FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 95
Offentligt

Beretning 2015 - 2016

FE’s Beretning 2015-2016

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Forord

Den stigende kompleksitet og den

hastige udvikling stiller store krav til

FE og vores opgave med at afdække,

varsle og modvirke udefrakommende

trusler mod Danmark. Som en

af Danmarks markante videns-

organisationer stræber vi konstant

efter at omsætte vores viden

til operativ effekt

(...)

Lars Findsen, chef for FE

Danmark står over for et stadig mere sammensat og komplekst

trusselsbillede. Den globale udenrigs- og sikkerhedspoliiske

scene har de seneste år været præget af hasige forandringer og

opbrud. Europa har i 2015 og 2016 oplevet en signing i antallet

af terrorangreb. Angreb som er sket på tværs af landegrænserne

i Europa. Samidig ses en fortsat iltagende trussel på cyberområ-

det, og også i Østersøregionen sker der en udvikling af betydning

for Danmarks sikkerhed som følge af blandt andet øget russisk

militær akivitet.

Den sigende kompleksitet og den hasige udvikling siller store

krav il FE og vores opgave med at afdække, varsle og modvirke

udefrakommende trusler mod Danmark. Som en af Danmarks

markante vidensorganisaioner stræber vi konstant eter at om-

sæte vores viden il operaiv efekt – f.eks. ved at bidrage il den

samlede kontraterrorindsats sammen med Poliiets Eterretnings-

tjeneste (PET) og internaionale samarbejdspartnere, ved at af-

dække og imødegå cyberangreb eller ved at bidrage il grundlaget

for poliiske beslutninger.

Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske

interesser.

Som led i en ambiiøs udviklingsdagsorden har FE en målsætning

om at blive en af de mest dynamiske og operaivt fokuserede vest-

lige eterretningstjenester. For at forfølge dete mål og for at løse

vores opgaver bedst muligt har vi et stort fokus på vores vigigste

ressource, nemlig vores medarbejdere. Vi har fået mange nye kol-

legaer, og vi bruger fortsat mange ressourcer på at både iltrække

og fastholde de bedste og mest kompetente medarbejdere, der le-

verer resultater af stadigt højere kvalitet og har et operaivt fokus.

I 2016 har FE opretet et hackerakademi med ønsket om at il-

trække medarbejdere med særlige kompetencer. På Hackeraka-

demiet uddannede FE i 2016 hackere, som kan udføre ofensiv

netværksindhentning, og her i 2017 fokuserer FE illige uddannel-

sen på at forsvare Danmark mod cyberangreb. Som et led i rekrut-

teringsprocessen lancerede vi en kampagne med skjulte budska-

ber i såvel tradiionelle som sociale medier. Det kan du læse mere

om i denne beretning.

I beretningen kan du også få et indblik i vores organisaion. FE

ilpasser løbende organisaionen il det ændrede trusselsbillede.

Eter mange års fokus på terrorbekæmpelse blev afdelingen for

kontraterror il en selvstændighed enhed - Sektor for Kontrater-

ror. Desuden har vi etableret en ny militær CNO-sektor (Compu-

ter Netværk Operaioner), der er ansvarlig for at understøte For-

svaret i relaion il cyberoperaioner både defensivt og ofensivt.

Omorganiseringer der vil ruste FE il at bidrage il at imødegå de

trusler, som Danmark står over for.

Beretningen handler primært om FE som virksomhed. Vil du læse

om FE’s eterretningsmæssige vurderinger, skal du læse vores år-

lige publikaion ”Eterretningsmæssig Risikovurdering”, der lige-

som beretningen her ligger på FE’s hjemmeside fe-ddis.dk.

God læselyst

Lars Findsen

Chef for Forsvarets Eterretningstjeneste

Kastellet, juni 2017

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Indhold

Forord

.........................................................................................................................5

Opgaver

......................................................................................................................9

Hvorfor er vi hemmelige? ........................................................................................10

Eterretningstjenesters særlige vilkår

.....................................................................12

Eterretningskredsløbet

...........................................................................................14

Indhentningsdiscipliner ...........................................................................................16

Udenlandske partnere .............................................................................................19

En særlig arbejdsplads .............................................................................................20

Hackerakademiet - rekrutering med skjulte budskaber

....................................25

Medarbejdertyper

...................................................................................................26

Organisaion

.............................................................................................................30

Produkter og kunder................................................................................................32

Trusler mod Danmark og danske interesser ...........................................................34

Terrorbekæmpelse ..................................................................................................35

Samarbejde med PET fører il bedre terrorbekæmpelse

...................................38

Rusland

.....................................................................................................................40

Cybertrusler

.............................................................................................................42

Når FE’s Center for Cybersikkerhed rykker ud

....................................................44

CFCS' rolle som naional it-sikkerhedsmyndighed

..............................................45

Arkis

........................................................................................................................47

Kampen mod ISIL i Syrien og Irak

............................................................................48

Eterretningsmæssig støte il militære operaioner..............................................49

Cyberstøte il Forsvaret

..........................................................................................50

Sikkerhed i Forsvaret

...............................................................................................52

Kontrol med FE

.........................................................................................................55

FE i dialog med ofentligheden

................................................................................57

Akademisk samarbejde............................................................................................58

K ASTELLET, KØBENHAVN

Kastellet er opført i 1663 og er et af de ældste og

bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Opgaver

FE har tre hovedopgaver:

• Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste

• Vi er Danmarks militære sikkerhedstjeneste

•

Vi er den nationale it-sikkerhedsmyndighed

Som eterretningstjeneste skal FE medvirke il at forebygge og

modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Det gør vi

ved at indhente, analysere og formidle oplysninger om forhold

i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interes-

ser, il regeringen og naionale myndigheder. Dete bidrager il, at

Danmark som suveræn stat kan føre sin udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspoliik på grundlag af selvstændige, naionale eterret-

ningsmæssige vurderinger.

I FE’s arbejde forstås danske interesser bredt og kan f.eks. omfate

poliiske, militære og økonomiske områder samt teknisk-viden-

skabelige oplysninger af betydning for Danmarks sikkerhed, dansk

økonomi mv. Det gælder også konlikter og sikkerhedsspørgsmål

af betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspoliik samt kon-

krete trusler fra forskellige aktører i forhold il eksempelvis danske

ambassader, udsendte soldater eller andre danske mål i udlandet.

Synergi mellem de tre hovedopgaver

FE’s tre overordnede opgaver hænger tæt sammen, og det giver

klare synergier, at de er samlet i FE. Det gælder både i forhold il

videndeling og tekniske færdigheder, som kan styrke FE’s evne il

at imødegå trusler mod Danmark.

Beskytelsen af Danmark og danske interesser

Eterretningsvirksomhed og beskytelsen af danske interesser er

kernen i FE’s arbejde, og det som vi bruger størstedelen af vo-

res ressourcer på. Som eterretningstjeneste bruger vi de særlige

muligheder, vi har il at indhente relevante oplysninger, som ikke

er alment ilgængelige omkring f.eks. stormagters ageren eller de

trusler, som udspringer fra terrorgrupper. Oplysninger bliver be-

arbejdet og analyseret og dereter leveret som eterretningspro-

dukter il vores kunder. FE’s produkter bruges blandt andet som

baggrund for poliiske beslutninger eller i forbindelse med Forsva-

rets militære operaioner.

Beskytelse af det danske forsvar

FE er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste, der skal be-

skyte Forsvaret mod terrorisme, spionage, sabotage og andre

former for kriminalitet. Beskytelsen omfater bl.a. medarbejde-

re, materiel og bygninger både i Danmark og i udlandet. FE er

samidig naional sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsmini-

steriets område.

Styrkelse af Danmarks robusthed mod cyberangreb

FE’s Center for Cybersikkerhed (CFCS) er Danmarks naionale

it-sikkerhedsmyndighed og naionalt kompetencecenter på cy-

bersikkerhedsområdet. CFCS blev opretet i 2012 som en del af

FE. Centerets opgave er at bidrage il at beskyte den digitale in-

frastruktur i Danmark og il at styrke Danmarks robusthed mod

cyberangreb. CFCS har særligt fokus på at imødegå avancerede

cyberangreb mod danske myndigheder og virksomheder, der va-

retager samfundsvigige funkioner.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Hvorfor er vi hemmelige?

FE ønsker ikke at være mere hemmelig end

højst nødvendigt, og vi vil gerne fortælle

så meget om os selv og vores arbejde som

muligt. Men der er alligevel nogle særlige

forhold omkring eterretningsarbejdet,

som gør, at vi ikke kan være åbne om alt,

hvad vi foretager os. Vi er nødt il at be-

skyte vores kapaciteter, vores medarbej-

dere og vores kilder. Desuden er vi nødt

il at sikre den særlige illid mellem os og

andre eterretningstjenester, som vi sam-

arbejder med.

Vi skal beskyte vores kapaciteter

En eterretningstjeneste har nogle særlige

muligheder for at indhente oplysninger,

som ellers ikke er umiddelbart ilgænge-

lige. Det er afgørende for efekten af vores

arbejde, at det kun er os, der kender vores

muligheder. FE indhenter f.eks. kommuni-

kaion via forskellige kapaciteter. Det gør

vi for at skafe oplysninger om forhold, der

kan have betydning for Danmarks sikker-

hed, herunder trusler mod Danmark. Hvis

de personer, der kommunikerer om disse

trusler, ved, hvilken kommunikaion FE må-

ske lyter med på, vil de højst sandsynligt

inde andre måder at kommunikere på.

Derfor fortæller vi ikke ofentligt, præcis

hvad vi gør, eller hvordan vi gør det.

Vi skal beskyte vores medarbejdere

Helt generelt beskyter vi vores medarbej-

dere – både fysisk og mod andre fremmede

eterretningstjenester. Det at være ansat

i en eterretningstjeneste kan give anled-

ning il uønsket opmærksomhed. Vi sender

medarbejdere ud i verden for at indsamle

oplysninger. I visse ilfælde kan det arbejde

være forbundet med betydelig fare.

Vi skal beskyte vores kilder

Eterretningsarbejde er et spørgsmål om

illid. Hvis FE f.eks. har rekruteret en kilde,

der afslører følsomme informaioner il os,

skal denne kilde kunne stole fuldt ud på,

at FE ikke kompromiterer vedkommende

og afslører, hvor hemmelighederne kom-

mer fra. Hvis kildens informaioner falder

i de forkerte hænder eller bliver ofentligt

kendt og derfor måske kan spores ilbage

il kilden, vil kilden være kompromiteret,

hvilket kan medføre en række konsekven-

ser for såvel kilden som FE. Ahængigt af

situaionen kan kompromitering af kilden

indebære en betydelig fare for kilden.

Vi skal beskyte vores samarbejdspartnere

Tillid er også af afgørende betydning for

forholdet mellem os og de eterretnings-

tjenester, vi samarbejder med. Vi deler

oplysninger med andre eterretningstje-

nester, og vi får il gengæld oplysninger

fra dem, som kan have betydning for Dan-

marks sikkerhed. Også vores samarbejds-

partnere skal kunne stole på, at denne

deling af informaioner sker i fuld fortro-

lighed. Absolut fortrolighed og gensidig

illid er de væsentligste spilleregler for al

eterretningssamarbejde. Hvis FE ilside-

sæter hensynet il samarbejdspartnere

eller kilder, risikerer vi, at FE fremover ikke

modtager vigige oplysninger. Det vil på-

virke vores evne il at varetage vores op-

gaver efekivt. Særligt for et mindre land

som Danmark er det vigigt at sikre gode

og tæte relaioner med andre eterret-

ningstjenester. Du kan læse mere om FE’s

partnersamarbejde på side 19.

”ANNA”, SPECIALKONSULENT

ENIGMA KODEMASKINE

”Det er klart, at jeg ind i mellem kan have lyst il

at dele oplevelser på arbejdet med mine venner,

hvor det bare ikke går an. Men der er jo også

masser af ing, som jeg godt kan dele med mine

nærmeste. Det er en balance, man lærer, når man

har været ansat et stykke id.”

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Efterretningstjenesters særlige vilkår

Mulighederne for at indhente data er helt centrale for FE. Som

eterretningstjeneste har vi særlige muligheder for at få adgang

il informaioner, der ikke er alment ilgængelige, og som andre

gerne vil holde hemmelige. Vi benyter forskellige metoder il at

indhente vores oplysninger på, såkaldte indhentningsdiscipliner

(se side 16-17).

FE’s indhentning er geograisk neutral. Med andre ord kan ind-

hentningen ske fra en hvilken som helst geograisk lokalitet, her-

under Danmark. Det afgørende er, at indhentningen er retet mod

forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser.

Det er et vilkår for en udenrigseterretningstjeneste, at eterret-

ningsarbejde ote vil være i strid med lovgivningen i det land, som

indhentningen er retet mod, eller hvor den foregår. Det samme

kan gøre sig gældende for udenlandsk eterretningsvirksomhed

på dansk grund, som kan være i strid med dansk lovgivning.

Som eterretningstjeneste er det kun muligt at varsle om frem-

idige udviklinger på baggrund af omhyggelig bearbejdning og

analyse af de indhentede oplysninger. Det gør vi ved at anvende

en række faste sandsynlighedsgrader. Jo større sikkerhed og præ-

cision vi kan frembringe, jo større er nyten af FE’s produkter.

For at sikre troværdigheden af eterretningsgrundlaget arbejder

FE med strukturerede metoder il at analysere de indhentede op-

lysninger. FE vurderer koninuerligt kildernes pålidelighed og deres

adgang il oplysningerne. Dernæst vurderer vi oplysningens sand-

synlighed og troværdigheden af oplysningen. Vores evne il mål-

retet at validere oplysninger ved hjælp af vores øvrige kilder og

indhentningsformer er af afgørende vigighed. Ote har vi også mu-

lighed for at udføre vigig og omfangsrig validering af oplysninger

ved hjælp af frit ilgængelige metadata på internetet. På denne

måde kan vi forarbejde rådata og gøre det il validerede oplysnin-

ger, der fungerer som udgangspunkt for det videre analysearbejde

og i sidste ende fører il udarbejdelse af eterretninger il brug for

vores kunder.

