Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 72
Offentligt
1795447_0001.png
Redegørelse om status for produktionen af Grønlandske søkort
Område
Arktis og Søopmåling
Dato
27. september 2017
J nr.
111-0020
/ RCA
Indledning
I redegørelsen er hovedvægten lagt på at beskrive de problemstillinger, der
er specifikke for søkortproduktionen i Grønland, og som er opstået som
konsekvens af Geodatastyrelsens udflytning. Der redegøres desuden for
Geodatastyrelsens arbejde med søopmåling og søkortproduktion og den
kompetenceopbygning, som er foretaget siden forespørgselsdebat om
grønlandske søkort (F 32) d. 17. maj 2016, hvor følgende tekst blev
vedtaget:
”I forbindelse med Geodatastyrelsens udflytning er der opstået en unik
situation, hvor kun 1 ud af 15 højt specialiserede medarbejdere har valgt at
følge med styrelsen til Aalborg. Søkortproduktion er et yderst komplekst
fagområde, hvor medarbejdernes kompetencer normalt opbygges gennem
flere års sidemandsoplæring. Derfor bliver opfyldelsen af samarbejdsaftalen
med Grønlands Selvstyre forsinket. Folketinget opfordrer regeringen til at
fortsætte arbejdet med at genetablere kompetencerne til produktionen af de
grønlandske søkort samt sikre en god dialog og et fortsat godt samarbejde
med selvstyret om en revideret samarbejdsaftale om grønlandske søkort
inden udgangen af 2016. Desuden opfordrer Folketinget regeringen til, at
denne særlige situation ikke danner præcedens for fremtidig udflytning af
statslige arbejdspladser.”
Udvælgelsen af emner i redegørelsen er udtryk for en prioritering i forhold
til aktualitet og væsentlighed blandt andet på baggrund af de indkomne
GRU-spørgsmål i løbet af 2017.
Baggrund
Den moderne søopmåling i Grønland tog sin begyndelse omkring 2.
verdenskrig, da US Coast Guard foretog opmåling omkring de amerikanske
baseanlæg ved Thule, Søndre Strømfjord og Narsarsuaq samt det nuværende
Grønnedal. Opmålingen startede ved Diskoøen og videre sydover.
Efter forliset af M/S Hans Hedtoft i 1959 blev søopmålingen ved Grønland
opprioriteret. Der blev bevilget bygning af 4 mindre opmålingsbåde samt
indsætning af to større inspektionsskibe. I samme forbindelse blev
produktionen af søkort over Grønland, med fokus på Vestgrønland,
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby
T: 72 54 50 00
E: [email protected]
Side 1/13
www.gst.dk
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0002.png
betydeligt forøget. Størstedelen af de eksisterende producerede grønlandske
søkort er fremstillet i perioden fra 1959-1970. Søkortene byggede i
væsentlig omfang på Geodætisk Instituts kortlægning over Grønland fra
1940’erne.
Kortlægningen var karakteriseret ved, at der ikke var gennemført
en nøjagtig geografisk opmåling af Grønland inden søkortlægningen fandt
sted, og at kystlinjen derfor ikke ligger geografisk korrekt.
Indtil 1967 blev der foretaget søopmåling af Grønlands åbne farvande op til
Qaqortoq. Herefter blev der kun opmålt indenskærs i Grønland med de 4
mindre opmålingsbåde indtil 1980, hvor bådene efterhånden var blevet
nedslidte. Opmålingen ved Grønland blev derefter indstillet. Søkortene over
området blev opdateret i takt med at rettelser og tilføjelser blev modtaget.
Efter en pause på 8 år, besluttede Forsvarsministeriet i 1989, at
søopmålingen ved Grønland skulle genoptages med to mindre skibe.
Opmålingerne blev indarbejdet i de søkort, der var udarbejdet i perioden
1959-1970. Opgaven med opdatering og udgivelse af søkort blev i 1989
overført med Søkortarkivet til Kort- og Matrikelstyrelsen, den senere
Geodatastyrelsen.
Kort- og Matrikelstyrelsen vurderede
i midten af 00’erne,
at en
modernisering af produktionen af de grønlandske søkort skulle opprioriteres.
