Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 12
Offentligt
20. november 2016
EM2016/39
BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
EM 2016/39: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at
Inatsisartut giver Naalakkersuisut bemyndigelse til at etablere en
forfatningskommission med henblik på at udfærdige
et forslag til en grønlandsk forfatning.
Afgivet til forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem Michael Rosing, Demokraterne, næstformand
Inatsisartutmedlem Iddimanngiiu Bianco, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Laura Tàunâjik, Siumut
Inatsisartutmedlem Debora Kleist, Inuit Ataqatigiit
1. Indledende bemærkninger
Nærværende beslutningsforslag og Naalakkersuisuts ”Redegørelse for nedsættelse af en
grønlandsk forfatningskommission” blev omdelt og offentliggjort efter kl. 18 fredag d. 18.
november. Førstebehandlingen blev afviklet lørdag d. 19. november, og er sat til
andenbehandling mandag d. 21. november.
Redegørelsen er i grønlandsk version på 103 sider og i dansk version på 76 sider.
De betingelser, som Lovudvalget har haft for betænkningsarbejdet, har således været
overordentligt vanskelige, ligesom offentlighedens mulighed for at debattere forslaget forud
for, at Inatsisartut træffer beslutning, langt fra har været optimale.
Lovudvalget tager de beslutninger, som er truffet herom til efterretning, og har gjort, hvad der
under de givne betingelser har været udvalget muligt for at forholde sig til de vanskelige
----------------
1
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
20. november 2016
EM2016/39
problemstillinger, som forslaget og redegørelsen rummer. Lovudvalget finder det dog
ærgerligt, at man ikke har fundet det muligt at indgive forslaget tidligere på samlingen,
således at der havde været mulighed for en grundigere (og mere forsvarlig) behandling.
Man kan frygte, at eftertiden og kommende generationer må undre sig og spørge sig selv, om
vi virkelig fandt de beslutninger, som skulle træffes om en grønlandsk forfatningskommission
af så underordnet betydning, at der ikke var behov for at give vort parlament og vor
befolkning mere end en weekend til at sætte sig ind i, overveje og drøfte forslaget.
2. Om forslagets baggrund
Et enigt Inatsisartut besluttede på efterårssamlingen 2011 at pålægge Naalakkersuisut at
forelægge Inatsisartut en redegørelse, som skal danne grundlag for en inatsisartutbeslutning
om nedsættelse af en grundlovskommission for Grønland. Arbejdet blev påbegyndt under det
daværende Naalakkersuisut og blev efter valget i 2013 videreført af et nyt Naalakkersuisut.
Arbejdet var dog ikke afsluttet, da der igen i 2014 blev udskrevet valg. Arbejdet på
redegørelsen blev herefter indstillet. Under efterårssamlingen 2015 pålagde Inatsisartut
Naalakkersuisut ”at præsentere Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk
forfatningskommission for Inatsisartut i 2016, således at Grønlands Selvstyre på et
efterfølgende oplyst grundlag kan træffe beslutning om en eventuel nedsættelse af en
forfatningskommission for Grønland.”
Den nu fremlagte redegørelse repræsenterer således sammenlagt omkring 3 års arbejde.
3. Hvilke valg skal træffes?
Inatsisartut har ønsket en redegørelse, som kan danne grundlag for en beslutning om en
eventuel nedsættelse af en forfatningskommission. Denne redegørelse foreligger nu.
Overordnet set står vi således nu over for at skulle træffe et valg om, hvorvidt der nu skal
nedsættes en forfatningskommission.
Hertil kommer imidlertid en række yderligere valg, som skal træffes, herunder blandt andet:
Hvad skal være forfatningskommissionens opgave?
o
Skal den udarbejde udkast til en forfatning, som skal gælde for Grønland inden
for rammerne af rigsfællesskabet – det vil sige en forfatning, som i retligt
niveau ligger under grundloven, og som derfor ikke kan indeholde
bestemmelser, som er i strid med grundloven?
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
2
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
20. november 2016
EM2016/39
o
Skal den udarbejde udkast til en forfatning, som skal kunne vedtages og træde i
kraft i forbindelse med en eventuel udtræden af rigsfællesskabet – det vil sige
en forfatning, som skal gælde for Grønland som en ny stat?
o
Skal den udarbejde udkast til en forfatning ”i to tempi”, det vil sige en
forfatning, som indeholder en del, som skal gælde inden for rammerne af
rigsfællesskabet, og en anden del, som først skal gælde, hvis Grønland løsriver
sig og bliver en stat?
