Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1749719_0001.png
Vedr. anmodning om foretræde for Grønlandsudvalget
Nordiske øer mangler iværksætterstrategier
Iværksætterne vrimler frem i de store nordiske byer, og det skaber arbejdspladser og vækst, men udenfor
byerne ser det anderledes ud. De mindre lokalsamfund kan dog også tappe ind i udviklingen, hvis børn og
unge lærer at omsætte ideer til handling. Det viser en analyse fra Fonden for Entreprenørskab og Nordisk
Ministerråd, der har kortlagt entreprenørskabsundervisningen på syv nordiske øer.
Alle de nordiske lande og selvstyreområder har tyndt befolkede områder, der står over for den samme
udfordring: Der er få eller ingen mulighed for at få en videregående uddannelse, de traditionelle erhverv er
trængte, og nye virksomheder erstatter ikke de tabte arbejdspladser. Særligt udsat er afsidesliggende
områder som f.eks. øer.
Hvis man vil vende udviklingen, er en del af løsningen at sætte ind tidligt med uddannelse i
entreprenørskab. Derfor har Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Nordisk Ministerråd kortlagt
udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på syv udvalgte øer i Norden og set på potentialet i at give
små legater til unge, som vil starte egen virksomhed. Resultaterne af kortlægningen kan ses i
rapporten
Nordic Entrepreneurship Islands.
De syv øer i Nordic Entrepreneurship Islands er Andøy (Norge), Pargas (Finland), Bornholm (Danmark),
Gotland (Sverige), Færøerne, Grønland og Island.
Rapporten
Nordic Entrepreneurship Islands
adresserer:
De demografiske, uddannelsesmæssige og ’new business’ udfordringer på øerne.
De muligheder og potentialer der opstår på baggrund af et øget fokus på
entreprenørskabsundervisning og kapital til studerende med en god forretningsidé.
Den forventede udviklingsrate af entreprenørskabsundervisning og studerende der starter en
virksomhed - over en 5-årig periode.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Henvendelse af 28/4-17 fra Fonden for Entreprenørskab vedr. fortræde om de Nordiske øers manglende iverksætterstrategier
1749719_0002.png
Grønland mangler entreprenørskab i skoler
Arbejdsmarkedet forandrer sig, og det gør kravene til uddannelser og unges kompetencer også. Unge skal
lære at tænke innovativt, se muligheder og omsætte ideer til handling, hvis vi ønsker at få innovative
medarbejdere og iværksættere. Netop disse kompetencer er entreprenørskabsundervisning med til at
fostre.
Resultaterne af kortlægningen viser i rapporten
Nordic Entrepreneurship Islands,
at undervisning i
entreprenørskab og iværksætteri nærmest ikke eksisterer i Grønland. Der er samtidig meget få
virksomheder i Grønland, som startes af studerende.
Rapporten viser at 0,9 % pct. af eleverne på en ungdomsuddannelse i Grønland har modtaget
entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2015/16. På de videregående uddannelser har 4,7 pct. af de
studerende modtaget entreprenørskabsundervisning i samme skoleår. Til sammenligning har 36,9 pct. af
eleverne på en ungdomsuddannelse i Danmark modtaget entreprenørskabsundervisning samt 15,8 pct. af
de studerende på en videregående uddannelse i samme skoleår.
Prognose for entreprenørskabsundervisning i Grønland
Kortlægningen samt erfaringerne fra Danmark har dannet baggrund for udarbejdelsen af en prognose for,
hvad en særlig indsats på området for
entreprenørskab i undervisningen
og
mikrofinansiering af unge
startups (Mikrolegater)
vil kunne bidrage med i Grønland. Se Tabel 1
Prognosen er baseret på data og resultater fra kortlægningen, indsamlet viden fra forskellige interessenter i
Grønland, modenhedsstadiet i Grønland mht. entreprenørskabsundervisning, udviklingsraterne fra
Danmark og Bornholm (2010-2016) samt den gennemsnitlige omkostning per elev/studerende baseret på
de sidste tre år i Danmark (inklusiv udvikling, Mikrolegater, administration som f.eks. løn, rejseudgifter,
kommunikation etc.).