Det skyldtes bl.a., at nye digitale søopmålinger fra grønlandske farvande
ikke kunne lægges ind i de eksisterende søkort. Årsagen hertil var, at de
gamle søkort var fejlagtigt placeret i forhold til moderne positionering med
satellitter. Positionering med satellitter var på det tidspunkt blevet en alment
tilgængelig teknologi til søopmåling og navigation i Grønland.
Aftale om søkort i Grønland
I 2009 blev ’Aftale om samarbejde på geodataområdet’ indgået mellem
Miljøministeriet
–
som ansvarlig sø- og landkortlægningsmyndighed for
Danmark, Grønland og Færøerne
–
og det Grønlandske Selvstyre. I
forbindelse med ressortomlægningen i 2015 overgik ansvaret for
kortlægningen fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet.
Aftalen fastlægger blandt andet, at der skal etableres genoprettede og
digitaliserede søkort over Sydvestgrønland inden udgangen af 2018.
Opgaven er beskrevet i bilag 1 til samarbejdsaftalen af 30. oktober 2009.
Af aftalen fremgår det, at der nedsættes et kontaktudvalg, som skal sikre
samarbejdet. Kontaktudvalget behandler alle forhold under
samarbejdsaftalen, herunder eventuelle ændringer i underliggende bilag.
Side 2/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0003.png
Området i Sydvestgrønland var dækket af 65 papirsøkort, men Kort- og
Matrikelstyrelsen, Selvstyret og Nautisk Udvalg i Grønland vurderede, at
området burde dækkes af 73 genoprettede og digitaliserede søkort pga.
sejladsmønstre. Ligeledes vurderede Kort- og Matrikelstyrelsen, at det var
nødvendigt at opdatere søkortene efter nyeste standarder og tilføje ekstra
relevant information i de enkelte søkort som f.eks. udsnit af søkort i bedre
målestok for vanskelige besejlingsområder (forstørrelse af et smalt stræde
eller indsejlingen til en havn).
Kort og Matrikelstyrelsen konstaterede, at det var nødvendigt at indføre et
nyt produktionssystem for at gennemføre den omfattende søkortlægning
over Grønland. Dette skete i løbet af 2011. Produktionssystemet og IT-
miljøet gav problemer i de første par år og blev efterfølgende optimeret og
udviklet på en række områder. Der blev samtidigt tilført flere ressourcer til
produktionen, således at det lykkedes at nå op på en tilfredsstillende
produktion i 2014 og 2015.
Kilde: Rigsrevisionens fortsatte notat om Danmarks indsats i Arktis: November 2016.
1) De søkort, der er produceret i perioden 2008-2009, er omfattet af aftalen med Grønlands selvstyre.
2) Geodatastyrelsen oplyste efter beretningens færdiggørelse i 2013, at styrelsen kun forventede at udgive 2 søkort i 2013.
Kort- og Matrikelstyrelsen har gradvist
fra midten af 00’erne
allokeret flere
ressourcer til produktionen af grønlandske søkort og i foråret 2015 var der
15 personer direkte allokeret til produktion af grønlandske søkort.
I 2013 udgav Rigsrevisionen
"Beretning om Danmarks indsats i Arktis”,
hvor forhold som vedrører rigsfællesskabet blev undersøgt. Formålet med
undersøgelsen var at vurdere, om de danske myndigheders ansvar for
indsatserne i rigsfællesskabets dele af Arktis var klart fordelt, og om
indsatserne svarede til risikoen ved den øgede sejlads.
På søkortområdet konkluderede Rigsrevisionen, at forudsætningen for at nå
de aftalte mål om i alt 73 søkort inden udgangen af 2018 var, at
produktionssystemet skulle optimeres og udvikles på en række områder.