Hvordan skal kommissionen sammensættes?
3.1.
Skal forfatningskommissionen udarbejde udkast til en forfatning, som skal
gælde for Grønland inden for rammerne af rigsfællesskabet?
Det synes at stå klart, at Grønland har mulighed for at vedtage en forfatning, som skal gælde
for Grønland inden for rammerne af rigsfællesskabet, men også at en sådan forfatning i givet
fald vil skulle udformes på en sådan måde, at der ikke hersker nogen tvivl om dens
overensstemmelse med Danmarks Riges Grundlov og Selvstyreloven. (Der henvises til
Lovudvalgets betænkning til EM 2015/62 & 111 & 138, samt til redegørelsen).
Erfaringerne fra Færøerne illustrerer de (juridiske og politiske) udfordringer, dette kan
indebære.
Udvalget har noteret sig, at Naalakkersuisut i redegørelsen oplyser, at den danske
statsminister har tilbudt at være Grønland behjælpelig i forbindelse med en eventuel
udarbejdelse af en eventuel grønlandsk forfatning.
3.2.
Skal forfatningskommissionen udarbejde udkast til en forfatning, som skal
kunne vedtages og træde i kraft i forbindelse med en eventuel udtræden af
rigsfællesskabet?
Der kan anføres argumenter både for og imod, at der på nuværende tidspunkt udarbejdes et
sådant forfatningsudkast.
På den ene side kan det ses som et bidrag til styrkelse af befolkningens identitet og
samhørighed (”nation-building”), ligesom det vil være en fordel, at befolkningen forud for en
beslutning om løsrivelse også har et udkast til forfatning at forholde sig til.
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
3
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
1690848_0004.png
20. november 2016
EM2016/39
På den anden side kunne der meget vel tænkes endnu at gå en årrække, inden en beslutning
om løsrivelse træffes, og spørgsmålet er, om de politikere, som til den tid skal træffe
beslutning om en grønlandsk forfatning, finder det ønskelig at træffe beslutningen på
grundlag af en måske adskillige år gammel kommissionsbetænkning, som de ikke selv har
haft indflydelse på, og som tiden måske på enkelte punkter er løbet fra.
3.3.
Skal forfatningskommissionen udarbejde udkast til en forfatning ”i to tempi”,
det vil sige en forfatning, som indeholder en del, som skal gælde inden for rammerne af
rigsfællesskabet, og en anden del, som først skal gælde, hvis Grønland løsriver sig og
bliver en stat?
Lovudvalget indstillede i sin første betænkning vedrørende spørgsmålet om en
forfatningskommission (EM2011/61 & 72), at det i redegørelsen vurderes, om det er muligt at
udfærdige en grønlandsk forfatning i to tempi – således at der udarbejdes en grønlandsk
forfatning, der gælder under selvstyret og som supplerer den danske grundlov, og samtidig
udarbejdes en del, der træder i kraft den dag, Grønland opnår selvstændighed.
Til trods for, at det af redegørelsen fremgår, at Naalakkersuisut har været opmærksom på
denne indstilling, synes redegørelsen ikke at indeholde en sådan vurdering. Spørgsmålet er
blandt andet, om det juridisk set er muligt for Grønlands Selvstyre at vedtage en forfatning,
som indeholder bestemmelser, som rækker ud over Selvstyrets lovgivningsmæssige
kompetencer, hvis blot disse bestemmelser først opnår gyldighed, når Grønland har opnået
den lovgivningsmæssige kompetence.
Lovudvalget har noteret sig, at redegørelsen lægger op til, at en forfatningskommission - om
ønsket – kan pålægges at udarbejde et udkast til en ”forfatning i to tempi”. Det fremstår
imidlertid uklart, om dette skal ses som udtryk for, at Naalakkersusisut har vurderet, at en
sådan konstruktion er juridisk mulig – eller om det blot er udtryk for en antagelse, som ikke er
gjort til genstand for nærmere vurdering eller undersøgelse.
