FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 8
Offentligt

Forsvarsministeriet

Udkast

11. oktober 2016

Forslag

til

Lov om ændring af beredskabsloven

(Sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg)

§1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26.

maj 2014 og lov nr. 634 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg

§ 37 a.

Den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, som udnyttes til fredeli-

ge formål, skal træffe sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnel-

se af nukleart materiale.

Stk. 2.

Den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, som udnyttes til fredeli-

ge formål, og den, der driver et nukleart anlæg, skal træffe sikringsmæssige foranstaltninger til be-

skyttelse af nukleart materiale og det nukleare anlæg mod sabotage.

§ 37 b.

Sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg, jf. § 37 a og §

37 c, stk. 1, skal fremgå af en sikringsplan, som skal indsendes til og godkendes af Beredskabssty-

relsen forud for brug, opbevaring eller transport af nukleart materiale og forud for drift af et nukle-

art anlæg. Beredskabsstyrelsens godkendelse kan ske på nærmere angivne vilkår og for en tidsbe-

grænset periode.

Stk. 2.

Såfremt de forhold, der har ligget til grund for godkendelse af en sikringsplan efter stk. 1,

efterfølgende ændrer sig væsentligt, skal en revideret sikringsplan godkendes af Beredskabsstyrel-

sen, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Beredskabsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at godkendelse af en sikringsplan efter stk.

1 bortfalder, såfremt den, der bruger, opbevarer, eller transporterer nukleart materiale, eller den, der

driver et nukleart anlæg, ikke inden en nærmere angivet frist har indsendt og opnået godkendelse af

revideret sikringsplan, jf. stk. 2.

§ 37 c.

Beredskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om sikringsmæssige foranstaltninger for

nukleart materiale og nukleare anlæg, jf. § 37 a, og om sikringsplaner, jf. § 37 b.

Stk. 2.

Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af forpligtelserne efter §§ 37 a og 37 b,

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

samt regler, som udstedes i medfør af stk. 1.«

§ 70

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

I regler, som udstedes i medfør af § 37 c, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for over-

trædelse af bestemmelser i reglerne, herunder om straf for forsøg på overtrædelse af bestemmelser-

ne.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2.

Godkendelse af en sikringsplan, som Beredskabsstyrelsen før lovens ikrafttrædelse har

meddelt til den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, og den, der driver et

nukleart anlæg, forbliver gyldige indtil den 1. juni 2017, hvorefter der skal foreligge en sikrings-

plan, som er godkendt efter § 37 b, stk. 1.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

3. Baggrund

3.1. Konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg

3.2. Nuværende system vedrørende sikringsmæssige foranstaltninger

4. Lovforslaget

4.1. Forpligtelser vedrørende sikringsmæssige foranstaltninger

4.2. Fastsættelse af regler om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg

4.3. Beredskabsstyrelsens opgaver

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Kongeriget Danmark har tilsluttet sig IAEA-konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materi-

ale og nukleare anlæg (Convention on the Physical Protection of Nuclear Material and Nuclear Fa-

cilities) og er dermed forpligtet til at sikre, at der bl.a. etableres et retligt system vedrørende sik-

ringsmæssige foranstaltninger (fysisk beskyttelse) af nukleart materiale og nukleare anlæg. Det

lovmæssige system skal endvidere omfatte tilsyn.

Efter IAEA-konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg, herefter

”konventionen”, skal nukleart materiale, der udnyttes til fredelige formål, beskyttes mod tyveri og

anden uretmæssig tilegnelse, og nukleart materiale og nukleare anlæg skal beskyttes mod sabotage.

Beredskabsstyrelsen har hidtil varetaget opgaver vedrørende sikringsmæssige foranstaltninger gen-

nem en fast administrativ praksis, hvor styrelsen bl.a. i forbindelse med international transport af

nukleart materiale, som er gået gennem Danmark eller er foretaget med skib indregistreret i Dan-

mark, har påset, at der har været truffet de konkrete sikringsmæssige foranstaltninger, som følger af

konventionen eller er udtrykt i eksempelvis anbefalinger fra IAEA.

