Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 19
Offentligt
1705265_0001.png
Oktober 2016
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE
REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I
GRØNLAND 2015
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige
periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,8,
hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt.
Der er isoleret betragtet for 2015 reddet 95,4 procent af de personer, der i den grønlandske
SAR organisations geografiske område har været i fare for at omkomme.
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 2015 er
tilfredsstillende.
Side 2 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0003.png
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1).
Figur 1.
Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendige
midler, hvor flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af
fly i nød.
Redegørelsen er baseret på Den Operative Kontaktgruppe for Redningstjeneste i Arktis’
indrapportering for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland i 2015. Redegørelsen er
koordineret med Grønlands Politi og indeholder bl.a. en statistisk behandling af sø- og
flyveredningstjenestens aktiviteter i 2015, herunder også en sammenligning med statistik fra
tidligere år. Redegørelsen beskriver endvidere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland.
Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland
I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR-
tjenesten. Opgaver, organisation og ansvar fastlægges i henhold til internationale forpligtelser,
nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som internationale bidragydere. SAR-
tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de til rådighed
værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte.
Side 3 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0004.png
Ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er todelt mellem JRCC Grønland og
Grønlands Politi, hvor JRCC Grønland har ansvar for sø- og flyveredning og Grønlands Politi har
ansvar for lokalredning
1
.
Når det konstateres, at personer er i nød, visiteres hændelsen hurtigst muligt mellem JRCC
Grønland og Grønlands Politi. SAR-visiteringen sker med udgangspunkt i ovenstående
definitioner, hvorved det koordinerende ledelsesansvar placeres. Når SAR-visiteringen har
fundet sted, er det JRCC Grønland eller Grønlands Politi, der varetager opgaven som SAR
Mission Coordinator (SMC). Der er, jf. SAR Grønland, aftale om, at alle SAR-hændelser i
forbindelse med SAR-alarmering skal visiteres mellem SAR-tjenestens aktører, hvorefter det
med udgangspunkt i SAR-ansvarsdefinitionerne skal besluttes, hvem der skal være SMC
ansvarlig for den pågældende SAR-operation.
SAR-tjenestens ressourcer i Grønland
I 2015 er der ikke sket ændringer i SAR-tjenestens ressourcer i Grønland.
Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille SAR helikopter beredskabet i Grønland.
Opstillingen giver adgang til at trække på to Air Greenland helikoptere i eftersøgnings- og
redningsoperationer. De to helikoptere er til rådighed et bestemt antal dage og timer om ugen,
og jf. kontrakten vil helikopterne kunne rekvireres med én times varsel. Ud over de to SAR
helikoptere, er der ikke anskaffet, indrettet og udpeget enheder, som udelukkende anvendes til
eftersøgning og redning i det grønlandske område. Til brug for en eventuel eftersøgning og
redning i det grønlandske område kan der, afhængig af den aktuelle situation, være følgende
kapaciteter til rådighed:
Fartøjer og fly – herunder andre statsskibe – som i givet fald er forpligtet ved de Forenede
Nationers (FN) SAR konvention til at komme nødstedte til assistance.
1-2 inspektionsskibe og 2-3 inspektionsfartøjer eller -kutter er, afhængig af årstiden, til
rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning.
Grønlands Politis fartøjer: 4 politikuttere, som har udgangspunkt i byerne Qaqortoq, Nuuk,
Maniitsoq og Sisimiut. I forbindelse med den politimæssige servicering af befolkningen
anvendes politikutterne også som rejsefartøjer for Grønlands Politi. Der udfærdiges fartplan
for hver politikutter, hvor de i perioder forlægges til andre byer for mest muligt at dække
behovet. Politikutterne indsættes i SAR-operationer under hensyntagen til selve opgaven,
øvrige politimæssige opgaver og politikutternes aktuelle placering.
Flyvevåbnets LYNX helikopter, CHALLENGER overvågningsfly samt lejlighedsvist en
HERCULES er til rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
På baggrund af anbefaling i betænkning af den 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens
redningstjenester og efter aftale med de berørte ministerier blev Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråd nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har bl.a. til opgave
at overveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst
mulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende
internationale bestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation
1
For nærmere definition af SAR ansvaret i Grønland henvises til SAR Grønland kapitel 1.
Side 4 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0005.png
til skibsfarten og luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
af den 18. juni 2012.
Redningsrådet består i dag af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet, Transport- og Bygningsministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet.
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis (OKA) har til opgave at
styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myndigheder og
enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer direkte til
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger fra
de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implementeres. Med henblik
på at styrke og udvikle det tværgående arbejde mellem de bidragende myndigheder deltager
formændene for henholdsvis Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten
Danmark og Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis i
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd møder.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste
eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere den
samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving inden for
redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for tiltag
eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende
evalueres og justeres af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenestens opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og
flyveredningstjenesten i det grønlandske område, benævnt SAR Grønland, som udgives af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Egentlige redningsoperationer i 2015
SAR-tjenesten i Grønland har været aktiveret i alt 90 tilfælde i 2015. De 90 aktiveringer
omfattede eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, fly, joller og personer i
vandet og på land. Grønlands Politiet har i 2015 registreret 11 ængstelser
2
, der afstedkom
iværksættelse af SAR operationer. Disse ængstelser er medregnet i de samlede 90 tilfælde.
