Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 64
Offentligt
1782264_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 3. august 2017
J.nr. 2015-651 - lmj
Sammenligning af oversættelser af Lagtingssag nr. 140/2009 og
forslag til Færøernes Forfatning fremlagt i offentlig høring den 29. juli 2017
1
Lagtingssag nr. 140/2009
Forslag
til
lagtingslov om Færøernes Forfatning
Færøernes Forfatning
Præambel
Vi, Færøernes folk, vedtager denne forfatning.
Den er fundamentet under vores styre, som skal
sikre frihed, sikkerhed og trivsel.
Forslag
til
Færøernes Forfatning
fremlagt i offentlig høring
den 29. juli 2017
Præambel
Vi, Færøernes folk, vedtager denne forfatning.
Den er fundamentet under vores styre, som skal
sikre frihed, sikkerhed og trivsel.
Vi byggede landet i fordums tid og indrettede os
med ting, love, rettigheder og pligter.
Vi har holdt ting til denne dag og indrettet os
efter vore behov over hele landet.
Færøerne har i århundreder samarbejdet med
andre lande og riger. Intet kan dog kvæle
landets uafhængighed eller vores
selvbestemmelsesret.
Landets egne love omfatter kun dem, som er
udarbejdet på rette måde i selve landet efter
folkets vilje.
Færøerne indrettes efter nutidens behov og efter
vores kulturarv med demokrati, myndighed,
1
Vi byggede landet i fordums tid og indrettede os
med Lagting, love, rettigheder og pligter.
Forfatningen stadfæster, at landets borgere er
ophav til al politisk magt i landet, og den indret-
ter Færøerne efter nutidens behov med demo-
krati, myndighed, rettigheder og pligter.
Forfatningen sætter ikke eksisterende forfat-
ningsretlige overenskomster og internationale
aftaler ud af kraft, men stadfæster, at det færø-
ske folk har selvbestemmelsesret og fuld ret til at
opsige disse.
Ingen lov kan sættes i kraft for Færøerne uden
Lagtingets samtykke.
I forbindelse med Rigsombuddets oversættelse fra færøsk til dansk af det forslag til en færøsk forfatning, der blev fremlagt i offentlig høring den
29. juli 2017, har der enkelte steder været tvivl om oversættelsen, idet nogle af de anvendte færøske ord kan have flere betydninger på dansk.
Rigsombuddet har ved oversættelsen valgt at lægge sig så ordret op ad den færøske tekst som muligt, ligesom der ved oversættelsen er taget hensyn til
den kontekst, hvori ordene er anvendt. Oversættelsen er tillige vanskeliggjort af, at der ikke er lovbemærkninger.
Ændringerne i det nye forfatningsforslag i forhold til forslaget fremsat i 2010 (lagtingssag nr. 140/2009) er markeret med gult.
I forbindelse med oversættelsen af det nye forfatningsforslag er der tillige foretaget enkelte redaktionelle ændringer i oversættelsen af forslaget
fremsat i 2010. Disse ændringer er markeret med rød skrift.
I det nye forfatningsforslag er man gået bort fra at anvende ordene ”landsstyremænd” og ”lagtingsmænd” for i stedet at anvende
de kønsneutrale
ord ”landsstyrefolk” og ”lagtingsfolk”. I oversættelsen er det valgt at anvende ordene ”landsstyremedlemmer” og ”lagtingsmedlemmer”.
Ligeledes
har man i det nye forfatningsforslags §29, (2) anvendt det færøske kønsneutrale ord ”domsfólk”. I oversættelsen er ”domsmænd” dog bibeholdt.
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 35 12 00
Telefax: +298 31 08 64
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0002.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
rettigheder og pligter.
Alle love og sædvaner skal respektere denne
forfatning. Ingen lov eller sædvane må antages
at gælde, blot fordi den er ældre end denne
forfatning eller har været anvendt i lang tid.
Første del
–
Forfatning
§ 1. Folket og landet
(1) Færøerne er et land, færinger er en nation og
al magt i landet ligger hos Færøernes folk.
(2) Færøerne har ifølge aftaler samarbejdet med
andre lande og kan fremdeles samarbejde med
andre lande ifølge overenskomst.
(3) Såfremt det besluttes at afgive magt til
unionsinstitutioner, som ellers tilkommer landets
myndigheder, skal dette være klart belyst i en
international overenskomst. Lagtinget skal
vedtage en sådan overenskomst, inden folket
tager endelig afgørelse ved en folkeafstemning
mindst et halvt år og højst et år senere.
(4) Ethvert unionssamarbejde kan opsiges på
samme måde, hvor folket ved en
folkeafstemning skal tage endelig afgørelse
mindst et halvt år efter og højst et år efter at
Lagtinget har taget stilling. Almindeligt flertal
gælder.
Første del
–
Forfatning
§ 1. Folket og landet
(1) Færøerne er et land, færinger er en nation og
al magt i landet ligger hos Færøernes folk.
(2) Færøerne har ifølge aftaler samarbejdet med
andre lande og kan fremdeles samarbejde med
andre lande ifølge overenskomst.
(3) Såfremt det besluttes at afgive magt til
unionsinstitutioner, som ellers tilkommer landets
myndigheder, skal dette være klart belyst i en
international overenskomst. Lagtinget skal
vedtage en sådan overenskomst, inden folket
tager endelig afgørelse ved en folkeafstemning
mindst et halvt år og højst et år senere.
(4) Ethvert unionssamarbejde kan opsiges på
samme måde, hvor folket ved en
folkeafstemning skal tage endelig afgørelse
mindst et halvt år efter og højst et år efter at
Lagtinget har taget stilling.
[”
Almindeligt flertal gælder
” er flyttet til (6)]
(5) Færøerne kan indrette sig som en
selvstændig stat. I så fald skal folket ved en
folkeafstemning tage endelig afgørelse mindst et
halvt år efter og højst et år efter at Lagtinget har
taget stilling.
(6) Når forslaget lægges til folkeafstemning,
skal mindst 50% af dem, som har valgret, afgive
stemme, for at resultatet skal blive gyldigt.
Almindeligt flertal gælder.
§ 2. Magtfordeling
(1) Færøerne er et land med demokrati. Folket
udøver sin magt gennem Lagting, landsstyre og
domstole.
(2) Lagtinget vedtager forslag til love,
lagmanden stadfæster love, landsstyret
administrerer lovene og domstolene dømmer i
henhold til lovene. Lagting, landsstyre og
domstole skal holde sig indenfor sine
magtbeføjelser og bemyndigelser.
§ 2. Magtfordeling
(1) Færøerne er et land med demokrati. Folket
udøver sin magt gennem Lagtinget, Færøernes
landsstyre og domstole.
(2) Lagtinget vedtager landets love, landsstyret
stadfæster og administrerer lovene og
domstolene dømmer i henhold til lovene.
Lagting, landsstyre og domstole skal holde sig
indenfor sine magtbeføjelser og bemyndigelser.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
(3) Lagtinget er folkevalgt.
§ 3. Retfærdighed
(1) Forfatningen er bygget på magtfordeling og
myndighed. Foruden rettigheder fastsat i denne
forfatning, beskytter den andre indlysende
rettigheder.
§ 4. Symboler og sprog
(1) Færøerne har flag, nationalsang og
våbenskjold.
(2) Færøsk er nationalsprog og offentligt sprog.