I november 2016 offentliggjorde Rigsrevisionen et notat som opfølgning på
”Beretning
om Danmarks indsats i Arktis”. Af notatet fremgår det, at
Geodatastyrelsen havde optimeret produktionssystemet samt forbedret sit
interne IT-netværks hastighed og kapacitet. Desuden var der tilført ekstra
Side 3/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0004.png
årsværk til produktionen. Produktionssystemet var efter forbedringerne
tilstrækkeligt optimeret til den øgede produktivitet, og Geodatastyrelsen
forventede, at kunne opfylde målet om at levere 73 søkort til selvstyret i
2018 ved en opskalering af produktionen. Opskaleringen ville forudsætte
ekstra resurser til produktionen i perioden 2016-2018. Rigsrevisionen
konstaterede i den forbindelse, at styrelsen havde styrket produktionen af
søkort på en række områder, men fandt det ikke tilfredsstillende, at
Geodatastyrelsen på grund af udflytningen og de deraf følgende opsigelser
ikke ville kunne levere søkort efter den tidsplan som var aftalt med
Grønlands Selvstyre
Som led i regeringens plan
’Bedre
balance’ blev den tidligere
Geodatastyrelsen pr. 1. januar 2016 delt i to selvstændige styrelser;
Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Geodatastyrelsen flyttede til Aalborg den 1. november 2016. Antallet af
direkte udflytningsberørte medarbejdere i styrelsen var 92. Geodatastyrelsen
havde i forvejen et kontor i Aalborg med 8 medarbejdere. Derudover var der
tilknyttet yderligere 13 militære medarbejdere (søopmålere) ansat af
Forsvaret samt 4 ubesatte stillinger.
Af de 15 medarbejdere i Geodatastyrelsen, der arbejdede med grønlandske
søkort, opsagde 14 medarbejdere deres stillinger 1. maj 2016. Den hastige
medarbejderafgang resulterede i et betydeligt kompetencetab, hvor det ikke
var muligt at videregive læring og viden om søkortproduktion generelt, og
specifikt om de særlige grønlandske forhold, til nye medarbejdere. I kontoret
med ansvar for den grønlandske søkortproduktion har der derfor ikke været
de nødvendige kompetencer og ressourcer tilstede til at færdiggøre nye
grønlandske papirsøkort i 2016 og 2017. Der er i 2016 oparbejdet
kompetencer til at producere og udgive de fleste af de elektroniske søkort,
som manglede for at dække de samme områder som de papirsøkort, der var
udgivet tidligere.
Geodatastyrelsen har de sidste 1�½ år arbejdet målrettet på at få ansat de
nødvendige nye medarbejdere til at kunne varetage produktionen
fremadrettet. De nye medarbejdere, som er både produktionsteknikere og
akademikere, er ansat på baggrund af deres faglige kompetencer med fokus
på hhv. drift og udvikling, således at både de kortsigtede opgaver såvel som
de langsigtede opgaver vedr. søkortproduktion for Grønland kan varetages.
I Danmark fandtes viden om søkortlægning udelukkende i Geodatastyrelsen
og det har derfor været en stor udfordring at finde egnede kandidater med
viden om søkortdomænet og søkortproduktion. Stillingsopslag blev derfor
også opslået internationalt. Det resulterede i, at 4 af de nye medarbejdere til
Status på udflytning og genetablering af kompetencer
Side 4/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0005.png
produktion af grønlandske søkort kommer med erfaring fra den
internationale søsterorganisation i Storbritannien.
Geodatastyrelsen blev således medio 2017 fuldt bemandet, og der arbejdes
på højtryk for at genetablere produktionskapaciteten. Dette sker bl.a.
gennem koncentreret kursusaktivitet og indhentning af bistand fra styrelsens
internationale søsterorganisationer og maritime samarbejdspartnere.
Der har f.eks. været afholdt kurser om grundlæggende søkortviden af UK
Hydrographic Office, kurser og workshops om datamodel,
datakvalitetssikring og behandling af dybdeinformation af virksomheden IIC
Technologies. Desuden har der været afholdt workshop hos
systemleverandør i USA om databehandling og produktion af søkort foruden
mange interne introduktioner og kurser afviklet af de tilbageblevne erfarne
medarbejdere indenfor søkortproduktion i Geodatastyrelsen.
I forbindelse med oplæringen af de nye medarbejdere forberedes data, som
vil indgå i de nye søkort. Produktionen af data til grønlandske søkort er
derfor ikke stoppet, men der er ikke blevet udgivet nye grønlandske
papirsøkort i 2016 og 2017.