Sammenlignes antallet af aktiveringer i 2015 med 2014, er der tale om et fald på ca. otte
procent fra 97 til 90. I gennem de sidste fem år har der i gennemsnit været registreret 100
årlige SAR-hændelser, der har ledt til egentlige SAR operationer, hvorfor 2015 med 90 SAR-
hændelser, ligger ti procent under det gennemsnitlige antal SAR-hændelser.
Redegørelsen indeholder en statistisk sammenligning af de seneste fem års tal for perioden
2011-2015, hvor sammenligningen vurderes relevant.
Tallene for egentlige SAR-operationer (figur 2) baserer sig på anmeldelser og ikke på
karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en SAR operation, der
2
En “ængstelse” kan defineres som en anmeldelse til politiet om en bekymring for en eller flere personers velbefindende,
men hvor politiet på baggrund af konkrete oplysninger om situationen (endnu ikke) finder tilstrækkelig grundlag for at
iværksætte en SAR-operation.
Side 5 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0006.png
efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, i opgørelsen er fastholdt som en SAR-
operation. Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt
nødsignal, indtil situationen er afklaret.
Figur 2.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2011-2015.
95
82
84
75
63
2011
2012
2013
2014
2015
21
22
20
23
5
SØ
LAND
1
1
3
LUFT
2
4
SAR-operationer
De 90 SAR-operationer i 2015 var fordelt med 63 søredningsoperationer
3
,
landredningsoperationer og 4 flyveredningsoperationer
4
(se figur 2).
Der er tillige registreret fire Medical Evacuation (MEDEVAC), der ikke er medregnet i figur 2.
23
I 2015 har der været 12 færre søredningsoperationer end for 2014. Over de seneste fem år har
der været et gennemsnit på 80 søredningsoperationer pr. år.
I 2015 er der registreret tre flere landredningsoperationer end i 2014. Landredningsoperationer
er primært relateret til jægere, der kommer galt af sted, men også til ekspeditioner på
indlandsisen, bjergbestigere og andre begivenheder, hvor nødstedte skal undsættes.
I 2015 er der registreret fire flyveredningsoperationer, hvilket er to flere i forhold til 2014.
Antallet er fortsat meget lavt og vurderes ikke at være et udtryk for nogen tendens, men alene
et udtryk for et normalt statistisk udsving. Alle tilfælde har drejer sig om mindre fly.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyveulykker
Figur 3 viser antallet af personer, der har været i fare (i nød) for at omkomme. Registreringen
er fordelt på årene 2011-2015.
3
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra alle typer af sejlende fartøjer i JRCC Grønland samt Grønlands Politis
ansvarsområde.
4
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
Side 6 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0007.png
Figur 3.
Antallet af personer i nød i perioden 2011-2015.
348
263
233
223
216
2011
2012
2013
2014
2015
I antallet af personer i fare for at omkomme ved sø- luft- og landulykker har der været et fald
fra 223 personer i 2014 til 216 personer i 2015. Ud af de 216 personer i fare for at omkomme
blev 206 personer reddet (figur 4), hvilket isoleret betragtet for 2015 svarer til en
redningsprocent på 95,4 procent. Af de ti personer, der ikke blev reddet, er seks fundet
omkommet – enten i forbindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og
identificeret af politiet. Der savnes fortsat fire personer (figur 5).
Gennemsnittet af antal omkomne over de forrige fem år er 5,0 personer og for savnede
personer er det 3,6. Isoleret set for året 2015 ligger antallet af savnede og omkomne således
lige over gennemsnittet.
Figur 4.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2011-2015.
340
260
208
206
230
2011
2012
2013
2014
2015
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2011-2015.
5
4
6
3
0
2011
0
3
2012
2
2013
2014
2015
10
6
SAVNEDE
OMKOMNE
Side 7 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0008.png
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94
5
målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode har
sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,8, hvilket er tilfredsstillende
i forhold til mål- og resultatkravet. Redningsprocenterne for de seneste fem år fremgår af figur
6.
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
97,0
96,8
96,6
96,4
96,2
96,0
95,8
95,6
95,4
2011
2012
2013
2014
2015
96,9
96,7
96,7
96,8
96,0
Note: 2011 dækker perioden 2009-2011. 2012 dækker perioden 2009-2012. 2013 dækker perioden 2009-2013. Data før 2009 er
ikke tilgængelig.
Typer af redningsoperationer
De 90 SAR-hændelser, som er angivet i figur 2, er i figur 7 opdelt i undergrupper. Af figur 7
fremgår det, at der i årets løb ikke har været SAR-operationer, der er initieret af elektroniske
alarmer via satellit
6
. Der har i 2015 ikke været nogen falske MAYDAYs, som der var tre af i
2013. Der har været ekstra fokus på at gøre befolkningen opmærksom på, at udsendelse af
falske MAYDAYs er strafbart, og at regningen vil blive sendt til vedkommende, når denne
spores.