”Som efterretningstjeneste har vi særlige muligheder for at få

adgang til informationer, der ikke er alment tilgængelige, og

som andre gerne vil holde hemmelige.”

K ASTELLET, KØBENHAVN

FE har haft til huse på Kastellet siden

tjenestens begyndelse i 1967.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Efterretningskredsløbet:

Efterretningsarbejdet er en holdindsats

Eterretningskredsløbet er en siliseret frem-

silling af den måde, vi arbejder på. I det

daglige er der tale om en dynamisk proces,

der består af en række sammenhængende

og overlappende delprocesser, hvor nye

oplysninger og dermed nye eterretnings-

billeder koninuerligt fører il justerede og

ændrede behov for indhentning af infor-

maioner.

Ideniikaion af behov

Eterretningsprocessen begynder i tæt

dialog med FE's kunder for at ideniicere

deres behov for viden. I eterretnings-

kredsløbet bliver kundernes ønsker om

oplysninger omsat il konkrete, prioritere-

de eterretningsbehov, som dereter bliver

nedbrudt il konkrete emner for indhent-

ning. På den baggrund besluter FE, hvilke

indhentningskapaciteter der skal bringes i

spil for at indhente oplysningerne. Eter-

retningsbehovene behandles i prioriteret

rækkefølge, da der ikke er ressourcer il at

lægge lige meget vægt på alle områder.

Samarbejde i eterretningsteams

Eterretningsarbejdet er en holdindsats, og

FE arbejder i sigende grad med integrere-

de teams på vores vigigste indsatsområ-

der. FE’s eterretningsteams er sammensat

af specialister på tværs af organisaionen,

som har il opgave at drive eterretnings-

kredsløbet fremad og opimere FE’s sam-

lede indsats på prioritetsområderne. Det

tæte samarbejde mellem eksempelvis

føringsoicerer (se side 17), bearbejdere,

it-specialister og analyikere er med il at

sikre, at FE skafer de rete informaioner

il at dække de højest prioriterede eter-

retningsbehov.

Fra indhentning il produkt

Uanset hvilken indhentningsform der an-

vendes, er processen fra indhentning il

produkt ote kompliceret og idskrævende.

Processen siller store krav il specialise-

ret teknisk viden inden for vidt forskellige

teknologier og samarbejdet i vores eter-

retningsteams. Vi skal være i stand il at

ideniicere, hvor de oplysninger, der eter-

spørges, er ilgængelige, f.eks. ved hjælp af

opsnappet kommunikaion eller menne-

skelige kilder. Når vi har sikret indhentnin-

gen, kommer udfordringen med at lagre og

strukturere de meget store datamængder.

De tekniske indhentningsformer frembrin-

ger i sigende grad krypteret materiale, der

forudsæter, at krypteringen brydes, før

materialet kan bruges.

Et eterretningsbillede er alid et øjebliks-

billede. Derfor er det centralt, at FE hele

iden igangsæter ny indhentning og sam-

arbejder med partnere for at konsolidere

eterretningsbilledet. For at udvikle vores

egen indhentning bedst muligt afdækker

vi bl.a. kommunikaionsinfrastruktur og

metoder og ideniicerer de potenielle kil-

der, der kan sikre os adgang il de ønskede

oplysninger. I daglig tale kalder vi dete for

målretning, målopdagelse og måludvikling.

Arbejdet i FE’s eterretningsteams er

med il at sikre, at vi kan danne det bedst

mulige eterretningsbillede inden for tje-

nestens prioriterede indsatsområder. Ud

fra disse eterretningsbilleder er det bl.a.

analyikernes opgave at rapportere il kun-

der og partnere. FE’s produkter omfater

bl.a. eterretningsvurderinger, temasigna-

ler, situaions- og trusselsvurderinger samt

brieinger il centraladministraionen og

Forsvaret.

EFTERRETNINGSKREDSLØBET

KUNDER

(Behov)

Efterretningsteam

Målretning,

målopdagelse og

måludvikling

Rapportering

Analyse

Indhentning

·F

sof

etv

Teleingeniører

rks

lyt

”LINE”, SEKTIONSCHEF

”Medarbejderne har ote en innovaiv ilgang il arbejdet og indgår med hver deres speciale i et tæt samar-

bejde i FE’s eterretningsteams. En sekionschefs arbejde består bl.a. i at ideniicere de nødvendige kompe-

tencer samt at sparre med medarbejderne med fokus på, at eterretningskredsløbet fungerer opimalt.”

-s

Udvælgelse og

bearbejdning

Filtrering

eci

lis

ter

·B

ere

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Indhentningsdiscipliner

FE er en all source-eterretningstjeneste, hvilket betyder, at vi be-

skætiger os med alle typer af informaionsindhentning.

Der er fordele og ulemper ved alle former for indhentningsdisci-

pliner. Disse tager vi højde for, når vi overvejer, hvilke indhent-

ningsformer der skal bruges. En helt afgørende faktor er de risici,

der er forbundet med brugen af indhentningsdisciplinerne. Over-

ordnet set arbejder FE med følgende fem indhentningsdiscipliner:

SIGINT

SIGINT står for Signals Intelligence, som er elektronisk

indhentning af forskellige typer af signaler som data-

overførsler mellem computernetværk, telekommunikaion osv.

Den elektroniske indhentning sker f.eks. fra permanente ind-

hentningsfaciliteter, der indhenter mod satelliter. Det kan også

være indhentningsfaciliteter opsillet i udlandet, som er mulige at

jernstyre fra Danmark. Kommunikaionen bliver indhentet, mens

den er undervejs uden at påvirke transmissionen, og uden at de

berørte parter opdager, at deres kommunikaion bliver opfanget.

SIGINT kræver store systemer il at behandle det indhentede ma-

teriale og er teknisk komplekst. Det skyldes, at mængden af kom-

munikaion er stærkt sigende, samidig med at der hele iden

udvikles nye teknologier.

Electronic Intelligence (ELINT) er en disciplin, der også er en del af

SIGINT, og som omfater evnen il indhentning mod non-kommu-

nikaion, eksempelvis radarsignaler.

SIGINT er passiv og forbundet med en forholdsvis lav risiko set fra

eterretningstjenestens side.

NETVÆRKSINDHENTNING

Netværksindhentning er også kendt som Computer

Network Exploitaion (CNE). Denne indhentningsform

er i ’familie’ med SIGINT, da der er tale om elektronisk indhentning

mod computernetværk. Den kræver typisk, at man skafer sig ad-

gang il lukkede nefora, it-systemer og computere, hvilket kræver

stor indsigt i it. Mange af de personer, der arbejder med

netværksindhentning, har derfor samme kompetencer som

hackere.

HUMINT

HUMINT står for Human Intelligence, altså eterret-

ningsindhentning ved brug af menneskelige kilder. Det

vil grundlæggende sige, at en person ansat i eterretningstjene-

sten, kaldet en føringsoicer eller indhenter, skafer oplysninger

fra andre personer. Det gør føringsoiceren typisk ved at overtale

kilden il at videregive oplysninger, som det ikke var meningen, at

vedkommende skulle videregive.

HUMINT kræver ote direkte personlig involvering fra eterret-

ningstjenestens medarbejdere og/eller fra de kilder, som skafer

oplysningerne. Det betyder, at der er personer, der løber en kon-

kret risiko for at blive afsløret og potenielt udsæter sig selv for

fare. Derfor er HUMINT forbundet med en betydelig risiko og er

en indhentningsform, der kun anvendes, når risici nøje er afvejet

i forhold il de mulige gevinster.

IMINT

IMINT står for Imagery Intelligence og er eterretninger,

der baserer sig på billedmateriale indhentet af forskelli-

ge sensorer. Sensorerne genererer billeder af objekter eller områ-

der opisk, elektronisk, digitalt samt via andre visualiseringsmidler.

OSINT

OSINT står for Open Source Intelligence, hvilket er ind-

samling af oplysninger fra åbne kilder, der typisk omfat-

ter ofentligt ilgængelig informaion fra internetet, trykte me-

dier, tv m.m. OSINT er dog langt mere end det at læse nyheder og

bruge opslagsværker. OSINT drejer sig også i høj grad om avance-

ret og systemaisk indsamling af oplysninger fra bl.a. internetet.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Udenlandske partnere

Deling af eterretninger med partnertjenester i andre

lande bidrager il at skabe en mere komplet forståelse

af et trusselsbillede, der ote overskrider landegrænser og har en

sigende kompleksitet. Samarbejdet med udenlandske partner-

tjenester er derfor helt afgørende for FE’s opgaveløsning. Udveks-

ling om indhentningsmetoder, teknologier og kapaciteter styrker

FE’s evne il at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og

danske interesser. Partneres eterretninger indgår i vidt omfang

i FE’s analyser og derigennem i en betydelig del af de produkter,

som FE udarbejder il sine kunder.

I 2015-2016 har FE derfor fortsat prioriteret sine partnerrelai-

oner højt. Angrebene i blandt andet Paris og Bruxelles har vist,

hvordan terrornetværk opererer på tværs af landegrænser i Euro-

pa. Det vidner om vigigheden af, at sikkerheds- og eterretnings-

tjenester samarbejder på tværs af landegrænser. Det samme er

gældende inden for eksempelvis cyberområdet, hvor FE samar-

bejder med udenlandske tjenester for at imødegå cyberspionage

og cyberkriminalitet. Da FE er en all source-tjeneste, samarbejder

vi med partnertjenester på tværs af forskellige indhentningsdisci-

pliner såsom SIGINT, CNE og HUMINT m.m.

FE har tradiionelt set samarbejdet med tjenester i den vestlige

verden, men i takt med den sigende udfordring med terrorisme

har FE også samarbejde med en række tjenester i andre dele af

verden, herunder Mellemøsten og Afrika. Samarbejdsformen kan

være både bilateral og mulilateral, ligesom FE indgår i eterret-

ningsmæssige samarbejder i NATO og EU under hensyntagen il

det danske EU-forsvarsforbehold. FE deltager også i samarbejder,

hvor eterretningstjenester fra forskellige lande arbejder sammen

om et særligt emne, eksempelvis om at anvende en særlig ind-

hentningsform eller imødegå en speciik trussel.

Et fortroligt samarbejde

FE’s partnersamarbejde er opbygget over mange år og er baseret

på troværdighed, illid og fortrolighed. Det gælder de udvekslede

oplysninger eller metoder såvel som eksistensen af selve samar-

bejdsrelaionen. Det er en central spilleregel, at FE hverken be-

eller akræter eksistensen af et partnersamarbejde, heller ikke

over for øvrige partnere. Hvis FE’s partnere får indtryk af, at FE

ikke kan opretholde den fulde fortrolighed, vil konsekvensen ty-

pisk være, at relaionen tager skade. Det gælder ikke kun i forhold

il den partner, der oplever manglende diskreion, men også i for-

hold il FE’s øvrige partnere.

FE’s samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere sker i

overensstemmelse med dansk ret og relevante internaionale

konvenioner.

INDHENTNINGSSTATION AMAGER

Radomer er lavet af særligt glasfiber,

der holdes oppe af lufttryk. Radomer

beskytter antenner mod vind og vejr.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

En særlig arbejdsplads

MEDARBEJDERNES BAGGRUND

*Første gruppe - akademikere uden ingeniører - er uddybet på side 23

FE er en arbejdsplads, hvor ansøgerne ikke kender deres opgaver

fuldt ud, før de begynder i jobbet. Det overrasker nok ikke, men

et job i en eterretningstjeneste adskiller sig fra andre jobs. Det er

et job, hvor man får mulighed for at arbejde med ing, man ikke

gør andre steder.

FE er en bred vidensorganisaion

Da FE er en all source-eterretningstjeneste, har vi alle indhent-

ningsdisciplinerne samlet under ét tag, og det gør FE il en fagligt

alsidig virksomhed, hvor medarbejdere besidder en lang række

forskellige faglige kompetencer, lige fra it og antropologi il histo-

rie og militærfaglige kompetencer.

Akadem. u. ing.

39%

It-medarbejdere

13%

Kontorpersonale

12%

Ingeniører

10%

Ofﬁcerer

Befalingsmænd

Teknisk personale

Telegraﬁster/radioledere

Øvrige

FE er en organisaion, hvor medarbejderne får rig mulighed for at

have ingrene dybt begravet i deres fagområde og mulighed for

at holde sig ajour på deres felt, men hvor det også er en forud-

sætning, at de kan indgå i tæt samarbejde med andre faggrupper.

Både specialisering og samarbejde er en forudsætning for efek-

ivt at kunne bidrage il at højne den naionale sikkerhed.

FE løser mange typer opgaver inden for en række specialiserede

fagområder. Medarbejderne er afgørende for, at FE kan løse sine

opgaver, og der er brug for personer med forskellige og ote helt

særlige kompetencer.

FE har en stor faglig spændvidde. Den største medarbejdergruppe

er akademikerne, som samlet udgør knapt halvdelen af de ansate.

En betydelig gruppe af FE’s medarbejdere har en it-uddannelse

eller anden teknisk baggrund, mens andre medarbejdere udfører

administraive opgaver inden for økonomi, logisik og HR. FE læg-

ger stor vægt på, at medarbejderne er gode il at samarbejde og

dele viden på tværs af fagligheder og på tværs af organisaionen.

Cirka 2/3 af FE’s medarbejdere arbejder direkte med de eterret-

ningsmæssige opgaver, mens de øvrige arbejder med udviklings-

opgaver og støtefunkioner, ikke mindst i forhold il FE’s indhent-

ningssystemer.

