Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 52
Offentligt
Luftfarten og udkanten – hvilken vej skal vi flyve?
Status efter konference om luftfartstrategi i internationalt, regionalt og lokalt perspektiv
Til orientering af medlemmer af Transportudvalget, Færøudvalget og Grønlandsudvalget
Mandag 27. marts havde Medlem af Folketinget Magni Arge arrangeret en konference om luftfartstrategi i
international, regionalt og lokalt perspektiv. En række profiler i europæisk, dansk, færøsk, islandsk og
grønlandsk luftfart kom med deres bud på, hvilke udfordringer luftfarten står over for i den nærmeste
fremtid og på længere sigt. De kom også med mulige løsningsmodeller for, hvordan vi kan fremtidssikre
luftfart som en integreret del af infrastrukturen, både indenrigs og udenrigs, som livline for yderområder
med store afstande til forsyninger og vigtige velfærdstjenester og som en vigtig vækstdriver og skaber af
arbejdspladser både lokalt, regionalt og international.
Status er at luftfarten i Danmark, på Færøerne og i Grønland er udfordret. Udefra er billetpriserne under
pres fra de store internationale lavprisselskaber. Indefra er luftfartsselskaberne presset på lønninger og høje
afgifter. En yderst ufleksibel mekanikeruddannelse og høje omkostninger til pilotuddannelsen medfører
derudover mangelfuld tilgang af kvalificeret luftfartspersonel. Oveni det kommer udfordringer med
en ”One-
rule-fits-all”
tilgang til
luftfartsreglementet, som ikke altid passer til omstændighederne i fx Grønland og på
Færøerne.
Med baggrund i disse udfordringer og bidragene fra konferencen har vi derfor udarbejdet følgende
rekommandationer:
En ny dansk luftfartsstrategi må inddrage regionale perspektiver og tage højde for omstændigheder
af særlig betydning for Færøerne og Grønland. Politiske beslutningstagere må blive bedre til at forstå
og inkorporere de lokale perspektiver i lovgivnings- og strategiarbejdet for luftfart.
Luftfartsindustrien er tæt tilknyttet til en lang række andre industrier. Mange underleverandører er
direkte tilknyttet til lufthavnene, og der hvor lufthavne er placeret, oplever omkringliggende
virksomheder stor vækst. Omkring 84.000 jobs er direkte tilknyttet de fem største lufthavne i
Danmark, halvdelen uden for København. En rapport (begået af Copenhagen Economics i
samarbejde med Tjóðveldi) om luftartens økonomiske fodaftryk på Færøerne viser, at luftfarten
understøtter samlet set 465 jobs og 2,6% af Færøernes BNP, hvilket gør det til et væsentligt
økonomisk bidrag. I Grønland er bidraget sandsynligvis større. En samlet luftfartsstrategi, som også
inddrager disse regionale og lokale perspektiver og tager højde for luftfartens betydning for det
omkringliggende erhvervsliv, kan være med til at sikre at luftfartens bidrag til økonomisk vækst
maksimeres.
Velfungerende infrastruktur i Arktis er en forudsætning for samfundets opretholdelse og udvikling.
Men lovgivningen rammer ofte skævt ift. udkantsbehov. Et eksempel er at
EU-forordning 261
rammer uforholdsmæssigt hårdt ved aflysninger i Grønland og på Færøerne. Et andet eksempel er
tekniske lovkrav om belysning, keglehøjde og udstyr, som passer til et urbant miljø, men ikke til det
arktiske. Luftfartslovgivning fra EU bør derfor i langt højere grad tage højde for de meget anderledes
og mere krævende forhold i Nordatlanten og Arktis.
Fleksibilitet er altafgørende i luftfartsindustrien. Men lønningerne er høje og bliver holdt oppe af et
højt dansk skattetryk på medarbejderne, hvilket betyder at dansk luftfart er ikke konkurrencedygtig i
forhold til lavprisselskaberne. Transportminister Ole Birch Olesens initiativ om at sætte klare regler
for angivelse af besætningers geografiske ansættelsessted og skattepligt, samt udvikling af
paneuropæiske tilsyn kan sikre en større gennemsigtighed og klarere fælles regler. En anden
rekommandation fra konferencen var at undersøge mulighederne for at oprette et lignende løn- og
1
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Orienteringen fra Magni Arge vedr. luftfartsstrategi efter luftfartskonferencen, en statusopgørelse herunder rekommandationer til regeringen og transportministeren om dansk luftfart.
skattesystem for luftfartsindustrien, som allerede er kendt med Dansk Internationalt Skibsregister
(DIS), hvor søfolkene er på nettoløn og skatten tilfalder rederierne.
