GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 9
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

Danmarks indsats i Arktis

November 2016

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om Danmarks indsats i Arktis (beretning nr. 16/2012)

1. november 2016

RN 710/16

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Danmarks indsats i Arktis, som blev

indledt med en beretning i 2013. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne

af 21. februar 2014.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

De danske myndigheder har løbende arbejdet på at forbedre indsatserne for sikker

sejlads, SAR-beredskabet samt havmiljø og havmiljøberedskab i rigsfællesskabets

dele af Arktis, dvs. Færøerne og Grønland.

Rigsrevisionen finder, at erhvervs- og vækstministerens implementering af skærpede

tiltag og afklaring af, hvordan internationale og nationale tiltag bedst kan forebygge

skibsulykker i de grønlandske farvande, er tilfredsstillende, og vurderer, at denne del

af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:



Erhvervs- og Vækstministeriet har udmøntet skærpede nationale regler i 3 be-

kendtgørelser, der er trådt i kraft. Som følge heraf er der nu krav til, at sejladsplan-

lægningen skal kunne dokumentere, at assistance fra andre skibe eller SAR-faci-

liteter vil være mulig inden for en rimelig tidsperiode og med en tilstrækkelig red-

ningskapacitet. Derudover træder et internationalt regelsæt for sejlads i Arktis –

den såkaldte polarkode – i kraft den 1. januar 2017.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

Rigsrevisionen konstaterer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet primo 2016

havde produceret 32 søkort over Grønland og således var 5 søkort bagud i forhold

til produktionsplanen. Geodatastyrelsen havde en forventning om at indhente det tab-

te, men er nu, som konsekvens af udflytningen til Nørresundby, ved at genforhandle

aftalen om levering af søkort til det grønlandske selvstyre. Rigsrevisionen konstate-

rer, at styrelsen har styrket produktionen af søkort, men finder det ikke tilfredsstillende,

at styrelsen ikke når målet om at producere 73 søkort til det grønlandske selvstyre i

2018. Rigsrevisionen konstaterer også, at der nu er uddannede havmiljøspecialister

ombord på alle Forsvarets skibe i Arktis, og at Forsvarsministeriets 3 analyser til brug

for den fremtidige opgavevaretagelse i Arktis er færdiggjorte. Forsvarsministeriet har

dog endnu ikke udarbejdet et oplæg til opgavevaretagelsen og dimensioneringen af

havmiljøudstyr og SAR-udstyr. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at forsvars-

ministeren nu har igangsat kontrol med skibe i grønlandske farvande ved at gennem-

føre havmiljøanråb. Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvarsministeriet løbende arbej-

der med at fokusere indsatsen mod de skibe, der indebærer størst risici for menne-

sker og miljø. Rigsrevisionen konstaterer dog også, at dette endnu ikke er afspejlet i

målsætningen i resultatkontrakten, og at Forsvarsministeriet ikke opfyldte sin målsæt-

ning i 2015. Endelig finder Rigsrevisionen, at miljø- og fødevareministerens vurdering

af behovet for opdatering af retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet, herunder vur-

deringen af styrkelsen af opfølgningen på loven, er tilfredsstillende. Lovforslaget kan

således blive den første selvstændige lov for regulering af havmiljøet ud for Grønland.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at lovforslaget endnu ikke er vedtaget.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at producere de 41 søkort,

der udestår fra aftalen med det grønlandske selvstyre, herunder genetableringen

af Geodatastyrelsens produktionssystem efter udflytningen

Forsvarsministeriets arbejde med at styrke opgaveløsningen og havmiljøberedska-

bet i Arktis

Forsvarsministeriets arbejde med at fastsætte og opfylde mål for havmiljøanråb

vedtagelsen af Miljø- og Fødevareministeriets lovforslag til opdatering af retsgrund-

laget for beskyttelse af havmiljøet.



