Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1697691_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Samtlige ministerier mv.
Dato: 2. december 2016
J.nr.: 323-0001
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Ny meningsmåling viser flertal for selvstændighed, fremgang til IA efter koalitionsomdannelse
Inatsisartuts vedtager at nedsætte en forfatningskommission
Finanslov for 2017 vedtaget
Qaasuitsup Kommunia skal deles i to – med støtte fra landskassen
Inatsisartut vedtager at pålægge Naalakkersuisut at genforhandle forsvarsaftalen. Camp Century og
servicekontraktsag har fortsat stor politisk bevågenhed
Uran – koalitionen er ’enige om at være uenige’
Anlæggelse af anorthosit-mine ved Kangerlussuaq skrider frem
Fiskere og fangere skal have større indflydelse på kvoter
Ny meningsmåling – Flertal for selvstændighed, IA størst
Avisen Sermitsiaq har offentliggjort en meningsmåling fra HS Analyse, der opgør
tilslutningen til partierne efter koalitionsomdannelsen 27. oktober. I meningsmålingen er
der desuden spurgt til holdningen til selvstændighed samt til vælgernes tilfredshed med den
ny koalition.
Vedrørende holdningen til selvstændighed lød spørgsmålet: ”Et af punkterne i det nye
samarbejde er øget fokus på selvstændighed. Hvor vigtigt er det for dig, at Grønland en
dag bliver en selvstændig stat?”
39 procent af de adspurgte mente, at selvstændighed er ”meget vigtig”, mens 25 procent
svarede, at selvstændighed er ”noget vigtig”.
Holdningen til selvstændighed fordelt på alder, køn, beskæftigelse og partitilhørsforhold
fremgår af nedenstående tabel. Vigtighedsindeks til højre i tabellen er fremkommet ved
sammenlægning af ”meget vigtig” og ”noget vigtig” med fradrag af ”ved ikke”:
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
1697691_0002.png
2
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
1697691_0003.png
3
Om tilslutningen til partierne viser meningsmålingen, at Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq
– som begge er ny partier i koalitionen – ville gå frem, hvis der var valg i dag.
IA ville gå frem med 2,4 procent til 35,9 procent, hvilket ville gøre partiet større end
Siumut, der med en tilbagegang på 1,2 procent ville få 33,5 procent af stemmerne.
Forskydningerne ville dog ikke ændre noget i mandaterne, idet både IA og S fortsat ville
have 11 mandater.
Meningsmålingen viser videre, at Partii Naleraq ville gå et mandat frem til 4 på bekostning
af Atassut, der ville gå fra 2 til 1 mandat. Demokraterne har en marginal fremgang på 0,3
procent, hvilket ville give uændret 4 mandater til det største oppositionsparti.
Meningsmålingen viser følgende tilslutning til partierne:
Parti
Valg
Meningsmåling Meningsmåling +/-
November 14 November 15
November 16
Valg
14/november
16
6,6 (2)
7,4 (2)
4,0 (1)
-2,6 (-1)
Atassut
11,9 (4)
11,2 (3)
12,2 (4)
+0,3
Demokraterne
33,5 (11)
36,8 (12)
35,9 (11)
+2,4
IA
1,6 (0)
0,9 (0)
0,0
-1,6
Partii Inuit
11,7 (3)
10,0 (3)
14,4 (4)
+2,7 (+1)
Partii Naleraq
34,7 (11)
33,7 (11)
33,5 (11)
-1,2
Siumut
100
Kilde: Sermitsiaq/HS Analyse
På spørgsmålet om tilfredsheden med den ny koalition svarer 43 procent, at de er ”meget
tilfreds”.
HS Analyse har spurgt 708 repræsentativt udvalgte personer. Den statistiske usikkerhed er
angivet til 2,8 procent.
Forfatning
På den sidste mødedag under Inatsisartuts efterårssamling besluttede Inatsisartut at give
Naalakkersuisut bemyndigelse til at etablere en forfatningskommission med henblik på at
udfærdige et forslag til en grønlandsk forfatning.
Inatsisartut pålagde ved beslutning under efterårssamlingen 2015 Naalakkersusiut at
udarbejde en redegørelse om nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission. Det var
forudset, at redegørelsen først ville kunne komme til behandling under forårssamlingen
2017; men da
redegørelsen fremkom få dage før afslutningen af dette års efterårssamling,
anmodede
Naalakkersuisut om hasteindkaldelse til en ekstra mødedag med henblik på
snarest muligt at igangsætte arbejdet. Det hurtige træk blev af de grønlandske medier tolket
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
4
som en demonstration af den ny landsstyrekoalitions handlekraft i forhold til
koalitionsaftalens ordlyd i præamblen: "Grønland er uigenkaldeligt på vej mod
selvstændighed og denne proces kræver ikke alene politisk stabilitet, men også national
samling. Parterne er enige om at fremføre forslag til ny forfatning ved udgangen af denne
valgperiode."
