21-11-2016
EM 2016/39
EM 2016/39: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Inatsisartut giver Naalakkersuisut
bemyndigelse til at etablere en forfatningskommission med henblik på at udfærdige et
forslag til en grønlandsk forfatning.
(Medlem af Naalakkersuisut for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug)
Svarnotat
(Medlem af Naalakkersuisut for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug)
2. behandling
Naalakkersuisut takker Lovudvalget for betænkningen og for ændringsforslaget.
Naalakkersuisut erkender, at de betingelser, som Lovudvalget har haft for
betænkningsarbejdet ikke har været optimale. Naalakkersuisut er enig i, at det havde været
bedre om forslaget kunne have været drøftet tidligere på samlingen, således at der havde
været bedre tid til behandlingen, men desværre viste dette sig ikke muligt.
Til gengæld er vi meget stolte over, at det lykkedes at få forslaget på denne samling. Det er
nemt bare at skubbe tingene foran sig – men det er sjældent den rigtige løsning. Forslaget er
så vigtigt, at det netop fortjener at blive behandlet på denne samling, det skylder vi vores land,
hinanden og de kommende generationer. Det er et historisk og vigtigt skridt, vi i dag kan tage
sammen.
Naalakkersuisut er opmærksom på befolkningen. Alle skal inddrages og være med i arbejdet
med en forfatning. Arbejdet er vigtigt for vores selvforståelse, samhørighed og for styrkelsen
af vores identitet. Forfatningsarbejdet skal gerne samle os som folk. Alle skal føle sig
velkomne til at deltage i arbejdet. Vi skal sætte pris på mangfoldigheden i vores land og se
hinandens styrker.
Alle store rejser starter med det første skridt. Vi kan nå målet om selvstændighed, hvis vi alle
tager ansvaret på os. Vi er en lille befolkning, så der er brug for os alle. Vi skal hver især yde
lidt ekstra. Vores børn fortjener en god og tryg opvækst, hvor de kan bevare og udvikle deres
identitet. De skal vide, hvor stor betydning og værdi de hver især har. Vi skal samtidig som
voksne gå foran med et godt eksempel, og vise vores børn, at vi sammen kan forme den
fremtid, vi ønsker.
Som ændringsforslaget er affattet, vil en vedtagelse indebære, at Naalakkersuisut bemyndiges
til at etablere en forfatningskommission, herunder at træffe valg om kommissoriets indhold og
kommissionens sammensætning. Baggrunden herfor er at sikre, at processen kan komme
hurtigt i gang. Naalakkersuisut er ydmyg omkring den store opgave og ansvaret forbundet
______________________
EM 2016/39
PANN – Sags nr.: 2016-16450