SAR-beredskabet

(Search And

Rescue) er eftersøgnings- og

redningsberedskabet.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i september 2013 en beretning om Danmarks indsats i Arktis. Be-

retningen handlede om de danske myndigheders indsatser for sikker sejlads, SAR-bered-

skabet samt havmiljø og havmiljøberedskab i rigsfællesskabets dele af Arktis, dvs. Færø-

erne og Grønland.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det foruroligende, at Danmarks

indsats ikke i alle tilfælde var tilpasset de ændrede risici for mennesker og miljø, som følger

af den øgede sejlads i de grønlandske farvande.

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-

gende punkter:

Opfølgningspunkt

Statsministerens præcisering af ansvarsfordelingen

mellem Justitsministeriet og Forsvarsministeriet for

eftersøgnings- og redningsberedskabet (SAR).

Erhvervs- og vækstministerens implementering af

skærpede nationale tiltag og løbende afklaring af,

hvordan internationale og nationale tiltag bedst kan

forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande.

Energi-, forsynings- og klimaministerens arbejde

med at sikre, at produktionen af søkort for Grønland

følger den fastlagte plan frem mod målet om 73 sø-

kort i 2018 (Geodatastyrelsen overgik fra Miljømini-

steriet til Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet i

juni 2015).

Forsvarsministerens kontrol med skibe i grønland-

ske farvande ved at gennemføre havmiljøanråb.

Forsvarsministerens initiativ for at få havmiljøspe-

cialister ombord på Forsvarets skibe i Arktis og mi-

nisterens initiativer – baseret på resultaterne af ana-

lysen af opgaveløsningen i Arktis – på SAR-områ-

det og til bekæmpelse af havmiljøforurening.

Miljø- og fødevareministerens vurdering af behovet

for opdatering af retsgrundlaget for beskyttelse af

havmiljøet, herunder om miljø- og fødevareministe-

ren og forsvarsministeren vurderer, om opfølgnin-

gen på havmiljøanordningen kan styrkes.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 21. februar 2014

Behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Ministeriernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Erhvervs- og Vækstministeriets, Miljø- og Fødevareministe-

riets, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets og Forsvarsministeriets initiativer i forhold

til de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på møder med og mate-

rialer fra ministerierne.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 21. februar 2014 fulgt

områderne ved materialegennemgang og møder med ministerierne. Vi har afventet analy-

ser på havmiljø- og beredskabsområdet fra Forsvarsministeriet og de initiativer, som mini-

steriet sætter i værk på baggrund af analyserne, hvilket bl.a. hænger sammen med Miljø-

og Fødevareministeriets vurdering af behovet for en opdatering af retsgrundlaget for beskyt-

telse af havmiljøet. Vi har derudover afventet, at Erhvervs- og Vækstministeriet implemen-

terede skærpede nationale tiltag for sikker sejlads og afklarede, hvordan internationale og

nationale tiltag bedst kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande. Endelig har vi

afventet en opfølgning på, om Geodatastyrelsens produktionssystem til søkort blev udviklet

i det omfang, det kræves for at sikre, at målet om 73 nye søkort i 2018 nås.

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

Erhvervs- og vækstministerens tiltag mod skibsulykker i de grønlandske farvande

8. Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det særligt væsentligt, at de danske myndig-

heder styrkede de forebyggende indsatser.

9. Det fremgik af beretningen, at de danske myndigheder har forebyggende indsatser rettet

mod at skabe sikre forhold for sejladsen i de grønlandske farvande. Søfartsstyrensen (Er-

hvervs- og Vækstministeriet) arbejdede på at få vedtaget bindende internationale regler for

sikker sejlads i Arktis med implementeringen af den såkaldte polarkode, men reglerne ville

tidligst træde i kraft i 2017. Sideløbende ville Søfartsstyrelsen med afsæt i national lovgiv-

ning – og i samarbejde med Grønlands selvstyre – indføre skærpede krav til sejlads i grøn-

landske farvande. Rigsrevisionen fandt i den forbindelse, at styrelsen løbende bør afklare,

hvordan internationale og nationale tiltag på området bedst kan forebygge skibsulykker i de

grønlandske farvande.

