Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 58
Offentligt
1773173_0001.png
April 2017
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE
REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I
GRØNLAND 2016
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er fastsat som en
gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent eller derover målt over en femårig periode. Over
den seneste femårige periode (2012-2016) har sø- og flyveredningstjenesten haft en
gennemsnitlig redningsprocent på 96,7, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt.
Der er isoleret betragtet for 2016 reddet 98,1 procent af de personer, der i den grønlandske
SAR organisations geografiske område har været i fare for at omkomme.
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 2016 er
tilfredsstillende.
Side 2 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0003.png
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1).
Figur 1.
Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendige
midler, hvor flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af
fly i nød.
Redegørelsen er baseret på Den Operative Kontaktgruppe for Redningstjeneste i
Arktis’
indrapportering for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland i 2016. Redegørelsen er
koordineret med Grønlands Politi og indeholder bl.a. en statistisk behandling af sø- og
flyveredningstjenestens aktiviteter i 2016, herunder også en sammenligning med statistik fra
tidligere år. Redegørelsen beskriver endvidere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland.
Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland
I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR-
tjenesten. Opgaver, organisation og ansvar fastlægges i henhold til internationale forpligtelser,
nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som internationale bidragydere. SAR-
tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de til rådighed
værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte.
Side 3 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0004.png
Ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er todelt mellem JRCC Grønland og
Grønlands Politi, hvor JRCC Grønland har ansvar for sø- og flyveredning og Grønlands Politi har
ansvar for lokalredning
1
.
Når det konstateres, at personer er i nød, visiteres hændelsen hurtigst muligt mellem JRCC
Grønland og Grønlands Politi. SAR-visiteringen sker med udgangspunkt i ovenstående
definitioner, hvorved det koordinerende ledelsesansvar placeres. Når SAR-visiteringen har
fundet sted, er det JRCC Grønland eller Grønlands Politi, der varetager opgaven som SAR
Mission Coordinator (SMC). Der er, jf. SAR Grønland, aftale om, at alle SAR-hændelser i
forbindelse med SAR-alarmering skal visiteres mellem SAR-tjenestens aktører, hvorefter det
med udgangspunkt i SAR-ansvarsdefinitionerne skal besluttes, hvem der skal være SMC
ansvarlig for den pågældende SAR-operation.
SAR-tjenestens ressourcer i Grønland
I 2016 er der ikke sket ændringer i SAR-tjenestens ressourcer i Grønland.
Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille SAR helikopter beredskabet i Grønland.
Opstillingen giver adgang til at trække på to Air Greenland helikoptere i eftersøgnings- og
redningsoperationer. De to helikoptere er til rådighed et bestemt antal dage og timer om ugen,
og jf. kontrakten vil helikopterne kunne rekvireres med én times varsel.
Air Greenland opstiller helikopterberedskab som følger:
Som udgangspunkt en S-61 helikopter placeret i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord klar til
indsættelse døgnet rundt.
Endvidere skal en Bell 212 helikopter være stationeret i Sydgrønland, Qaqortoq/Julianehaab, på
otte timers beredskab 0800-1600 seks af ugens syv dage (mandag-lørdag).
Ud over de to SAR helikoptere, er der ikke anskaffet, indrettet og udpeget enheder, som
udelukkende anvendes til eftersøgning og redning i det grønlandske område. Til brug for en
eventuel eftersøgning og redning i det grønlandske område kan der, afhængig af den aktuelle
situation, være følgende kapaciteter til rådighed:
Fartøjer og fly
–
herunder andre statsskibe
–
som i givet fald er forpligtet ved de Forenede
Nationers (FN) SAR konvention til at komme nødstedte til assistance.
1-2 inspektionsskibe og 2-3 inspektionsfartøjer eller -kutter er, afhængig af årstiden, til
rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning.
Grønlands Politis fartøjer: 4 politikuttere, som har udgangspunkt i byerne Qaqortoq, Nuuk,
Maniitsoq og Sisimiut. I forbindelse med den politimæssige servicering af befolkningen
anvendes politikutterne også som rejsefartøjer for Grønlands Politi. Der udfærdiges fartplan for
hver politikutter, hvor de i perioder forlægges til andre byer for mest muligt at dække behovet.
Politikutterne indsættes i SAR-operationer under hensyntagen til selve opgaven, øvrige
politimæssige opgaver og politikutternes aktuelle placering.
Flyvevåbnets LYNX helikopter, CHALLENGER overvågningsfly samt lejlighedsvist en HERCULES
er til rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning.
Endelig kan civile skibe, både og fly indsættes.
1
For nærmere definition af SAR ansvaret i Grønland henvises til SAR Grønland kapitel 1.
Side 4 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0005.png
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
På baggrund af anbefaling i betænkning af den 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens
redningstjenester og efter aftale med de berørte ministerier blev Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråd nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har bl.a. til opgave
at overveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst
mulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende
internationale bestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation
til skibsfarten og luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
af den 29. januar 2016.
Redningsrådet består i dag af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet,
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet.
