29. december 2016
Til Folketingets Grønlandsudvalg
I et nyhedsmedie har jeg erfaret, at en beslutning om deponeringen af lavenergi radioaktivt materiale fra
Risø er på vej i januar 2017.
Mon man har taget en løsningsmodel i betragtning, som bringer materiale retur, hvor noget af det kommer
fra, nemlig Grønland? En hel del stammer fra oparbejdning af uranmalm fra Kvanefjeld. Denne malm indgik
i undersøgelserne om mulighederne for uranudvinding og en del er oparbejdet til anvendelse i Risøs
forsøgsreaktorer.
Jeg har i læserbreve: ”Aktiver blyminen ved Mestersvig” (til deponeringsformål for lavradioaktivt materiale
fra Risø), Sermisiaq 10.08.12, og gentaget i Information 5.12.2014 slået til lyd for en miljøvenlig løsning
inden for rigsfællesskabet rammer gennem deponering i den nedlagte blymine i Mestersvig. Der er
oceanhavn i Mestersvig med vej op til minen, landingsbane for fly og det deponerede materiale vil være
skærmet af blymalmen i bjerget.
Jeg sendte også mit forslag til et ministerium og fik svar fra ”Ministeriet Sundhed Forebyggelse” sags nr.
1210480, dok .1067300 svar dateret 18. oktober, årstal ikke angivet, sign. Jeppe Troels Berger.
Minister Astrid Krag skrev endvidere til mig, at ministeriet ikke havde i sinde at undersøge muligheder for
deponering på Grønland (gengivet efter min erindring idet brevet ikke kan findes).
Jeg medsender en kopi af manuskriptet til mine to presseindlæg i sin tid fremsendt til ministeriet.
Forslaget er ikke mindre aktuelt efter at Mestersvigs havn nu kan besejles en stor del af året med en
beliggenhed på en fremtidig sejlrute gennem Arktis og dermed også med mulig som base for
redningsfartøjer og turisme.
Med venlig hilsen
Troels Kardel, pens. læge dr.med. (tidl. vikar i sundhedsvæsenet i Grønland)
Gammel Holtevej 117 B
2840 Holte
Fremsendes enslydende til Uddannelses og Forskningsministeriet/DD Risø og Folketingets Grønlandsudvalg