Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 96
Offentligt
1773155_0001.png
Maj 2017
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE
REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I
DANMARK 2016
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0002.png
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige
periode har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,7 procent,
hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt.
Isoleret betragtet for 2016 har redningsprocenten været på 96,2. Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråd kan konstatere, at dette års redningsprocent ligger på et tilfredsstillende niveau.
I forhold til sidste år har 2016 været et lignende år med et antal søredningsoperationer, som
lå lidt over tidligere års gennemsnit.
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 2016 er
tilfredsstillende.
Side 2/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0003.png
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1).
Figur 1.
Kort over dansk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle
nødvendige midler, hvor flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til
undsættelse af fly i nød.
Rapporten er baseret på Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten
Danmarks indrapportering for sø- og flyveredningstjenesten 2016. Rapporten indeholder bl.a.
en statistisk behandling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2016,
herunder en sammenligning med rapporterede tal for bl.a. 2015. Rapporten beskriver
endvidere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og
resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark.
Sø- og flyveredningstjenesten
I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, dagligt benævnt SAR-
tjenesten (Search And Rescue). Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til
internationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som
internationale bidragsydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under
hensigtsmæssig anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats
for redning af nødstedte.
Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) har ansvaret for at assistere
nødstedte personer, skibe, havanlæg og luftfartøjer. SAR-tjenesten består endvidere af en
Side 3/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
struktur med permanente statslige ressourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder
som private og frivillige organisationer.
JRCC Danmark er organisatorisk placeret ved Værnsfælles Forsvarskommando, Joint
Operations Centre (VFK-JOC) i Aarhus.
De faste operative indsatsenheder omfatter:
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets maritime indsatsenheder
Søværnets Kystredningstjeneste
Marinehjemmeværnets fartøjer
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fartøjer
Søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens
redningstjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråd nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at
overveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst
mulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende
bestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til
skibsfarten og luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
af 29. januar 2016.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet,
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Redningsrådet afholder
planmæssigt to møder om året.
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark (OKD) har til
opgave at styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende
myndigheder og enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer
direkte til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og
anbefalinger fra de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt.
implementeres. Kontaktgruppen har i 2016 afholdt to møder. Endvidere deltager
formændene for Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark og
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis i Redningsrådets
møder for at styrke og udvikle det tværgående arbejde mellem de bidragende myndigheder.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de
permanente eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt
at evaluere den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og
udsving i den operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle
Side 4/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
behov for tilpasninger. Mål og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende
evalueres og tilpasses i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenesten udfører opgaver, som beskrevet i den af Søfartens og
Luftfartens Redningsråds udgivne publikation SAR Danmark. Disse kan overordnet opdeles i 3
hovedgrupper:
Egentlige Redningsoperationer, herunder patientevakueringer fra skibe og offshore
installationer. Kendetegnende for disse redningsoperationer er, at JRCC Danmark har
den koordinerende ledelse.
Støtte til politiet i form af assistance ved blandt andet humanitære eftersøgninger på
land, hvor politiet har den koordinerende ledelse.
Støtte til sundhedsvæsenet i form af ambulanceflyvninger fra mindre sygehuse til de
større regionssygehuse, samt til større hændelser med flere og/eller svært
tilskadekomne. Disse flyvninger foretages normalt kun på anmodning fra de regionale
akut medicinske koordinationscentre (AMK).
Egentlige redningsoperationer i 2016
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2016 enten ledet egne eller assisteret andre nationers sø-
og flyveredningstjenester i 436 redningsoperationer. De 436 redningsoperationer omfatter:
patientevakueringer fra skibe, eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe,
havanlæg, nødstedte fly (civile som militære) samt personer i vandet, det være sig i forhold
til badeulykker, fritidsfiskere og tilsvarende.
