GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 62
Offentligt

MENNESKERET

I FOKUS

BERETNING TIL INATSISARTUT

2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

INDHOLD

FORORD

OVERBLIK

VIDEN SKAL FORANKRES I GRØNLAND

HØRINGSSVAR OG RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER

INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED

MENNESKERET I FOKUS

Beretning til Inatsisartut 2014-16

Redaktion: Jonas Christoffersen (ansvh.), Christoffer Badse, Mandana Zarrehparvar

og Lise Garkier Hendriksen.

Oversættelse til grønlandsk: Hans Møller og Juaaka Lyberth.

Graﬁsk design: Hedda Bank

Tryk: Toptryk Graﬁsk ApS

Fotos: Christoffer Badse

ISBN: 978-87-93605-05-3

EAN: 9788793605053

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K · 1403 København K · Telefon 3269 8888 · www.menneskeret.dk

Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse

af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store

typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på

at få ﬂere tilgængelige pdf’er. Læs om tilgængelighed på www.menneskeret.dk/

tilgaengelighed

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

KORT OM

INSTITUTTET

Menneskerettigheder ﬁndes i grundloven og i en række inter-

nationale konventioner, som Danmark og Grønland har valgt at

være bundet af. Menneskerettigheder er for eksempel ytringsfrihed,

retten til en retfærdig rettergang og princippet om, at alle er lige for

loven. Det er også retten til uddannelse, til sundhed og til at have en

bolig.

Det er Institut for Menneskerettigheders opgave at holde øje

med, hvordan menneskerettighederne gennemføres i Grønland.

Instituttet har siden maj 2014 været national menneskerettigheds-

institution i Grønland.

Vi giver derfor Naalakkersuisut, Inatsisartut og rigsmyndighederne

rådgivning om menneskerettigheder, for eksempel ved at vurdere,

om forslag til ny lovgivning lever op til menneskerettighederne.

Vi rapporterer også om menneskeretlige forhold til internationale

organisationer, for eksempel FN.

En vigtig del af vores arbejde består i at samarbejde med

grønlandske institutioner og organisationer, primært Grønlands Råd

for Menneskerettigheder.

Instituttet skal afgive en beretning til Inatsisartut om vores

virksomhed og udviklingen i menneskerettighederne i Grønland.

Vi afgiver også en beretning til Folketinget, hvor vi beskriver vores

arbejde i Danmark og internationalt og kort omtaler vores arbejde i

Grønland. Se mere på www.menneskeret.dk/beretning.

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

ENGLISH SUMMARY

As from May 2014, the Danish Institute for

Human Rights also became the National

Human Rights Institution for Greenland and,

as such, is obligated to submit a report on

its activities to Inatsisartut, the Parliament of

Greenland. This report covers 2014-16.

We cooperate primarily with the Human Rights

Council of Greenland and MIO – National

Advocacy for Children’s Rights – in furthering

human rights in Greenland.

In 2014-16, we have, inter alia, conducted the

following activities in relation to Greenland:

Public consultation memos and advice to

authorities, etc.:

•

Considered 42 items of draft legislation sent

for public consultation and containing human

rights issues.

•

Published status reports on human rights

issues in Greenland in 2014 and 2016 in

cooperation with the Human Rights Council

of Greenland.

•

Trained civil servants from the Government of

Greenland in human rights legal method.

•

Cooperated with the Court of Greenland on

the development of the new District Court

Judge Training Programme as well as the

continuing education of lay defence counsel

(2014-15).

•

Hosted workshops for the Human Rights

Council of Greenland on a range of human

rights topics and reporting methods.

•

Participated in a working group on fair trial

and rule of law in Greenland hosted by the

Danish Bar and Law Society.

•

Published a report on equal treatment of

Greenlanders in Denmark as part of our work

in Denmark on equal treatment.

Reporting to the UN:

•

Submitted parallel reports to the UN on

conditions in Greenland related to the

UN conventions on the rights of persons

with disabilities, on elimination of racial

discrimination and discrimination of women

as well as on the prevention of torture, and

on civil and political rights, and children’s

rights. The reports are part of the ongoing

examination by the UN of the implementation

of the conventions in Denmark and

Greenland.

•

Hosted a public meeting in Nuuk on fair trial

and access to justice with the Human Rights

Council of Greenland and the Government of

Greenland. The meeting provided information

for the council’s parallel report to the UN

under the Universal Periodic Review (UPR) as

well as for the ofﬁcial national report.