Produktion af søkort kræver specifikke kompetencer, der normalt oparbejdes
ved sidemandsoplæring. Det gælder bl.a. den omfattende kvalitetskontrol,
som hvert søkort undergår. Denne kvalitetskontrol skal sikre, at kritiske
informationer om skær og dybder er korrekt angivet i kortene. Grundige
kontrolprocedurer er nødvendige af hensyn til sejladssikkerheden og fordi
Geodatastyrelsen bærer det juridiske ansvar ved produktion af officielle
søkort.
Det er Geodatastyrelsens vurdering, at der vil gå nogle år, inden de nye
medarbejdere i fuldt omfang kan varetage produktionen af søkort over
Grønland. Det er derfor endnu for tidligt at sige, hvor meget produktionen
bliver forsinket.
Status på aftale med Selvstyret
Der har været en løbende god dialog med Selvstyret om revision af
samarbejdsaftalen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fremsendte et udkast til en revision
af aftalen i november 2016. Grundet ændringer i den grønlandske
regeringskoalition og udskiftning af den grønlandske minister for det berørte
område trak aftaleprocessen ud. Der har løbende været en tæt og god dialog
med Selvstyret om at finde en løsning på de manglende søkort. I processen
ønskede Selvstyret en hensigtserklæring i stedet for en ny aftale, idet
Selvstyret ikke ønskede at ændre på 2009-aftalen, herunder
Kontaktudvalgets rolle.
Side 5/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0006.png
Den grønlandske naalakkersuisoq for kommuner, bygder, yderdistrikter,
infrastruktur og boliger og energi-, forsynings- og klimaministeren
underskrev d. 29. august 2017 en hensigtserklæring, der støtter op om
samarbejdet og nødvendigheden af produktion af nye søkort.
I samme forbindelse var parterne enige om, at opdatere bilag 1 til
samarbejdsaftalen på følgende punkter:
Ved udgangen af 2017 er der udarbejdet forslag til en prioritering af
produktionen fra 2018 og frem for de resterende 41 søkort grønlandske
søkort i projektområdet.
Ved udgangen af 2018 er der udarbejdet en ny troværdig
produktionsplan for de resterende 41 grønlandske søkort i
projektområdet, herunder forventet afslutningstidspunkt for
produktionen. Produktionsplanen evalueres og justeres løbende på de
årlige kontaktudvalgsmøder.
Geodatastyrelsen planlægger og tilrettelægger kortlægningen af de
øvrige grønlandske farvande udenfor Sydvestgrønland, når produktion
af de sidste 41 søkort over Sydvestgrønland nærmer sig en afslutning.
Geodatastyrelsen udarbejder en tentativ oversigtsplan i 2021 for
prioritering af områderne baseret på brugerønsker, sejladsmønstre og
sejladssikkerhed.
Desuden er parterne enige om at igangsætte en række aktiviteter til gavn for
den grønlandske infrastruktur.
Geodatastyrelsen prioriterer udarbejdelsen af elektroniske søkort,
hvor der allerede findes nyudgivne papirsøkort.
Geodatastyrelsen afdækker i samarbejde med Selvstyret rammerne
for at igangsætte et pilotprojekt om brug af elektroniske søkort til
fritidssejlads i grønlandske farvande.
Geodatastyrelsen vil afholde en workshop for Selvstyret med det
formål at orientere om hovedprincipperne i en maritim geografisk
datainfrastruktur (MSDI).
Eventuelle væsentlige ændringer i produktionsplanen eller øvrige aftalte
aktiviteter behandles således fremadrettet i Kontaktudvalget dvs. på
administrativt niveau.
Ministeren og Naalakkersuisoq orienteres efter kontaktudvalgsmøderne om
status for aktiviteterne og eventuelle justeringer i produktionsplanen.
Side 6/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0007.png
Hvordan foregår produktionen af grønlandske søkort
Søopmåling udføres for at få kendskab til dybdeforholdene over et
havområde. Opmålingen, som ligger til grund for søkortlægningen, foretages
normalt fra et skib, der med et avanceret ekkolod opsamler alle
informationer over dybdeforholdene i et bredt bælte af havbunden (se figur
1).