Da Søfartens og Luftfartens Redningsråds Mål- og Resultatkrav evaluerer opgaveløsningen
over en rullende femårig periode, vil de efterfølgende grafer indeholde en statistisk
sammenligning af de seneste fem års tal for perioden 2012-2016.
Tallene for egentlige redningsoperationer (figur 2) baserer sig på anmeldelserne og ikke
karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en operation, der efterfølgende
har vist sig ikke at være en nødsituation, er i opgørelsen fastholdt som en redningsoperation.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal,
indtil situationen er afklaret.
Side 5/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0006.png
Figur 2.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2012-2016.
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
3
0
2012
2013
2014
2015
2016
5
10
7
6
Søredning
Flyredning
373
326
393
423
430
SAR-operationer
De 436 SAR-operationer i 2016 var fordelt med 430 søredningsoperationer
1
og seks
flyveredningsoperationer
2
- se figur 2.
Hvor der fra 2014 til 2015 kunne konstateres en stigning på 30 søredningsoperationer, kan
der i 2016 konstateres at tallet er status quo i forhold til 2015.
Kategorien ”Formodet
selvmord” er dog værd at monitere, da den procentvis er markant steget. (se figur 7).
Ved sammenligning over den seneste femårige periode er gennemsnittet 395 sø- og
flyveredningsoperationer per år (se figur 2).
Antallet af flyredningsoperationer er seks, hvilket ligner normalbilledet for disse hændelser.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyulykke (fig. 3 - 5).
I figur 3 er antallet af personer i fare for at omkomme opdelt i henholdsvis sø- og
flyveredningsoperationer. Antallet af personer i fare for at omkomme ved
flyveredningsoperationer omfatter et passagerfly med 132 personer ombord samt 5
luftfartøjer med få personer om bord. Samlet for 2016 har der været 685 personer i fare for
at omkomme.
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe og offshore anlæg til søs såvel som badeulykker og mulige
selvmordsforsøg i JRCC Danmarks ansvarsområde.
2
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
1
Side 6/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0007.png
Figur 3.
Antallet af personer i fare for at omkomme i perioden 2012–2016.
1400
1200
1000
800
600
400
200
1300
Sø-ulykker
Fly-ulykker
476
472
273
480
544
5
0
2012
2013
80
2014
151
141
2015
2016
For antallet af personer i fare for at omkomme ved søulykker har der været et markant fald
fra 1300 personer i 2015 til 544 personer i 2016.
Det skal bemærkes, at det høje antal personer i fare for at omkomme i året 2015 i
hovedsagen hidrørte fra en operation, hvor en færge var involveret. For året 2016 ses det
således, at tallet igen ligger tættere på normalbilledet for tidligere år, end det var tilfældet i
2015.
Der har i 2016 været et tilsvarende antal flyredningsoperationer som i 2015. Der er i 2016
ikke registreret nogen omkomne.
Samlet for flyulykker har der været 141 personer i fare for at omkomme, og af disse er alle
blevet reddet enten af SAR enheder eller ved egen hjælp. Isoleret set for
flyveredningsoperationer svarer det til en redningsprocent på 100 procent i 2016.
Figur 4.
Samlet oversigt over antallet af reddede i perioden 2012–2016.
1600
1400
1200
1000
800
1434
600
400
722
659
518
200
453
0
2012
2013
2014
2015
2016
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2012–2016.
Side 7/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0008.png
6
Savnede
Omkomne
1
14
1
36
5
22
14
12
25
2012
2013
2014
2015
2016
Ud af de resterende 26 personer, som ikke blev reddet, er de 25 fundet omkomne - enten i
forbindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og identificeret at
politiet. Der savnes fortsat en person (figur 5).
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94
3
procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige
periode har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,7 procent,
hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Den gennemsnitlige
redningsprocent for de seneste fem år fremgår af figur 6.
I 2016 var 685 personer i nød, hvoraf 659 personer blev reddet. Der omkom 25 personer
som følge af nødsituationer. Der savnes fortsat 1 person ved årets udgang. Derved er
redningsprocenten isoleret betragtet for 2016 på 96,2 procent.