Activities to promote the rights of children:

•

Published a teaching manual on children’s

rights together with MIO – National Advocacy

for Children’s Rights. The manual addresses

teaching in the youngest and middle classes

of primary school.

•

Trained student teachers and their lecturers

in Ilinniarﬁssuaq, Greenland’s teacher training

institution, a department under the University

of Greenland, in cooperation with MIO in

order to boost the knowledge of children’s

rights in teacher training.

•

Developed two short ﬁlms on the rights

of children and human rights, generally,

and assisted MIO in adapting the ﬁlms into

Greenlandic, thus targeting the ﬁlms at

children, youth, and child professionals in

Greenland.

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

FORORD

Dette er Institut for Menneskerettigheders

første beretning til Inatsisartut. Den giver et

overblik over instituttets opgaver og resultater i

Grønland i perioden 2014-16.

Vi har i denne periode fokuseret på at

samarbejde og udveksle viden med

institutioner og myndigheder i Grønland, først

og fremmest Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder, børnerettighedsinstitutionen

MIO og de relevante departementer i

Naalakkersuisut.

Sammen med Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder har vi tilstræbt at arbejde

systematisk med den viden, som rådet og

vi tilsammen har om menneskerettigheds-

situationen i Grønland. Med statusrapporter,

som fornys og udvikles hvert andet år, har vi

etableret et grundlag for, at vi kan præsentere

fremskridt og tilbageskridt på en række

områder for grønlandske myndigheder og

rigsmyndigheder.

Sammen med MIO har vi arbejdet for at

fremme kendskabet til børns rettigheder i

skoler, blandt lærere og på læreruddannelsen.

Vi har også gjort det til en fast del af vores

arbejde med grønlandske forhold at udarbejde

høringssvar til myndighederne. Vi har således

givet en menneskeretlig vurdering af udkast til

ny lovgivning fra Naalakkersuisut, Inatsisartut og

rigsmyndighederne, når det har været relevant.

Det har for eksempel været i forbindelse

med initiativer om ny lovgivning om støtte

til personer med handicap, ny lovgivning om

støtte til børn, introduktion af muligheden for

brug af peberspray i anstalterne, og forud for,

at den danske persondatalov blev sat i kraft for

Grønland. Beretningen her beskriver et udsnit af

de emner, vi har skrevet høringssvar om.

Endelig har vi i perioden udarbejdet rapporter

til FN inden for en lang række områder.

Vi har i samarbejde med Grønlands Råd

for Menneskerettigheder opbygget et

grundlag for, at FN’s traktatkomitéer og FN’s

Menneskerettighedsråd får vores vurdering af

menneskerettighedssituationen som et fast

supplement til myndighedernes vurdering.

God læselyst!

Jonas Christoffersen

Direktør

Dorthe Elise Svinth

Bestyrelsesformand

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

OVERBLIK

I 2014-16 har vi blandt andet gennemført disse

aktiviteter i forhold til Grønland:

Høringssvar og rådgivning af myndigheder med

ﬂere:

•

Behandlet 42 høringer om udkast

til lovforslag og lignende, hvor

menneskerettigheder var relevante.

•

Udgivet statusrapporter om menneske-

rettighedssituationen i Grønland i 2014

og 2016 sammen med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder.

•

Undervist embedsfolk i Grønlands Selvstyre i

menneskeretlig metode.

•

Samarbejdet med Retten i

Grønland om udvikling af den nye

kredsdommeruddannelse og den løbende

uddannelse af forsvarere (2014-15).

•

Afholdt workshops for Grønlands Råd

for Menneskerettigheder om en række

menneskeretlige emner og om rapporterings-

metoder.

•

Deltaget i en arbejdsgruppe under

Advokatrådet om retssikkerhed i Grønland.

•

Udgivet en rapport om ligebehandling af

grønlændere i Danmark som led i vores

danske ligebehandlingsarbejde.

Rapportering til FN:

•

Rapporteret til FN i samarbejde med

Grønlands Råd for Menneskerettigheder i

forhold til konventionerne om rettigheder for

personer med handicap, racediskrimination,

diskrimination af kvinder, tortur, borgerlige og

politiske rettigheder samt børn. Rapporterne

indgår i FN’s løbende undersøgelse af,

hvordan Danmark og Grønland gennemfører

sine internationale forpligtelser efter disse

konventioner.