Søopmåling af de grønlandske farvande foretages i sommerhalvåret med
personel og materiel fra Forsvaret på vegne af Geodatastyrelsen. Der
opmåles i henhold til en overordnet prioritering, der er fastlagt i samarbejde
med Grønlands Selvstyre.
Figur 1. Eksempel på søopmåling af havbunden ved hjælp af ekkolod. Kilde: Noaa.
Søkortlægning gengiver alle informationer af betydning for sejladsen på
søkort, herunder også resultatet af søopmålingen. Nye søkort bliver udgivet
både analogt som papirsøkort og digitalt som Elektroniske Søkort (også
kaldet ENC). Papirsøkort og elektroniske søkort er baseret på de samme
data, men data vises forskelligt. Elektroniske søkort er tilpasset til visning i
de systemer, som erhvervstrafikken anvender til navigation. Når søkortene
digitaliseres, kan de vises på elektroniske navigationssystemer og nye
rettelser og informationer kan gennemføres enkelt og smidigt.
Sejladsinformation, der vurderes at være til fare for søfarten, og som bliver
identificeret under søopmålingen
–
f.eks. skær og vrag
–
offentliggøres over
de etablerede sejladsinformationssystemer (radio mm.). Dette sker
umiddelbart efter verificering af informationerne og i form af ugentlige
”Efterretninger for Søfarende” og i ”Søkortrettelser”.
I papirsøkort skal de
Side 7/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0008.png
sejlende
selv ajourføre ændringer, der publiceres via ”Søkortrettelser”, mens
rettelser medtages i de ugentlige opdateringer af Elektroniske Søkort.
I de områder, hvor der findes nye digitaliserede og oprettede grønlandske
søkort går der i gennemsnit 2 år fra, at data er indsamlet til at data indgår i
søkortene. Det matcher opdateringsfrekvensen hos Geodatastyrelsens
søsterorganisationer i arktiske farvande.
I de områder, hvor der endnu ikke findes digitaliserede og oprettede
grønlandske søkort, vil de indsamlede data først indgå i søkortene, når der er
produceret nye søkort ift. den reviderede produktionsplan i
samarbejdsaftalen. Produktionsplanen i samarbejdsaftalen udarbejdes i
samarbejde med Grønlands Selvstyre i 2018. I disse områder findes der i dag
gamle papirsøkort.
Særlige udfordringer med produktion af søkort over Grønland
Produktion af søkort for dansk farvand tager udgangspunkt i eksisterende
søkort, hvor ny sejladsinformation og ny opmåling lægges ind i eksisterende
søkort. Dette er ikke muligt for grønlandsk farvand.
Der eksisterer søkort over hele Grønland. De gamle papirsøkort har en
relativ god nøjagtighed ift. hvor de enkelte øer og skær er placeret korrekt i
forhold til hinanden. Søkortene kan derfor bruges med traditionelle
navigations-metoder. Søkortene er imidlertid udgivet på et tidspunkt, hvor
der ikke fandtes gode geografiske modeller for kortlægning af de nordlige
breddegrader og derfor passer deres geografiske placering ikke til nøjagtig
GPS-positionering (satellit). Afvigelserne kan i det sydvestlige Grønland,
hvor der skal fremstilles nye søkort, være op til 1 km fra den præcise GPS-
placering.
Side 8/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0009.png
Figur 2. Sammenligning mellem ny digital og korrekt GPS-placeret kystlinje (rød streg) og
gamle søkort (sort streg). De gamle søkort udviser en god relativ nøjagtighed men er
geografisk placeret ukorrekt.
Den største udfordring med produktionen af de grønlandske søkort er, at der
ikke findes et sammenhængende, fuldstændigt digitalt datagrundlag med en
tilstrækkelig nøjagtighed over Grønland, der matcher kravene til moderne
GPS-positionering
–
hverken til lands eller til vands.
De eneste datasæt der positioneringsmæssigt er direkte anvendelige i
søkortproduktionen, er de nyere søopmålingsdata (fra 1989 og fremefter) og
ASIAQ’s topografiske grundkort over de grønlandske byer og bygder. Alle
øvrige datasæt der indgår i et grønlandsk søkort skal enten oprettes til de
rigtige positioner, forædles og fuldstændiggøres eller etableres helt fra
bunden.