Medvirkende til redningsprocenten er et passagerfly med 132 personer ombord.
Det skal dog bemærkes, at fraregnes denne hændelse, hvor der i øvrigt ikke var omkomne,
så er redningsprocenten isoleret set i 2016 på 96,3 procent. Det vil give en redningsprocent
over de seneste fem år på 95,6 procent, hvilket også er tilfredsstillende jfr. Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd krav om en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent over en
femårig periode.
Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for at der accepteres et tab på
seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil altid være
tilfælde, hvor personer bevidst har valgt at eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
3
Side 8/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0009.png
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
96,1
96,0
96,0
95,9
95,9
95,8
95,8
95,7
95,7
95,6
95,6
2012
2013
2014
2015
2016
96,0
95,9
95,8
2014
95,9
2012
2013
95,7
2015
2016
Typer af redningsaktioner
De 436 redningsoperationer er opdelt i forskellige kategorier
–
se figur 7. Af figuren fremgår
det, at der i årets løb har været gennemført i alt 87 operationer, hvor det, på trods af
anmeldelse herom, ikke har været muligt at konstatere nogle tegn på ulykke. Dette svarer til
ca. en femtedel af det samlede antal iværksatte operationer. Ud af disse 87 operationer
stammer 19 fra anmeldelser om observationer af nødraketter, hvilket svarer til 21,8 procent.
Som oftest sker disse anmeldelser om observation af nødraketter i god tro, men
observationen kan hidrøre fra andre lysfænomener.
Det skal bemærkes, at tallene i figur 7
–
10 ikke umiddelbart kan sammenholdes, idet
registreringen fra én redningsaktion kan fremgå i flere forskellige kategorier i de enkelte
figurer.
Som det fremgår af figur 7 herunder, har der i 2016 været en samlet stigning på 1,4 procent
i forhold til de iværksatte operationer i 2015.
Figur 7.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 436 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
23
14
Formodet selvmord
Sø- og flyulykke ej
konstateret
87
93
Flyredningsoperation,
erhverv og fritid
6
7
2016
2015
Søredningsoperation
erhverv
109
110
Søredningoperation
fritid
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
211
206
220
240
Side 9/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0010.png
I figur 8 herunder sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien
”Søredningsoperationer, erhverv” i 2015 og 2016.
Som det fremgår af figur 8, er der i 2016 sket en halvering inden for fiskefartøjer, hvorimod
der for passagerskibe er tale om en stigning. Vedrørende faldet inden for fiskefartøjer skal
det anføres, at efter årene 2013 og 2014 med meget få antal ulykker, var der en stigning i
2015, hvorefter man for 2016 er tilbage på normalt niveau. For passagerskibe er der
registreret 55 iværksatte SAR operationer. For Off Shore var der i årene 2014 og 2015
mange hændelser, som for 2016 ses bragt tilbage på niveau med årene inden 2014.
For de øvrige kategorier ses kun små udsving.
Figur 8.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien
”Erhverv” opdelt efter skibstype.
0
0
0
0
0
1
0
1
2016
Bugserfartøj
0
0
2
3
55
44
0
0
4
14
17
19
15
30
16
3
0
10
20
30
40
50
60
2015
Motorbåd
Forskningsskib
Sejlskib
Lodsfartøj
Orlogsfartøj
Passagerskib
Havvindmøller
Off Shore
Handelsskib
Fiskefartøj
Anden type
I figur 9 herunder sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien
”Søredningsoperationer, fritid” for 2015 og 2016.
Af figur 9 fremgår det, at ulykker inden for såvel kano/kajak som surfere er faldet markant.
Men der foreligger ikke en entydig forklaring herpå. Hvor der i 2015 sås en stigning i antallet
af ulykker med joller, er dette tal for 2016 igen faldet tilbage på det niveau, som har været
gældende for tidligere år.