(3) Lagtinget er folkevalgt.
§ 3. Retfærdighed
(1) Forfatningen er bygget på magtfordeling og
myndighed. Foruden rettigheder fastsat i denne
forfatning, beskytter den andre indlysende
borgerrettigheder.
§ 4. Symboler og sprog
(1) Færøerne har eget flag, eget våbenskjold og
egen nationalsang.
(2) Færøsk er nationalsprog og offentligt sprog.
Anden del
–
Rettigheder og
pligter
§ 5. Rettigheder og deres beskyttelse
(1) Rettigheder kan kun begrænses ved lov og i
overensstemmelse med denne forfatning.
(2) Rettigheder kan knyttes til statsborgerskab
eller bopæl.
(3) Landets myndigheder skal altid beskytte
rettighederne hos landets borgere.
§ 6. Pligter
(1) Alle skal respektere denne forfatning og de
love, pligter og rettigheder, som udfærdiges i
overensstemmelse med den.
(2) Alle bør respektere landets arv og ressourcer
samt andres rettigheder.
§ 7. Ligestilling
(1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn,
særkende eller afvigelse.
(2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdig
eller nedværdigende.
§ 8. Liv og sikkerhed
(1) Alle har ret til liv og sikkerhed.
(2) Ingen kan straffes eller behandles nådesløst
eller uværdigt.
(3) Dødsstraf kan ikke fastsættes.
§ 9. Personlig frihed
(1) Alle er franke og frie og beskyttet mod
overgreb.
(2) Frihedsberøvelse kan kun ske ved lov.
Afgørelse i henhold til en sådan lov kan
forelægges for en dommer.
Anden del
–
Rettigheder og
pligter
§ 5. Rettigheder og beskyttelse [”deres
”
udgår]
(1) Rettigheder kan kun begrænses ved lov og i
overensstemmelse med denne forfatning.
(2) Rettigheder kan knyttes til statsborgerskab
eller bopæl.
(3) Landets myndigheder skal altid beskytte
rettighederne hos landets borgere.
§ 6. Pligter
(1) Alle skal respektere denne forfatning og de
love, de pligter og de rettigheder, som
udfærdiges i overensstemmelse med den.
(2) Alle bør respektere landets arv og ressourcer
samt andres rettigheder.
§ 7. Ligestilling
(1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn,
særkende eller afvigelse.
(2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdig
eller nedværdigende.
§ 8. Liv og sikkerhed
(1) Alle har ret til liv og sikkerhed.
(2) Ingen kan behandles eller straffes nådesløst
eller uværdigt.
(3) Dødsstraf kan ikke fastsættes.
§ 9. Personlig frihed
(1) Alle er franke og frie og beskyttet mod
overgreb.
(2) Frihedsberøvelse kan kun ske ved lov.
Afgørelse i henhold til en sådan lov kan
forelægges for en dommer.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0004.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
(3) Bliver nogen arresteret for en forbrydelse,
skal vedkommende stilles for en dommer inden
24 timer. Kun en dommer kan stadfæste eller
forlænge arrestation.
(4) En dommer kan pålægge længere varetægt,
dog højst i fire måneder, og kun såfremt der
forventes en længere straf. Dommeren kan dog i
helt særlige tilfælde pålægge varetægt længere
end
fire
måneder.
(5) En dommer kan i
(”helt” slettes)
særlige
tilfælde pålægge varetægt i isolation eller delvis
isolation, dog højst i to måneder.
(3) Bliver nogen arresteret for en forbrydelse,
skal vedkommende stilles for en dommer inden
24 timer. Kun en dommer kan stadfæste eller
forlænge arrestation.
(4) En dommer kan pålægge længere varetægt,
dog højst i fire måneder, og kun såfremt der
forventes en længere straf. Dommeren kan dog i
helt særlige tilfælde pålægge varetægt længere
end fire måneder.
(5) En dommer kan i særlige tilfælde pålægge
varetægt i isolation eller delvis isolation, dog
højst i to måneder. En dommer kan dog i helt
særlige tilfælde pålægge varetægt i isolation
eller i delvis isolation i længere tid end to
måneder.
§ 10. Boliger og kommunikation
(1) Boliger, ejendom og al privat
kommunikation er beskyttet mod indgreb.
(2) Er det ifølge lov og landets tarv nødvendigt
at udføre ransagelser, beslaglæggelse eller at
udøve andre indgreb, skal en dommer i en
retskendelse afgøre, om det er lovligt. Kan
retskendelse ikke afsiges inden indgrebet, skal
den afsiges efterfølgende.
§ 10. Boliger og kommunikation
(1) Boliger, ejendom og al privat
kommunikation er beskyttet mod indgreb.
(2) Er det ifølge lov og landets tarv nødvendigt
at udføre ransagelser, beslaglæggelse eller at
udøve andre indgreb, skal en dommer i en
retskendelse afgøre, om det er lovligt. Er det
umuligt inden indgrebet, skal retskendelsen
afsiges
efterfølgende.
§ 11. Ejendomsret
§ 11. Ejendomsret
(1) Al ejendom og alle rettigheder er beskyttet
(1) Ejendomsretten er ukrænkelig.
mod overgreb.
(2) En offentlig myndighed kan efter procedure i (2) En offentlig myndighed kan efter procedure i
lov tage rådighed over privat ejendom eller
lov tage rådighed over privat ejendom eller
rettighed. En sådan lov skal vedtages af to
rettighed. En sådan lov skal vedtages af to
tredjedele af tingmændene, og ekspropriationen tredjedele af lagtingsmedlemmerne, og
ekspropriationen skal ske ved nødvendige og
skal ske ved nødvendige og påtvingende
påtvingende offentlige behov.
offentlige behov.
(3) For sådanne ekspropriationer skal der gives
(3) For sådanne ekspropriationer skal der gives
fuldstændig erstatning.
fuldstændig erstatning.
§ 12. Trosfrihed
(1) Alle har ret til at tro og udøve sin tro.
(2) Den kristne tro kan tildeles særlige
privilegier, dog uden at krænke andre
opfattelser.
(3) Folkekirken ejer sin andel efter gammel
sædvane.
§ 13. Valgret
(1) Valg til Lagting, kommunalbestyrelser og
folkeafstemninger afholdes ved offentlige,
hemmelige og direkte valg. Det fastsættes ved
lov, hvem der er valgbar, og hvem der har
valgret.
§ 12. Trosfrihed
(1) Alle har ret til at tro og til at udøve sin tro.
(2) Den kristne tro kan tildeles særlige
privilegier, dog uden at krænke andre
opfattelser.
(3) Folkekirken ejer sin andel efter gammel
sædvane.
§ 13. Valgret
(1) Valg til Lagting og kommunalbestyrelser
afholdes ved offentlige, hemmelige og direkte
valg. Det samme gælder ved folkeafstemninger.
Det fastsættes ved lov, hvem der er valgbar, og
hvem der har valgret. Bestemmelser om
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0005.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
valgbarhed og valgret træder i kraft efter næste
lagtingsvalg.
§ 14. Ytringsfrihed
(1) Enhver har ret til under ansvar at have og
fremføre sine synspunkter.
(2) På samme måde har alle ret til at deltage i
kommunikation og modtage oplysning.
§ 15. Foreningsfrihed
(1) Alle har ret til at samles i foreninger og
sammenslutninger til ethvert formål.