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis (OKA) har til opgave at
styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myndigheder og
enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer direkte til
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger fra
de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implementeres. Med henblik
på at styrke og udvikle det tværgående arbejde mellem de bidragende myndigheder deltager
formændene for henholdsvis Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten
Danmark og Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis i
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd møder.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste
eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere den
samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving inden for
redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for tiltag
eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende
evalueres og justeres af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenestens opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og
flyveredningstjenesten i det grønlandske område, benævnt SAR Grønland, som udgives af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Egentlige redningsoperationer i 2016
SAR-tjenesten i Grønland har været aktiveret i alt 91 tilfælde i 2016. De 91 aktiveringer
omfattede eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, fly, joller og personer i
vandet og på land. Grønlands Politiet har i 2016 registreret 8 ængstelser
2
, der afstedkom
iværksættelse af SAR operationer. Disse ængstelser er medregnet i de samlede 91 tilfælde.
En “ængstelse” kan defineres som en anmeldelse til politiet om en bekymring for en eller flere personers velbefindende,
men hvor politiet på baggrund af konkrete oplysninger om situationen (endnu ikke) finder tilstrækkelig grundlag for at
iværksætte en SAR-operation.
2
Side 5 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0006.png
Sammenlignes antallet af aktiveringer i 2016 med 2015, er der tale om
”status quo” med en
SAR mere i 2016 end 2015. I gennem de sidste fem år har der i gennemsnit været registreret
101 årlige SAR-hændelser, der har ledt til egentlige SAR operationer, hvorfor 2016 med 91
SAR-hændelser ligger ca. ti procent under det gennemsnitlige antal SAR-hændelser.
Redegørelsen indeholder en statistisk sammenligning af de seneste fem års tal for perioden
2012-2016, hvor sammenligningen vurderes relevant.
Tallene for egentlige SAR-operationer (figur 2) baserer sig på anmeldelser og ikke på
karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en SAR operation, der
efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, i opgørelsen er fastholdt som en SAR-
operation. Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt
nødsignal, indtil situationen er afklaret.
Figur 2.
Antal sø- land-, og flyveredningsoperationer for perioden 2012-2016.
95
84
75
63
2012
2013
2014
2015
2016
49
30
21
22
20
22
12
1
SØREDNING
LANDREDNING
3
2
4
FLYVEREDNING
SAR-operationer
De 91 SAR-operationer i 2016 var fordelt med 49 søredningsoperationer
3
,
landredningsoperationer og 12 flyveredningsoperationer
4
(se figur 2).
Der er tillige registreret en Medical Evacuation (MEDEVAC), der ikke er medregnet i figur 2.
30
3
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra alle typer af sejlende fartøjer i JRCC Grønland samt Grønlands Politis
ansvarsområde.
4
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
Side 6 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0007.png
I 2016 har der været 14 færre søredningsoperationer end for 2015. Over de seneste fem år har
der været et gennemsnit på 74 søredningsoperationer pr. år.
I 2016 er der registreret otte flere landredningsoperationer end i 2015.
Landredningsoperationer er primært relateret til jægere, der kommer galt af sted, men også til
ekspeditioner på indlandsisen, bjergbestigere og andre begivenheder, hvor nødstedte skal
undsættes.
I 2016 er der registreret 12 flyveredningsoperationer, hvilket er hele otte flere i forhold til 2015.
Antallet og stigningen vurderes ikke at være et udtryk for nogen tendens, men alene et udtryk
for et statistisk udsving. Sikkerhedslandinger er medtalt i statistikken, hvilket forklarer den
umiddelbare stigning.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyveulykker
Figur 3 viser antallet af personer, der har været i fare (i nød) for at omkomme. Registreringen
er fordelt på årene 2012-2016.
Figur 3.
Antallet af personer i nød i perioden 2012-2016.
2012
2013
2014
2015
2016
527
348
263
223
210
2012
2013
2014
2015
2016
I antallet af personer i fare for at omkomme ved sø- luft- og landulykker har der været en
kraftig stigning fra 210 personer i 2015 til 527 personer i 2016. Heri er medtalt en
sikkerhedslanding med et fly med 259 passagerer. Ud af de 527 personer i fare for at
omkomme blev 517 personer reddet (figur 4), hvilket isoleret betragtet for 2016 svarer til en
redningsprocent på 98,1 procent. Af de ti personer, der ikke blev reddet, er ni fundet
omkommet
–
enten i forbindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og
identificeret af politiet. Der savnes fortsat en person (figur 5).
Gennemsnittet af antal omkomne over de forrige fem år er 6,0 personer og for savnede
personer er det 3,2. Isoleret set for året 2016 ligger antallet af omkomne over gennemsnittet
og savnede under gennemsnittet.
Side 7 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0008.png
Figur 4.
Antal reddede personer for perioden 2012-2016.
517
2012
2013
208
200
2014
2015
2016
340
260
2012
2013
2014
2015
2016
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2012-2016.
5
1
4
SAVNEDE
OMKOMNE
6
0
3
2
2013
2014
2015
2016
10
6
9
2012
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94
5
målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode har
sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,7, hvilket er tilfredsstillende
i forhold til mål- og resultatkravet. Redningsprocenterne for de seneste fem år fremgår af figur
6. Redningsprocenterne for de enkelte år 2012-2016 fremgår af figur 8.
Det skal fremhæves, at mål- og resultatkravet til en redningsprocent på 94 ikke er et udtryk for, at der accepteres et tab
på seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil f.eks. være
tilfælde, hvor personer bevidst har valgt at eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
5
Side 8 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0009.png
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
97,0%
96,5%
96,0%
95,5%
95,0%
94,5%
94,0%
93,5%
93,0%
2012
2013
2014
2015
2016
96,7%
96,9%
96,7%
96,8%
96,70%
Note: 2012 dækker perioden 2009-2012. 2013 dækker perioden 2009-2013. Data før 2009 er
ikke tilgængelig.