Side 10/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0011.png
Figur 9.
Fordelingen
af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritidsulykke”.
Andet fartøj
Dykning
Vandscooter
Tømmerflåde
Surfer
Speedbåd/Motorbåd
Sejlbåd/Motorsejler
Luftmadras/Badedyr
Kano/Kajak
Jolle
Gummibåd
Intet fartøj involeret
0
10
20
30
8
11
66
32
40
50
60
70
0
0
8
23
27
37
0
0
10
40
23
24
51
49
2016
2015
0
2
1
3
17
3
Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke fra normalbilledet. Der er
således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.
Figur 10.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
80
70
70
64
63
60
64
54
50
40
39
40
46
45
38
35
33
2016
28
2015
30
30
30
23
26
20
18
27
19
20
14
10
17
17
0
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Sø- og flyveredningsressoucer
I 2016 er der sket den ændring, at Flyverhjemmeværnet nu bidrager til sø- og
flyveredningstjenestens ressourcer med deres to fly af typen ”Britten-Norman Defender”.
Disse fly kan eksempelvis benyttes ved afsøgning af større områder. For året 2016 har flyene
dog ikke været indsat i redningsoperationer.
Side 11/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0012.png
Assistance til andre myndigheder
Sø- og flyveredningstjenesten har i lighed med tidligere år ydet assistance til politiet og
sundhedsvæsenet jævnfør JRCC Danmark SAR-plan (Se SAR Danmark bind 1 tillæg B).
Politi
I 2016 blev der gennemført 132 assistancer i form af eftersøgninger til støtte for politiet.
Dette er en stigning fra 104 assistancer i 2015 svarende til 26,9 procent. Antallet af timer til
støtte for politiet med helikopter udgjorde i 2016 284 timer, hvor der til sammenligning i
2015 blev ydet 183 timer.
Sundhedsvæsenet
I 2016 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 245 assistancer for sundhedsvæsenet.
Det synes således, at assistancerne til sundhedsvæsenet har fundet et jævnt niveau omkring
dette antal.
De 245 assistancer til sundhedsvæsenet består af
243 ambulanceflyvninger fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflytninger mellem
hospitaler og to livsvigtige transporter af eksempelvis lægehold.
Der blev i 2016 fløjet 354 timer, hvor der til sammenligning i 2015 blev fløjet 344 timer,
hvilket svarer til en stigning på 2,9 procent.
Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste fem år fremgår af figur 11.
Med den fulde implementering af tre civile helikoptere i 2014 ser det ud til, at Forsvarets
ambulanceflyvninger har stabiliseret sig på et niveau lige under 250.
Figur 11.
Antallet af ambulanceflyvninger 2012-2016.
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2012
2013
2014
2015
2016
462
415
374
247
245
Figur 12 giver en oversigt over fordelingen mellem de rekvirerende regioners AMK.
Baggrunden for denne måde at opgøre ambulanceflyvningerne er, at det i 2013 blev gjort
entydigt, at en rekvisition fra sundhedsvæsenet om helikopterassistance skal tilgå JRCC
Danmark fra regionens AMK og dermed ikke fra de enkelte sygehuse, hvilket tidligere har
været praktiseret.
Side 12/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0013.png
Figur 12.
Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på regionerne.
180
163
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
15
16
7
49
2016
De geografiske steder, hvor Forsvarets helikoptere i 2016 oftest støttede AMK funktionen er
opgjort herunder:
Rønne til København:
Læsø til Jylland:
Ærø til Fyn:
Samsø til Jylland:
156
30
6
8
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
(Region
(Region
(Region
(Region
Hovedstaden)
Nordjylland)
Syddanmark)
Midtjylland)
De resterende 50 rekvisitioner fordeler sig jævnt inden for de enkelte regioners geografiske
områder.