(2) Foreninger og sammenslutninger kan
ophæves, såfremt hensyn til sikkerhed, fred, lov
og orden kræver det.
§ 16. Forsamlingsfrihed
(1) Alle har ret til at forsamles på et offentligt
sted, såfremt dette ikke bryder sikkerhed, fred,
lov og orden.
§ 17. Erhverv og arbejde
(1) Alle har lige ret til at drive erhverv og
handel.
(2) Alle har lige ret til at arbejde.
§ 18. Skole
(1) Alle har lige ret til undervisning. Alle har
pligt til at modtage undervisning i barne- og
ungdomsårene.
(2) Forældre kan selv påtage sig ansvar for
børnenes undervisning, men kvaliteten skal være
på samme niveau, som det offentlige tilbyder.
§ 19. Social sikkerhed
(1) Enhver har ret til værdige forhold.
(2) Landet skal sørge for, at alle får en værdig
alderdom.
(3) Den, der hverken kan få egen virksomhed
eller lønnet arbejde, bør få offentlig støtte og
bistand.
§ 20. Familie
(1) Landet skal sikre familien gode forhold.
(2) Børn har ret til en opvækst under sikre og
gode forhold.
§ 21.
Fangstrettigheder
[Ændret fra
”Indtægtsrettigheder”]
(1) Enhver har ret til
at bringe fangst til huse.
(2) Når mænd driver hvaler på land, da skal det
meste være drabspart eller hjemmepart.
§ 14. Ytringsfrihed
(1) Enhver har ret til under ansvar at have og
fremføre sine synspunkter.
(2) På samme måde har alle ret til at deltage i
kommunikation og til at modtage oplysning.
§ 15. Foreningsfrihed
(1) Alle har ret til at samles i foreninger og
sammenslutninger til ethvert formål.
(2) Foreninger og sammenslutninger kan
ophæves ved dom, såfremt hensyn til sikkerhed,
og lov og orden kræver det. [”fred
” udgår]
§ 16. Forsamlingsfrihed
(1) Alle har ret til at forsamles på et offentligt
sted, såfremt dette ikke bryder med sikkerhed og
lov og orden. [”fred
” udgår]
§ 17. Erhverv og arbejde
(1) Alle har lige ret til at drive erhverv og
handel.
(2) Alle har lige ret til at arbejde.
§ 18. Skole
(1) Alle har lige ret til undervisning og gratis
folkeskole. Alle har pligt til at modtage
undervisning i barne- og ungdomsårene.
(2) Forældre kan selv påtage sig ansvar for
børnenes undervisning, men kvaliteten skal være
på samme niveau, som det offentlige tilbyder.
§ 19. Social sikkerhed
(1) Enhver har ret til værdige forhold.
(2) Landet skal sørge for, at alle får en værdig
alderdom.
(3) Den, der hverken kan få egen virksomhed
eller lønnet arbejde, bør få offentlig støtte og
bistand.
§ 20. Familie
(1) Landet skal sikre familien gode forhold.
(2) Børn har ret til en opvækst under sikre og
gode forhold.
§ 21. Fangstrettigheder
(1) Enhver har ret til at bringe fangst til huse.
[(2)
flyttes til (4) og omskrives]
[(3)
ændres til (2). (4) ændres til (3)]
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0006.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 6
(3) Landet skal fastsætte de begrænsninger, som
er nødvendige for at sikre dyrebestande,
fangstrettigheder,
bosættelse og naturressourcer.
(4) Når befolkningen vederlagsfrit
selv bringer
sig fangst til huse
fra
havet
eller land, skal
fangsten være dem fri og ubelagt.
(2) Landet skal fastsætte de begrænsninger, som
er nødvendige for at sikre dyrebestande,
fangstrettigheder, bosættelse og naturressourcer.
(3) Når befolkningen vederlagsfrit selv eller i
fællesskab, bringer sig fangst til huse fra havet
eller land, skal fangsten være dem fri og ubelagt.
(4) Når der er grindefangst, skal det meste
fordeles i drabspart eller hjemmepart.
§ 22. Allemandsret
(1) Landets befolkning har ret til at færdes på
havet og i udmarken, når dette ikke er til gene
for folk, fæ eller naturen.
§ 23. Odelsjord og landsjord
(1) Skal landsjord eller en stor del af den
privatiseres ved lov, skal den pågældende lov
lægges til folkeafstemning mindst et halvt år og
højst et år efter, at Lagtinget har vedtaget den.
(2) Regler om odelsjordens størrelse kan
fastsættes ved lov.
§ 24. Ressourcer og miljø
(1) Myndighederne varetager landets ressourcer.
(2) Landet ejer alle ressourcerne på land, som
ikke er i privat eje, og alle havets ressourcer.
(3) Når der udvindes af landets ressourcer, skal
landet enten kræve vederlag eller sikre
erhvervsret til alle.
[(2) ændres til (3). (3) omskrives i (2)]
(4) Landet sikrer, at offentlige og private
ressourcer i landet forvaltes på en selvbærende
måde med respekt for miljøet.
[”både
”udgår”]
§ 22. Allemandsret
(1) Alle har ret til at færdes og begive sig ud på
havet
og land, når dette ikke er til gene for folk,
fæ og naturen.
§ 23. Odelsjord og landsjord
(1) Planlægges der ved lov at privatisere
landsjord, skal
den pågældende lov lægges
til
folkeafstemning mindst et halvt år efter
–
og
højst et år efter, at Lagtinget har vedtaget den.
(2) Tinget kan fastsætte regler om odelsjordens
størrelse.
§ 24. Ressourcer og miljø
(1) Myndighederne varetager landets ressourcer.
(2) Når der udvindes af landets ressourcer, skal
landet enten kræve vederlag eller sikre
erhvervsret til alle.
(3) Mangfoldigheden på land og på landets
søterritorium, som ikke er i privat eje, er folkets
ressourcer og ejendom.
(4) Landet sikrer, at både offentlige og private
ressourcer i landet forvaltes på en selvbærende
måde med respekt for miljøet.
Tredje del
–
Forvaltning
§ 25. Forvaltningsmæssige rettigheder
(1) Alle har ret til en forvaltning, som bygger på
lov, god forvaltningsskik, åbenhed og
gennemsigtige procedurer.
(2) Alle forvaltningsmæssige afgørelser skal
være sagligt begrundet, og alle vurderinger og
begrundelser af betydning skal være
dokumenteret.
(3) Når en offentlig institution eller myndighed
træffer en forvaltningsmæssig afgørelse, som går
imod borgerens interesser, skal han have en
Tredje del
–
Forvaltning
§ 25. Forvaltningsmæssige rettigheder
(1) Al forvaltning skal bygge på lov, god
forvaltningsskik, åbenhed og gennemsigtige
procedurer.
(2) Alle forvaltningsmæssige afgørelser skal
være sagligt begrundet, og alle vurderinger og
begrundelser af betydning skal være
dokumenteret.
(3) Når en offentlig institution eller myndighed
træffer en forvaltningsmæssig afgørelse, som går
imod borgerens interesser, skal han have en
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0007.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 7
skriftlig begrundelse.