Figur 7.
Redningsprocent for hvert af de seneste fem år.
100,0%
99,0%
98,0%
97,0%
96,0%
95,0%
94,0%
93,0%
92,0%
91,0%
90,0%
2012
2013
2014
2015
2016
93,3%
95,4%
98,8%
97,7%
98,10%
2012
2013
2014
2015
2016
Typer af redningsoperationer
De 91 SAR-hændelser, som er angivet i figur 2, er i figur 8 opdelt i undergrupper. Af figur 8
fremgår det, at der i årets løb har været to SAR-operationer, der er initieret af elektroniske
alarmer via satellit
6
. Begge viste sig at være ”ghosts”
7
. Der har i 2016 ikke været nogen falske
MAYDAYs.
Observation af fire nødsignaler har afstedkommet SAR-operationer, der efterfølgende er blevet
afsluttet uden tegn på at en sø- eller flyulykke havde fundet sted, hvilket fortsat er det samme
som det årlige gennemsnit på knapt fire.
6
Elektroniske
alarmsystemer (COSPAS/SARSAT). Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af
skibe i nød” (COSPAS) og det engelske ”Search And Rescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et
antal satellitter, der kan beregne positioner på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
7
E ”ghost” alar
ka skyldes tek iske forhold ol. I syste et.
Side 9 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0010.png
29 SAR operationer i land er gennemført, hvor der ikke har været en jolle eller andre skibe
involveret, hvilket er tæt på gennemsnittet på knap 22 for de sidste fem år (2012-2016).
Skibe under 30 fod, primært joller, tegner sig stadig for den væsentligste del af de registrerede
SAR hændelser. I 2016 blev der registreret 36 SAR-hændelser, hvor der indgik skibe under 30
fod (Figur 9.
angiver type af ”skibe under 30 fod”).
Dette er otte færre i forhold til 2015, hvilket
samtidig er 18 færre end gennemsnittet over de seneste fem år, der er på 55. Faldet anses at
kunne tilskrives, at der i Grønland gennem de sidste par år er gennemført kampagner vedr.
sikkerhed til søs i TV og i aviser.
Endelig har der været 12 SAR-operationer i forbindelse med luftfartøjer. Der kan ikke angives
nogen entydig forklaring på den relativt voldsomme stigning fra de foregående år.
Figur 8.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 91 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
COSPAS SARSAT "GHOSTS"
(SAR udløsende)
FALSKE MAYDAYS
(SAR udløsende)
NØDSIGNAL OBSERVATION
0
0
0
0
0
0
0
2
4
3
6
6
6
4
21
22
18
22
2
2012
2013
29
2014
2015
12
50
45
67
75
2016
PERSONER I LAND
1
3
2
4
LUFTFARTØJ
SKIBE UNDER 30 FOD
36
SKIBE OVER 30 FOD
0
5
8
10
11
10
19
20
30
40
50
60
70
80
I figur 9
sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Skibstyper
under 30 fod” for
perioden 2012-2016.
Som det fremgår af figur 9 er der i de seneste tre år registreret i gennemsnit 37
”joller/motorbåde”,
der har været i nød, hvilket sammenholdt med årerne før er et signifikant
fald , mens der for de øvrige typer ikke er de store ændringer. Faldet anses at kunne tilskrives,
at der i Grønland gennem de sidste par år er gennemført kampagner vedr. sikkerhed til søs i TV
og i aviser.
Side 10 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0011.png
Figur 9.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper under 30 fod i perioden 2012-2016.
SKIBSTYPER UNDER 30 FOD
ANDRE
1
0
0
2
0
0
0
1
1
0
SEJLSKIBE
1
0
0
2012
3
5
2013
2014
2015
2016
49
JOLLER/MOTORBÅDE
36
35
0
10
20
30
40
40
50
60
70
80
70
KAJAKKER
I figur 10
sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Skibstyper
over
30 fod” for perioden 2012-2016.
Der er for kategorierne ikke nogen ændringer i forhold til gennemsnittet for de enkelte
skibstyper. Forholdet vurderes at bero på et normalt statistisk udsving.
Figur 10.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper over 30 fod i perioden 2012-2016.
SKIBSTYPER OVER 30 FOD
0
0
0
0
0
MOTORBÅD
FRAGTSKIB
SLÆBEBÅD
PASSAGERSKIB
TANKSKIBE
SEJLSKIBE
FISKESKIBE
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
1
1 2
3
4
5
6
16
6
10
15
20
1 2
2
2
1 2
1 2
3
2012
2013
2014
2015
2016
12
Side 11 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0012.png
GREENPOS systemet
Af bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland af den 17. marts
2003 fremgår det, at GREENPOS systemet er et obligatorisk meldesystem for alle skibe uanset
størrelse og erhverv i transit til og fra Grønland. I nedenstående figur 11 kan årstallene aflæses
på X-aksen, mens antallet af tilmeldte skibe på årsbasis kan aflæses på Y-aksen. Den stiplede
linje er tendenslinjen for udviklingen. Generelt kan det oplyses, at mindre skibe (lystfartøjer)
ikke
–
eller meget sjældent
–
tilmelder sig GREENPOS systemet på trods af, at alle skibe,
uanset størrelse, er forpligtet til at anvende systemet. JRCC Grønland, der administrere og fører
tilsyn med GREENPOS systemet, har derfor taget initiativ til at promovere GREENPOS systemet
i relevante grønlandske havne og til at etablere en SAR hjemmeside, hvor regler for tilmelding
til GREENPOS rapporteringssystemet i løbet af 2016 vil blive synliggjort.