Anvendte ressourcer til redning
Brugen af de permanente sø- og flyveredningsressourcer i 2016 fremgår af tabel 1.
Tabel 1.
Anvendelsen af de permanente ressourcer i 2016.
Udførende enheder
Søværnets Kystredningstjeneste
Marinehjemmeværnet
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets enheder
Søfartsstyrelsen
I alt
Antal udkald
246
60
12
633
4
69
2
1022
Antal timer
447
119
66
933
118
2
1685
Antallet af udkald samt forbrug af timer for de permanente ressourcer er endvidere opgjort i
figur 13 og 14. Udover ovennævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-
permanente myndigheder og institutioner.
4
Det skal bemærkes, at ud af de 633 udkald af redningshelikopterne var 254 udkald til redningsaktioner.
Side 13/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0014.png
Figur 13.
Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2015 og 2016.
Søværnets enheder
69
92
633
672
12
14
60
64
246
252
2
4
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
2016
2015
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
Søfartsstyrelsen
0
100
200
300
400
500
600
700
800
Figur 14.
Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2015 og 2016.
Søværnets enheder
Flyvevåbnets
redningshelikoptere
Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen
Marinehjemmeværnet
66
59
119
217
447
417
2
20
0
200
400
600
800
1000
1200
118
221
932
1012
2016
2015
Kystredningstjenesten
Søfartsstyrelsen
Elektroniske alarmer
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2016 registreret i alt 267 alarmer fra Global Maritime
Distress and Safety System (GMDSS)
5
. Inden for de enkelte GMDSS-elementer var antallet af
alarmer fordelt med 265 COSPAS-SARSAT
6
og 2 DSC
7
alarmer.
Figur 15.
Antallet af GMDSS tildragelser de seneste to år.
Global Maritime Distress and Safety System består af en satellitkommunikationsdel, benævnt COSPAS-SARSAT (se
note 7) og en stationær VHF-del, benævnt DSC (se note 7).
6
Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det engelske
”Search And Rescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter, der kan beregne
eller
modtage positioner på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
7
DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg
kan udsende nødopkald
automatisk.
5
Side 14/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0015.png
DSC
2
2
2016
265
292
2015
COSPAS/SARSAT
0
50
100
150
200
250
300
350
Mål og resultatkrav for søredningstjenesten
I 2016 har Søredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelse for de af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for
søredningstjenesten.
De anførte mål og resultatkrav omfatter
søredningstjenesten:
Forsvaret
Marinehjemmeværnet
Landbrugs- og fiskeristyrelsen
Søfartsstyrelsen
følgende
permanente
bidragsydere
til
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. De
operative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter er
f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men
samtidig er begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et
område, men de har lang operationstid.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål og resultatkravene at sikre, at
SAR tjenesten effektivt er afpasset til at kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i
den danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen
kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder - også enheder, der ikke
indgår i den etablerede SAR struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR struktur skal
kunne reagere inden for det fastsatte varsel. Andre relevante enheder, der ikke indgår i
denne struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som
det er muligt.
Side 15/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0016.png
Beredskab
I det følgende gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de enkelte delelementer
af beredskabet.
Marinestaben skal kontinuerligt opretholde 3 maritime indsatsenheder
(MI-enheder) svarende til 1095 sejldøgn.
Flyverstaben skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab med tre
redningshelikoptere i alt 1095 døgn samt en fjerde helikopter ved
Bornholm under særlige vind og vejrforhold.
Marinestaben skal opretholde døgnvagt ved 21 redningsstationer.
Marinehjemmeværnet
beredskabsdøgn.
skal
med
27
enheder
opretholde
9855
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
skal opretholde mindst 620 sejldøgn årligt
fordelt på fiskerikontrolskibene ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN”.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
skal opretholde mindst 240 dage med
sejlads med fiskerikontrolskibet ”HAVTERNEN”.