Samlet betyder det, at før der kan udgives nye søkort, skal der etableres
detaljerede datasæt over landområderne, hvor byer, bygder, kyst, øer og
skær ligger geografisk korrekt, dvs. så de enkelte datasæt passer med brugen
af moderne GPS-positionering. På disse detaljerede datasæt over
landområdet kan den nye søopmåling herefter indlægges.
I de områder, hvor der kun findes ældre søopmåling skal denne
dybdeinformation digitaliseres og herefter drejes på plads og overføres til de
nye geografisk korrekt placerede landdata og dybdedata. Især
kvalitetssikringen af de mange skær i de grønlandske farvande og deres
placering er yderst omfattende.
Side 9/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0010.png
Et par år før underskrivelsen af 2009-samarbejdsaftalen begyndte Kort og
Matrikelstyrelsen med en datafremstilling af ny kystlinje over
Sydvestgrønland og tilhørende landområde med brug af eksterne
underleverandører. Alle gamle søkort er ligeledes blevet skannet og drejet på
plads. Informationer fra de gamle søkort mangler den sidste kvalitetskontrol
og sammenstilling med ny og mere korrekt information før de kan indgå i et
nyt søkort.
Et simpelt eksempel, hvor Geodatastyrelsen ikke blot kan anvende data
direkte i søkortproduktionen, er navnene i de grønlandske søkort. På de
gamle søkort er navnene skrevet på gammel grønlandsk stavemåde eller på
dansk. Disse skal oversættes til moderne grønlandsk stavemåde samtidig
med, at hvert enkelt navn også skal placeres geografisk korrekt.
Der er etableret et konstruktivt samarbejde mellem Grønlands
Stednavnenævn og Geodatastyrelsen, hvor Geodatastyrelsen etablerer det
nødvendige navnegrundlag til søkortene og Grønlands Stednavnenævn
kontrollerer stavemåde og placering i de nye søkort.
Arbejdsprocessen med at fremstille søkort over grønlandsk farvand er af
ovennævnte årsager derfor en væsentlig større proces end at fremstille søkort
over dansk farvand.
Søkortenes betydning for sejladssikkerheden i Grønland
Det er i den internationale maritime verden kendt, at navigation i Arktis er
udfordrende, både på grund af bl.a. søkortenes kvalitet, men også på grund
af de ekstreme is og vejrforhold. Is og vejrforholdene vil altid udgøre en
risiko for skibe, der ikke er specielt designet til sejlads i Arktis. Hvis der
sker en ulykke, er de store afstande og de tyndt befolkede områder en
udfordring for redningsberedskabet.
De gamle søkort kan ikke bruges til GPS-navigation, da de ikke er
positioneret korrekt i forhold til GPS-systemet. Indtil der er produceret nye
søkort over disse områder, er det derfor nødvendigt at bruge de gamle søkort
og traditionelle navigationsteknikker til sejlads i disse farvande.
Der foretages hver sommer søopmåling med skibe fra Søværnet for at øge
sejladssikkerheden i de mest trafikerede områder. Prioriteringen af
søopmålingen foregår i samarbejde med Grønlands Selvstyre.
Der er blandt andet foretaget ny opmåling af ruterne fra åbent hav og ind til
byerne på vestkysten og i alt er der produceret 32 oprettede søkort, hvortil
der kan bruges GPS. Der er indført anbefalede ruter for sejlads til
hovedstaden Nuuk.
Side 10/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0011.png
Navigation i uopmålt område bør kun ske med skibe, der er særligt udstyret
til det og med en besætning, der har erfaring med sejlads i arktiske farvande.
Søsikkerhed er ikke kun et spørgsmål om søkort. Det handler også om regler
for skibes udstyr og sejlads, isforhold, uddannelse og træning af besætning,
afmærkning, overvågning og vejledning af skibstrafikken samt beredskab
mv., som samlet set spiller en væsentlig rolle.