3.4. Free association
I redegørelsen lægges op til, at der i et kommissorium kan indføjes, at forfatningsudkastet skal
indeholde bestemmelser, som statsretligt vil tillade Grønland at indtræde i et free association
forhold med en anden stat.
3.5. Hvordan skal kommissionen sammensættes?
I redegørelsen lægges der – i overensstemmelse med Lovudvalgets tidligere opfordringer – op
til, at samtlige partier skal repræsenteres i en eventuel forfatningskommission.
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
4
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
20. november 2016
EM2016/39
Endvidere lægges der op til, at kommissionen skal bestå af 7-11 medlemmer, og at partierne
skal repræsenteres efter størrelse. Der udpeges ikke suppleanter.
Endelig lægges op til, at det ledende regeringsparti indstiller kommissionens formand, og at
det største oppositionsparti indstiller kommissionens næstformanden.
Det anbefales i redegørelsen, at medlemmer af Naalakkersuisut ikke udpeges til en
forfatningskommission.
3.6. Øvrige forhold omkring en eventuel forfatningskommissions arbejde
Redegørelsen lægger op til, at der kan udpeges et antal tilforordnede eksperter, som skal
bidrage med deres viden, men uden stemmeret.
Redegørelsen lægger endvidere op til, at der etableres et selvstændigt sekretariat for
kommissionen, med en sekretariatschef, to akademiske medarbejde hvoraf mindst den ene bør
være jurist, samt en informationsmedarbejder.
Lovudvalget har noteret sig, at der er redegørelsen anføres følgende:
Det grønlandske folk har endnu ikke mange jurister med statsretlig ekspertise eller
jurister med årelang erfaring indenfor det politiske arbejde og det offentlige systems
indretning (og som i øvrigt samtidig taler grønlandsk, hvilket nok ikke skal
undervurderes her). Derfor er det anbefalelsesværdigt, at man ikke begrænser sig til
specifikke fagområder, når der skal udvælges tilforordnede og eksperter til
kommissionen (eventuelt også ansatte til sekretariatet), men at anden relevant
erfaring også kan anerkendes som værdifuldt og nyttigt i kommissionens arbejde.
Sproget i kommissionen vil højst sandsynligt være grønlandsk. Grønlandsk er det
officielle sprog i Grønland. Der er en stærk sandsynlighed for, at det særligt i
forfatningsarbejdet og udarbejdelsen af forfatningsudkastet som udgangspunkt vil
foregå på grønlandsk. Der vil være oversættelser til dansk, men meget af arbejdet og
diskussionerne i kommissionen vil være tekstnære og fokusere på specifikke sproglige
formuleringer, hvorfor dette vil stille grønlandske sprogkrav til de embedsmænd, der
er direkte involveret i at skrive teksten. Det betyder ikke, at man skal kunne tale
grønlandsk for overhovedet at være involveret i kommissionen, men der vil være
åbenlyse begrænsninger for hvor meget man kan involvere sig i de tekstnære
grønlandske diskussioner, hvis man ikke kan.
5
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
20. november 2016
EM2016/39
Ved udpegningen af tilforordnede og andre faglige eksperter er det
anbefalelsesværdigt, at man ligeledes gør sig tanker om fremtidige uddannelses- og
oplysningsmæssige behov i Grønland. Særligt i relation til fortolkning af en
kommende forfatningstekst og eventuel uddannelse og oplysning af kommende
generationer af studerende, embedsmænd, politikere og sidst, men ikke mindst, de
grønlandske borgere. En helt ny forfatning er med til at skabe en ny grønlandsk
statsretlig tradition, som man er nødt til at kære sig om for eftertiden. De politikere,
embedsmænd og eksperter som har været involveret i arbejdet vil være kilder til
fremtidig fortolkning af landets forfatning, og derved også have en vis vægt i
fremtidige fortolkninger af teksten. Det er vigtigt, at dette forhold huskes i
udpegningen af folk, som involveres i forfatningsarbejdet, som vil være historisk. Det
vil ikke være optimalt, hvis ingen af de som fagligt kommer til at vide mest om den
grønlandske forfatning ikke er forholdsvis tilgængelige for ovenstående behov i det
grønlandske samfund.
De citerede afsnit giver Lovudvalget anledning til at advare mod, at man undervurderer
behovet for at sikre en forfatningskommission kvalificeret juridisk bistand i et tilstrækkeligt
omfang.