Observation af to nødsignaler har afstedkommet SAR-operationer, der efterfølgende er blevet
afsluttet uden tegn på at en sø- eller flyulykke havde fundet sted, hvilket er signifikant færre
end det årlige gennemsnit på knapt fire.
Af de i alt 53 SAR operationer, der er angivet for personer i land, er 23 udelukkende er
gennemført i land, hvor der ikke har været en jolle eller andre skibe involveret, hvilket er tæt
på
gennemsnittet
på
knap
22
for
de
sidste
fire
år
(2012-2015).
Skibe under 30 fod, primært joller, tegner sig stadig for den væsentligste del af de registrerede
SAR hændelser. I 2015 blev der registreret 48 SAR-hændelser, hvor der indgik skibe under 30
5
Det skal fremhæves, at mål- og resultatkravet til en redningsprocent på 94 ikke er et udtryk for, at der accepteres et tab
på seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil f.eks. være
tilfælde, hvor personer bevidst har valgt at eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
6
Elektroniske alarmsystemer (COSPAS/SARSAT). Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af
skibe i nød” (COSPAS) og det engelske ”Search And Rescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et
antal satellitter, der kan beregne positioner på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
Side 8 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0009.png
fod (Figur 8. angiver type af ”skibe under 30 fod”). Dette er 19 færre i forhold til 2014, hvilket
samtidig er 13 færre end gennemsnittet over de seneste fem år, der er på 61.
Endelig har der været fire SAR-operationer i forbindelse med luftfartøjer.
Figur 7.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 90 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
COSPAS SARSAT "GHOSTS"
(SAR udløsende)
FALSKE MAYDAYS
(SAR udløsende)
NØDSIGNAL OBSERVATION
2
4
PERSONER I LAND
1
1
3
2
4
50
48
SKIBE OVER 30 FOD
0
5
10
12
11
10
19
65
67
75
18
1
0
0
0
0
0
0
3
4
3
2
6
6
6
21
22
53
2011
2012
2013
2014
2015
LUFTFARTØJ
SKIBE UNDER 30 FOD
20
30
40
50
60
70
80
I figur 8 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Skibstyper
under 30 fod” for perioden 2011-15.
Som det fremgår af figur 8 er der de seneste to år sket et fald i registreringen af
”joller/motorbåde”, der har været i nød, mens der for de øvrige typer ikke er de store
ændringer. Faldet anses at kunne tilskrives, at der i Grønland gennem de sidste par år er
gennemført kampagner vedr. sikkerhed til søs i TV og i aviser.
Side 9 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0010.png
Figur 8.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper under 30 fod i perioden 2011-2015.
0
1
0
0
0
0
0
1
0
0
1
1
ANDRE
SKIBSTYPER UNDER 30 FOD
3
KAJAKKER
3
2011
2012
5
2013
2014
65
70
2015
SEJLSKIBE
JOLLER/MOTORBÅDE
49
36
34
0
10
20
30
40
50
60
70
80
I figur 9 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Skibstyper over
30 fod” for perioden 2011-15.
Der er for kategorierne ikke nogen ændringer i forhold til gennemsnittet for de enkelte
skibstyper. Forholdet vurderes at bero på et normalt statistisk udsving.
Figur 9.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper over 30 fod i perioden 2011-2015.
SKIBSTYPER OVER 30 FOD
0
0
0
0
MOTORBÅD
1
2
1
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
2
2
0
1
4
FISKESKIBE
0
1
2
5
5
10
15
20
16
6
2
2
2
2
3
2011
2012
2013
2014
2015
12
FRAGTSKIB
SLÆBEBÅD
PASSAGERSKIB
TANKSKIBE
SEJLSKIBE
Side 10 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0011.png
GREENPOS systemet
Af bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland af den 17. marts
2003 fremgår det, at GREENPOS systemet er et obligatorisk meldesystem for alle skibe uanset
størrelse og erhverv i transit til og fra Grønland. I nedenstående figur 10 kan årstallene aflæses
på X-aksen, mens antallet af tilmeldte skibe på årsbasis kan aflæses på Y-aksen. Den stiplede
linje er tendenslinjen for udviklingen. Generelt kan det oplyses, at mindre skibe (lystfartøjer)
ikke – eller meget sjældent – tilmelder sig GREENPOS systemet på trods af, at alle skibe,
uanset størrelse, er forpligtet til at anvende systemet. JRCC Grønland, der administrere og fører
tilsyn med GREENPOS systemet, har derfor taget initiativ til at promovere GREENPOS systemet
i relevante grønlandske havne og til at etablere en SAR hjemmeside, hvor regler for tilmelding
til GREENPOS rapporteringssystemet i løbet af 2016 vil blive synliggjort.
Figur 10. viser alene de skibe, der har været tilmeldt meldesystemet. Da mindre fartøjer ofte
undlader at tilmelde sig GREENPOS systemet giver dette ikke et fuldstændigt retvisende billede
af, hvor mange skibe der besejler de grønlandske farvande. Figur 10. tegner dog et billede af,
at skibstrafikken har været kraftigt aftagende i årene 2011-2013, men at tendensen synes at
være vendt i 2013-2015. Årsagen til faldet fra 2011-2013 og den efterfølgende vending skal
formentlig ses i lyset af konjunkturudviklingen i Grønland i perioden.