Redegørelsen peger på to veje i arbejdet, nemlig enten at der kan udarbejdes en forfatning i
to dele, hvoraf den første kan have gyldighed under selvstyret som supplement til
grundloven, mens den anden kan træde i kraft ved selvstændighed, eller at der kan
udarbejdes et forfatningsudkast alene med selvstændighed for øje. Efter behandling i
Inatsisartuts lovudvalg besluttedes det, at en kommende forfatning skal udarbejdes, så den
kan have gyldighed, når Grønland opnår selvstændighed, ligesom det besluttedes at
overlade udarbejdelse af kommissorium og udpegning af formandskab for kommissionen
til Naalakkersuisut. Inatsisartut vedtog videre at nedsætte et ad hoc-udvalg med deltagelse
af samtlige partier, der skal følge processen.
Fire ud af Inatsisartuts fem partier støttede forslaget varmt. Partiet Demokraterne kunne
som det eneste ikke støtte forslaget, idet man anførte, at Grønland først ville få behov for
en forfatning, når landet opnåede selvstændighed, og dette ville, i lyset af Grønlands
anstrengte økonomiske situation og økonomiske afhængighed af Danmark, vare mange år.
Man undrede sig derfor over hasteindkaldelsen af Inatsisartut, og opfordrede til, at man i
stedet brugte penge og kræfter på at udfylde rammerne for selvstyret. Demokraterne
tilkendegav dog, at man ville deltage i forfatningsarbejdet
Til den praktiske gennemførelse af arbejdet foreslog Naalakkersuisut etablering af et
sekretariat til bistand for processen. Naalakkersuisut havde fremsat ændringsforslag til
FFL17, således at der kunne afsættes 5,5 mio.kr. i 2017 og 2018 til forfatningskommission
og sekretariat. Processen forudses at tage 3 år.
Finanslov vedtaget
Før ændringen i landsstyrekoalitionen ultimo oktober havde det tidligere Naalakkersuisut
fremsat et finanslovsforslag med et underskud på knap en mio. kr. over overslagsårene. Det
nye Naalakkersuisut fremsatte til 3. behandlingen 175 ændringsforslag, der samlet
forværrer resultatet med 144 millioner kroner over en fire-årig periode. Der forudses et
overskud på 21,7 mio. kr. på finansloven for 2017.
De væsentligste ændringer i finanslovsforslaget kan henføres til en række ufinansierede
forslag, herunder oprettelse af en socialstyrelse, øgede midler til servicekontrakter for
passagerbefordring, etablering af et nyt landsstyreområde, etablering af et sekretariat for
forfatningskommissionen og oprettelse af et separat børneafsnit på Dronning Ingrids
Hospital i Nuuk.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
1697691_0005.png
5
Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg bemærkede i sin betænkning til 3. behandling af
FFL17, at ” Med de fremsatte ændringsforslag synes planerne om holdbarhed og processen
mod en selvbåren økonomi at være udskudt indtil videre” og udtrykte bekymring over
perspektiverne: ”Efter udvalgets mening må det betydelige underskud medføre nye
udfordringer for den fremtidige finanspolitik, ikke bare i nuværende valgperiode, men også
i den næst kommende. Udvalget må i den forbindelse henstille til Naalakkersuisut, stærkt
at overveje risikoen for at gå bort fra princippet om en samlet prioritering, som bør sikre en
udgiftsstyring afpasset samfundets formåen.”
Naalakkersuisuts forslag til finanslov blev vedtaget af et bredt flertal bestående af
koalitionens partier (S, IA, PN) samt Atassut.
I en kommentar til Grønlands Radio KNR udtalte formanden for Grønlands Økonomiske
Råd, professor Torben M. Andersen, at den ny finanslov ikke har gjort den økonomiske
udfordring for Grønland mindre: ”Det gør kravene endnu større i forhold til, hvad der skal
på plads for at håndtere det udgiftspres, der vil være på Selvstyre og kommuner. Den
opgave var stor i forvejen, og den er blevet endnu større med det her”. Formanden pegede
endvidere på, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis de offentlige finanser blev
polstret i de gode år. Dette er imidlertid ikke sket, hvorfor han forudser, at man kommer i
en mere sårbar situation i fremtiden.