Samlet vurdering for beredskabet
Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen for beredskabet samlet set vurderes at være
”opfyldt”. Følgende skal fremhæves vedrørende de enkelte delelementer i beredskabet:
SAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og
Roskilde har været opfyldt i 1095 beredskabsdøgn, hvilket er resultatkravet. Hermed er
målkravet opfyldt. Der har været udfald på helikopterne, primært af tekniske årsager,
svarende til sammenlagt 233 timer. En redningshelikopter har i 2016 været forlagt til
Rønne Lufthavn i alt 4 gange, opgjort til 2,2 beredskabsdøgn. De 233 timer, hvor SAR
beredskabet ikke har været fuldt operativ, er opgjort ved at summere antallet af timer,
hvor SAR beredskabet kortvarigt ikke har været klar enten pga. teknisk fejl eller sygdom
blandt personel. Disse timer forekommer jævnt henover årets 12 måneder. Der har ikke
været tilfælde, hvor en specifik SAR vagt har været ude af beredskabet i et helt døgn
eller mere. Det har i alle tilfælde kun været nogle få timer af gangen, indtil SAR vagten
igen har været fuldt operativ. Målet er derfor opfyldt. Det skal afslutningsvis
understreges, at der altid har været mindst to operative helikoptere i det planlagte
beredskab.
Landbrugs-
og Fiskeristyrelsens fiskerikontrolskibe ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN” har
leveret 644 sejldøgn i forhold til resultatkravet på 620 sejldøgn, hvilket giver
målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
fiskerikontrolskib ”HAVTERNEN” har leveret 266 dage med
sejlads i forhold til resultatkravet på 240 dage, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søværnets 3 maritime indsats enheder har i 2014 leveret 1095 sejldøgn i forhold til
resultatkravet på 1095 døgn, hvilket giver målopfyldelsen
”Opfyldt”.
Søværnet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Motorredningsbådenes
funktionstid har i 2016 været på 93,3 procent, hvor kravet er 95 procent. De lette
redningsbåde har i 2016 haft en funktionstid på 99,5 procent, hvor kravet er 98 procent.
Redningskøretøjernes funktionstid har i 2016 været på 99,7 procent, hvor kravet er 98
Side 16/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0017.png
procent. Den marginalt lavere målopfyldelsen for motorredningsbåde skyldes primært
udetid på grund af teknisk vedligehold og reparationer af kortere varighed.
Målopfyldelsen vurderes samlet set ”opfyldt”.
Marinehjemmeværnet har med deres 27 fartøjer leveret 10.491 beredskabsdøgn i forhold
til resultatkravet på 9.855 beredskabsdøgn. Dette giver en samlet målopfyldelsen
”opfyldt”.
Søfartsstyrelsen har været aktiveret to gange i 2016. Dette giver en samlet
målopfyldelsen ”opfyldt”.
Reaktionstid
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings-
og redningsoperationer skal i 98 procent af alle indsættelser være under 6
min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5 min.
Den maksimale reaktionstid for søværnets maritime indsatsenheder i havn
og til ankers er 45 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45 min.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 0700-2200 er 15 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter
indenfor tidsrummet 0700-2200 er op til 13 min.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 2200-0700 er 30 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter
indenfor tidsrummet 2200-0700 er op til 25 min.
Den maksimale reaktionstid for Landbrugs- og Fiskeristyrelsens skibe er 30
min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25 minutter.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets Kystredningsenheder er 20
minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 min.
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 min.
Den maksimale reaktionstid for Søfartsstyrelsens enheder er 30 min.
Samlet vurdering af reaktionstiden
Delvist
opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Delvist
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for reaktionstiden samlet set vurderes at være
opfyldt. Følgende skal fremhæves vedr. de enkelte reaktionstider:
Side 17/19
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0018.png
JRCC reaktionstid har i 412 tilfælde ud af 444 været inden for den maksimalt fastsatte
reaktionstid, svarende til 92,8 procent, dermed er målkravet delvist opfyldt. Den
gennemsnitlige reaktionstid var 3 minutter og 39 sekunder, dermed er målkravet opfyldt.