Figur 10.
GREENPOS statistikkens udvikling i perioden 2011-2015.
800
700
701
593
507
600
559
564
500
400
300
200
100
0
2011
2012
2013
2014
2015
Side 11 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0012.png
Geografisk fordeling og sæsonudsving
SAR-mæssigt opereres der med fem forskellige områder: Østgrønland, der dækker fra John
Murray Ø i Nordgrønland til Kap Farvel i Sydgrønland. Sydvestgrønland, der dækker fra Kap
Farvel til Nuuk. Midtgrønland, der dækker fra Nuuk til Aasiaat. Disko-området, der dækker fra
Aasiaat til Hare Ø ved Vaigat og endelig Nordvestgrønland, der dækker fra Hare Ø til John
Murray Ø (se figur 11).
Figur 11.
Geografiske SAR områder ved Grønland.
Side 12 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0013.png
Fordelingen af redningsoperationer i 2015 adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.
Overordnet set følger antallet af redningsoperationer fordelt henover årets 12 måneder (figur
12) og deres geografiske fordelinger (figur 13) de tidligere år. Der er naturligvis årlige udsving,
som primært vurderes at bero på vejrmæssige forhold – herunder isens udbredelse.
Figur 12.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
2011
2012
2013
2014
2015
Figur 13.
Antallet af redningsoperationer fordelt på de geografiske SAR områder.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2011
2012
2013
2014
2015
Side 13 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0014.png
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører
Grønlands Politi har traditionelt koordinationsansvaret for majoriteten af SAR-operationer i
Grønland, idet hovedparten af SAR operationerne omfatter joller i lokale farvandsafsnit.
Figur 14. viser, hvor mange SAR-operationer de permanente aktører har haft
koordinationsansvar for. Før den 1. oktober 2014 havde NAVIAIR ansvaret som Air Rescue
Coordination Centre (ARCC) i Søndre Strømfjord, men ved sammenlægningen med Arktisk
Kommando i Nuuk den 1. oktober 2014 blev JRCC Grønland oprettet, og dermed også den
fælles registrering. Kategorien ”delt ansvar” er de SAR-operationer, hvor Grønlands Politi
eksempelvis har haft det indledende ansvar, men hvor SAR operationen gennem den løbende
visitering har skiftet ansvar til JRCC/AKO.
Figur 14.
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører.
Andre myndigheder
Delt ansvar Politi/JRCC
ARCC (til og med 2014)
Politi
JRCC
0
20
40
60
80
100
120
2011
2012
2013
2014
2015
MEDEVAC
Af figur 15. fremgår antallet af MEDEVACS i perioden 2011 til 2015. Antallet af MEDEVACs var
fire i 2015, hvilket er en halvering i forhold til 2014. Gennemsnittet over de forgangne fem år
ligger på 5,6 MEDEVACs.
Figur 15.
Antallet af MEDEVACs i perioden 2011-2015.
10
8
6
4
2
0
2011
2012
2013
2014
2015
2011
2012
2013
2014
2015
Fordelingen af MEDEVACs på geografi følger naturligvis skibenes sejlruter og fiskeskibenes
geografiske placering alt efter hvilke fiskebanker, der prioriteres. I figur 16. kan det læses, at
langt hovedparten af MEDEVACs er foretaget fra Sydvestgrønland og Østkysten.
Figur 16.
Antallet af MEDEVACs fordelt på geografiske SAR-områder i perioden 2011-2015.
Side 14 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0015.png
0
NORDVESTGRØNLAND
0
0
0
0
0
1
1
1
1
2
1
3
3
4
2011
2012
2013
2014
1
1
2
2015
DISKOBUGTOMRÅDET
MIDTGRØNLAND
0
0
SYDVESTGRØNLAND
ØSTGRØNLAND
0
0
1
2
4
2,5
3
3,5
4
4,5
0
0,5
1
1,5
2
Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC
Forsvarsministeriet blev den 1. januar 2014 ansvarlig for SAR i Grønland med ansvaret for
opstillingen af helikopterberedskabet i Grønland. Forsvarsministeriet indgik pr. 1. januar 2016
en ny aftale med Air Greenland om det landbaserede SAR-helikopterberedskab.
Aftalen sikrer, at Air Greenland som udgangspunkt skal have en S-61 helikopter placeret i
Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord klar til indsættelse døgnet rundt. Endvidere skal en Bell 212
helikopter være stationeret i Sydgrønland, Qaqortoq/Julianehaab, på otte timers beredskab
0800-1600 seks af ugens syv dage (mandag-lørdag). Placeringen af S-61’eren i Kangerlussuaq
og Bell 212’en i Qaqortoq medfører, at Vestkysten derved bliver dækket fra Disko i nord til Kap
Farvel i syd. I tillæg hertil indsætter JRCC/AKO inspektionsskibenes skibsbaserede LYNX
helikopter, når det er muligt.
I forbindelse med aktivering af helikopterberedskabet til SAR-operationer sker aktiveringen fra
1. januar 2016 gennem Forsvaret.