Koordineret sejlads

betyder,

at krydstogtskibe sikrer passa-

gersikkerheden ved at have et

andet skib med en tilsvarende

passagerkapacitet inden for ri-

melig afstand. Det skyldes, at

SAR-beredskabet ikke vil have

kapacitet til at dække en even-

tuel ulykke, der kræver en eva-

kuering af passagerer på større

krydstogtskibe.

10. Erhvervs- og vækstministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at ministeren til-

sluttede sig Rigsrevisionens anbefalinger, og oplyste derudover, at skærpede nationale reg-

ler om skibes udstyr, besætningens kompetencer, sejladszoner, sejladsplanlægning, koor-

dineret sejlads og lodspligt for større passagerskibe i grønlandske farvande var under ud-

arbejdelse i samarbejde med Grønlands selvstyre. Ministeren forventede, at de skærpede

krav trådte i kraft i 2015.

11. Erhvervs- og Vækstministeriet har i sommeren 2016 oplyst, at de skærpede nationale

regler er udmøntet i 3 bekendtgørelser, hvoraf 2 trådte i kraft den 1. januar 2016 og en den

1. juli 2016. Ministeren har også oplyst, at der har været en tæt dialog med selvstyret om

udformningen og implementeringen af reglerne.

12. Der kan søges dispensation for enkelte regler. Rigsrevisionen har gennemgået kravene

til opnåelse af dispensation og kan konstatere, at der er fastsat klare kriterier og retnings-

linjer for kravene og for den tilhørende dokumentation.

13. Søfartsstyrelsen har oplyst, at det internationale regelsæt for sejlads i Arktis – polarko-

den – er vedtaget og vil træde i kraft i 2017. Polarkoden stiller en række krav til skibes kon-

struktion, udrustning og færden i de arktiske områder.

Søfartsstyrelsen har også oplyst, at de skærpede nationale krav supplerer det internatio-

nale regelsæt. Et eksempel på det er, at polarkoden ikke indeholder krav om lods, men de

nye nationale krav stiller krav om dette.

International Maritime Orga-

nization

(IMO) – fastlægger in-

ternationale regler for skibsfar-

ten.

Søfartsstyrelsen har desuden oplyst, at Danmark i FN’s maritime organisation (IMO) har ar-

bejdet for, at skibe omfattet af polarkoden skulle koordinere deres sejlads, så de ville kun-

ne komme hinanden til undsætning i nødsituationer. Det danske ønske blev ikke en del af

den vedtagne polarkode, men polarkoden omfatter dog et krav om, at eftersøgnings- og red-

ningsberedskabet i sejladsområdet skal indgå i skibenes sejladsplanlægning. Dermed vur-

derer Erhvervs- og Vækstministeriet, at hensigten med det danske ønske er tilgodeset.

14. Kravet til sejladsplanlægningen, herunder beredskabsplanen (den såkaldte SAR-plan),

er også afspejlet i en af de 3 nye bekendtgørelser fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Heraf

fremgår det, at ”sejladsplanlægningen skal kunne dokumentere, at assistance fra andre ski-

be eller SAR-faciliteter vil være mulig inden for en rimelig tidsperiode og med en tilstrække-

lig redningskapacitet”. Søfartsstyrelsen har oplyst, at bestemmelsen beror på en individuel

vurdering, som foretages af rederiet og skibsføreren i samarbejde med den relevante SAR-

myndighed.

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

Søfartsstyrelsen fører tilsyn med reglerne i de nationale bekendtgørelser via den såkaldte

havnestatskontrol, hvorved skibe, der anløber dansk havn, ud fra en risikobaseret betragt-

ning kontrolleres for, om kravene i lovgivningen er overholdt. Tilsynet sikrer bl.a., at skibe-

ne er i besiddelse af en sejladsplan, herunder en SAR-plan, der lever op til de ovenfor nævn-

te krav.

15. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Søfartsstyrelsen (Erhvervs- og Vækstmini-

steriet) har implementeret en række nationale tiltag, som støtter op om de internationale reg-

ler i polarkoden, som træder i kraft i 2017. Det er således Rigsrevisionens vurdering, at sty-

relsen løbende har afklaret, hvordan internationale og nationale tiltag på området kan fore-

bygge skibsulykker i de grønlandske farvande. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund,

at denne del af sagen kan afsluttes.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets produktion af søkort for Grønland

16. Statsrevisorerne fandt, at med de ændrede risici var det særligt væsentligt, at de danske

myndigheder styrker de forebyggende indsatser i Arktis.

17. Det fremgik af beretningen, at Geodatastyrelsen (tidligere Miljø- og Fødevareministeri-

et nu Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet) opdaterer og udarbejder nye søkort for bl.a.

at undgå skibsulykker i de grønlandske farvande. Produktionen skulle øges væsentligt for

at nå det fastsatte mål om 73 søkort i 2018. Forudsætningen for at nå målet var et nyt pro-

duktionssystem, som fortsat krævede udvikling. Styrelsen ville prioritere udviklingen af det-

te produktionssystem for at sikre, at målet om de 73 nye søkort i 2018 kunne nås.

18. Miljøministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Geodatastyrelsens produk-

tionssystem løbende optimeres for at opnå en gradvist øget produktion pr. år frem mod 2018.

Rigsrevisionen har løbende fulgt styrelsens arbejde med produktionssystemet.

19. Geodatastyrelsen oplyser, at produktionssystemet i 2014 fortsat fungerede utilfredsstil-

lende, men at styrelsen i 2014 og 2015 styrkede produktionssystemet på 3 områder: syste-

misk, procesmæssigt og kompetencemæssigt.

På baggrund af en ekstern undersøgelse af produktionssystemets utilfredsstillende funktion

foretog leverandøren af produktionssystemet en række forbedringer af systemet i efteråret

2014 og foråret 2015. Endvidere forbedrede Geodatastyrelsen sit interne it-netværks hastig-

hed og kapacitet.

Produktionsflowet er blevet effektiviseret, og datakvaliteten af de enkelte processer er ble-

vet forhøjet. Samlet har det forøget produktionshastigheden for søkort i papirformat og sø-

kort i elektronisk format. Siden Rigsrevisionens beretning fik Geodatastyrelsen endvidere til-

ført 5 årsværk til produktionen, så den i alt kom op på 15. De nye ansatte blev videreuddan-

net, og alle ansatte fik sideløbende løftet deres faglige kompetencer via kurser og sidemands-

oplæring.

20. Rigsrevisionen har gennemgået afrapporteringen fra den eksterne konsulent til under-

søgelse af produktionssystemet og har gennemset Geodatastyrelsens flowcharts og perso-

naleliste og kan konstatere, at styrelsen har arbejdet med at forbedre produktionen.

21. Geodatastyrelsen oplyser, at produktionssystemet efter forbedringerne var tilstrækkeligt

optimeret til den øgede produktivitet. Styrelsen oplyser også, at styrelsen på daværende tids-

punkt forventede at kunne opfylde målet om at levere 73 søkort til selvstyret i 2018 ved en

skalering af produktionen. Skaleringen ville forudsætte ekstra resurser til produktionen i pe-

rioden 2016-2018 i form af 2-3 ekstra medarbejdere.

Søkort i papirformat og i

elektronisk format

Et søkort leveres efter aftalen

med Grønlands selvstyre både

i papirformat og i elektronisk for-

mat. Papirformatet er styrende

for processen og for drøftelser

mellem Geodatastyrelsen og

selvstyret om den årlige pro-

duktion. Efter optimeringen af

produktionssystemet produce-

res det elektroniske format få

måneder efter papirformatet.

Søkortlægning

Nye søkort udarbejdes på ba-

sis af ældre søkort og nye sø-

opmålinger, nye landkort over

kystlinjen samt indberetninger

fra myndigheder og borgere

om ændringer af forhold til søs.

Derved bliver søkortene mere

nøjagtige. Derefter kan de bru-

ges til GPS-baseret navigation,

som de ældre kort ikke under-

støtter.

