GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 12
Offentligt

EM2016

Grønlands Selvstyre

EM 2016

Redegørelse for nedsættelse af en

grønlandsk forfatningskommission

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Indhold

FORORD ............................................................................................................................................. 3

1. INDLEDNING ................................................................................................................................. 4

2. BAGGRUND ................................................................................................................................... 7

3. FORFATNINGSKOMMISSIONEN – HVAD SKAL AFKLARES?.......................................... 12

4. UDFÆRDIGELSE AF FORSLAG TIL KOMMISSORIUM ....................................................... 15

4.1 F

ORMÅL

KOMMISSIONS MANDAT

............................................................................................. 15

4.2 K

OMMISSIONENS OPGAVE

.......................................................................................................... 15

4.3 A

RBEJDSFORM OG TILRETTELÆGGELSEN AF ARBEJDET

.............................................................. 17

4.4 V

ALG AF MEDLEMMER TIL

ORFATNINGSKOMMISSIONEN SAMT

ORMANDSKABET

................... 17

4.5 T

ILFORORDNEDE

EMBEDSMÆND OG ANDRE MED SÆRLIG VIDEN

............................................... 20

4.6 B

ORGERINDDRAGELSE OG OFFENTLIGHEDEN

............................................................................. 21

4.7 F

ORFATNINGSSEKRETARIATET

–

HERUNDER ORGANISATORISK PLACERING

............................... 22

4.8 D

EMOKRATISK PROCES

.............................................................................................................. 24

4.9 T

IDSHORISONT

........................................................................................................................... 25

4.10 Ø

KONOMI

................................................................................................................................. 26

5. INDHOLD OG OMFANG AF EN FORFATNING ..................................................................... 29

5.1 J

USTITSMINISTERIETS OVERVEJELSER OVERFOR ET FORFATNINGSFORSLAG

DER SKAL KUNNE

RUMMES INDENFOR RIGSFÆLLESSKABETS RAMMER

......................................................................... 29

5.2 H

VIS

RØNLAND VÆLGER AT SKRIVE EN FORFATNING INDENFOR GRUNDLOVENS RAMMER

...... 32

5.3 H

VIS

RØNLAND VÆLGER AT SKRIVE EN FORFATNING TIL IKRAFTTRÆDELSE EFTER

SELVSTÆNDIGHEDENS INDTRÆDEN

.................................................................................................. 35

6. SELVE SELVSTÆNDIGHEDSPROCESSEN ............................................................................. 40

6.1 D

ANMARKS

IGES

RUNDLOV OG

OV OM

RØNLANDS

ELVSTYRE

....................................... 40

7. FORFATNINGENS INDHOLD.................................................................................................... 47

7.1 G

RØNLANDSKE FORHOLD

.......................................................................................................... 47

7.2 H

VORLEDES EN FORFATNING ÆNDRES

SAMT FORFATNINGENS DETALJERINGSGRAD

................. 48

7.3 F

ASTLÆGGELSE AF STATSORGANERNE

DEMOKRATI OG VALG

................................................... 50

7.4 T

REDELING AF MAGTEN

............................................................................................................. 51

7.5 M

ONARK VS

. P

RÆSIDENT

........................................................................................................... 53

7.6 K

OMMUNERNE

........................................................................................................................... 54

7.7 S

TATSBORGERSKAB

................................................................................................................... 54

7.8 F

ORSVARS

OG SIKKERHEDSPOLITIK

.......................................................................................... 55

7.9 U

DENRIGSPOLITIK

...................................................................................................................... 56

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

7.10 F

INANSLOV OG SKATTER

.......................................................................................................... 57

7.11 V

ALUTA

OG PENGEPOLITIK

..................................................................................................... 58

7.12 M

ENNESKE

BORGER

OG FRIHEDSRETTIGHEDER

..................................................................... 58

7.13 E

JENDOMSRETTEN TIL LAND

.................................................................................................... 59

7.14 I

KKE

LEVENDE RESSOURCER

.................................................................................................... 60

7.15 K

OLLEKTIV EJENDOMSRET TIL DE LEVENDE RESSOURCER

NATUREN OG MILJØET

................... 60

7.16 I

NUITKULTUREN OG OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER

.......................................................... 61

7.17 K

REATIVITET

........................................................................................................................... 61

7.18 K

IRKEN

.................................................................................................................................... 62

7.19 G

EOGRAFISKE OG KLIMATISKE FORHOLD

................................................................................. 63

7.20 L

ANDETS NAVN

........................................................................................................................ 63

7.21 U

DDELEGERE STATSLIGE ANSVARSOMRÅDER

.......................................................................... 63

8. ØVRIGE FORHOLD AF RELEVANS FOR EN FORFATNINGSKOMMISSION ................... 65

9. SAMMENFATNING..................................................................................................................... 67

10. SAMLET UDKAST TIL KOMMISSORIUM FOR GRØNLANDS

FORFATNINGSKOMMISSION ...................................................................................................... 74

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Forord

Hermed fremlægges redegørelsen for nedsættelsen af en grønlandsk forfatningskommission til

Inatsisartuts velvillige behandling. Redegørelsen er udarbejdet af Formandens Departement.

Naalakkersuisut fremsætter redegørelsen som et beslutningsforslag med henblik på at sagen

forhandles mundtligt i Inatsisartut.

Det er Naalakkersuts håb, at Inatsisartut hermed har fået et godt grundlag for at vurdere

etableringen af en sådan kommission.

Det er ligeledes Naalakkersuisuts forhåbning, at borgernes interesse for dette arbejde vil være til

stede, da en ny forfatning vil have stor betydning for vores samfund og for vores fremtidige

generationer.

Med venlig hilsen

Suka K. Frederiksen

Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

1. Indledning

Under Inatsisartuts efterårssamling 2015, vedtog et stort flertal af Inatsisartut, at Naalakkersuisut

skulle færdiggøre arbejdet med at udfærdige Redegørelse om nedsættelse af en grønlandsk

forfatningskommission. I 2011 pålagde Inatsisartut det daværende Naalakkersuisut at udfærdige

redegørelsen, som dog ikke blev færdiggjort.

Tre meget ens beslutningsforslag, fra tre forskellige Inatsisartutmedlemmer, fra forskellige partier,

havde til efterårssamlingen 2015 uafhængigt af hinanden indleveret forslag om at nedsætte en

grønlandsk forfatningskommission eller færdiggøre redegørelsen. Naalakkersuisut besluttede at

komme med et tildels præciserende ændringsforslag, der gik ud på at skrive den til tidligere

Naalakkersuisut pålagte redegørelse færdig - for, at Inatsisartut på baggrund af denne kan træffe en

beslutning om nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission på et mere oplyst grundlag. Det

valgte et stort flertal i Inatsisartut at tilslutte sig, og resultatet er nærværende redegørelse.

I behandlingen af sagen, besluttede Inatsisartuts Lovudvalg at bemærke følgende i sin betænkning

til den afsluttende debat og afstemning:

Lovudvalget finder dog anledning til, allerede nu, at pege på vigtigheden af, at alle partier er

repræsenteret i den videre proces. Ikke bare i en grundlovskommission, men også i det udvalg

i Inatsisartut, som skal tage stilling til grundlovskommissionens nedsættelse og følge dens

arbejde. Lovudvalget opfordrer derfor til, at der med henblik herpå nedsættes et ad hoc

udvalg, med repræsentation fra samtlige partier.

Naalakkersuisut har ikke kompetence til at nedsætte udvalg i Inatsisartut. Den kompetence tilfalder

Inatsisartut selv, og der tages derfor ikke stilling til, hvorledes dette ovennævnte ad hoc udvalg skal

se ud i nærværende redegørelse. Dog noteres det, at der opfordres til nedsættelse af et ad hoc udvalg

i Inatsisartut, med repræsentation fra samtlige partier. Udvalget skal tage stilling til

forfatningskommissionens nedsættelse og følge kommissionens arbejde.

Det betyder, at der i denne redegørelse ikke skal tages endelig stilling til hvorledes

forfatningskommissionen

skal udformes

eller

skal se ud,

men det lægges frem hvorledes

den kan se

BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut

pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & EM 2015/111: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at

Naalakkersuisut pålægges at genoptage og færdiggøre arbejdet på den redegørelse, som et enigt Inatsisartut under EM 2011 vedtog

skal danne grundlaget for en beslutning om nedsættelse af en grundlovsforberedende kommission & EM 2015/138: Forslag til

Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges senest ved udgangen af 2016 at etablere en Grundlovsforberedende

kommission, som har til opgave at udarbejde et forslag til Grundlov for Grønland til forelæggelse for Inatsisartut. Afgivet til

forslagenes 2. behandling.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

og hvilke forhold, der bør tages med i betragtningerne ved udformningen af kommissionen.

Selve den endelige udformning, indstilling til nedsættelse, samt endelig beslutning om nedsættelse

af forfatningskommissionen træffes i henholdsvis i Inatsisartuts ad hoc udvalg, og i det samlede

Inatsisartut.

Af samme grund findes ikke en konklusion i redegørelsen, men blot en sammenfatning.

Konklusionen skal for så vidt træffes af Inatsisartut på baggrund af redegørelsen.

Forfatningskommissionen bliver det forum, hvor et udkast til en grønlandsk forfatning skal

udformes, ud fra det kommissorium, der fastlægges af Inatsisartut. Det er således Naalakkersuisuts

opgave at komme med et forslag til hvorledes dette kommissorium

kan se ud,

men det er op til

Inatsisartut at tilrette, godkende og lægge det endelige kommissorium fast. Følgelig vil læseren af

denne redegørelse heller ikke finde udkast til indholdet til et endeligt forfatningsudkast, men

udelukkende finder emner og anbefalinger til overvejelser til indholdet af en kommende forfatning.

Forfatningskommissionen bliver det rette sted, hvor indholdet til forfatningsudkast fastlægges.

Dette kommer til at ske ud fra et kommissorium, der enten sætter rammerne for, om det kommende

forfatningsudkast skal skrives med intention om, at forfatningen skal kunne gælde inden for

grundlovens rammer eller med intention om, at det skal gælde for en selvstændig grønlandsk stat.

Det har betydning for, hvilke områder der kan udfærdiges udkast til bestemmelser for i

forfatningsudkastet, og hvilke områder der eventuelt ikke kan udformes bestemmelser for.

Redegørelsen er delt op i 9 kapitler: i ”Kapitel 1 Indledningen” præsenteres redegørelsen. Kapitel 2

har overskriften, ”Baggrund”, og drager den juridiske baggrund for at kunne gennemføre en

grønlandsk forfatningsproces frem. Kapitel 3, ”Forfatningskommissionen – hvad skal afklares”,

kommer ind på særlige forhold, som ikke nødvendigvis er strengt juridiske, men som er relevante at

have med i betragtning, når der skal skrives en forfatning for Grønland. I kapitel 4, ”Udfærdigelse

af forslag til kommissorium”, bliver en række forhold, som det er relevant at have retningslinjer for

i kommissorium behandlet, og efterfølgende forslag til tekstafsnit lagt frem. I ”Indhold og omfang

af en forfatning”, kapitel 5, bliver Justitsministeriets overvejelser og bemærkninger til Færøernes

forfatningsforslag introduceret. Disse bliver efterfølgende i principiel form ført over på Grønlands

situation. Hvilket er relevant at have med i overvejelserne, når Inatsisartut enten beslutter, at I) der

skal skrives en forfatning som skal gælde inden for grundlovens rammer eller, II) beslutter, at der

skal skrives en forfatning, som skal gælde for en selvstændig grønlandsk stat. I denne sammenhæng

behandles free association-ordningen også, og kapitlet kommer også med to mulige tekstafsnit til

tilføjelse til kommissorium. I kapitel 6, ”Selve selvstændighedsprocessen” forklares

selvstændighedsprocessen nærmere, hvilket er relevant, hvis Inatsisartut beslutter, at den eventuelle

forfatningskommission skal skrive en forfatning til en selvstændig stat. I kapitel 7, ”Forfatningens

indhold”, kommer redegørelsen ind på mere konkrete forskellige substansområder, som

forfatningen enten skal, kan eller ikke kan inkludere alt efter, om forfatningen skal gælde indenfor

grundlovens rammer eller for en selvstændig stat. Inatsisartut er nødt til at have en ide om, hvilke

områder en grønlandsk forfatningskommissionen kan komme med forslag til bestemmelser om, før

Inatsisartut træffer beslutning om, hvilken slags forfatning, der skal udfærdiges - inden for

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

grundlovens rammer eller udenfor. I kapitel 8 foretages en sammenfatning af redegørelsens

anbefalinger, og i kapitel 9 samles de forskellige forslag til tekstafsnit til kommissorium i et hele,

således at tekstforslagene kan læses i sammenhæng. Herefter findes bilagene til redegørelsen. Der

er som tidligere nævnt ikke inkluderet en konklusion til redegørelsen, da det er op til Inatsisartut, at

beslutte hvad konklusionen skal være.

For klarhedens skyld, benyttes i indeværende sammenhæng begrebet ’forfatning’ i relation til

Grønland, og ’grundlov’ i relation til Danmark, med mindre der er tale om direkte citater fra andre

tekster, hvor denne forskel ikke nødvendigvis benyttes.

Suka K. Frederiksen

Nuuk, november 2016

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

2. Baggrund

Den 21. juni 2009, blev 30 år med hjemmestyre erstattet med selvstyre i Grønland. Det skete da

Lov om Grønlands Hjemmestyre af den 29. november 1978 blev ophævet, og Lov om Grønlands

Selvstyre af den 12. juni 2009 i stedet trådte i kraft på Grønlands nationaldag.

Selvstyrets indførelse var blevet besluttet efter en vejledende folkeafstemning om indførelse af

selvstyre den 25. november 2008, gav et resultat, hvor 75 % af de grønlandske stemmeberettigede

borgere stemte for indførelsen af selvstyre. Stemmeprocenten var på 72. Senere i november 2008,

besluttede Inatsisartut at følge befolkningens stemme, og pålagde Naalakkersuisut at rette

henvendelse til statsministeren. Formanden for Naalakkersuisut bad statsministeren om, at

regeringen skulle fremlægge forslag til Lov om Grønlands Selvstyre for Folketinget, hvor

lovforslaget skulle vedtages. Processen endte med, at Folketinget endeligt 3. behandlede og vedtog

forslag til Lov om Grønlands Selvstyre den 12. juni 2009 om, at loven skulle træde i kraft den 21.

juni 2009.

I Lov om Grønlands Selvstyre (selvstyreloven), , findes bestemmelser, der har overlevet

hjemmestyreloven – et eksempel på dette er tvistløsningsbestemmelserne.

Der er også opdateringer i selvstyreloven i forhold til hjemmestyreloven – såsom kapitlet om sprog,

hvor det grønlandske sprog gøres til det officielle sprog i Grønland, i stedet for tidligere at have

været hovedsproget.

Ligesom i hjemmestyreloven er der i selvstyreloven en præambel, hvori det grønlandske folk blandt

andet bliver anerkendt i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse. Præambler er en

sjældenhed i dansk, såvel som i grønlandsk lovgivning. I præamblen står:

I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til

selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i

partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på

en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.

Folkeretten er internationale regler og principper, som stater sammen er blevet enig om og har

vedtaget. Stater, der kan støtte op om lovgivningen har hver især ratificeret bestemmelserne – og de

forpligter derefter også sig selv til at følge disse bestemmelser.

Relevante folkeretlige bestemmelser vil i denne sammenhæng kunne findes i (ikke udtømmende): De Forenede Nationers Pagt,

FN’s: Den internationale konvention om civile og politiske rettigheder (1966), FN’s: Den internationale konvention om økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder (1966), FN’s generalforsamlings deklaration 1514 (XV) af 14. dec. 1960, FN’s generalforsamlings

resolution 1541 (XV) af 15. dec. 1960.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Selvom selvstyret er blevet indført og er gældende, gælder grundloven stadig i Grønland, og i

grundlovens § 1 stadfæstes det, at grundloven gælder for alle dele af Danmarks rige.

Danmarks rige har siden ikrafttrædelsen af den gældende grundlov den 1. januar 1953 omfattet

Grønland. Før dette havde Grønland status af koloni, og var indtil 1954 opført på FN’s liste over

såkaldte ikke-selvstyrende territorier under FN’s afkolonialiseringsproces.

Den af Folketinget vedtagne selvstyrelov for Grønland supplerer grundloven og danner inden for

rigsfællesskabet den overordnede juridiske ramme, som Selvstyrets lovgivning og forvaltning ikke

må stride mod.

En løsrivelse fra Danmark og etablering af Grønland som en selvstændig og suveræn stat vil

afgørende bryde med dette konstitutionelle grundlag. Det vil betyde, at Grønland må opbygge et nyt

konstitutionelt grundlag. Arbejdet med en grønlandsk forfatningsforberedende proces kan ses som

opbygningen og udviklingen af et sådan nyt grønlandsk konstitutionelt grundlag.

Selvstyreloven indeholder helt nye bestemmelser om Grønlands adgang til selvstændighed. Disse

findes i selvstyrelovens kapitel 8, § 21, stk.1-4. Sådanne bestemmelser fandtes ikke i

hjemmestyreloven.

Hvis man ser nærmere på § 21, stk. 1-4, finder man ingen omtale af en grønlandsk forfatning.

Bestemmelserne fastlægger derimod rammerne for processen, hvor det grønlandske folk har truffet

beslutning om selvstændighed og indledt forhandlinger med den danske stat om gennemførelse af

selvstændighed for det grønlandske folk.

Man skal om i ”Bemærkninger til lovforslaget” til selvstyreloven, nærmere bestemt afsnit ”10.1

Adgangen til Selvstændighed” for at finde omtale af en grønlandsk forfatningsforberedende proces.

Der står:

Det står Grønlands Selvstyre frit for at indlede en forfatningsforberedende proces. Grønland

vil således inden for selvstyrelovens ordning kunne foretage ensidige forberedelser hen imod

selvstændighed. I Grønlands overvejelser om selvstændighed kan bl.a. indgå overvejelser om

en ordning i form af en fri sammenslutning (”free association”) med Danmark. Som nævnt

ovenfor har regeringen tidligere tilkendegivet, at det er op til det grønlandske folk selv at

beslutte Grønlands fremtid og tilknytningsforhold til Danmark.

Derved tydeliggøres det, at det står Grønlands Selvstyre frit for at indlede en

forfatningsforberedende proces,. og at Grønland indenfor selvstyrelovens ordning kan foretage

http://www.un.org/en/decolonization/nonselfgov.shtml

Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, ”10.1. Adgangen til selvstændighed”.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

énsidige forberedelser hen imod selvstændighed. ’É nsidig’ betyder her unilateralt – hvilket vil sige,

at den forfatningsforberedende proces kan gennemføres uden at involvere Danmark.

Ovenstående formuleringer er imidlertid ikke nødvendige for, at Grønland kan indlede sin egen

énsidige forfatningsforberedende proces, idet Færøerne er kommet et langt stykke vej med at

komme med sit forfatningsudkast uden at have en lignende formulering i den færøske

hjemmestyrelovgivning. Baggrunden for, at der alligevel blev tilføjet en sådan formulering i de

almindelige bemærkninger til den grønlandske selvstyrelov var tankegangen, at det ikke kunne

skade at have klare linjer på dette område.

I 2011, og senere i 2015, har flere medlemmer af Inatsisartut uafhængigt af hinanden fremlagt

beslutningsforslag i Inatsisartut om, at pålægge Naalakkersuisut at nedsætte en grønlandsk

forfatningskommission. I begge tilfælde foreslog det daværende Naalakkersuisut i 2011, og det

nuværende Naalakkersuisut i 2015, at udfærdige en redegørelse om, hvorledes en

forfatningskommission kan udformes og nedsættes i Grønland. Et stort flertal i Inatsisartut

besluttede begge gange at følge disse forslag om en redegørelse fra Naalakkersuisut før, at en

nedsættelse af en forfatningskommission eventuelt skulle blive truffet.

I 2011 lød det vedtagne beslutningsforslag således:

Naalakkersuisut pålægges senest ved udgangen af 2012 at forelægge Inatsisartut en

redegørelse, som skal danne grundlag for en inatsisartutbeslutning om nedsættelse af en

grundlovskommission for Grønland. Naalakkersuisut pålægges på grundlag af Inatsisartut’s

drøftelse af denne redegørelse at fremsætte et beslutningsforslag til behandling på

efterårssamlingen 2013.

Ved valget til Inatsisartut i 2013, var redegørelsen ikke færdiggjort, og derved bortfaldt

beslutningsforslaget for Naalakkersuisut. Den efterfølgende Naalakkersuisut-koalition valgte

imidlertid at fortsætte opgaven med at færdiggøre redegørelsen, men blev heller ikke færdig med

opgaven før et nyvalg i 2014 medførte, at en ny Naalakkersuisut-koalition tiltrådte.

Til den efterfølgende efterårssamling i Inatsisartut i 2015, fremsatte tre medlemmer af Inatsisartut

uafhængigt af hinanden forslag til oprettelse af en forfatningskommission. Naalakkersuisut

fremlagde anbefaling om at færdiggøre arbejdet med redegørelsen, således at man på baggrund af

denne ville kunne træffe en eventuel beslutning om nedsættelse af en forfatningskommission på et

mere oplyst grundlag. Det var der et stort flertal for i Inatsisartut. Inatsisartuts beslutning og

beslutningsforslaget til Naalakkersuisut lyder herefter i den aktuelle beslutning at:

Naalakkersuisut pålægges at præsentere Redegørelse for nedsættelse af grønlandsk

forfatningskommission for Inatsisartut i 2016, således at Grønlands Selvstyre på et efterfølgende

http://inatsisartut.gl/dvd/EM2011/pdf/media/412526/pkt61_72_em2011_grundlov_bet_2beh_dk.pdf

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

oplyst grundlag kan træffe beslutning om en eventuel nedsættelse af en forfatningskommission

for Grønland.

Det er på baggrund af ovenstående vedtagne beslutning, at Naalakkersuisut færdiggør og

fremlægger nærværende redegørelse.

Redegørelsen er en indfrielse af Inatsisartuts beslutning om at få forelagt en redegørelse, som skal

danne grundlag for en Inatsisartutbeslutning om en eventuel nedsættelse af en grønlandsk

forfatningskommission. Dette for at styrke beslutningsgrundlaget forud for en eventuel

Inatsisartutbeslutning. Nærværende redegørelse er dermed et bidrag til debatten om eventuel

nedsættelse af en kommende grønlandsk forfatningskommission.

Der findes mange måder at sammensætte en forfatningskommission på, som udgangspunkt er der

ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Blot mere eller mindre hensigtsmæssige måder at

skrive forfatningen på i det pågældende land og folk, som der nu en gang skal skrives en forfatning

for. Rundt omkring i verden spænder eksemplerne fra, at et par professorer som er givet opgaven og

efter diverse konsultationer, herunder offentlige møder med befolkningen, er kommet med et udkast

til forfatning. Andre eksempler er mere omfangsrige forløb, hvor der gennemføres offentlige

valgkampe til en forfatningskommission, med tilhørende større sekretariater, der efterfølgende

producerer et forfatningsudkast efter en mere eller mindre fastlagt periode. En helt anden

fremgangsmåde er, at tage udgangspunkt i et andet lands forfatning og blot tilpasse teksten til eget

folk og eget lands forhold.

Uden at gå ind i detaljen, siger det næsten sig selv, at der findes fordele og ulemper ved hver

fremgangsmåde.

Inatsisartut har allerede med sin beslutning i oktober 2011 indikeret, at udarbejdelsen af en

grønlandsk forfatning bør ske i regi af en forfatningskommission – en beslutning, der blev

genbekræftet i 2015 af Inatsisartut. Det er således en grundpræmis i nærværende redegørelse, at det

skal beskrives hvorledes en grønlandsk forfatningskommission kan nedsættes. Dette siger i sig selv

ikke noget om kriterierne for udpegning eller valg af medlemmer til en sådan kommission, de

tidsmæssige rammer for forfatningsarbejdet eller om det egentlige arbejde med at skrive

forfatningen.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Dronning Margrethe overrækker hjemmestyreloven til lands-

rådets formand Lars Chemnitz ved ceremonien i forbindelse med

oprettelsen af Det Grønlandske Hjemmestyre 1. maj 1979.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

3. Forfatningskommissionen – hvad skal afklares?

Først; det er ikke nødvendigt for en stat at have en nedskrevet forfatning, og dels er det ikke givet

selv i de stater, hvor der ønskes en forfatning, at forfatningsarbejdet skal finde sted tidligt i

overvejelserne om selvstændighed, som det gør i en grønlandsk kontekst.