En forfatning er en
lov
– og en lov med meget vidtrækkende konsekvenser, idet den fastsætter
nogle grundlæggende rettigheder og pligter, hvorved den begrænser lovgivernes mulighed for
frit at fastsætte regler, og idet den samtidig udgør rammerne for fortolkning af al
underliggende lovgivning. Der vil til den nærmere udformning af enhver lov være behov for
særlig juridisk indsigt og teknisk kunnen. Behovet er bestemt ikke mindre for så vidt angår en
forfatning, hvor konsekvensen af fejl, mangler og ugennemtænkte konstruktioner kan være
vidtrækkende, og hvor mulighederne for at afhjælpe fejl og mangler kan være mere
begrænsede end for så vidt angår andre love.
Lovudvalget må også bemærke, at de politikere, embedsmænd og eksperter, som har bidraget
til arbejdet i en forfatningskommission
ikke
(i hvert fald ikke i retlig forstand) kan betragtes
som kilder til fortolkning af forfatningen. Retskilderne vil (foruden selve lovteksten) udgøres
af kommissionsbetænkningen (og af lovbemærkningerne, såfremt man måtte vælge at
udarbejde lovbemærkninger til forfatningen, hvilket netop af hensyn til behovet for
fortolkningsbidrag måske kunne være hensigtsmæssigt), samt af Inatsisartut’s forhandlinger
vedrørende forfatningsforslaget.
Det vil være en forfatningskommissions ansvar at udfærdige kommissionsbetænkningen,
forfatningsudkastet og eventuelle lovbemærkninger til forfatningsudkastet med en sådan
grundighed, udførlighed og præcision, at arbejdet er egnet som juridisk (såvel som historisk)
kilde.
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
6
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
1690848_0007.png
20. november 2016
EM2016/39
Hvad angår sproget i en forfatningskommission går Lovudvalget som en selvfølge ud fra, at
medlemmerne vælger at benytte det sprog, som de foretrækker og er bedst fortrolige med, og
at der i fornødent omfang tilvejebringes tolkning, så eventuelle medlemmer m.v., som ikke er
primært grønlandsk-sprogede også har en reel mulighed for at deltage – ganske på samme
måde, som i arbejdet i Inatsisartut. Et forfatningsforberedende arbejde skulle gerne samle
folket, ikke splitte det – og arbejdet skulle gerne ske uden at afskære de af vore landsmænd,
som ikke er primært grønlandsk-sprogede fra at deltage i udformningen af vort lands fremtid.
Udvalget ser derfor heller intet formål i udelukkende at lade en forfatningskommission
betjene sig af grønlandsk-sprogede eksperter og embedsmænd. Det væsentligste er at sikre, at
de pågældende tilsammen og i fornødent omfang besidder den indsigt og den tekniske
kunnen, som skal sikre, at kommissionsmedlemmernes politiske visioner og ønsker omsættes
til en forfatning, som er juridisk gangbar (hvilket blandt vil sige, at dens gyldighed skal kunne
anderkendes af domstolene, at den skal have den fornødne klarhed, og at den skal være i
overensstemmelse med Grønlands internationale forpligtelser i henhold til
menneskerettighedskonventioner m.v.). Udvalget anerkender dog, at det vil være en klar
fordel, hvis der kan findes dobbelt-sprogede jurister med særlig forfatningsretlig indsigt, til at
bistå en forfatningskommission.
4. Beslutningsforslaget
Som beslutningsforslaget er affattet, vil en vedtagelse i den foreliggende form indebære, at
Naalakkersuisut bemyndiges til at etablere en forfatningskommission. Det vil betyde, at
Inatsisartut overlader det til Naalakkersuisut selv at træffe de valg, som er omtalt ovenfor; det
vil sige blandt andet spørgsmålet om kommissoriets indhold og kommissionens
sammensætning.
Dette kan forekomme paradoksalt set i lyset af, at det i redegørelsen klart er forudsat, at
Inatsisartut / et udvalg i Inatsisartut træffer disse valg.
Et flertal i Lovudvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit antager, at baggrunden herfor
er et ønske om ikke unødigt at forsinke igangsættelse af processen. Dette udvalgsflertal er
indstillet på at give Naalakkersuisut den ønskede bemyndigelse, og har tillid til, at
Naalakkersuisut vil løfte opgaven på ansvarlig og velovervejet vis.