FE’s bevilling på inansloven var i 2015 på 675 mio. kr., og i 2016

var bevillingen 827 mio. kr.

I 2017 har FE en bevilling på 871 mio. kr.

Signingen fra 2015 il 2016 og årene fremover skyldes, at par-

ierne bag forsvarsforliget i 2015 beslutede, at FE skulle styrke

indsatsen mod terror samt traf beslutningen om at etablere en

militær CNO-kapacitet i FE. CNO står for ”Computer Network

Operaions”, og enheden skal kunne gennemføre både defensive

og ofensive operaioner på netværk og it-systemer.

FE bruger en væsentlig del af bevillingen il lønninger. Derudover

er der udgiter il almindelig drit af udstyr og bygninger.

FE kan ikke oplyse, hvor mange ansate vi har. Det skyldes, at de

folk, der truer Danmark og danske interesser, ikke skal have ind-

blik i omfanget af vores kapaciteter.

VIDENSORGANISATION

”Da FE er en all source-efterretningstjeneste,

har vi alle indhentningsdiscipliner under ét tag.”

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

MEDARBEJDERE FORDELT PÅ FE’S OVERORDNEDE FOKUSOMRÅDER*

* Fordelingen er ikke sammenlignelig med den angivne fordeling i FE Beretning 2013-2014 på grund af ny organisationsstruktur

UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND

FE’s civile akademikere uden ingeniører under kontorchefniveau, i procent

Udenlandske samfunds- og sprogstudier

Datalogi & it

Cybertrusler

27 %

Politisk-militærstrategiske analyser

26 %

Terrorbekæmpelse

19 %

Støtte til militære operationer

13 %

CNO*

Sikkerhed i Forsvaret (Militær Sikkerhed)

(23%)

(18%)

(16%)

(8%)

(6%)

(4%)

(3%)

(2%)

Statskundskab

Jura

*) CNO er under opbygning. Tallet er status ved udgangen af 2016. Når ressourcerne ikke anvendes til CNO, indgår de i løsning af FE's øvrige opgaver.

Alternativ rekruttering og kon-

takt med uddannelsesmiljøer

I 2015 og 2016 har FE intensiveret sin delta-

gelse på job- og uddannelsesmesser, hvor vi

deltager med medarbejdere, som kan fortælle,

hvordan det er at være ansat i FE.

Når vi rekrutterer, bruger vi i høj grad tests –

både faglige og personlige – hvilket gør det

lettere at inde de rette kandidater. I forhold til

it-stillinger har vi også brugt såkaldte ’challen-

ges’ (nøddeknækkeropgaver) som en alternativ

måde at inde de rette ansøgere (se f.eks. artikel

om Hackerakademiet side 24). Ansøgerne

fortæller os, at opgaverne giver et godt indtryk

af, hvilke opgaver man som ansat i FE kommer

til at arbejde med.

I 2017 har vi igangsat initiativer med fokus på

øget samarbejde med studerende på de vide-

regående uddannelser inden for it-området.

Hvis du overvejer et job i FE

Allerede når du søger arbejde i FE, vil din omgangskreds m.l. kun-

ne inde det interessant. Vi anbefaler derfor, at du beskyter dig

selv og er diskret i forhold il, at du har søgt job hos FE. Det gælder

både ansigt il ansigt med folk, du møder, men også på de sociale

medier (f.eks. Facebook og LinkedIn).

At man skal være diskret omkring sit job er et generelt vilkår for

at være ansat i en eterretningstjeneste. I det hele taget er der

meget sikkerhed forbundet med at arbejde i en eterretnings-

tjeneste. Det skal du som ansøger gøre dig bevidst om inden en

eventuel ansætelse.

Hvis du får job i FE

I 2015 og 2016 har FE hat stor opmærksomhed på at etablere og

gennemføre fælles introforløb for nye medarbejdere med henblik

på at give dem den bedst mulige start. FE benyter også en makker-

ordning, hvor man som nyansat i FE bliver ilknytet en erfaren med-

arbejder, som kan bidrage il en god ankomst på arbejdspladsen.

Hvis du overvejer et job i FE, kan du holde øje med sillingsopslag

på vores hjemmeside www.fe-ddis.dk, følge os på LinkedIn eller

på portalen ”Job i Staten”.

Vi har il huse på Kastellet og i Holsteinsgade, som ligger på Øster-

bro, samt på Sandagergård på Amager. Et mindre antal sillinger

ligger i Hjørring-området.

Interna onal poli k

Naturvidenskabelige fag

Økonomi, herunder erhvervsøkonomi

Historie

Journalis k, komm.videnskab

Sociologi, herunder religionssociologi

Antropologi

Bibliotek

Øvrige

(4%)

”ASGER”, ANALYTIKER

”Min opgave er blandt andet at afdække, hvem der er hvem i et netværk. Men jeg kan

ikke udarbejde en troværdig analyse af en region uden også at have den viden om kultur,

sprog og historie, som mine kolleger med lokalkendskab kommer med. Vores arbejde er

komplekst og beinget af dybe, tværfaglige samarbejder. Denne dynamik betyder sami-

dig, at jeg føler, at jeg bliver klogere hver dag, jeg går på arbejde.”

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Hackerakademiet – rekruttering med skjulte budskaber

FE har mange hemmelige sider af sin organisaion, og det er ikke

alt, vi kan fortælle om sillingerne, før nyansate begynder i FE.

FE’s HR-afdeling er dog på LinkedIn, og vi deltager også på rele-

vante jobmesser, hvor vi taler med potenielle ansøgere om job-

bet i FE. I 2016 prøvede FE kræter med en ny rekruteringsform.

FE opretede et hackerakademi, hvor udvalgte talenter ik 4�½ må-

neders uddannelse af FE’s egne specialister. De kandidater, der

gennemførte uddannelsen, er eterfølgende blevet ansat i FE. På

uddannelsen lærte de blandt andet, hvordan man forsvarer sig

mod hackere samt egentlige hacker-teknikker.

At arbejde som hacker er et særligt job, der f.eks. kan betyde, at

man kan være med il at afdække oplysninger om udenlandske

terrorgrupper eller enkeltpersoner, der forsøger at rejse il Dan-

mark for at gennemføre terrorangreb. Det er et job, der kræver

både højt teknisk niveau og særlige personlige kompetencer.

Rekruteringsprocessen, der gik forud for optagelse på Hacker-

akademiet, var også speciel.

Skjulte udfordringer il kandidaterne

I stedet for et almindeligt sillingsopslag valgte vi at annoncere i

et dagblad og på sociale medier. Annoncen havde et billede af en

hæteklædt, ansigtsløs hacker og budskabet: ”Har du det, der skal

il for at blive en del af en hemmelig eliteenhed?”.

Det rygtedes hurigt, at der var et skjult budskab i graikken på

”hackerannoncen”. Bag billedet af den hæteklædte person var

der lere kodestumper, men en af disse ville springe i øjnene på

rigige specialister. Denne kode var en krypteret tekst, der dekryp-

teret gav et telefonnummer. Ringede man il det, lød der endnu

en besked – eterfulgt af en hyletone, der korrekt akodet gav

adressen på en internetside med endnu en opgave, der kunne

løses ved brug af særlige it-kompetencer.

CHEF FOR HACKERAKADEMIET

”Vi lavede en gimmick som en del af kampagnen. Vi var klar over, at der ikke

ville gå lang id, før løsningen var ofentlig kendt, men gåden betød, at vi kom

ud il en anden type kandidater.”

FE har oplevet en stor interesse for Hackerakademiet. Der var

over 100 personer, der søgte ind på akademiet, og FE ik det antal

velkvaliicerede kandidater, vi ønskede. Successen gentages der-

for i 2017.

Hvorfor har FE brug for hackere

– og hvorfor så mange?

Som efterretningstjeneste skal FE medvirke til

at forebygge og modvirke trusler mod Danmark

og danske interesser. Det gør vi blandt andet

ved at indhente oplysninger om forhold i udlan-

det af betydning for Danmark. FE anvender

lere forskellige indhentningsdiscipliner, hvoraf

netværksindhentning er en af dem.

Vi bruger blandt andet netværksindhentning til

at afdække mulige terrorangreb mod Danmark

eller danske interesser.

FE forventer, at der i de kommende år vil blive

stillet endnu højere krav til den teknologiske

ekspertise. Vi forventer derfor, at behovet for it-

specialister fortsat vil være højt, hvilket ligeledes

skyldes beslutningen om en ny militær CNO-

sektor (Computer Netværk Operationer), der

skal understøtte Forsvaret i relation til cyberope-

rationer både defensivt og ofensivt.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Medarbejdertyper

FE har mange forskellige typer af medarbejdere, der alle bidrager il produkionen af eterretninger. Det kan være teknikere og it-

kyndige medarbejdere, der arbejder med FE’s elektroniske indhentning af informaion og sikkerhed, føringsoicerer med særlige

kontaktskabende egenskaber, som har kontakt il kilder, samt analyikere og bearbejdere med forskellige specialer. Her følger en række

eksempler på de medarbejdertyper, der er direkte beskætiget med FE’s produkion af eterretninger:

DEN ELEKTRONISKE INDHENTER

Elektronisk indhentning (SIGINT) er en kompleks eter-

retningsdisciplin, der kræver mange forskellige kompe-

tencer. Den elektroniske indhenter har typisk en teknisk baggrund

som ingeniør, datalog, matemaiker, radio- eller it-tekniker mv. Der

er tale om fagspecialister med et solidt kendskab il digital kom-

munikaion, som blandt andet står for løbende at udvikle og vedli-

geholde FE’s tekniske indhentningskapaciteter. Det kan også være

kryptologer, der kan bryde krypteret kommunikaion. Den elektro-

niske indhenter skal være god il at spote teknologiske trends.

NETVÆRKSINDHENTEREN OG -BESKYTTEREN

I FE er der lere måder at arbejde med it-netværk på

med det formål at skafe eterretninger og beskyte net-

værk. Netværksmedarbejderen har et dybt kendskab il internet-

tets struktur, computere, programmer og applikaioner. I Center

for Cybersikkerhed (CFCS) arbejder eksempelvis malwareanalyi-

kere med at opdage og analysere ondsindede programkoder for

at inde ud af, hvem der står bag. Typisk har medarbejderne læst

datalogi eller andre it-relaterede fag, mens andre er mere eller

mindre selvlærde personer med usædvanlig lair for it.

TELEINGENIØREN

I CFCS fører teleingeniører ilsyn med informaionssik-

kerhed og beredskab i telesektoren. Det er en dynamisk

opgave, som kræver et godt kendskab il både telesektoren og ek-

sisterende trusler mod telenetet. Teleingeniøren skal derfor have

overblik og evne il at arbejde på tværs og opretholde en god dia-

log med telebranchen. Teleingeniøren skal være i stand il konstant

at vurdere nye trusler og risici. Typisk har teleingeniøren en uddan-

nelse som civilingeniør og har idligere arbejdet hos et teleselskab

eller en leverandør af teleudstyr.

FØRINGSOFFICEREN

Føringsoiceren, der også kaldes indhenteren, skafer

oplysninger fra menneskelige kilder, altså personer,

som videregiver oplysninger, der ote er af følsom karakter, il fø-

ringsoiceren. Føringsoiceren skal være god il at få alle typer

af mennesker i tale og il at håndtere stress og uforudsete situa-

ioner. Han eller hun skal også være villig il at løbe en vis risiko,

men uden at være dumdrisig. Føringsoicerer kan have mange

forskellige baggrunde. Mange har en videregående uddannelse,

men det afgørende er ens personlige kvaliikaioner.

BEARBEJDEREN

Bearbejderen, der også kaldes SIGINT-analyikeren, har

veludviklede it-kundskaber og kan typisk et eller lere

fremmedsprog på højeste niveau. Ud over at besidde gode it- og

sprogkundskaber skal bearbejderen arbejde på tværs af de for-

skellige dele af eterretningsprocessen og skal derfor kunne favne

lere faglige verdener. Bearbejderen skal være i stand il at over-

skue og arbejde med mange forskellige typer komplekse data og

skal typisk arbejde i mange forskelligartede systemer indehol-

dende forskellige typer data. Bearbejderen udvælger, analyserer,

oversæter og/eller formidler relevante eterretninger il brug for

all source-analysen. Bearbejderen har i krat af sin lange videre-

gående sproglige og/eller samfundsvidenskabelige uddannelse

stor kulturforståelse samt stort landekendskab og har ote boet i

eller arbejdet med et bestemt område gennem længere id. Disse

kompetencer bliver især bragt i spil i samarbejdet med FE's

HUMINT-kapacitet og med all source-analyikerne.

ANALYTIKEREN

Analyikerens arbejdsområde er deineret geograisk

(eksempelvis Syrien eller Rusland) eller emnemæssigt

(eksempelvis terror- eller cybertrusler). Analyikeren, der også

kaldes all source-analyikere, udfærdiger produkter il FE’s kunder

og partnere på basis af alle FE’s discipliner. Desuden er det centralt

for analyikeren at arbejde tæt sammen med FE’s indhentere for

at sikre, at indhentningen dækker FE’s eterretningsbehov. Analy-

ikeren skal både have et grundigt fagligt kendskab il sit område,

men også have forståelse for indhentningens muligheder for nye

eterretningsmæssige mål, hvorfor analyikerne og bearbejderne

arbejder tæt sammen i dagligdagen. Analyikeren har typisk en

samfundsvidenskabelig eller humanisisk akademisk uddannelse

og har ote også boet i og/eller arbejdet med et bestemt område

gennem længere id.

MILITÆRANALYTIKEREN

Den militære analyiker arbejder sammen med de civile

analyikere, bearbejdere og indhentere inden for områ-

der, der er opdelt både på geograi og på emner. Militæranalyike-

ren bidrager med sine militære kompetencer og står typisk for de

dele af analysen, hvor der er tale om rene militære vurderinger.