Storkommune deles
Efter kommunalreformen i 2009 reduceredes antallet af kommuner i Grønland fra 18 til 4.
Den geografisk største, Qaasuitsup Kommunia, har ca. 17.200 indbyggere og omfatter 8
byer og 31 bygder. Kommunens administrative centrum er Ilulissat.
Kommunen gennemførte i foråret 2014 en vejledende folkeafstemning, der viste et stort
flertal for en deling af kommunen i to. På daværende tidspunkt ønskede Naalakkersuisut
imidlertid at udskyde beslutning om en eventuel opdeling, til der kunne foretages en samlet
evaluering af kommunalreformen. Det var indstillingen fra tidligere Naalakkersuisut, at
kommunen selv måtte udrede merudgifter i forbindelse med en eventuel opdeling.
På Inatsisartuts efterårssamling besluttedes det at opdele kommunen, således at Ilulissat,
Uummannaq, Upernavik og Qaanaq udgør en kommune, mens Qasigiannguit,
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
1697691_0006.png
6
Qeqertarsuaq, Aasiaat og Kangaatsiaq udgør en anden. Der er på finansloven afsat 5 mio.
kr. for 2017 og 3 mio. kr. for 2018 til engangsudgifter forbundet med opdelingen.
Inatsisartut besluttede videre, at medudgifter forbundet med drift af de to kommuner efter
opdelingen skal indgå i den fremtidige model for fordeling af blok- og udligningstilskud til
kommunerne. Den nye model forventes færdig i 2019.
Ved kommunalvalget i april 2017 skal borgerne i Qaasuitsup Kommunia stemme på to
overgangsudvalg, som skal forberede kommunedelingen. Den nuværende
kommunalbestyrelse fortsætter uændret til udgangen af 2017. Delingen sker 1. januar
2018.
Færre arbejdssøgende
Grønlands Statistik har opgjort antallet af arbejdssøgende i oktober 2016 til 2.475 personer.
Der findes ingen nyere tal for arbejdsstyrkens størrelse i Grønland, men det anslås, at
ledigheden er på 7-8 procent.
I oktober 2015 var der registreret 2.849 ledige.
Grønlands Statstik anfører, at godt en tredjedel af de arbejdssøgende har behov for basale
kompetenceløft eller har behov for løsning af social eller sundhedsmæssige udfordringer.
61 personer vurderes at være i matchgruppe 3 (personer som skal have massiv social- og
sundhedsfaglig hjælp for at komme videre).
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
7
Forholdet til USA
Krav om genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951
Inatsisartut vedtog på EM2016 Naalakkersuisuts beslutningsforslag med følgende ordlyd:
”Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at gennemføre fælles
dansk/grønlandske forhandlinger med USA for at sikre Grønland og det grønlandske
samfund det størst mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse i
Grønland. Naalakkersuisut skal i medfør af Forsvarsaftalen af 1951 med efterfølgende
tillægsaftaler fortsat arbejde for at sikre klare fordele i forhold til USA's aktiviteter i
Grønland herunder også i forhold til entydig afklaring af miljøansvar for efterladte
amerikanske militære installationer i Grønland, om nødvendigt med krav om forhandling
af tillægsaftale eller genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951”.
Debatten om forslaget viste en opfattelse af, at den amerikanske militære tilstedeværelse i
Grønland på det eksisterende aftalegrundlag alene er til fordel for Danmark, som
forudsættes at opnå en ”rabat” på sit NATO-bidrag gennem aftalen. Flere talere forudsatte
ligeledes, at Danmark har direkte fordele af aftalen, herunder økonomiske fordele, som
ikke kommer Grønland til gode.
Camp Century
Efter et åbent samråd i Folketingets Grønlandsudvalg citeredes miljøminister Esben Lunde
Larsen i grønlandske medier for at udtale, at Grønland kunne have et medansvar for
oprydningen af Camp Century, idet Grønland overtog miljøområdet i 1989. Denne
udmelding afvistes af samtlige partiers miljøordførere, og naalakkersuisoq for
udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, skrev i en kommentar, at han var ’dybt rystet’
over regeringen. Qujaukitsoq mente, at regeringen talte usandt om kommunikationen med
USA om spørgsmålet, og fandt hele forløbet ’fuldstændig uacceptabelt’. Også
naalakkersuisoq for miljø, Suka K. Frederiksen, afviste, at Grønland kunne have
medansvar for oprydningen.