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

Tabel 1 viser status primo 2016 på produktionen af søkort efter den oprindelige aftale med

Grønlands selvstyre.

Tabel 1. Geodatastyrelsens planlagte og realiserede produktion af søkort for at opfylde samarbejdsaftalen fra 2009

2008

Planlagt

søkortproduktion

Realiseret

søkortproduktion

Realiseret i alt

Realiseret i

forhold til planlagt

produktion +/÷

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

÷1

÷5

÷4

÷5

De søkort, der er produceret i perioden 2008-2009, er omfattet af aftalen med Grønlands selvstyre.

Geodatastyrelsen oplyste efter beretningens færdiggørelse i 2013, at styrelsen kun forventede at udgive 2 søkort i 2013.

Det fremgår af tabel 1, at Geodatastyrelsen i perioden 2008-2015 har produceret 32 søkort.

Ved udgangen af 2015 var styrelsen derved 5 søkort bagud i forhold til den planlagte pro-

duktion, samtidig med at produktionen de kommende år skulle stige.

22. Geodatastyrelsen orienterede den 17. maj 2016 Folketinget om, at styrelsen på grund

af udflytningen og de deraf følgende opsigelser ikke ville kunne levere søkortene efter den

tidsplan, som var aftalt med Grønlands selvstyre. Som følge heraf valgte Folketinget den 19.

maj 2016 at opfordre regeringen til i samarbejde med Grønlands selvstyre at indgå en revi-

deret samarbejdsaftale om grønlandske søkort inden udgangen af 2016.

Geodatastyrelsen har oplyst, at styrelsen har udarbejdet et oplæg til en revideret aftale med

selvstyret om levering af de resterende 41 søkort. Den endelige aftale afhænger dog af den

videre drøftelse med selvstyret.

23. Rigsrevisionen kan konstatere, at samarbejdsaftalen mellem Geodatastyrelsen og Grøn-

lands selvstyre om levering af søkort er under genforhandling. Det skyldes, at produktions-

målet for 2018 på grund af udflytningen til Nørresundby ikke kan nås. Rigsrevisionen vil fort-

sat følge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at producere de 41 reste-

rende søkort, herunder genetableringen af produktionssystemet efter udflytningen.

Forsvarsministerens kontrol med skibe i grønlandske farvande

24. Statsrevisorerne fandt, at Forsvarets indsats med at overvåge havmiljøet og håndhæve

havmiljøanordningen i Grønland har været utilstrækkelig. Statsrevisorerne kritiserede, at For-

svaret siden havmiljøanordningen trådte i kraft i 2004 ikke har kontrolleret, om reglerne blev

overholdt, fx via forebyggende kontrol med, om skibe overholder reglerne for transport med

forurenende stoffer.

25. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at der fra september 2013

var indført forebyggende kontrol af skibe i grønlandske farvande ved havmiljøanråb. For-

svarsministeriet har yderligere oplyst, at ved et havmiljøanråb bliver et handelsskib eller et

fiskeskib i grønlandske farvande, der er større end 150 bruttotons, kontaktet af Arktisk Kom-

mandos skibe eller fly. Rigsrevisionen ville følge forsvarsministerens kontrol med skibe i grøn-

landske farvande ved at gennemføre havmiljøanråb.

Havmiljøanordningen

Havmiljøet i Grønlands eksklu-

sive økonomiske zone regule-

res af anordning nr. 1035 af 22.

oktober 2004 om ikrafttræden

for Grønland af lov om beskyt-

telse f havmiljøet. Anordningen

kaldes havmiljøanordningen.

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

26. I Forsvarskommandoens (nu Værnsfælles Kommando) resultatkontrakt for 2014 frem-

gik det, at der skulle gennemføres havmiljøanråb af 5 % af alle handels- og fiskeskibe (inkl.

tankskibe og krydstogtskibe) over 150 bruttotons i grønlandske farvande. Værnsfælles Kom-

mando har siden da i sin resultatkontrakt for både 2015 og 2016 opjusteret dette mål til

20 %.