Figur 11. viser alene de skibe, der har været tilmeldt meldesystemet. Da mindre fartøjer ofte
undlader at tilmelde sig GREENPOS systemet giver dette ikke et fuldstændigt retvisende billede
af, hvor mange skibe der besejler de grønlandske farvande. Figur 11. tegner dog et billede af,
at skibstrafikken har været aftagende i årene 2012-2013, men at tendensen synes at være
vendt i 2013-2016. Årsagen til faldet frem til 2013 og den efterfølgende vending skal formentlig
ses i lyset af konjunkturudviklingen i Grønland i perioden. I 2016 er der observeret stigende
trafik i Davis Strædet, hvor destination for skibene har været Canada, formodentlig i
forbindelse med råstofaktivitet, i og omkring Milne Inlet.
Figur 11.
GREENPOS statistikkens udvikling i perioden 2012-2016.
900
800
800
700
600
593
559
564
507
500
400
300
200
100
0
2012
2013
2014
2015
2016
Side 12 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0013.png
Geografisk fordeling og sæsonudsving
SAR-mæssigt opereres der med fem forskellige områder: Østgrønland, der dækker fra John
Murray Ø i Nordgrønland til Kap Farvel i Sydgrønland. Sydvestgrønland, der dækker fra Kap
Farvel til Nuuk. Midtgrønland, der dækker fra Nuuk til Aasiaat. Disko-området, der dækker fra
Aasiaat til Hare Ø ved Vaigat og endelig Nordvestgrønland, der dækker fra Hare Ø til John
Murray Ø (se figur 12).
Figur 12.
Geografiske SAR områder ved Grønland.
Side 13 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0014.png
Fordelingen af redningsoperationer i 2016 adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.
Overordnet set følger antallet af redningsoperationer fordelt henover årets 12 måneder (figur
13) og deres geografiske fordelinger (figur 14) de tidligere år. Der er naturligvis årlige udsving,
som primært vurderes at bero på vejrmæssige forhold
–
herunder isens udbredelse.
Figur 13.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
JAN
FEB
MAR APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
2012
2013
2014
2015
2016
Figur 14.
Antallet af redningsoperationer fordelt på de geografiske SAR områder.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2012
2013
2014
2015
2016
Side 14 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0015.png
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører
Grønlands Politi har traditionelt koordinationsansvaret for majoriteten af SAR-operationer i
Grønland, idet hovedparten af SAR operationerne omfatter joller i lokale farvandsafsnit.
Figur 15. viser, hvor mange SAR-operationer de permanente aktører har haft
koordinationsansvar for. Før den 1. oktober 2014 havde NAVIAIR ansvaret som Air Rescue
Coordination Centre (ARCC) i Søndre Strømfjord, men ved sammenlægningen med Arktisk
Kommando i Nuuk den 1. oktober 2014 blev JRCC Grønland oprettet, og dermed også den
fælles registrering.
Kategorien ”delt
ansvar” er de SAR-operationer, hvor Grønlands Politi
eksempelvis har haft det indledende ansvar, men hvor SAR operationen gennem den løbende
visitering har skiftet ansvar til JRCC/AKO.
Figur 15.
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører.
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
3
2
0
Andre myndigheder
Delt ansvar Politi/JRCC
2012
2013
12
92
95
105
ARCC (til og med 2014)
2014
2015
2016
Politi
75
13
12
4
9
80
JRCC
0
0
20
40
60
80
100
120
MEDEVAC
Af figur 16. fremgår antallet af MEDEVACS i perioden 2012 til 2016. Antallet af MEDEVACs var
én i 2016, hvilket er et fald på tre i forhold til 2016. Gennemsnittet over de forgangne fem år
ligger på 4,6 MEDEVACs.
Side 15 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0016.png
Figur 16.
Antallet af MEDEVACs i perioden 2012-2016.
9
8
7
6
2012
5
4
3
2
1
0
2012
2013
2014
2015
2016
1
3
4
2013
2014
2015
2016
7
8
Fordelingen af MEDEVACs på geografi følger naturligvis skibenes sejlruter og fiskeskibenes
geografiske placering alt efter hvilke fiskebanker, der prioriteres. I figur 17. kan det læses, at
langt hovedparten af MEDEVACs er foretaget fra Sydvestgrønland og Østgrønlandkysten.
Figur 17.
Antallet af MEDEVACs fordelt på geografiske SAR-områder i perioden 2012-2016.
Side 16 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0017.png
NORDVESTGRØNLAND
0
0
0
0
1
DISKOBUGTOMRÅDET
0
1
1
2012
2013
2014
2015
2
3
0
MIDTGRØNLAND
0
1
4
SYDVESTGRØNLAND
1
1
0
2016
ØSTGRØNLAND
1
1
2
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4
0
0,5
1
4,5
Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC
Forsvarsministeriet blev den 1. januar 2014 ansvarlig for SAR i Grønland med ansvaret for
opstillingen af helikopterberedskabet i Grønland. Forsvarsministeriet indgik pr. 1. januar 2016
en ny aftale med Air Greenland om det landbaserede SAR-helikopterberedskab.