Den økonomiske afregning for rekvireringen af SAR helikoptere sker i første omgang mellem
Forsvaret og Air Greenland. Efterfølgende afregner Forsvaret med rekvirenten, hvis det ikke er
JRCC Grønland, der selv har aktiveret SAR helikopterberedskabet.
Oversigt over rekvirerede Air Greenland helikopter til SAR/MEDEVAC fremgår af figur 17.
Side 15 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0016.png
Figur 17.
Antallet af rekvirerede helikoptere til SAR/MEDEVAC formål i perioden 2011-2015.
REKVIREREDE HELIKOPTERE TIL SAR/MEDEVAC FORMÅL
20
15
11
10
6
5
0
JRCC
POLITI
ANDRE MYNDIGHEDER
3
3
2
3
2
1
0
0
0
8
11
9
19
2011
2012
2013
2014
2015
Sø- og flyveredningsressoucer
Der er i 2015 ikke sket ændringer til sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland.
Anvendte ressourcer til redning
Baseret på informationerne fra JRCC Grønlands SAR rapporter er antallet af enheders
indsættelse i SAR operationer opgjort i figur 18. Det fremgår, at antallet af civile deltagere i
SAR operationer stadig er højt. Årsagen er, at familier, venner og bekendte velvilligt stiller op til
deltagelse i lokale eftersøgninger. Endvidere skal det bemærkes, at Forsvarets kapaciteter, det
være sig skibe og/eller fly, indsættes i SAR operationer afhængig af, hvor de geografisk
opererer i forbindelse med løsning af den militære opgave.
Figur 18.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2011-2015.
Civile deltagere
Politikuttere
11
23
25
32
41
41
27
62
49
48
C-130
Challenger
Lynx
Søopmålingen
AGDLEK-Kl.
1
1
0
0
2
2
3
7
1
1
2011
7
3
2012
2013
2014
2015
2
3
0
1
0
5
1
2
7
5
1
9
9
8
7
9
KNUD-Kl.
THETIS-Kl.
0
11
10
12
19
18
3
3
10
20
30
40
50
60
70
Side 16 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0017.png
Elektroniske alarmer
SAR tjenesten har i 2015 registreret i alt 396 COSPAS-SARSAT meldinger (figur 19), hvilket er
en stigning på 22 procent i forhold til 2014. Derudover er der i 2015 registreret 38
Nødalarmer/Distress-alarmer i forhold til, at der ingen registreringer var i 2014. Ingen af de 38
meldinger udløste en SAR operation inden for Grønlands SRR. Der er ikke konstateret en årsag
til stigningen, men det faktum, at der generelt er større udsving i antallet fra år til år, giver ikke
anledning til nogen bemærkninger. COSPAS-SARSAT meldinger bliver modtaget, registreret og
håndteret af såvel JRCC/NAVIAIR, JRCC/AKO samt ved Grønlands Politi.
COSPAS-SARSAT er et system udviklet til at sende nødsignaler og positionsdata til SAR
myndigheder ved hjælp af satellitter og jordanlæg for at lokalisere nødsignalsenderen.
Nødsignalets position og al relateret information vil af det ansvarlige COSPAS-SARSAT Mission
Control Centre (MCC) blive sendt til de ansvarlige nationale SAR myndigheder. COSPAS-
SARSATs formål er på verdensplan at støtte SAR myndigheder, hvad enten det er på havet, i
luften eller på land.
Figur 19.
Antallet af COSPAS-SARSAT alarmer i perioden 2011-2015.
600
500
400
300
200
100
9
0
Aktiveringer
Nødalarmer/Distress
13
15
0
369
491
396
345
311
2011
2012
2013
2014
2015
38
Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten
I 2015 har sø- og flyveredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelsen af de
mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har opstillet.
De anførte mål- og resultatkrav omfatter Forsvarets, Politiets samt Air Greenlands bidrag til sø-
og flyveredningstjenesten.
Disse myndigheder bidrager med kapaciteter til den operative indsættelse, hvor kapaciteterne
anvendes ifm. JRCC Grønlands redningsberedskab. De operative indsatsenheder kan opdeles i
tre kategorier; helikoptere, skibe og fly. En helikopter er f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen
på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig er begrænset af operationstiden. Skibe
bruger længere tid på at afdække et område, men de har lang operationstid. Fly kan på kort tid
ankomme til og afdække et stort område samtidig med at operationstiden er relativ lang.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål- og resultatkravene at sikre, at
SAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i den
grønlandske SAR organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen
Side 17 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0018.png
kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder – også enheder, der ikke indgår i
den etablerede SAR struktur. Samtlige enheder skal kunne reagere inden for det fastsatte
varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur, skal kunne indsættes i
fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt.
De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen heraf.
Beredskab
I det nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de enkelte
delelementer af beredskabet.
Mindst et inspektionsskib inkl. en skibsbaseret helikopter
(365 sejldøgn).
Tre inspektionsfartøjer/-kutter (882 sejldøgn).
Et overvågningsfly til patruljering i blokke af 11 dage 11 måneder om
året med gennemsnitligt 4 timers operativ flyvning pr. dag: 11 x 11 x 4
= 484 timer om året. Tallet dækker over ca. 104 timer ved Færøerne
og ca. 380 timer i Grønland. Måltallet for Grønland er således ca. 380
timer (95 beredskabsdøgn).