Når det så er sagt, kan der være god ræson i, at en kommende ny stat gør en særlig indsats for at

skabe og etablere sig som en retsstat med klar lovgivning, klare rammer med velgennemtænkte

tilpassede og anerkendte retsprincipper tidligt i forløbet. Dette vil have en stabiliserende effekt for

landet, og alt andet lige, vil dette blive set på med positive øjne fra det internationale samfund.

Beslutter Inatsisartut at igangsætte forfatningsarbejdet efter nærværende redegørelse er behandlet,

er det imidlertid stadig ikke givet, at der på noget tidspunkt vil blive truffet endelig beslutning om at

etablere Grønland som en selvstændig og suveræn stat. Men det vil være første skridt i at skabe

forudsætningen for en juridisk stabiliserende faktor, når det grønlandske folk beslutter sig for at

skrive en forfatning, der skal gælde inden for grundlovens rammer eller en forfatning, der skal

gælde ved etableringen af en selvstændig og suveræn stat i fremtiden.

3.a Relevante forhold:

Før redegørelsen går i gang med at indsnævre kriterierne for udpegningen af medlemmer,

tidsmæssige rammer osv., kommer nedenfor en indsnævring af hvad der kan være (ikke

udtømmende) af andre relevante forhold at tage i betragtning ved udformningen af en grønlandsk

forfatningskommission.



I Lovudvalgets betænkning af 21. november 2015 peges på, at alle partier skal repræsenteres

i den videre proces. Ikke blot i kommissionen, men også i det ad hoc udvalg i Inatsisartut,

som skal tage stilling til kommissionens nedsættelse og følge kommissionens arbejde.



I samme betænkning opfordrer udvalget til, at befolkningen informeres og inddrages i den

videre proces. Det kan ske i regi af kommissionen, men også Naalakkersuisut, kommunerne,

partierne, organisationerne og foreningerne kan bidrage til, at processen sikres en folkelig

forankring.



Det er første gang, at det grønlandske folk skal i gang med en forfatningsproces, hvis

Inatsisartut beslutter sig for at etablere en forfatningskommission. Processen vil give en god

mulighed for, at tage grundlæggende værdimæssige debatter op på systematisk vis, foretage

oplysningsarbejde, og lade forfatningsprocessen i sig selv bringe en værdifuld gevinst med

sig - hvis denne mulighed udnyttes rigtigt.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission



I 2011-betænkningen indstilles, at det vurderes i redegørelsen, om det er muligt at udfærdige

en grønlandsk forfatning i to tempi – således at der udarbejdes en grønlandsk forfatning, der

gælder under selvstyret og som supplerer den danske grundlov, og samtidig udarbejdes en

del, der træder i kraft den dag Grønland opnår selvstændighed. I 2015-betænkningen

henvises til denne passage, og selv om ønsket om ”to tempi” ikke står nævnt i selve 2015-

betænkningens indstilling, vil ønsket blive berørt i redegørelsen.



De offentlige budgetter er stramme. Det skal erindres under kommissionens udformning. I

både betænkningen af 2011 og 2015 nævnes, at der kan skeles til den rent grønlandske

Selvstyrekommissions økonomiske ramme ved udformningen af forfatningskommissionens

ramme. Her peges på et beløb, der samlet udgjorde 16,4 mio.kr. fordelt på 4 år. Udgifterne

kan blive mindre eller større – blandt andet afhængig af, hvor lang tid kommissionens

arbejde vil strække sig, og således estimeres beløbet indledningsvist til at ligge på mellem

10-20 mio.kr.



Det grønlandske folk har endnu ikke mange jurister med statsretlig ekspertise eller jurister

med årelang erfaring indenfor det politiske arbejde og det offentlige systems indretning (og

som i øvrigt samtidig taler grønlandsk, hvilket nok ikke skal undervurderes her). Derfor er

det anbefalelsesværdigt, at man ikke begrænser sig til specifikke fagområder, når der skal

udvælges tilforordnede og eksperter til kommissionen (eventuelt også ansatte til

sekretariatet), men at anden relevant erfaring også kan anerkendes som værdifuldt og nyttigt

i kommissionens arbejde.



Sproget i kommissionen vil højst sandsynligt være grønlandsk. Grønlandsk er det officielle

sprog i Grønland. Der er en stærk sandsynlighed for, at det særligt i forfatningsarbejdet og

udarbejdelsen af forfatningsudkastet som udgangspunkt vil foregå på grønlandsk. Der vil

være oversættelser til dansk, men meget af arbejdet og diskussionerne i kommissionen vil

være tekstnære og fokusere på specifikke sproglige formuleringer, hvorfor dette vil stille

grønlandske sprogkrav til de embedsmænd, der er direkte involveret i at skrive teksten. Det

betyder ikke, at man skal kunne tale grønlandsk for overhovedet at være involveret i

kommissionen, men der vil være åbenlyse begrænsninger for hvor meget man kan involvere

sig i de tekstnære grønlandske diskussioner, hvis man ikke kan.



Ved udpegningen af tilforordnede og andre faglige eksperter er det anbefalelsesværdigt, at

man ligeledes gør sig tanker om fremtidige uddannelses- og oplysningsmæssige behov i

Grønland. Særligt i relation til fortolkning af en kommende forfatningstekst og eventuel

uddannelse og oplysning af kommende generationer af studerende, embedsmænd, politikere

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

og sidst, men ikke mindst, de grønlandske borgere. En helt ny forfatning er med til at skabe

en ny grønlandsk statsretlig tradition, som man er nødt til at kære sig om for eftertiden. De

politikere, embedsmænd og eksperter som har været involveret i arbejdet vil være kilder til

fremtidig fortolkning af landets forfatning, og derved også have en vis vægt i fremtidige

fortolkninger af teksten. Det er vigtigt, at dette forhold huskes i udpegningen af folk, som

involveres i forfatningsarbejdet, som vil være historisk. Det vil ikke være optimalt, hvis

ingen af de som fagligt kommer til at vide mest om den grønlandske forfatning ikke er

forholdsvis tilgængelige for ovenstående behov i det grønlandske samfund.



Den Grønlandsk-danske Selvstyrekommissions arbejde var fastlagt til at skulle vare i 2 år.

Valg til både Folketinget og Inatsisartut betød imidlertid, at der forekom ændringer blandt

medlemmerne og følgelig var man nødt til at give disse nye medlemmer tid til at komme ind

i arbejdet – hvilket betød forlængelse af arbejdet. Forhandlingerne var tilmed svære, og

derfor var det samlet set nødvendigt at tage sig længere tid end først planlagt. Samme

forhold kan komme til at gøre sig gældende for en forfatningskommission.

Det er således ikke alene de juridiske og praktiske forhold omkring en eventuel

forfatningskommission, der skal tages i betragtning, når kommissionen skal nedsættes.

Forfatningsarbejdet er potentielt et historisk stykke arbejde i udviklingen af det, der en dag kan

blive det konstitutionelle grundlag til en stat.

Arbejdet sigter ud over det rent statsretlige arbejde, og involverer klare værdimæssige og

oplysningsmæssige forhold, der med fordel kan tages hensyn for til gavn for det grønlandske folk.

Der er eftertiden at tænke på, da det er vigtigt, at det grønlandske samfund skal kunne trække på

primære kilder til forfatningens tilblivelse og overvejelser til nytte for eftertidens tolkning af

forfatningens bestemmelser.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

4. Udfærdigelse af forslag til Kommissorium

Ovenstående ikke-udtømmende forhold er relevante at have i nær erindring, når et kommissorium

skal udfærdiges: når rammerne for udpegning af medlemmer til kommissionen fastlægges;

udpegning af tilforordnede og andre faglige eksperter og rådgivere foretages, ansatte i sekretariatet

ansættes, de økonomiske rammer bestemmes, tidsrammen fastlægges, osv.

Nedenfor findes forslag til formuleringer til et kommende kommissorium for

forfatningskommissionen. Det forventes, at det kommende ad hoc udvalg i Inatsisartut vil

gennemgå disse forslag; tilpasse eller tilslutte sig dem, eller komme med helt nye formuleringer til

et endeligt kommissorium for Grønlands Forfatningskommission. De forskellige tekstforslag til

formuleringer vil blive samlet sidst i redegørelsen, så de kan læses som en samlet helhed. Der kan

være formuleringer, der er direkte inspireret af kommissorier for de to tidligere

selvstyrekommissioner, så hvis formuleringer genkendes, er det ikke helt tilfældigt.

4.1 Formål - kommissions mandat

En grønlandsk forfatningskommission vil skulle have udstukket et mandat, som det arbejder ud fra.

Da der her er tale om at arbejde med et udkast til den mest grundlæggende lov i det grønlandske

samfund, er det vigtigt, at mandatet gives af folkets demokratisk valgte forsamling – Inatsisartut.

Mandatet gives ved, at Inatsisartut nedsætter kommissionen med det formål for øje, at det skal

udfærdige et udkast til forfatning. Det skal nævnes i kommissoriet, og det anbefales, at

Naalakkersuisut tilføjes i det mandat der gives, da der vil blive behov for, at Naalakkersuisut leverer

ressourcer og ekspertise til forfatningsarbejdet:

Tekstforslag 1:

”Idet Inatsisartut og Naalakkersuisut ønsker, at der udarbejdes en forfatning for Grønland,

nedsættes en grønlandsk forfatningskommission. Kommissionen sammensættes med et ønske om en

politisk bredt repræsenteret kommission, med forholdsmæssig repræsentation af partierne.

Fagkundskaben og kvalificeret viden om det grønlandske folk og Grønland skal ligeledes inddrages

i arbejdet med at skrive forfatningsudkastet. Forfatningskommissionen skal udarbejde et

forfatningsudkast for Grønland, der i sin helhed skal præsenteres, når kommissionen har

færdiggjort sit arbejde.”

4.2 Kommissionens opgave

Der peges på to grundlæggende fremgangsmåder for forfatningsarbejdet i Inatsisartuts pålæg,

hvorpå opgaven for kommissionen kan formuleres.

a) Fremgangsmåden, hvor et grønlandsk forfatningsudkast udfærdiges, således at den kan træde i

kraft over to tempi. En del der gælder under selvstyret og supplerer den danske grundlov, og en

anden del, der træder i kraft den dag Grønland opnår selvstændighed.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

b) Den anden fremgangsmåde er, at forfatningsudkastet udfærdiges med henblik på, at den først

skal træde i kraft, når Grønland bliver en selvstændig stat. Derved skal der ikke tages særligt hensyn

til bestemmelser i grundloven eller grundloven som sådan.

De to fremgangsmåder er grundlæggende forskellige, og giver anledning til to forskellige

tekstforslag, der gensidigt ikke er forenelige, i kommissoriet.

Tekstforslag 2.a:

”Kommissionen skal udarbejde forslag til Grønlands forfatning i to tempi, hvor den ene del af

forfatningen skal kunne træde i kraft under selvstyret og supplere den danske grundlov for så vidt

angår Grønland, indenfor rammerne af det danske rige. Den anden del af forfatningen skal først

træde i kraft, når Grønland træder ud af grundloven og det danske rige, og det grønlandske folk

danner sin egen selvstændige stat.

Det er op til kommissionen at vurdere og afgøre, om der skal udarbejdes alternative bestemmelser

for samme lovgivningsområde i forfatningsudkastet. Således at der for det samme område i

forfatningen er bestemmelser, der gælder under perioden i det danske rige, og nye bestemmelser

der er klar til at træde i stedet, når selvstændighed indtræder.

Eller for eksempel, at der for hvert område i forfatningen blot udfærdiges én bestemmelse. Nogle

bestemmelser vil træde i kraft under perioden i det danske rige, og de resterende bestemmelser vil

træde i kraft, når selvstændighed i Grønland indtræder.”

Tekstforslag 2.b:

”Kommissionen skal udarbejde udkast til Grønlands forfatning, der skal træde i kraft den dag

Grønland bliver en selvstændig stat. Kommissionen skal udfærdige et udkast til forfatning, hvis

formål er at blive til den demokratisk vedtagne mest grundlæggende lov for en selvstændig suveræn

grønlandsk stat.”

Inatsisartuts ad hoc udvalg til behandling af forfatningsredegørelsen må vælge enten forslag 2.a

eller 2.b, eller formuleringer, der i substansen ligner 2.a eller 2.b.

Umiddelbart vurderet vil fremgangsmåde 2.a være en mere kompliceret fremgangsmåde, og

følgeligt vil denne opgave muligvis tage længere tid at gennemføre, alt andet lige.

En hel tredje mulighed er, at lade kommissionen træffe beslutningen. Der vil så skulle formuleres et

tredje alternativ til tekstformulering. Men grundlæggende vil det blot være at udskyde beslutningen,

og gøre kommissionen sårbar overfor efterfølgende kritik som følge af kommissionens beslutning.

Længere nede i redegørelsen, uddybes ovenstående emnebehandling, og yderligere tekstforslag

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

2.a.+ og 2.b.+ vil kunne findes.

4.3 Arbejdsform og tilrettelæggelsen af arbejdet

En grønlandsk forfatningskommission vil få fastlagt de ydre rammer for sit arbejde gennem sin

finanslovsramme (det tænkes, at kommissionen skal have sin egen hovedkonto, hvilket er set i

tidligere og aktuelle kommissioner), kommissorium og andre relevante bestemmelser. Før arbejdet

er i gangsat, skal man imidlertid være påpasselige med at fastlåse kommissionen til en fast

arbejdsform, som senere hen måtte vise sig at være mindre formålstjenstlig, når først arbejdet er

gået i gang. Det vil derfor i høj grad være op til kommissionen selv at tilrettelægge sit arbejde,

hvilket også anbefales afspejlet i kommissorium.

Tekstforslag 3:

”Kommissionen tilrettelægger selv sit arbejde, herunder muligheden for nedsættelse af

arbejdsgrupper. Kommissionen kan indhente ekspertise og oplysninger fra den grønlandske

centraladministration, fra det grønlandske civilsamfund og fra kilder udenfor Grønland til brug for

sit arbejde – både på fast og ad hoc basis.”

4.4 Valg af medlemmer til Forfatningskommissionen samt Formandskabet

Det følger af ovenstående, at det er kommissionens medlemmer, der beslutter det endelige indhold

af udkastet til forfatning. De demokratiske overvejelser og anvendelse af faglig ekspertbistand

beskrives senere.

I 2015-indstillingen fra Lovudvalget påpeges vigtigheden af at alle Inatsisartuts partier er

repræsenteret i forfatningskommissionen.

I den Grønlandsk-danske Selvstyrekommission blev medlemmer af Inatsisartut og Folketinget

udpeget som medlemmer. Både fordi de var demokratisk valgte repræsentanter for folket og på

grund af, at de var lovgivere. Indførelsen af selvstyre i Grønland var i høj grad et

lovgivningsarbejde og her besidder parlamentarikere en direkte demokratisk legitimitet til at udføre

dette arbejde.

Hvis medlemmer af Inatsisartut har deltaget i selve tilblivelsesprocessen af udkastet til forfatning,

vil følelsen af ejerskabet til udkastet være større. De vil have deltaget i overvejelserne og kende

baggrunden for teksten, og derved vil en efterfølgende vedtagelsesproces lettes.

Det foreslås, at de i Inatsisartut repræsenterede partier indstiller i alt mellem 7 og 11 medlemmer til

kommissionen. Antallet som det enkelte parti kan udpege fastsættes forholdsmæssigt efter partiets

størrelse i Inatsisartut. Det anbefales, at der er et ulige antal medlemmer af kommissionen, ligesom i

Inatsisartut-udvalgene, således at der i alle tilfælde kan træffes flertalsbeslutninger.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Antallet af medlemmer kan være højere, men det anbefales ikke at fastsætte et for stort

medlemsantal. Kommissionen vil til tider skulle afholde møde, herunder offentlige møder med

befolkningen rundt omkring i landet. Udgifterne til rejser og ophold, vil blive høje med et stort antal

mennesker, der skal transporteres. På sådanne rejser, vil det ikke blot være medlemmerne, der vil

være udgifter til, men også sekretariatet samt tilforordnede og andre rådgivende embedsmænd.

Medlemmer af forfatningskommissionen har ret til at deltage i de formelle kommissionsmøder,

herunder komme med forslag til dagsordenen, har kompetence til at komme med forslag til

bestemmelser i forfatningen, diskutere og deltage i beslutningerne i kommissionen, i relation til

arbejdet med at formulere det endelige udkast til forfatningen.

Medlemmer skal have ret til at komme med en mindretalsudtalelse eller særudtalelse, hvis

medlemmet ønsker dette, til inddragelse i betænkningen, indeholdende forfatningsudkastet, hen

imod slutning af kommissionens arbejde.

Der udpeges ikke suppleanter til medlemmerne af kommissionen. Hvis et medlem ikke kan deltage

i et møde, kan medlemmet indsende sine skriftlige overvejelser til dagsordenens punkter forud for

mødet.

Det ledende regeringsparti (som oftest, men ikke altid, det største parti), indstiller til

Naalakkersuisut, hvem formanden for kommissionen skal være.

Det største oppositionsparti (som oftest, men ikke altid, det næststørste parti) indstiller til

Naalakkersuisut, hvem næstformanden i kommissionen skal være. Formanden og næstformanden

udgør formandskabet.

Formanden har kompetencen til at indkalde til møde i kommissionen. Formanden for

Forfatningskommissionen har med sekretariatets assistance kompetence til at udforme forslag til

dagsorden for møder i forfatningskommissionen.

Næstformanden har kompetence til at bede formanden om at indkalde til ekstraordinært møde i

kommissionen.

Hvis halvdelen af kommissionen ønsker, at der arrangeres et ekstraordinært møde, skal

formandskabet indkalde til møde.

Ved stemmelighed, tvivlsspørgsmål og uenighed i kommissionen, skal formanden rådføre sig med

næstformanden. Ved fortsat uenighed, kan formanden vælge at udsætte punktet til senere

behandling eller formanden kan beslutte at træffe endelig afgørelse.

Ved formandens fravær træder næstformanden til. Ved længere tids forfald eller hvis formanden

permanent må træde af, udpeger det ledende regeringsparti enten en stedfortrædende eller en

permanent ny formand.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Et nyt medlem af kommissionen, en ny næstformand eller formand skal formelt godkendes af

Naalakkersuisut.

Ved Valg:

Hvis der under forfatningskommissionens virke udskrives valg til Inatsisartut sættes kommissionens

arbejde i bero. Indsamling af oplysninger og faglige opgaver, som sekretariatet og tilforordnede er

sat til at udføre kan færdiggøres, men ingen afgørende substantielle beslutninger træffes.

Medlemmer af forfatningskommissionen, der ikke opnår genvalg til Inatsisartut må udtræde af

kommissionen og partiet udpeger et nyt Inatsisartut-medlem til kommissionen.

Af hensyn til kontinuiteten i arbejdet, kan et parti vælge at genudpege et ikke-genvalgt Inatsisartut-

medlem til kommissionen, hvis særlige hensyn taler derfor. Kommissionens formandskab skal

rådføres i sådanne tilfælde, og hvis Formandskabet er enig, kan partiet indstille til Naalakkersuisut,

at medlemmet fortsætter i kommissionen, herunder om det eventuelt skal være for en begrænset

periode, hvorefter et nyt medlem udpeges.

Et medlem skal arbejde uafhængigt af eksterne interesser, og skal efter egen bedste overbevisning

arbejde for det grønlandske folks ve og vel, og for det grønlandske folks interesser. Medlemmet må

ikke arbejde for interesser, som ikke er grønlandske.

Det anbefales, at medlemmer af Naalakkersuisut, som del af den udøvende magt, ikke skal kunne

udpeges som medlemmer af forfatningskommissionen. Medlemmer af Naalakkersuisut kan derimod

på ad hoc-basis indkaldes til møder i kommissionen, hvis kommissionen finder dette fordelagtigt

for arbejdet.

Tekstforslag 4:

”Naalakkersuisut udnævner X antal medlemmer af kommissionen efter indstilling fra de i

Inatsisartut repræsenterede partier og grupperinger, efter partierne og grupperingernes

forholdsmæssige repræsentation i Inatsisartut.

Blandt de indstillede medlemmer, indstiller det regeringsbærende parti i Naalakkersuisut til, hvem

formanden for kommissionen skal være.

Blandt de indstillede medlemmer, indstiller det største oppositionsparti i Inatsisartut til, hvem

næstformanden for kommissionen skal være.

Hvis et medlem af Forfatningskommissionen ikke genopstiller eller ikke opnår genvalg til

Inatsisartut ved et Inatsisartut-valg, må medlemmet udtræde af kommissionen.

Medlemmer af kommissionen skal arbejde uafhængigt af eksterne interesser.”

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

4.5 Tilforordnede, embedsmænd og andre med særlig viden

Naalakkersuisut udpeger mellem 2-4 faste tilforordnede til forfatningskommissionen. Tilforordnede

skal bidrage med deres viden baseret på deres faglige ekspertise og erfaring.

Tilforordnede kan være embedsmænd, der besidder en sådan særlig faglig ekspertise, erfaring og

viden, der med fordel kan drages nytte af i kommissionen. Tilforordnede kan ligeledes være faglige

eksperter fra andre lande - for eksempel eksperter, som tidligere har deltaget i

selvstyrekommissionerne, strukturreformen eller retsvæsenskommissionen.

Tilforordnede kan desuden være pensionerede embedsmænd, politikere eller akademikere, hvis de

med

deres årelange virke besidder relevant og værdifuld erfaring, der med fordel kan drages nytte af i

kommissionen.

Formandskabet kan ligeledes udpege to tilforordnede til kommissionen. Disse skal ikke godkendes

af Naalakkersuisut.

Tilforordnede har ikke stemmeret i kommissionen, men kan løbende bidrage med udtalelser og

notater. Tilforordnede kan ligeledes komme med udtalelser, der tages med i den kommende

betænkning.

Tilforordnede kan udskiftes undervejs i kommissionens arbejde, men det bør tilstræbes, at

kontinuitet i arbejdet prioriteres.

Embedsmænd og andre med særlig viden, det være sig repræsentanter/eksperter fra offentlige

instanser, interesseorganisationer, lokale folkevalgte, ressourcepersoner eller andre, vil ad hoc

kunne blive bedt om at deltage i møderne i kommissionen, skulle kommissionen finde dette

fordelagtigt.

Naalakkersuisut skal sikre, at embedsmænd så vidt muligt kan bidrage med deres faglige ekspertise

under kommissionens arbejde.

Tilforordnede, eksperter og ansatte i sekretariatet kan fremlægge vurderinger og tekstforslag/-

udkast, men ikke medvirke i selve beslutningstagning af substantielle forhold omkring

forfatningsudkastet.

Tekstforslag 5:

”Naalakkersuisut udpeger 2-4 faste tilforordnede til forfatningskommissionen.

Formandskabet udpeger 2 faste tilforordnede til kommissionen.

Andre sagkyndige, det være sig repræsentanter/eksperter fra offentlige instanser,

interesseorganisationer, lokale folkevalgte, eller andre ressourcepersoner kan deltage på ad hoc-

basis i kommissionsarbejdet på formandskabets invitation.

Tilforordnede skal bidrage med deres faglige viden og erfaring i kommissionsarbejdet, men kan

ikke deltage i den endelige beslutningstagning om substansindhold i forfatningsudkastet.”

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

4.6 Borgerinddragelse og offentligheden

Det er vigtigt, at kommissionen sikrer, at man kommer ud til alle landsdele for at præsentere og

diskutere foreløbige emner og overvejelser, og høre reaktionerne på disse. Diverse former for

medier bør desuden anvendes som et supplement til denne opgave.

Kommissionen kan beslutte at arrangere en konference eller flere konferencer for at indhente viden

og inspiration udefra, men også for at diskutere grundlæggende relevante statsretlige emner,

principper og værdier, og medvirke til i højere grad at introducere overvejelserne omkring disse til

den grønlandske offentlighed.