Militæranalyikeren skal kunne overskue store og komplicerede

data og have en solid og bred erfaring og faglighed inden for sit

værns militære fagområder. Militæranalyikeren kan desuden

have en særlig viden, der går på tværs af de tre værn i Forsvaret,

eller specialistviden inden for et afgrænset område og varetager

blandt andet kontakten il Forsvaret. Militæranalyikeren kan ud-

sendes sammen med Forsvaret for at levere direkte eterretnings-

støte il de udsendte enheder.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

”CECILIE”, PARTNERANSVARLIG

”Min hverdag er meget afvekslende. Den ene dag er jeg på kontoret,

den næste dag mødes jeg med en samarbejdspartner i udlandet for

at undersøge nye muligheder i samarbejdet. Jeg er opmærksom på,

hvem jeg står over for – så jeg bedst muligt kan repræsentere FE’s

interesser, når jeg er ude i verdenen.”

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Organisation

FE er overordnet organiseret i seks sektorer samt en ledelsesstab.

De seks sektorer samt ledelsesstaben er yderligere opdelt i en

række afdelinger, på nær Kontraterror, der består af sekioner. De

leste af FE’s medarbejdere er placeret i FE’s bygninger i Kastellet,

på Amager og i Holsteinsgade på Østerbro. Derudover har FE ind-

hentningsstaioner på henholdsvis Amager og ved Hjørring.

FE’s ledelsesgruppe består af chefen for FE og cheferne for hver af

de seks sektorer samt chefen for Ledelsesstaben.

Ledelsesstaben

Ledelsesstaben understøter chefen for FE samt FE’s ledelses-

gruppe med tværgående og strategiske opgaver og håndterer

FE's presse og kommunikaion. Staben varetager endvidere den

overordnede kontakt il de naionale kunder samt forbindelsen

il og koordinaion af samarbejdet med FE’s udenlandske samar-

bejdspartnere. Desuden har staben ansvaret for de juridiske op-

gaver i FE.

Staben blev opretet pr. 1. januar 2017.

Operaion & Indhentningssektor

Sektoren er ansvarlig for at indsamle informaioner og sille dem

il rådighed for FE’s analyikere. Sektoren omfater tre forskellige

indhentningsdiscipliner: Signals Intelligence (SIGINT), Computer

Network Exploitaion (CNE) og Human Intelligence (HUMINT).

Poliisk & Militær Analysesektor

Sektoren har ansvaret for at bearbejde og analysere FE’s informa-

ioner og sille dem il rådighed som eterretninger il FE’s kunder

inden for områderne poliisk og militær analyse.

Poliisk og Militær Analysesektor var idligere en del af FE’s samle-

de analysesektor, men blev i eteråret 2016 en selvstændig sektor.

Kontraterrorsektor

Sektoren varetager bearbejdning og analyse af terrorrelaterede

informaioner med henblik på at omdanne disse informaioner il

eterretninger il brug for FE’s kunder, herunder navnlig også PET.

Kontraterrorsektoren var idligere en del af FE’s samlede analyse-

sektor, men blev i eteråret 2016 en selvstændig sektor.

Center for Cybersikkerhed

Centeret varetager opgaverne som naional it-sikkerhedsmyndig-

hed, netsikkerhedstjeneste og kompetencecenter på cybersikker-

hedsområdet.

Militær Computer Network Operaions (CNO) sektor

Sektoren har ansvaret for at understøte Forsvaret i relaion il cy-

bernetværksoperaioner både defensivt og ofensivt.

Sektoren blev opretet i eteråret 2016 som følge af den nuvæ-

rende poliiske atale på forsvarsområdet, hvor det er beslutet at

etablere en militær CNO-kapacitet.

Udviklings- og Ressourcesektor

Sektoren har ansvaret for FE’s udviklings- og dritsopgaver, her-

under teknisk drit og administraion. Sektoren har endvidere an-

svaret for at lede og kontrollere den militære sikkerhed inden for

Forsvarsministeriets område.

ORGANISATIONSDIAGRAM

Chefen for FE

Jura

Ledelsesstaben

Ledelsessekretariatet

Operation og

indhentning

Data- og

informationshåndtering

Politisk og Militær

Analyse

Asien og Afrika

syd for Sahara

Mellemøsten og

Nordafrika

Kontraterror

Cybersikkerhed

Militær CNO

Militære CNO-

afdeling

Udvikling og

Ressourcer

Adiministration og

service

Globale

islamister og

fremmedkrigere

Netsikkerhed

Elektronisk

Policy

Militær sikkerhed

Fysisk

Stormagter

Rådgivning og Tele

Teknisk drift

Indhentnings- og

operationsstøtte

Udvikling

Netværk

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

"ANDREAS", ANALYTIKER

Produkter og kunder

”Når jeg skriver en trusselsvurdering forsøger jeg alid

at drage læseren ind i det eterretningsbillede, jeg ser.

Selv om det er svært at formidle kompliceret viden på

et par sider, sørger jeg for at fange kundens blik og

levere de vigigste budskaber fra første sætning.”

Den eterretningsmæssige produkion il vores kunder er en af FE’s

kerneopgaver og det synlige resultat af FE’s eterretningsarbejde.

FE’s varslinger drejer sig ote om højaktuelle forhold, men vi ar-

bejder også med mere langsigtede strategiske analyser og vurde-

ringer af tendenser, der kan udvikle sig il trusler mod Danmark

og danske interesser.

Produkterne udarbejdes ud fra FE’s oplysninger om udvalgte lan-

des og regioners poliiske, økonomiske og militære forhold og om

prioriterede temaiske områder som terror- og cybertrusler. Det

gør os i stand il at informere og varsle vores kunder om forskel-

lige staters og andre aktørers hensigter, kapaciteter og adfærd.

Informaioner af denne type øger regeringens indsigt i de pågæl-

dende landes hensigter og adfærd og bidrager il, at Danmark

som suveræn stat kan føre sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvars-

poliik på grundlag af selvstændige, naionale eterretningsmæs-

sige vurderinger.

Produkterne indgår som regel som en del af et poliisk beslut-

ningsgrundlag, eksempelvis for folkeingsbeslutninger om ind-

sætelse af danske militære bidrag i forbindelse med internaio-

nale operaioner.

Specielt i forhold il terror- og cybertrusler skal FE ikke blot kunne

varsle om, men også bidrage il at modvirke angreb mod Danmark

og danske interesser. Dete siller naturligvis særligt store krav il

produkternes reidighed og præcision.

FE sender eterretningsrapporter il sine kunder mange gange om

ugen. Produkterne omfater både skritlige rapporter, mundtlige

brieinger og operaive indsatser.

De leste af FE’s produkter er klassiicerede. For at få adgang il

disse informaioner skal læseren derfor være sikkerhedsgodkendt

il den relevante klassiikaionsgrad, teksten er klassiiceret il. FE

skriver enkelte ikke-klassiicerede situaions- og trusselsvurderin-

ger, som publiceres på FE’s hjemmeside.

FE lægger vægt på at være i tæt dialog med kunderne på alle

niveauer. Det giver kunderne mulighed for at sille uddybende

spørgsmål og komme med ønsker il FE’s fremidige rapportering.

Dialogen med kunderne foregår direkte med de fagpersoner i FE,

som har den speciikke viden, som kunderne eterspørger. Der-

udover gennemfører FE årligt kundemøder, hvor samarbejdet og

prioriteringen af FE’s eterretningsmæssige fokusområder drøf-

tes. Kundernes behov er afgørende for FE’s prioriteringer af fo-

kusområder og har derfor også betydning for eterretningskreds-

løbet (se side 15).

Læs mere om FE’s og Center for Cybersikkerheds produkter på

hjemmesiderne: www.fe-ddis.dk og www.cfcs.dk

FE’s kunder

FE’s kunder på det politisk og militærstrategiske område:

•

Regeringen

•

Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet

•

Folketinget

•

Forsvaret, herunder udsendte enheder

•

PET, herunder Center for Terroranalyse

•

Ambassader og NATO

•

Andre ministerier og styrelser samt ofentligheden

Årlige brugertilfredshedsundersøgelser

FE udarbejder hvert år en brugertilfredshedsundersøgelse blandt vores største kunder. Spørgsmålene i under-

søgelsen handler om produkternes rettidighed, relevans og kvalitet i forhold til kundernes behov. Resultaterne fra

undersøgelserne har været positive med en score på ca. 4 ud af 5 mulige.

FE bruger undersøgelserne som grundlag for en dialog med kunderne for derigennem at optimere vores produk-

ter i forhold til kundernes behov.

Øvrige kunder - cyber:

•

Statslige myndigheder, regioner og kommuner

•

Private virksomheder, der varetager samfundsvigtige

funktioner

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Trusler mod

Danmark og

danske interesser

Danmark står over for et stadigt mere komplekst trusselsbillede. I

løbet af 2015 og 2016 er der sket en markant udvikling på lere om-

råder. Det gælder f.eks. terrortruslen mod Danmark fra militante is-

lamisiske grupper, Ruslands poliiske og militære akiviteter regio-

nalt og globalt samt den stadigt sigende cybertrussel. FE’s arbejde

handler om at skabe et klart eterretningsbillede af de trusler, som

Danmark står over for, så regeringen kan træfe beslutninger, der

kan imødegå truslerne.

FE’s eterretningsprodukter skal være præcise, pålidelige og ret-

idige og skal kvaliicere de beslutninger, som Statsministeriet,

Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvaret og andre cen-

trale myndigheder skal træfe (se Produkter og kunder s. 32). FE

rapporterer il en snæver kreds af kunder om en række landes hen-

sigter, kapaciteter og adfærd. FE følger ligeledes netværk, grupper

og enkeltpersoner, der kan udgøre en trussel mod Danmark.

Denne viden bringer vi ud il ofentligheden i FE’s årlige publika-

ion Eterretningsmæssig Risikovurdering, hvor de eterretnings-

mæssige vurderinger skrives i en ikke-klassiiceret version il of-

fentligheden. I Risikovurderingen vurderer FE udviklingen i en

række lande og konliktområder.

Kort om de største trusler

Terrorbekæmpelse er et prioriteret indsatsområde i Danmark og

mange lande i Vesten. Det er lykkedes for personer med ilknyt-

ning il militante islamisiske grupper at gennemføre både større

og mindre terrorangreb i Vesten, herunder i Europa, i løbet af 2015

og 2016. For at imødegå truslerne har der været fokus på i endnu

højere grad at styrke samarbejdet om terrorbekæmpelse mellem

FE og PET. Desuden har FE med nye regler i FE-loven fået mulighed

for målretet at indhente oplysninger om danskere, der beinder

sig i udlandet, hvis FE har bestemte grunde il at formode, at de

pågældende deltager i akiviteter, der kan indebære eller forøge

en terrortrussel mod Danmark og danske interesser. Medfører en

sådan indhentning, at der sker indgreb i meddelelseshemmelighe-

den, skal FE indhente en retskendelse. Denne nye beføjelse giver

FE bedre mulighed for at bidrage il at forebygge terrorangreb i

Danmark.

FE har de seneste år i sigende grad prioriteret arbejdet med Rus-

lands poliiske og militære akiviteter, da disse har betydning for

den internaionale stabilitet og sikkerhed. Det gælder ikke mindst

i Danmarks nærområde. Rusland gennemfører militær opbygning

og modernisering, og Østersøregionen er blevet et væsentligt frik-

ionsfelt mellem Rusland og NATO. Rusland vil ikke risikere en di-

rekte militær konfrontaion med NATO, men vil i de kommende år

fortsæte med at udgøre en betydelig sikkerhedspoliisk udfordring

for Vesten og Danmark.

Cyberforsvar er ligeledes et prioriteret område i FE. Der er en

meget høj cybertrussel mod Danmark, særligt fra cyberspionage,

men også fra cyberkriminalitet. Heril kommer en poteniel trus-

sel fra fremmede stater, som benyter cyberangreb il at forsøge

at påvirke meningsdannelsen. De metoder og teknikker, der an-

vendes, er blevet stadigt mere avancerede. Truslen fra destruki-

ve cyberangreb mod Danmark er lav, men vil kunne sige i forbin-

delse med eksempelvis en skærpet poliisk eller militær konlikt,

hvor Danmark deltager.

Terrorbekæmpelse

Målet med FE’s indsats på terrorområdet er at forebygge og mod-

virke terrorangreb mod Danmark og danske interesser i udlandet

samt at indgå i den internaionale kamp mod terror. Denne indsats

har i 2015 og 2016 budt på et intensiveret samarbejde mellem

FE og Poliiets Eterretningstjeneste (PET) samt en understøtende

indsats il det danske bidrag il koaliionen mod ISIL. FE har i 2015

og 2016 bidraget il at ideniicere og modvirke trusler og angrebs-

planer mod Danmark og andre lande fra terrornetværk i udlandet.

FE har samidig hjulpet PET med løbende at vurdere truslen fra

danskere, der er udrejst for at kæmpe for ISIL, samt varslet ud-

sendte danskere om terrortruslen i de områder, de er udsendt il.

Terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet fra

personer ilknytet militante islamisiske grupper er alvorlig. I løbet

af de seneste år har militante islamisiske grupper med ilknytning

il ISIL etableret sig i lere lande i Mellemøsten, Afrika og Asien. I

særligt Syrien og Irak har ISIL iltrukket militante islamister fra store

dele af verden, herunder Danmark. ISIL og grupper med ilknytning

il ISIL er dog i dag under pres lere steder og vil ikke på sigt kunne

fastholde de områder, som de kontrollerer. Derimod har grupper

med ilknytning il al-Qaida formået at fastholde deres ilstedevæ-

relse i lere områder i Mellemøsten, Afrika og Asien. Ud over den

generelle terrortrussel fra især ISIL og al-Qaida vil lere lande i Mel-

lemøsten, Central- og Sydasien samt Afrika de næste år opleve, at

militante islamister vender ilbage fra konliktområderne. Det vil

skærpe terrortruslen i disse områder yderligere. Den dynamiske

forandring af eksisterende konliktzoner og fremkomsten af nye

opholdssteder for militante islamisiske netværk siller generelt set

store krav il FE’s evne il at afdække, varsle og modvirke de nye

trends og speciikke terrortrusler mod Vesten, herunder Danmark.