•

Afholdt folkemøde i Nuuk om retssikkerhed

sammen med Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder og Grønlands Selvstyre.

Mødet gav input til både rådets og statens

rapportering til FN’s Menneskerettighedsråd

i forbindelse med den Universelle Periodiske

Bedømmelse (UPR).

Indsatser for at fremme børns rettigheder:

•

Udarbejdet et undervisningsmateriale om

børns rettigheder til brug for undervisning

i grundskolen på de yngste og mellemste

klassetrin. Materialet er lavet sammen med

MIO.

•

Undervist lærerstuderende og undervisere på

Ilinniarﬁssuaq under Grønlands Universitet

sammen med MIO for at styrke undervisningen

i børns rettigheder på læreruddannelsen.

•

Udarbejdet to korte ﬁlm om henholdsvis

børns rettigheder og menneskerettigheder

og bistået MIO med at tilpasse ﬁlmene til

grønlandsk, så de blev målrettet børn, unge

og børneprofessionelle i Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

GRØNLANDS RÅD FOR

MENNESKERETTIGHEDER

•

Rådet er oprettet ved Inatsisartutlov med

virkning fra 1. januar 2013 og ﬁnansieres af

den grønlandske landskasse.

•

Rådet er uafhængigt, men

sekretariatsbetjenes af Departementet for

Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og

Justitsvæsen.

•

Rådet skal blandt andet medvirke

til overvågning og rapportering om

menneskerettighedssituationen i Grønland.

•

Rådets 18 medlemmer er udpeget af

organisationer og institutioner efter

bestemmelser i Inatsisartutloven:

15 er repræsentanter for

civilsamfundsorganisationer, uafhængige

institutioner og interesseorganisationer, mens

3 repræsenterer myndigheder.

•

Rådet holder to-tre møder om året og vælger

selv sine indsatsområder.

•

Medlemmernes arbejde i rådet er frivilligt og

ulønnet.

•

Rådet udpeger et medlem af Institut for

Menneskerettigheders bestyrelse.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

I GRØNLAND

•

Instituttet har siden maj 2014 været national

menneskerettighedsinstitution i Grønland.

•

Arbejdet ﬁnansieres af instituttets danske

ﬁnanslovsbevilling. Vi modtager ikke særskilt

ﬁnansiering til arbejdet i Grønland, men

allokerer internt cirka 1 mio. kroner om året til

dette arbejde, inklusive lønudgifter.

•

Vi afgiver høringssvar til grønlandske

og danske myndigheder om forhold i ny

grønlandsk lovgivning af menneskeretlig

relevans.

•

Vi rapporterer om menneskerettigheds-

situationen i Grønland til internationale

organer i samarbejde med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder.

•

Vi giver faglig sparring til Grønlands Råd for

Menneskerettigheder.

•

Vi rådgiver grønlandske myndigheder

og rigsmyndigheder i forbindelse med

menneskeretlige problemstillinger.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

VIDEN SKAL FORANKRES I GRØNLAND

LØBENDE SAMARBEJDE GAVNER BÅDE

GRØNLAND OG DANMARK

Institut for Menneskerettigheder samarbejder

med blandt andet Grønlands Råd for

Menneskerettigheder om at fremme

menneskerettighederne i Grønland. Det gør

vi ved for eksempel at give faglig sparring til

rådet om de emner, som rådet ønsker fokus

på. I 2014-16 har det blandt andet handlet om

børn og unge, handicap, retssikkerhed samt

ligebehandling, sprog og kultur.

Desuden samarbejder vi med rådet om at

rapportere til internationale organer som FN og

Europarådet om grønlandske forhold. På den

måde kombinerer vi rådets viden om konkrete

forhold i Grønland med instituttets metodiske

tilgang og opbygger derved en fælles viden om

menneskerettighedssituationen i Grønland.

I 2016 tog Inatsisartut initiativ til, at

Naalakkersuisut skulle evaluere Grønlands

Råd for Menneskerettigheders virke. I den

forbindelse har vi over for Naalakkersuisut

blandt andet givet udtryk for, at vi fortsat støtter

et stærkt og tæt samarbejde mellem rådet og

instituttet. Vi vil bestræbe os på at øge vores

fysiske tilstedeværelse i Grønland, i det omfang

det lader sig gøre inden for den løbende

vurdering af instituttets samlede prioriteringer

og ressourcer.