Tekstforslag 6:

”Kommissionen skal under sit virke nå ud til alle landsdele. Kommissionen skal sørge for at møde

befolkningen, præsentere foreløbige overvejelser og få umiddelbare reaktioner på nogle af de

principielle emner og værdimæssige overvejelser, som kommissionen beskæftiger sig med.

Kommissionen kan beslutte at arrangere en konference for at indhente viden og inspiration udefra,

men også for at få diskuteret grundlæggende relevante statsretlige emner, principper og værdier,

og medvirke til i højere grad at introducere overvejelserne omkring disse til den grønlandske

offentlighed.“

Forslag fra borgerne

For at sikre borgernes engagement og inddragelse i forfatningsprocessen anbefales det, at alle

borgere i Grønland, det vil sige borgere med stemmeret til Inatsisartut-valg, skal have ret til at

indsende forslag til forfatningskommissionen. Disse borgere har ret til, at deres forslag bliver

registreret af forfatningskommissionens sekretariat.

Det foreslås ligeledes, at betegnelsen borger skal forstås bredt og inkludere børn og unge.

Forudsætningen for, at børn og unge kan interessere sig for forfatningsarbejdet anbefales

tilvejebragt, for eksempel via skoleaktiviteter, da ”medejerskabet” til en kommende forfatning

derved kan højnes blandt de kommende voksne generationer i den grønlandske befolkning.

Medlemmer af kommissionen, formandskabet og tilforordnede kan beslutte at tage et sådan forslag

op i kommissionen, hvis forslaget er fra en grønlandsk borger og er af en sådan karakter, at det er

egnet til videre behandling i kommissionen.

Kommissionen skal oprette en hjemmeside, hvor offentligheden blandt andet kan læse borgernes

indsendte forslag.

Sekretariatet har kompetence til at sikre, at forslagsstilleren lever op til ovenstående

tilknytningskrav, og at forslagsstilleren er indforstået med, at forslaget sættes på hjemmesiden med

borgerens navn anført.

Tekstforslag 7:

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

”Alle borgere i Grønland, herunder børn, unge og voksne, herunder personer med stemmeret ved

Inatsisartut-valg, har ret til at indsende forslag til forfatningskommissionen.

Medlemmer af kommissionen, formandskabet og tilforordnede kan beslutte at tage et sådan forslag

op i kommissionen, hvis forslaget er egnet til videre behandling i kommissionen.

Kommissionen skal oprette en hjemmeside, hvor offentligheden blandt andet kan læse borgernes

indsendte forslag.”

4.7 Forfatningssekretariatet – herunder organisatorisk placering

Forfatningsudkastet skal skrives. I langt overvejende grad vil det være et sekretariat, der udfører

denne opgave. Kommissionen skal derfor have fastansat sekretariatsbistand stillet til rådighed fra sit

første til sidste møde.

Inatsisartut skal derfor ved beslutningen om nedsættelse af en forfatningskommission medvirke til

at fastlægge størrelsen på de midler, der skal afsættes til et forfatningssekretariat, og tage stilling til

de organisatoriske rammer (ikke nødvendigvis de fysiske) for et sådan sekretariat.

Et forfatningssekretariat må antages at skulle arbejde med reference til forfatningskommissionens

formandskab – og helst uafhængigt, men gerne i samarbejde med, andre offentlige instanser.

Forfatningssekretariatets uafhængighed er imidlertid ikke den eneste vigtige parameter. Der bør

tages stilling til de fysiske og faglige rammer. Disse rammer bør understøtte behovet for

uafhængigheden, men samtidig muliggøre faglig sparring med kolleger og mulighed for

administrativ understøttelse af sekretariatet ved en samplacering med en etableret enhed i

centraladministrationen. På den baggrund kan det overvejes under en passende form, at placere

forfatningssekretariatet i Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug, uden at de

ovenfor beskrevne referenceforhold ændres.

Det foreslås, at der ansættes en sekretariatschef med akademisk baggrund, som skal lede

forfatningssekretariatet og have ansvaret for, at den administrative servicering af kommissionen er i

orden. Sekretariatschefen har ansvaret for, at den direkte rådgivning og servicering af

kommissionen og formandskabet er i orden. Sekretariatschefen holder ligeledes den administrative

kontakt til ledelsen i den administrative enhed, som kommissionen er tilknyttet.

Sekretariatet skal ligeledes sørge for, at der produceres tekster til kommissionens stillingtagen.

Der kan skeles til de to selvstyrekommissioners sekretariatschefers ansættelsesforhold for

inspiration til at fastlægge stillingsniveauet. Niveauet skal naturligvis afspejle formålet og opgavens

grundlæggende natur. Det bør ligeledes afspejles i erfaringen og kapaciteten hos den person, der

ansættes/udpeges til stillingen, som sekretariatschef for forfatningskommissionen.

Det anbefales, at der ansættes minimum to akademiske medarbejdere, AC’ere, under

sekretariatschefen – om muligt gerne personer med kvalifikationer over fuldmægtig-niveau

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

(specialkonsulent/chefkonsulent). Af de to AC’ere må minimum den ene meget gerne være jurist.

To akademiske medarbejdere under sekretariatschefen er valgt for at sikre en større faglig og

erfaringsmæssig mangfoldighed i sekretariatet, end hvad samlet to akademikere i sekretariatet kan

give, hvilket vil gavne de faglige diskussioner i sekretariatet. Det er valgt ikke at anbefale flere

akademiske medarbejdere af økonomiske årsager, selvom flere medarbejdere alt andet lige, vil give

mulighed for endnu større kvalitet i arbejdet. To akademiske medarbejdere, vil således også give

mulighed for at have to akademiske sekretærer for hver sin arbejdsgruppe under kommissionen,

skulle kommissionen beslutte at oprette sådanne.

Det anbefales, at der ansættes en informationsmedarbejder i sekretariatet. I Lovudvalgets indstilling

understreges vigtigheden af, at befolkningen inddrages gennem informationskampagner og

offentlige debatter. Det vil sige, at der skal produceres informationsmateriale ved brug af forskellige

former for medier. Kommissionens hjemmeside, og eventuelt brug af sociale medier, skal holdes

ved lige og opdateres løbende med nyt materiale. Når offentlige møder skal holdes, skal disse

annonceres bredt for at nå ud til så mange borgere som muligt forud for afholdelsen.

Arbejdsmængden vurderes til at være til en dedikeret fuldtidsansættelse, hvorfor der i nærværende

redegørelse ikke peges på Tusagassiivik, der er beskæftiget med at servicere hele

centraladministrationen og Naalakkersuisut.

Det anbefales, at der ansættes en kontorfuldmægtig/sekretær i sekretariatet. Den kontorfuldmægtige

skal tage sig af praktiske opgaver i sekretariatet og for kommissionen. Opgaver der omfatter

reservation af flybilletter, hotelværelser, udregning af dagpenge, fakturabehandling og regnskab,

print- og kopiopgaver, osv.

Denne størrelse sekretariat er sammenlignelig med den Grønlandske Selvstyrekommissions

sekretariats størrelse

, men større end den grønlandske side af sekretariatet for den Grønlandsk-

danske Selvstyrekommissions sekretariat (to personer). Sidstnævntes størrelse vurderes til at være

for lille. En stor del af skrivearbejdet foregik på den danske side af den fælles kommission. I

forfatningskommissionens sammenhæng, er der kun et sekretariat til at varetage hele denne opgave.

Det anbefales, at der undervejs i arbejdet ansættes studentermedhjælpere/praktikanter, da arbejdet

uvægerligt vil blive lærerigt at følge, og måske kan disse unge blive fremtidige førstehåndskilder til

forfatningsarbejdet.

Betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, Grønlands Hjemmestyre, marts 2003, s. 144

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Det kan forventes at sproget hovedsageligt bliver på grønlandsk i modsætning til brug af begge

sprog i den Grønlandsk-danske Selvstyrekommission, hvor der både var grønlandske og danske

medlemmer af GSDK.

En stor del af skrivningen og terminologien vil være på grønlandsk og det sætter sprogkrav til

embedsmændene. I et tekstnært arbejde, hvor der ofte vil opstå situationer med diskussioner om

sætningers form og den benyttede terminologi på grønlandsk, vil dette sætte krav til

sprogfærdighederne i sekretariatet. Dog skal kommissionens sekretariat også sørge for, at der er

gode simultantolkningsforhold under møderne.

Tekstforslag 8:

”Naalakkersuisut opretter et dedikeret sekretariat af passende størrelse til servicering af

kommissionen i kommissionens arbejde. Sekretariatet finansieres gennem

Forfatningskommissionens hovedkonto i finansloven.”

4.8 Demokratisk proces

Hvis Forfatningskommissionen nedsættes, bliver det på baggrund af beslutning af Inatsisartut, der

som bekendt udgøres af det grønlandske folks valgte repræsentanter. Derved vil beslutningen om at

nedsætte Forfatningskommissionen være demokratisk funderet og have det rette mandat til at

udføre opgaven.

Forfatningskommissionens medlemmer og formandskab, er medlemmer af Inatsisartut, og derfor er

det grundlæggende anbefalet, at de gives kompetencen til at træffe substantielle beslutninger

omkring forfatningsudkastet indhold. Forfatningskommissionens medlemmer, inkl. formandskab,

har kompetencen til at præsentere det endelige udkast til Grønlands Forfatning for offentligheden.

Forud for dette, og på et tidligere stadie, kan kommissionen have afholdt høringer over tidligere

udkast til forfatningen eller specifikke udkast til bestemmelser for at sikre, at så mange borgere og

relevante interesser i samfundet er blevet hørt i processen. Det anbefales ligeledes, at kommissionen

i processen ikke holder sig tilbage for at indhente udtalelser eller stillingtagen fra Naalakkersuisuts

departementer eller udvalg i Inatsisartut på forskellige emner, når bestemmelser skal fastlægges i

udkastet. En sådan fremgangsmåde i arbejdet, vil kunne forlænge arbejdsperioden i kommissionen,

men give udkastet et stærkere fundament, og vil efterfølgende kunne mindske behovet for en større

”substantiel efterbehandling” i Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Kommissionen skal aflevere det færdige udkast til Grønlands Forfatning til Naalakkersuisut.

Efterfølgende vil Naalakkersuisutfremlægge forslag til Grønlands Forfatning for Inatsisartut.

Forfatningskommissionen skal kunne holde møder, hvor fortrolige diskussioner, indledende

meninger og spørgsmål skal kunne føres frit. På den anden side, skal kommissionen også være

opmærksom på, at en involverende arbejdsproces i udformningen af forfatningsudkastet, vil styrke

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

og underbygge argumentet for, at forfatningsforslaget

ikke skal igennem en efterfølgende større

substantiel behandling i Inatsisartut. Beslutningskompetencen ligger hos Inatsisartut. Det er op til

kommissionens medlemmer at medvirke til, at deres kolleger i Inatsisartut har en følelse af at have

været inddraget tilstrækkeligt i forfatningsarbejdet til, at der ikke længere er et behov for en

substantiel behandling af forfatningsforslaget i Inatsisartut. For alt andet lige, vil

forfatningskommissionen være stedet, hvor bestemmelserne i forfatningsforslaget gerne skal have

gennemgået den mest grundige behandling.

Det anbefales, at kommissionen i sit forfatningsudkast også skal tage stilling til, hvilken

demokratiske proces kommissionen ser, at forfatningen skal igennem for endeligt at kunne vedtages

og træde i kraft.

Tekstforslag 9:

”Kommissionen kan have legitime behov for at afholde fortrolige møder, hvor diskussioner kan

føres og spørgsmål fremsættes frit. Hensynet til offentlighedens og Inatsisartuts involvering må dog

også veje tungt for at give større medejerskab af det endelige forfatningsudkast.

Forfatningskommissionen skal i sin betænkning komme med forslag til, hvilken demokratisk proces

forfatningsforslaget skal igennem for endeligt at kunne vedtages og træde i kraft.”

4.9 Tidshorisont

Det er givet, at kommissionens arbejde vil strække sig over en tidsperiode, hvor mange formelle og

uformelle møder, konsultationer og diskussioner vil blive gennemført. Borgerinddragelser i

forskellige sammenhænge og på forskellig vis, faglige indlæg og erfaringer fra andre lande høres til

inspiration, osv.

Arbejdsperioden for både den rent grønlandske Selvstyrekommission og den Grønlandsk-danske

Selvstyrekommission var som udgangspunkt fastsat til at vare 2 år.

Den første kommission kunne overholde dette (dog udkom selvstyrekommissionens betænkning på

3. året af nedsættelsen af kommissionen), den sidstnævnte kommission kunne ikke, blandt andet på

grund af udskrevne valg undervejs, der resulterede i udskiftning af enkelte medlemmer samt svære

forhandlinger.

Der foreslås derfor som udgangspunkt 3 år til at være tidshorisonten for Grønlands

Forfatningskommissions arbejde, med mulighed for forlængelse af arbejdet. Af disse 3 år, kan det

forventes, at det første halve år går med at etablere sekretariatet og ansætte folk, hvilket er en

forudsætning for, at kommissionen kan holde sit første møde. Det næste halve år går med, at

konstituere kommissionen, tilrettelægge det kommende arbejde og igangsætte selve

forfatningsarbejdet. I det 3. halvår, kan en eventuel konference afholdes hvis kommissionen

beslutter dette. Hvis oplægsholderes bidrag skal kunne benyttes i det videre arbejde, er det værd at

Et udkast til Grønlands Forfatning bliver til et forslag til Grønlands Forfatning, når det forelægges for Inatsisartut.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

overveje få disse input så tidligt som muligt), og i et 4. eller i den første del af 5. halvår, kan en

eventuel folkeafstemning om principielle spørgsmål og værdier foretages (hvis kommissionen

finder dette fordelagtigt og Inatsisartut tilslutter sig dette). I den sidste del af det 5. og hele 6. halvår

færdiggøres forfatningsudkastet, samt tilhørende betænkning.

Undervejs kan kommissionen arrangere diverse arrangementer, herunder tage på rejse i landet og

mødes med befolkningen.

Det er en stram tidsplan, der lægges for dagen. Svære diskussioner i kommissionen, valg til

Inatsisartut og efterfølgende behov for udskiftning af medlemmer osv., vil kunne medføre behov for

en forlængelse af arbejdsperioden. Måske er risikoen for en forlængelse af arbejdsperioden større

under fremgangsmåde ”2.a – to tempi”, da arbejdet vil være mere kompliceret. Men for

fremgangsmåde ”2.b”, kan det heller ikke udelukkes, at 3 år bliver en udfordring.

Tekstforslag 10:

”Det forudsættes, at kommissionen afslutter sit arbejde og fremlægger sin betænkning

indeholdende Udkast til Grønlands Forfatning indenfor en tidshorisont på 3 år fra sin nedsættelse.

Der er mulighed for, at kommissionen får forlænget sin arbejdsperiode, hvis dette bliver

nødvendigt.”

4.10 Økonomi

Grønlands Forfatningskommission vil skulle finansieres gennem egen hovedkonto i årets finanslov,

som det er set med tidligere kommissioner.

Medlemmer af forfatningskommissionen modtager ikke særskilt vederlag for deres arbejdsindsats i

kommissionen, da arbejdsindsatsen må anses som hørende under virket som medlem af Inatsisartut.

Dette gælder ligeledes for kommissionens formandskab.

Ved tjenesterejser afholdt under forfatningskommissionens regi, dækker kommissionen

rejseudgifterne for medlemmerne, tilforordnede, ansatte i sekretariatet, andre embedsmænd ansat i

Grønlands Selvstyre, og eventuelt andre, som er blevet inviteret til at deltage i det pågældende

møde. Invitationer gives af et enigt formandskab, eller hvis formandskabet er blevet det pålagt af

kommissionen.

Embedsmænd i centraladministrationen, der enten som tilforordnede eller på ad hoc-basis bliver

indkaldt til at bidrage til arbejdet i kommissionen, bliver ikke lønnet særskilt, udover den løn de

modtager i deres faste ansættelse under Grønlands Selvstyre.

Kommissionen dækker rejseomkostninger, dagpenge osv., når embedsmænd rejser med

kommissionen på rejser.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Tilforordnede og andre eksperter, der på regelmæssig grundlag deltager i forfatningskommissionens

arbejde, og som i deres daglige virke ikke er ansatte eller folkevalgte under Grønlands Selvstyre,

kan honoreres på passende vis.

I relation til kommissionens virke, afholder Grønlands Selvstyre ikke løn eller rejseomkostninger

for statens ansatte, hvis statens ansatte deltager i forfatningskommissionens virke.

Embedsmænd ansat i sekretariatet modtager almindelig overenskomstfastlagt løn.

Hvis der vælges en sekretariatsmodel med samme antal ansatte, som angivet i ovenstående, vil det

give løn- og pensionsomkostninger på omtrent 3 mio.kr. årligt – afhængig af stillingsniveau,

overenskomster og de ansattes anciennitet, kan dette beløb variere med 0,5 mio.kr. i begge

retninger. Hertil er ikke medregnet udgifter til rejser, kurser, kontorhold og lignende.

Udgifter til rejser ud til kysten (vil ofte være et større antal mennesker), andre tjenesterejser,

eventuelt honorar til tilforordnede – og udgifter til tilforordnedes og andre ressourcepersoners

eventuelle rejseudgifter. Udgifter til kontorhold, formidlingsarbejde – herunder hjemmeside og

annoncering af offentlige møder, tryksager, oversættelsesarbejde, konference, leje af lokaler ved

offentlige møder, og muligt behov for at leje mødelokale til kommissionens møder (antal deltagere

kan blive stort, og der vil kunne være behov for simultantolkning, hvilket sætter krav til

mødelokalet).

Forhåbentligt vil der kunne findes lokaler i Grønlands Selvstyres bygninger til

Forfatningskommissionens sekretariat, men hvis det ikke er tilfældet, vil der blive behov for at leje

lokaler ”ude i byen”, hvilket også vil skulle regnes ind blandt udgifterne.

Det er med en vis usikkerhed, at der på nuværende tidspunkt, foreslås et beløb til at dække

udgifterne for Forfatningskommissionens aktiviteter. Det er på nuværende tidspunkt endnu ikke

fastlagt, hvor mange medlemmer af kommissionen, der vælges (har særligt betydning ved

fastlæggelse af rejseudgifterne), om tilforordnede skal flyves ind til møder eller ikke, om der skal

arrangeres en konference, og med hvilken frekvens (og i så fald, hvor stor en gruppe), der vil rejse

ud på kysten og afholde møder.

Der anbefales som udgangspunkt 2,5 mio.kr. til Forfatningskommissionens aktiviteter, inkl.

sekretariatets aktiviteter (løn- og pensionsomkostninger ikke medregnet i de to 2,5 mio.kr.).

Det første år vil være et etablerings-år, hvorfor alle lønmidlerne i sekretariatet næppe vil blive fuldt

udmøntet, og aktivitetsniveauet i kommissionen vil indledningsvist være på et lavere niveau. Dog

vil der være etableringsomkostninger.

Derfor foreslås afsat et beløb på samlet 4 mio.kr. til Forfatningskommissionen og sekretariat i

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

etableringsåret.

Det næste år vil der muligvis skulle arrangeres og afholdes udgifter til en konference.

Kommissionen og sekretariat vil være kommet op i fulde omdrejninger. Der foreslås afsat 5,5

mio.kr. til Forfatningskommissionen og sekretariat.

Hvis der ønskes gennemført en folkeafstemning om diverse principielle spørgsmål, vil Inatsisartut

specifikt skulle træffe beslutning om dette. Midler til en folkeafstemning skal afholdes af en separat

finanslovskonto. Ambitionsniveauet for den medfølgende oplysnings- og formidlingsmæssige side

og den politiske deltagelse i folkeafstemning, vil have indvirkning for, hvor meget der skal afsættes

til en folkeafstemning.

I anden sammenhæng, hvor et spørgsmål skulle besvares, er udgifterne til en folkeafstemning blevet

sat til at være omtrentlig 2,5 mio.kr.. I denne sammenhæng vil det blive flere spørgsmål, hvor man

ønsker at høre folkets holdninger. Derfor er et forsigtigt bud, at en folkeafstemning i nærværende

sammenhæng, vil koste i mellem 3 og 4 mio.kr.

I Forfatningskommissionens tredje, og muligvis sidste år, vil der udover rejser til kysten blandt

andet være udgifter til en udgivelse af betænkningen, samt et event, hvor kommissionen får

lejlighed til at præsentere sin betænkning og forfatningsudkastet. Det foreslås, at der afsættes 5,5

mio.kr. til Forfatningskommissionen og sekretariat.

Tekstforslag 11:

”Grønlands Forfatningskommission finansieres gennem egen hovedkonto på finansloven, og

fastlægges ved finanslovens vedtagelse.

Midler til en eventuel folkeafstemning afsættes ved en separat hovedkonto.”

Ovenstående er som tidligere nævnt forslag til formuleringer omkring forskellige forhold for

forfatningskommissionen og kommissionens arbejde. Forslagene kan ændres, afvises, nye emner

tilføjes og så videre, men nævnte forslag skal gerne give et godt udgangspunkt forud for

fastlæggelsen af det endelige kommissorium.

Bag i redegørelsen samles alle tekstforslagene i forlængelse af hinanden, så de kan læses i

sammenhæng.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

5. Indhold og omfang af en forfatning

Det vil være op til Forfatningskommissionen at fastlægge indholdet af det udkast til forfatning, som

kommissionen i sidste ende præsenterer. Forud for dette, bør rammerne for udkastets indhold være

fastlagt via kommissorium givet af Inatsisartut – om det skal være et udkast til en kommende

selvstændig stat eller om det skal være til en forfatning, der skal kunne rummes indenfor

rigsfællesskabets rammer.

Hvis Inatsisartut træffer beslutning om, at udkastet til forfatning udfærdiges med henblik på, at der

skrives en forfatning til en kommende selvstændig stat, vil der være en række områder, som

nærmest vil være obligatoriske at lovgive omkring.

De samme områder vil være mere problematiske at udfærdige udkast til bestemmelser til, hvis

forfatningen skal være en forfatning for en ikke-selvstændig statslig enhed indenfor

rigsfællesskabets rammer, hvor der vil være en grundlov, hvis bestemmelser, der skal tages hensyn

til. I dette tilfælde vil sådanne bestemmelser først kunne træde i kraft ved selvstændighed på et

senere tidspunkt. Mere om dette længere nede i redegørelsen.

Et andet forhold er, at Grønland ikke vil kunne blive en stat under den suveræne danske stat, idet

Kongeriget Danmark defineres som en enhedsstat af Danmark – ikke et forbund af stater og ej

heller et hierarki af stater – men, én stat.

Det selvom denne definition udfordres af det forhold, at

både Færøerne og Grønland ikke er medlem af EU, som er en mellemstatslig organisation. Her har

det været, og det er stadig tilfældet, at lade en del af Kongeriget Danmark, navnligt Danmark, være

medlem af EU, og to andre dele, Færøerne og Grønland, være udenfor EU-medlemskabet.

5.1 Justitsministeriets overvejelser overfor et forfatningsforslag, der skal kunne rummes

indenfor rigsfællesskabets rammer

For at vende tilbage til ovennævnte mulighed, at udfærdige udkast til en forfatning som skal kunne

virke indenfor rigsfællesskabets rammer, da har Færøerne allerede for år tilbage, påbegyndt deres

forfatningsproces og gjort sig deres erfaringer.

Færøernes forfatningsforslag blev udfærdiget med udgangspunkt i eget folk, egne ønsker og egne

forhold, uden Danmarks Justitsministeriums involvering. Tidligere udkast og senere forslag til

udkast til Færøernes forfatning er sidenhen blevet analyseret af Justitsministeriet. Først i et længere

notat fra 2010

, og senere i et supplerende notat fra 2011

, og i begge tilfælde udtrykker

Justitsministeriet sin opfattelse af forfatningsforslaget, senest i 2011:

Efter en gennemgang af forfatningsforslaget med de ændringsforslag, som det første flertal

har fremsat i udvalgsbetænkningen af 2. maj 2011, er det dog fortsat Justitsministeriets

opfattelse, at forfatningsforslaget indeholder (1) bestemmelser, der synes uforenelige med

grundloven, (2) bestemmelser, der efterlader det indtryk, at de bl.a. sigter mod at begrænse

rigsmyndighedernes kompetence til at lovgive om forhold på Færøerne, (3) bestemmelser, der

Det var et synspunkt, som statsministeren senest gav udtryk for i førnævnte Folketingsdebat om rigsfællesskabet.