Prognosen er desuden baseret på følgende antagelser: Der er ingen ændringer fra skoleåret 2015/2016 til
2016/2017, antallet af elever/studerende er konstant, stigningen i procent korrelerer med de stigninger der
historisk er set i Danmark, og den årlige omkostning per elev/studerende korrelerer med den årlige
omkostning per elev/studerende i Danmark over de seneste tre år.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Henvendelse af 28/4-17 fra Fonden for Entreprenørskab vedr. fortræde om de Nordiske øers manglende iverksætterstrategier
1749719_0003.png
Det er vigtigt at have in mente, at en prognose ikke kan laves med 100 pct. nøjagtighed, og derfor skal
nedenstående ses som et estimat.
Tabel 1: Prognose for entreprenørskabsundervisning og Mikrolegater i Grønland 2015-2021
2015/2016
Gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser
Elever i alt
Elever der modtager
entreprenørskabsundervisning, prognose
Andel af elever der modtager
entreprenørskabsundervisning, procent
Videregående uddannelser
Studerende i alt
Studerende der modtager
entreprenørskabsundervisning, prognose
Andel af studerende der modtager
entreprenørskabsundervisning, procent
Mikrolegatansøgere
Modtagere af et legat
Gennemsnitlig årlig omkostning (4 år) i DKK
1
1
2
3
4
5
834
39
4,7%
834
39
4,7%
834
50
6,0%
834
80
9,6%
834
140
16,8%
834
200
24,0%
2.446
23
0,9%
2.446
23
0,9%
2.446
50
2,0%
2.446
150
6,1%
2.446
250
10,2%
2.446
350
14,3%
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
2020/2021
1.900.000 - 2.4000.000 DKK
Anbefalinger til Grønland
I forlængelse af prognosen giver rapporten en række anbefalinger til Grønland på de områder, der er blevet
kortlagt. Anbefalingerne til Grønland koncentrerer sig om følgende emner:
En national strategi, et tværministerielt samarbejde og økonomiske ressourcer er nødvendig for at
skabe den overordnede ramme for og politiske fokus på dette arbejde. Det estimeres at Grønland i
høj grad vil profitere af en særlig indsats på området. Men dette kræver et øget politisk
engagement for at sikre en national strategi der dækker alle niveauer af uddannelsessystemet.
En overordnet national koordinator på området, som kan inddrage alle regioner, vil sikre den
bedste implementering. Dette bør også gøres for at undgå ineffektive parallel-initiativer.
Et særligt dedikeret budget til udviklingen af aktiviteter er nødvendigt og bør være en fælles indsats
mellem den offentlige og den private sektor. Der har hidtil ikke været allokeret midler til
entreprenørskab i uddannelserne i Grønland eller midler allokeret til studerende der vil starte en
virksomhed.
Dataindsamling omkring entreprenørskabsundervisningen og dens resultater er med til at sikre
støtten fra politisk niveau og fra private interessenter.
Stærke relationer til og mellem interessenter fra alle relevante sektorer er nødvendige for at skabe
sammenhæng og bred støtte til området. Dette kunne tage form som en tvær-sektoriel
repræsenteret bestyrelse hos den nationale operatør.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Henvendelse af 28/4-17 fra Fonden for Entreprenørskab vedr. fortræde om de Nordiske øers manglende iverksætterstrategier
1749719_0004.png
Informere bredt ud til alle sektorer i samfundet om fordelene ved entreprenørskabsundervisning,
og om at de entreprenørielle kompetencer er alment anvendelige. En særlig del af indsatsen på
nationalt plan bliver at kommunikere bredt ud til alle vigtige interessenter i det grønlandske
samfund, herunder uddannelsesinstitutioner, lærere, elever/studerende og den offentlige og
private sektor. Accepten af og viljen til at omfavne entreprenørskabsundervisning som et redskab
til at udvikle Grønland er essentiel, og opbygningen af entreprenørielle rollemodeller i Grønland er
vigtig for denne kulturelle accept af området.
Ledelsen på uddannelsesinstitutionerne skal ind i kampen. De har en meget vigtig rolle i at skabe
linket mellem den overordnede nationale strategi og selve undervisningen i klasselokalerne.
Samtidig er det yderst vigtigt, at ledelsen tydeligt kommunikerer deres fokus på entreprenørskab
både internt og eksternt.
