Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1741632_0001.png
OPLÆG TIL HØRING OM JUSTITSOMRÅDET I GRØ NLAND
OM ADGANG TIL LOVGIV NING OG RETSPRAKSIS
/VED LISE GARKIER HE NDRIKSEN
22. MARTS 2017
DOK. NR. 17/00384-13
REF. LGH
Mange tak for invitationen.
Justitsområdet i Grønland er et område, som efter min
opfattelse ikke til alle tider har fået den politiske
opmærksomhed, som det fortjente, hverken fra dansk eller
fra grønlandsk side.
Det er der heldigvis ændret ved i de senere år, og vi er på
Institut for Menneskerettigheder rigtig glade for, at
Retsudvalget og Grønlandsudvalget har taget initiativ til
høringen i dag, ligesom jer er glad for, at så mange er til
stede, herunder hele Inatsisartuts Lovudvalg.
Jeg håber, at opmærksomheden på området vil være
vedvarende og ikke blot forbigående.
De anbefalinger, som Grønlands Råd for
Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder
sammen har givet i vores statusrapport, de ligger nogenlunde
i tråd med Advokatrådets, og jeg vil derfor ikke komme
nærmere ind på vores, som Inge Olsvig Brandt netop har
nævnt.
Jeg vil fokusere på et emne, som ikke hidtil er løbet med
opmærksomheden i debatten
–
nemlig de udfordringer, der
er i forhold til at sikre en tilstrækkelig adgang til lovgivningen
og retspraksis. Det er et område, som nævnes både i
Advokatrådets rapport og i vores statusrapport, og jeg er
derfor glad for at høre justitsministerens udmelding her i dag
om, at standarden for lovgivning i Grønland skal være som i
Danmark.
1/4
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
1.
Et velfungerende retssamfund er grundlaget for
overholdelsen af menneskerettighederne og indebærer
blandt andet, at lovgivningen skal være klar og præcis,
ligesom retstilstanden skal være forudsigelig. Derved har
borgerne mulighed for at indrette sig, så de overholder
lovgivningen, og lovgivningen er egnet til at man i sidste ende
kan dømme efter den ved de grønlandske domstole.
A.
Der er i den forbindelse nogle naturlige udfordringer i
forhold til at skabe en klar og præcis lovgivning for Grønland.
Lovgivningen stammer fra to forskellige parlamenter med to
forskellige regeringer bag, afhængigt af, om et retsområde er
overtaget af Grønlands Selvstyre eller stadig hører under de
danske rigsmyndigheder. Der er derfor to forskellige
traditioner for, hvordan lovgivning skabes. Og der er to
meget forskellige sprog.
Jeg vil gerne knytte et par bemærkninger til, at en stor del af
rigslovgivningen for Grønland bliver til ved, at de danske
myndigheder udsteder en anordning, der sætter dansk
lovgivning i kraft for Grønland.
En anordning er et dokument, der med nogle omarbejdninger
sætter en lov, som er lavet til danske forhold, i kraft for
Grønland. Det er en meget brugt metode, og den er senest
anvendt på en anordning offentliggjort for få dage siden, som
sætter en dansk lov fra 2012 om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning i kraft i Grønland her per 1. april.
Hvor vi på institut for Menneskerettigheder har stor
forståelse for, at anordninger kan være en effektiv måde at få
opdateret lovgivningen i Grønland på, så er der også ulemper
ved at bruge dem.
Der findes ikke bemærkninger til bestemmelserne i en
anordning, som der gør til en lov. Og bemærkningerne til den
oprindelige lov for Danmark er lavet til en dansk kontekst,
2/4
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
1741632_0003.png
ikke til en grønlandsk. Derved mangler der i sidste ende et
vigtigt bidrag til fortolkningen i Grønland af de bestemmelser,
som er sat i kraft for Grønland.
En anden ulempe ved anordninger kan i nogle tilfælde være,
at udstedelsen kan komme så sent, at anordningen stort set
allerede er forældet, når den er udstedt.
Et eksempel på det er den anordning, som fra december
2016 satte persondataloven i kraft for Grønland, cirka 15 år
efter at persondataloven allerførst blev vedtaget for
Danmark og ganske kort tid før, at den ophører med at
eksistere i Danmark, fordi nyere EU-regler træder i kraft.
I dette tilfælde kunne man i stedet have forberedt en lov for
Grønland om databeskyttelse, der blev skræddersyet til
Grønland, og som kunne tage højde for de nyeste
internationale standarder på den måde, det ville passe bedst
til Grønland.
Vi anbefaler derfor sammen med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder, at rigsmyndighederne
begrænser brugen af anordninger og i stedet
fremsætter forslag til love for Grønland for Folketinget,
så rigslovgivningen bliver forberedt bedst muligt til de
grønlandske forhold, den skal virke i.
B.
Udover disse krav til klar og præcis lovgivning nævnte jeg i
begyndelsen, at et velfungerende retssamfund forudsætter,
at retstilstanden skal være forudsigelig. Om det vil jeg kort
sige, at forudsigelighed kræver, at man har en rimelig adgang
til lovgivning og retspraksis.
I dag er der ingen samlet, offentligt tilgængelig indgang til
lovgivningen for Grønland, så Naalakkersuisut og regeringen
sørger hver især for sin lovgivning on-line, men på forskellig
vis. For rigslovgivningen kan man ikke se, om et dokument er
gældende eller historisk.
3/4
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
- Vi anbefaler derfor i rådets og instituttets rapport, at
Rigsmyndighederne sørger for, at rigslovgivning er
tilgængeligt online i et format, der viser, om et dokument
er gældende eller historisk, som det er tilfældet for andre
dokumenter i Retsinformation.
- Vi anbefaler også, at Domstolsstyrelsen i samarbejde med
Retten i Grønland og Grønlands Landsret udvikler en
samlet database over retspraksis tilgængelig både på
dansk og grønlandsk. Det kunne eventuelt ske ved at lade
domme indgå i den domsdatabase, der skal udarbejdes i
Danmark.
2.
Der er rigtig mange emner, man kunne tage fat i ved
sådan en høring. Jeg tror, at drøftelserne i dag er med til at
skærpe alles opmærksomhed på, hvor der bør sættes ind, og
jeg håber, som sagt, at opmærksomheden om justitsområdet
i Grønland er kommet for at blive.
Tak for opmærksomheden.
4/4