Notat om Forslag til en færøsk forfatning, Justitsministeriet, 2. juni 2010.

Supplerende notat om forslag til en færøsk forfatning (visse ændringsforslag i betænkning i lagtingssagen nr. 11/2010 om forslag

til lagtingslov om Færøernes forfatning), 20. juni 2011.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

angår sagsområder, som Færøerne ikke kan overtage, og (4) bestemmelser, der angår

sagsområder, som Færøerne kan overtage, men endnu ikke har overtaget. Det er endvidere

Justitsministeriets opfattelse, at forfatningsforslaget indeholder (5) bestemmelser, der vil

kunne skabe usikkerhed i det internationale samfund om Færøernes folkeretlige stilling,

såfremt forfatningsforslaget blev gennemført.

Ovenstående viser kort, at der er mange forhold at tage hensyn til, når bestemmelser til

forfatningsudkastet skal skrives. Særligt hvis endemålet er, at forfatningsudkastet skal gøres

gældende som en forfatning indenfor rigsfællesskabets rammer.

I det supplerende notat fra Justitsministeriet, sættes områderne, som Færøerne efter

Justitsministeriets opfattelse ikke kan lovgive inden for, endnu mere klart op, hvis forfatningen skal

gælde indenfor rigsfællesskabets rammer (det samme vil være gældende for Grønland). For

overskuelighedens skyld kaldes punkterne her for ”liste a” :

Liste a:

1. Bestemmelser der synes uforenelige med grundloven

2. Bestemmelser der efterlader det indtryk, at de blandt andet sigter på at begrænse

rigsmyndighedernes kompetence til at lovgive om forhold på Færøerne

3. Bestemmelser, der angår sagsområder, som Færøerne ikke kan overtage

4. Bestemmelser, der angår sagsområder, som Færøerne kan overtage, men endnu ikke har

overtaget

5. Bestemmelser, der vil kunne skabe usikkerhed i det internationale samfund, om Færøernes

folkeretlige stilling, såfremt forfatningsforslaget blev gennemført.

Og videre i samme i notat under afsnit 4:

Hvis forfatningsforslaget ikke er foreneligt med de retlige rammer, der følger af navnlig

grundloven, hjemmestyreloven og overtagelsesloven, vil forslaget i Færøernes nuværende

forfatningsmæssige situation – helt eller delvist – være uden retsvirkninger, selvom det måtte blive

gennemført.

Længere nede i samme afsnit tilføjes:

Supplerende notat af 20. juni 2011, s. 18.

Udledt af Supplerende notat af 20. juni 2011, s. 5.

Supplerende notat af 20. juni 2011, s. 16.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Efter en gennemgang af forfatningsforslaget med de ændringsforslag, som det første flertal har

fremsat i udvalgsbetænkningen af 2. maj 2011, er det derfor Justitsministeriets opfattelse, at der

ligger meget væsentlige grunde til, at regeringen og de færøske myndigheder i fællesskab sikrer, at

en eventuel gennemførelse af forfatningsforslaget ikke skaber tvivl om Færøernes

forfatningsmæssige situation.

I samme notat bliver det yderligere bemærket, at Færøerne ikke kan lovgive om særlige rigsforhold,

hvor det er Folketinget, der har kompetencen til at lovgive, og hvor det er den danske regering, der

er den kompetente myndighed. Det værende for sagsområder, som endnu ikke er overtaget af

Færøerne eller som ikke kan overtages af Færøerne, så længe Færøerne ønsker at befinde sig

indenfor det danske rige.

Som det fremgår, kan statsforfatningsretlige anliggender ikke overlades til de færøske

myndigheder (jf. således også overtagelseslovens § 1, stk. 2, nr. 1). Dette indebærer, at bl.a.

følgende spørgsmål ikke kan overlades til de færøske myndigheder: (1) spørgsmål om

kongehusets forhold, (2) sager og sagsområder, der angår Folketingets virke eller den danske

regerings førelse i sager vedrørende Færøerne, (3) spørgsmål om valg til Folketinget, (4)

spørgsmål om statens indtægter og udgifter, (5) spørgsmål om kundgørelse på Færøerne af

rigslove samt anordninger og bekendtgørelser, der er udstedt af rigsmyndighederne, og (6)

spørgsmål om rigssymbolerne, herunder regeludstedelse og administration med hensyn til

anvendelse af rigsflaget, rigsvåben m.v. på Færøerne.

I slutning af notatet, oplyser Justitsministeriet, at ministeriet ikke har viden om, at

forfatningsforslaget er led I en selvstændighedsproces, da ministeriet og statsministeriet ikke har

fået en henvendelse fra de færøske myndigheder, der bekræfter dette.

Det medvirker til at bekræfte, at Justitsministeriets analyse af det færøske forfatningsforslag sker

med udgangspunkt i en opfattelse af, at forfatningen skal rummes indenfor rigsfællesskabets

rammer. Det bemærkes således:

Det bemærkes i forlængelse heraf, at Justitsministeriet ikke har oplysninger om, hvorvidt

udarbejdelsen og fremsættelsen af forfatningsforslaget er led i den forfatningsforberedende

proces hen imod selvstændighed, som Færøerne vil kunne foretage. Statsministeriet har dog

oplyst, at de færøske myndigheder ikke har rettet henvendelse til den danske regering med

henblik på at indlede forhandlinger om færøsk selvstændighed.

(…)

Supplerende notat af 20. juni 2011, s. 18.

Notat af 2. juni 2010, afsnit 5 – 5.5, s.10-29.

Notat af 2. juni 2010, afsnit 5.4.2.1., s. 18.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Afslutningsvis anfører Justitsministeriet, at der foreligger meget væsentlige grunde til, at

regeringen og de færøske myndigheder i fællesskab sikrer, at en eventuel gennemførelse af

forfatningsforslaget ikke skaber tvivl om Færøernes forfatningsmæssige situation.

Der foreslås derfor fra Justitsministeriets side, at Færøerne og Danmarks myndigheder sikrer, at et

eventuelt forfatningsforslag skal søges gennemført i fællesskab mellem Færøerne og Danmark.

Dette betyder, at forslag til bestemmelser i nuværende forfatningsudkast skal tilrettes for ikke at

skabe tvivl om Færøernes forfatningsmæssige situation.

5.2 Hvis Grønland vælger at skrive en forfatning indenfor grundlovens rammer

Som indikeret ovenfor, vil ovenstående forhold og overvejelser i princippet også gælde for

Grønland, hvis Inatsisartut beslutter, at forfatningsarbejdet skal munde ud i en grønlandsk

forfatning, som skal kunne rummes inden for grundlovens rammer.

De ovenfor nævnte fem punkter i liste a, vil en grønlandsk forfatningskommission skulle være

yderst opmærksom på, hvis intentionen er, at forfatningsudkastet skal gælde indenfor grundlovens

rammer.

I en grønlandsk sammenhæng, vil det blandt andet betyde, at nedenfor nævnte områder enten ikke

er mulige for Grønland at lovgive indenfor

, eller vil være overordentlig udfordrende at udforme

bestemmelser til. Det vil først og fremmest være de områder, som efter statens opfattelse ikke kan

overtages af Grønland, så længe Grønland befinder sig indenfor rigsfællesskabets rammer (svarer til

punkt 3 i liste a): Statsforfatningen (herunder grundloven, rigets forfatningsmæssige anliggender,

rigssymboler, osv.), Statsborgerskab, Højesteret, Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt

valuta- og pengepolitik

Derudover har vi de sagsområder, som Grønland kan overtage, men som Grønland endnu ikke har

overtaget (svarer til punkt 4 i liste a). Disse sagsområder findes på henholdvis liste I og II i bilaget

til Lov om Grønlands Selvstyre, og inkluderer:

Liste I:

a) Arbejdsskadesikring b) Resterende områder under sundhedsområdet, c) Færdselsområdet,

d) Formueretten, e) Dykkerområdet.

Liste II:

På grund af, at Grønlands Selvstyre formelt set ikke besidder ikke kompetencen til at lovgive for områderne.

Afsnit 4.5-4.5.5 i Lov om Grønlands Selvstyres Bemærkninger til lovforslaget.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

1) Kriminalforsorgen, 2) Pas, 3) Politiet og anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af

kriminalretsplejen, 4) Retsplejen, herunder oprettelse af domstole, 5) Kriminalretten,

6) Udlændingeområdet og grænsekontrollen, 7) Personretten, 8) Familieretten, 9) Arveretten,

10) Advokatvirksomhed, 11) Våbenområdet, 12) Radiobaserede maritime nød- og

sikkerhedstjenester, 13) Radiokommunikationsområdet, 14) Selskabs-, regnskabs- og

revisorområdet, 15) Fødevare- og veterinærområdet, 16) Luftfart, 17) Immaterialret,

18) Ophavsret, 19) Skibsvrag, vraggods og dybdeforringelser, 20) Sikkerhed til søs,

21) Skibsregistrering og søretlige forhold, 22) Kortlægning, 23) Farvandsafmærkning,

fyrbelysning og lodsområdet, 24) Havmiljø, 25) Finansiel regulering og tilsyn,

26) Råstofområdet, 27) Arbejdsmiljø, 28) Meteorologi

Blandt disse er som bekendt råstofområdet, samt Arbejdsmiljø for offshorearbejde (en del af nr. 27),

overtaget af Grønlands Selvstyre, og derfor besidder Grønland kompetencen til at lovgive for disse

områder. På områder som ikke er overtaget af Grønlands Selvstyre, vil det som bekendt ikke være

muligt at vedtage lovgivning for. I disse tilfælde, ligger kompetencen endnu i Danmark. Der vil

kunne udfærdiges udkast til bestemmelser for ikke-overtagne område, men de vil ikke kunne træde i

kraft, så længe Grønland ikke har overtaget de pågældende områder.

Nu er nogle sagsområder på liste I og II måske mere oplagte at berøre i en forfatningssammenhæng

end andre. Men man skal også have øje for at mere generelt formulerede bestemmelser i en

forfatning, kan have mere eller mindre direkte betydning for alle sagsområder. Der vil kunne sås

tvivl om hvilke bestemmelser, der gælder for sagsområderne – noget som Justitsministeriet mere

end en gang påpeger i sine omtalte notater. Justitsministeriets gennemgang af det færøske

forfatningsforslag viser tydeligt, at tvivl om hvilke bestemmelser der gælder, ikke er en farbar vej.

Siden 2014, har Folketinget afholdt en årlig debat om rigsfællesskabet. Statsministeren er den

ansvarlige minister, der deltager i debatten, forhandlingen, i Folketinget. Statsministeren leverer

forud for debatten en redegørelse om rigsfællesskabet, som forhandlingen kan tage udgangspunkt i.

I indeværende års forhandling om rigsfællesskabet, traf Folketinget en beslutning, hvori den for

denne sammenhængs relevante sætning lød:

”(…)

Folketinget anerkender, at Færøerne og Grønland frit kan arbejde med egne

forfatninger, der kan rummes inden for rigsfællesskabets rammer. (…)”

Hvis der tidligere var tvivl om, at Grønland og Færøerne kunne skrive forfatninger indenfor

rigsfælleskabets rammer, besluttes det herved fra dansk side at lægge sig fast på den politiske plan,

at Grønland og Færøerne rent faktisk kan gå i gang med at skrive sådanne forfatninger

Bilag til Lov om Grønland Selvstyre.

Folketinget, V 74, møde nr. 98, beslutning vedtaget med 89 stemmer for, 0 imod og 23 stemmer hverken for eller imod forslaget,

den. 20. maj 2016.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Om begrebet ”rigsfællesskabet rammer” skal tolkes som værende grundlovens rammer, kan

diskuteres. Men der er nok ikke megen tvivl om, at hvis der skal foretages en juridisk vurdering og

tolkning, vil et af de eneste, måske den eneste, konkrete juridiske ramme at tage udgangspunkt i

være grundlovens rammer. Rigsfællesskabet er dog som bekendt et bredere begreb end grundloven

og er ikke begrænset til den juridiske sfære, men kan også benyttes i andre sammenhænge, hvor de

tre lande og deres befolkninger på den ene eller anden måde interagerer med hinanden.

Men tilbage i den juridiske sammenhæng, kan man dog altid spekulere på om begrebet

’rigsfællesskabet’ i fremtiden vil kunne komme til at gå ud over grundlovens rammer. Som tingene

imidlertid står i dag, vil tvivl om hvad ”rigsfællesskabets rammer” er for en størrelse, nok stadig

lede til en konservativ juridisk tolkning, der lyder, at rigsfællesskabets rammer i denne

sammenhæng skal forstås som grundlovens rammer. Uanset hvad, vil det i sidste ende være

Justitsministeriets tolkning og rådgivning, som den danske regering vil lytte til.

Her skal det afslutningsvis bemærkes, at for den danske regerings vedkommende, besidder

Justitsministeriet kompetencen til at fortolke grundloven for den danske regering. Herunder at

rådgive regeringen om, hvorvidt et udkast til lovgivning strider imod gældende grundlov

. Derfor

er man nødt til at tage Justitsministeriets læsning og tolkning af en kommende lovtekst alvorligt,

hvis det ønskes, at udkastet skal gælde i sammenhæng med grundloven og rummes indenfor

rigsfællesskabets rammer.

Det bør dertil nævnes, at statsministeren har tilbudt at være Grønland behjælpelig i forbindelse med

udarbejdelse af en eventuel grønlandsk forfatning.

Anbefaling:

Hvis Inatsisartut beslutter, at den grønlandske forfatningskommission skal udfærdige et udkast til en

grønlandsk forfatning, som skal kunne rummes indenfor grundlovens rammer, anbefales det, at der

sikres en arbejdsmetode, hvor Justitsministeriet involveres i det grønlandske forfatningsarbejde.

Enten ved, at udkast til bestemmelser løbende under kommissionens arbejde sendes til

Justitsministeriets vurdering eller ved, at Justitsministeriet fast tilknyttes Grønlands

Forfatningskommission. Hvis ikke risikeres det, at store dele af udkastet må skrives om efter, at

kommissionens arbejdsperiode er udløbet. Derfor anbefales følgende tilføjede tekstforslag til

kommissorium.

I beslutningen tages ikke stilling til Grønlands og Færøernes ret til at skrive forfatninger, der træder i kraft, når selvstændighed

træffes. I nærværende redegørelses sammenhæng, henvises til bestemmelser, der nævnes i afsnittet ”Baggrund” – bestemmelser

gældende for Grønlands vedkommende.

Senest understreget af statsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketingets forhandling om rigsfællesskabet, møde nr. 98, den 20.

maj 2016.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Tekstforslag 2.a.+:

”Forfatningskommissionen skal involvere Justitsministeriet i det grønlandske forfatningsarbejde,

således at det sikres, at Justitsministeriet løbende kan vurdere udkast til bestemmelser til

forfatningen. Herved sikres, at forfatningsudkastets indhold kan rummes indenfor grundlovens

rammer. Kommissionen afgør hvorledes Justitsministeriets involvering skal foregå.”

5.3 Hvis Grønland vælger at skrive en forfatning til ikrafttrædelse efter selvstændighedens

indtræden

Hvis Inatsisartut træffer beslutning om, at Grønlands Forfatningskommission skal skrive et

forfatningsudkast, som først skal træde i kraft fra det øjeblik, at Grønland træder ud af grundlovens

rammer og bliver en selvstændig stat, vil der være tale om en helt anden situation.

I den situation, har Justitsministeriet ikke kompetence til at sætte rammerne for, hvorledes Grønland

skal udforme en fremtidig selvstændig grønlandsk stats forfatning. Her ligger kompetencen

grundlæggende hos det grønlandske folk.

I nærværende redegørelses afsnit, ”Baggrund”, henvises til selvstyrelovens bemærkninger til

lovforslaget. I afsnittet drages frem, at det står Grønlands Selvstyre frit for at indlede en

”forfatningsforberedende proces”, og indenfor selvstyrelovens ordning kunne foretage ”ensidige

forberedelser hen imod selvstændighed”

Det betyder, at hvis Inatsisartut beslutter, at forfatningskommissionen skal udarbejde et udkast til

forfatning til en selvstændig grønlandsk stat, vil der ikke være nogen forpligtelse til at invitere

Justitsministeriet med til at deltage i selve forfatningskommissionens arbejde. Det vil være op til

kommissionen selv at afgøre, om Justitsministeriet for eksempel på ad hoc-basis kan inviteres til

møder under kommissionen.

Der anbefales derfor som følge af dette ikke yderligere tekstforslag til kommissorium for den

situation hvor der skal skrives en grønlandsk forfatning til ikrafttrædelse efter selvstændighedens

indtræden. Allerede foreslået tekstforslag 2.b i sammenhæng med tekstforslag 5, anses som

værende dækkende og tilstrækkeligt. Men en anden begrundelse kan medføre et yderligere

tekstforslag nedenfor.

Free Association

Hvis det besluttes, at skrive en forfatning til ikrafttrædelse ved selvstændighed, er det relevant at

komme ind på Free Association (fri sammenslutning) som statslig samarbejdsordning. Free

Association nævnes nemlig i selvstyrelovens Bemærkninger til lovforslaget, som en mulig

fremtidig ordning mellem Grønland og Danmark, som det grønlandske folk kan vælge.

Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, ”10.1. Adgangen til selvstændighed”.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Det er en ordning, der bør tages seriøst fra både Grønland og Danmark, da den fælles

selvstyrekommission ved selvstyrelovens tilblivelse på begge sider var enige om, at ordningen

skulle nævnes i lovbemærkningerne. Følgende passage er tidligere nævnt i nærværende redegørelse:

Det står Grønlands Selvstyre frit for at indlede en forfatningsforberedende proces. Grønland

vil således inden for selvstyrelovens ordning kunne foretage ensidige forberedelser hen imod

selvstændighed. I Grønlands overvejelser om selvstændighed kan bl.a. indgå overvejelser om

en ordning i form af en fri sammenslutning (”free association”) med Danmark. Som nævnt

ovenfor har regeringen tidligere tilkendegivet, at det er op til det grønlandske folk selv at

beslutte Grønlands fremtid og tilknytningsforhold til Danmark

Baggrunden for, at free association blev bragt op i selvstyrekommissionens regi som en ordning til

vurdering var, at free association er en af de tre muligheder, som territorier opført på FNs ikke-

selvstyrende territoriers liste (listen over kolonier)

, skulle have mulighed for at vælge som deres

fremtidig statslige status

. Når kolonierne skulle overgå fra kolonistatus, kunne de vælge enten

integration i kolonimagten (metropolstaten), free association eller fuld selvstændighed.

Grønland stod opført på FN’s liste over ikke-selvstyrende territorier indtil 1954

. Forud for

Grønlands indtræden i det danske rige med grundlovens ikrafttrædelse i 1953, fik Grønland ikke

ovennævnte tre valgmuligheder præsenteret.

For at vende tilbage til selvstyrekommissionen, fik Arbejdsgruppen vedrørende stats- og

folkeretlige spørgsmål iværksat en analyse af ordningen free association. Dette for at vurdere, om

det var en ordning, der kunne rummes indenfor selvstyrekommissionens kommissorium.

Konklusionen var, at free association ikke kunne rummes af det daværende kommissorium, men der

Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, ”10.1. Adgangen til selvstændighed”.

http://www.un.org/en/decolonization/nonselfgov.shtml

Efter 2. verdenskrig, blev FN oprettet i oktober 1945 for at oprette fred, stabilitet og respekt blandt verdens folk. Blandt FNs

hovedindsatsområder var, og er, afkolonialiseringen af verden. Det blev udtrykt på højeste plan gennem art. 73 i FN-Pagten, og blev

varetaget i FN’s 4. udvalg (FN’s hovedindsatsområder blev opdelt under 6 forskellige udvalg).

Ifm. afkolonialiseringen opstod begrebet ”free association” i begyndelsen af 1950’erne. Free Association var, og er, en af de tre

muligheder, som kolonierne skulle, og skal, have mulighed for at vælge som mål eller delmål, i processen væk fra ikke-selvstyrende

status/kolonistatus. De to andre muligheder var/er integration i kolonimagten/metropolstaten eller fuld selvstændighed.

FN´s faktorlister fra 1952 og 53, indeholder beskrivelserne af de faktorer, der skulle være til stede, for at et givent folk og territorium

kunne kategoriseres som værende en koloni. Faktorlisterne indeholdte desuden retningslinjerne for afkolonialiseringen – hvorledes

processen skulle foregå, samt hvilke krav og pligter, der skulle opfyldes i processen af kolonimagten/metropolstaten. Under

faktorlisterne blev de tre politiske endemål/delmål beskrevet, som kolonierne kunne vælge at følge – integration i

kolonimagten/metropolstaten, fri association med den tidligere kolonimagt/metropolstat eller løsrivelse fra

kolonimagten/metropolstaten. I 1960 blev faktorlisterne gjort til deciderede deklarationer og resolutioner under FN, da man for det

første havde oplevet tvivlsomme afkolonialiseringstilfælde, og for det andet fordi man ønskede at accelerere

afkolonialiseringsprocessen. Dette blev bl.a. udtrykt gennem FNs deklaration 1514 (XV) og FNs resolution 1541 (XV) begge fra

1960. Danmark stemte for begge, og udtalte sig endda positivt om deklarationen (”Beretning til Folketinget – De Forenede Nationers

femtende plenarforsamling”, spalte 375-380, New York, 20. sept. - 20.dec. 1960”).

http://www.un.org/en/decolonization/nonselfgov.shtml.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

var imidlertid stadig elementer i free-association-ordningen, som der kunne hentes inspiration fra til

selvstyreordningen, navnlig

(…) at selvstyreloven kan bygge på en overenskomst mellem landsstyret og regeringen, at

loven kan tilvejebringe en vidtgående selvstændig stilling for Grønland inden for

rigsfællesskabet, men også at en egentlig free association-ordning vil kunne overvejes, hvis

Grønland på et tidspunkt vælger selvstændighed

Det vil sige, at free association-ordninger indeholder elementer, der kunne benyttes i selvstyreloven.

Free association var og er mere vidtgående end selvstyre, og derfor kunne ordningen ikke rummes i

daværende rammer for selvstyrekommissionens arbejde. Det var, og er, en ordning, der kan

overvejes, hvis Grønland skulle vælge selvstændighed. Dvs. at free association potentielt er en

ordning, der kan komme tæt på selvstændigheds-tilstanden som stat. Derved er det også en

overvejelse værd i indeværende sammenhæng.

Analysen som arbejdsgruppen iværksatte, omfattede free association-ordninger hvor Marshall-

øerne, Mikronesien og Palau, hver især var/er i free association-forhold med USA. For Cook

Islands vedkommende er det med New Zealand. For De Nederlandske Antiller

og Aruba, var det

med Nederlandene.

I Grønlandsk-dansk Selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, opsummeres free

association kort i følgende afsnit:

På baggrund af analysen kan det konstateres, at free association ikke er et entydigt

folkeretligt begreb, og at de ordninger, der betegnes som ”free association”, ikke er en

homogen gruppe. Det kan dog ud fra en gennemgang af nuværende statspraksis konstateres,

at sådanne ordninger i dag har visse fælles karakteristika. Ordningerne er således

aftalemæssige (traktatbaserede) og indgås hovedsageligt mellem stater. Parterne har hver

deres forfatning, men visse dele af den associerede stats anliggender varetages af den anden

stat. Historisk har forskellige associeringsordninger overvejende tjent som et mellemstadium i

en løsrivelsesproces

Grønlandsk-dansk Selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, kapitel 3, afsnit 2.3.4. Free association, s. 30-31

Grønlandsk-dansk Selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, kapitel 3, afsnit 2.3.4. Free association, s. 31.

De Nederlandske Antiller eksisterer ikke længere i dag, som den statslige konstruktion den tidligere var. Konstruktionen er i dag

splittet op i separate øer, hvor de sidste tilbageværende øer var: Saba, Sint Maarten og Sint Eustatius. Tidligere var Aruba, Bonaire

og Curacao også del af De Nederlandske Antiller.

Grønlandsk-dansk Selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, kapitel 3, afsnit 2.3.4. Free association, s. 30

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Det vil sige, at de to statslige enheder, som er forbundet til hinanden, hver især har deres forfatning.