Understøttelse af uddannelsesinstitutioner på alle niveauer og fokus på udvikling af
entreprenørskabsundervisning. Fonden for Entreprenørskab har udgivet ‘Taxonomi i
Entreprenørskabsuddannelse’, som giver inspiration til undervisning i entreprenørskab på
forskellige uddannelsestrin.
Der skal være en plan og ressourcer for at opgradere lærernes viden på området for
entreprenørskabsundervisning – særligt fordi Grønland er i den helt tidlige fase på området. I
Grønland har der hidtil ikke været ressourcer allokeret til at opgradere lærernes viden på området
(f.eks. efteruddannelse eller netværk inden for entreprenørskabsundervisning)
Begynd med allerede eksisterende undervisningsprogrammer.
Sideløbende med øget fokus på entreprenørskabsundervisning i uddannelsesinstitutioner skal der
være et fokus på extracurriculære aktiviteter både under og efter uddannelsen.
Tildeling af
Mikrolegater
til lovende unge startups giver iværksætteraktiviteten en
vitaminindsprøjtning og er vækstskabende, viser de positive erfaringer fra Danmark. Samtidig er
Mikrolegater med til at skabe rollemodeller for andre elever og studerende.
Et generelt råd til alle øer er at udnytte synergierne på tværs af lande/øer og at lade sig inspirere af
hinanden.
Ny indsats: Entreprenørskabsundervisning skal være vækstmotor i Grønland
Hidtil har der ikke eksisteret en fælles strategi og satsning på området i Grønland, som både uddannelser,
erhvervsliv og offentlige myndigheder har støttet op om. Det er tydeligt, at der er et stort potentiale, og
med relativt få midler kan man integrere entreprenørskab i undervisningen og støtte opstart af
studerendes iværksættervirksomheder. På den måde kan man skabe nye arbejdspladser, som vil få en
positiv indvirkning på væksten. Det afgørende er dog, at de unge skal møde entreprenørskab allerede
under deres uddannelse, hvis Grønland skal have gavn af udviklingen.
Men med et nyligt samarbejde med Fonden for Entreprenørskab har Selvstyret i Grønland allerede taget
handling på resultaterne i rapporten og afsat 1,3 mio. kroner til en massiv indsats for at fremme
entreprenørskab på skoler og i uddannelser, efteruddanne lærere og støtte unge i opstart af virksomhed.
Fonden for Entreprenørskab etablerer et nyt sekretariat og en bestyrelse i Grønland, som skal udbrede og
forankre entreprenørskabsundervisning i de grønlandske skoler og uddannelser. Bestyrelsen og
sekretariatet er forankret i Grønland og vil bestå af personer fra forskellige sektorer i Grønland – både det
private og det offentlige.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Henvendelse af 28/4-17 fra Fonden for Entreprenørskab vedr. fortræde om de Nordiske øers manglende iverksætterstrategier
1749719_0005.png
Aktiviteter i gang med det samme
Til maj åbnes der for en helt ny efteruddannelse i entreprenørskab specifikt målrettet lærere i Grønland,
som også vil få adgang til en masse gratis undervisningsmaterialer. Elever i Grønland vil kunne deltage i
Fonden for Entreprenørskabs innovations- og iværksætterkonkurrencer, og så skal studerende med
iværksætterambitioner i Grønland støttes med mikrolegater, så de lettere kan starte virksomhed.
Fakta:
Der er i 2017 afsat 1,3 mio. kr. på Finansloven i Grønland til at etablere en afdeling under Fonden for
Entreprenørskab (FFE Grønland). Dette beløb forventes at blive suppleret af midler fra private
virksomheder og organisationer, som kan indgå i et samarbejde med FFE Grønland.
Fonden for Entreprenørskab er en privat, erhvervsdrivende fond, der har som formål at øge udbredelsen og
kvaliteten af entreprenørskabsundervisning i uddannelsessektoren. Fonden for Entreprenørskab har et
nationalt sekretariat i Danmark og derudover seks regionskontorer i Danmark samt et på Færøerne.
Entreprenørskabsundervisning lærer unge at tænke innovativt, se muligheder og omsætte ideer til
handling. Forskningen viser, at entreprenørskabsundervisning er med til at fremme iværksætterlysten
blandt unge, og samtidig bliver de gladere for at gå i skole.
Kontakt:
Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab, tlf: +45 28754191, mail:
christian@ffe-
ye.dk