Samlet vurdering for beredskabet
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen for beredskabet samlet set vurderes at være
”Opfyldt”. Følgende skal fremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:
Inspektionsskibet har haft en skibsbaseret helikopter (LYNX) tilknyttet i 365 dg. Der er ikke
noget krav til den operative status for LYNX. LYNX har været operativ 84 procent af 2015.
Der har dog ikke været iværksat SAR, hvor LYNX ikke har kunnet indsættes,
hvis behovet var stede. Målopfyldelsen er isoleret set ”Opfyldt”.
Inspektionsfartøjer/-kutter har i 2015 leveret 879 sejldøgn i forhold til resultatkravet på 882
døgn, hvilket giver målopfyldelse ”Delvist opfyldt”.
Overvågningsfly til patruljering ved Grønland har leveret 385 timer mod forventet 380
timer. Tildelingen er dog ikke jævnt fordelt hen over året som ønskelig. Målopfyldelsen er
isoleret set ”Opfyldt”.
Reaktionstid
I nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden på målopfyldelsen for reaktionstiden.
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings-
og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle indsættelser være under seks
min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem min.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets maritime indsatsenheder, inkl.
skibsbaseret helikopter i havn og til ankers er 1 time.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 55 min.
7
Opfyldt
7
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
For reaktionstid vurderes målopfyldelsen samlet set at være ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid var 3 minutter
og 20 sekunder, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”.
Side 18 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0019.png
Den maksimale reaktionstid for Flyvevåbenets indsatsenheder når flyet er på
jorden er 12 timer.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 11 timer.
Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 15 min., når
politikutteren er i havn med besætningen om bord.
Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 60 min., når
politikutteren er i havn og besætningen har fri.
For Air Greenlands landbaserede helikopter gælder, at den maksimale
reaktionstid ved en SAR er 60 min.:
Den gennemsnitlige reaktionstid ved en SAR skal være under 60 min.
Samlet vurdering for reaktionstiden
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for reaktionstiden samlet set vurderes at være
opfyldt.
I det efterfølgende gennemgås opfyldelsen af de enkelte mål- og resultatkrav, idet de
overordnede forklaringer på opfyldelsesgraden er gennemgået ovenfor:
Redning
I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for redningen.
Redde mere end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at omkomme i
grønlandsk SAR-organisations geografiske område set over en femårig periode.
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for redningen er ”opfyldt”. I den forbindelse skal
følgende fremhæves:
Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den
gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år er 96,8, hvilket giver en
målopfyldelse ”Opfyldt”.
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var seks. Hertil kommer, at der fortsat
savnes fire personer.
Side 19 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0020.png
Uddannelse
I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelse for uddannelse.
Mål
Resultatkrav
(produktion)
Redningstjenestens enheder skal være veluddannede og være i stand til at
koordinere på tværs.
Operative enheder og personel, som er fast tilknyttet SAR tjenesten,
deltager i minimum én rednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig
periode. Der gennemføres som minimum én national øvelse
8
hvert andet
år, som inddrager alle myndigheder med operative ressourcer i
søredningstjenesten.
Der gennemføres som minimum én øvelse
9
hvert andet år, som har
karakter af og fokus på redning i forbindelse med en maritim katastrofe
10
.
Der gennemføres som minimum én international øvelse hvert tredje år,
som tilstræbes på skift at involvere lande, med hvem Danmark har
operative samarbejdsaftaler.
Søværnet uddanner årligt SAR Mission Coordinators (SMC), On Scene
Coordinators (OSC), Global Maritime Distress Safety System (GMDSS)
11
personel samt betjeningskurser for operatører af computerhjælpemidler til
SAR operationer. Ovennævnte kurser gives til det personel, som har behov
for at være kvalificeret til at bestride poster inden for søredningstjenesten.
Kursernes indhold er afstemt efter internationale rekommandationer
herfor, herunder IAMSAR manual vol. I og afholdes i det antal, der kan
sikre tilstrækkelig kvalifikation på ovennævnte poster.
Målopfyldelse
”Enten-eller” metoden anvendes, hvor delvis målopfyldelse ikke giver
styringsmæssigt mening. Målopfyldelsen opgøres til ”opfyldt” eller ”ikke-
opfyldt.
Målopfyldelsen for uddannelse er ”Opfyldt”.
I relation målkravet for uddannelse skal følgende fremhæves for så vidt angår ”øvelser”:
Arktisk Kommando gennemførte i 2015 øvelsen Arctic Response med deltagelse af det danske
beredskab samt enheder fra den islandske kystvagt og Air Greenlands SAR helikopter
8
Øvelsen kan gennemføres som en syntetisk øvelse alene med deltagelse af kommando- og kontroldelen af SAR-
redningstjenesten. Såfremt øvelsen gennemføres med deltagelse af de operative SAR-ressourcer, bør enheder fra den
civile skibsfart om muligt inddrages i øvelsen.
9
Denne øvelse kan være sammenfaldende med enten nationale eller internationale øvelser.
10
Maritim katastrofe defineres i denne sammenhæng som en redningsaktion med mange nødstedte.