I mellem dem er indgået en aftale, en traktat, som binder de to sammen i et nærmere specificeret

samarbejde. Videre betyder det, at den tidligere koloni ikke længere ”befinder sig indenfor”

metropolstatens forfatning, men har sin egen. I Grønlands og Danmarks tilfælde, vil det betyde, at

Grønland ikke længere er omfattet af grundloven, men har skabt sin egen gældende forfatning. For

Danmark gælder stadig grundloven, og i mellem Grønland og Danmark indgås en traktat, hvori

samarbejdet mellem de to lande specificeres.

Hvis man ser på free association-forhold rundt omkring i verden, vil man se, at de frit associerede

øer besidder en fuldkommen indenrigspolitisk selvbestemmelse (dog kan metropolstaten assistere

på nogle sagsområder). Den store forskel i mellem eksemplernes selvbestemmelsesrettigheder

findes på det udenrigspolitiske felt. Her går kompetencerne fra stærkt begrænsede udenrigspolitiske

beføjelser (begrænset til regional udenrigspolitik)

, til en næsten fuldkommen udenrigspolitisk

selvbestemmelsesret, men assisteret på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og sidst, men

ikke mindst, med et fuldgyldigt medlemskab af FN

Ved Cook Islands indgåelse af en free associations-ordning med New Zealand, blev denne

udvikling debatteret i FNs 4. udvalg, med henblik på vedtagelsen af en resolution – Resolution 2064

(XX), 1965. Resolutionen blev vedtaget.

I øvrigt stemte Danmark for, og den danske udsending udtalte kort, at behandlingen af Cook Islands

kunne tjene som eksempel for andre administrerende magter

Free association-tilstanden kan anskues som værende en mere eller mindre permanent ordning, der

fornyes efter aftalte tidsintervaller. Det kan være en ordning, der udvikler sig således, at den frit

associerede ø overtager flere og flere kompetencer i takt med udviklingen af egen kapacitet. Begge

parter vil kunne annullere traktaten efter nærmere aftalte betingelser, hvorefter man vil have med to

fuldkomment uafhængige stater at gøre.

Free association-traktaten vil kunne skræddersys til det enkelte tilfælde, da det anerkendes, at

forhold rundt omkring i verden er forskellige.

Fortrinsvis de nederlandsk associerede øer.

Her tænkes på: Mikronesien (ca. 101.000 indbyggere i 2014, kilde: Encyclopedia Britannica), Marhall-øerne (ca. 53.800

indbyggere i 2014, kilde: Encyclopedia Britannica), og Palau (ca. 16.900 indbyggere i 2014, kilde: Encyclopedia Britannica), - i free

association med USA (befolkningstallene kan svinge noget alt efter hvilken kilde, der benyttes og hvilket år der estimeres for). De

Forenede Nationer anerkendte Marshall Islands og Mikronesiens free associations-traktater med USA, gennem Sikkerhedsrådets

resolution 683 af d. 22. dec., 1990. Den 17. september 1991 blev Mikronesien og Marshall Islands fuldgyldigt medlemmer af FN –

som stater. I 1979 valgte Palau sin egen forfatning, som trådte i kraft i 1981. I 1993 besluttede Palaus befolkning gennem en

folkeafstemning at indgå i en free association-traktat med USA, og i 1994 ratificerede Palau sin free association-traktat med USA.

Den 10. nov. 1994 anerkendte og bekræftede FN Palaus nye status gennem Sikkerhedsrådets resolution 956. Den 15. dec. 1994 blev

Palau fuldgyldigt medlem af FN – som stat.

Cook Islands (ca. 14.974 indbyggere i 2011, kilde: Encyclopedia Britannica. Befolkningstallene kan svinge noget alt efter hvilken

kilde, der benyttes og hvilket år der estimeres for) har fuld intern og ekstern selvbestemmelse, men er ikke fuldgyldigt medlem af

FN.

”Beretning til Folketinget – De Forenede Nationers tyvende Generalforsamling” s. 100, New York, 21. sept.-21.dec. 1965.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Ovenstående er til dels en forkortelse og tilpasning af materiale og dokumentation for hvad Free

Association er, som Den Nord-Atlantiske Gruppe i Folketinget samlede sammen i 2006-2007

Forskellen mellem a) free association og b) fuld selvstændighed, svarer groft sagt til: a) en mindre

selvstændig stat, der har et formelt samarbejde med en anden større stat, hvor sidstnævnte varetager

sagsområder for førnævnte af kapacitetsmæssige årsager, og b) den nye stat varetager selv alle

sagsområder under selvstændigheden.

Det kan overvejes, at tilføje en sætning i kommissorium om, at forfatningsudkastet skal indeholde

udkast til bestemmelser, som statsretligt vil tillade Grønland at indtræde i et free association-forhold

med en anden stat (her tænkes fortrinsvis på Danmark), efter, eller på samme tid, som

selvstændighed er indtrådt. Dermed ikke sagt, at det er det der kommer til at ske, men i alle tilfælde

vil forfatningsudkastet være forberedt på situationen.

Tekstforslag 2.b.+:

”Forfatningskommissionen skal udfærdige udkast til bestemmelser, der muliggør Grønlands indtrædelse i et

free association-forhold til en anden stat, når Grønlands selvstændighed er indtrådt.”

I princippet, kan tekstforslag 2.b.+ godt kombineres med tekstforslag 2.a og 2.a.+.

Fra venstre: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Og den daværende Landstings Formand Josef Motzfeldt

Ved overdragelsen af Lov om Grønlands Selvstyre

Den Nord-Atlantiske Gruppe i Folketinget udgjordes i denne periode af daværende folketingsmedlemmer Lars-Emil Johansen (S),

Kuupik Kleist (IA) og Høgni Hoydal (TF). Benyttede kilder er desuden: W. Michael Reisman & Chimène I. Keitner: ”Free

Association: The United States Experience”, Texas International Law Journal, 2003.

Hallbera West og Maria Amalia Heinesen (red): ”Kilder til Færøernes og Grønlands Historie”, Føroya Fródskaparfelag, Torshavn,

2004. Derudover www.un.org, www.leksikon.org, www.cia.gov, www.um.dk.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

6. Selve selvstændighedsprocessen

Hvis det fra Inatsisartut besluttes, at forfatningskommissionen skal skrive en forfatning til en

kommende grønlandsk selvstændig stat, er det relevant at komme ind på, hvorledes en kommende

proces omkring Grønlands selvstændighed vil se ud, når den endelige proces sættes i gang.

Processen vil være lang. Men processen kan ikke direkte siges at være sat i gang med en eventuel

beslutning om at skrive en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat. Men man kan godt sige, at

processen med at skabe et juridisk stabiliserende element, nogle vil sige forudsætning, i Grønlands

selvstændighedsproces, vil være sat i gang. Men som relevante bestemmelser er formuleret i dag

mellem Danmark og Grønland er en grønlandsk forfatning ikke nævnt nogen steder i selve den

konkrete selvstændighedsproces.

Selve beslutningen og efterfølgende henvendelse om at skulle igangsætte forhandlinger om

selvstændighed, skal ske fra grønlandsk side

. Det er Grønland, der har initiativet.

Nedenfor er en gennemgang af den relevante gældende lovgivning med kommentarer, og et bud på

hvorledes en grønlandsk forfatning i relation til selvstændighed kan passe ind i en

selvstændighedsproces.

6.1 Danmarks Riges Grundlov og Lov om Grønlands Selvstyre

Danmarks Riges Grundlov og Lov om Grønlands Selvstyre er de to mest grundlæggende love

gældende for Grønland, hvor den førstnævnte er som fundamentet for sidstnævnte.

Af § 1 i grundloven fremgår det, at grundloven gælder for alle dele af Danmarks rige, hvilket

indbefatter Grønland:

§1

Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.

Hvis spørgsmålet om selvstændighed bliver aktuelt for en del af riget, herunder for Grønland, så

skal en selvstændighedsproces foregå under § 19 i grundloven. Den Grønlandsk-danske

Selvstyrekommission klarlagde dette emne. Af selvstyrekommissionens kommissorium kan det

udledes, at grønlandsk selvstændighed skal gennemføres ved indgåelse af en aftale herom efter

reglerne i grundlovens § 19.

Det fremgår af grundlovens § 19, at kongen ikke uden samtykke fra folketinget kan foretage nogen

handling, der indskrænker rigets område:

§ 19

”Grønlands-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland.”, kap. 10, afsnit 2.2. Forslag til bestemmelse om

selvstændighed, s. 88.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Stk. 1.

Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han

dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen

forpligtigelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større

betydning. Ej heller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig

overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.

På baggrund af selvstyrekommissionens arbejde blev der fremsat forslag til Selvstyreloven for det

danske Folketing. I Selvstyrelovens kapitel 8, § 21 findes bestemmelserne om, hvorledes

Grønland

kan opnå selvstændighed:

Kapitel 8

Grønlands adgang til selvstændighed

§ 21.

Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.

Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger mellem regeringen og

Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.

Stk. 3. En aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af selvstændighed for

Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal godkendes ved en folkeafstemning i

Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget.

Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over

Grønland.

Det er også relevant at huske den relevante passage i teksten fra præamblen til selvstyreloven:

I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til

selvbestemmelse, (…)

Her anerkendes det, at det grønlandske folk i henhold til folkeretten (international lovgivning),

besidder retten til selvbestemmelse. Præamblens ordlyd skal ses i sammenhæng med

bestemmelserne om selvstændighed

. Henvisninger til folkeretten i præamblen og retten til

Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1963.

Præambel til Lov om Grønlands Selvstyre.

”Grønlands-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland.”, kap. 10, afsnit 2.2. Forslag til bestemmelse om

selvstændighed, s. 87.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

selvbestemmelse, skal forstås i relation til den afkolonialiseringsproces som i sin tid blev startet op

under FN-regi, og som anerkender tidligere koloniers ret til selvstændighed

Under selvstyrelovens Bemærkninger til lovforslaget fremgår følgende i afsnit

10.2. Gennemførelse

af selvstændighed:

Den foreslåede bestemmelse bygger således på, at Grønland kan udtræde af riget, og at

Grønlands udtræden af riget ikke vil kræve en ændring af grundloven.

En næsten identisk sætning er anført under

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser,

hvor der til bemærkningen til § 21, står:

Den foreslåede bestemmelse i § 21 bygger således på, at Grønland kan udtræde af riget, og at

Grønlands udtræden af riget ikke vil kræve en ændring af grundloven.

Det må således konkluderes, at selvstændighed for Grønland ikke forudsætter eller nødvendigvis

medfører en ændring af grundloven.

Det kan i indeværende sammenhæng bemærkes, at hvis det grønlandske folk forud for beslutningen

om selvstændighed allerede ved, hvorledes forfatningen for den kommende grønlandske stat vil se

ud, vil dette underbygge oplysningsgraden i folkets beslutning, når beslutningen træffes.

Af samme grund, vil det også være at foretrække at forfatningsudkastets indhold er klarlagt på dette

tidspunkt. For når forhandlingerne om selvstændighed påbegyndes, vil der fra grønlandsk side

således være mindre usikkerhed over hvilken juridisk virkelighed, der træder i kraft som den mest

grundlæggende lovgivning i Grønland, når selvstændigheden indtræder.

I Lov om Grønlands Selvstyre fremgår det således af § 21, at Grønland har adgang til

selvstændighed.

Beslutning om selvstændighed skal træffes af det grønlandske folk. Hvorledes denne beslutning

træffes er ikke nærmere lovgivet for gennem selvstyreloven, og ej heller forsøgt fastlagt via

selvstyrekommissionens betænkning. Det var selvstyrekommissionens opfattelse, at spørgsmålet

om Naalakkersuisuts mandat på den grønlandske side forud for, at der kan indledes forhandlinger

Relevante folkeretlige dokumenter vil som tidligere nævnt være (ikke udtømmende): De Forenede Nationers Pagt, FN’s: Den

internationale konvention om civile og politiske rettigheder (1966), FN’s: Den internationale konvention om økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder (1966), FN’s generalforsamlings deklaration 1514 (XV) af 14. dec. 1960, FN’s generalforsamlings resolution

1541 (XV) af 15. dec. 1960.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

om selvstændighed med regeringen, er et internt grønlandsk spørgsmål og anliggende at afgøre,

som der ikke skulle lovgives om i en folketingslov, som selvstyreloven er.

Den nærmere rækkefølge for denne centrale demokratiske proces frem mod et mandat for

Naalakkersuisut forud for forhandlingerne er ikke beskrevet i gældende regler. Det følger ikke

automatisk af selvstyreloven, at der skal være gennemført en folkeafstemning forud for

forhandlingerne om selvstændighed med den danske stat. I henhold til selvstyreloven ”kræves blot”

en folkeafstemning efter, at forhandlingsresultatet er på plads mellem den danske regering og

Naalakkersuisut.

I den situation, kan der argumenteres for, at Naalakkersuisut vil have mandat og indlede

forhandlingerne på baggrund af:

A) Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut har mandat til at indlede forhandlinger med

regeringen,

B) hvis det sidste overståede valg til Inatsisartut havde selvstændighed som det helt overordnede

tema. At der ved valget var klare valgløfter om, at man vil rette henvendelse til staten om at indlede

selvstændighedsforhandlinger, og at valgresultatet gav et klart svar på spørgsmålet gennem

selvstændighedstilhængernes valgsejr.

C) Naalakkersuisuts mandat vil være stærkest, hvis der forud for forhandlingerne har været

gennemført en folkeafstemning, der eksplicit giver Naalakkersuisut folkets mandat til at indlede

forhandlingerne om Grønlands selvstændighed. Beslutningen om eventuel afholdelse af en

folkeafstemning må ske ved inatsisartutlov, og ske med udgangspunkt i principperne i de gældende

valgretsregler ved valg til Inatsisartut

. Folkeafstemningstemaet kan indeholde spørgsmål til folket

om, at der ønskes selvstændighed, og at Naalakkersuisut gives mandat til at indlede forhandlingerne

med regeringen.

Når det er klart, at Naalakkersuisut har mandatet, retter Naalakkersuisut henvendelse til den danske

regering med et ønske om at indlede forhandlinger. Herefter kan forberedelser til forhandlinger

påbegyndes, og efterfølgende kan der indledes forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut

om en aftale om gennemførelsen af selvstændigheden.

Forhandlingerne skal foregå med henblik på rent faktisk at kunne nå frem til en aftale med

hinanden. Forhandlingerne skal føres på en meningsfuld måde, og parterne skal bestræbe sig på at

imødekomme hinanden. Det er således ikke meningen, at parterne skal komme med grundlæggende

”Grønlands-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland.”, kap. 10, afsnit 2.2. Forslag til bestemmelse om

selvstændighed, s. 88.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

forhandlingstilbud, som den anden part ikke kan se en realistisk vej frem med, og derfor kun kan

takke nej til

Når aftalen foreligger, vil den skulle regulere en lang række forhold. Der vil være taget stilling til

spørgsmål som statsborgerskab, videreførelsen af gældende aftale om dobbeltbeskatning, spørgsmål

om statens aktiver og passiver i Grønland, administrativ og økonomisk bistand, eventuelt

samarbejde på nærmere specificerede sagsområder, m.v. Der vil være tale om en situation omfattet

af folkeretlige regler for statssuccession

Aftale om gennemførelse af selvstændighed mellem Naalakkersuisut og den danske regering, skal

efter selvstyrelovens bestemmelser indgås med forbehold for parlamentarisk og folkelig samtykke.

Det vil sige tilslutning i både Inatsisartut og Folketinget, men demokratisk set først og fremmest det

grønlandske folk.

Aftalen skal godkendes af det grønlandske folk ved folkeafstemning. Det kan antages, at

Inatsisartuts endelige stillingtagen til aftalen vil komme efter det grønlandske folks stemme er hørt

ved en folkeafstemning. I det tilfælde, at der er folkelig opbakning og Inatsisartuts samtykke til

aftalen, kan det antages, at Folketinget efterfølgende vil træffe beslutning om samtykke til aftale -

efter, at processen på den grønlandske side er tilendebragt.

Ovenstående vil give nedenstående proces:

1. Naalakkersuisut har opnået mandat efter A), B) eller C) til at rette henvendelse til regeringen

om at indlede forhandlinger om en aftale om forholdene for og gennemførelse af Grønlands

selvstændighed.

2. (ved mandat efter mulighed C) Folkeafstemning afholdes.

a. Hvis a) det grønlandske folk stemmer nej, har Naalakkersuisut ikke opnået mandat

og processen stopper.

b. Hvis b) det grønlandske folks stemmer ja, er Naalakkersuisut givet mandat, som

eventuelt formaliseres af, at Inatsisartut pålægger Naalakkersuisut, at rette

henvendelse til regeringen med henblik på at indlede forhandlinger om

gennemførelse af selvstændighed for Grønland.

3. Naalakkersuisut retter henvendelse til regeringen, og parterne bliver enige om formen for

forhandlingerne.

4. Forhandlinger indledes mellem Naalakkersuisut og regeringen, om en aftale for

gennemførelse af selvstændighed for Grønland.

”Grønlands-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland.”, kap. 10, afsnit 2.2. Forslag til bestemmelse om

selvstændighed, s. 88.

”Grønlands-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland.”, kap. 10, afsnit 2.2. Forslag til bestemmelse om

selvstændighed, s. 89, samt Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, kap. 10, afsnit 10.2.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

5. Når forhandlingerne er tilendebragt og resultatet på politisk plan er godkendt, træffes

beslutning i Inatsisartut om, at aftaleudkastet skal fremlægges for folket. Naalakkersuisut

pålægges, at fremlægge forslag til lov om folkeafstemning om aftale indgået mellem

Naalakkersuisut og regeringen, og om Grønlands endelige selvstændighed. Hvis Grønland

på dette tidspunkt har et forfatningsudkast, kan det i afstemningstemaet tilføjes, at

forfatningsudkastet træder i kraft, når selvstændighed indtræder i Grønland.

a. Hvis det grønlandske folk stemmer ’nej’ til aftalen, må forhandlerne enten tilbage til

forhandlingsbordet eller processen stoppe helt. Inatsisartut og Naalakkersuisut

træffer i fællesskab beslutning om hvad Naalakkersuisut skal foretage sig.

b. Hvis det grønlandske folk stemmer ’ja’ til aftalen, vil Inatsisartut skulle give sit

formelle samtykke til aftalen, og i samme beslutning pålægge Naalakkersuisut om, at

rette henvendelse til den danske regering med henblik på, at den danske regering

fremlægger forslag for Folketinget til formel stillingtagen til samtykke til Grønlands

udtræden af Kongeriget Danmark (såfremt Grønlands selvstændighed medfører, at

Grønland ikke længere også har det danske kongehus, som sit kongehus).

6. Samtykke i Folketinget gives.

7. Aftalen kan træde i kraft, og processerne med at realisere aftalen går i gang. I aftalen vil en

dato for selvstændighedens indtrædelse være eksplicit nævnt.

8. Grønlands selvstændighed indtræder på den aftalte dato.

9. Grønland udtræder af riget, og Grønland overtager højhedsretten for hele det grønlandske

territorium (land-, sø- og luftterritorium). Ved udtrædelsen træder forfatningen for den

selvstændige grønlandske stat i kraft.

Ovenstående er et bud på, hvorledes selvstændighedsprocessen kan se ud. Der er ikke lovgivet

omkring alle dele af processen, og der vil uvægerligt komme flere deltrin med i processen

undervejs, og det er også muligt, at rækkefølgen kan være anderledes.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det endelige folkeafstemningsresultat om selvstændighed

klart skal vise befolkningens ønske om selvstændighed

, således at der ikke kan være tvivl om

ønsket internt i Grønland og internationalt. Det vil derfor være anbefalelsesværdigt, at der særligt

forud for den endelige folkeafstemning på grønlandsk side er enighed om, at selvstændigheden

besluttes ved kvalificeret flertal af befolkningen (mere end 51 % af befolkningen for at mindske

risikoen for, at flertallet ikke nemt kan flytte sig i modsat retning af en beslutning, som er svær at

gøre om).

Ovenstående giver en god ide om, hvad der skal til for at gennemføre den formelle

selvstændighedsproces, som vil tage år at gennemføre.

Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, kap. 10, afsnit 10.2.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Varde lavet af billedkunstneren Niels Motzfeldt

Varden symboliserer Grønlands fællesskab

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

7. Forfatningens indhold

I skabelsen af en selvstændig og suveræn stat nødvendiggøres som minimum en fastlæggelse af de

overordnende rammer for de øverste statsorganer: parlament, regering, domstole og statsoverhoved.

Det er klart at disse rammer skal tilpasses, eller de to sidstnævnte områder ikke lovgives for (som

kompetencerne er placeret i dag), hvis forfatningen skal være en forfatning gældende inden for

grundlovens rammer.

Disse overordnede rammer fastlægges i de fleste stater i en forfatning. Ingen stat kan anvende en

anden stats grundlov, men en stat kan godt lade sig inspirere af en anden stats forfatning, tilpasse

den og gøre denne tilpassede version til egen forfatning. Man kan godt forestille sig realiseringen af

Grønland som selvstændig stat uden vedtagelsen af en forfatning for Grønland. Det kan imidlertid

diskuteres, om dette ville være klogt. Grønland er i vestlig forstand en ”ung nation”, og ethvert

stabiliserende tiltag i en ung nations udvikling, vil højst sandsynligvis være en klog investering.

Arbejdet med denne redegørelse og efterfølgende behandling, indikerer da også, at interessen for at

undersøge forfatnings-vejen klart er til stede.

7.1 Grønlandske forhold

Indledningsvist og grundlæggende skal det nævnes, at ethvert land og folk har dets egne særlige

forhold – karakteristika, kendetegn og levevilkår det eksisterer og lever under. De enkelte

karakteristika er måske ikke unikke i sig selv, men i sammenhæng med andre karakteristika, skaber

de en unik sammenhæng – et unikt land, en unik kultur og et unikt folk. Det giver sig gerne udslag i

forfatningen, og det vil ikke være anderledes for det grønlandske folks tilfælde.

Et vigtigt omdrejningspunkt for det kommende forfatningsarbejde vil være, at det grønlandske folk

har en oplevelse af, at de er blevet hørt i processen. Opfattelsen af, at forfatningen er grønlandsk vil

derved blive styrket og følelsen af ”at vi selv har skrevet den” vil være der. Det styrker

legitimiteten, og det har værdi.

En velforberedt og veludført forfatningsproces forankret i og ledet af grønlænderne med deres viden

om egen historie, aspirationer, tanker og beslutninger vil gøre forfatningen grønlandsk. Det betyder

ikke nødvendigvis, at alt hvad der kommer med i forfatningen er originalt og nyt. Men i en

grønlandsk kontekst vil processen, overvejelserne og tankerne, debatterne, principperne, værdierne,

aspirationerne og beslutningerne være nyskabende (når der skrives grønlænder her, henvises der

ikke nødvendigvis kun til etniske inuit - der er også grønlændere med anden etnisk baggrund)

Nedenstående gennemgang over generelle forhold og hensyn, i nogle tilfælde grønlandske forhold

og hensyn, der kan tages i betragtning under forfatningsarbejdet, kan i sagens natur ikke være

udtømmende. Uendelig mange forhold kan trækkes frem. Dog kan man sige, at forholdene skal

”Thoughts on a Greenlandic Constitution”, s. 29-35 af Mininnguaq Kleist, The Yearbook of Polar Law Volume 4; Editors-in-

Chief: Gudmundur Alfredsson and Timo Koivurova. Special Editor: Waliul Hasanat, Brill Publishing House, 2012.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

opleves sagligt relevante i en forfatningssammenhæng. De forhold, der her trækkes frem, kan i

denne sammenhæng og på dette stadie ikke tjene som andet end inspirationskilde til det videre

forløb. Det er kommissionen som i henhold til sit kommissorium afgør, hvilke emner og områder,

der skal udfærdiges bestemmelser for i det endelige forfatningsudkast.

Baggrunden for nedenstående forholds gennemgang er, at det vil kunne medvirke til at styrke

beslutningsgrundlaget for Inatsisartut, om den kommende forfatningskommission enten skal skrive

en forfatning som skal kunne gælde inden for grundlovens rammer eller om det skal være en

forfatning eller bestemmelser i forfatningen, der først skal gælde, når selvstændighed indtræder.