I 2015 var Værnsfælles Kommando ikke i stand til at leve op til målet, idet man kun gennem-

førte havmiljøanråb af 12 % af alle handels- og fiskeskibe (128 ud af 1.034). Forsvarsmini-

steriet har oplyst, at den manglende opfyldelse skyldtes, at miljøovervågning som opgave i

2015 blev gennemført som delelement og i forbindelse med Forsvarets farvandsovervågning

og suverænitetshåndhævdelse. Derfor afhang miljøovervågningen af prioriteringer relateret

til netop disse opgaver. Denne afhængighed bevirkede, at enhedernes patruljeområder ikke

indeholdt tilstrækkelig maritim trafik, og som følge deraf kunne målet for havmiljøanråb ikke

opfyldes. Derfor lader Værnsfælles Kommando nu som supplement den vagthavende offi-

cer gennemføre havmiljøanråb over radio fra land. Den vagthavende officer kan dermed sik-

re en større dækningsgrad og mulighed for at anråbe skibe, der grundet ansvarsområdets

udstrækning ikke ville blive anråbt.

I de 7 første måneder af 2016 har Værnsfælles Kommando gennemført 99 havmiljøanråb,

og Forsvarsministeriet forventer, at målsætningen på 20 % kan nås. Ministeriet har oplyst,

at det løbende vil vurdere, om en yderligere opjustering af målet vil være realistisk.

27. Forsvarsministeriet har oplyst, at Arktisk Kommandos havmiljøsektion løbende evaluerer

udvælgelsen af mål for anråbene, så mål, der repræsenterer en forøget fare i relation til hav-

miljøet, udpeges med en højere prioritet. Fx prioriteres en olietanker eller et skib, der frem-

drives ved anvendelse af heavy fuel, højt. Den egentlige procedure for udvælgelse af risi-

kofyldte skibe til anråb er under udarbejdelse, og ministeriets havmiljørisikorapport fra april

2016 er ved at blive implementeret, så de miljømæssigt mest følsomme områder på sigt vil

blive prioriteret. Ministeriet har oplyst, at prioriteringen af miljøanråb i højere grad skal afspej-

les i målsætningen fremadrettet for derigennem at skabe en mere risikobaseret tilgang til

gennemførelsen af miljøanråb.

28. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har iværksat forebyggen-

de miljøanråb af skibe. Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriet løbende arbejder med at

fokusere indsatsen mod de skibe, der indebærer størst risici for mennesker og miljø, og er

enig i, at dette fremadrettet bør afspejles i målsætningen i resultatkontrakten. Rigsrevisionen

vil fortsat følge Forsvarsministeriets målfastsættelse og målopfyldelse.

Forsvarsministerens initiativer på SAR-området og bekæmpelse af havmiljøforurening

29. Statsrevisorerne kritiserede, at Forsvaret ikke havde vurderet risikoen for forurening af

havmiljøet i rigsfællesskabets dele af Arktis, og at Forsvaret ikke havde sikret tilstrækkeligt

uddannet personel og udstyr til at varetage kontrolopgaven.

Statsrevisorerne fandt det særligt væsentligt, at Forsvaret sikrer, at det udstyr, der er place-

ret i Danmark, og som skal anvendes i Arktis til SAR og til bekæmpelse af forurening af hav-

miljøet, er egnet til arktiske forhold.

30. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at havmiljø ville indgå i en

analyse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis, der også ville omfatte en vurdering

af udstyret til bekæmpelse af forurening i arktiske forhold, herunder placeringen af udstyret

og reaktionstiden for at få udstyret til ulykkesstedet. Ministeren oplyste også, at der sidelø-

bende ville blive udført en risikoanalyse for havmiljøet i Grønland. Begge analyser forvente-

des afsluttet inden udgangen af 2014. Ministeren oplyste endvidere, at udvalgt personale

havde gennemført supplerende uddannelse, og at der fremadrettet ville være uddannede

havmiljøspecialister tilknyttet alle Forsvarets skibe i Arktis.