(4) Forvaltningsmæssige rettigheder og
procedurer skal fastsættes i lov, som bl.a. skal
fastsætte ret til indsigt i offentlige forhold, egne
forhold og afgørelsessager, ret til at forelægge
en forvaltningsafgørelse for et uvildigt
ankenævn
eller domstol, ret til høring om
afgørelser og forordninger; ret til at lade andre
repræsentere én i offentlige sager, og krav om
habilitet i forvaltningen.
skriftlig begrundelse.
(4) Forvaltningsmæssige rettigheder og
procedurer skal fastsættes i lov, som bl.a. skal
fastsætte krav om habilitet i forvaltningen, ret til
indsigt i offentlige forhold, egne forhold og
afgørelsessager, ret til at forelægge en
forvaltningsafgørelse for et uvildigt
ankenævn
eller domstol, ret til høring om afgørelser og
forordninger og ret til at lade andre repræsentere
én i offentlige sager. [”krav
om habilitet i
forvaltningen
”
er flyttet højere op i stykket]
§ 26. Kommuner
(1) Færøerne er inddelt i kommuner under
landets tilsyn. Lagtinget fastsætter, hvor meget
kommunerne kan gældsættes ved optagelse af
lån, pant eller på anden måde.
(2) Kommunalbestyrelserne er ifølge lov
folkevalgte og regulerer forholdene på stedet.
(3) Kommunerne kan med hjemmel i lov påligne
skat for at finansiere sine opgaver.
§ 26. Kommuner
(1) Færøerne er inddelt i kommuner under
landets tilsyn. Lagtinget fastsætter i hvilken
udstrækning kommunerne kan gældsættes ved
optagelse af lån, pant
og
på anden måde.
(2) Kommunalbestyrelserne er ifølge lov
folkevalgte og regulerer forholdene på stedet.
(3) Kommunerne kan med hjemmel i lov påligne
skat for at finansiere de opgaver, som de er
pålagt.
Fjerde del
–
Den dømmende magt Fjerde del
–
Den dømmende magt
§ 27. Organisation
(1) Den dømmende magt er hos uvildige
domstole, som organiseres ved lov.
Rettergangen
er offentlig og organiseret med
mindst to retlige instanser.
Rettergangen
kan
dog
være lukket,
såfremt særlige forhold
påkræver det.
(2) En dommer skal i sit embede alene rette sig
efter loven. En dommer kan kun afsættes fra sit
embede, når han har nået gældende
pensionsalder, hvis en omorganisering af
domstolene medfører, at han flyttes i andet
embede, eller ved dom.
(3) Regler om dommeres udnævnelse og deres
ansættelsesforhold fastsættes i lov.
§ 28. Sigtelse og anklage
(1) Sigtelse og tiltale kan alene fremsættes med
hjemmel i lov.
(2) Ingen kan straffes uden direkte hjemmel i
lov.
§ 29. Lægfolk i retsplejen
(1) Nævninge skal dømme i alvorlige
straffesager.
§ 27. Organisation
(1) Den dømmende magt er hos uvildige
domstole, som organiseres ved lov.Rettergangen
er offentlig og organiseret med mindst to retlige
instanser.Rettergangen kan dog være lukket,
såfremt særlige forhold påkræver det.
(2) En dommer skal i sit embede alene rette sig
efter loven. En dommer kan kun afsættes fra sit
embede, når han har nået gældende
pensionsalder, hvis en omorganisering af
domstolene medfører, at han flyttes i andet
embede, eller ved dom.
(3) Regler om dommeres udnævnelse og deres
ansættelsesforhold fastsættes i lov.
§ 28. Sigtelse og anklage
(1) Sigtelse og tiltale kan alene fremsættes med
hjemmel i lov.
(2) Ingen kan straffes uden direkte hjemmel i
lov.
§ 29. Lægfolk i retsplejen
(1) Nævninge skal dømme i særligt alvorlige
straffesager.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0008.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 8
(2) I andre straffesager kan domsmænd
også
dømme sammen med en juridisk dommer.
(3) Sagkyndige folk kan også deltage som
dommere i retssager.
§ 30. Retssager
(1) Alle har ret til at blive repræsenteret i
straffesager eller andre sager, som det offentlige
rejser mod dem.
(2) Ret til sagkyndig repræsentation og fri
retsproces skal præciseres i lov.
(2) I andre straffesager kan domsmænd også
dømme sammen med en juridisk dommer.
(3) Sagkyndige folk kan også deltage sammen
med en juridisk dommer i retssager.
§ 30. Retssager
(1) Alle har ret til at blive repræsenteret i
straffesager eller andre sager, som det offentlige
rejser mod dem.
(2) Ret til sagkyndig repræsentation og fri
retsproces skal præciseres i lov.
Femte del
–
Styrelsesordning
Lagting
§ 31. Bemyndigelser
(1) På tinge får folket stemme og
træffer sine
beslutninger.
(2) Udover lagtingsmænd kan lagmanden og
landsstyremænd fremsætte forslag for tinget.
(3) Lagtingsforslag, som Lagtinget har vedtaget,
får lovkraft, når det er stadfæstet af lagmanden
og bekendtgjort inden 30 dage efter vedtagelse.
§ 32. Lovgivningsprocedure
(1) Lovforslag skal behandles i tinget tre gange.
Efter anden behandling kan der kun foretages
mindre
ændringer.
(2) To tredjedele af tingmændene kan vedtage,
at en lov skal gælde med tilbagevirkende kraft,
dog kun såfremt loven er begunstigende for
borgeren.
(3) Efter et valg og efter
tingsårets
afslutning,
bortfalder alle fremsatte forslag.
(4) Lagtinget kan give landsstyremænd
bemyndigelse til at fastsætte generelle
bestemmelser ved bekendtgørelse.
(5) Lagtinget kan forelægge spørgsmål til
vejledende folkeafstemning.
(6) En tredjedel af tingmændene kan kræve en
lov fremlagt til vejledende folkeafstemning en
uge efter, at den er vedtaget. Love angående
finans-, løn- og skattemæssige sager og love
angående gennemførelse af gældende
internationale aftaler kan ikke fremlægges til
folkeafstemning.
Femte del
–
Styrelsesordning
Lagting
§ 31. Bemyndigelser
(1) I Lagtinget får folket stemme og træffer sine
beslutninger.
(2) Udover lagtingsmedlemmer kan lagmanden
og landsstyremedlemmer fremsætte forslag for
Lagtinget.
(3) Lovforslag, som Lagtinget har vedtaget, får
lovkraft, når det er stadfæstet af lagmanden og
bekendtgjort inden 30 dage efter vedtagelse.
§ 32. Lovgivningsprocedure
(1) Lovforslag skal behandles i Lagtinget tre
gange. Efter anden behandling kan der kun
foretages mindre ændringer.
(2) To tredjedele af lagtingsmedlemmerne kan
vedtage, at en lov skal gælde med
tilbagevirkende kraft, dog kun såfremt loven er
begunstigende for borgeren.
(3) Efter et valg og efter lagtingsårets afslutning,
bortfalder alle fremsatte forslag.
(4) Ved lov kan der gives landsstyremedlemmer
bemyndigelse til at fastsætte generelle
bestemmelser ved bekendtgørelse.
(5) Lagtinget kan ved lov lægge spørgsmål til
folkeafstemning. [”vejledende
”
og (6) udgår
]
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0009.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 9
§ 33. Valg
(1)
Lagtinget har
højst 33 medlemmer.
(2) Lagtinget fastsætter valgsystemet ved lov.
(3) Valgbar er enhver, som har valgret til
Lagtinget.