Gennemgangen vil underbygge den oplyste beslutning.

7.2 Hvorledes en forfatning ændres, samt forfatningens detaljeringsgrad

Ligesom det ikke er strengt nødvendigt for en stat at have en nedskrevet forfatning

, er der heller

ingen regler for hvorledes afstemningen om et forfatningsudkast skal foregå.

Med den grønlandske historie og demokratiske tradition vævet sammen og i tråd med de nordiske

lande, er det måske vanskeligt at forestille sig en grønlandsk løsrivelse og etableringen af Grønland

som en selvstændig og suveræn stat uden en forfatning.

Det er og bør efter den nordiske retstradition være vanskeligt at ændre grundloven. Den danske

regering og det danske folketing er også flere gange veget tilbage fra at foreslå ændringer i

grundloven. Det skyldes dels den førnævnte retstradition med ønsket om at fastholde grundloven

som et overordnet og langvarigt grundlag for de øverste statsorganers virke, regulering af

frihedsrettighederne m.v. Men det skyldes i lige så høj grad den parlamentariske modvillighed mod

at igangsætte en konstitutionel ændring i bekymring for, at ændringen ikke vil kunne få den

fornødne folkelige tilslutning. Således er det almindelig kendt, at afstemningen om den gældende

grundlov blev kombineret med en ændring af den danske tronfølge ud fra en overbevisning om, at

dette ville have en større folkelig appel.

Som den mest grundlæggende lov i samfundet, bør en forfatning angive reglerne for ændring og

vedtagelse af andre love, og for ændring og vedtagelser af bestemmelser i selve forfatningen.

En forfatning er grundelementet for et retssamfund – en retsstat. Derfor skal forfatningen være

udformet således, at den kan være anvendelig og være et fast holdepunkt for nuværende og

fremtidige generationer.

Forfatning skal naturligvis fra tid til anden kunne ændres, såfremt stærke objektive behov tilsiger

dette. Men, en ændring af en forfatning bør alene ske i sjældne tilfælde.

For eksempel, har Det Forenede Kongerige, Storbritannien, en række love, der til sammen har samme funktion som en forfatning,

men Storbritannien har ikke en decideret forfatning.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

En forfatning bør derfor udformes til at være overordnet og generel, og således at eventuelle

fremtidige juridiske problemstillinger, og de svar forfatningen kan give, kan løses ved fortolkning.

I den forbindelse kan søges inspiration i grundlovens § 88, der foreskriver reglerne om ændring af

den danske grundlov:

§ 88

Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen,

udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende

folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne

til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning

fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige

stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen,

er den grundlov.

For at ændre den danske grundlov skal Folketinget vedtage grundlovsændringen med almindeligt

flertal. Herefter skal statsministeren udskrive nyvalg til Folketinget, og det nye Folketing skal

vedtage grundlovsændringen i uændret form. Herefter skal forslaget til grundlovsændringen

forelægges folket ved en folkeafstemning. Ved denne folkeafstemning skal et flertal af stemmerne

være for grundlovsændringen – men disse stemmer skal samtidig udgøre mindst 40 procent af

samtlige stemmeberettigede vælgere, for at grundlovsændringen er vedtaget og kan stadfæstes.

Der kan naturligvis findes andre og mindre svære processer at skulle følge, men som nævnt bør det

være svært at ændre på en forfatnings bestemmelser.

Indholdet af forfatningen skal derfor udformes, så den kan tjene som retningsgivende i alle

tænkelige forhold.

Samtidig bør detaljegraden være begrænset, idet en høj detaljeringsgrad ikke åbner mulighed for en

dynamisk fortolkning tilpasset forskellige perioders samfund. Generelle vendinger og manglende

detaljeringsgrad, indenfor nogle områder, kan være at foretrække, således at der i anden lovgivning,

som er nemmere at ændre i, kan lovgives i detaljen.

Uanset hvad, vil en forfatning for Grønland ikke kunne vedtages uden medvirken af både det

grønlandske folk og af det grønlandske folks valgte repræsentanter i Inatsisartut. Det er ligeledes i

tråd med den nordiske tradition.

Hvilke områder kan der skrives bestemmelser indenfor

Forskellen mellem, 1), at skrive en forfatning, der skal gælde indenfor grundlovens rammer, og 2),

at skrive bestemmelser eller en forfatning, der skrives for at træde i kraft i forbindelse med

selvstændighed, er betydelige.

§ 88, Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Nogle områder vil være helt umulige at lovgive indenfor i det første tilfælde, og helt legitime at

lovgive for i det andet. I andre tilfælde vil det komme helt an på formuleringernes udformning. Det

vil i nærværende redegørelse ikke være muligt, at komme med en garanti for, hvad der kan lovgives

inden for, og hvad der ikke kan lovgives inden for. Sagsområder, der er overtaget af Grønlands

Selvstyre, vil der som udgangspunkt kunne udfærdiges bestemmelser til – med hensyntagen til

statens suverænitet – højhedsret. Det vil i mange tilfælde være op til en juridisk vurdering af den

endelige formulering af bestemmelsen – og hvilke andre bestemmelser den pågældende

bestemmelse skal forstås i sammenhæng med. Den juridiske vurdering vil i sidste ende være

Justitsministeriets, hvis forfatningen eller bestemmelserne skal gælde indenfor rigsfællesskabets

rammer.

Det grønlandske folk er suverænt i Grønland

En sådan bestemmelse vil være en grundlæggende bestemmelse, der eksplicit gjorde det klar, at det

er det grønlandske folk, som er suveræne i Grønland. Når et folk er suverænt besidder det den

øverste magt og myndighed i landet – også kaldet højhedsretten. Det vil ikke være foreneligt med

Danmarks Riges Grundlov, at have en sådan bestemmelse i en grønlandsk forfatning. Højhedsretten

sættes lig med suverænitet og selvstændighed, og betyder, at det pågældende folk og stat, indenfor

eget land-, sø- og luftterritorium har retten til at udfolde sin magt – herunder den lovgivende-,

udøvende og dømmende magt. I selvstyrelovens Bemærkninger til loven nævnes højhedsretten i

sammenhæng med selvstændighedsbestemmelsen

En bestemmelse med et sådan indhold, vil derimod være naturlig at have i en forfatning gældende i

en selvstændigheds sammenhæng.

7.3 Fastlæggelse af statsorganerne, demokrati og valg

Et demokrati indbefatter altid, at den enkelte borger har en vis indflydelse på de beslutninger, som

træffes på vegne af alle borgere. Flertallet af borgere har større indflydelse end den enkelte borger.

Det kan komme til udtryk gennem et direkte eller indirekte valg af regering. Regeringens legitimitet

og fortsatte beståen er betinget af, at regeringen formår at fastholde flertallet af folkets tillid.

I den moderne statsforfatningsretlige teori er det den herskende opfattelse, at styreformen i en

retsstat forudsætter en demokratisk proces.

Ideologien om demokratiet lader sig ikke beskrive kort, og der findes næsten lige så mange

anskuelser om, hvorfor demokratiet er den foretrukne styreform, som der findes teoretikere og

filosoffer. Der findes ingen endelig definition på, hvad et velfungerende demokrati er, da dette

afhænger af mange forskellige forhold.

Grundlæggende er det direkte demokrati en styreform, der forudsætter en række folkeafstemninger

hvert år, idet alle væsentlige beslutninger træffes af den stemmeberettigede del af befolkningen.

Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til loven, ”Til § 21”.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Den mest udbredte demokratiske styreform er det repræsentative demokrati, hvor den

stemmeberettigede del af befolkningen for en årrække vælger et antal parlamentsmedlemmer til at

træffe alle eller den langt overvejende del af de politiske beslutninger. At styre og lovgive for et

land kræver en større indsats, hvis det skal gøres grundigt og ordentligt. Derfor har de fleste lande

styreformer, hvor borgere stemmer på andre borgere, som de kan lade sig repræsentere af på fuld

tid.

Enhver forfatning må fastlægge omfanget af den demokratiske proces. Det kan være i form af valg

af direkte eller indirekte demokrati, samt fastlæggelse af de forudsætninger den enkelte borger skal

opfylde for at kunne udøve sin demokratiske indflydelse i landet. Som eksempler på forudsætninger

for at udøve indflydelse kan nævnes alderskriterier og tilhørsforhold til landet.

Alt efter hvorledes bestemmelser dækkende for ovenstående formuleres, vil det være afgørende for,

om de er forenelige med en forfatning indenfor grundlovens rammer.

Det siger næsten sig selv, at forfatningsmæssige bestemmelser om ovenstående forhold vil være

obligatoriske for en selvstændig stat.

7.4 Tredeling af magten

Et gennemgående element i de fleste demokratiske forfatninger i dag, er en forfatningsretlig

magtfordeling, der tilskrives oplysningsfilosoffen

Charles-Louis de Secondat

Montesquieu (1689 -

1755). Tanker der blev udtrykt i Montequieu’s hovedvæk:

Om Lovenes Ånd,

fra 1748.

Magtfordelingslæren fastslår, at de 3 statslige magtfunktioner, den lovgivende, den udøvende og

den dømmende magt, skal fordeles på forskellige magtorganer/magtens tredeling.

Ved at tildele forskellige konkurrerende politiske kræfter forskellige magtfunktioner inden for det

statslige system skaber man et skak- og balancesystem, der sikrer imod misbrug og enerådig

udøvelse af magten således, at borgerne er sikrede mod vilkårlige indgreb.

Siden 1700-tallet har magtfordelingslæren gennemgået en omfattende udvikling. Men princippet

om adskillelse af såvel kompetencer som organer, er ofte fastholdt og magtfordelingslæren har

overlevet i nyere forfatninger.

Det fremgår eksempelvis af den danske grundlovs § 3, at den lovgivende magt er hos kongen og

folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen (LÆS: Regeringen). Den dømmende magt

er hos domstolene.

Heraf fremgår, hvilke organer, der skal varetage hvilke funktioner. Negativt set bestemmer § 3

samtidig, at de nævnte organer ikke må varetage andre funktioner end den netop tildelte.

I selvstyrelovens § 1 fastlægges ligeledes den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Formuleret med hensyntagen til, at Grønlands Selvstyre stadig mangler at overtage en række

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

sagsområder.

§ 1.

Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder.

Domstole, der bliver oprettet af selvstyret, har den dømmende magt i Grønland inden for samtlige

sagsområder. I overensstemmelse hermed er den lovgivende magt hos Inatsisartut, den udøvende

magt hos Naalakkersuisut og den dømmende magt hos domstolene

Det skal bemærkes, at domstolene endnu ikke er overtaget af Grønland fra staten. Domstolene kan

imidlertid overtages hele vejen op til Højesteret, som udelukkende kan overtages ved

selvstændighed

. Højesteret vil kunne overtages, eller oprettes om man vil, ved free association.

En grønlandsk forfatning inden for grundlovens rammer vil være svær at vedtage, hvis den

indeholder bestemmelser om domstolene, uden at Grønland har overtaget sagsområdet, domstolene.

Derudover skal det være klart i bestemmelserne, at Grønland ikke bisidder kompetence over

domstolene, men at Danmark gør. Sådanne bestemmelser skal vurderes af Justitsministeriet, hvis de

skal forsøges gjort gældende inden for grundlovens rammer. Absolutte bestemmelser, der ikke tager

hensyn til Danmarks kompetencer, vil skulle afvente ikrafttræden til, at Grønland har overtaget

domstolene fra staten eller Grønland bliver selvstændig.

En grønlandsk forfatning gældende for en selvstændig grønlandsk stat skal udformes med

bestemmelser gældende for domstolene. Det samme vil være gældende, hvis der er tale om free

association-sammenhæng. Om der under free association-ordningen vil kunne aftales og indgås

bestemmelser omkring samarbejde på domstols-området, vil komme an på forhandlingerne mellem

parterne.

For at vende tilbage til magtfordelingslæren, så kan det nævnes, at magtfordelingen kan organiseres

meget forskelligt. Det afgørende er, om magtfordelingen skal virke i et parlamentarisk demokrati,

som for eksempel det danske eller tyske, eller et helt eller delvist præsidentialstyre som det

amerikanske og franske. Sikringen mod magtmisbrug kan enten være en følge af, at flere organer

skal samvirke i indbyrdes afhængighed, det vil sige magtspredning som for eksempel i Tyskland,

eller af, at de enkelte funktioner varetages af uafhængigt virkende organer. Således vil der inden for

dette område skulle fastlægges bestemmelser omkring parlamentet, regeringen og domstolenes

virke.

Hensigten med at udvikle magtfordelingen for en statslig organisation er at give de aktuelle sociale

og politiske kræfter mulighed for at udfolde sig, mens retssikkerheden sikres over for borgerne,

hvorfor dette bør være en del af en grønlandsk forfatning.

Lov om Grønland Selvstyre, § 1.

Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.5.3.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Det vil muligvis også være under dette område, at der kan fastlægges grundlæggende bestemmelser

om forvaltningen - god forvaltningsskik og god regeringsførelse. Sådanne bestemmelser vil virke

styrkende for demokratiet i samfundet. Det er oplagt, at ombudsmanden i denne sammenhæng også

indføjes i bestemmelser i forfatningen.

I grundloven er der vedtaget en mindretalsbeskyttelsesbestemmelse.

Hvis et større mindretal i

Folketinget, en-tredjedel af medlemmerne, har stor modstand imod et vedtaget lovforslag, kan

mindretallet indenfor en frist og under særlige betingelser begære, at der bliver udskrevet

folkeafstemning om spørgsmålet. I det færøske forfatningsforslag af 2010, er andelen af

medlemmer der kræves også en-tredjedel af lagtingsmedlemmerne

. Det vil være op til den

grønlandske forfatningskommission at komme med et forslag til hvorledes bestemmelserne skal

udformes for så vidt angår Grønland.

Ovenstående bestemmelser om parlamentet, regeringen, domstolenes virke, ombudsmandens virke,

mv., vil være omfattende og udgøre flere kapitler i en grønlandsk forfatning

. Bestemmelserne vil i

høj grad være obligatoriske i en forfatning for en selvstændig stat.

7.5 Monark vs. Præsident

Ethvert folk, der opretter en selvstændig stat, vil skulle forholde sig til om de ønsker at

oprette/opretholde et monarki eller vælge et præsidentielt styre. Denne grundlæggende diskussion

vil ikke være en specifik grønlandsk debat. Men det særlige aspekt i en grønlandsk sammenhæng,

vil derimod være, at det ikke er op til det grønlandske folk selv at afgøre om det kan beholde det

danske monarki, hvis det grønlandske folk skulle have dette ønske.

I en sådan situation vil rigsfællesskabet blive udvidet til ikke at indeholde en stat, men to eller tre

stater – i en løsere form for rigsfællesskab end det vi kender i dag. Og som i form måske er tættere

på det Commonwealth, som har udspring i det britiske rige. Hvis det er en fælleskabsform der

ønskes, vil det være en løsning, som Danmark vil skulle acceptere, og det ville bryde med den

rodfæstede opfattelse af, at Kongeriget er en enhedsstat.

Hvis ikke Danmark kan samtykke til dette, vil det grønlandske folk formelt set ikke kunne være

underlagt det danske kongehus.

Danmarks Riges Grundlov, § 43, stk.1-7.

Forslag til lagtingslov om Færøernes Forfatning, Lagtingssag nr. 11/2010.

Der vil med fordel kunne ses på Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

med de ændringer, som er en følge af Inatsisartutlov nr. 12 af 29. november 2013, Forretningsorden for Inatsisartut,

inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut, og lignende lovgivning, når disse områder

skal behandles i forfatningskommissionen.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Hvis det grønlandske folk ønsker muligheden for at beholde det danske kongehus, vil det være et

punkt, som skal tages op i selvstændighedsprocessen under forhandlingerne med den danske stat.

Hvis forfatningsudkastet på dette tidspunkt allerede foreligger, er det en overvejelse værd, hvis der

også var udformet eventuelle udkast til bestemmelser omkring dette emne.

Hvis Grønland vælger selvstændighed, er muligheden også at få en præsident, som den nye stats

overhoved – ligesom på Island. En præsident der i øvrigt bliver demokratisk valgt for en periode.

Uanset hvilken konstitutionelle styreform der vælges, vil det skulle fastlægges, hvilken rolle

statsoverhovedet skal have – med reel magt eller en mere ceremoniel rolle.

At vælge løsningen med en præsident, vil være den mest tidssvarende og demokratiske model, i

relation til selvstændighed. Indeværende spørgsmål, er i sagens natur ikke relevant uden, at

Grønland vælger at blive en selvstændig stat.

7.6 Kommunerne

Det vil være passende, at der udfærdiges bestemmelser gældende for kommunerne, deres virke,

samt valg dertil i forfatningen. Styrelsesloven for kommunerne vil med fordel kunne benyttes som

udgangspunkt for bestemmelserne

Bestemmelser omkring nærdemokrati kan overvejes, men skal også vejes op imod hvad der praktisk

er muligt.

Bestemmelser om kommunerne kan udformes, uanset om Grønland forbliver indenfor

rigsfællesskabet eller om det er bestemmelser til en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat.

7.7 Statsborgerskab

I dag er grønlændere automatisk danske statsborgere ved fødsel. Der findes i dag ikke et grønlandsk

statsborgerskab, selvom man i dag kan vælge at få et pas hvor

Kalaallit Nunaat

står angivet på

passet sammen med betegnelsen

Danmark.

I selvstyrelovens lovbemærkninger kan læses:

Sagsområdet statsborgerskab kan ikke inden for grundlovens rammer overlades til Grønlands

Selvstyre.

Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse.

Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.5.2.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Grønland vil således ikke kunne lovgive eller administrere sagsområdet, statsborgerskab, indenfor

grundlovens rammer, men vil kunne opnå denne kompetence, hvis der oprettes en selvstændig

grønlandsk stat.

I en free association-sammenhæng kommer det an på, hvor ekstensiv free association-ordningen er.

Cook Islands borgere er således stadig new zealandske statsborgere. Cook Islands har da heller ikke

valgt at forfølge fuldgyldigt medlemskab af FN, hvilket nok ville medføre, at cook-islændere må

opgive det new zealandske statsborgerskab og oprette deres eget. Mikronesiere, marshall-øboere og

palauanere er statsborgere i eget land.

7.8 Forsvars- og sikkerhedspolitik

Forsvars- og sikkerhedspolitik er blandt de ansvarsområder, som ikke kan overtages af Grønland,

hvis Grønland vælger, at skrive en forfatning indenfor grundlovens rammer. Ansvarsområderne

anses som værende dækket af grundlovens § 19, hvilket også understreges i lovbemærkningerne til

selvstyreloven.

Forsvars- og sikkerhedspolitikken kan som ansvarsområde udelukkende overtages af Grønland, hvis

Grønland vælger at blive en selvstændig stat.

Hvis Grønland bliver selvstændig, men vælger at gå i free association med Danmark, kan den

grønlandske forfatning være forberedt til, at et sagsområde uddelegeres til varetagelse af en anden

stat – her tænkes fortrinsvist på Danmark. Det kan være tilfældet for forsvars- og

sikkerhedspolitikken, hvis der kan nås til enighed omkring dette.

Grønland befinder sig i en region med militære stormagter. På nuværende tidspunkt er regionen

fredelig, og har været det længe. En forfatning skal for eksempel regulere spørgsmålet om landets

forsvar og tage stilling til om landet skal have en egentlig selvstændig forsvarsstyrke eller

eksempelvis som Island at indgå aftaler om landets forsvar og suverænitetshåndhævelse med andre

stater.

I forhold til NATO, vil det udelukkende være som en selvstændig stat, at Grønland kan blive

medlem. Grønland er dog i dag dækket af NATO-alliancens beskyttelse i alle tilfælde, da Grønland

allerede er dækket gennem Danmarks medlemskab. Det vil sandsynligvis også kunne gøres

gældende under en free association-situation. Det er svært at forestille sig, at et land som Grønland,

med den geografiske placering det har, med NATO-nabolande, og med både dansk og amerikansk

militær tilstedeværelse i landet, at det ikke på den ene eller anden måde vil være dækket af NATO’s

interesse og beskyttelse.

Island er i dag medlem af NATO, ligesom Canada, USA og Danmark er det.

Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.5.4.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Spørgsmålet om Grønland som selvstændigt land eventuelt skal kunne blive et neutralt land, bliver

ikke overvejet dybere her. Landets historie med NATO-nabolande, behovet for et forsvar, behovet

for tilstedeværelsen af forsvarsmæssig kapacitet i landet for den militære balance i regionen, peger

ikke umiddelbart i retning af neutralitetsstatus. Dette er naturligvis en politisk beslutning, som ikke

skal træffes her.

7.9 Udenrigspolitik

Ligesom med sikkerheds- og forsvarspolitikken er udenrigspolitikken omfattet af grundlovens § 19,

hvilket betyder, at området ikke kan overføres til Grønland indenfor grundlovens rammer.

Grønland kan i dag varetage sine udenrigspolitiske interesser indenfor sagsområder, der er overtaget

af Grønland, og for sager som direkte omhandler sager i regionen. Dog endnu ikke som fuldgyldig

stat.

En forfatning bør indeholde en regulering af, under hvilken statsretlige rammer Grønland kan

agerer under i forhold til andre stater.

En forfatning bør også indeholde bestemmelser om, til hvem og i hvilket omfang bemyndigelsen til

at indgå aftaler på vegne af Grønland kan videredelegeres.

Det kan i den forbindelse overvejes, om det alene er den grønlandske regering der kan handle på

Grønlands vegne internationalt eller om Grønland skal kunne uddelegere kompetence enten på ad

hoc-basis eller i en forholdsvis permanent periode. Det sidstnævnte vil kunne eksistere under en

Free Association-ordning.

Grønland er i dag dækket af Danmarks medlemskab af FN. Det er kun stater, der kan opnå fuldt

medlemskab af FN, og derfor kan Grønland i rigsfællesskab med Danmark, som rigsfællesskabet

ser ud i dag, ikke blive selvstændigt medlem af FN.

Hvis Grønland ønsker at blive selvstændigt medlem af FN kræver det, at Grønland etablerer sin

egen selvstændige stat. Mikronesien, Marshall-øerne og Palau, der i dag er i free association med

USA, er som tidligere nævnt fuldgyldige medlemmer af FN.

Grønland kan indenfor rigsfællesskabets rammer ikke være medlem af EU i eget navn, særligt ikke

som rigsfællesskabet ser ud i dag. EU er en organisation, hvor kun stater kan være fuldgyldige

medlemmer. Grønland vil kunne tilføjes under Danmarks medlemskab. Men derved bliver

medlemskabet ikke i eget navn og følgelig heller ikke med samme rettigheder som et medlemsland,

der er medlem i eget navn. For at opnå dette, vil Grønland skulle være en selvstændig stat, hvorefter

det vurderes som principielt muligt at opnå medlemskab. Grønland vil dog skulle leve op til krav på

en række andre områder, og forhandlinger om medlemskab vil skulle gennemføres før, at eventuelt

medlemskab vil kunne træde i kraft – hvis det er det der ønskes.

Lov om Grønlands Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.5.4.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Om Grønland vil kunne være medlem af EU i et free association-forhold med Danmark, er svært at

sige 100 %. Der er ikke præcedens for dette i tidligere tilfælde. Men, hvis Grønland har opnået

medlemskab af FN som fuldgyldigt medlem, bør det i princippet været muligt.

Forud for dette, vil det være anbefalelsesværdigt, at Grønland har søgt sin status i Nordisk

Ministerråd opgraderet til selvstændig suveræn stats status - fra status som selvstyrende område.

Det bør også være muligt i et free association-forhold med Danmark, da Grønland i princippet er en

selvstændig stat med et særligt tæt samarbejdsforhold med en anden stat.

Grønland kan ikke blive medlem i eget navn af den Internationale Olympiske Komite, IOC, med

mindre Grønland bliver fuldgyldigt medlem af FN. IOC foretog en regelændring i 1996

efter, at

der blev set et behov for at begrænse antallet af aktive deltagere i en tid, hvor de olympiske lege

blot voksede sig større og større. IOC valgte da, at følge FN-standarden for medlemskab for stater,

for at begrænse antallet af potentielle medlemmer af IOC.