Årsagen til den manglende opfyldelse af reaktionstiden er, at det i flere tilfælde har været
nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende information, inden en beslutning
om iværksættelse af aktion kunne træffes.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2016 i tidsrummet 0700
–
2200 udført 206 SAR
missioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 202 tilfælde, hvilket svarer
til 98,1 pct. af missionerne, dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid
for tidsrummet mellem kl. 0700-2200 var i 2016 otte minutter og 30 sekunder, hvorved
målkravet er opfyldt.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2016 udført 52
SAR missioner. Heraf havde 51 en reaktionstid på mindre end 30 minutter, , hvilket svarer
til 98,1 pct. af missionerne, dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid
for tidsrummet mellem kl. 2200
–
0700 var 14 minutter, dermed er målkravet opfyldt.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens inspektions- og redningsskibe har været involveret i 12
eftersøgnings- og redningsaktioner. Alle indsættelser havde en reaktionstid på under 30
minutter, dermed er målkravet opfyldt.
Kystredningstjenestens enheder har i 238 tilfælde ud af 246 udkald haft en reaktionstid
på mindre end 20 minutter, svarende til 96,7 procent, dermed er målkravet opfyldt. Den
gennemsnitlige reaktionstid var 9 minutter, dermed er målkravet opfyldt.
Marinehjemmeværnet var i 2016 involveret i 60 redningsaktioner. I 55 tilfælde af disse
var reaktionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 91,7 procent, dermed er
målkravet delvist opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid var 26 minutter, dermed er
målkravet opfyldt.
Søfartsstyrelsens enheder har været indsat to gange. I alle tilfælde med en reaktionstid
på mindre end 30 minutter, dermed er målkravet opfyldt.
Redning
Redde ikke mindre end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at
omkomme i dansk SAR-organisations geografiske område.
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for redning vurderes at være opfyldt. Følgende
skal fremhæves vedr. redning:
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 25, hertil kommer, at der fortsat
savnes 1 person. Der er således reddet 96,2 pct. af de personer, der i det danske SAR
område har været i fare for at omkomme, dermed er målkravet opfyldt.
Uddannelse
Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten, deltager i
minimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig
periode.
Der gennemføres som minimum:
Side 18/19
Opfyldt
 FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2016, fra forsvarsministeren
1773155_0019.png
én national øvelse hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med
operative ressourcer i søredningstjenesten.
én øvelse hver andet år, som har karakter af og fokus på redning i
forbindelse med en maritim katastrofe.
én international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at
involvere lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler.
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for uddannelse vurderes at være opfyldt. Følgende
skal fremhæves vedr. uddannelse:
Marinestaben har i 2016 gennemført 2 mindre nationale SAR øvelser med træning på
enheds-
og On Scene Coordinator (OSC) niveau samt én større, benævnt ”Great Belt
Sarex”.
Marinehjemmeværnet har gennemført en SAR øvelse i samarbejde med
Tyskland samt et antal SAR øvelser med egne enheder. Ligeledes har Forsvarets
Operationscenter gennemført en international SAR øvelse
–
Dynamic Mercy
–
på JRCC
og enheds niveau. Politi og Redningsberedskab har endvidere gennemført et mindre
antal lokalt baserede beredskabsøvelser med et SAR scenario på enhedsniveau.
Målkravet er dermed opfyldt.
Konklusion
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat efter ”Mål og
resultatkravene
for Søredningstjenesten” for året 2016 er tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige
periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,7
procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at 2016 for sø- og flyverednings-
tjenesten har været et år med et uændret antal i antallet af redningsoperationer. I 2016 er
opgjort 25 omkomne samt én person fortsat savnet. Dette er en stigning sammenholdt med
2015, hvor der var 17.
Side 19/19