Terrorbekæmpelse er et prioriteret indsatsområde i Danmark og

mange lande i Vesten. Til trods for dete er det lykkedes for perso-

ner med ilknytning il militante islamisiske grupper at gennem-

føre både større og mindre terrorangreb i Vesten i løbet af 2015 og

2016. Disse terrorangreb understreger nødvendigheden af, at FE

fortsat har daglig fokus på at forstå, vurdere og imødegå angrebs-

planlægning mod Vesten. Den komplekse trussel fra kombinaio-

nen af internaionale terrornetværk og personer, som udfører an-

greb på egen hånd, og den accelererende teknologiske udvikling

nødvendiggør en bred og omsillingsparat ilgang il terrorbekæm-

pelse. Denne ilpasning har FE hat stort fokus på i 2015 og 2016,

hvor bl.a. terrorpakken har givet nye muligheder i FE.

Terrorbekæmpelse foregår på lere niveauer. Den direkte fore-

byggende indsats varetages i Danmark af PET. FE’s indsats på ter-

En kompleks terrortrussel

Terrortruslen fra globale terrorgrupper som al-Qaida og især ISIL er de sidste par år blevet yderligere kompleks.

Det skyldes bl.a. en øget produktion og tilgængelighed af voldelig propaganda, som opfordrer enkeltpersoner til at

udføre terrorhandlinger i Vesten. I 2015-2016 har der været adskillige eksempler på alvorlige terrorangreb i Vesten

udført af enkeltpersoner med sympati for globale islamistiske terrorgrupper som ISIL. Samtidig har globale terror-

grupper fortsat fokus på at gennemføre koordinerede og opsigtsvækkende terrorangreb i Vesten, som involverer

lere gerningsmænd og længere tids planlægning. Arbejdet med at afdække og forhindre begge typer af terroran-

greb, hvor tidsperioden fra idé til handling kan være alt fra få timer til lere måneder, udgør en særlig udfordring for

efterretnings- og sikkerhedstjenester og understreger behovet for tæt samarbejde mellem FE og PET.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

EFTERRETNINGSMÆSSIG RISIKOVURDERING 2016

Terrorpakken

Som følge af aftalen om terrorpakken, der blev indgået i april 2015 efter terrorangrebene i Paris og København,

ik FE en ekstra bevillig på samlet 415 millioner kr. frem til 2018 til at styrke indsatsen mod terror. FE har siden

styrket arbejdet med at imødegå terror på en række områder, herunder:

•

Kapaciteten til fysisk og elektronisk efterretningsindhentning

•

Evnen til at behandle indhentede informationer

•

Evnen til at opdage og forfølge nye terrortrusler

•

Internationalt samarbejde

•

Indsatsen mod cyberterror

•

Samarbejdet med PET

Initiativer inden for alle de pågældende områder er sket ved tiltag såsom øgede it-investeringer og tilgang af nye

medarbejdere. Formålet med initiativerne har været at øge FE’s operative kapaciteter samt styrke FE’s evne til at

modvirke terrortruslen.

Efekten af initiativerne kan i særlig grad ses for de tiltag, der er koblet til de tre førstnævnte områder. Det er i

særlig grad FE’s indhentning og analysekapacitet rettet mod Syrien og Irak, der er blevet styrket. Det har betydet

en øget kvalitativ og kvantitativ varsling til PET og vores samarbejdspartnere. I takt med at alle tiltag bliver imple-

menteret, forventes en fortsat styrkelse af FE’s indsats mod terror i de kommende år.

”Mindst 6.000 personer fra Vesten er siden 2012 rejst til konﬂikten i

Syrien og Irak. Det er ikke alle, som har deltaget i væbnet kamp, men en

stor andel kæmper eller har kæmpet sammen med ISIL eller andre mili-

tante islamistiske grupper. Det er muligt, at antallet af kamperfarne ISIL-

ekstremister, som rejser tilbage til Vesten, vil blive øget, i takt med at ISIL

kommer under yderligere pres i Syrien og Irak. På grund af den militante

træning og voldsparathed, som mange af disse personer har tilegnet sig,

vil de udgøre en alvorlig terrortrussel mod Vesten i mange år.”

Videreformidling af

oplysninger

Alle oplysninger om i Danmark

hjemmehørende personer viderefor-

midles straks til PET.

FE skal stoppe indhentningen mod

den pågældende, hvis vedkom-

mende indrejser i Danmark.

Yderligere indhentning vil ske på

PET’s lovgrundlag.

rorområdet består i høj grad af at varsle relevante myndigheder

om terrortrusler, der udgår fra udlandet mod Danmark og danske

interesser, så myndighederne kan træfe de nødvendige forebyg-

gende iltag og forholdsregler. Dete gælder for eksempel vars-

ling af Udenrigsministeriet il brug for deres rejsevejledninger

eller il brug for sikkerhedsforanstaltninger på danske ambassa-

der. Det gælder i særdeleshed også videndeling og udveksling af

eterretninger med PET om trusselsudviklingen i udlandet med

poteniel betydning for Danmark. FE samarbejder også med an-

dre landes eterretnings- og sikkerhedstjenester om truslen mod

Danmark og udlandet.

Terrorgrupper har ote netværk og sympaisører i lere lande.

Samidig har truslen fra et sigende antal udrejste ekstremister fra

vestlige lande – de såkaldte fremmedkrigere – udgjort en voksen-

de udfordring, også for Danmark. Det gælder f.eks., når personer

bosiddende i Danmark rejser il udlandet for at modtage militant

træning eller deltage i kamphandlinger eller terrorangreb og siden

returnerer il Danmark. Disse grænseoverskridende terrornetværk

og truslen, der udgår fra dem og især fra danske fremmedkrige-

re, har givet anledning il ændret lovgivning i Danmark. Tidligere

kunne alene poliiet, og i disse sager navnlig PET, få retskendelse

il f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden mod danske stats-

borgere. FE kunne eterfølgende eter anmodning fra PET indhen-

te informaioner om disse personer i udlandet. Siden december

2015 har også FE fået mulighed for at indhente kendelser i reten

med henblik på indgreb i meddelelseshemmeligheden mod dan-

ske statsborgere, som opholder sig i udlandet. Dete kan FE gøre,

hvis personen opholder sig i udlandet, og reten er enig i, at der

er bestemte grunde il at formode, at den pågældende deltager

i akiviteter, der kan indebære eller udgøre en øget terrortrussel

mod Danmark og danske interesser. Lovændringen giver dermed

FE mulighed for at foretage målretet indhentning af oplysninger

vedrørende disse personer, så FE i en idlig eterretningsmæssig

fase kan løse sine opgaver med bl.a. at forebygge og modvirke

trusler mod Danmark og danske interesser.

Indhentning af retskendelse

Hvis indhentningen medfører, at der

sker indgreb i meddelelseshemme-

ligheden, går FE i retten for at

indhente en retskendelse.

Målrettet overvågning i 8 uger

Kendelser betyder, at FE må foretage

målrettet elektronisk indhentning,

herunder netværksindhentning, mod

den pågældende.

Kendelsen gælder i op til

8 uger

kan derefter forlænges.

En potentiel terrortrussel

FE bliver opmærksom på oplysninger

om en dansker

, der opholder sig i

udlandet.

FE må indhente oplysninger om den

pågældende, hvis FE har bestemte

grunde til at formode, at den

pågældende udgør en terrortrussel

mod Danmark og danske interesser.

En dansker er i forhold til lovgivningen ”en i Danmark hjemmehørende fysisk

person”. Det betyder danske statsborgere, nordiske statsborgere og andre

udlændige med ret til ophold i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folke-

registret, samt asylansøgere med kendt ophold i Danmark i mere end 6 måneder.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Samarbejde med PET fører til bedre terrorbekæmpelse

PET og FE har hvert sit lovgrundlag og i udgangspunktet hvert sit

fokus. De to tjenesters arbejdsområder er ikke desto mindre nært

forbundne. Dete gælder ikke mindst i forhold il bekæmpelse

af terrorisme, herunder indsatsen for at modvirke den trussel

mod Danmark og danske interesser, som bl.a. de såkaldte danske

’fremmedkrigere’ udgør.

De tæt forbundne arbejdsområder er bl.a. afspejlet i henholdsvis

FE- og PET-loven, der giver de to tjenester en særlig adgang il at

udveksle oplysninger.

FE og PET arbejder løbende på at styrke samarbejdet og inde

måder, hvorpå tjenesterne i fællesskab kan højne indsatsen for

sikkerheden i Danmark. Som en del af det samarbejde har FE en

kontraterroranalyiker fast udstaioneret i PET. Udstaioneringen

går på skit mellem terroreksperter i FE, så alle relevante analyi-

kere indgår i ordningen. Gennem et godt kendskab il hinandens

ruiner, systemer og behov kan de to tjenesters løbende samar-

bejde og udveksling af oplysninger styrkes i overensstemmelse

med de lovgivningsmæssige rammer herfor.

FE’s udstaionerede medarbejder har sin dagligdag i PET i en pe-

riode og lærer dermed, hvordan man bedst byder ind med sin

viden, så den spiller sammen med PET’s behov. PET har stor vi-

den om det militante islamisiske miljø i Danmark, men i det øje-

blik personen eller gruppen udrejser eller kommer i kontakt med

grupper i udlandet, kan FE byde ind med sin viden. FE kan også

byde ind med oplysninger fra udenlandske partnere, som af gode

grunde kan ligge inde med stor viden om f.eks. en danskers kon-

takter i Syrien eller Irak.

Med dete samarbejde bliver PET og FE bedre il at skabe et klart

billede af et potenielt angreb, og hvad der skal gøres for at mod-

virke en terrorhandling mod Danmark eller danske interesser i

udlandet.

Når FE-medarbejderen ikke længere er i PET, er der opbygget en

god forståelse for, hvordan FE’s viden bringes bedst muligt i spil og

støter PET’s indsats.

Tilsynet med Eterretningstjenesterne fører ilsyn med både FE og

PET og kontrollerer bl.a., at de to tjenesters udveksling af oplys-

ninger sker inden for rammerne af henholdsvis FE- og PET-loven.

ANALYTIKER, "JONAS"

”Eter jeg har været i PET, kan jeg

nemmere bringe min FE-viden om ’ter-

rortruslen fra udlandet’ i spil for PET.

Og jeg kan også hjælpe mine kollegaer

med at give dem den rete kontakt-

person, så vores viden kommer hurigt

frem. I terrorsager er id alid

en afgørende faktor.”

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Rusland

FE har i 2015-2016 i sigende grad prioriteret Ruslands poliiske

og militære disposiioner og hensigter. Ruslands adfærd har stor

betydning for den internaionale stabilitet og sikkerhed, herunder

ikke mindst i Danmarks nærområde, og Rusland vil også i de kom-

mende år fortsæte med at være en betydelig sikkerhedspoliisk

udfordring for Vesten og Danmark.

Rusland og Østersøen

FE har fulgt Ruslands adfærd i Østersøregionen, hvor Rusland

gennem de seneste år er begyndt at intensivere sine forsøg på at

påvirke den strategiske balance il Ruslands fordel.

Rusland er i 2016 begyndt at udmønte en række planlagte mili-

tære iltag, som er reakioner på det stærkt forværrede forhold il

Vesten, tydeligst den påbegyndte opbygning af de landmilitære

styrker i det vestlige Rusland. Heril kommer igangværende mili-

tær modernisering i blandt andet Østersøregionen, som er blevet

et væsentligt frikionsfelt mellem Rusland og NATO. Det gælder

især Balikum. Rusland vil fortsat forsøge at svække troværdighe-

den af NATO’s kollekive forsvarsforpligtelse over for netop de tre

baliske lande. Den øgede militære kapacitet vil kunne udgøre en

trussel mod NATO’s muligheder for at forstærke de tre baliske

lande med styrker i ilfælde af en eskalerende krise.

Selv om det er FE’s vurdering, at Rusland ikke vil risikere en di-

rekte militær konfrontaion med NATO, vil der fortsat være risiko

for fejlopfatelser og misforståelser. Det skyldes ikke mindst Rus-

lands mistro il NATO og den russiske risikovillighed. Det bidrager

samlet il større usikkerhed, herunder i Østersøregionen.

Derfor arbejder FE målretet for at få viden om Ruslands hensig-

ter over for Danmark og lande i Danmarks nærområde.

Russiske påvirkningskampagner

FE har i 2016 øget sit fokus på Ruslands forstærkede påvirknings-

og indlydelseskampagner i Vesten. Inden for de seneste få år har

både Ruslands mål og midler udviklet sig fra primært gennem mas-

semedier at påvirke synet på Rusland il gennem en bredere vite

af påvirkningskanaler også at skulle påvirke udviklingen internt i

EU-landene, udviklingen i USA og forholdet mellem vestlige lande.

Ruslands rolle i Syrien

FE har også hat et stort fokus på Ruslands rolle i Syrien i 2015

og 2016. Det gælder i høj grad de russiske militære akiviteter,

som har været afgørende for, at det syriske styre har kunnet gå i

ofensiven mod den væbnede opposiion. Men det gælder også

Ruslands poliiske engagement, hvor det er lykkedes for Rusland

at placere sig på niveau med USA som en central og uomgængelig

part i de internaionale forhandlinger om den syriske konlikt.