FÆLLES STATUSRAPPORT GIVER MERE

VIDEN

I samarbejde med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder udgav instituttet i

2014 for første gang en statusrapport om

menneskerettighedssituationen i Grønland. I

november 2016 udgav vi en ny og opdateret

udgave, hvor en række menneskeretlige

udfordringer inden for følgende emner er

beskrevet:

•

Gennemførelse af menneskeretten

•

Børn og unge

•

Handicap

•

Ligebehandling (nyt kapitel)

•

Naturressourcer (delvist nyt kapitel)

•

Retfærdig rettergang og frihedsberøvelse

(nyt kapitel)

•

Retssikkerhed i kommuner og selvstyre

•

Udbredelse af menneskerettigheder

•

Uddannelse.

Hvert kapitel indeholder en præsentation

af lovgrundlaget for området, relevante

internationale konventioner og et overblik

over den menneskeretlige udvikling på

området de seneste år. Desuden giver vi

i hvert kapitel anbefalinger til, hvordan

menneskerettighederne kan styrkes i

Grønland inden for en række udvalgte temaer.

Læs rapporten på dansk og grønlandsk

på http://menneskeret.dk/udgivelser/

menneskerettigheder-groenland-status-2016.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

Børns rettigheder skal på skoleskemaet.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

Sammen med rådet lancerede vi status-

rapporten ved et velbesøgt arrangement

i Nuuk, der blev streamet på internettet,

så interesserede fra hele Grønland havde

mulighed for at følge med.

VI SÆTTER FOKUS PÅ PERSONER

MED HANDICAP

Naalakkersuisut udpegede i oktober 2015

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

og Institut for Menneskerettigheder

som uafhængig funktion efter FN’s

Handicapkonvention.

Sammen skal vi derfor fremme, beskytte

og overvåge gennemførelsen af FN’s

Handicapkonvention i Grønland og i den

forbindelse inddrage organisationer, som

repræsenterer personer med handicap.

Rådet og instituttet har valgt at fokusere på

følgende indsatser i de kommende år:

•

At kortlægge udfordringerne for personer

med handicap i samarbejde med

civilsamfundet

•

At forbedre videns- og datagrundlaget

om personer med handicap og udvælge

indikatorer for gennemførelsen af

Handicapkonventionen i Grønland

•

At kortlægge behovet for

kapacitetsopbygning hos myndigheder og

institutioner og i civilsamfundet.

Vi kombinerer rådets viden

om konkrete forhold i

Grønland med instituttets

metodiske tilgang og opbygger

derved en fælles viden

om menneskerettigheds-

situationen i Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

BØRNS RETTIGHEDER SKAL

PÅ SKOLESKEMAET

Instituttet samarbejder med MIO om at

udbrede kendskabet til børns rettigheder.

Instituttet udgav sammen med MIO i 2014 et

undervisningsmateriale om børns rettigheder

– ”Sæt børns rettigheder på skoleskemaet” –

som henvender sig til de yngste og mellemste

klassetrin. Materialet indeholder aktiviteter

og øvelser, så lærere kan planlægge en

undervisning, der er tilpasset børnene og den

tid, som er til rådighed.

Instituttet og MIO har i 2015-16 undervist

alle ﬁre årgange af lærerstuderende på

Ilinniarﬁssuaq under Grønlands Universitet

i menneskerettigheder og særligt børns

rettigheder. Formålet med undervisningen

er at styrke fremtidige læreres kompetencer

til at undervise i børns rettigheder og styrke

deres rolle med hensyn til at hjælpe elever,

der beﬁnder sig i vanskelige situationer. I 2016

har vi endvidere undervist underviserne på

Ilinniarﬁssuaq, så disse fremover vil kunne

integrere menneskerettighedsundervisning i

læreruddannelsens fag.

En gallupundersøgelse, der blev gennemført

i 2014 for instituttet og UNICEF, viste, at 38

procent af de 12-16-årige børn i Grønland

mener, at de ved noget eller meget om børns

rettigheder. Det er ﬂere end i 2009, hvor det

kun gjaldt 24 procent. Til gengæld ved kun 68

procent af de grønlandske børn, at børn har ret

til at blive beskyttet mod vold. Tabel 1 viser et

udpluk af resultaterne sammenholdt med den

viden, som børn i Danmark giver udtryk for at

have.