Hvad angår fastsættelsen af et kommissorium opfordrer udvalgsflertallet dog Naalakkersuisut
til at lade kommissoriet omfatte den ovenfor under 3.2. nævnte model, således at
forfatningskommissionen skal udarbejde udkast til en forfatning, som skal kunne vedtages og
træde i kraft i forbindelse med udtræden af rigsfællesskabet – det vil sige et udkast til en
forfatning for Grønland som selvstændig stat.
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
7
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
1690848_0008.png
20. november 2016
EM2016/39
Udvalgsflertallet opfordrer til, at Naalakkersuisut udpeger en formand og en næstformand for
kommissionen.
Udvalgsflertallet opfordrer endvidere Naalakkersuisut til – i overensstemmelse med hvad der
også lægges op til i redegørelsen – at sikre befolkningens inddragelse i processen.
Endelig finder udvalgsflertallet det natuligt, at Inatsisartut holdes løbende orienteret i den
videre proces. Lovudvalget er det udvalg i Inatsisartut, som har forfatningsforhold under sit
ansvarsområde. Da ikke alle partier er repræsenteret i Lovudvalget, finder udvalgsflertallet, at
udvalget ved behandlingen af orienteringer og øvrige henvendelser fra Naalakkersuisut
vedrørende forfatningskommissionen og dens arbejde bør suppleres af en tilforordnet (uden
stemmeret) fra hvert parti, som ikke ellers ville være repræsenteret i udvalget. Udvalget
fremsætter ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
5. Lovudvalgets indstilling
Et flertal i Lovudvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit fremsætter følgende
ændringsforslag:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Inatsisartut giver Naalakkersuisut
bemyndigelse til at etablere en forfatningskommission med henblik på at udfærdige et
forslag til en grønlandsk forfatning.
Inatsisartut
nedsætter
et
ad
hoc
udvalg
(”Udvalget
vedrørende
Forfatningskommissionen”), som består af Lovudvalget suppleret af én tilforordnet
repræsentant for hvert parti eller løsgænger, som ikke er repræsenteret i Lovudvalget.
Tilforordnede deltager i udvalgsarbejdet uden stemmeret. Naalakkersuisut holder
udvalget orienteret om kommissionens kommissorium, sammensætning og nedsættelse
og om arbejdet i kommissionen.
Et mindretal i Lovudvalget bestående af Demokraterne indstiller forslaget såvel som
ændringsforslaget til forkastelse.
Demokraterne afgiver i tilknytning til indstillingen følgende mindretalsudtalelse:
”En forfatning er fundamentet for alle love i en selvstændig stat. Det er derfor af yderste
vigtighed, at en sådan forfatning er forankret i, og diskuteret med hele befolkningen. Det
betyder i Demokraatits optik, at beslutning omkring oprettelsen af kommissionen, mest af alt
kommissoriet og sammensætningen, skal godkendes af Inatsisartut.
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
8
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
20. november 2016
EM2016/39
Flertallet har valgt at se stort på den demokratiske proces, og bemyndiger uden videre det
siddende Naalakkersuisut til at varetage begge opgaver, blot overset af et ad hoc udvalg, som
skal følge processen på sidelinjen. Demokraatit er selvsagt yderst betænkelige ved såvel
processen som den manglende demokratiopfattelse, som dette er et udtryk for. Alle borgere
bør inddrages i dette arbejde. Hvordan skal borgerne kunne inddrages i processen, når
udvalgsmøder er lukkede, og når Naalakkersuisut ene er bemyndigede til at udpege
medlemmer af kommissionen? Der er endnu heller ikke udarbejdet et kommissorie, for
kommissionen at arbejde med. Kommissoriet er den grundlæggende arbejdsbeskrivelse for
kommissionen og bør også behandles og godkendes af Inatsisartut.