Hensigten med lovforslaget er at skabe et lovgrundlag for de forpligtelser, som påhviler den, der

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, og den, der driver nukleart anlæg, samt Be-

redskabsstyrelsens opgaver i den forbindelse.

2. Lovforslagets hovedindhold

Med lovforslaget foreslås det, at den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale,

der udnyttes til fredelige formål, pålægges at træffe sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri el-

ler anden uretmæssig tilegnelse. Lovforslaget pålægger endvidere den, der bruger, opbevarer eller

transporterer nukleart materiale, der udnyttes til fredelige formål, og den, der driver et nukleart an-

læg, at træffe sikringsmæssige foranstaltninger til beskyttelse mod sabotage.

Efter lovforslaget fastsætter Beredskabsstyrelsen nærmere regler om sikringsmæssige foranstaltnin-

ger mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse for nukleart materiale, sikringsmæssige foranstalt-

ninger til beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg mod sabotage og om sikringsplaner.

Reglerne vil fastlægge, hvilke generelle krav om sikringsmæssige foranstaltninger der skal gælde

for nukleart materiale og nukleare anlæg.

De sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg skal fremgå af en sik-

ringsplan, som skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. Godkendelsen skal opnås forud for brug,

opbevaring eller transport af nukleart materiale og forud for drift af nukleare anlæg.

Det foreslås, at Beredskabsstyrelsen udøver tilsyn med overholdelse af reglerne om sikringsmæssi-

ge foranstaltninger. Styrelsens tilsyn vil navnlig have fokus på, om den, der bruger, opbevarer eller

transporterer nukleart materiale, og den, der driver et nukleart anlæg, har truffet de sikringsmæssige

foranstaltninger, som vedkommende er forpligtet til at træffe efter reglerne herom og som indgår i

en sikringsplan, og om der er sket væsentlige ændringer i de forhold, som ligger til grund for en sik-

ringsplan.

Konventionen gælder ikke for nukleart materiale, der anvendes til eller er bestemt til militære for-

mål eller for nukleare anlæg, der indeholder sådant nukleart materiale. Lovforslaget angår således

alene nukleart materiale, der udnyttes til fredelige formål, og nukleare anlæg, der indeholder sådant

nukleart materiale.

Med lovforslaget opfylder Kongeriget Danmark de internationale forpligtelser inden for fysisk be-

skyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg.

3. Baggrund

3.1. Konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg

Formålet med konventionen er dels, at nukleare fissile materialer, som kan indgå i eksempelvis vå-

benproduktion, sikres mod at komme uvedkommende i hænde, dels at nukleart materiale og nuklea-

re anlæg beskyttes mod sabotage.

Konventionen blev åbnet for underskrift hos IAEA i 1980 og trådte i kraft i februar 1987. I 2005

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

blev der på baggrund af en række landes ønske om at udvide konventionens anvendelsesområde

vedtaget en ændring af konventionen. Ændringen af konventionen trådte i kraft i maj 2016, efter at

2/3 af medlemsstaterne til konventionen havde tiltrådt ændringen.

Danmark ratificerede den oprindelige konvention i 1991 og tiltrådte ændringen af konventionen i

maj 2010.

Ved ratifikation af den oprindelige konvention tog Danmark forbehold for konventionens gyldighed

for Færøerne. Ved tiltrædelsen af ændringen til konventionen tog Danmark forbehold for ændrin-

gens gyldighed for Færøerne og Grønland. Den oprindelige konvention og ændringen til denne er

således gældende for Danmark, mens kun den oprindelige konvention er gældende for Grønland.

Hverken den oprindelige konvention eller ændringen til denne er gældende for Færøerne.

Konventionen angik oprindelig sikring af nukleart materiale under brug, opbevaring og trans-

port - først og fremmest under og i forbindelse med international transport. Konventionen omfatter

efter ændringen også sikring af nukleart materiale og nukleare anlæg mod sabotage.