(4) Tinget beslutter selv, hvem
der
er retmæssigt
valgt.
(5) Tinget beslutter, om en tingmand, som, efter
han er blevet valgt, er dømt for en forbrydelse,
der kan medføre mindst fire måneders
fængselsstraf, bør sidde i tinget.
§ 33. Valg
(1) Lagtinget har højst 33 lagtingsmedlemmer.
(2) Lagtinget fastsætter valgsystemet ved lov.
(3) Valgbar er enhver, som har valgret til
Lagtinget, medmindre vedkommende er straffet
for en handling, som medfører, at vedkommende
efter almindelig opfattelse ikke er værdig til at
sidde i Lagtinget.
(4) Lagtinget beslutter selv, hvem der er
retmæssigt valgt.
(5) Et lagtingsmedlem, som er dømt for en
strafbar handling, er ikke uværdig til at sidde i
Lagtinget, medmindre vedkommende har fået
fire måneders fængselsstraf eller mere, eller
forvaringsdom.
§ 34. Valgperiode
(1) Lagtinget bliver valgt for fire år ad gangen.
Lagmanden udskriver valg.
(2) Lagmanden kan udskrive valg i utide.
[”men da kan to tredjedele af lagtingsmændene
inden 24 timer ændre denne beslutning med et
forslag om mistillid til lagmanden”
udgår]
(3) Lagtinget kan vedtage, at valg skal ske i
utide.
(4) Det gamle Lagting bliver siddende, til det
nye Lagting er åbnet.
(5) Aldersformanden åbner det nye Lagting på
den 12. hverdag efter valget.
(6) Valg skal udskrives mindst fire uger før og
højst seks uger før valgdagen.
§ 35. Lagtingsembede
(1) Lagtingsmedlemmer forvalter deres mandat
som et tillidserhverv og er kun bundet af sin
overbevisning.
(2) Lagtingsmedlemmernes og
landsstyremedlemmernes honorar og pension
fastsættes af et særligt udvalg, som er nedsat i
henhold til særlig lov. Ændringer træder i kraft
efter næste valg.
(3) Lagtingsmedlemmer kan ikke indtage
betroede stillinger i nævn og råd under landet
eller virke som dommere. Udnævnes et
lagtingsmedlem til landsstyremedlem eller
lagmand, tager suppleanten sæde i Lagtinget.
§ 36. Lagtingsformand
(1) Lagtinget vælger formand og næstformænd.
(2) Lagtingsformanden sidder hele valgperioden,
medmindre to tredjedele af
lagtingsmedlemmerne kræver nyvalg af
§ 34. Valgperiode
(1) Tinget bliver valgt for fire år ad gangen.
Lagmanden udskriver valg.
(2) Lagmanden kan udskrive valg i utide, men
da kan to tredjedele af lagtingsmændene inden
24 timer ændre denne beslutning med et forslag
om mistillid til lagmanden.
(3) Lagtinget kan vedtage, at valg skal ske i
utide.
(4) Det gamle ting bliver siddende, til det nye
ting er åbnet.
(5) Tingformanden åbner det nye ting på den 12.
hverdag efter valget.
(6) Valg skal udskrives mindst fire uger før og
højst seks uger før valgdagen.
§ 35. Tingembede
(1) Tingmænd forvalter deres mandat som et
tillidserhverv og er kun bundet af sin
overbevisning.
(2) Tingmændenes og landsstyremændenes
honorar og pension fastsættes efter anbefaling
fra et særligt udvalg. Ændringer træder i kraft
efter næste valg.
(3) Tingmænd kan ikke indtage betroede
stillinger i nævn og råd under landet eller virke
som dommere. Udnævnes en tingmand til
landsstyremand eller lagmand, tager suppleanten
sæde i tinget.
§ 36. Tingformand
(1) Tinget vælger formand og næstformænd.
(2) Tingformanden sidder hele valgperioden,
medmindre to tredjedele af lagtingsmændene
kræver nyvalg af præsidiet.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0010.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 10
præsidiet.
§ 37. Tingsamling
(1) Tinget samles til Olaj efter gammel tradition.
(2) Tinget fastsætter i sin forretningsorden,
hvornår tingsamlingen begynder og slutter.
§ 38. Tingets arbejde
(1) Tinget fastsætter selv sin forretningsorden,
og tingformanden tilrettelægger tingets arbejde.
(2) Udover tingmændene kan kun lagmanden,
landsstyremænd og andre efter formandens
samtykke møde og tage ordet på tinge.
(3) Lagtingsformanden indkalder til møde og
bekendtgør dagsordenen. En tredjedel af
lagtingsmændene eller lagmanden kan kræve, at
der afholdes tingmøde.
(4) For at et forslag skal være vedtaget på tinge,
skal flertallet af tingmændene være mødt. Er der
flere for end imod, er forslaget vedtaget.
(5) Når tinget har debatteret en sag, kan det
træffe sine konklusioner i en beslutning.
(6) Ved tingsamlingens åbning, redegør
lagmanden for landets almindelige stilling og de
af landsstyret påtænkte foranstaltninger.
§ 39. Udvalg
(1) Tinget konstituerer sig i udvalg, og
repræsentanterne vælges efter forholdstal. Andre
tillidserhverv kan vælges i henhold til tingets
forretningsorden.
§ 40. Indsigt
(1)Tingets møder er offentlige. Tingmøder kan
frit refereres og udsendes i medier, men de kan
lukkes, såfremt det er nødvendigt.
§ 37. Lagtingssamling
(1) Lagtinget samles til Olaj efter gammel
tradition.
(2) Lagtinget fastsætter i sin forretningsorden,
hvornår lagtingssamlingen begynder og slutter.
§ 38. Lagtingets arbejde
(1) Lagtinget fastsætter selv sin
forretningsorden, og lagtingsformanden
tilrettelægger dets arbejde.
(2) Udover lagtingsmedlemmer kan kun
lagmanden, landsstyremedlemmer og andre efter
lagtingsformandens samtykke møde og tage
ordet i Lagtinget.
(3) Lagtingsformanden indkalder til møde og
bekendtgør dagsordenen. En tredjedel af
lagtingsmedlemmerne eller lagmanden kan
kræve, at der afholdes lagtingsmøde.
(4) For at et forslag skal være vedtaget i
Lagtinget, skal flertallet af
lagtingsmedlemmerne være mødt. Er der flere
for end imod, er forslaget vedtaget.
(5) Når Lagtinget har debatteret en sag, kan det
træffe sine konklusioner i en beslutning.
(6) Ved lagtingsamlingens åbning, redegør
lagmanden for landets almindelige stilling og de
af landsstyret påtænkte foranstaltninger.
§ 39. Udvalg
(1) Lagtinget konstituerer sig i udvalg, og
repræsentanterne vælges efter forholdstal. Andre
tillidserhverv kan vælges i henhold til tingets
forretningsorden.
§ 40. Indsigt
(1) Lagtingsmøder er offentlige. Lagtingmøder
kan frit refereres og udsendes i medier, men de
kan lukkes, såfremt det er nødvendigt.
(2) Udvalgsmøder kan være offentlige.
[(4)ændres
til (2)]
[(2)ændres
til (3)]
[(3)ændres
til (4)]
(3) Lagtingsmedlemmer kan, såfremt det støttes
af en tredjedel af lagtingsmedlemmerne, afkræve
lagmanden eller et landsstyremedlem en
redegørelse om offentlige sager.