Aftalen sikrer, at Air Greenland som udgangspunkt skal have en S-61 helikopter placeret i
Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord klar til indsættelse døgnet rundt. Endvidere skal en Bell 212
helikopter være stationeret i Sydgrønland, Qaqortoq/Julianehaab, på otte timers beredskab
0800-1600 seks af ugens syv dage (mandag-lørdag). Placeringen af S-61’eren
i Kangerlussuaq
og Bell 212’en
i Qaqortoq medfører, at Vestkysten derved bliver dækket fra Disko i nord til Kap
Farvel i syd. I tillæg hertil indsætter JRCC/AKO inspektionsskibenes skibsbaserede LYNX
helikopter, når det er muligt.
I forbindelse med aktivering af helikopterberedskabet til SAR-operationer sker aktiveringen fra
1. januar 2016 gennem Forsvaret.
Den økonomiske afregning for rekvireringen af SAR helikoptere sker i første omgang mellem
Forsvaret og Air Greenland. Efterfølgende afregner Forsvaret med rekvirenten, hvis det ikke er
JRCC Grønland, der selv har aktiveret SAR helikopterberedskabet.
Oversigt over rekvirerede Air Greenland helikopter til SAR/MEDEVAC fremgår af figur 18.
Side 17 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0018.png
Figur 18.
Antallet af rekvirerede Air Greenland helikoptere til SAR/MEDEVAC formål i perioden 2012-2016.
REKVIREREDE HELIKOPTERE TIL
SAR/MEDEVAC FORMÅL
25
20
15
10
5
0
JRCC
POLITI
3 3 2 3
11
8
11
19 20
2012
9
2013
2014
1 0 0 0 0
ANDRE
MYNDIGHEDER
2015
2016
Sø- og flyveredningsressoucer
Der er i 2016 ikke sket ændringer til sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland.
Anvendte ressourcer til redning
Baseret på informationerne fra JRCC Grønlands SAR rapporter er antallet af enheders
indsættelse i SAR operationer opgjort i figur 19. Det fremgår, at antallet af civile deltagere i
SAR operationer stadig er højt. Årsagen er, at familier, venner og bekendte velvilligt stiller op til
deltagelse i lokale eftersøgninger. Endvidere skal det bemærkes, at Forsvarets kapaciteter, det
være sig skibe og/eller fly, indsættes i SAR operationer afhængig af, hvor de geografisk
opererer i forbindelse med løsning af den militære opgave.
Side 18 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0019.png
Figur 19.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2012-2016.
32
Civile deltagere
23
41
62
49
48
48
Politikuttere
9
1
1
0
0
2
0
2
2
3
1
11
27
C-130
Challenger
2012
7
10
3
2013
2014
2015
2016
Lynx
1
2
3
0
1
0
0
5
1
4
Søopmålingen
9
AGDLEK-Kl.
9
18
KNUD-Kl.
11
8
10
7
7
THETIS-Kl.
0
3
3
12
13
10
20
30
40
50
60
70
Elektroniske alarmer
SAR tjenesten har i 2016 registreret i alt 430 COSPAS-SARSAT meldinger (figur 20), hvilket er
en stigning på 9,2 procent i forhold til 2015. Derudover er der i 2016 registreret en
Nødalarm/Distress-alarm i forhold til, at der i 2015 var registreret 38. Den ene melding udløste
ingen SAR operation inden for Grønlands SRR. Der er ikke konstateret en årsag til stigningen,
men det faktum, at der generelt er større udsving i antallet fra år til år, giver ikke anledning til
nogen bemærkninger. COSPAS-SARSAT meldinger bliver modtaget, registreret og håndteret af
såvel JRCC/NAVIAIR, JRCC/AKO samt ved Grønlands Politi.
COSPAS-SARSAT er et system udviklet til at sende nødsignaler og positionsdata til SAR
myndigheder ved hjælp af satellitter og jordanlæg for at lokalisere nødsignalsenderen.
Nødsignalets position og al relateret information vil af det ansvarlige COSPAS-SARSAT Mission
Control Centre (MCC) blive sendt til de ansvarlige nationale SAR myndigheder. COSPAS-
SARSATs formål er på verdensplan at støtte SAR myndigheder, hvad enten det er på havet, i
luften eller på land.
Figur 20.
Antallet af COSPAS-SARSAT alarmer i perioden 2012-2016.
Side 19 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0020.png
600
500
400
300
200
100
13
0
Aktiveringer
15
0
491
396
345
311
430
2012
2013
2014
2015
2016
38
1
Nødalarmer/Distress
Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten
I 2016 har sø- og flyveredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelsen af de
mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har opstillet.
De anførte mål- og resultatkrav omfatter Forsvarets, Politiets samt Air Greenlands bidrag til sø-
og flyveredningstjenesten.
Disse myndigheder bidrager med kapaciteter til den operative indsættelse, hvor kapaciteterne
anvendes ifm. JRCC Grønlands redningsberedskab. De operative indsatsenheder kan opdeles i
tre kategorier; helikoptere, skibe og fly. En helikopter er f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen
på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig er begrænset af operationstiden. Skibe
bruger længere tid på at afdække et område, men de har lang operationstid. Fly kan på kort tid
ankomme til og afdække et stort område samtidig med at operationstiden er relativ lang.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med
mål- og resultatkravene at sikre, at
SAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i den
grønlandske SAR organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen
kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder
–
også enheder, der ikke indgår i
den etablerede SAR struktur. Samtlige enheder skal kunne reagere inden for det fastsatte
varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur, skal kunne indsættes i
fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt.
De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen heraf.