Konventionen angår nukleare materialer, der udnyttes til fredelige formål, og som med kun et be-

grænset antal forarbejdningstrin er egnet til at indgå i produktion af kernevåben. Mindre forarbejdet

nukleart materiale, såsom malm med indhold af uran, er ikke omfattet af konventionen.

Konventionen angår anlæg, hvor sådant nukleart materiale produceres, oparbejdes, bruges, håndte-

res, opbevares eller bortskaffes, når skade på anlægget eller forstyrrelse af anlægget kan føre til væ-

sentlig bestråling eller betydeligt udslip af radioaktivt materiale.

Efter konventionen skal medlemsstaterne sikre, at nukleart materiale under brug, opbevaring og

transport er beskyttet mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse, og at nukleart materiale og nu-

kleare anlæg sikres mod sabotage.

Efter konventionen påhviler det medlemsstaterne at etablere et lovmæssigt grundlag angående sik-

ringen af nukleart materiale og nukleare anlæg. Det lovmæssige grundlag skal omfatte et system

vedrørende evaluering og licensudstedelse eller anden form for autorisation til sikring af, at der

træffes de rette og fornødne sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare an-

læg, ligesom det lovmæssige grundlag skal indeholde et system for tilsyn med de sikringsmæssige

foranstaltninger på nukleare anlæg og ved transport af nukleart materiale.

Det påhviler endvidere medlemsstaterne at udpege den myndighed, som skal være ansvarlig for det

lovmæssige grundlag.

Konventionen indeholder en række konkrete sikringsmæssige foranstaltninger, der som minimum

skal etableres under og i forbindelse med international transport af nukleart materiale. Foranstalt-

ningernes nærmere omfang og karakter afspejler karakteren og mængden af nukleart materiale. Jo

mere anvendeligt til eksempelvis fremstilling af våben materialet måtte være, desto stærkere sik-

ringsmæssige foranstaltninger skal gælde, ligesom foranstaltningernes omfang og karakter også af-

spejler mængden af det pågældende materiale. Disse sikringsmæssige foranstaltninger omfatter ek-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

sempelvis, at der skal være begrænset adgang til opbevaringsfaciliteter, at opbevaringsfaciliteter

skal være overvågede, at personer med adgang til opbevaringsfaciliteter skal være sikkerhedsgod-

kendte, at der i forbindelse med transport skal foreligge transport- og tidsplan, og at der for visse

transporters vedkommende skal etableres overvågning (eskorte).

Efter konventionen gælder et fundamentalt princip om proportionalitet, hvorefter omfanget og ka-

rakteren af sikringsforanstaltninger skal baseres på en trusselsvurdering, karakteren og mængden af

det aktuelle nukleare materiale eller nukleare anlæg og de risici, der vil være forbundet med tyveri

eller anden uretmæssig tilegnelse af nukleart materiale eller sabotage mod nukleart materiale eller

nukleart anlæg. Der kan således være behov for at etablere yderligere, specifikke sikringsmæssige

foranstaltninger ud over de foranstaltninger, konventionen konkret anviser.

3.2. Nuværende system vedrørende sikringsmæssige foranstaltninger

Beredskabsstyrelsen har hidtil varetaget opgaver vedrørende sikringsmæssige foranstaltninger gen-

nem en administrativ praksis, hvor styrelsen bl.a. i forbindelse med international transport af nukle-

art materiale, der udnyttes til fredelige formål, som er gået gennem Danmark eller er foretaget med

skib indregistreret i Danmark, har påset, at der har været truffet de konkrete sikringsmæssige foran-

staltninger for nukleart materiale, som følger af konventionen eller er udtrykt i højere internationale

standarder, eksempelvis i anbefalinger fra IAEA.

Antallet af internationale transporter af nukleart materiale gennem Danmark udgør almindeligvis

færre end én ugentlig transport, og antallet af transporter af nukleart materiale med dansk indregi-

streret skib eller fly er meget beskedent.