(4) Et flertal i et lagtingsudvalg kan på samme
måde afkræve lagmanden eller et
landsstyremedlem en redegørelse om offentlige
sager.
(2) Lagtingsmænd kan, såfremt det støttes af en
tredjedel af tingmændene, afkræve lagmanden
eller en landsstyremand en redegørelse om
offentlige sager.
(3) Et flertal i et lagtingsudvalg kan på samme
måde afkræve lagmanden eller en
landsstyremand en redegørelse om offentlige
sager.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0011.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 11
(4) Udvalgsmøder kan være offentlige.
§ 41. Tingmænds privilegier
(1) Ingen kan arrestere en tingmand eller rejse
anklage mod ham uden tingets samtykke. Dog
kan en tingmand
tages
på fersk gerning.
(2) Tingmænd kan kun med tingets samtykke
stilles til ansvar uden for tinget for det, han siger
på tinge.
Landsstyret
§ 42. Myndighed
(1) Landsstyret er øverste
forvaltningsmyndighed.
(2) Der kan dog ved lov gives bemyndigelse til
udvalg, styrelser og råd at træffe endelige
forvaltningsmæssige afgørelser. Lagtinget kan
ikke vælge medlemmer til disse udvalg, styrelser
og råd.
§ 43. Forvaltningsmæssigt ansvar
(1) Landsstyret skal fremme, overholde og
udøve denne forfatning og alle
tinglove.
(2) Lagmanden koordinerer landsstyremændenes
virke og fører tilsyn med, at de forvalter deres
sagsområder på lovlig og forsvarlig vis.
(3) Lagmanden og landsstyremænd har retligt
ansvar for forvaltningen af de sagsområder, som
de har fået tildelt.
(4) Sager angående dette retlige ansvar bliver
pådømt af et særligt nævningeting. Regler om
dette ansvar skal fastsættes i lagtingslov.
§ 44. Valg af lagmand
(1) På den anden dag efter et valg udpeger
lagtingsformanden efter samråd med det
nyvalgte Lagting en forhandlingsleder til at
danne landsstyre. Lagtingsformanden kan
fastsætte en tidsfrist, og opnås der ikke et
resultat, kan han afholde et nyt samråd og
udnævne en ny forhandlingsleder.
(2) Inden 10 hverdage efter første tingmøde efter
afholdt lagtingsvalg forelægger sformanden et
forslag til lagmand for Lagtinget. Lagtinget skal
senest på den 4. hverdag derefter stemme om
forslaget. Er der flere stemmer for end imod, er
lagmanden valgt. Er der flere forslag til
lagmand, afgør tinget, hvilket forslag der først
kommer til afstemning.
§ 41. Lagtingsmedlemmernes privilegier
(1) Ingen kan arrestere et lagtingsmedlem eller
rejse anklage mod et lagtingsmedlem uden
Lagtingets samtykke. Dog kan et
lagtingsmedlem tages på fersk gerning.
(2) Lagtingsmedlemmer kan kun med Lagtingets
samtykke stilles til ansvar uden for tinget for
det, lagtingsmedlemmet siger i tinget.
Landsstyret
§ 42. Myndighed
(1) Landsstyret er øverste
forvaltningsmyndighed.
(2) Der kan dog ved lov gives bemyndigelse til
udvalg, styrelser og råd at træffe endelige
forvaltningsmæssige afgørelser. Lagtinget kan
ikke vælge medlemmer til disse udvalg, styrelser
og råd.
§ 43. Forvaltningsmæssigt ansvar
(1) Landsstyret skal fremme, overholde og
udøve denne forfatning og alle love.
(2) Lagmanden koordinerer
landsstyremedlemmernes virke og fører tilsyn
med, at landsstyremedlemmerne forvalter deres
sagsområder på lovlig og forsvarlig vis.
(3) Lagmanden og landsstyremedlemmerne har
retligt ansvar for forvaltningen af de
sagsområder, som de har fået tildelt.
(4) Sager, som vedrører dette retlige ansvar,
bliver pådømt af et særligt nævningeting. Regler
om dette ansvar skal fastsættes i lov.
§ 44. Valg af lagmand
(1) På den anden dag efter et valg udpeger
lagtingsformanden efter samråd med
partiformændene en forhandlingsleder til at
danne landsstyre. Lagtingsformanden kan
fastsætte en tidsfrist, og opnås der ikke et
resultat, kan han afholde et nyt samråd og
udnævne en ny forhandlingsleder.
(2) Inden 10 hverdage efter første lagtingsmøde
efter afholdt lagtingsvalg forelægger
lagtingsformanden et forslag til lagmand for
Lagtinget. Lagtinget skal senest på den 4.
hverdag derefter stemme om forslaget. Stemmer
mere end halvdelen af alle
lagtingsmedlemmerne imod forslaget, er det
forkastet. Ellers er det vedtaget. Er der flere
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0012.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 12
(3) Forkaster Lagtinget alle forslag til
lagmandsemne fra lagtingsformanden, indkalder
formanden igen til samråd efter stk. (1) og
fremsætter inden 4 hverdage forslag til
lagmandsemne, som Lagtinget afholder
afstemning om samme dag.
(4) Har Lagtinget efter fire møder ikke valgt en
lagmand, udskriver den fungerende lagmand
nyvalg til Lagtinget.
§ 45. Organisation
(1) I landsstyret sidder lagmanden og højst syv
landsstyremænd.
(2) Lagmanden udpeger og Lagtinget godkender
vicelagmand.
(3) Lagmanden udpeger landsstyremænd.
(4) Lagmanden kan afskedige en
landsstyremand
og
vicelagmand. Såfremt
flertallet af alle tingmænd stemmer for, skal
lagmanden afskedige en landsstyremand eller
vicelagmanden.
(5) Såfremt flertallet af alle tingmænd stemmer
for, afskediges lagmanden fra sit embede.
(6) Afsætter tinget lagmanden, eller anmoder
lagmanden om at blive frigjort fra sit embede
eller afgår ved døden, arbejder landsstyret som
forretningsministerium til en ny lagmand er
valgt senest 10 hverdage senere.
(7) Når valg er udskrevet, fratræder lagmanden
og landsstyret. Lagmanden og landsstyret
fortsætter dog som forretningsministerium, til
nyt landsstyre er organiseret.
§ 46. Sagsområder
(1) Lagmanden fordeler landsstyrets
sagsområder mellem landsstyremændene. De er
ansvarlige for hver sit sagsområde.
forslag til lagmand, afgør Lagtinget, hvilket
forslag der først kommer til afstemning.
(3) Forkaster Lagtinget alle forslag til
lagmandsemne fra lagtingsformanden, indkalder
lagtingsformanden igen til samråd efter stk. (1)
og fremsætter inden 4 hverdage forslag til
lagmandsemne, som Lagtinget afholder
afstemning om samme dag.
(4) Har Lagtinget efter fire møder ikke valgt en
lagmand, udskriver den fungerende lagmand
nyvalg til Lagtinget.
§ 45. Organisation
(1) I landsstyret sidder lagmanden og landssty-
remedlemmer. [”højst
syv”bortfalder]
(2) Lagmanden udpeger vicelagmand og
landsstyremedlemmer.