11
Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system til maritim nød- og
sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af redningsaktioner og
sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger, m.fl.).
Side 20 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0021.png
stationeret i Kangerlussuaq. Vægten på øvelsen blev lagt på træning i samarbejde af især de
civile og militære myndigheder i Danmark og Island. Arktisk Beredskabsstyrke blev aktiveret og
personel blev sendt til AKO for forstærkning af hovedkvarteret i Nuuk.
Erfaringen herfra var primært et behov for forbedret kommunikation mellem civile og militære
myndigheder, idet kommunikation er grundlæggende og afgørende for, om de deltagende
enheder kan koordinere og samarbejde. Derudover konstateredes behov for kendskab til såvel
ledelse af og udførsel af SAR-operationer. Heraf er bl.a. etablering af en fælles SAR uddannelse
blevet iværksat.
Der er jævnlig udskiftning blandt ansatte i JRCC Grønland, hvorfor ikke alle medarbejdere
oplever at deltage i en øvelse under deres udstationering ved Arktisk Kommando.
Om end de af Forsvarets tildelte kapaciteter i form af skibe, fly og helikoptere ikke decideret er
fast tilknyttet SAR tjenesten tilstræbes det, at kapaciteterne skal opfylde kravene. For skibe og
helikopter er der i 2015 afviklet to øvelser
12
i samarbejde primært med Grønlands Politi og
politiets kuttere.
I forbindelse med årets to TAPPIK øvelser inviteres Air Greenland (SAR helikoptere) med hver
gang. Myndighederne er hver især ansvarlige for at planlægge og gennemføre én årlig øvelse.
Ambitionsniveauet for øvelserne varierer fra større passagerskibsulykker, der involverer det
meste af det grønlandske beredskab til de mere samarbejdsfokuserede øvelser skibene imellem
såsom ”assistance til andet skib”, slæbning, brand og redning osv.
Der har i forbindelse med TAPPIK øvelserne været deltagelse af Air Greenlands S-61 helikopter
stationeret i Kangerlussuaq.
Der var for året 2015 planlagt en større katastrofeøvelse, hvor hele det grønlandske og danske
beredskab skulle afprøves. Grundet Landstingets efterårssamling samt udefrakommende
begivenheder kunne dele af det grønlandske beredskab desværre ikke deltage, hvorfor Arktisk
Kommando valgte at gennemføre øvelsen i et tilpasset omfang. Øvelse Arctic Response blev
gennemført med deltagelse af det danske beredskab samt enheder fra den islandske kystvagt
og Air Greenlands SAR helikopter stationeret i Kangerlussuaq.
Vægten på øvelsen blev lagt på træning i samarbejde af især de civile og militære myndigheder
i Danmark og Island. Arktisk Beredskabsstyrke blev aktiveret og personel blev sendt til Arktisk
Kommando for forstærkning af hovedkvarteret i Nuuk.
For de operative enheder foregik øvelsen med scenarier ved Nuuk samt på den grønlandske
østkyst. På den grønlandske østkyst blev der trænet i militære operationer samt redning af
mennesker fra et flyhavari. På den grønlandske vestkyst blev der trænet i SAR, herunder
eftersøgning, redning og behandling af tilskadekomne, triage og evakuering af mennesker fra
12
Grønlands Politi og Arktisk Kommando afholder hvert år to samarbejdsøvelser kaldet øvelse TAPPIK. Myndighederne er
hver især ansvarlige for at planlægge og gennemføre én årlig øvelse hver. Ambitionsniveauet for øvelserne varierer fra
større passagerskibsulykker, der involverer det meste af det grønlandske beredskab, til de mere samarbejdsfokuserede
øvelser skibene imellem såsom ”assistance til andet skib”, slæbning, brand og redning osv. Øvelserne har været
gennemført i 2015.
Side 21 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0022.png
en simuleret passagerskibskatastrofe med 200 personer om bord. I land blev JRCC Grønland og
JRCC Iceland trænet.
Der blev indhentet mange gode erfaringer fra øvelsen herunder særligt behovet for
kommunikation mellem civile og militære myndigheder, idet kommunikation er grundlæggende
og afgørende for, om de deltagende enheder kan koordinere og samarbejde. Derudover kunne
det konstateres, at ledelsen og gennemførsel af SAR- operationer kræver, at de involverede
aktører har et indgående kendskab til såvel de nationale (SAR Grønland) som internationale
regler og procedurer for SAR operationer (IAMSAR) samt har den fornødne SAR uddannelse.
Dette har afgørende betydning for SAR-organisationens effektivitet.
Arktisk Kommando havde til øvelsen inviteret et audit team fra Søfartsstyrelsen som observatør
for gennemgang af JRCC Grønland procedure, bemanding, uddannelsesniveau mv. På
baggrund af tilbagemeldinger for audit har JRCC/AKO tilstræbt at følge de anbefalinger, der
blev givet med henblik på at foretage en officiel AUDIT i forbindelse med øvelse Grønland
LIVEX 2016, der planlægges afholdt i maj 2016.