Den administrative praksis har omfattet en tæt dialog med bl.a. transportører af nukleart materiale

angående de sikringsmæssige foranstaltninger vedrørende de transporter, som har været foretaget

gennem Danmark eller med dansk indregistreret skib. De pågældende har til Beredskabsstyrelsen

fremsendt beskrivelse af de sikringsmæssige foranstaltninger, der er blevet truffet for pågældende

transporter. På dette grundlag har Beredskabsstyrelsen kunnet konstatere, at de rette og fornødne

foranstaltninger, herunder de konkrete foranstaltninger, som følger af konventionen, er blevet etab-

leret.

Medlemsstaternes forpligtelser efter konventionen omfatter, at medlemsstaterne i visse tilfælde ikke

skal tillade international transport af nukleart materiale gennem medlemsstatens territorium, hvis

ikke der er etableret en garanti for, at de fornødne sikringsmæssige foranstaltninger er bragt på

plads. Beredskabsstyrelsen har ikke hidtil været nødsaget til at afslå gennemførelse af international

transport af nukleart materiale gennem Danmark eller fastsætte krav om yderligere sikringsmæssige

foranstaltninger, idet transportører af nukleart materiale gennem dansk territorium i alle tilfælde har

etableret de konkrete sikringsmæssige foranstaltninger, som fremgår af konventionen.

Beredskabsstyrelsen har desuden som nuklear tilsynsmyndighed ført tilsyn med en række forhold

på ét nukleart anlæg, herunder med de forhold af sikringsmæssig karakter, som fremgår af konven-

tionen. Beredskabsstyrelsen har således ført tilsyn med den del af den tidligere Atomstation Risø,

som udgør et nukleart anlæg i konventionens forstand. (Atomstation Risøs anlæg er i dag overdra-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

get til den statslige virksomhed Dansk Dekommissionering). Beredskabsstyrelsen har i den forbin-

delse inddraget konventionens krav om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og

nukleare anlæg.

4. Lovforslaget

4.1. Forpligtelser vedrørende sikringsmæssige foranstaltninger

Efter konventionen påhviler det medlemsstaterne at etablere et retligt system, hvorved nukleart ma-

teriale, der udnyttes til fredelige formål, beskyttes mod tyveri og anden uretmæssig tilegnelse i for-

bindelse med brug, opbevaring og transport, og hvorved nukleart materiale og nukleare anlæg be-

skyttes mod sabotage.

Det foreslås, at den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, der udnyttes til fre-

delige formål, skal træffe sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller anden uretmæssig tileg-

nelse af nukleart materiale. Endvidere foreslås det, at den, der bruger, opbevarer eller transporterer

nukleart materiale, der udnyttes til fredelige formål, og den, der driver et nukleart anlæg, skal træffe

sikringsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af nukleart materiale og det nukleare anlæg mod sa-

botage.

De sikringsmæssige foranstaltninger, som den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart

materiale, og den, der driver et nukleart anlæg, skal træffe, vil fremgå af regler, som Beredskabssty-

relsen fastsætter, jf. nedenfor under afsnit 4.2.

De sikringsmæssige foranstaltninger kan eksempelvis omfatte, at der skal være begrænset adgang til

steder, hvor nukleart materiale bruges eller opbevares og til nukleare anlæg, at der skal være over-

vågning på steder, hvor nukleart materiale bruges eller opbevares og til nukleare anlæg, at der i for-

bindelse med transport skal foreligge transport- og tidsplan, og at der for visse transporters ved-

kommende skal etableres eskorte.

Det foreslås endvidere, at de sikringsmæssige foranstaltninger skal indeholdes i en sikringsplan,

som skal fremsendes til Beredskabsstyrelsen, der forud for brug, opbevaring eller transport af nu-

kleart materiale og forud for drift af nukleart anlæg godkender sikringsplanen. Sikringsplanen skal

udarbejdes af den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, og den, der driver et

nukleart anlæg, og skal nærmere angive og beskrive de sikringsmæssige foranstaltninger, som ved-

kommende etablerer.