[(2)og
(3)omskrives i (2). (4-7) ændres til (3-6))]
(3) Lagmanden kan afskedige
landsstyremedlemmer og vicelagmand. Såfremt
flertallet af alle lagtingsmedlemmerne stemmer
for, skal lagmanden afskedige et
landsstyremedlem eller vicelagmanden.
(4) Såfremt mere end halvdelen af alle
lagtingsmedlemmerne stemmer for, afskediges
lagmanden fra sit embede.
(5) Afsætter Lagtinget lagmanden, eller anmoder
lagmanden om at blive frigjort fra sit embede
eller afgår ved døden, arbejder landsstyret som
forretningsministerium til en ny lagmand er
valgt senest 10 hverdage senere.
(6) Når valg er udskrevet, fratræder lagmanden
og landsstyret. Lagmanden og landsstyret
fortsætter dog som forretningsministerium, til
nyt landsstyre er organiseret.
§ 46. Sagsområder
(1) Lagmanden fordeler landsstyrets
sagsområder mellem landsstyremedlemmerne.
Landsstyremedlemmerne er ansvarlige for hver
sit sagsområde.
(2) Lagmanden
koordinerer
landsstyremændenes (2) Lagmanden koordinerer
virke og indkalder regelmæssigt til
landsstyremedlemmernes virke og indkalder
landsstyremøde, hvor alle forslag, som skal
regelmæssigt til landsstyremøde, hvor alle
forelægges Lagtinget, fremlægges.
forslag, som skal forelægges Lagtinget,
fremlægges.
Finansforhold
§ 47. Skat
(1) Ingen direkte eller indirekte skat kan
pålægges, ændres eller ophæves foruden ved
Finansforhold
§ 47. Skat
(1) Skat eller afgift kan ikke pålægges, ændres
eller ophæves foruden ved lov.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0013.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 13
lov.
(2) Direkte eller indirekte skat eller afgifter kan
ikke pålægges for virksomhed, som har fundet
sted, inden lovforslag herom var fremsat for
Lagtinget.
§ 48. Finanslov
(1) Landsstyret fremlægger inden Mikkelsdag
forslag til finanslov for landet for det kommende
år.
(2) Bliver finansloven ikke vedtaget inden
årsskiftet, skal landsstyret fremsætte forslag om
en midlertidig bevilling.
(3) Finansloven skal belyse hele landets
finansvirksomhed.
(4) Alle offentlige udgifter skal have hjemmel i
en finanslov eller anden bevillingslov. Dog kan
der frem til 31. marts anvises penge af den
forrige finanslov for udgifter som er afholdt i det
forgangne finansår.
(5) Alle offentlige gældsforpligtelser skal have
hjemmel i lov.
(6) Ved lov kan institutioner lægges udenfor
finansloven.
§ 49. Tillægsbevilling
(1) Tillægsbevilling kan gives ved lov.
(2) Når en sag haster, kan Lagtingets
Finansudvalg efter forslag fra landsstyret give
tillægsbevilling, medmindre en tredjedel af
udvalgets medlemmer kræver sagen afgjort ved
lov.
(3) Tillægsbevillinger, som Finansudvalget har
givet igennem året, skal godkendes ved en
tillægsbevillingslov senest den 31. december
samme år. Landsstyret har pligt til at fremsætte
forslag til tillægsbevilling desangående inden 1.
december.
§ 50. Bevillingsordning
(1) Offentlig bevillingsordning skal vedtages
som lov.
§ 51. Regnskab
(1) Landskasseregnskabet skal forelægges for
Lagtinget senest seks måneder efter finansårets
afslutning.
(2) Landskasseregnskabet med revisionens
bemærkninger skal inden 1. november
forelægges Lagtinget til beslutning.
(3) Reglerne i stk. (1) og stk. (2) finder tillige
anvendelse på regnskaber hos offentlige
(2) Skat eller afgift kan ikke pålægges for
aktiviteter, som har fundet sted, inden lovforslag
herom var fremsat for Lagtinget.
§ 48. Budget
(1) Landsstyret fremlægger forslag til budget for
landet for en kommende periode.
(2) Lagtinget skal vedtage landets budget, inden
indtægter kan modtages og udgifter kan
afholdes.
(3) I en nødsituation kan udgifter afholdes uden
forudgående vedtagelse.
(4) Ved lov kan en aktivitet lægges udenfor
budgettet.
(5) Lån eller kaution, som gældsforpligtiger
landet, kan kun fremmes ved lov.
[§49
udgår]
[§50
udgår]
§ 49. Regnskab
(1) Når perioden for budgettet er afsluttet,
fremlægger landsstyret landsregnsskabet
offentligt.
(2) Landsregnskabet omfatter aktiviteter i
landets budget samt aktiviteter, som ved lov er
lagt udenfor landets budget.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0014.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 14
institutioner, som har selvstændigt regnskab.
§ 52. Revision
(1) Tinget vælger lagtingsrevisorer og
landsrevisor. Deres virksomhed fastsættes ved
lov.
§ 53. Landsbank
(1) Landsbanken skal forvalte de finans- og
økonomisager, som den ved lov er pålagt at
forvalte.
§ 50. Revision
(1) Lagtinget reviderer og godkender det
fremlagte landsregnskab.
§ 51. Økonomisk stabilitet
(1) En landsinstitution skal arbejde for finansiel
stabililet, forvalte landets likviditet og gæld,
samt forvalte de finansanliggender og
økonomiske anliggender, som institutionen ved
lov er pålagt at forvalte.
§ 52. Økonomisk ansvarlighed [Det færøske
ord ”skynsemi” betyder ifølge den færøske
ordbog ”fornuft”.
Her anvendes ordet
”ansvarlighed”]
(1) En landsfond skal sikre forsvarligt forbrug af
landskassens særindtægter, og sørge for en
retfærdig fordeling af disse indtægter mellem
nulevende og kommende generationer. Fonden
organiseres ved lov.
§ 53. Tilsyn
(1) Lagtinget tilser, at landsstyret arbejder i
henhold til lov.
(2) Lagtinget kan nedsætte kommissioner af
lagtingsmedlemmer til at undersøge
almenvigtige sager. Kommissionerne er
berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige
oplysninger såvel af private borgere som af
offentlige embedsfolk. Kommissionerne skal,
efter at have undersøgt sagen, forelægge en
redegørelse for Lagtinget.
(3) Kommissionerne kan tillige kræve, at
lagtingsformanden udpeger en uvildig
undersøgelsesleder eller
undersøgelseskommission med fagfolk til at
undersøge og udfærdige konklusioner om
lagmandens eller et landsstyremedlems
embedsførelse. Disse har ret til at kræve
skriftlige og mundtlige vidneforklaringer fra
embedsfolk og individuelle borgere.
Konklusionerne kan forelægges for domstolene.
Såfremt 2/5 af alle lagtingsmedlemmerne kræver
det, skal lagtingsformanden ligeledes udpege en
sådan undersøgelsesleder eller
undersøgelseskommission.
§ 54. Økonomifond
(1) Landets Økonomifond skal sikre forsvarligt
forbrug af landskassens særindtægter, og sørge
for en retfærdig fordeling af disse indtægter
mellem nulevende og kommende generationer.
Fonden organiseres ved lov.
§ 55. Tilsyn
(1) Lagtinget tilser, at landsstyret arbejder i
henhold til lov.