Beredskab
I det nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de enkelte
delelementer af beredskabet.
Mindst et inspektionsskib inkl. en skibsbaseret helikopter
(365 sejldøgn).
Tre inspektionsfartøjer/-kutter (882 sejldøgn).
Et overvågningsfly til patruljering i blokke af 11 dage 11 måneder om
året med gennemsnitligt 4 timers operativ flyvning pr. dag: 11 x 11 x 4
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Side 20 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0021.png
= 484 timer om året. Tallet dækker over ca. 104 timer ved Færøerne
og ca. 380 timer i Grønland. Måltallet for Grønland er således ca. 380
timer (95 beredskabsdøgn).
Samlet vurdering for beredskabet
Opfyldt
Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen for beredskabet samlet set vurderes at være
”Opfyldt”. Følgende skal fremhæves vedr. de enkelte delelementer i
beredskabet:
Inspektionsskibet har haft en skibsbaseret helikopter (LYNX) tilknyttet i 365 dg. Der er ikke
noget krav til den operative status for LYNX. LYNX har været operativ 83,1 procent af
2016. Der har dog ikke været iværksat SAR, hvor LYNX ikke har kunnet indsættes,
hvis behovet var stede. Målopfyldelsen
er isoleret set ”Opfyldt”.
Inspektionsfartøjer/-kutter har i 2016 leveret 883 sejldøgn i forhold til resultatkravet på 882
døgn, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”.
Overvågningsfly til patruljering ved Grønland har leveret 337 timer mod forventet 380
timer. Overvågningsfly har været til rådighed i 116 døgn. Tildelingen er dog ikke jævnt
fordelt hen over året som ønskelig. Målopfyldelsen
er isoleret set ”Opfyldt”.
Reaktionstid
I nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden på målopfyldelsen for reaktionstiden.
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings-
og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle indsættelser være under seks
min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem min.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets maritime indsatsenheder, inkl.
skibsbaseret helikopter i havn og til ankers er 1 time.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 55 min.
Den maksimale reaktionstid for Flyvevåbenets indsatsenheder når flyet er på
jorden er 12 timer.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 11 timer.
Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 15 min., når
politikutteren er i havn med besætningen om bord.
Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 60 min., når
politikutteren er i havn og besætningen har fri.
For Air Greenlands landbaserede helikopter gælder, at den maksimale
reaktionstid ved en SAR er 60 min.:
Den gennemsnitlige reaktionstid ved en SAR skal være under 60 min.
Samlet vurdering for reaktionstiden
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
8
Opfyldt
8
For reaktionstid vurderes målopfyldelsen
samlet set at være ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid var
0 minutter
og 30
sekunder, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”.
Side 21 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0022.png
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for reaktionstiden samlet set vurderes at være
opfyldt.
I det efterfølgende gennemgås opfyldelsen af de enkelte mål- og resultatkrav, idet de
overordnede forklaringer på opfyldelsesgraden er gennemgået ovenfor:
Redning
I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for redningen.
Redde mere end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at omkomme i
Opfyldt
grønlandsk SAR-organisations geografiske område set over en femårig periode.
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for redningen er ”opfyldt”. I den forbindelse skal
følgende fremhæves:
Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den
gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år er 96,7, hvilket giver en
målopfyldelse ”Opfyldt”.
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var ni. Hertil kommer, at der fortsat
savnes en person.
Uddannelse
I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelse for uddannelse.
Mål
Resultatkrav
(produktion)
Redningstjenestens enheder skal være veluddannede og være i stand til at
koordinere på tværs.
Operative enheder og personel, som er fast tilknyttet SAR tjenesten,
deltager i minimum én rednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig
periode. Der gennemføres som minimum én national øvelse
9
hvert andet
år, som inddrager alle myndigheder med operative ressourcer i
søredningstjenesten.
Der gennemføres som minimum én øvelse
10
hvert andet år, som har
karakter af og fokus på redning i forbindelse med en maritim katastrofe
11
.
Der gennemføres som minimum én international øvelse hvert tredje år,
som tilstræbes på skift at involvere lande, med hvem Danmark har
operative samarbejdsaftaler.
Søværnet uddanner årligt SAR Mission Coordinators (SMC), On Scene
Coordinators (OSC), Global Maritime Distress Safety System (GMDSS)
12
Øvelsen kan gennemføres som en syntetisk øvelse alene med deltagelse af kommando- og kontroldelen af SAR-
redningstjenesten. Såfremt øvelsen gennemføres med deltagelse af de operative SAR-ressourcer, bør enheder fra den
civile skibsfart om muligt inddrages i øvelsen.
10
Denne øvelse kan være sammenfaldende med enten nationale eller internationale øvelser.
11
Maritim katastrofe defineres i denne sammenhæng som en redningsaktion med mange nødstedte.
12
Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system til maritim nød- og
sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af redningsaktioner og
sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger, m.fl.).
9
Side 22 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0023.png
personel samt betjeningskurser for operatører af computerhjælpemidler til
SAR operationer. Ovennævnte kurser gives til det personel, som har behov
for at være kvalificeret til at bestride poster inden for søredningstjenesten.
Kursernes indhold er afstemt efter internationale rekommandationer
herfor, herunder IAMSAR manual vol. I og afholdes i det antal, der kan
sikre tilstrækkelig kvalifikation på ovennævnte poster.
Målopfyldelse
”Enten-eller” metoden anvendes, hvor delvis målopfyldelse ikke giver
styringsmæssigt mening. Målopfyldelsen opgøres til ”opfyldt” eller ”ikke-
opfyldt.