Det foreslås også, at såfremt de forhold, der ligger til grund for en sikringsplan, ændrer sig væsent-

ligt, skal sikringsplanen revideres og (på ny) godkendes af Beredskabsstyrelsen.

4.2. Fastsættelse af regler om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg

Konventionen angiver en række konkrete sikringsmæssige foranstaltninger, der skal gælde for for-

skellige former for nukleart materiale, der udnyttes til fredelige formål, under og i forbindelse med

internationale transporter. Herudover angiver konventionen ikke konkret sikringsmæssige foran-

staltninger, men det påhviler medlemsstaterne at etablere et retligt system for fysisk beskyttelse af

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

nukleart materiale og nukleare anlæg.

Det foreslås, at Beredskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte regler om de sikringsmæssige

foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg, som skal gælde generelt. Dette skal ses i

lyset af styrelsens faglige kompetence indenfor fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare

anlæg.

Reglerne vil omfatte de konkrete sikringsmæssige foranstaltninger i forbindelse med internationale

transporter, som konventionen angiver. Herudover vil reglerne indeholde krav om tilsvarende sik-

ringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale i forbindelse med brug, opbevaring og inden-

landske transporter, og krav om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare

anlæg med henblik på at beskytte materiale og anlæg mod sabotage. Disse sikringsmæssige foran-

staltninger kan eksempelvis omfatte, at der skal være adgangskontrol til de steder, hvor bestemte

former for nukleart materiale bruges eller opbevares, aflåsning af opbevaringsfaciliteter, etablering

af fysiske sikringsforanstaltninger omkring nukleare anlæg i form af indhegning, overvågning og

adgangskontrol samt etablering af alarmeringsanlæg med alarmoverførsel til bestemte myndigheder.

4.3. Beredskabsstyrelsens opgaver

Det foreslås, at sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg skal be-

skrives i en sikringsplan, som skal fremsendes til Beredskabsstyrelsen til godkendelse forud for

brug, opbevaring eller transport af nukleart materiale og drift af nukleart anlæg.

Den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, der udnyttes til fredelige formål,

og den, der driver et nukleart anlæg, skal således i en sikringsplan beskrive de konkrete sikrings-

mæssige foranstaltninger, som vil blive truffet. Beredskabsstyrelsen skal ved gennemgang af sik-

ringsplanen konstatere, at der forud for brug, opbevaring og transport af nukleart materiale, herun-

der når nukleart materiale under international transport skal føres gennem Danmark eller transpor-

ten foretages med dansk indregistreret skib eller fly, og forud for drift af nukleart anlæg, vil blive

truffet de rette og fornødne sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller anden uretmæssig til-

egnelse og sabotage. I givet fald godkender Beredskabsstyrelsen sikringsplanen.

Sikringsplanen vil angå de sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare an-

læg, der skal træffes på grundlag af de forhold, som er gældende på et givent tidspunkt. Det kan ef-

terfølgende vise sig, at disse sikringsmæssige foranstaltninger ikke længere er de rette eller tilstræk-

kelige. Eksempelvis kan der som følge af et generelt forhøjet trusselsniveau eller på baggrund af en

konkret vurdering om forhøjet risiko for tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse eller sabotage væ-

re behov for at revidere sikringsplanen.

Det foreslås derfor, at der skal fremsendes en revideret sikringsplan til godkendelse, såfremt de for-

hold, der ligger til grund for sikringsplanen, ændres væsentligt. Det foreslås herunder, at Bered-

skabsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at en tidligere godkendelse af en sikringsplan bortfalder, så-

fremt der ikke inden en nærmere angivet frist er indsendt og opnået godkendelse af revideret sik-

ringsplan.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

Beredskabsstyrelsens afgørelser herom kan påklages til Forsvarsministeriet efter den almindelige

retsgrundsætning om, at en underordnet myndigheds forvaltningsafgørelse kan påklages til en over-

ordnet myndighed.