Havmiljøanråb

er Forsvarets

mulighed for at kalde et skib op

og indhente oplysninger om ski-

bet, herunder dets last og olie-

journal.

Forsvarets enheder må som ud-

gangspunkt ikke borde et skib.

Forsvarets enheder kan dog

borde et skib, hvis det er nød-

vendigt for at forhindre eller be-

kæmpe fx ulovlig olie- eller ke-

mikalieforurening af havet.

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

31. I forbindelse med denne opfølgning har Forsvarsministeriet oplyst, at en række af per-

sonellet knyttet til Forsvarets skibe nu har gennemgået et maritimt miljøkursus, så de kan

fungere som havmiljøspecialister. I hver besætning er der således 1-2 havmiljøspecialister.

Ministeriet har oplyst, at uddannelsen gør specialisterne i stand til at udføre miljømæssige

boardinger (ransagning og beredskabsmæssig undersøgelse) og til at kunne sikre beviser

tilvejebragt med henblik på iværksættelse af retslige tiltag.

32. Forsvarsministeriet har i 2016 færdiggjort 3 analyser, der skal hjælpe ministeriet med at

dimensionere indsatsen og udstyret fremadrettet. Analyserne er beskrevet i

Aftale om for-

svarsområdet 2013-2017.

Det drejer sig om:



Forsvarsministeriets arktiske analyse, der er en analyse vedrørende styrkelse af Forsvars-

ministeriets opgaveløsning i Arktis

havmiljørisikoanalysen, der er en risikoanalyse af havmiljøområdet i og omkring Grønland

tilkøbsanalysen til havmiljørisikoanalysen, der er en analyse af beredskabsmæssige og

risikoreducerende forhold.

Alle 3 analyser er ad flere omgange blevet udskudt. De 2 førstnævnte havde oprindeligt ter-

min ved udgangen af 2014. Forsinkelserne skyldes bl.a. valget i Grønland i november 2014,

valget i Danmark i maj 2015 samt omfanget af arbejdet og karakteren af høringssvarene.

Analyserne er forelagt forsvarsforligskredsen, men Forsvarsministeriet arbejder fortsat på et

oplæg til nyt havmiljøberedskab i Grønland. Implementeringen af de konkrete anbefalinger

afventer således ministeriets oplæg og de politiske forhandlinger. Ministeriet har oplyst, at

arbejdet med oplægget er under forberedelse.

33. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har uddannet havmiljø-

specialister som er del af besætningen på Forsvarets skibe. Rigsrevisionen konstaterer, at

ministeriets fremtidige opgaveløsning og havmiljøberedskab tager udgangspunkt i et analy-

searbejde, der er forsinket. Rigsrevisionen vil fortsat følge Forsvarsministeriets arbejde med

at styrke opgaveløsningen og havmiljøberedskabet i Arktis.

Miljø- og fødevareministerens opdatering af retsgrundlaget for havmiljøet

34. Statsrevisorerne fandt det i kraft af de ændrede risici særligt væsentligt, at de danske

myndigheder styrkede de forebyggende indsatser.

35. Miljøministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at ministeriet ville i gang med

at vurdere, om der var behov for ændringer i retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet i

Grønland. Der blev i den forbindelse igangsat et arbejde med at afklare myndighedskom-

petencerne i relation til havmiljøområdet i Grønland. Rigsrevisionen ville derfor følge udvik-

lingen i miljøministerens (nu miljø- og fødevareministerens) vurdering af behovet for opda-

tering af retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet. Rigsrevisionen forventede i den sam-

menhæng, at miljøministeren sammen med forsvarsministeren vurderede, om opfølgningen

på havmiljøanordningen kunne styrkes.

Opdatering af retsgrundlaget

36. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at arbejdet med at afklare myndighedskompe-

tencerne blev foretaget af en arbejdsgruppe bestående af Miljøministeriet, Forsvarsministe-

riet, Statsministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Resultaterne blev forelagt de

grønlandske myndigheder, som var enige i konklusionerne.