Der er behov for flere uddannede folk i luftfartsindustrien, men den nuværende uddannelsesstruktur
hindrer tilgang af nye mekanikere og piloter. Flymekanikeruddannelsen tager mellem 5-6�½ år, giver
kun marginalt højere løn end den meget kortere automekanikeruddannelse og udbydes i øjeblikket
kun ét sted i kongeriget (TEC Hvidovre). Pilotuddannelsen har en egenbetaling på mellem 600.000 og
800.000 kroner, hvilket begrænser tilgangen og adgangsmulighederne væsentligt. Risikoen for
mangel på kvalificeret arbejdskraft er derfor stor og kan resultere i tab af knowhow og udflytning af
arbejdspladser. Det rekommanderes derfor at uddannelserne gøres mere fleksible og tilgængelige,
sættes tiltag i værk for at sænke omkostningerne, samt forbedre støtte eller finansiering af
uddannelserne for at sikre tilgangen af nyt uddannet personel til luftfartsindustrien i Danmark.
Indenrigsflyvning har stor betydning for sammenhængskraften i Danmark. Adgang og gode
forbindelser er nødvendige for at skabe vækst og binde landsdele sammen. Indenrigsflyvning er en
vital del af sammenhængskraften i et land og ikke mindst for at transportere turister ud fra de store
netværkslufthavne som fx Københavns Lufthavn i Kastrup. Men indenrigsflyvning er også udfordret.
Det rekommanderes derfor at der indføres lige vilkår mellem transportformer i Danmark. Det
rekommanderes også at indenrigsluftfart også tænkes ind og markedsføres i det nationale
samarbejde om turisme, som kan være med til at understøtte indenrigsluftfarten.
Københavns Lufthavn har taget initiativ til at fremme indenrigsluftfartens betingelser, og man
undersøger om det er muligt at give indenrigsluftfarten bedre afgiftsbetingelser og service i
lufthavnen. Historisk har både Færøerne og Grønland fået samme betingelser som indenrigsluftfart i
Københavns lufthavn, men dette blev ændret for at finansiere lavere afgifter til SAS for nogle få år
tilbage.
Der rekommanderes at man ligestiller indenrigsflyvning og flyvning til Færøerne og Grønland. En
alternativ løsningsmodel, hvor staten iværksætte et Air-Discount-Scheme (direkte støtte til de
rejsende mellem definerede lufthavne), som det kendes fra Spanien, Portugal og Skotland, blev ikke
diskuteret.
Til gengæld blev det påpeget, at der er en vis kortslutning i at det statslige SAS er ved at etablere sig
udenfor rigets grænser for at omgås de regler, som er gældende i de nordiske lande, og på samme
tid skærper konkurrencen overfor andre danske og færøske selskaber, som agerer indenfor
rigsfællesskabet og de nordiske lande.
Det anbefales Transportministeren at indskærpe overfor SAS, at selskabet ikke skal misbruge sin
dominante position overfor mindre selskaber, så som færøske Atlantic Airways eller jyske Sun Air.
Der påhviler SAS et stort samfundsmæssigt ansvar, da staten i høj grad har sikret selskabets fortsatte
eksistens.
Afslutningsvis kan vi bemærke, at luftfart er fællesområde for Danmark, Færøerne og Grønland, og derfor er
Danmarks arbejde med luftfartstrategi af meget stor betydning for både Færøerne og Grønland. Det er
derfor også af afgørende betydning, at Danmark inddrager de luftfartstrategiske perspektiver fra Færøerne
og Grønland i det pågående strategiarbejde, både i nationalt regi og i EU-regi, hvor EU-Kommissionen har sat
luftfart på dagsordenen og er i gang med at udarbejde en samlet luftfartstrategi for Europa.
Med venlig hilsen
Magni Arge
Medlem af Folketinget (Tjóðveldi)
2