TABEL 1

Undersøgelse af børns viden om rettigheder

Mener, de ved noget eller meget om børns rettigheder

Ved, at børn har ret til at blive beskyttet mod vold

Børn i Grønland

2009

2014

Børn i Danmark

2009

2014

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

HØRINGSSVAR OG RÅDGIVNING

AF MYNDIGHEDER

Institut for Menneskerettigheder afgiver løbende

høringssvar om ny grønlandsk lovgivning eller

rigslovgivning for Grønland, hvis udkastet til et

lovforslag eller en bekendtgørelse indeholder

menneskeretlige problemstillinger. Desuden

har vi rådgivet offentlige myndigheder om

forskellige spørgsmål.

I 2014-16 har vi behandlet i alt 42 høringer om

ny lovgivning for Grønland, hvoraf vi havde

bemærkninger i 24 tilfælde. Alle høringssvar

ﬁndes på dansk på www.menneskeret.dk/

monitorering/hoeringssvar.

Nedenfor beskriver vi et lille udpluk af

høringssvarene og rådgivningen af myndigheder.

NY ADGANG TIL BRUG AF PEBERSPRAY

BØR BRUGES VARSOMT

I 2016 var et udkast til ændring af kriminalloven

i høring med henblik på at udvide mulighederne

for magtanvendelse i anstalterne med brugen af

peberspray. Vi anbefalede, at Kriminalforsorgen

i Grønland i forbindelse med den nærmere

fastsættelse af regler om anvendelse af

peberspray er opmærksom på kravene til

nødvendighed, proportionalitet og skånsomhed

i de situationer, hvor brugen af peberspray er

relevant.

Instituttet henviste i den forbindelse til

instituttets rapport fra 2014, ”Brug af peberspray

i danske fængsler og arresthuse”, som blandt

andet indeholder en gennemgang af den

menneskeretlige regulering og de internationale

anbefalinger på området. Desuden indeholder

rapporten en række anbefalinger, herunder

at peberspray som udgangspunkt ikke bør

anvendes i lukkede rum eller mod en person,

som personalet har opnået fuld kontrol over.

TEST FOR BRUG AF

EUFORISERENDE STOFFER PÅ

UDDANNELSESINSTITUTIONER

KAN GIVE BAGSLAG

I 2016 var et forslag til Inatsisartutlov om

testning for brug af euforiserende stoffer på

uddannelsesinstitutioner og kollegier under

behandling i Inatsisartut. Lovudvalget anmodede

instituttet om en vurdering af forslaget. Instituttet

gennemgik forslaget i lyset af hensynet til børn

og unges ret til privatliv, hensynet til at bekæmpe

brugen af euforiserende stoffer og hensynet

til børn og unges adgang til uddannelse og

bolig. Instituttet inddrog den tilgængelige

viden om effekten af narkotikatest på skoler

og uddannelsesinstitutioner, herunder blandt

andet Sundhedsstyrelsens gennemgang af

dansk og international forskning. Forskning viser,

at narkotikatest ikke har den ønskede, positive

effekt, og at narkotikatest endda kan have

negative konsekvenser.

På den baggrund anbefalede instituttet, at

Inatsisartut ikke vedtog den del af forslaget, der

vedrørte adgang til at foretage narkotikatest

på almindelige uddannelser. Instituttet

anbefalede, at Naalakkersuisut og Inatsisartut

i stedet iværksatte indsatser baseret på

internationale erfaringer som beskrevet i

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

Vi kommenterer på udkast til ny

lovgivning, hvor menneskerettigheder

er relevante. I 2014-16 gennemgik vi 42

udkast.

blandt andet Naalakkersuisuts ”National

indsatsplan mod hash” og Sundhedsstyrelsens

”Forebyggelsespakke om stoffer”. Lovforslaget

blev i efteråret 2016 trukket tilbage.

PERSONDATALOVEN I KRAFT FOR

GRØNLAND EFTER 15 ÅR

Den danske persondatalov trådte 1. december

2016 i kraft i Grønland. Vi ﬁnder det meget

positivt, at der omsider tages skridt til at gøre

op med registerlovgivningen. På den måde

bliver reguleringen i Grønland af behandlingen

af personoplysninger mere tidssvarende og

omfatter nu også elektronisk databehandling

af personoplysninger. Til gengæld vil person-

datalovens regler være forældede inden for

kort tid, når nye standarder vinder indpas i EU-

landene med den kommende EU-forordning

om databeskyttelse.