EFTERRETNINGSMÆSSIG RISIKOVURDERING 2016

”Med en rækkevidde på mindst 500 km vil Iskander-missilerne fra Kaliningrad-

regionen kunne nå NATO-installationer, infrastruktur og opstillingsområder i

Litauen, Letland, størstedelen af Polen, det nordøstlige Tyskland, det østlige

Danmark samt den sydøstlige del af Sverige.”

Finland

Norge

Sverige

Estland

Rusland

Letland

Danmark

Påvirkningskampagner

Rusland anvender en lang række virkemid-

ler til at påvirke meningsdannelsen i vestlige

lande. Det sker blandt andet gennem russiske

statskontrollerede medier rettet mod et vestligt

publikum, men det sker også gennem russiske

tænketanke og forskningsinstitutioner og uof-

icielle mediekanaler som gratis nyhedsportaler,

bloggere og kommentatorer, som foregiver at

være uafhængige. Rusland anvender desuden

målrettet sociale medier til at påvirke hold-

ningsdannelsen i vestlige lande. Hertil kommer

sandsynligvis også hacking og selektiv ofentlig-

gørelse af informationer, der også skal påvirke

meningsdannelsen.

Frankrig

Belgien

Tyskland

Tjekkiet

Kaliningrad

Holland

Østersøregionen med den russiske

Kaliningrad-region. Cirklen viser

rækkevidden på missilerne, der er

mindst 500 km.

Østersøen

Litauen

Rusland

Hviderusland

Polen

Ukraine

Slovakiet

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Viden om cyberangreb

Ud over at være national it-sikkerheds-

myndighed er CFCS kompetencecen-

ter på cybersikkerhedsområdet. CFCS

udarbejder løbende vejledninger inden

for aktuelle områder med det formål at

understøtte en forebyggende indsats samt

at minimere uønskede konsekvenser, når

der sker cyberangreb. CFCS udarbejder

Cybertrusler er et af FE’s højst prioriterede

områder, og FE har i 2015-2016 yderligere

opbygget kapacitet il at kunne imødegå

den stadigt sigende cybertrussel fra især

statslige og statsstøtede aktører. FE har

også et tæt samarbejde med naionale og

udenlandske samarbejdspartnere, hvor vi

udveksler oplysninger om cyberspionage

og cyberangreb.

Der er en meget høj cybertrussel mod Dan-

mark, særligt fra cyberspionage, men også

fra cyberkriminalitet. Heril kommer en

poteniel trussel fra fremmede stater, som

benyter cyberangreb il at forsøge at på-

virke meningsdannelsen i andre lande. Cy-

bertruslen er en særdeles akiv trussel, der

har både sikkerhedspoliiske og samfunds-

økonomiske konsekvenser for Danmark.

Cyberspionage mod ofentlige og private

mål udgør den alvorligste cybertrussel

mod Danmark. Truslen kommer primært

fra stater eller statsstøtede aktører, hvis

interesse i at spionere mod Danmark kan

være både strategisk, poliisk og kommer-

ciel. FE har gennem de seneste år kon-

stateret lere angreb fra stater, og der er

koninuerlige forsøg på at kompromitere

både danske myndigheder og virksomhe-

der. Cyberkriminalitet er ligeledes sigende

i omfang og kompleksitet og udgør en me-

get høj trussel mod både myndigheder,

virksomheder og borgere. I 2016 har FE’s

Center for Cybersikkerhed (CFCS) udarbej-

det 14 ofentliggjorte trusselsvurderinger

og en række klassiicerede eterretnings-

vurderinger på cyberområdet.

Samarbejdsfora

For at skabe øget kendskab il cybertrus-

len og styrke den proakive dialog om cy-

berforsvar har CFCS i 2015-2016 udbygget

centerets relaioner med interessenter og

samarbejdspartnere i Danmark.

CFCS har således i 2015-2016 gennemført

en række møder i Den Tværministerielle

Kontaktgruppe vedrørende Cybersikker-

hed, som er et netværk for ministeriers top-

ledelser, og i Det Strategiske Samarbejdsfo-

rum om Cybersikkerhed, hvis medlemmer

omfater en lang række samfundsvigige

virksomheder fra den private sektor samt

brancheorganisaioner på ledelsesniveau.

CFCS har yderligere gennemført fælles

konferencer for medlemmerne af de to

interessenfora med henblik på at styrke

det ofentlige-private samarbejde. I 2015

etablerede CFCS yderligere to tekniske

samarbejdsfora, som adresserer cybersik-

kerhed på et teknisk niveau og cybersik-

kerhed i mainframe installaioner. Sidst-

nævnte forum, som var en udløber af

sikkerhedshændelsen hos it-leverandøren

CSC, blev nedlagt ulimo 2016 eter fælles

overenskomst mellem deltagerne.

CFCS lægger vægt på at have denne åbne

og illidsfulde dialog med bl.a. statslige

myndigheder, brancheorganisaioner og

større virksomheder inden for de sektorer,

der beskætiger sig med samfundsvigige

funkioner. At have en løbende dialog er

vigigt for at understøte et højt informa-

ionssikkerhedsniveau i Danmark.

tillige undersøgelsesrapporter i forbindelse

med afdækning af større cyberangreb, så

ofentlige myndigheder og virksomheder

kan drage nytte af erfaringerne, herun-

der udarbejde tiltag med henblik på øget

beskyttelse. I 2015-2016 rykkede CFCS

i gennemsnit ud med et team en til to

gange om måneden, og CFCS håndterede

i samme periode mere end 1000 sikker-

hedshændelser og udsendte mere end

200 varslinger.

Cybertrusler

Den frivillige underretningsordning

Den frivillige underretningsordning er et supplement til de obligatoriske underretningsordninger for ofentlige myn-

digheder og for telesektoren. At dele oplysninger om sikkerhedsbrud kan umiddelbart opfattes som en unødig

blottelse af et internt anliggende og potentielt forretningskritiske forhold. Den frivillige underretningsordning er

derfor undtaget fra aktindsigt i henhold til Lov om net- og informationssikkerhed, der trådte i kraft den 1. juli 2016.

Siden ordningen trådte i kraft, har CFCS modtaget ni underretninger, som bl.a. vedrører DDoS-angreb, phishing-

forsøg og CEO-fraud-mails.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

CFCS’ rolle som national it-sikkerhedsmyndighed

FE har i 2015-2016 styrket CFCS’ tilsyn med informationssikkerheden på Forsvarsministeriets område.

Når FE’s Center for Cybersikkerhed rykker ud

Fokus for CFCS’ tilsyn i 2016 har været implementeringen af ISO27001-standarden vedrørende ledelsessystemer

for informationssikkerhed på Forsvarsministeriets område. Formålet med tilsynet har været at vurdere, om styrin-

gen af informationssikkerheden er tilrettelagt hensigtsmæssigt, pålideligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt med

henblik på at sikre informationernes fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Den enkelte myndighed er herefter

ansvarlig for at følge op på resultaterne fra CFCS’ tilsyn.

I perioden 2015-2016 blev to danske mellemstore it-hosing-virk-

somheder udsat for cyberangreb. Begge virksomheder udbyder

forskellige it-løsninger såsom hosing, konsulentbistand, udvikling

og drit og har ofentlige myndigheder som kunder.

Hvad sker der ved cyberangreb, og hvordan hjælper CFCS?

Da CFCS i løbet af 2016 blev opmærksom på, at de to danske it-

hosing-virksomheder muligvis kunne være blevet kompromite-

ret af en statsstøtet aktør, kontaktede centeret de to virksom-

heder med henblik på at yde assistance i sagen. Indledningsvis

indhentede CFCS samtykke, der gav centeret adgang il data, der

skulle analyseres. På baggrund af angrebenes karakter nedsate

CFCS et udrykningshold, et såkaldt Incident Response Team (IRT).

Generelt er sammensætningen af et IRT i forbindelse med en ud-

rykning ikke fast, men etableres ud fra operaive hensyn fra sag

il sag. Der trækkes på et vidt spænd af kompetencer, men typisk

vil et IRT som minimum bestå af netværksspecialister, forensics-

eksperter, malwareanalyikere og incident managers.

Når IRT’en er hos virksomheden, er den første opgave – sam-

men med virksomhedens tekniske personale – at sørge for "før-

stehjælp" og "brandslukning" i forhold il de påvirkede systemer.

IRT’en skal både minimere og vurdere skadens omfang, ligesom

det er ilsvarende vigigt at forhindre et avanceret cyberangreb

(APT-angreb) i at sprede sig og gøre skade i det omgivende sam-

fund. Her kan det i visse ilfælde være nødvendigt at isolere dele

af en virksomheds infrastruktur – eller helt at genetablere den

– for at undgå, at malware spreder sig yderligere eller hackere

trænger dybere ind.

I den konkrete sag har IRT’ens tekniske specialister fundet to ty-

per APT-malware på de kompromiterede maskiner. Aktøren har

brugt to forskellige typer malware i sit angreb, der blandt andet

kan have været brugt il at jernstyre kompromiterede maskiner

og il at stjæle loginoplysninger eller anden følsom informaion.

Begge typer malware er designet il at gøre dem svære at inde,

når de kører på en kompromiteret maskine. Endvidere er dele

af deres funkionalitet skjult for at gøre det svært at inde ud af

præcis, hvordan de fungerer, hvis de skulle blive fundet alligevel.

Ud over den APT-relaterede malware er der også fundet lere ty-

per malware, der bruges il almindelig berigelseskriminalitet eller

andet misbrug. CFCS’ analyse af de kompromiterede computere

viser, at aktøren akivt har forsøgt at skjule sin operaion ved at

forsøge at slete sine spor. Der er også fundet tegn på, at aktøren

har overvåget de kompromiterede maskiner for at se, om angre-

bet blev opdaget.

Det er sandsynligt, at angrebet er gennemført af en statslig eller

statsstøtet aktør, muligvis med henblik på at anvende it-

hosing-virksomhederne som springbræt il data på kundernes

netværk eller at sprede malware il senere misbrug.

I perioden 2015-2016 har CFCS observeret, at lere danske it-ho-

sing-virksomheder er blevet ramt af cyberangreb, og CFCS har i

den forbindelse assisteret de pågældende virksomheder. I 2015-

2016 rykkede CFCS i gennemsnit ud med et IRT en il to gange om

måneden, og CFCS håndterede i samme periode 1104 sikkerheds-

hændelser og udsendte 219 varslinger.

CFCS tilser således myndighedernes efterlevelse af de militære sikkerhedsbestemmelser i FKOBST 358-1, jf.

kapitel 6, som samtidig udgør Forsvarets informationssikkerhedspolitik. Tilsynet har i 2016 blandt andet omfattet

myndighedernes risikovurdering og risikohåndtering, herunder implementering af udvalgte it-kontroller. Tilsynet har

også omfattet myndighedernes tilrettelæggelse af handleplaner og awarenessaktiviteter på informationssikker-

hedsområdet.

Detektion

CFCS bliver i 2016 opmærksom på to

cyberangreb, som kan kompromittere

offentlige myndigheder.

Samtykke og data

CFCS indhenter samtykke og får

adgang til data

Erfaringsopsamling

Når IRT har minimeret skaden og assisteret

virksomheden, overlades den videre

håndtering til virksomhedens egne

it-sikkerhedsfolk.

CFCS bruger erfaringerne til (anonymiseret)

at viderebringe den viden, som angrebet

har givet om evt. nye metoder.

APT-angreb

APT står for Advanced Persistent Threat. Det er

betegnelsen for et særligt avanceret, målrettet

og vedholdende hackerangreb. APT-angreb

kræver store ressourcer, teknisk indsigt og kon-

kret viden om målet. Angriberne bruger spe-

cielle hacker-værktøjer, der gør dem i stand til

at skjule sig i et kompromitteret netværk, og de

angriber ofte over lang tid. Når der er tale om

APT-angreb, er det meget sandsynligt, at det er

stater eller statsstøttede grupper, der står bag.

Aktion

CFCS nedsætter et Incident Response Team (IRT).

Netværksspecialister,

der er eksperter i at

analysere nettrafik og aflæse de signaturer,

som cyberangreb efterlader i form af trafikmønstre.

Forensics-eksperter,

der er specialister i

hackeres angrebsmetoder, og som ud fra

systemdata og logfiler kan omsætte digitale spor

til en rekonstruktion af, hvordan et cyberangreb

har fundet sted.

Malwareanalytikere,

som er trænede i at

isolere og studere et angrebs enkeltkompo-

nenter og vha. reverse-engineering-teknikker kan

genskabe de angrebsvektorer, der er brugt i

cyberangreb.

Incident Managers,

der er fremdriftsansvar-

lige taktikere, der sørger for at samle trådene

og koordinere IRT’ens indsats i forhold til den

angrebne part og internt i FE.

Kortlægning

IRT’en skal minimere og vurdere skadens omfang, ligesom

det er vigtigt at forhindre et APT-angreb i at sprede sig og

gøre skade i det omgivende samfund.

Sammen kortlægger IRT’ens tekniske specialister et

overordnet angrebsscenarie.

Det gøres ved at sandsynliggøre:

Hvem der har angrebet (attribuering)

Hvordan angrebet har fundet sted

Hvilke mulige modforholdsregler (mitigering), der

kan bringes i spil ift. at stoppe angrebet

Hvilke angrebssignaturer og -markører

(Indicators of Compromise), der kan udledes af

angrebet, med henblik på imødegåelse af senere angreb

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Arktis

FE har i 2015 og 2016 fulgt udviklingen af de strategiske forhold

i Arkis og ydet bred støte il relevante partnere i Forsvaret og

centraladministraionen. FE har især fulgt Ruslands poliiske og

militære intenioner i regionen og Kinas økonomiske engagement

i det arkiske område, herunder i Grønland.