Medlemslande, der var blevet medlemmer af IOC før regelændringen, men som ikke lever op til

FN-medlemskabet, kunne forblive fuldgyldige medlemmer af IOC. Derfor ser man i dag

medlemmer af IOC, for eksempel Palæstina og Cook Islands, som ikke er fuldgyldige medlemmer

af FN, men som nåede at blive medlem af IOC før, at regelændringen trådte i kraft.

Grønland i free association med Danmark vil kunne blive fuldgyldigt medlem af IOC, hvis

Grønland forud for dette har opnået fuldgyldigt medlemskab af FN som stat.

Grønland vil som ny selvstændig stat sandsynligvis skulle overtage medlemskabet af Arktisk Råd,

hvis Grønland træder ud af rigsfællesskabet, og Danmark muligvis træde ud af rådet. Der skrives

muligvis her, da et endeligt svar vil kræve en dybere analyse, og det kan ikke afvises, at der skabes

en IOC-lignende ordning, hvor medlemmer forbliver medlemmer.

Men som udgangspunkt, er Arktisk Råd er et regionalt forum, og uden Grønland vil Danmark ikke

længere være i regionen. I et free association-forhold mellem Grønland og Danmark, er det derimod

måske muligt, at Danmark kan forblive i Arktisk Råd som medlem, idet Danmark måske vil

varetage ansvarsområder for Grønland – i Arktis. Hvorledes medlemskabet i denne situation vil se

ud, vil blot være spekulation på nuværende tidspunkt.

7.10 Finanslov og skatter

Forfatningen vil skulle indeholde bestemmelser om den årlige finanslovsproces, da landets budget

er nødt til at fastsættes ved lov før et nyt finansår påbegyndes. Det samme gælder for skatter og

afgifter, som dog typisk gælder i flere år.

http://www.playthegame.org/news/news-articles/2006/ioc-agrees-to-discuss-membership-for-greenland-and-faroe-

islands/

, og ”Independence Movements in Subnational Island Juridiction”, Kapitel: *Introduction’, Eve Hepburn & Godfrey

Baldacchino, Abingdon, Oxon, Routledge, 2013.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Der er ligeledes behov for bestemmelser om regnskabet, således at det sikres, at de ved finansloven

fordelte midler er blevet benyttet korrekt.

Disse områder er overtaget af Grønland og vil kunne lovgives om i en grønlandsk forfatning, uanset

om Grønland vælger at forblive indenfor rigsfællesskabets rammer eller vælger at blive

selvstændig.

7.11 Valuta- og pengepolitik

Valuta og pengepolitik er områder, som Grønland ikke kan overtage så længe Grønland befinder sig

inden for grundlovens rammer.

Og de to områder omfatter:

Valutapolitik omfatter spørgsmålet om, hvilken valuta der kan udstedes og anvendes som gyldigt

betalingsmiddel, samt spørgsmålet om, hvorledes værdien (kursen) for denne valuta fastlægges.

Med pengepolitik forstås foranstaltninger, der retter sig mod pengeudbud og –efterspørgsel, jf.

herved nationalbanklovens § 1, hvorefter Danmarks Nationalbank har til opgave i

overensstemmelse med loven og de i henhold til loven udfærdigede forskrifter at opretholde et

sikker pengevæsen i kongeriget samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditvurdering.

I tilfælde af, at Grønland skriver en forfatning indenfor grundlovens rammer, vil Grønland skulle

følge den valuta- og pengepolitik, som Danmark fører.

Hvis Grønland træder ud af rigsfællesskabet vil Grønland skulle tage stilling til, hvad der skal gøres

på valuta- og pengepolitik-områderne. En mulighed er at forhandle sig frem til en ordning med

Danmark - det burde være muligt under særligt et free association-forhold. Eller at Grønland

forhandler med en anden part om samarbejde på området med henblik på at hægte sig op på denne

parts valuta. Det kan være EU’s euro, Canada’s dollar eller USA’s dollar. Der vil være krav knyttet

op til at blive hægtet op til en større valuta, men de kan vurderes som værende mere attraktive end

at skulle oprette en lille og sårbar grønlandsk valuta.

7.12 Menneske, borger- og frihedsrettigheder

Efter inspiration fra international folkeret indeholder en del nationale forfatninger ofte

bestemmelser om beskyttelse af borgernes rettigheder. Graden af beskyttelse varierer fra land til

land, og der gælder forskellige standarder herfor i de enkelte landes forfatninger. Hvor tidligere

forfatningsret primært fokuserede på sociale og politiske rettigheder, også kendt som

frihedsrettigheder, favner nyere forfatningsret tillige beskyttelse af kulturelle, civile, religiøse,

politiske og økonomiske rettigheder; de såkaldte menneskerettigheder.

Sondringen mellem frihedsrettigheder og menneskerettigheder er ikke skarp.

Lov om Grønland Selvstyre, Bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.5.5.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

For borger- og frihedsrettighederne gælder, at disse omhandler bestemmelser om borgernes

beskyttelseskrav, som begrænser statens adgang til at gøre indgreb i den enkelte borgers

privatsfære. I den danske grundlov kan eksempelvis nævnes bestemmelserne om forenings- og

forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og kravet om domstolsprøvelse ved

frihedsberøvelse m.m.

Menneskerettighedsbegrebet favner udover de traditionelle frihedsrettigheder tillige over

beskyttelse af visse kulturelle, økonomiske og civile rettigheder.

Disse rettigheder er ofte mere

socialt betonede og vedrører velfærdsstatslige principper, der indbefatter en positiv pligt for staten

til at tilvejebringe eksempelvis gratis skolegang, uddannelse, arbejde, indtægt, betryggende velfærd

og beskyttelse af familien, m.m.

Ligestilling mellem kønnene vil også være et område, som der kan udformes forslag til

bestemmelser for i en forfatningsmæssig sammenhæng.

Ligeledes vil børns rettigheder også kunne berøres i et udkast til forfatning.

Ligesom der kan udformes rettigheder, vil der også kunne formuleres pligter for borgerne. For

eksempel forældres pligt til at sørge for, at deres børn får en god og tryg opvækst, og at samfundet

skal understøtte dette.

Det kan være pligten til gøre sit bedste for at forsørge sig selv gennem arbejde, pligten til at

overholde landets love, osv.

Ved indsættelse af bestemmelser om frihedsrettigheder eller menneskerettigheder i et lands

forfatning, begrænses lovgivningsmagtens kompetence, idet denne skal iagttage de

minimumsstandarder, som følger af forfatningen.

I forhold til en grønlandsk forfatning skal det klarlægges, hvilke rettigheder, der bør nyde

beskyttelse i det grønlandske samfund og i hvilken grad.

Disse rettigheder vil muligvis kunne lovgives omkring, selvom Grønland stadig befinder sig under

grundloven, men der vil skulle tages behørigt hensyn til bestemmelser i grundloven, som

Justitsministeriets notat om det færøske forfatningsforslag viser.

Det vil være yderst passende, hvis der var bestemmelser om menneske-, borger- og

frihedsrettigheder i en grønlandsk forfatning for en selvstændig stat.

7.13 Ejendomsretten til land

Folket i Grønland besidder en kollektiv ejendomsret til land. Det er ikke er muligt at have privat

ejendomsret til land, men alene brugsret til et landområde eller en grund. Forhold, vil skulle tages

op i forfatningsarbejdet – enten beholde principperne som de forefindes i dag eller ændre på dem.

For eksempel FN’s Konvention om civile og politiske rettigheder, og FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder, begge fra 1966.

Justitsministeriets Notat af 2. juni 2010, afsnit 5.3.2., s.15.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Bestemmelser på dette område, vil muligvis også skulle tage hensyn til den gamle ret til at kunne

færdes frit på land og hav, ude i naturen, i Grønland.

Ejendomsretten til land kan behandles og afgøres, uanset om Grønland vælger at forblive indenfor

rigsfællesskabet eller træde helt ud. Dog vil der skulle tages behørig hensyn til grundlovens

bestemmelser og statens suverænitet i udformningen af bestemmelserne.

I en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat, vil det være passende med bestemmelser om

ejendomsretten til land.

7.14 Ikke-levende ressourcer

Udnyttelsen af landets potentielle ikke-levende ressourcer og realiseringen af værdierne kan også

være et diskussionspunkt, når indholdet af forfatningen søges fastlagt. Således kan man forsøge at

sikre, at indtægterne ej blot kommer nuværende generationer til gode, men også kommende

generationer – hvis det er det man ønsker.

Landets store industrielle potentialer kan muligvis give anledning til at indføre bestemmelser i

forfatningen til beskyttelse af det grønlandske folks grundlæggende rettigheder, herunder til de

ikke-levende ressourcer, på grundlag af objektive juridiske kriterier.

Uden at gå i detaljen om hvilke mindre øsamfund i verden, der har stået overfor lignende

industrielle udfordringer, kan det overvejes at skele til disse for at hente inspiration derfra.

Dette forhold kan behandles og afgøres, uanset om Grønland vælger at forblive under grundloven

eller ej. Dog skal man være opmærksom på, at hvis man ønsker at forblive under grundloven, så

skal det grønlandske folks ejendomsret til de ikke-levende ressourcer stadig formuleres med

hensyntagen til Danmarks suverænitet - højhedsretten.

Det vil være passende at lovgive om de ikke-levende ressourcer i en forfatning for en selvstændig

grønlandsk stat.

7.15 Kollektiv ejendomsret til de levende ressourcer, naturen og miljøet

Udnyttelsen af landets levende ressourcer har været grundlæggende livsgrundlag for de inuitiske

folk, og der vil således også kunne skrives grundlæggende bestemmelser derom i en forfatning. Der

vil være retten til at fange dyr til subsistensbehov, men også retten til at forsvare sig mod dyr.

Generelle bæredygtighedsbestemmelser vil kunne formuleres – både med sigte på den industrielle

brug af de levende ressourcer og samt den enkelte borgers subsistens- og fritidsbehov.

For at dette kan opretholdes, er det også passende, at have grundlæggende bestemmelser omkring

naturen og miljøet. Uden en sund og ren natur og miljø, vil dyrene ikke kunne trives godt i naturen.

Hvilket er en forudsætning for, at der i det hele taget kan drives bæredygtig fangst og fiskeri på de

levende ressourcer i og omkring Grønland.

I princippet vil ovenstående hensyntagen til grundloven gælde, som det vil skulle gøres med de

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

ikke-levende ressourcer.

Og som med de ikke-levende ressourcer, vil det være passende at lovgive i en selvstændig

grønlandsk stat omkring de levende-ressourcer.

7.16 Inuitkulturen og oprindelige folks rettigheder

Det grønlandske folks forhold til naturen er velkendt og stikker dybt i Inuitkulturen. Forholdet er en

stor del af den moderne grønlænders tilværelse – ofte uanset om vedkommende er etnisk inuit eller

ej. Her vil der være gode muligheder for at udtrykke originale grønlandske værdier. Hvor man for

eksempel kombinerer værdier fra den gamle kultur tilpasset det moderne grønlandske samfunds

forhold. Ikke alle gamle inuitiske værdier er dog lige anvendelige i en moderne sammenhæng og vil

derfor skulle diskuteres grundigt.

Det er vigtigt at have sig for øje, at ikke alle i Grønland er af inuit-afstamning, men som ikke desto

mindre anser Grønland for værende deres hjemland. Derfor er mere universelle værdier og

inklusivitet også værdier, der bør overvejes.

Oprindelige folks rettigheder kan drages ind i forfatningen, særligt når man tager i betragtning, at en

stor del af befolkningen kan betegnes som værende hel eller delvis del af den oprindelige

befolkning i landet.

Det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland.

I den sammenhæng kan der på et

overordnet plan tænkes sprogbestemmelser ind i forfatningen, der også tager yderligere hensyn til

de forskellige oprindelige sprog og kulturer, der findes i landet.

Ovenstående forhold vil sandsynligvis kunne behandles, uanset om Grønland vælger at forblive

indenfor rigsfællesskabet eller træde helt ud. Det kommer an på hvorledes bestemmelserne

formuleres.

7.17 Kreativitet

Det kan overvejes, om det grønlandske folks forhold til kunst, musik, film og teater i generelle

vendinger skal afspejles i en forfatning. Særligt da kulturelle aktiviteter og kreative udfoldelser kan

være særligt gode til at udtrykke kulturelle værdier og egenart. De kreative fag kan være

identitetsstyrkende. Man skal dog holde sig for øje, at en forfatning bør være et juridisk dokument

frem for en manifestation af landets kulturelle baggrund. Kunst bør ikke sættes for meget i rammer,

men en anerkendelse af kulturelle egenart er identitetsskabende, kan overvejes og kan også virke

som en beskyttelse af kunsten i landet.

De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder fra 2007, samt International Labour Organisations, ILO’s,

konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, kan med fordel studeres for

inspiration i denne sammenhæng.

Lov om Grønlands Selvstyre, § 20, samt Inatsisartutlov nr. 7 af 19. maj 2010 om sprogpolitik.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

Til sammenligning, er det yderst sparsomt hvad der kan kaldes direkte kunst- og kulturindhold i

grundloven. Dermed ikke sagt, at en grønlandsk forfatning nødvendigvis skal følge samme

skabelon.

Forhold og bestemmelser omkring de kreative fag kan behandles og fastlægges, uanset om

Grønland vælger at forblive indenfor rigsfællesskabet eller træde helt ud.

7.18 Kirken

En grønlandsk forfatningskommission vil skulle træffe beslutning om det skal foreslås, at Grønland

skal beholde sin nuværende folkekirke eller ikke. Ansvarsområdet er overtaget af Grønland, uanset

om Grønland vælger at forblive indenfor rigsfællesskabets rammer eller ikke, kan der lovgives

derom i en grønlandsk forfatning.

På Kalaallit Nunaanni Ilagiit’s hjemmeside oplyses følgende:

(…)

Den 21. juni 2009 blev kirken overtaget endeligt og fuldt af Grønlands nyslåede selvstyre.

Dermed kom lovgivningsmagten og den udøvende myndighed på kirkens område til at ligge

under Inatsisartut (Landstinget) henholdsvis Naalakkersuisut.

Som konsekvens af overtagelsen fik kirken den 01. august 2010 en egentlig Kirkelov -

Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010.

(…)

Af Kirkeloven fremgår, at biskoppen er den centrale styrelses- og administrations-myndighed

for folkekirken - Kalaallit Nunaanni Ilagiit. Biskoppen fører i den forbindelse et både gejstligt

og administrativt tilsyn med folkekirkens forskellige aktører.

Hvis der skrives en forfatning indenfor rigsfællesskabets rammer, vil grundlovens bestemmelser om

religionsfrihed

skulle overholdes - også selvom der er en folkekirke.

Principperne i

bestemmelserne, vil i øvrigt også være passende at have gældende i en forfatning gældende for en

selvstændig stat.

Til orientering, foreslog den islandske forfatningskommission som udgangspunkt, at der ikke

længere skulle være en islandsk folkekirke. Ved folkeafstemningen om de forskellige

forfatningsspørgsmål, udtrykte et flertal af befolkning imidlertid, at det islandske folk ønskede at

have en statslig folkekirke garanteret i forfatningen.

http://www.ilagiit.gl/biskoppen/.

Grundlovens §§ 67-70.

Grundlovens § 66.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

7.19 Geografiske og klimatiske forhold

Grønlands vidtrækkende geografi med dertilhørende infrastrukturelle udfordringer kan muligvis

være forhold, der kan påvirke udformningen af bestemmelser i en kommende forfatning. De hårde

klimatiske forhold ligeså. Nogle bestemmelser kan derved måske komme til at bære præg af

hensyntagen til disse forhold – for eksempel i relation til generelle bestemmelser om indretningen

af velfærdssamfundet.

Dette spørgsmål bør kunne behandles og afgøres, uanset om Grønland vælger at forblive indenfor

rigsfællesskabet eller træde helt ud.

7.20 Landets navn

Landets navn vil være et forhold, der fastlægges og forankres i forfatningen. Spørgsmålet om

landets navn er et emne, der fra tid til anden dukker op i debatter, hvor det foreslåede alternativ er,

Inuit Nunaat. I en forfatningssammenhæng vil navnet kunne fastslås endegyldig.

Landets navn på grønlandsk, Kalaallit Nunaat, vil kunne beholdes og ændres uden, at Grønland

nødvendigvis behøver at etablere sin egen stat.

Spørgsmålet om landets navn på dansk, Grønland, kan ændres uden at blive en selvstændig stat er

lidt mere uklart. Der findes ingen bestemmelser, der fastlægger Grønlands navn i danske love. Blot

omtales landet som Grønland i diverse danske love, herunder grundloven, når det omhandler

bestemmelser gældende for landet. Denne lovgivning vil næppe blive ændret, som følge af, at det

grønlandske folk beslutter sig for et nyt navn til landet. Tilgangen fra dansk side vil muligvis være

pragmatisk, og fremover respektere det nye navn, men uden at ændre ældre lovgivning, herunder

grundloven, hvor det gamle navn fremgår.

Hvis Grønland træder ud af riget, vil det blive respekteret, hvis det grønlandske folk beslutter sig

for at deres land skal have et nyt navn.

I Grønland kan det besluttes, hvis det er det man ønsker, at navnet nu er det der fastlægges på

grønlandsk, og det vil være navnet uanset sprog.

Formelt set vil omverden respektere dette. Det er set i andre tilfælde, hvor et folk har ændret navnet

på deres land.

Landets navn vil kunne diskuteres og afgøres, uanset om Grønland vælger at forblive indenfor

rigsfællesskabet eller træde helt ud.

7.21 Uddelegere statslige ansvarsområder

Der kan udformes en bestemmelse om, at Naalakkersuisut og Inatsisartut kan uddelegere statslige

ansvarsområder til andre stater, i det tilfælde, at kapacitetsforhold besværliggør en forsvarlig

varetagelse af det pågældende ansvarsområde. I sådanne tilfælde, kan det overvejes, at der indføres

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

en bemærkning om, at selvom et område er uddelegeret, vil det grønlandske folk aldrig miste den

grundlæggende suverænitet på området og vil til enhver tid kunne tilbageføre området.

Det kan også være, at Grønland i fremtiden bliver medlem af en mellemfolkelig statslig

organisation, hvortil der uddelegeres ansvarsområder fra staten. Ligesom Danmark er medlem af

EU, og har overført ansvarsområder til EU - § 20 i grundloven regulerer dette forhold.

Forholdet er reguleret i grundloven den dag i dag, og kan ikke ændres, førend Grønland beslutter

sig for at etablere sin egen stat.

Forfatningen vil først kunne stemmes om/vedtages ved den endelige afstemning om aftalen om

selvstændighed, som regeringen og Naalakkersuisut er nået frem til. Da der ikke må kunne herske

tvivl om, at forfatningen gælder forud for eller træder i stedet for grundloven i en situation, hvor

Grønland stadig er i det danske rige.

Danmarks Riges Grundlov: § 20,

Stk. 1.

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til

mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og

samarbejde.

Stk. 2.

Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men

dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det

folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

8. Øvrige forhold af relevans for en forfatningskommission

Udover de emner, der er nævnt i det forrige afsnit, er det også oplagt at komme ind på andre

centrale forhold, som en forfatningskommission vil skulle beskæftige sig med.

Én af disse emner er, at man vil være nødt til at belyse de fremtidige økonomiske konsekvenser af

relationerne til Danmark. For det første gælder det spørgsmålet om Statens bloktilskud, og

hvorledes fremtiden vil være, hvis man valgte at få sin egen forfatning. En tidligere statsminister

har givet udtryk for, at bloktilskuddet til Færøerne vil skulle afvikles indenfor 2-5 år, såfremt

Færøerne skulle vælge at stå udenfor den danske grundlov. Det er derfor nærliggende at forestille

sig, at dette standpunkt også vil kunne gøre sig gældende, såfremt Grønland valgte samme spor,

dvs. at gå efter en forfatning udenfor grundlovens rammer. Derfor bør grundige og nøje

overvejelser af scenarier i forhold til de økonomiske relationer mellem Danmark og Grønland være

tværgående i kommissionens arbejde. Det må forventes at interessere befolkningen i betydelig

grad, hvilke økonomiske forhold der vil være gældende for dem i fremtiden, uanset hvilket spor

man vælger at gå efter.

I forbindelse med Selvstyrets indførelse blev det med Staten aftalt, at det danske bloktilskud skulle

fastfryses fra Selvstyrets indførelse, og fremefter kun pris- og lønreguleres med den danske sats.

Det har siden da medført, at bloktilskuddet ikke i fuldt omfang har fulgt pris- og lønudviklingen.

Det kan heller ikke udelukkes, at en forfatningskommission vil skulle behandle spørgsmålet

omkring den eksisterende råstofordning mellem Danmark og Grønland.

Den fremtidige suverænitetshævdelse af det grønlandske territorium er også et emne af relevans. I

dag hører Grønland under det danske flag, som igen er medlem af forsvarsalliancen NATO. Det kan

være vanskelligt umiddelbart at forestille sig, at Grønland både kapacitetsmæssigt, rent

befolkningsmæssigt og økonomisk har mulighed for at opbygge sit eget forsvar. Det er nok mere

nærliggende at forestille sig, at Grønland allierer sig med andre lande omkring den fremtidige

suverænitetshævdelse af landets grænser. Eventuelt at man bibeholder den eksisterende ordning.

Det vil blive et centralt spørgsmål, hvorledes den fremtidige suverænitetshævdelse skal opretholdes,

såfremt Grønland vælger at stå udenfor grundlovens rammer.

Et andet emne som kan få vidtrækkende konsekvenser er spørgsmålet omkring den individuelle

ejendomsret til jorden og til undergrunden. I dag har vi i Grønland ikke privat ejendomsret til

jorden, sådan som man har det i Danmark og i andre lande, herunder blandt andet i USA. Når nogen

i dag får tildelt et areal, bliver det gjort via en arealtildeling. Denne arealtildeling har man så ”til

låns” i den tid tildelingen er gældende, og i nogle tilfælde i princippet i uendelig lang tid, så længe

man følger de krav der er til at have brugsretten til arealet. Denne brugsret forvaltes i dag af det

offentlige.

Hvis man eksempelvis skulle lægge op til, at der skal indføres individuel privat ejendomsret til

jorden og til den grønlandske undergrund, så vil et fælles samfundsgode som det er i dag blive til et

gode som vil kunne købes og sælges af private borgere. Dette kunne igen føre til en stigende

forskel mellem velhavende og mindre velhavende i samfundet på både godt og ondt. De der

besidder de bedst beliggende arealer vil således pludselig kunne profitere meget af et gode, som de

ikke har haft mulighed for at profitere af i det omfang det er muligt i dag, og vil kunne spekulere på

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

køb og salg af ejendom. Derfor er spørgsmålet omkring eventuel privat ejendomsret til jorden og til

undergrunden et spørgsmål som kan få vidtrækkende samfundsøkonomiske og socioøkonomiske

konsekvenser for Grønland.

Ovenfor berøres meget kort nogle af de meget store og vidtrækkende spørgsmål, som medlemmerne

af en forfatningskommission kan tænkes at skulle se på og få belyst. De nævnte eksempler er ikke

fyldestgørende, men er udtryk for de spørgsmål og problemstillinger der eventuelt vil kunne fylde

en del i kommissionens arbejde.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

9. Sammenfatning

I 2015 blev et beslutningsforslag med nedenstående overskrift vedtaget af Inatsisartut:

Naalakkersuisut pålægges at præsentere Redegørelse for nedsættelse af grønlandsk

forfatningskommission for Inatsisartut i 2016, således at Grønlands Selvstyre på et efterfølgende

oplyst grundlag kan træffe beslutning om en eventuel nedsættelse af en forfatningskommission

for Grønland.

Nærværende redegørelse er en indfrielse af Inatsisartuts beslutningsforslag om at få forelagt en

redegørelse, som skal danne grundlag for en Inatsisartutbeslutning om en eventuel nedsættelse af en

grønlandsk forfatningskommission. Dette for at styrke beslutningsgrundlaget forud for en eventuel

Inatsisartutbeslutning. Nærværende redegørelse er således et bidrag i debatten om nedsættelse af en

kommende grønlandsk forfatningskommission.

