Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
d. 8. juni 2017
Grønlands Selvstyre fremsatte i foråret forslag til inatsisartutbeslutning om overta-
gelse af sagsområdet arbejdsmiljø på land. Beslutningsforslaget lå i forlængelse af
den redegørelse om Grønlands overtagelse af arbejdsmiljøområdet på landjorden,
som en dansk-grønlandsk embedsmandsarbejdsgruppe havde udarbejdet, og som
min forgænger oversendte til udvalget i juli 2016.
Selvstyret skulle den 18. maj 2017 have 2. behandlet beslutningsforslaget, men
Inatsisartuts Erhvervs- og Råstofudvalg besluttede at udskyde sin stillingtagen til
en overtagelse af arbejdsmiljøområdet, indtil overtagelsen af sagsområdet er indar-
bejdet i den redegørelse om overtagelse af sagsområder fra staten, som et enigt
Inatsisartut på efterårssamlingen 2015 pålagde Naalakkersuisut at udarbejde.
Det var udvalgets vurdering, at redegørelsen, der forventes klar til forårssamlingen
2018, kan give Inatsisartut et politisk prioriteringsredskab, når kommende overta-
gelser skal drøftes.
Indtil selvstyret træffer beslutning om at overtage sagsområdet, er reguleringen af
arbejdsmiljøområdet i Grønland fortsat et rigsanliggende.
Jeg vil holde udvalget orienteret om den videre udvikling i sagen.
Beskæftigelsesudvalget er samtidig orienteret om sagen.
Venlig hilsen
J.nr. 20175200065
Troels Lund Poulsen