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 9: Rigsrevisionens notat om Danmarks indsats i Arktis

37. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning si-

deløbende har vurderet behovet for en revision af retsgrundlaget for beskyttelse af havmil-

jøet i Grønland. Som resultat heraf har ministeriet udarbejdet et lovudkast om beskyttelse af

havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Lovforslaget skal erstatte den

nuværende havmiljøanordning, som satte den daværende danske lov om beskyttelse af hav-

miljøet i kraft for Grønland. Det kan således blive den første selvstændige lov for regulering

af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Ministeriet har oplyst, at lov-

forslaget i 2015 er udarbejdet i tæt dialog med de grønlandske myndigheder, bl.a. for at sik-

re mest mulig overensstemmelse med de grønlandske havmiljøregler inden for søterritoriet.

Lovforslaget har efterfølgende i foråret 2016 været i høring, bl.a. hos de grønlandske myn-

digheder. Ministeriet har også oplyst, at lovforslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med For-

svarsministeriet.

38. Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at særligt lovforslagets

bemærkninger opdaterer retsgrundlaget, fx i forhold til internationale konventioner og Grøn-

lands overtagelse af råstofområdet. Derudover tydeliggør lovforslagets bemærkninger de

forskellige opgaver og kompetencer, som pålægges henholdsvis Miljø- og Fødevareministe-

riet og Forsvarsministeriet. Fx indskrives miljø- og fødevareministerens hjemmel til at fore-

tage indgreb i en selvstændig bestemmelse, og at Naalakkersuisut vil kunne bemyndiges be-

føjelser af Forsvarsministeren.

39. Lovforslaget er udformet som en rammelov, der giver miljø- og fødevareministeren be-

myndigelse til at fastsætte yderligere regler via bekendtgørelser. Dermed vil fremtidige inter-

nationale regler som udgangspunkt kunne blive implementeret på en enkel måde.

Styrkelse af opfølgningen på havmiljøanordningen

40. Lovforslaget indeholder regler om behandling af skibes ballastvand, som har til formål at

hindre og begrænse indførelsen af invasive arter. Som noget nyt foreslås det også at ind-

føre en 5-årig forældelsesfrist for visse overtrædelser af lovforslaget, fordi der kan ske skjul-

te overtrædelser, fx ulovlig udledning af olie, hvor overtrædelsen først opdages på et sene-

re tidspunkt. 5 år svarer til den gældende forældelsesregel i den danske havmiljølov og er

en forenkling af de almindelige påtalefrister efter den grønlandske lov, som enten er 2 år el-

ler afhængigt af en konkret vurdering.

41. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der ved lovforslagets udarbejdelse er sket en

gennemgang af lovforslagets regler om tilsyn og miljøberedskab. Og det er fortsat miljø- og

fødevareministeren og forsvarsministeren, der fører tilsyn med overholdelsen af lovforslaget.

Forsvarsministeren har ansvaret for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening i den eks-

klusive økonomiske zone ved Grønland.

42. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at det er aftalt med de grønlandske myndighe-

der først at behandle lovforslaget i Inatsisartut inden 1. behandling i Folketinget i 2017. Hvis

lovforslaget godkendes, kan det derfor træde i kraft den 1. januar 2018.

43. Rigsrevisionen finder Miljø- og Fødevareministeriets initiativ til opdatering af retsgrund-

laget for beskyttelse af havmiljøet tilfredsstillende. Vi kan konstatere, at ministeriet har fore-

taget en gennemgang af reglerne om tilsyn og miljøberedskab, og at ansvaret nu er klarere

beskrevet. Rigsrevisionen vil følge vedtagelsen af loven.

Grønlands eksklusive øko-

nomiske zone

udgør området

fra 3 til 200 sømil fra land. I den-

ne zone har Grønland eksklu-

siv ret til at efterforske og ud-

nytte de naturlige resurser i ha-

vet og på havbunden og dens

undergrund samt ret til enhver

anden økonomisk udnyttelse.

Naalakkersuisut

er Grønlands

regering.

Inatsisartut

er Grønlands par-

lament.

Lone Strøm