WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
www.wwf.dk
11. maj 2017
WWF Arctic Council Conservation Score Card
WWF Verdensnaturfonden (Danmark) har i samarbejde med WWF kontorerne i de øvrige arktiske stater
udarbejdet det første
WWF Arctic Council Conservation Score Card.
Score Cardet vurderer hvordan det går
med opfølgning på og implementeringen af de indsatser, man i perioden 2006-2013 har givet politisk
håndslag på ved ministermøder, i Arktisk Råd rapporter mv.
Score Cardet blev lanceret i går af
WWF Arctic Programme
ved et arrangement i Fairbanks, Alaska.
Rapporten og et kort faktaark er vedhæftet brevet her. Materialet findes også på vores hjemmeside
1
.
Score Cardet er udarbejdet af konsulentfirmaet Ecologic Institute EU. Konsulenten har udviklet Score Card
modellen, identificeret lovede indsatser indenfor områderne beskyttelse af biodiversitet, udpegning af
beskyttede områder, shipping, forebyggelse og beredskab ved oliespild, tilpasning til klimaforandringer og
indsatser ift. at fremme økosystembaseret forvaltning. Herefter har konsulenterne i samarbejde med de
nationale WWF kontorer undersøgt hvilke indsatser der er igangsat og gennemført i sekretariatet og de otte
medlemsstater. Baseret herpå har konsulenten givet hver indsats en karakter på en skala fra A – D, hvor et A
svarer til en opfyldelse på 80-100 pct.
På tværs af de otte medlemsstater tegnes et billede af, at der er udeståender når det kommer til at omsætte
viden til konkrete indsatser. Dette billede tegner sig også af Rigsfællesskabets indsats. Rigsfællesskabet
tildeles karakteren A for indsatsen ift. oliespild, sod og klimatilpasning, men et D for en endnu mangelfuld
indsats ift. biodiversitet og økosystembaseret forvaltning.
Der er naturligvis en række udfordringer i at lave et Score Card som dette, men WWF har taget udfordringen
op med det formål at sætte fokus på indsatserne i medlemsstaterne. En udfordring er, at Score Cardet
afspejler alene de indsatser, som det har været muligt at finde information om. En anden udfordring er, at
Score Cardet alene vurderer hvorvidt der er sat handling bag løfterne, men ikke hvorvidt indsatserne er
tilstrækkelige til at beskytte natur og miljø mod multiple pres og at sikre sunde, produktive økosystemer til
gavn for de, der bor i Arktis.
WWF opfordrer de arktiske stater til at indlede en konstruktiv drøftelse af, hvordan vi sammen kan styrke
omsætningen af viden til indsatser med effekt under ministermødet i Fairbanks, Alaska. Og at Arktisk Råd
sætter sig som mål at lave en egen evalueringsindsats fremadrettet.
1
http://wwf-ap.org/apps/acscorecard/