Målopfyldelsen for
uddannelse er ”Opfyldt”.
I relation målkravet for uddannelse skal følgende fremhæves for så vidt angår
”øvelser”:
Øvelse LIVEX 2016
Arktisk Kommando gennemførte i 2016 øvelsen LIVEX 2016. Allerede i forbindelse med
etablering af Arktisk Kommando og Forsvarets arbejde med etablering af en Arktisk
Beredskabsstyrke, blev der identificeret et behov for at øve Rigsfællesskabets myndigheder i
Grønland, med det formål at styrke det grønlandske og danske katastrofeberedskabs evne til at
koordinere og håndtere ekstraordinære hændelser i Grønland på strategisk, operativ og taktisk
niveau.
Forud for denne øvelse har der tidligere været gennemført en række SAR øvelser, startende i
2012 med et scenario i Grønlandshavet med opfølgende evakuering af reddede fra
Østgrønland. Denne øvelse var geografisk placeret således, at den kun fik aktiveret dele af det
grønlandske katastrofeberedskab. Øvelsen viste et behov for at gennemføre en stabs- og
procedureøvelse for katastrofeberedskabets myndigheder i Grønland. Derfor blev øvelsen
gentaget i 2014 med samme scenarie.
Øvelse LIVEX 2016 blev ligeledes gennemført som en scenarie øvelse grundlæggende bygget
op omkring to skibes kollision ud for Nuuk på vestkysten af Grønland. Øvelsen var stort anlagt
med mange savnede, sårede og tilskadekomne, der havde til formål at aktivere det grønlandske
katastrofeberedskab.
De primære øvelsesdeltagere var Grønlands Selvstyres Beredskabskommission med tilknyttede
beredskabsmyndigheder og stabe, Grønlands Politi og Arktisk Kommando.
De sekundære øvelsesdeltagere var grønlandske beredskabsstabe, myndigheder og
virksomheder beskæftiget med beredskab. Endvidere var det kommunale beredskab i Nuuk,
Rigsmyndighederne herunder rigspolitiet, og deltagende internationale samarbejdspartnere
(Island). Enheder under Arktisk Kommando og Arktisk Beredskabsstyrke med deltagere af
enheder fra følgende myndigheder: Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen,
Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Det overordnede formål med øvelsen var:
- At styrke det danske og grønlandske katastrofeberedskabs evne til at koordinere og håndtere
ekstraordinære hændelser i Grønland på strategisk, operativt og taktisk niveau.
- At indsætte det grønlandske katastrofeberedskab i en eftersøgnings- og redningsoperation
Side 23 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0024.png
samt i en forureningsbekæmpelsesoperation. Øvelsen omfattede aktivering og indsættelse af
Arktisk Beredskabsstyrke samt eventuelle partnere fra andre lande under ledelse af Arktisk
Kommando.
Selve øvelsen blev afviklet som en fase
opdelt ”full scale”
scenarie øvelse, hvor der var opstillet
et fysisk scenario med et ind chartret fragtskib
”Gute”
og et stort antal rollespillere. Scenariet
var en skibskollision mellem to skibe, hvoraf det ene havde et stort antal passagerer ombord og
det andet skib, der
hurtigt ”sank”
og efterlod druknede og nødstedte, der skulle findes og
bjærges. Endvidere opstod der efterfølgende en olielækage fra skibet, som
beredskabsmyndighederne skulle håndtere.. I alt optrådte ca. 200 personer i scenariet, der
skulle håndteres af det grønlandske katastrofeberedskab. Katastrofehåndtering blev løst ved
aktivering af katastrofeberedskabet og Forsvarets Arktiske Beredskabsstyrke. Der blev løst
opgaver i relation til Search and Rescue; redning, evakuering, behandling af sårede,
forureningsbekæmpelse, håndtering af demonstrationer, krisekommunikation m.v.
Med afvikling af LIVEX 2016 blev resultatkravet om afholdelse af en international øvelse hvert
3. år
13
er opfyldt.
Erfaringerne herfra er belyst i den endelige øvelsesrapport.
Her skal specifikt nævnes:
−
Det meget gode samarbejde med de andre aktører, herunder i Beredskabskommissionen og
den nye Grønlands Beredskabsstab.
−
Fleksibel opgavetildeling i staben, der kunne ændres undervejs.
−
En god pressehåndtering i regi af både det fælles pressecenter og i regi af AKO - som det
var opnået sidst på øvelsen.
−
Indretning af JRCC/JOC skal udvikles.
−
Integration og føring af ABS-enheder kan forbedres.
−
Anvendelse af fælles log for AKO, Arktisk Beredskabsstyrkeenheder og politi m.fl. bør
indføres.
−
Behov for fastlæggelse opgavefordeling og procedurer imellem respektive myndigheder,
Beredskabskommissionen og Grønlands Beredskabsstab som helhed. Herunder arbejde på
samme platforme og med samme terminologier.
Andre øvelser
Om end de af Forsvarets tildelte kapaciteter i form af skibe, fly og helikoptere ikke decideret er
fast tilknyttet SAR tjenesten tilstræbes det, at kapaciteterne skal opfylde kravene. For skibe og
helikopter er der i 2016 ikke afviklet de årlige to øvelser TAPPIK
14
i samarbejde primært med
Grønlands Politi og politiets kuttere. Dette forhold blev opvejet af deltagelse i LIVEX 2016.