Som et supplement til SAR Grønland har bl.a. JRCC/AKO udarbejdet en intern beredskabsplan
for større skibskatastrofer i Grønland, hvori JRCC/AKO interne ansvarsfordeling og organisation
er omfattet. Beredskabsplanen er et dynamisk dokument under fortsat udvikling.
Øvelse Grønland LIVEX 2016 er den større maritime katastrofeøvelse, der planlægges afholdt i
maj 2016.
JRCC Grønland ved FIC/Naviair har i 2015 deltaget i øvelse DYNAMIC MERCY
JRCC Grønland ved FIC/Naviair er planlagt til deltagelse i DYNAMIC MERCY i 2016. Oprindeligt
er der planlagt 3 øvelser – en i marts og to i april. Desværre er FIC/NAVIAIR nødsaget til at
aflyse den ene af øvelserne i april, da MRCC Thórshavn skal bruge den dato til deres øvelse.
Begge FIC/Naviair øvelser er table-top, og er planlagt til ”kun” at aktivere Naviair (samt Isavia
og JRCC Bodø). Såfremt behovet måtte opstå tildeles JRCC Grønland ved AKO (VO SØ) en rolle.
Der vil ved begge øvelser blive lagt vægt på, at visiteringen bliver overholdt.
Det nuværende øvelsesniveau fastholdes, idet der i 2016 afholdes en større international
maritim katastrofeøvelse, LIVEX Grønland 2016, hvormed resultatkravet om afholdelse af en
sådan hvert 3. år
13
er opfyldt.
I relation til målkravet for uddannelse skal følgende fremhæves for så vidt angår ”uddannelse”:
I rammen af Den Operative Kontaktgruppe, Arktis (OKA) er der identificeret et behov for en
decideret grundlæggende fælles SAR uddannelse for myndighederne, der er involveret i SAR i
Grønland. Uddannelsen skal indeholde alt grundlæggende viden om SAR og skal følges op af
egentlige
SAR
uddannelser
såsom
OSC,
SMC,
ACO
14
,
GMDSS,
log
og
beregningsprogramuddannelser. Arbejdet med etablering af uddannelserne er igangsat. Det
forventes, at oplæg til planer for grunduddannelsen bliver færdiggjort i medio 2016 og at
13
14
Der blev sidst afholdt en større international maritim katastrofeøvelse ifm. SAREX 2013.
Primært for personel ansat ved NAVIAIR.
Side 22 af 23
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2015, fra forsvarsministeren
1705265_0023.png
planer for de egentlige SAR uddannelser vil blive færdiggjort i kølvandet heraf. Det er målet, at
alle uddannelserne skal finde sted i Grønland.
Ligeledes er der i rammen af OKA nedsat underarbejdsgrupper, der skal behandle
kommunikation samt flykatastrofeberedskabet for identifikation og forslag til forbedringer af
disse emner.
Konklusion
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 2015 er
tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en
gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste
femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på
96,8 procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt. Der er isoleret betragtet for 2015
reddet 95,4 procent af de personer, der i den grønlandske SAR organisations geografiske
område har været i fare for at omkomme.
Arktisk Kommando gennemførte i 2015 øvelse Arctic Response med deltagelse af det danske
beredskab samt enheder fra den islandske kystvagt og Air Greenlands SAR helikopter
stationeret i Kangerlussuaq. Vægten på øvelsen blev lagt på træning i samarbejde af især de
civile og militære myndigheder i Danmark og Island. Arktisk Beredskabsstyrke blev aktiveret og
personel blev sendt til AKO for forstærkning af hovedkvarteret i Nuuk.
Erfaringen herfra var primært et behov for forbedret kommunikation mellem civile og militære
myndigheder, idet kommunikation er grundlæggende og afgørende for, om de deltagende
enheder kan koordinere og samarbejde. Derudover konstateredes behov for kendskab til såvel
ledelse af og udførsel af SAR-operationer. Heraf er bl.a. etablering af en fælles SAR uddannelse
blevet iværksat.
JRCC Grønland vil i 2016 være fokuseret på forebyggende aktiviteter i form af deltagelse i
aktiviteter/oplysningskampagner om sikkerhed til søs samt forberedelse på Polarkodens
indførelse. Endvidere vil JRCC Grønland, der administrere og fører tilsyn med
skibsmeldesystemet GREENPOS systemet, tage initiativ til at promovere GREENPOS systemet i
grønlandske havne og etablere en SAR hjemmeside, hvor regler for tilmelding til GREENPOS
rapporteringssystemet i løbet af 2016 vil blive synliggjort
Grundlaget for etablering af en fælles SAR uddannelse for myndighederne i Grønland forventes
klar ved udgangen af 2016. Målet er en endelig godkendelse af uddannelsen i Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd således, at personel, der gennemgår uddannelse får merit. Der er
igangsat arbejder i forbindelse med identifikation af forbedringer inden for kommunikation samt
flykatastrofeberedskab.
Det nuværende øvelsesniveau fastholdes, idet der i 2016 afholdes en større international
maritim katastrofeøvelse, LIVEX Grønland 2016, hvormed resultatkravet om afholdelse af en
sådan hvert 3. år
15
er opfyldt.
15
Der blev sidst afholdt en større international maritim katastrofeøvelse ifm. SAREX 2013
.
Side 23 af 23