Udenrigsminister Kristian Jensen besøgte Grønland 17. november. På et pressemøde efter
møde mellem Vittus Qujaukitsoq og Kristian Jensen gav Vittus Qujaukitsoq udtryk for, at
der var tale om en ”krise” mellem Danmark og Grønland: ”Krisens omfang er afhængig af,
hvorvidt der kan findes en løsning på den fastlåste situation. Det er jo ikke kun en sag
mellem Grønland og Danmark, da USA er en meget afgørende faktor og part i sagen”.
Servicekontrakt
På pressemødet udtalte Kristian Jensen, at han sammen med Grønland hurtigst muligt ville
tage kontakt til USA i spørgsmålet om servicekontrakten på Thule Air Base.
Udenrigsministeren gav udtryk for, at det ikke var i forsvarsaftalens ånd, at det reelt er et
amerikansk selskab, der skal løse opgaverne på basen og fandt det vigtigt, at det er et
dansk-grønlandsk selskab, som løser opgaverne og sikrer skatteindtægter til Grønland og er
med til at sikre arbejdspladser, praktikpladser med videre.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
8
Råstoffer
Uran – ”Enige om at være uenige”
KNR TVs debatprogram ’Qularpaa’ beskæftigede sig i november med koalitionsaftalen for
den ny landsstyrekoalition mellem Siumut, som er tilhængere af uranudvinding, og IA og
Partii Naleraq, som er modstandere. Det fremgår af aftalen, at parterne er 'enige om at tage
spørgsmålet op, når det fremadrettet bliver aktuelt at drøfte nye ansøgninger i forbindelse
med eventuel udvinding af uran og andre radioaktive forekomster.'
Formanden for lønmodtagerorganisationen SIK, Jess G. Berthelsen, udtrykte bekymring
over det signal, som den ny koalition med aftalen har sendt til potentielle investorer, idet
han frygtede, at det ville skabe øget usikkerhed om Grønlands råstofpolitik. Denne
bekymring deltes af Grønlands Erhverv GE, som lagde vægt på tilstedeværelsen af stabile
rammebetingelser for erhvervslivet. Berthelsen fandt det videre ’chokerende’, at
Naalakkersuisut agtede at udskyde beslutninger på et område, der rummede mulighed for
etablering af mange arbejdspladser. Formand for IA, Sara Olsvig, fastholdt i udsendelsen
partiets modstand mod uran, mens formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, manede til
besindighed i spørgsmålet.
Kvanefjeldsprojektet
Greenland Minerals and Energy (GME) arbejder i øjeblikket på at færdiggøre de såkaldte
VVM- og VSB-rapporter, så rapporterne kan komme i offentlig høring. Rapporterne skal
beskrive Kvanefjeldsprojektets samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser.
Selskabet vil kunne indgive ansøgning om udvindingstilladelse efter høringsproces og
godkendelse af rapporterne i Naalakkersuisut.
KNR har på sin hjemmeside gengivet nedenstående graf over udviklingen i kursen for
GMEs aktier. Den 23. september meddelte virksomheden, at man havde solgt en andel til
det kinesiske selskab Shenghe Resources (se indberetning for oktober 2016). Herefter steg
aktien med næsten 80 procent. Dog fra et historisk meget lavt niveau. Den ny
landsstyrekoalition præsenteredes 27. oktober.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
1697691_0009.png
9
Anorthosit
Hudson Resources, som arbejder med etablering af en anorthosit-mine ved Qaqortorsuaq
nær Kangerlussuaq, har i en børsmeddelelse meddelt, at en stor del af anlægsarbejdet
omkring minen nu er fuldført. Arbejdet er nu indstillet indtil foråret. Det er forventningen,
at udvinding vil kunne påbegyndes i 2017.
Ifølge den Impact Benefit Agreement (IBA), som selskabet indgik med Selvstyret og
Qeqqata Kommunia i september 2015, er arbejdskraftbehovet i anlægsfasen på 20
personer, hvoraf halvdelen skal være lokal arbejdskraft. I driftsfasen forventes det at
arbejdskraftbehovet årligt vil være cirka 60 medarbejdere. Det er målet at opnå minimum
80 procent lokal arbejdskraft gennem hele driftsfasen. Minen forventes at have en levetid
på 20 år.
Anorthosit anvendes bl.a. til fremstilling af glasfiber.