(2) Lagtinget kan nedsætte kommissioner af
tingmænd til at undersøge almenvigtige sager.
Kommissionerne er berettigede til at fordre
skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af
private borgere som af offentlige embedsmænd.
Kommissionerne skal, efter at have undersøgt
sagen, forelægge en redegørelse for Lagtinget.
(3) Kommissionerne kan tillige kræve, at
lagtingsformanden udpeger en uvildig
undersøgelsesleder eller
undersøgelseskommission med fagfolk til at
undersøge og udfærdige konklusioner om
lagmandens eller en landsstyremands
embedsførelse. Disse har ret til at kræve
skriftlige og mundtlige vidneforklaringer fra
embedsfolk og individuelle borgere.
Konklusionerne kan forelægges for domstolene.
Såfremt 2/5 af alle tingmænd kræver det, skal
lagtingsformanden ligeledes udpege en sådan
undersøgelsesleder eller
undersøgelseskommission.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0015.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 15
§ 56. Lagtingets ombudsmand
(1) Til at føre tilsyn med landets forvaltning
vælger
Lagtinget Lagtingets
Ombudsmand, som
ikke kan være medlem af tinget.
(2) Regler om valg af Lagtingets Ombudsmand
og dennes virke fastsættes ved lov.
§ 57. Udenrigsmagt
(1) En landsstyremand har ansvaret for
udenrigsanliggender og udenrigstjenesten i
forhold til udlandet.
(2) Lagtinget vælger et udenlandsudvalg, som
landsstyret skal rådføre sig med i forbindelse
med internationale forhandlinger og
udenrigspolitiske afgørelser af særlig betydning.
(3) Internationale aftaler skal vedtages af
Lagtinget.
§ 54. Lagtingets ombud
(1) Til at føre tilsyn med landets forvaltning
vælger Lagtinget et lagtingsombud [en
lagtingsombudsmand/-kvinde], som ikke kan
være et lagtingsmedlem.
(2) Regler om valg af lagtingsombuddet og
dennes virke fastsættes ved lov.
§ 55. Udenrigsmagt
(1) Landsstyret har ansvaret for
udenrigsanliggender og udenrigstjenesten i
forhold til udlandet.
(2) Lagtinget vælger et udenlandsudvalg, som
landsstyret skal rådføre sig med i forbindelse
med internationale forhandlinger og
udenrigspolitiske afgørelser af særlig betydning.
(3) Internationale forhandlinger, som kræver
Lagtingets deltagelse for at blive udøvet, eller
som i øvrigt er væsentlige, skal vedtages af
Lagtinget.
Sjette del
–
Vedtagelse
og
gyldighed
§ 58.
Vedtagelse
og gyldighed
(1) Denne forfatning, samt senere ændringer til
den, skal vedtages af tinget, inden folket tager
endelig afgørelse ved en folkeafstemning mindst
et halvt år senere.
(2) Samtidig ophæves lagtingslov nr. 103 fra 26.
juli 1994 om Færøernes styrelsesordning.
(3) Forfatningen, eller ændringer til denne, får
gyldighed samme dag, som folket har truffet sin
afgørelse.
Sjette del
–
Vedtagelse og
gyldighed
§ 56. Ændringer af Færøernes forfatning
(1) Denne forfatning kan kun ændres ved forslag
som er vedtaget ved en folkeafstemning mindst
et halvt år efter og højest et år efter, at Lagtinget
har taget stilling.
(2) Ordlyden i forslaget, som lægges til
folkeafstemning, og regler for
folkeafstemningen fastsættes ved lov.
(3) Bliver forslaget vedtaget ved
folkeafstemningen, kundgør formanden for
valgbestyrelsen forslaget om Færøernes
forfatning i det offentlige kundgørelsestidende,
så snart resultatet af fintællingen foreligger, og
forslaget har da lovgyldighed.
§ 57. Samtykke og gyldighed
Denne lov træder i kraft, når formanden for
valgbestyrelsen i det offentlige
kundgørelsestidende har kundgjort, at loven er
vedtaget ved folkeafstemning, hvor flere er for
end imod. Loven anvendes i over ensstemmelse
med den gældende forfatningsretlige stilling,
indtil der måtte blive truffet beslutning om at
oprette Færøerne som en selvstændig stat. § 1,
stk. 3, § 2, § 26, §§ 31-50 og §§ 53-55 træder
dog ikke i kraft, før end de er sat i kraft ved en
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0016.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 16
særlig lov, efter at denne endeligt er vedtaget i
henhold til reglerne i § 57 i lagtingslov nr. 103
af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning.
Samtidig med at de nævnte paragraffer træder i
kraft, ophæves lagtingslov nr. 103 af 26. juli
1994 om Færøernes styrelsesordning.
§ 58. Overgangsbestemmelser
§ 27 (1) 2. og 3. pkt og §§ 28, 29 og 30 træder
ikke i kraft før end den dømmende magt er
blevet til et færøskt sagsområde.
Bemærkninger:
§ 25-udvalget, som Lagtinget valgte i december
2008 (lagtingssag nr. 31/2008), og som blev
genvalgt i august 2009 (lagtingssag nr. 1/2009)
for at udarbejde forslaget til Færøernes
forfatning og klargøre det til fremlæggelse for
tinget, er nu færdig med sit arbejde.
Udvalget har i alt afholdt 26 udvalgsmøder.
Flere af disse møder har været af en hel dags
varighed.
Udvalget har som grundlag anvendt alt det
arbejde, der hidtil er gjort i forbindelse med
Færøernes forfatning.
Formålet har været at opnå bred politisk enighed
med grundlag i det arbejde, som allerede er
gjort, og at formulere et forslag, som er på et
tilfredsstillende juridisk niveau.
Udvalget har besluttet at anvende korte,
overordnede formuleringer for at sikre, at
forfatningen bliver smidig og velegnet til at
tilpasse sig ændrede forhold. Dette er årsagen til,
at der ikke er nogen bemærkninger til de enkelte
paragraffer. Udvalget vurderer, at der bør gives
plads for, at fortolkningen af de enkelte
paragraffer med tiden kan ændres.
For at nå dette mål, har udvalget delvis selv
arbejdet med forslaget, og delvis arbejdet
sammen med lagtingsadministrationen.
Herudover har udvalget fået skriftlige
redegørelser om forskellige forhold fra
sagkyndige, og indkaldt sagkyndige til møder i
udvalget.
Forslaget indeholder ikke bemærkninger.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Orientering om at det færøske landsstyre den 29. juli 2017 har sendt et forslag til forfatning i høring med frist den 25. august 2017.
1782264_0017.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 17
Nogle spørgsmål er også behandlet med
relevante personer.
Udvalget vurderer, at forslaget nu er egnet til
fremlæggelse og behandling i tinget, og derefter
til folkeafstemning.
Det lykkedes at opnå enighed i udvalget om stort
set alle paragraffer i loven.
Selvom udvalget fremlægger et fælles forslag, er
der udvalgsmedlemmer, som under
behandlingen i tinget vil tilkendegive sin
særstilling til enkelte paragraffer.
I Lagtinget, den 27. februar 2010
Poul Michelsen, Sjúrður Skaale, Helgi
Abrahamsen, Hans Pauli Strøm, Høgni Hoydal,
Jenis av Rana, Kári á Rógvi, Jaspur Vang, John
Johannessen, Jógvan á Lakjuni