I forhold il Rusland har FE især hat fokus på, om Rusland fast-

holder det nuværende samarbejdsspor, ikke mindst i spørgsmålet

om reten il de omstridte områder i Arkis. Samarbejdskursen kan

komme under internt pres i den russiske ledelse, særligt hvis Rus-

land ikke når sine centrale mål ad denne vej. Rusland har allerede

ved lere lejligheder gennemført lere symbolpoliiske militære ak-

iviteter nær Nordpolen.

FE følger samidig Ruslands fortsate militære udbygning i Arkis.

Den russiske ilstedeværelse er primært defensiv, men rummer

dog også mere ofensive komponenter og har samlet set en stærk

symbolsk betydning.

Kina har i 2015-2016 øget sit engagement i Arkis. Kinas primæ-

re interesser i regionen er af kommerciel karakter og knyter sig

først og fremmest il muligheden for kortere sejlruter og adgang

il naturressourcer. FE følger denne udvikling tæt og fokuserer

derfor også på, hvordan Kina forsøger at posiionere sig som en

indlydelsesrig aktør i Arkis, både i det internaionale samarbejde

om regionen og bilateralt med de arkiske stater.

FE følger også Kinas interesser i Grønland. Eventuelle kinesiske

investeringer i Grønland vil sandsynligvis ikke være en del af en

central statsligt styret plan. Som en følge af tæte forbindelser

mellem kinesiske virksomheder og det poliiske system i Kina

er der dog særlige risici forbundet med omfatende kinesiske

investeringer i Grønland.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Kampen mod ISIL

i Syrien og Irak

FE har gennem lere år fulgt udviklingen af ISIL fra at være en min-

dre al-Qaida-gruppe i Irak il at blive et større selvudråbt islamisk

kalifat i 2014 med mange undergrupper over hele verden. Siden

ISIL begyndte at udnyte ustabiliteten i Irak og i Syrien il at ero-

bre et stort sammenhængende territorium, har gruppen ikke blot

udgjort en terrortrussel i regionen og i Vesten, den har også fået

betydning for borgerkrigen i Syrien og stabiliteten i Irak, ligesom

den har været medvirkende il, at op mod 13 millioner civile har

måtet lygte.

Danmark deltager i kampen mod ISIL i Syrien og Irak i en koali-

ion af allierede lande anført af USA. Bekæmpelsen af ISIL kræver

substaniel viden om organisaionen og dens måde at operere på,

men også om de internaionale aspekter af de konlikter i Syrien

og Irak, som ISIL indgår i. Blandt andet har Ruslands intervenion i

Syrien fra 2014 ændret dynamikken for det syriske styre i borger-

krigen, ligesom Irans og Tyrkiets indblanding i såvel Syrien som

Irak har kompliceret konlikterne og dermed også kompliceret

kampen mod ISIL.

FE leverer derfor både relevant viden om ISIL og om de regionale

og internaionale aktørers militære engagement i Syrien og Irak.

FE trækker i den forbindelse på lere former for indhentning og

på tjenestens poliiske og militære specialister samt terroranaly-

ikere i sin rapportering, der især er retet mod Statsministeriet,

Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Forsvaret.

I 2015 og 2016 støtede FE således løbende danske beslutningsta-

gere med relevant viden om truslen fra ISIL og udviklingen i kam-

pen mod ISIL. Det gjaldt ikke mindst i forbindelse med regerin-

gens overvejelser og folkeingsbeslutning B108 af 19. april 2016

om et substanielt militært bidrag med F-16-kamply, transporfly

og specialstyrker.

FE støtede F-16-bidraget under indsætelsen med indhentet ma-

teriale og ikke mindst analyse. Materialet indgik som en del af det

danske bidrags samlede målanalyse.

Efterretningsmæssig

støtte

til militære operationer

FE støter den poliiske og militære beslutningsproces, når der

skal tages silling il, om og hvordan Danmark skal deltage i en mi-

litær operaion. Det sker ved, at FE udarbejder analyser, oriente-

ringer og trusselsvurderinger på baggrund af indhentede oplys-

ninger. Støten fortsæter under den eterfølgende forberedelse

og udsendelse af den militære enhed.

FE støter Forsvaret i missionsområdet med rådgivning og eter-

retninger af betydning for operaionen. Eterretningerne omfat-

ter jendtligtsindede personers og gruppers hensigter, placering

af enheder, akiviteter og kapaciteter.

I 2015 og 2016 har FE leveret støte il de militære operaioner i

Afghanistan, Syrien, Irak og Mali samt il de danske bidrag il NA-

TO’s anipirateri-operaion Ocean Shield ved Afrikas Horn. FE har

også støtet Danmarks deltagelse i jernelse af resterne af Libyens

kemiske våbenprogram. Endelig har FE støtet Flyvevåbnets afvis-

ningsberedskab med F-16 og overvågning af dansk nærområde.

Irak

Som en del af en koalition af allierede

lande leverer FE relevant viden om

ISIL og om de regionale og

internationale aktørers militære

engagement i Irak.

Syrien

Som en del af en koalition af allierede

lande leverer FE relevant viden om

ISIL og om de regionale og

internationale aktørers militære

engagement i Syrien.

Afganistan

FE har leveret støtte til de militære

operationer i Afghanistan.

Syrien

Irak

Libyen

Afganistan

Mali

Det Indiske Ocean

Somalia

Mali

FE har leveret støtte til de danske

bidrag til FN’s mission til stabilisering

af Mali.

Libyen

FE har støttet Danmarks deltagelse i

fjernelse af resterne af Libyens

kemiske våbenprogram.

Somalia

FE gav støtte til de danske bidrag til

NATO’s antipirateri-operation Ocean

Shield ved Afrikas Horn.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Cyberstøtte til

Forsvaret

Den teknologiske udvikling har medført en øget digitalisering i alle

aspekter af vores hverdag, og det er både det civile samfund og

den militære verden, som er berørt af denne udvikling.

Det danske forsvar er derfor i sigende grad ahængig af digital

infrastruktur og har behov for at kunne beskyte egne netværk,

systemer og data. Udviklingen åbner også nye muligheder for at

fremme egne militære mål.

Derfor er det i forbindelse med den nuværende poliiske atale på

forsvarsområdet beslutet at etablere en Computer Network Ope-

raions (CNO) kapacitet, der skal kunne gennemføre defensive så-

vel som ofensive operaioner på netværk og it-systemer.

Etersom FE allerede i en årrække har beskætiget sig med en

række af de discipliner, som den nye CNO-kapacitet skal anvende,

er det fundet hensigtsmæssigt, at tjenesten opbygger CNO-enhe-

den og eterfølgende sille kapaciteten il rådighed for Forsvaret,

så den kan bruges i forbindelse med militære operaioner. Plan-

lægningen af operaionerne kommer il at foregå i Værnsfælles

Forsvarskommando, hvor der i starten af 2017 blev etableret en

CNO-planlægningssekion, der skal sikre, at CNO i fremiden bliver

tænkt ind i planlægningen af militære operaioner.

Den nye enhed skal konkret bruges il at beskyte computernet-

værk ved myndigheder under Forsvarsministeriet, både i den

hjemlige struktur og i forbindelse med Forsvarets internaionale

operaioner. Enheden skal desuden kunne understøte militære

operaioner ved at indhente eterretninger om en modstander el-

ler ved at angribe en modstanders digitale infrastruktur.

Angreb

Computer Network Attack

(CNA)

har til

formål at påvirke en modstander ved at

angribe

vedkommendes digitale

infrastruktur.

I forbindelse med Computer Network Defence (CND) og Compu-

ter Network Exploitaion (CNE) er der tale om netværksbaserede

handlinger, som FE allerede udfører i dag. Derimod er der i forbin-

delse med Computer Network Atack (CNA) tale om en ny disci-

plin, som FE ikke hidil har beskætiget sig med.

CNO-enheden er en helt ny kapacitet på et område, som er i riven-

de udvikling. Det er derfor næppe muligt i første forsøg at lægge

sig fast på en permanent sammensætning og organisaion af den

militære CNO-enhed. CNO-kapaciteten etableres med udgangs-

punkt i de aktuelt kendte præmisser for dereter at blive videre-

udviklet, eterhånden som erfaringer drages. Der bliver derfor tale

om en trinvis opbygning i to faser med en evaluering undervejs.

Enheden er bemandet med både civilt og militært personale. Op-

bygningen af visse tekniske funkioner har allerede været i gang i

en periode, men siden eteråret 2016 er den fulde implemente-

ring indledt. Det er forventningen, at opbygningen af den første

fase bliver afslutet med udgangen af 2017.

Hvad er CNO?

Forsvar

Computer Network Defence

(CND)

har til formål at beskytte egne

netværk, systemer og data mod forsøg

på indtrængen og kompromittering.

Indhentning

Computer Network Exploitation

(CNE)

har til formål at indhente informationer

om en modstander.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

"GREGERS", KONTRAEFTERRETNINGSOFFICER

Sikkerhed

i Forsvaret

Forsvaret er il for at beskyte det danske samfund. Men ligesom

der er en række trusler mod det danske samfund, er der også

trusler mod Forsvaret. Det er en af FE’s opgaver at forebygge, at

Danmark og dansk forsvar bliver udsat for skadelige sikkerheds-

hændelser.

FE støter derfor Forsvarets interne sikkerhed. Det sker gennem

både en forebyggende sikkerhedsindsats og en kontraeterret-

ningsindsats. Sikkerhedsindsatsen skal beskyte Forsvarets mange

forskelligartede værdier såsom medarbejdere, våben, ammunii-

on, køretøjer, it- og kommunikaionsudstyr, skibe, ly, bygninger,

informaioner, persondata, dokumenter og meget andet.

Den forebyggende indsats omfater blandt andet sikkerhedsbrie-

inger, risikovurderinger og sikkerhedsgodkendelser. For at mat-

che de dynamiske trusler samt den hasige teknologiske udvikling

foregår en stor del af FE’s forebyggede sikkerhedsindsats gennem

awarenessbrieinger og rådgivning il Forsvarets enheder og med-

arbejdere – både i Danmark og i forbindelse med internaionale

operaioner. Eksempelvis yder FE sikkerhedsrådgivning il Forsva-

rets projekt om anskafelse af nye kamply.

Det er FE’s kontraeterretningstjenestes opgave at ideniicere og

varsle om trusler retet speciikt mod Forsvaret og dets medarbej-

dere fra terrorisme, spionage, sabotage, påvirkningskampagner

(se beskrivelse på side 40) eller anden kriminalitet. De to mest

markante trusler mod Forsvaret er terror og spionage.

FE kigger på den samlede spionagetrussel mod Forsvaret, hvor de

anvendte metoder kan være alt lige fra bredspektrede cyberan-

”En af mine opgaver er at holde øje med personer i Forsvaret, der udviser tegn på

radikalisering – både højreekstremisisk og militant islamisisk. Jobbet udfordrer mig

både analyisk og operaivt, og det giver super god mening.”

greb il de mere målretede som social engineering, hvor enkelt-

personer kontaktes via mail, opkald eller fysisk med det formål at

presse dem for oplysninger.

FE har stort fokus på terrortruslen. Dete gælder både truslen

mod Danmark og danske interesser generelt samt truslen mod

Forsvaret speciikt. Siden oktober 2014 har der været angreb på

uniformerede myndighedspersoner i Storbritannien, Canada, Bel-

gien, Frankrig og USA, hvilket har skærpet opmærksomheden på

sikkerheden for uniformerede medarbejdere i Forsvaret. For at

imødegå sådanne trusler støter FE koninuerligt Forsvaret med

sikkerhedsvurderinger og rådgivning.

FE er også opmærksom på problemsillingen vedr. ansate i For-

svaret, som har modtaget militær træning, som kan bruges i andre

henseender og potenielt kan udgøre en trussel mod Danmark.

Derfor holder FE øje med, om der er nuværende eller idligere

ansate fra det danske forsvar, der er rejst il konliktzoner. Det er

en del af FE’s opgaveløsning at være opmærksom på adfærd, her-

under f.eks. radikalisering, og træfe de nødvendige foranstaltnin-

ger. Da der vil være tale om danske statsborgere, vil situaionen

blive håndteret i tæt samarbejde med Poliiets Eterretningstje-

neste (PET).

FE giver anbefalinger il Forsvaret på baggrund af konkrete trus-

selvurderinger og foreslår justeringer i beredskabet, men det er

Forsvaret selv, der iværksæter og gennemfører de konkrete ju-

steringer og sikkerhedsiltag.

Hvad er social engineering?

Spionage kan antage mange former, og social engineering er et

af værktøjerne il at stjæle oplysninger med. Social engineering

er kunsten at manipulere nogen il at gøre noget, de ellers ikke

ville gøre, med henblik på at afgive fortrolig informaion. Social

engineering kan udføres både fysisk og elektronisk – eller som

otest som en kombinaion – og består typisk af disse ire faser:

rekognoscering, kontakt, angreb og exit. Social engineering kan

både ske inden for Forsvaret og i alle andre sammenhænge.

Ét blandt lere værktøjer, som kan bruges il at udføre social engi-

neering, er spear-phishing, som er et målretet angreb mod en-

kelindivider. Spear-phishing udføres ote i form af en mail, der

lader il at komme fra en kendt afsender, så modtageren narres

il f.eks. at besvare mailen eller åbne en medsendt il eller anden

akivitet, som i sidste ende gør skade for vedkommende og dennes

arbejdsplads.

Hvad er kontraefterretning?

Hvor den militære efterretningstjeneste bl.a. har

til opgave at skafe informationer om modstan-

derens kapaciteter, hensigter og planer mv.,

skal den militære kontraefterretningstjeneste

bidrage til sikkerheden i den militære enhed.

Det gøres ved at identiicere, analysere og give

anbefalinger til, hvordan truslerne fra terrorisme,

spionage, sabotage, subversion, organiseret

kriminalitet og civile uroligheder kan imødegås.

Kontraefterretning går altså ud på at identiicere,

analysere og give anbefalinger, så Forsvaret

undgår de trusler, der rettes mod Forsvaret selv.