Søfartsstyrelsen, Farvandsvæsnet og Kort & Matrikelstyrelsen udgav i 2009
gennem IMO (International Maritime Organization under FN) et såkaldt
circular letter med titlen ”Precautions in using navigatinoal charts in
Greenland waters”. Brevet
blev fremsendt til samtlige medlemmer i IMO og
offentliggjort via internettet. Brevet beskriver begrænsninger og
unøjagtigheder i de grønlandske søkort, og fraråder, at navigatører i de
grønlandske farvande anvender de gamle søkort til sejlads med
satellitnavigation. Brevet forklarer, at kortenes relative nøjagtighed er
tilstrækkelig til, at de kan anvendes i forbindelse med traditionelle
navigationsteknikker.
Ligeledes har Arctic Regional Hydrographic Commision under International
Hydrographic Organization (IHO) som Geodatastyrelsen er medlem af, i
2017 udgivet information om risikoen ved sejlads i arktiske farvande.
Det er Søfartsstyrelsen, der stiller krav til udstyr om bord i skibe og
forholdsregler ved sejlads i Grønland. Søfartsstyrelsen, har igennem de
seneste år udstedt nye bekendtgørelser, som skærper sejladssikkerheden i
grønlandske farvande. Sammen
med IMO’s polarkode, der trådte
i kraft d. 1.
januar 2017, sikrer de nye regler, at skibe er konstrueret og udstyret til at
sejle i isfyldt farvand, og at besætningen om bord har de rette kompetencer.
Desuden stiller de nye regler krav om, at besætningen foretager grundig
sejladsplanlægning og har en beredskabsplan i tilfælde af havari. Endelig
stilles der særlige krav til sejlads og navigation i uopmålt område.
På Søfartsstyrelsens hjemmeside er det endvidere muligt at hente en samlet
pakke med regler, anbefalinger og andre relevante informationer om de
forhold, man skal være særlig opmærksom på ved sejlads i de grønlandske
farvande, herunder en orientering om, at GPS ikke kan bruges som det
primære navigationsgrundlag ved sejlads overalt på Grønland.
Den Maritime Havarikommission
Geodatastyrelsen har været i dialog med Den Maritime Havarikommission,
der har ansvar for registrering af ulykker til søs i de grønlandske farvande.
Ifølge havarikommissionen har der ikke været grundstødninger de sidste 6
år, dvs. siden Den Maritime Havarikommissions oprettelse i 2011, hvor
unøjagtige søkort har været den direkte årsag til ulykken. Det skyldes
primært, at skibe som navigerer i grønlandske farvande har en erkendelse af
Side 11/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0012.png
søkortenes unøjagtighed og derfor i høj grad anvender andre
navigationsmetoder.
Geodatastyrelsen har kendskab til rapporten “Marine Environmental Risk
Assessment
–
Greenland, Defence Command Denmark”
fra
2015, som
omhandler potentielle fremtidige skibsulykker i Grønland. I rapporten er
unøjagtige søkort ikke beskrevet som årsag til ulykker. I rapporten fremgår
det, at der statistisk set forekommer 1,6 skibsulykke pr. år i de grønlandske
farvande, hvoraf de fleste skyldes grundstødninger. Der er ifølge Den
Maritime Havretskommission ikke empirisk belæg for, at grundstødninger
har, eller vil skyldes dårlige søkort.
Der er dog ingen tvivl om at nye og opdaterede søkort generelt set er et
vigtigt bidrag til sejladssikkerhed i Grønland. Derfor arbejder
Geodatastyrelsen ihærdigt med at genetablere den nødvendige
produktionskapacitet for at kunne producere de nødvendige grønlandske
søkort hurtigst muligt.
Nye teknologier til effektivisering af søopmålingen og
søkortproduktionen
Produktion af søkort kræver som tidligere nævnt en omfattende
kvalitetskontrol. Kvalitetskontrollen skal sikre, at kritiske informationer om
skær og dybder er korrekt angivet i kortene. Grundige kontrolprocedurer er
nødvendige af sikkerhedshensyn. Geodatastyrelsen vurderede i forbindelse
med udflytningen at det ikke var muligt at udlicitere produktionen af søkort i
væsentlig omfang. Det skyldes, at de ressourcekrævende dataprocesser til
klargøring af grønlandsk data er vanskelige at beskrive for nye
medarbejdere, der generelt ikke har kendskab til søkortproduktion og de
tilhørerende enkelte processer for kvalitetssikring.