Al fornuft peger på, at selvstændighed ikke er realistisk, eller ønskeligt, før det økonomiske
fundament er på plads, og at der går en lang årrække, inden det bliver muligt for Grønland at
erstatte blokstilskuddet fra Danmark med andre indtægter ved at skabe nye indtægtsgivende
erhverv. For slet ikke at nævne at kunne skaffe yderligere økonomisk fundament for at kunne
betale for uddannelser i udlandet, sygehusvæsenets personale m.fl. Ligesom vi vil pege på, at
vi allerede har hjemtaget mange områder, herunder bl.a. socialvæsenet, hvor vi desværre må
erkende, at den service, vi giver vores medborgere, er under al kritik.
Vi mener derfor, at eftersom selvstændighed ikke ligger lige om hjørnet, og det derfor ikke
haster voldsomt at nedsætte denne kommission, ville den eneste rigtige vej have været at
nedsætte et ad hoc udvalg, som skulle komme med et forslag til kommissorium samt danne
rammerne for udpegning af kommissionens medlemmer. Derefter kunne det samlede
Inatsisartut tage spørgsmålet op til behandling. Dette ville sikre den åbenhed i processen,
som alle partier i øvrigt har efterspurgt.
Eftersom dette er den sidste chance for at komme med bindende indstillinger til, hvordan
kommissionen skal udformes, vil vi fremkomme med de kriterier, som vi er kommet i tanke om
i den korte tid, vi har haft til at behandle dette vigtige emne.
Det er vigtigt, at hele befolkningen inddrages. Det betyder, at alle minoritetsgrupper skal
være med til at sikre, at deres rettigheder beholdes i en evt. ny stat. Vi har for eksempel
sproglige minoriteter både i øst, Qaanaaq, og iblandt de dansktalende grønlædere, samt
tilflyttere fra udlandet, som alle skal have mulighed for at deltage i processen på deres eget
modersmål. Vi har børn og unge, der skal leve med den forfatning, som skrives. Vi har
medborgere med vidt forskellige uddannelsesniveauer, som alle skal gøres bekendte med de
konsekvenser, den præcise udformning af en forfatning har. Vi har befolkningsgrupper, der
lever på meget forskellige måder, som alle skal sikres, at deres rettigheder bevares. Vi har
også en del faggrupper som for eksempel menneskerettighedinstitutioner, Transparency
Greenland, ombudsmænd, forskere m.fl., hvis inddragelse i vores øjne er meget nødvendig.
Og derforuden har vi i dagens Grønland ikke en juridisk definition af, hvem der er
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
9
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
20. november 2016
EM2016/39
grønlænder. Det er derfor yderst vigtigt, at alle der i dag bor i landet, er sikret deltagelse i
dette arbejde, uanset hvem de er, og hvor de bor.
Vi vil også gøre opmærksom på, at de metoder, der oftest bruges i forbindelse med
borgerinddragelse, er mangelfulde. Når Naalakkersuisut indkalder til borgermøder, er det
som oftest ”Tordenskjolds soldater”, der møder op. Det er derfor yderst vigtigt at finde en
metode til inddragelse, som giver alle borgere et incitament til at møde op og være med.
Ud over dette, skal Grønland og dets borgere tage stilling til, om vi ønsker at videreføre vores
tiltrædelser af FN’s menneskerettighedserklæring, og FN’s børnekonvention, samt afklare
hvor mange andre konventioner, aftaler og medlemsaftaler vi ønsker, og ikke mindst hvilke
det er muligt for os at videreføre og fortsætte i.
Der er mange spørgsmål at afklare, inden en kommission kan gå i gang med et egentligt
arbejde for nøje at afdække, hvilken slags suveræn stat vi ønsker at være. Det være sig både
det økonomiske, politiske, faglige og selve rammerne for, hvilken opgave kommissionen
tildeles, samt hvem der beslutter, hvem der sidder i denne kommission, og ud fra hvilke
kriterier. Derfor må Demokraatit protestere imod denne forhastede proces, som i vores øjne
er den helt forkerte måde at starte selve fundamentet for en kommende demokratisk retsstat
på.
Opgaven er meget tyndt beskrevet i nærværende forslag, hvorfor vi ikke kan stemme for
dette.”
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
10
 GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission
1690848_0011.png
20. november 2016
EM2016/39
Anders Olsen
Formand
Siumut
Laura Tàunâjik
Siumut
Michael Rosing
Demokraterne
Debora Kleist
Inuit Ataqatigiit
Iddimanngiiu Bianco
Inuit Ataqatigiit
----------------
EM 2016/39
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00039
11