Rekognoscering

Aktøren foretager en

indledende afdækning af

dig via de sociale medier,

herunder dine interesser,

familieforhold, jobsituation

mv. Alt sammen for at kunne

indlede en kontakt med dig

ud fra dine interesser, idet

aktøren har identificeret, at

du kan være et aktiv for

ham/hende i forhold til at

skaffe de oplysninger, som

aktøren er ude efter – enten

nu eller i et langsigtet

perspektiv.

Kontakt

Du møder en person på en

konference. Mødet virker

tilfældigt, men faktisk er det

aktøren, som har researchet

på dig og derfor kender dine

interesser. I udveksler navne

på grund af jeres fælles

interesser. Efterfølgende

modtager du en henvendelse

fra personen, som siger tak

for sidst, og foreslår, at I kan

holde kontakten ved lige –

enten fysisk eller via de

sociale medier.

Angreb

Du modtager en mail, som

snyder dig til at lukke en

virus ind i jeres systemer.

Du klikkede på linket, fordi

aktøren brugte oplysninger,

som han/hun har afluret om

dig. Det kan f.eks. være, at

du handler i en online

sportsbutik. Det kan også

være en falsk ordrebekræf-

telse fra et site, hvor du ofte

handler eller en falsk mail

med en invitation til en

sportsevent fra en i dit

netværk.

Exit

Personen har nu fået

adgang til dit log-on og

måske også systemadmini-

stratorens. Personen sørger

derfor for at fjerne sporene

efter indbruddet og kan nu

fremover nøjes med at logge

ind med dit eller systemad-

ministratorens password.

Vedkommende har nu

adgang hele tiden og kan

hente oplysninger og

ekstrahere informationer og

data, når han/hun ønsker det.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Kontrol med FE

Der føres på lere områder kontrol med, om FE overholder de

gældende regler, som vi som eterretningstjeneste er underlagt.

Forsvarsministeren varetager på regeringens vegne den overord-

nede kontrol med FE, og Folkeinget (det såkaldte Kontroludvalg)

fører den parlamentariske kontrol, ligesom FE også er underlagt

bevillingsmæssig kontrol, som Rigsrevisionen står for.

Ud over den parlamentariske og bevillingsmæssige kontrol er FE

underlagt en omfatende kontrol med indhentning, behandling

og videregivelse af personoplysninger, som foretages af Tilsynet

med Eterretningstjenesterne.

Tilsynet med Eterretningstjenesterne

Tilsynet med Eterretningstjenesterne har siden 2014 ført kontrol

med FE, Poliiets Eterretningstjeneste (PET) og Center for Cyber-

sikkerhed (CFCS). Tilsynet udøver sine funkioner selvstændigt og

i fuld uahængighed.

Tilsynets medlemmer er udpeget af regeringen og består af en

formand, der skal være landsdommer, og ire medlemmer, der

alle skal opfylde kriteriet om at nyde almindelig agtelse og illid i

det danske samfund. Tilsynet har sit eget domicil, budget og se-

kretariat. Tilsynet har også sit eget kontor hos FE, hvorfra det har

adgang il alle oplysninger, så det er i stand il at føre ilsyn med

FE. Tilsynet er løbende i kontakt med tjenestens jurister, ligesom

FE’s øvrige specialister deltager i møder med Tilsynet eter behov.

Kontrol med den eterretningsmæssige virksomhed

I 2015 og 2016 gennemførte Tilsynet kontrol med FE’s behandling

af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske

personer. Tilsynet har i 2016 f.eks. ført kontrol med:

•

Oplysninger indhentet i henhold til FE-lovens § 3, stk. 3 (ind-

hentning af oplysninger om en i Danmark hjemmehørende

fysisk person, når denne opholder sig i udlandet, og der er

bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager

i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod

Danmark og danske interesser).

•

FE’s videregivelse af oplysninger til udenlandske samarbejds-

partnere.

•

Tværgående operationer mellem PET og FE.

•

FE’s behandling af oplysninger i vores elektroniske analysesy-

stem og i forbindelse med vores fysiske indhentning.

•

Indhentningssystemer, søgeværktøjer og øvrige it-systemer og

-værktøjer, herunder kontrol af søgninger i rådata.

•

FE’s indsamling og indhentning af oplysninger via offentligt

tilgængelige kilder og netværksindhentning.

• Sager om sikkerhedsgodkendelse inden for militær sikkerhed.

• Medarbejdernes arbejdspladser, herunder personlige drev,

Outlook-mapper og skabe.

•

FE’s interne kontrol.

• Indledende kontrol af it-informationssikkerhed i henhold til

persondatalovens §§ 41 og 42.

Kontrol med Center for Cybersikkerhed

Tilsynet med Eterretningstjenesterne fører ligeledes ilsyn med

CFCS’ behandling af personoplysninger. Tilsynet har i henhold il

CFCS-loven ilsvarende bemyndigelser og adgang il oplysninger

som eter FE-loven. Tilsynet har i 2016 blandt andet gennemført

kontrol af følgende områder i CFCS:

•

Behandling af personoplysninger i CFCS’ Netsikkerhedstjeneste.

•

Udveksling af personoplysninger med den efterretningsmæs-

sige del af FE.

•

Videregivelser af personoplysninger.

• Samarbejde med politiet, herunder PET.

•

Informationssikkerhed i henhold til CFCS-lovens § 18.

•

CFCS’ interne kontrol.

Læs mere på Tilsynets hjemmeside www.tet.dk, hvor også de år-

lige redegørelser er ofentliggjort.

SANDAGERGÅRD, AMAGER

”FE’s lokaliteter er på Kastellet, i Holsteinsgade på

Østerbro samt på Sandagergård på Amager. FE har

også en indhentningsstation i Hjørring-området.”

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

"METTE", JURIST

”Vi skal kunne svare på alle juridiske spørgsmål, der vedrører de mange forskel-

lige eterretningsmæssige opgaver. Det kræver blandt andet, at vi har et godt

samarbejde med alle de operaive medarbejdere og forstår meget komplicerede

it-løsninger.”

FE i dialog med offentligheden

Jura møder it

FE er en meget teknologitung virksomhed. For at løse opgaver bedst muligt bliver der løbende udviklet nye

it-værktøjer. FE’s jurister inddrages i et stort antal it-projekter, så juraen er tænkt ind fra starten. På den måde

sikres det, at systemerne understøtter de lovgivningsmæssige rammer, som FE er underlagt, samt at Tilsynet

kan føre en efektiv kontrol.

En stor del af det, som FE laver, er i vid udstrækning hemmelig

og dermed lukket for den brede ofentlighed. Det gælder i høj

grad den konkrete viden omkring forskellige eterretningsmæs-

sige forhold, som FE ilegner sig igennem sit arbejde. Omvendt er

FE – som en af Danmarks største vidensorganisaioner – også sat

i verden for at udbrede den viden de rete steder og il de rete

personer. Så i FE er vi interesserede i en åben og tæt interakion

med mange aktører, når det er muligt. Derudover er det vigigt, at

der i befolkningen hersker illid omkring FE. Dete fordrer en vis

åbenhed omkring FE’s arbejde og metoder, hvilket denne Beret-

ning også er udtryk for.

FE i pressen

Når FE er i pressen, handler det ote om risikovurderinger fra ef-

terretningsvirksomheden og på cyberområdet. Da FE i 2016 of-

fentliggjorde den årlige Eterretningsmæssige Risikovurdering,

skete det ved en pressebrieing i Kastellet. Det var et udtryk for et

ønske om at gå i dialog med de journalister, som beskætiger sig

netop med FE’s område.

En anden lancering, FE gik ud med i den brede ofentlighed i 2016,

var præsentaionen af et nyt hackerakademi, der uddanner hack-

ere. Ofentliggørelse skete i såvel landsdækkende presse, via en

uddannelsesmesse og gennem annoncer på sociale medier. Det

var en utradiionel rekruteringsmetode, som FE valgte at bruge

for at iltrække højt kvaliicerede it-specialister, hvor konvenio-

nelle jobopslag typisk ikke slår il. Metoden har vist sig efekiv og

vil blive anvendt igen i 2017.

FE har også deltaget i DR1’s dokumentar ”Danskere omringet af IS”,

der blev vist i oktober 2016. Dokumentaren var med il at forklare

de bagvedliggende årsager il konlikterne i Irak og Syrien. Dete

bidrog vi il med et ønske om at byde ind med den særlige viden,

FE har.

FE på sociale medier

I 2015 begyndte FE at gøre brug af sociale medier.

FE har to koni på LinkedIn, som fortrinsvist bliver brugt il rekrut-

tering og som supplement il sillingsopslag på vores hjemmeside

og relevante jobdatabaser. At der er to LinkedIn-koni skyldes de

grundlæggende forskellige fokus, som arbejdspladsen har. Hvor

den eterretningsmæssige del af FE har fokus på trusler fra udlan-

det, så har Center for Cybersikkerhed (CFCS) fokus på beskytelse

af dansk it.

Desuden har CFCS en proil på Twiter, hvor centeret kommunikerer

om cyberhændelser, udvikling i it-sikkerhed og andet, som bidrager

il debaten om it-sikkerhed. På dete medie fortæller vi også om

ledige sillinger, events og konferencer, som CFCS deltager i.

Center for Cybersikkerhed

CFCS har generelt en mere åben proil over for ofentligheden

sammenlignet med den eterretningsmæssige del af FE. Arbejdet

med cybersikkerhed har stor betydning for danske myndigheder

og virksomheder og forudsæter derfor en synlig og udadvendt

rolle. Som naionalt kompetencecenter for cybersikkerhed bli-

ver CFCS ote citeret på området i danske medier. For at styrke

cybersikkerheden i Danmark deltager CFCS ote med indlæg på

it-konferencer og giver eksperinterviews il danske medier.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Forsvarets Efterretningstjenestes beretning 2015-2016, fra forsvarsministeren

Akademisk samarbejde

Analyse og vurdering af indhentede oplysninger kræver dygige

analyikere, der kan omsæte de væsentligste oplysninger il ef-

terretninger. I den forbindelse er det vigigt, at FE ikke er isoleret

fra det arbejde, der foregår i tænketanke og forskningsmiljøer. FE

deltager derfor i sikkerhedspoliiske møder og konferencer, og vi

aholder sikkerhedspoliiske seminarer med dele af det akademi-

ske miljø.

FE har i snart 20 år aholdt seminarer, hvor vores analyikere kan

drøte aktuelle sikkerhedspoliiske emner og fremlægge egne

vurderinger i en lukket kreds af akademiske eksperter fra både

ind- og udland. Det foregår typisk med indlæg og diskussion om

et sikkerhedspoliisk emne, hvor deltagerne kan afprøve forskel-

lige fremidsscenarier og hypoteser. I 2015 og 2016 har FE blandt

andet aholdt seminarer om Arkis og om sproglig formidling af

usikkerhed.

Analyikerne og de eksterne eksperter får gennem det akademi-

ske samarbejde udviklet deres netværk, og det giver mulighed for

at opfange nye tendenser i forskningsverdenen.

FE bidrager desuden il undervisning i eterretningsfaget på In-

situt for Statskundskab på Københavns Universitet og på den

Myndighedsfælles Eterretningsanalyikeruddannelse på For-

svarsakademiet.

Uddannelsessamarbejde om cybersikkerhed

Forsvarets Eterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed

(CFCS) har siden sin opretelse hat fokus på dialog med uddan-

nelses- og forskningssektoren. CFCS prioriterer denne dialog

blandt andet for at opimere mulighederne for, at myndigheder

og virksomheder kan ansæte de rete kandidater med relevante

kompetencer inden for cybersikkerhed – og på den måde være

med il at styrke cybersikkerheden i samfundet generelt. Dialogen

giver ligeledes mulighed for at iltrække dygige kandidater med

de særlige it-kompetencer, som CFCS har brug for i sin opgaveva-

retagelse.

De sidste to år har dialogen med uddannelses- og forskningssek-

toren både hat et kort og et langt sigte. På den korte bane har

centeret givet mulighed for, at studerende med en opgave inden

for cybersikkerhedsområdet kan vejledes af en medarbejder fra

centeret, at studerende med de rete kompetencer kan lægge

deres prakikforløb i centeret, og endelig er der også opretet

studentersillinger i centerets netsikkerhedstjeneste. Den lang-

sigtede indsats handler om at sikre de rete uddannelsesilbud

på området for cybersikkerhed. Centeret har i den forbindelse

medvirket il at skabe et overblik over de mangeartede uddan-

nelsesilbud inden for cybersikkerhed og har også været i dialog

med uddannelsesinsituioner om at opbygge nye uddannelser

på området.

”FE har i snart 20 år afholdt seminarer, hvor vores analytikere

kan drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske emner og fremlægge

egne vurderinger i en lukket kreds af akademiske eksperter

fra både ind- og udland.”

Forsvarets Eterretningstjeneste

Beretning udgivet juni 2017

Design: Kontrapunkt

Fotos: CphCph,

Krisian Granquist (forord),

US NAVY/Scanpix (Rusland)

Oplag: 2.500

Trykkeri: Dystan & Rosenberg

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon 33 32 55 66

www.fe-ddis.dk

www.cfcs.dk

@Cybersikkerhed

"LASSE", IT-SPECIALIST

”Jeg udvikler ’hackerkonkurrencer’, som giver it-studerende indblik i FE’s it-opgaver. Mine kollegaer og

jeg udarbejder selv de mange it- og kryptoopgaver, som vi bruger il hackerkonkurrencer. Ved disse

events er lere studerende blevet interesseret i at komme fagligt i dybden med den del af cyberområdet,

som FE varetager. Foruden faste it-sillinger har vi også givet studerende mulighed for et specialesamar-

bejde. Jeg skrev fakisk også selv speciale i samarbejde med FE.”