Instituttet anbefalede i sit høringssvar i 2015,

at der skal være en lige så god beskyttelse af

persondata i Grønland som i Danmark. Derfor

burde den danske regering i samarbejde med

Naalakkersuisut gå et skridt videre og foreslå en

særskilt lov for Grønland om databeskyttelse,

som kunne tilpasses grønlandske forhold og

tage højde for de nyeste standarder.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

GRUNDIG REDEGØRELSE

OM UDFORDRINGERNE PÅ

HANDICAPOMRÅDET

Naalakkersuisut udarbejdede i 2016 en

redegørelse om status på handicapområdet.

Instituttet fandt det særdeles positivt, at

Naalakkersuisut i redegørelsen valgte en

grundig og kritisk tilgang til de udfordringer, som

Grønland står over for med hensyn til vilkårene

for personer med handicap. Naalakkersuisuts

redegørelse er efter instituttets opfattelse

udtryk for en objektiv, omfattende og saglig

gennemgang af handicapområdet i Grønland,

der giver et godt – og nødvendigt – grundlag for

en kommende lovreform til implementering af

FN’s Handicapkonvention.

Instituttet udtrykte håb om, at lovreformen

bliver tilsvarende grundig og ambitiøs. Instituttet

anbefalede, at de problemstillinger, som er

rejst i Naalakkersuisuts redegørelse, først

og fremmest adresseres og søges løst ved

at forsøge at nedbryde de samfundsskabte

barrierer frem for at kompensere for personens

funktionsnedsættelse. Instituttet anbefalede

blandt andet også, at Naalakkersuisut sikrer,

at den kommende lovreform indeholder et

generelt forbud mod diskrimination på grund af

handicap, det vil sige såvel inden for som uden

for arbejdsmarkedet.

FORBEDRET FORSLAG TIL

INATSISARTUTLOV OM STØTTE TIL BØRN

Naalakkersuisut sendte i løbet af 2016 tre

gange et udkast til Inatsisartutlov om støtte

til børn i høring. Lovudkastet havde til formål

Afvisning af udlejning af selvstyrets

boliger til personer med psykisk sygdom

var vanskeligt forenelig med FN’s

Handicapkonvention.

at styrke børns rettigheder igennem en klar

sociallovgivning. Instituttet fandt, at lovudkastet

blev væsentligt forbedret, i takt med at det

blev revideret. Instituttet fandt det blandt

andet positivt, at instituttets anbefaling om, at

tidsrammerne for det centrale børnesagkyndige

udvalgs sagsbehandling fastlægges direkte

i loven, blev indarbejdet i udkastet. Samtidig

fastholdt instituttet særligt to anbefalinger, som

Naalakkersuisut ikke efterkom, henholdsvis om

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

barnets ret til kontakt med sine forældre og om

underretning til Det Sociale Ankenævn.

SENT FREMSKRIDT FOR

JURIDISK FADERLØSE

Først i 2014 blev det muligt for personer født

uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland

og før 1974 i Nord- og Østgrønland at føre

en faderskabssag. Instituttet antager, at

den tidligere lovgivning var i strid med Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Lovændringen var derfor et vigtigt og helt

nødvendigt skridt for at sikre rettighederne for

de personer, som i årevis ikke har haft mulighed

for ofﬁcielt at få fastslået identiteten på deres

far.

Personerne kan dog efter de nye regler

kun anlægge faderskabssag, hvis den

formodede far stadig er i live, eller hvis

dødsbobehandlingen endnu ikke er afsluttet.

For nogle vil lovændringen derfor komme for

sent, og en sidste mulighed for oprejsning og

en eventuel økonomisk erstatning er derfor at

anlægge erstatningssag mod staten.

TILBAGESKRIDT FOR UDLÆNDINGE

I MINEPROJEKTER

Udlændinges mulighed for opholds- og

arbejdstilladelse i anlægsfasen i forbindelse

med et storskalaprojekt i Grønland er reguleret

af rigslovgivning i en selvstændig lov fra 2014.