Fiskeri, fangst og landbrug
Øgede kvoter for hellefisk og krabber
Den ny naalakkersuisoq for fiskeri, Hans Enoksen, udtalte i et interview med KNR efter
sin tiltræden, at han fandt behov for en langt større vægt på fiskeres og fangeres erfaringer
i fastlæggelsen af fiskeripolitikken og i anbefaling af kvoter. Enoksen har flere gange
tidligere udtrykt skepsis overfor legitimiteten af Naturinstituttets rådgivning, idet han har
anført, at fiskere og fangere har en større, naturlig indsigt i lokale bestandes
bæredygtighed: ”Når vi hele tiden skal tage udgangspunkt i biologernes anbefalinger, så er
det ikke i overensstemmelse med naturen. Fiskerne, fangerne og hele det grønlandske
samfund skal ikke bare stå og kigge på som i en zoologisk have”.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
10
I opfølgning af denne udmelding har Naalakkersuisut besluttet at hæve hellefiskekvoten
for jollefiskere i forvaltningsområderne Diskobugten og Uummannaq med 250 tons hver i
december 2016. Naturinstituttets anbefaling for forvaltningsområdet Uummannaq var på
6000 tons i år, men hæves nu til 9750 tons.
Naturinstituttet har anbefalet, at kvoten for forvaltningsområdet Diskobugten i 2017
sænkes til 6400 tons, idet man har observeret, at fiskene bliver mindre. Med den nylige
beslutning bliver kvoten i Diskobugten i alt 9450 tons i år.
Naalakkersuisut har videre besluttet, at der skal tildeles ekstra 200 tons krabbekvote til
forvaltningsområdet Nuuk-Paamiut, og ekstra 150 tons til forvaltningsområdet Sisimiut.
Fokus på Nordvandet
WWF satte ved et arrangement i Nuuk fokus på havområdet Nordvandet, der er området
mellem Qaanaaq og Ellesmere Island i den nordlige del af Baffinbugten. I mødet deltog
bl.a. repræsentanter for fisker- og fangerforeningen i Qaanaaq, der berettede om markante
ændringer i fangstdyrenes bevægelser som følge af klimaændringerne. Fangerne påpegede,
at forvaltningen af fangstdyrene ikke er ændret i de seneste mange år, og at jagttiderne ikke
er tilpasset de ny forhold.
WWF opfordrede til, at der tages skridt til en ny forvaltning, som dels reviderer
eksisterende forskrifter, dels tager stilling til fremtidige scenarier for området, herunder
f.eks. øget sejlads og turisme.
NGO’en Inuit Circumpolar Council, der organiserer inuit fra hele det cirkumpolare
område, nedsatte tidligere på året en såkaldt Pikialasorsuaq-kommission, der lægger op til,
at det sårbare område skal forvaltes af de lokalsamfund i Grønland og canadiske Nunavut,
som støder op til det.
Større lam, grønlandske kartofler
En række meget tørre somre i Sydgrønland har haft en negativ indvirkning på landbruget.
Antallet af får og lam til slagtning på slagteriet Neqi A/S er således faldet over de seneste
år, ligesom slagtevægten på de indhandlede dyr har været faldende.
I en pressemeddelelse om årets indhandling skriver Neqi imidlertid, at man har kunnet
konstatere en stigning i slagtevægten for lam, som gennemsnitligt vejede 2,5 kg mere end i
2015. Det samlede resultat af årets slagtning var 278 tons lammekød mod 246 tons i 2015.
Slagteriet har i 2016 også forarbejdet rensdyr, moskusokser og kvæg fra området. Desuden
er der indhandlet 100 tons kartofler fra området.
Trods det gode resultat forudser slagteriet, at der vil kunne opstå behov for at importere
udenlandsk lammekød til forarbejdning på slagteriet, hvis arbejdspladserne i Narsaq skal
bevares.
Personalia
Formand for Naalakkersuisut
Kim Kielsen
fyldte 30. november 50 år.
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Indberetning december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
1697691_0011.png
11
Tidligere formand for Inatsisartut, tidligere landsstyrmedlem
Josef Motzfeldt
fyldte 24.
november 75 år.
Steffen Ulrich-Lynge
er pr. 1. december 2016 ansat som administrerende direktør i
Kalaallit Airports A/S. Steffen Ulrich-Lynge er uddannet ingeniør og har tidligere været
chef for anlæggelse af lufthavnene langs kysten, ligesom han tidligere har været
departementschef og landsstyremedlem for boliger og infrastruktur. Steffen Ulrich-Lynge
kommer fra en stilling som adm. direktør for Kommuneqarfik Sermersooq. I denne stilling
konstitueres direktør for kommunens økonomi- og personaleservice,
Lars Møller-
Sørensen.
Olafur P. Nielsen
er fratrådt som departementschef for Departementet for Kommuner,
Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger.
Ruth Lindhardt
er konstitueret i
stillingen.
Med venlig hilsen
Mikaela Engell