Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1741635_0001.png
Indledende
Kriminalforsorgen har to hovedopgaver:
1) at fuldbyrde foranstaltninger på en sikker og korrekt måde
2) motivere og støtte den domfældte til at leve et liv uden kriminalitet.
I de kommende år har Kriminalforsorgen i Grønland et særligt fokus på rammerne omkring resocialisering og
samarbejdet med andre myndigheder. Alle tilgængelige undersøgelser og statistikker viser jo entydigt, at de
domfældte ofte har behov for massiv støtte for at skabe ændringer i deres livsvilkår. Det er kun en opgave
der kan løses, hvis vi løfter i flok. Resocialisering er ikke kun Kriminalforsorgens ansvar, men hele samfundets
ansvar og vi kan i Kriminalforsorgen ikke løfte opgave alene. Der er ingen tvivl om, at vi i Kriminalforsorgen
skal blive bedre inden for egen ramme og vi skal have formaliseret samarbejdet med øvrige myndigheder i
meget større grad end tilfældet er i dag.
I forhold til resocialisering, så er beskæftigelsen afgørende. Beskæftige dækker både over arbejde,
undervisning og behandling. Beskæftigelsesgraden i Kriminalforsorgen er ikke høj nok.
–
At ruste de
domfældte med kompetencer og selvindsigt, må ellers være en stor del af målet om resocialisering. Derfor
er det et helt klart mål at få flere beskæftiget med noget meningsfuldt. Det handler både om at højne
kvaliteten og kvantiteten.
Undervisning
Mange af vores domfældte er funktionelle analfabeter, der har behov for at tilegne sig helt basale
færdigheder, som at læse og skrive. Men de har også behov for at øge deres viden om samfundet, og deres
egne rettigheder og pligter som borgere i samfundet. Derfor bliver e-læring fremover et vigtigt instrument
til at styrke de domfældtes faglige færdigheder og øge deres almenviden. I 2017 vil e-læring blive benyttet i
3 anstalter og fra 2018 skal alle anstalter med. Da en stor del af materialet foreligger på dansk, så er det også
en stor opgave for os i at skabe en bro til det grønlandske.
Behandling
Derudover vil vi systematisere brugen af vores adfærdskorrigerende program MUMIK og vi står over for en
analyse af behovet for et supplerede program. MUMIK skal lære de domfældte at reflektere over deres
adfærd. Programmet kræver at man er hos os i lidt længere tid, hvorfor et nyt program evt. vil kunne
målrettes domfældte med kortere domme. For at løfte vores indsats på det socialfaglige område er der nu
dedikeret en medarbejder til løbende at have fokus på tværgående indsatser på området. Det skal bidrage
til, at vi indhenter eventuelle efterslæb og at vi fremadrettet er på forkant med udviklingen inden for det
socialfaglige felt.
Samarbejde
Resocialisering handler ikke kun om individet.
–
Det handler i ligeså høj grad om Kriminalforsorgens generelle
samarbejde med både kommuner og Selvstyret. Det er brug for en tættere dialog og flere nedskrevne
retningslinjer for samarbejdet. Dette arbejde er så småt i gang på en række områder, særligt med
Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret. Ex. har vi haft et godt samarbejde med Selvstyret omkring deres
tilbud til voldsudøvere
–
Alliaq
–
der i dén grad er relevant for vores domfældte. Derudover arbejder vi på en
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
mere effektiv model for høringer i forbindelse med prøveløsladelser og udgange i samarbejde med
Kommuneqarfik Sermersooq.
Kriminalforsorgen skal selvfølgeligt gøre sin del og også bedre end i dag. Men
vi kan ikke gøre noget uden et godt samarbejde med kommunerne og Selvstyret, for justitsområdet og
socialområdet hænger unægtelig sammen.
Når der generelt i samfundet er udfordringer med at besætte de
socialfaglige stillinger i kommuner og behandlingsinstitutioner og når der kan være vanskeligheder med at
skaffe boliger, så påvirker det også vores domfældte, da en god løsladelse kræver, at der er stabile rammer
om den enkelte efter løsladelsen
Åbenhed
Vedrørende rammen omkring fuldbyrdelse, har Kriminalforsorgen i Grønland været kritiseret for at være gået
bort fra det åbne regime og er blevet mere lukkede. Det er vi sådan set ikke uenige i, idet denne kritik blandt
andet er kommet fra Kriminalforsorgen selv. Derfor er vi ganske på det rene med, at der skal ske ændringer
i retning af mere åbenhed. Det er vores forventning, at der i 2017 vil blive etableret mindst et decideret
tilbageholdelsesafsnit, hvor tilbageholdte med brev og besøgskontrol kan anbringes. Derudover åbner vi i
2018 en ny anstalt i Nuuk med et lukket afsnit, hvor de domfældte, der retteligt skal være placeret på en
lukket afdeling kan placeres. Disse tiltag vil gøre sammensætningen i de åbne anstalter mere homogen end i
dag og gøre det lettere at administrere et åbent regime.
Men målet er ikke kun at genskabe de åbne anstalter. Det handler i dén grad også om at anerkende, at
anstalterne i dag huser meget forskellige typer af indsatte, der hver især kræver noget forskelligt
–
også fra
personalets side. Vi har
Udsatte og svage indsatte uden de store mentale ressourcer
Psykisk svage og personlighedsforstyrrede indsatte, der kræver meget af personalet
Negativt stærke indsatte, der psykisk og fysisk påvirker både medindsatte og personalet
Ressourcestærke indsatte med gode muligheder for at få sig et liv uden kriminalitet
Alt det skal i dag rummes under samme tag, i samme anstalt, af det samme personale på den samme vagt.
Det er indsatte med vidt forskellige behov og hvor der er meget forskellig adgang til støtte fra det offentlige.
Derfor skal vi løbende have fokus på betydningen af relationsarbejdet mellem de domfældte og de ansatte.
Det er heri at man kan arbejde med den domfældtes motivation. Åbenhed er ikke kun en fysisk ting, men
også en arbejdsmetode i forhold til den enkelte indsatte.
Rekruttering
I forbindelse med etableringen af den nye anstalt i Nuuk får vi brug for en hel del flere hænder. Men det
grønlandske arbejdsmarked er presset og det bliver svært at finde mentalt robuste ledige, der har en pletfri
straffeattest. Særligt i Nuuk, hvor den reelle ledighed er meget lav. Derfor skal vi rekruttere en del af vores
kommende ansatte uden for Nuuk eller blandt andre virksomheders ansatte. Og så er løn ikke uvæsentligt.
Der ses ikke at være en gyldig forklaring på lønforskellen mellem Danmark og Grønland
–
snarere tværtimod.
I Grønland skal anstaltsbetjentene rumme mange forskellige regimer og typer af indsatte på samme vagt og
det kræver en enorm fleksibilitet og robusthed og uanset at man etablerer tilbageholdelsesafsnit vil dette
forhold ikke ændre sig pga. de geografiske afstande og nærhedsprincippet ved anbringelse af domfældte.
Vi arbejder på at ændre grunduddannelsen, så den bliver længere og så den i højere grad tager udgangspunkt
i Grønland, både kulturelt og sprogligt.
–
Og så vores ansatte får de kompetencer, som de efterspørger.
Blandt andet, så de er rustet til at have samtaler med tilbageholdte og domfældte, der er i krise. Den vigtigste
ressource i vores virksomhed er vores medarbejdere.