Vi udtalte os kritisk om lovforslaget, fordi

lovgrundlagets samspil med den grønlandske

storskalalov er bekymrende upræcist. Det

efterlader stor tvivl om, hvorvidt de opholds- og

arbejdsvilkår, som udenlandske arbejdstagere

vil skulle arbejde under, og som afviger fra

de sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i

Grønland, vil være i overensstemmelse med

menneskerettighederne. Det gælder for

eksempel retten til at færdes frit i Grønland, når

man har lovligt ophold.

TVIVLSOMT FORBUD MOD

BOLIGANVISNING AF PERSONER

MED PSYKISK SYGDOM

I 2014 rådgav instituttet Kommuneqarﬁk

Sermersooq i en sag om anvisning af selvstyre-

ejede boliger til personer med psykisk

sygdom. Kommunen havde fået et påbud fra

det daværende Departement for Boliger om,

at kommunen ikke måtte anvise visse af selv-

styrets lejligheder til personer med psykisk

sygdom. Dette påbud skulle gælde, uanset om

kommunen vurderede, at personerne ikke var til

gene eller fare for deres omgivelser.

Instituttet redegjorde for, hvordan en så

generelt formuleret afvisning af fremtidig

boliganvisning til personer med psykisk sygdom

var vanskeligt forenelig med Naalakkersuisuts

forpligtelser under FN’s Handicapkonvention,

herunder konventionens forbud mod usaglig

forskelsbehandling på grund af handicap

og konventionsforpligtelsen til at fremme

inklusion i samfundslivet. Departementet

modtog senere kritik af Ombudsmanden for

Inatsisartut i sagen, som illustrerer vigtigheden

af, at forvaltningsmyndighederne er bevidste om

menneskeretlige forpligtelser og principper.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED

HØJSÆSON FOR RAPPORTERING TIL FN

I 2014-16 har der været mange rapporteringer

om grønlandske forhold til FN. Hvert

fjerde-femte år skal Danmark, Grønland og

Færøerne over for FN redegøre for gennem-

førelsen af menneskerettighederne i de

enkelte dele af rigsfællesskabet. Forud for

hvert møde med FN’s komité skal staten

udarbejde en rapport, ligesom nationale

menneskerettighedsinstitutioner og civil-

samfundsorganisationer kan udarbejde

egne rapporter, såkaldte parallelrapporter.

Traktatkomitéernes medlemmer er eksperter i

det emne, som konventionen vedrører.

I 2014-16 har vi i samarbejde med Grønlands

Råd for Menneskerettigheder skrevet

parallelrapporter til FN’s traktatkomitéer om

gennemførelsen af

•

FN’s Handicapkonvention

•

FN’s Racediskriminationskonvention

•

FN’s Kvindekonvention

•

FN’s Torturkonvention

•

FN’s Konvention om borgerlige og politiske

rettigheder

•

FN’s Børnekonvention.

MANGLENDE DISKRIMINATIONSFORBUD

OG KLAGEMULIGHED

Det er en vedvarende anbefaling fra instituttet

og Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

at Grønland indfører et generelt forbud mod

diskrimination på baggrund af køn, race,

etnisk oprindelse, religion, tro, handicap,

alder, seksuel orientering mv. såvel inden

for som uden for arbejdsmarkedet. På

nuværende tidspunkt er kun kønsdiskrimination

forbudt. FN’s Handicapkomité, FN’s Race-

diskriminationskomité og FN’s Kvindekomité

støtter anbefalingen. De har alle i 2014 og 2015

anbefalet et generelt diskriminationsforbud i

Grønland.

Tilsvarende beklager instituttet og rådet, at

der ikke er et klagenævn eller et tilsvarende

organ med ansvar for behandling af konkrete

klagesager om diskrimination i Grønland.

Vi anbefaler, at Grønland opretter et lige-

behandlingsnævn, som sikrer en effektiv

civilretlig beskyttelse mod diskrimination. Et

administrativt klageorgan vil være et stort skridt

videre i retning af en effektiv retsbeskyttelse på

dette område.

ØGET INDSAMLING AF

SYSTEMATISK VIDEN

Det er et tilbagevendende tema i instituttets

arbejde, at der mangler viden og statistik

om arbejdet med ligebehandling af udsatte

grupper i Grønland. Det kan for eksempel

være viden om antallet af personer med

handicap, børn med handicap, personer udsat

for vold i parforhold, sager om diskrimination

af forskellige grunde eller viden om, hvorfor

en væsentlig andel af børn og unge hverken

påbegynder eller gennemfører anden

uddannelse end folkeskolen.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

Flere FN-komitéer støtter

vores anbefaling om, at

Grønland indfører et generelt

forbud mod diskrimination

såvel inden for som uden for

arbejdsmarkedet.

