Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del Bilag 33
Offentligt
1708131_0001.png
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om Østre Landsrets dom den 21. december 2016 i den første erstat-
ningssag som følge af ”statsløsesagen”
Østre Landsret har den 21. december 2016 afsagt dom i den første af to sager om
erstatning som følge af ”statsløsesagen”.
Sagen handler om, hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriet på grund af
fejl ved behandlingen af sagsøgernes ansøgninger om dansk indfødsret er forplig-
tet til at yde økonomisk kompensation til de 17 sagsøgere.
I forbindelse med Østre Landsrets behandling af sagen har Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet tilkendegivet, at ministeriet ikke finder grundlag for at anfæg-
te Statsløsekommissionens beretning og generelle konklusioner vedrørende det
tidligere integrationsministeriums sagsbehandling af statsløsesagerne.
På den baggrund har Udlændinge- og Integrationsministeriet under sagens be-
handling påstået frifindelse mod betaling af tortgodtgørelse på 10.000 kr. til fem
af de 17 sagsøgere. Ministeriet har vedrørende de øvrige 12 sagsøgere påstået
frifindelse.
Østre Landsret har ved dommen den 21. december 2016 tilkendt syv af sagsøger-
ne en godtgørelse på 20.000 kr. hver. En enkelt af disse sagsøgere er herudover
tilkendt 46 kr. i erstatning for rentetab. De øvrige ti sagsøgere har ikke fået til-
kendt nogen godtgørelse eller erstatning.
Udlændinge- og Integrationsministeriet tager Østre Landsrets dom til efterretning
og overvejer nu, hvorvidt dommen bør ankes til Højesteret. Det bemærkes i den
forbindelse, at ankefristen udløber den 18. januar 2017.
Østre Landsrets dom af 21. december 2016 vedlægges til orientering med enkelte
anonymiseringer af personfølsomme oplysninger.
4. januar 2017
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Sagsbehandler
Louise Helene London
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
72 26 86 97
[email protected]
2016 - 5017
171649
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
1/1