I sidste ende bærer Geodatastyrelsen det juridiske ansvar for produktion af
officielle søkort i Danmark, Færøerne og Grønland og skal dermed sikre
samtlige kvalitetssikringsrutiner, der er en del af tilvejebringelse af
grønlandske søkort.
Geodatastyrelsen har siden udflytningen prioriteret at genopbygge
kompetencer til søkortproduktionen frem for at teste nye opmålingsmetoder.
Opmåling af grønlandske farvande med traditionel teknologi (multibeam)
foretages som tidligere nævnt uforstyrret af udflytningen.
Geodatastyrelsen er opmærksom på, at der findes nye teknologier, der kan
supplere søopmålingen, herunder Bathymetrisk LiDAR og Satellit
Bathymetri, og holder sig løbende orienteret med de teknologiske
fremskridt.
Side 12/13
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Redegørelse om status for produktionen af grønlandske søkort, fra energi-, forsynings- og klimaministeriet
1795447_0013.png
Bathymetrisk LiDAR er en kendt og anvendt søopmålingsteknologi i
kystnære områder med lavt vand og hvor vandet er kendetegnet ved høj
sigtbarhed. Store hydrografiske søsterorganisationer som Frankrig og
Canada har i mange år benyttet teknologien i samspil med den traditionelle
søopmåling med skib. I Danmark vurderes det muligt at bruge Bathymetrisk
LiDAR i vanddybder indtil 5-8 m afhængig af sigtbarheden i vandet.
I arktiske egne er Bathymetrisk LiDAR relativt uafprøvet. Der har kun været
få søopmålingsprojekter, hvor Bathymetrisk LiDAR har været anvendt på
forsøgsbasis som supplement til traditionel søopmåling med skib.
Geodatastyrelsen har fulgt teknologien i flere år, og har tidligere foretaget
egne dataindsamlingsforsøg med Bathymetrisk LiDAR i dansk og
grønlandsk farvand. Resultaterne var kun delvist tilfredsstillende.
Udover Geodatastyrelsens egne forsøg har mange hydrografiske
søsterorganisationer, bl.a. i vores nabo lande, gennemført pilotprojekter i de
senere år med test af anvendelsen af Bathymetrisk LiDAR til søopmåling.
De forskellige lande har valgt at afprøve teknologien på forskellige måder
afstemt efter lokale forhold. Ingen af vores søsterorganisationer bruger
endnu Bathymetrisk LiDAR til søopmåling i Arktisk eller Antarktisk
område. Det skyldes bl.a., at det i disse egne er svært at finde
sammenhængende perioder med godt flyvevejr og samtidig god sigtbarhed i
vandet, og at det er dyrt at have fly stående i venteposition til opgaven.
Canadas hydrografiske organisation har f.eks. udelukkende valgt at anvende
Bathymetrisk LiDAR i de sydlige og mere logistikvenlige egne af Canada.
Det er Geodatastyrelsens vurdering, at et pilotforsøg kan tilføre viden om,
hvordan Bathymetrisk LiDAR fremadrettet kan supplere den traditionelle
dataindsamling til søkortproduktion i arktiske egne. Geodatastyrelsen har
derfor igangsat genetablering af viden om Bathymetrisk LiDAR og vil på
baggrund heraf vurdere, hvordan et pilotprojekt i givet fald kan etableres.
Et kommende pilotprojekt vil have gavn af inddragelse af relevante
myndigheder, universitetsmiljøer og private partnere for at sikre den bedst
mulige udnyttelse af kompetencer og ressourcer. Det er dog vigtigt, at
pilotprojektet bliver designet og tilrettelagt ud fra erfaringer fra andre
hydrografiske kontorer.
Satellit Bathymetri er stadigvæk en meget ny teknologi og under udvikling,
og teknologien anvendes endnu kun på forsøgsbasis som
søopmålingsmetode til søkortlægning.
Side 13/13