2014-16 var højsæson for rapportering

til FN.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

Instituttet og Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder anbefalede i statusrapporterne

om menneskerettighedssituationen i

Grønland i 2014 og 2016, at myndighederne

iværksætter en systematisk indsamling

af viden inden for forskellige områder.

Dette støttes af anbefalinger fra FN-

komitéerne for Handicapkonventionen,

Racediskriminationskonventionen,

Kvindekonventionen og Konventionen om

borgerlige og politiske rettigheder.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder har i

2014-15 fået udarbejdet tre konsulentrapporter,

som beskriver internationale konventioners

betydning i Grønland for henholdsvis børns

rettigheder, rettigheder for personer med

handicap og adgangen til effektive retsmidler.

UPR: DEN STORE MENNESKERETS-

GENNEMGANG

Instituttet har samarbejdet med Grønlands

Råd for Menneskerettigheder om at rapportere

til FN’s Menneskerettighedsråd i forbindelse

med Den Universelle Periodiske Bedømmelse

(UPR) af Danmark, Grønland og Færøerne i

januar 2016.

I alle egne af Grønland og i alle dele af

retsvæsenet, kommunerne og selvstyret

bør borgernes retssikkerhed være i

højsædet.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

I UPR-processen undersøger FN’s

Menneskerettighedsråd hvert femte år et

lands samlede efterlevelse af erklæringer,

menneskerettighedskonventioner og andre

menneskeretlige forpligtelser og løfter.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

udarbejdede en UPR-rapport og afgav et

grundigt høringssvar om statens UPR-rapport i

2015. Instituttet bistod rådet med at udarbejde

begge bidrag.

Vi er også kommet med forslag til anbefalinger

til staten ved møder med rådets lande-

repræsentanter forud for mødet i FN’s

Menneskerettighedsråd. Rådets gennemgang

af et land har fokus på bekymringer og

udfordringer og munder ud i anbefalinger til

forbedringer, som Danmark og Grønland skal

tage stilling til.

Processen, anbefalingerne og statens samlede

stillingtagen til anbefalingerne skaber

bevidsthed og sætter et vigtigt fokus på, hvor

der bør sættes ind for at forbedre vilkårene

for samfundets borgere. I forbindelse med

overvejelserne om, hvordan dette skal ske i

praksis, overlader FN’s Menneskerettighedsråd

et stort skøn til nationale myndigheder og

beslutningstagere.

FOLKEHØRING: BEDRE RETSSIKKERHED

I et vellykket samarbejde med Udenrigs-

direktoratet arrangerede Grønlands Råd

for Menneskerettigheder og instituttet en

folkehøring i Nuuk i marts 2015 som led i UPR-

processen. Under temaet retssikkerhed blev

mange emner af relevans for både retsvæsenet,

kommunerne og centraladministration drøftet.

Instituttet og rådet anbefaler – inspireret af

folkehøringen – blandt andet følgende:

•

Der skal være fokus på at sikre en langsigtet,

holdbar løsning for sagsbehandlingen ved

domstolene.

•

Borgerne skal i retssager kunne forstå, hvad

der foregår, og have mulighed for at læse

sagens dokumenter. De ﬁndes som regel

kun på dansk og bør derfor oversættes til

grønlandsk, hvis der er behov.

•

Myndighedernes struktur skal være

i overensstemmelse med basale

retsprincipper. Der må ikke herske tvivl

om, hvorvidt styrelser er selvstændige

myndigheder, hvis afgørelser kan påklages til

det relevante departement.

•

Det er vigtigt, at der sættes fokus på at

forbedre sagsbehandlingen i kommunerne,

herunder på løbende efteruddannelse af

sagsbehandlere.

•

Lovgivningens kvalitet i Grønland skal

højnes. For eksempel bør rigslovgivning

generelt udformes som love for Grønland,

så bemærkningerne er tilpasset grønlandske

forhold. Når dansk lovgivning bliver sat i

kraft for Grønland ved anordning, sker det

sædvanligvis med forsinkelse, og der er ingen

tilhørende bemærkninger. Der er derfor risiko

for, at bestemmelserne ikke er overvejet

grundigt ud fra grønlandske forhold.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16