Inatsisartut har allerede med sin beslutning i oktober 2011 indikeret, at udarbejdelsen af en

grønlandsk forfatning bør ske i regi af en forfatningskommission – en beslutning, der blev bekræftet

i 2015 af Inatsisartut. Det er således en grundpræmis i nærværende redegørelse, at det skal

beskrives hvorledes en grønlandsk forfatningskommission kan nedsættes. Dette siger i sig selv ikke

noget om kriterierne for udpegning eller valg af medlemmer til en sådan kommission, de

tidsmæssige rammer for forfatningsarbejdet eller om det egentlige arbejde med at udarbejde et

forslag til en forfatning.

Der findes rigtig mange måder at sammensætte en forfatningskommission på, og som udgangspunkt

er der ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Blot mere eller mindre hensigtsmæssige måder

at skrive forfatningen på i det pågældende land og folk, som der nu en gang skal skrives en

forfatning for.

Der er god ræson i, at en kommende ny stat gør en særlig indsats for at skabe og etablere sig som en

retsstat med klar lovgivning, klare rammer med velgennemtænkte, tilpassede og anerkendte

retsprincipper tidligt i forløbet, når staten opbygges. Dette vil have en stabiliserende effekt for

landet, og alt andet lige, vil det blive set på med positive øjne fra det internationale samfund.

Beslutter Inatsisartut at igangsætte forfatningsarbejdet efter nærværende redegørelse er behandlet,

er det imidlertid stadig ikke givet, at der på noget tidspunkt vil blive truffet endelig beslutning om at

etablere Grønland som en selvstændig og suveræn stat. Men det vil være første skridt i at skabe

forudsætningen for en juridisk stabiliserende faktor, når det grønlandske folk beslutter sig for enten

at have en forfatning inden for grundlovens rammer eller etablere en selvstændig og suveræn stat i

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

fremtiden.

I Inatsisartuts 2011-betænkning indstilles, at det vurderes i redegørelsen, om det er mulig at

udfærdige en grønlandsk forfatning i to tempi – således at der udarbejdes en grønlandsk forfatning,

der gælder under selvstyret og som supplerer den danske grundlov, og samtid udarbejder en del, der

træder i kraft den dag Grønland opnår selvstændighed. I 2015-betænkningen henvises til denne

passage, og selv om ønsket om ”to tempi” ikke står nævnt i selve 2015-betænkningens indstilling,

bliver dette behandlet i redegørelsen.

Det er ikke alene de juridiske og praktiske forhold omkring en eventuel forfatningskommission, der

skal tages i betragtning, når kommissionen skal nedsættes. Forfatningsarbejdet er et historisk stykke

arbejde i udviklingen af det, der en dag kan blive til en stat. Det sigter ud over det rent statsretlige

arbejde, og involverer klare værdimæssige og oplysningsmæssige forhold, der med fordel kan tages

hensyn for til gavn for det grønlandske folk. Der er eftertiden at tænke på, da det er vigtig, at det

grønlandske samfund skal kunne trække på primære kilder til forfatningens tilblivelse og

overvejelser til nytte for eftertidens tolkning af forfatningens bestemmelser.

Hvis Forfatningskommissionen nedsættes, bliver det på baggrund af beslutning af Inatsisartut, der

som bekendt udgøres af det grønlandske folks valgte repræsentanter. Derved vil beslutningen om at

nedsætte Forfatningskommissionen være demokratisk funderet og have det rette mandat til at

udføre opgaven.

Forfatningskommissionens medlemmer og formandskab, foreslås at være medlemmer af

Inatsisartut, og derfor er det grundlæggende anbefalet, at de gives kompetencen til at træffe

substantielle beslutninger omkring forfatningsudkastets indhold. Forfatningskommissionens

medlemmer, inkl. formandskab, har kompetencen til at præsentere det endelige udkast til Grønlands

Forfatning for offentligheden.

Det kan overvejes, at Grønlands Forfatningskommission skal have mulighed for at afholde en

folkeafstemning om grundlæggende spørgsmål, hvis Inatsisartut er enig i sådan et ønske fra

kommissionen. For eksempel kan 5-15 principielle spørgsmål stilles til befolkningens besvarelse.

Det vil give en større direkte og formel folkelig deltagelse i udformningen af forfatningsudkastet.

Efterfølgende vil det reelt kunne hævdes, at befolkningen er blevet hørt i processen. Det har værdi.

Det er op til kommissionens medlemmer at medvirke til, at deres kolleger i Inatsisartut har en

følelse af at have været inddraget tilstrækkeligt i forfatningsarbejdet til, at der ikke længere er et

behov for en substantiel behandling af forfatningsforslaget i Inatsisartut efter at udkastet er afleveret

og præsenteret. For alt andet lige, vil forfatningskommissionen være stedet, hvor bestemmelserne i

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

forfatningsforslaget gerne skal have gennemgået den mest grundige behandling.

Forfatningsudkastet skal skrives. I langt overvejende grad vil det være et sekretariat, der udfører

denne opgave. Kommissionen skal også serviceres og rådgives, og derfor skal der etableres et

dedikeret sekretariat, der står kommissionen til rådighed fra første til sidste møde.

Der foreslås som udgangspunkt 3 år som tidshorisont for Grønlands Forfatningskommissions

arbejde, med mulighed for forlængelse af arbejdet. Af disse 3 år, kan det forventes, at det første

halve år går med at etablere sekretariatet og ansætte folk, hvilket er en forudsætning for, at

kommissionen kan holde sit første møde. Det næste halve år går med at konstituere kommissionen,

tilrettelægge det kommende arbejde og igangsætte selve forfatningsarbejdet. I det 3. halvår, kan en

eventuel konference afholdes, hvis kommissionen finder dette fordelagtigt. Hvis oplægsholderes

bidrag skal kunne benyttes i det videre arbejde, er det værd at overveje at få disse input så tidligt

som muligt. I et 4. eller i den første del af 5. halvår kan en eventuel folkeafstemning om principielle

spørgsmål og værdier foretages, hvis kommissionen finder dette fordelagtigt og Inatsisartut tilslutter

sig dette. I den sidste del af det 5. og hele 6. halvår færdiggøres forfatningsudkastet, samt tilhørende

betænkning.

Der foreslås ifm. Færøernes arbejde omkring egen forfatning fra Justitsministeriets side, at

Færøerne og Danmarks myndigheder sikrer, at et eventuelt forfatningsforslag skal søges

gennemført i fællesskab mellem Færøerne og Danmark. Dette betyder, at forslag til bestemmelser i

nuværende forfatningsudkast skal tilrettes for ikke at skabe tvivl om Færøernes forfatningsmæssige

situation.

I en juridisk sammenhæng, kan man altid spekulere på om begrebet ’rigsfællesskabet’ i fremtiden

vil kunne komme til at gå ud over grundlovens rammer. Som tingene står i dag, vil tvivl om hvad

”rigsfællesskabets rammer” er for en størrelse, nok stadig lede til en konservativ juridisk

fortolkning, der lyder, at rigsfællesskabets rammer i denne sammenhæng skal forstås som

grundlovens rammer. Uanset hvad, vil det i sidste ende være Justitsministeriets fortolkning og

rådgivning, som den danske regering skal lytte til.

For den danske regerings vedkommende besidder Justitsministeriet kompetencen til at fortolke

grundloven. Herunder at rådgive regeringen om, hvorvidt et udkast til lovgivning strider imod

gældende grundlov. Derfor er man nødt til at tage Justitsministeriets læsning og tolkning af en

kommende lovtekst alvorligt, hvis det ønskes, at udkastet skal gælde i sammenhæng med

grundloven - og rummes indenfor rigsfællesskabets rammer. Og derfor foreslås det også, at hvis

fremgangsmåde ”2.a to tempi” vælges af Inatsisartut, så bør Justitsministeriet kobles op på det

grønlandske forfatningsarbejde. Denne anbefaling gælder ikke, hvis det er for en forfatning, der

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

skal gælde for en selvstændig grønlandsk stat – mulighed ”2.b”.

I nærværende redegørelse fremlægges to fremgangsmåder for forfatningskommissionen, som

Inatsisartut kan vælge i mellem. En fremgangsmåde, ”2.a to tempi” der frembringer et

forfatningsudkast, der indeholder bestemmelser, der kan gøres gældende inden for grundlovens

rammer, og med yderligere bestemmelser, der gøres gældende på et senere tidspunkt, når det

grønlandske folk danner sin egen selvstændige stat.

Den anden fremgangsmåde, ”2.b” frembringer et forfatningsudkast, hvis formål er at træde i kraft

den dag det grønlandske folk danner sin egen selvstændige stat.

Forskellen mellem, 1), at skrive en forfatning, der skal gælde indenfor grundlovens rammer, og 2),

at skrive bestemmelser eller en forfatning, der skrives for at træde i kraft i forbindelse med

selvstændighed, er betydelige.

Nogle områder vil være helt umulige at lovgive indenfor i det første tilfælde, og helt legitime at

lovgive for i det andet. I andre tilfælde vil det komme helt an på formuleringernes udformning. Det

vil ikke i nærværende redegørelse være muligt, at komme med en garanti for, hvad der kan lovgives

inden for, og hvad der ikke kan lovgives inden for. Det vil i mange tilfælde være op til en juridisk

vurdering af den endelige formulering af bestemmelsen – og hvilke andre bestemmelser den

pågældende bestemmelse skal forstås i sammenhæng med. Den juridiske vurdering vil i sidste ende

være Justitsministeriets, hvis forfatningen eller bestemmelserne skal gælde indenfor

rigsfællesskabets rammer.

De overordnede statslige rammer fastlægges i de fleste stater i en forfatning. Ingen stat kan anvende

en anden stats grundlov, men en stat kan godt kopiere en anden stats forfatning, tilpasse den og gøre

denne tilpassede version til egen forfatning. Man kan godt forestille sig realiseringen af Grønland

som selvstændig stat uden vedtagelsen af en forfatning for Grønland. Det kan imidlertid diskuteres,

om det ville være klogt. Grønland er i en vestlig eller enhver forstand en ”ung nation”, og ethvert

stabiliserende tiltag i en ung nations udvikling, vil højst sandsynligvis være en klog investering.

Grundlæggende skal det nævnes, at ethvert land og folk har dets egne særlige forhold –

karakteristika, kendetegn og levevilkår det eksisterer og lever under. De enkelte karakteristika er

måske ikke unikke i sig selv, men i sammenhæng med andre karakteristika, skaber de en unik

sammenhæng – et unikt land, en unik kultur og et unikt folk. Det giver sig gerne udslag i

forfatningen, og det vil ikke være anderledes for det grønlandske folks tilfælde.

Et andet særligt grønlandsk forhold vil som tidligere indikeret være, at Grønland aldrig har

gennemgået en demokratisk forfatningsproces, hvor folket er blevet taget med på råd. Et vigtigt

omdrejningspunkt for det kommende forfatningsarbejde vil derfor være, at det grønlandske folk har

en oplevelse af, at de er blevet hørt i processen. Opfattelsen af, at forfatningen er grønlandsk vil

derved blive styrket og følelsen af ”at vi selv har skrevet den” vil være der. Det styrker

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

legitimiteten, og det har værdi.

En velforberedt og veludført forfatningsproces forankret i og ledet af grønlænderne med deres viden

om egen historie, aspirationer, tanker og beslutninger vil gøre forfatningen grønlandsk. Det betyder

ikke nødvendigvis, at alt hvad der kommer med i forfatningen er originalt og nyt. Men i en

grønlandsk kontekst vil processen, overvejelserne og tankerne, debatterne, principperne, værdierne,

aspirationerne og beslutningerne være nyskabende (når der skrives grønlænder her, henvises der

ikke nødvendigvis kun til etniske inuit - der er også grønlændere med anden etnisk baggrund).

Free association-ordningen er en FN-anerkendt ordning, der kan overvejes, hvis Grønland vælger

selvstændighed. Dvs. at free association potentielt er en ordning, der kan træde i kraft ved en

statslig selvstændigheds-tilstand. Derved er det også en overvejelse værd i indeværende

sammenhæng, og den nævnes da også i selvstyrelovens sammenhæng.

Free association er ikke er et entydigt folkeretligt begreb, og de ordninger, der betegnes som ”free

association”, er ikke er en homogen gruppe. Men sådanne ordninger har i dag visse fælles

karakteristika. Ordningerne er således aftalemæssigt (traktatbaserede) og indgås hovedsageligt

mellem stater. Parterne har hver deres forfatning, men visse dele af den associerede stats

anliggender varetages af den anden stat. Historisk har forskellige associeringsordninger overvejende

tjent som et mellemstadium i en løsrivelsesproces.

Ovenstående betyder, at den tidligere koloni ikke længere ”befinder sig indenfor” metropolstatens

forfatning, men har sin egen. I Grønland og Danmarks tilfælde, vil det betyde, at Grønland ikke

længere er omfattet er grundloven, men har skabt sin egen gældende forfatning. For Danmark

gælder stadig grundloven, og i mellem Grønland og Danmark indgås en traktat, hvori samarbejdet

mellem de to lande specificeres. Forskellen mellem a) free association og b) fuld selvstændighed,

svarer groft sagt til: a) en mindre selvstændig stat, der har et formelt samarbejde med en anden

større stat, hvor den større stat varetager sagsområder for den mindre stat af kapacitetsmæssige

årsager, og b) den nye stat varetager selv alle sagsområder under selvstændigheden.

Free association-traktaten vil kunne skræddersys til det enkelte tilfælde, da det anerkendes, at

forhold rundt omkring i verden er forskellige.

Free association-tilstanden kan anskues som værende en mere eller mindre permanent ordning, der

fornyes efter aftalte tidsintervaller. Det kan være en ordning, der udvikler sig således, at den frit

associerede ø overtager flere og flere kompetencer i takt med udviklingen af egen kapacitet. Begge

parter vil kunne annullere traktaten efter nærmere aftalte betingelser, hvorefter man vil have med to

fuldkomment uafhængige stater at gøre.

I relation til de endelige forhandlinger mellem Grønland og Danmark omkring forholdene for

gennemførelse af Grønlands selvstændighed, da er processen frem mod opnåelse af et mandat for

Naalakkersuisut, forud for forhandlingerne i en selvstændighedsproces ikke beskrevet i gældende

regler. Det følger ikke automatisk af selvstyreloven, at der skal være gennemført en

folkeafstemning forud for forhandlingerne om selvstændighed med den danske stat. I henhold til

selvstyreloven ”kræves blot” en folkeafstemning efter, at forhandlingsresultatet er på plads mellem

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

regeringen og Naalakkersuisut.

I den situation, kan der argumenteres for, at Naalakkersuisut vil have mandat til at indlede

forhandlingerne på baggrund af:

A) Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut har mandat til at indlede forhandlinger med

regeringen,

B) hvis det sidste overståede valg til Inatsisartut havde selvstændighed som det helt overordnede

tema. At der ved valget var klare valgløfter om, at man vil rette henvendelse til staten om at indlede

selvstændighedsforhandlinger, og at valgresultatet gav et klart svar på spørgsmålet gennem

selvstændighedstilhængernes valgsejr.

C) Naalakkersuisuts mandat vil være stærkest, hvis der forud for forhandlingerne har været

gennemført en folkeafstemning, der eksplicit giver Naalakkersuisut folkets mandat til at indlede

forhandlingerne om Grønlands selvstændighed. Beslutningen om eventuel afholdelse af en

folkeafstemning må ske ved inatsisartutlov, og ske med udgangspunkt i principperne i de gældende

valgretsregler ved valg til Inatsisartut. Folkeafstemningstemaet kan indeholde spørgsmål til folket

om, at der ønskes selvstændighed, og at Naalakkersuisut gives mandat til at indlede forhandlingerne

med regeringen.

Derefter følges processen, som den udstikkes i selvstyreloven, med mulige deltrin, som beskrives i

nærværende redegørelse.

Vejen mod selvstændighed vil tage flere år for Grønland, hvilket den også har gjort for mange

selvstændige og suveræne stater. Folkets vilje samt den politiske vilje, kombineret med hvor svære

forhandlingerne bliver mellem Grønland og Danmark, vil være afgørende for hvor lang tid

processen vil tage. Dertil er en tommelfingerregel, at jo mere parterne ønsker fra hinanden i

forhandlingerne, des sværere vil forhandlingerne også blive, og følgeligt vil de tage længere tid.

Som den mest grundlæggende lov i samfundet, skal en forfatning angive reglerne for ændring og

vedtagelse af andre love, og for ændring og vedtagelser af bestemmelser i selve forfatningen.

En forfatning er grundelementet for et retssamfund – en retsstat. Derfor skal forfatningen være

udformet således, at den kan være anvendelig og være et fast holdepunkt for nuværende og

fremtidige generationer.

Forfatning skal naturligvis fra tid til anden kunne ændres, såfremt stærke objektive behov tilsiger

dette. Men, en ændring af en forfatning bør alene ske i sjældne tilfælde.

En forfatning bør derfor udformes til at være overordnet og generel, og således at eventuelle

fremtidige juridiske problemstillinger, og de svar forfatningen kan give, kan løses ved fortolkning.

Uanset hvad, vil en forfatning for Grønland ikke kunne vedtages uden medvirken af både af det

grønlandske folks valgte repræsentanter i Inatsisartut. Men sidst og ikke mindst, og i tråd med den

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

nordiske tradition og inuitiske værdier, skal en grønlandsk forfatnings vedtagelse godkendes direkte

af det grønlandske folk.

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

10. Samlet Udkast til Kommissorium for Grønlands Forfatningskommission

Tekstforslag 1:

”Idet Inatsisartut og Naalakkersuisut ønsker, at der udarbejdes en forfatning for Grønland,

nedsættes en grønlandsk forfatningskommission. Kommissionen sammensættes med et ønske om en

politisk bredt repræsenteret kommission, med forholdsmæssig repræsentation af partierne.

Fagkundskaben og kvalificeret viden om det grønlandske folk og Grønland skal ligeledes inddrages

i arbejdet med at skrive forfatningsudkastet. Forfatningskommissionen skal udarbejde et

forfatningsudkast for Grønland, der i sin helhed skal præsenteres, når kommissionen har

færdiggjort sit arbejde.”

Tekstforslag 2.a:

”Kommissionen skal udarbejde forslag til Grønlands forfatning i to tempi, hvor den ene del af

forfatningen skal kunne træde i kraft under selvstyret og supplere den danske grundlov for så vidt

angår Grønland, indenfor rammerne af det danske rige. Den anden del af forfatningen skal først

træde i kraft, når Grønland træder ud af grundloven og det danske rige, og det grønlandske folk

danner sin egen selvstændige stat.

Det er op til kommissionen at vurdere og afgøre, om der skal udarbejdes alternative bestemmelser

for samme lovgivningsområde i forfatningsudkastet. Således at der for det samme område i

forfatningen er bestemmelser, der gælder under perioden i det danske rige, og nye bestemmelser

der er klar til at træde i stedet, når selvstændighed indtræder.

Eller for eksempel, at der for hvert område i forfatningen blot udfærdiges én bestemmelse. Nogle

bestemmelser vil træde i kraft under perioden i det danske rige, og de resterende bestemmelser vil

træde i kraft, når selvstændighed i Grønland indtræder.”

Tekstforslag 2.a.+:

”Forfatningskommissionen skal involvere Justitsministeriet i det grønlandske forfatningsarbejde,

således at det sikres, at Justitsministeriet løbende kan vurdere udkast til bestemmelser til

forfatningen. Herved sikres, at forfatningsudkastets indhold kan rummes indenfor grundlovens

rammer. Kommissionen afgør hvorledes Justitsministeriets involvering skal foregå.”

Tekstforslag 2.b:

”Kommissionen skal udarbejde udkast til Grønlands forfatning, der skal træde i kraft den dag

Grønland bliver en selvstændig stat. Kommissionen skal udfærdige et udkast til forfatning, hvis

formål er at blive til den demokratisk vedtagne mest grundlæggende lov for en selvstændig suveræn

grønlandsk stat.”

Tekstforslag 2.b.+:

”Forfatningskommissionen skal udfærdige udkast til bestemmelser, der muliggør Grønlands indtrædelse i et

free association-forhold til en anden stat, når Grønlands selvstændighed er indtrådt.”

Tekstforslag 3:

”Kommissionen tilrettelægger selv sit arbejde, herunder muligheden for nedsættelse af

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

arbejdsgrupper. Kommissionen kan indhente ekspertise og oplysninger fra den grønlandske

centraladministration, fra det grønlandske civilsamfund og fra kilder udenfor Grønland til brug for

sit arbejde – både på fast og ad hoc basis.”

Tekstforslag 4:

”Naalakkersuisut udnævner X antal medlemmer af kommissionen efter indstilling fra de i

Inatsisartut repræsenterede partier og grupperinger, efter partierne og grupperingernes

forholdsmæssige repræsentation i Inatsisartut.

Blandt de indstillede medlemmer, indstiller det regeringsbærende parti i Naalakkersuisut til hvem

formanden for kommissionen skal være.

Blandt de indstillede medlemmer, indstiller det største oppositionsparti i Inatsisartut til hvem

næstformanden for kommissionen skal være.

Hvis et medlem af Forfatningskommissionen ikke genopstiller eller ikke opnår genvalg til

Inatsisartut ved et Inatsisartut-valg, må medlemmet udtræde af kommissionen.

Medlemmer af kommissionen skal arbejde uafhængigt af eksterne interesser.”

Tekstforslag 5:

”Naalakkersuisut udpeger 2-4 faste tilforordnede til forfatningskommissionen.

Formandskabet udpeger 2 faste tilforordnede til kommissionen.

Andre sagkyndige, det være sig repræsentanter/eksperter fra offentlige instanser,

interesseorganisationer, lokale folkevalgte, eller andre ressourcepersoner kan deltage på ad hoc-

basis i kommissionsarbejdet på formandskabets invitation.

Tilforordnede skal bidrage med deres faglige viden og erfaring i kommissionsarbejdet, men kan

ikke deltage i den endelige beslutningstagning om substansindhold i forfatningsudkastet.”

Tekstforslag 6:

”Kommissionen skal under sit virke nå ud til alle landsdele. Kommissionen skal sørge for at møde

befolkningen, præsentere foreløbige overvejelser og få umiddelbare reaktioner på nogle af de

principielle emner og værdimæssige overvejelser, som kommissionen beskæftiger sig med.

Kommissionen kan beslutte at arrangere en konference for at indhente viden og inspiration udefra,

men også for at få diskuteret grundlæggende relevante statsretlige emner, principper og værdier,

og medvirke til i højere grad at introducere overvejelserne omkring disse til den grønlandske

offentlighed.“

Tekstforslag 7:

”Alle borgere i Grønland, herunder børn, unge og voksne, herunder personer med stemmeret ved

Inatsisartut-valg, har ret til at indsende forslag til forfatningskommissionen.

Medlemmer af kommissionen, formandskabet og tilforordnede kan beslutte at tage et sådan forslag

op i kommissionen, hvis forslaget er egnet til videre behandling i kommissionen.

Kommissionen skal oprette en hjemmeside, hvor offentligheden blandt andet kan læse borgernes

Side |

GRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 12: Grønlandsk forfatningskommission

indsendte forslag.”

Tekstforslag 8:

”Naalakkersuisut opretter et dedikeret sekretariat af passende størrelse til servicering af

kommissionens i kommissionens arbejde. Sekretariatet finansieres gennem

Forfatningskommissionens hovedkonto i finansloven.”

Tekstforslag 9:

”Kommissionen kan have legitime behov for at afholde fortrolige møder, hvor diskussioner kan

føres og spørgsmål fremsættes frit. Hensynet til offentlighedens og Inatsisartuts involvering må dog

også veje tungt for at give større medejerskab af det endelige forfatningsudkast.

Forfatningskommissionen skal i sin betænkning komme med forslag til, hvilken demokratisk proces

forfatningsforslaget skal igennem for endeligt at kunne vedtages og træde i kraft.”

Tekstforslag 10:

”Det forudsættes, at kommissionen afslutter sit arbejde og fremlægger sin betænkning

indeholdende Udkast til Grønlands Forfatning indenfor en tidshorisont på 3 år fra sin nedsættelse.

Der er mulighed for, at kommissionen får forlænget sin arbejdsperiode, hvis dette bliver

nødvendigt.”

Tekstforslag 11:

”Grønlands Forfatningskommission finansieres gennem egen hovedkonto på finansloven, og

fastlægges ved finanslovens vedtagelse.

Midler til en eventuel folkeafstemning afsættes ved en separat hovedkonto.”

Side |