidiggøre planlægningen af samråd og sikre en effektiv brug af både

udvalgets og ministrenes tid. Der bør selvsagt stadig være mulighed for samråd

af længere varighed, hvis en bestemt sag tilsiger det.

Endelig kan følgende tiltag sikre en mere hensigtsmæssig afvikling af samråd:

Et spørgsmål – et svar, så ministeren ikke i sin besvarelse af en klump

på 3 spørgsmål kan undvige mindre favorable spørgsmål, der så skal

gentages af spørger i en senere spørgsmålsrunde. Alternativt kan det

aftales, at spørger har mulighed for straks at replicere på ministerens

besvarelse.

Aftale med ministerierne om, at relevante faktuelle oplysninger sendes

til udvalget forud for samrådet, f.eks. i form af svar på

udvalgsspørgsmål. Det har den fordel, at der skal bruges mindre tid på

denne del under samrådet, og at man kan gå direkte til andre

spørgsmål, der som konsekvens af den forudgående oversendelse af

skriftlige (faktuelle) svar kan kvalificeres bedre.

Lukkede temadrøftelser forud for et samråd, hvor embedsmændene

kan komme til orde om faktuelle oplysninger. Det vil virke

opkvalificerende i forhold til den efterfølgende debat i samrådet og give

minister og udvalg en fælles faglig base at gennemføre samrådet på.

Samtidig vil samrådet kunne forbeholdes den politiske debat.

Mindre sager, som rejses af enkelte udvalgsmedlemmer, kan med

fordel henvises til § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse i salen, så

samrådet i udvalget fremstår som hele udvalgets samråd og ikke kun

benyttes til enkelte medlemmers forfølgelse af en sag.

Udvalgsformanden bør fokusere skarpt på sin rolle som ordstyrer, bl.a.

ved at korte taler af og påtale eller stoppe gentagelser m.v., så der

opnås et mere fokuseret samråd.

13/14

IFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Notater om parlamentariske problemstillinger

Der kan med fordel indføres en maksimal introtaletid til ministeren på

f.eks. 12 minutter.

Andre debatformer kan muligvis tage toppen af de mange samrådsspørgsmål,

så samrådene fremstår som noget, hele udvalget står bag. Medlemmerne skal

dog kunne se en fordel i de alternative debatformer, idet de ellers må formodes

at falde tilbage på de traditionelle samråd.

Alternative debatformer kunne f.eks. være:

Møder med eksterne personer eller virksomheder, hvor ministeren

inviteres til en indledende gennemgang af et bestemt område med

efterfølgende debat mellem udvalget, ministeren og de inviterede

eksterne parter. Ministeren kan have en aktiv eller en observerende

rolle. Møderne bør være lukkede, så der skabes et uformelt

debatforum.

Temadrøftelser mellem ministeren og udvalget, hvor et bestemt emne

tages op til faglig og politisk drøftelse. Alene benævnelsen

temadrøftelse i stedet for samråd virker afvæbnende. Kan være åbne

eller lukkede afhængigt af emnet. Kan virke opkvalificerende i forhold

til den efterfølgende debat.

En månedlig spørgetime i udvalget a la mundtligt besvarelse af § 20-

spørgsmål i salen, hvor ministeren – i en time – besvarer spørgsmål

inden for et aftalt emne, men uden at spørgsmålene er formuleret på

forhånd. Ministeren kan give ordet til embedsmænd. Det må formodes,

at lukkede møder vil være mere informative og gøre det nemmere at få

embedsmænd i tale. ”

14/14