Der blev sidst afholdt en større international maritim katastrofeøvelse ifm. SAREX 2013.
Grønlands Politi og Arktisk Kommando afholder hvert år to samarbejdsøvelser kaldet øvelse TAPPIK. Myndighederne er
hver især ansvarlige for at planlægge og gennemføre én årlig øvelse hver. Ambitionsniveauet for øvelserne varierer fra
større passagerskibsulykker, der involverer det meste af det grønlandske beredskab, til de mere samarbejdsfokuserede
øvelser skibene imellem såsom ”assistance til andet skib”, slæbning, brand og redning osv. Øvelserne har været
gennemført i 2015.
14
13
Side 24 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773173_0025.png
For skibe, fly og helikopter er der i 2017 planlagt minimum en af normalt to årlige øvelser
TAPPIK i samarbejde primært med Grønlands Politi og politiets kuttere. Der er igangsat et
arbejde mellem AKO og Grønlands Politi med opdatering af direktivet for øvelse TAPPIK, der
fremadrettet skal have et niveauløft. Det er målet, at fokus ikke længere blot skal være på de
sejlende enheder, men at alle SAR myndigheder skal søges inddraget, herunder også
beredskabsmyndighederne i land, fly og helikoptere.
JRCC Grønland ved FIC/Naviair har i 2016 deltaget i øvelse DYNAMIC MERCY
JRCC Grønland ved FIC/Naviair er planlagt til deltagelse i øvelsesplanlægning til DYNAMIC
MERCY i 2017. Selve øvelsen forventes afviklet i foråret 2018, enten som en LIVEX eller som en
TTX.
JRCC Grønland og enheder under Arktisk Kommando er planlagt til at deltage i SAREX 2017,
der afholdes i regi Arctic Coast Guard Forum. Arktisk Kommando
har ”lead” på øvelsen, mens
Den Islandske Kystvagt har ”co-lead.
Øvelsen afvikles som en LIVEX.
I relation til målkravet for uddannelse skal følgende fremhæves for så vidt angår
”uddannelse”:
I rammen af Den Operative Kontaktgruppe, Arktis (OKA) er der identificeret et behov for en
decideret grundlæggende fælles SAR uddannelse for myndighederne, der er involveret i SAR i
Grønland. Uddannelsen skal indeholde alt grundlæggende viden om SAR og skal følges op af
egentlige
SAR
uddannelser
såsom
OSC,
SMC,
ACO
15
,
GMDSS,
log
og
beregningsprogramuddannelser. Arbejdet med etablering af uddannelserne er igangsat.
Oplægget til planer for grunduddannelser er forsinket men forventes færdiggjort primo 2017 og
at planer for de egentlige SAR uddannelser vil blive færdiggjort i kølvandet heraf. Det er målet,
at alle uddannelserne skal finde sted i Grønland.
Ligeledes er der i rammen af OKA nedsat underarbejdsgrupper, der skal behandle
kommunikation samt flykatastrofeberedskabet for identifikation og forslag til forbedringer af
disse emner.
Konklusion
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 2016 er
tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en
gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste
femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på
96,7 procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt. Der er isoleret betragtet for 2016
reddet 98,1 procent af de personer, der i den grønlandske SAR organisations geografiske
område har været i fare for at omkomme.
Arktisk Kommando gennemførte i 2016 øvelse LIVEX 2016 med deltagelse af det danske og
grønlandske beredskab samt fra den islandske kystvagt og Air Greenlands SAR helikopter
stationeret i Kangerlussuaq. Vægten på øvelsen blev lagt på at styrke det danske og
15
Primært for personel ansat ved NAVIAIR.
Side 25 af 26
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2016, fra forsvarsministeren
grønlandske katastrofeberedskabs evne til at koordinere og håndtere ekstraordinære hændelser
i Grønland på strategisk, operativt og taktisk niveau inden eftersøgnings- og redningstjeneste
og forureningsbekæmpelse. Erfaringerne fra øvelsen var bl.a. ros til og godt samarbejde med
Beredskabskommissionen og den nyoprettede grønlandske Beredskabsstab. Der er dog behov
for fastlæggelse af opgavefordeling og procedurer imellem respektive myndigheder,
Beredskabskommissionen og Grønlands Beredskabsstab som helhed. Pressehåndteringen blev
udfordret på alle niveauer under hele øvelsen. Med et fælles pressecenter løste man dog
opgaven tilfredsstillende.
JRCC Grønland vil i 2017 være fokuseret på forebyggende aktiviteter i form af deltagelse i
aktiviteter/oplysningskampagner om sikkerhed til søs.
Endvidere vil der i 2017 være fokus på udbredelsen af AKO overfladebillede (Maritime Domain
Awareness (MDA)) til øvrige myndigheder i Grønland for derigennem at skabe et forbedret
grundlag for bl.a. initiering af SAR og indsættelse af enheder.
Grundlaget for etablering af en fælles SAR uddannelse for myndighederne i Grønland forventes
klar primo 2017. Målet er en endelig godkendelse af uddannelsen i Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråd, således at personel der gennemgår uddannelse får merit. Der er igangsat
arbejder i forbindelse med identifikation af forbedringer inden for kommunikation samt
flykatastrofeberedskab.
Det nuværende øvelsesniveau fastholdes. Der afholdes i 2017 en international katastrofeøvelse
i rammen af Arctic Coast Guard Forum, Arctic Guardian 2017 (SAREX).
Side 26 af 26