Efter konventionen skal medlemsstaternes lovmæssige grundlag, hvormed konventionen implemen-

teres, indeholde et system for tilsyn med, at regler om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart

materiale og nukleare anlæg overholdes.

Det foreslås derfor, at Beredskabsstyrelsen skal føre tilsyn med overholdelse af den godkendte sik-

ringsplan for nukleart materiale og nukleare anlæg. Beredskabsstyrelsens tilsyn vil omfatte at påse,

at den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale eller driver et nukleart anlæg har

truffet de sikringsmæssige foranstaltninger, der er indeholdt i den godkendte sikringsplan. Det kan

eksempelvis omfatte tilsyn med fysiske sikringsforanstaltninger såsom indhegning, aflåsning, ad-

gangskontrol og adgangsbegrænsning m.v.

I forbindelse med Beredskabsstyrelsens tilsynsaktiviteter vil der ikke blive tale om anvendelse af

tvangsindgreb.

Beredskabsstyrelsens varetagelse af opgaver i medfør af dette lovforslag vil som hidtil ske i samar-

bejde med andre relevante myndigheder, herunder bl.a. Sundhedsstyrelsen og politiet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der er i dag ét anlæg i Danmark, som udgør et nukleart anlæg i konventionens forstand. Det omfat-

ter faciliteter fra den tidligere Atomstation Risø, hvis anlæg i dag er overdraget til den statslige

virksomhed Dansk Dekommissionering, som har til opgave at afvikle de hidtidige anlæg på Risø.

For Dansk Dekommissionerings virksomhed gælder ”Betingelser for drift og afvikling”, som bl.a.

indeholder en række krav angående sikringsmæssige foranstaltninger. Med lovforslaget vil der skul-

le udarbejdes en selvstændig sikringsplan, hvorved de krav om sikringsmæssige foranstaltninger,

der i dag er indeholdt i betingelserne for drift og afvikling skal overføres til sikringsplanen, som

herefter vil udgøre en selvstændig beskrivelse af de sikringsmæssige foranstaltninger på Dansk De-

kommissionering.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med lovforslaget etableres et lovgrundlag for fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare

anlæg, der følger Kongeriget Danmarks internationale forpligtelser.

Efter den nugældende administrative praksis træffes der allerede i dag de sikringsmæssige foran-

staltninger for nukleart materiale under internationale transporter, der kører gennem Danmark, som

er angivet i konventionen. Der vil således efter lovforslaget gælde tilsvarende krav om sikringsmæs-

sige foranstaltninger, som efter den nugældende administrative praksis.

Konventionens krav om sikringsmæssige foranstaltninger gælder for hele transporten, og der stilles

således tilsvarende krav i Danmarks nabolande, som ligeledes har tiltrådt konventionen. Da trans-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

porter gennem Danmark i praksis sker til eller fra Danmarks nabolande, vurderes det, at der ikke

med lovforslaget almindeligvis vil blive stillet krav til de enkelte transporter, som ikke allerede vil

blive stillet af de nabolande, som transporter sker til eller fra. Det vurderes på den baggrund, at lov-

forslaget ikke i forhold til transporter af nukleart materiale vil have selvstændige økonomiske eller

administrative konsekvenser.

Der har ikke hidtil været tilfælde af brug eller opbevaring af nukleart materiale – udover ved Dansk

Dekommissionering – som efter konventionen har skullet være omfattet af sikringsmæssige foran-

staltninger. Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget ikke vil have selvstændige økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet i forhold til brug eller opbevaring af nukleart

materiale.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden … til … været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale studier, Dansk Dekommissione-

ring, Danske Maritime, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Speditører, Dan-

ske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvnin-

gens Sammenslutning, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, KL, Rigsadvokaten, Rigspoliti-

chefen, Rigsrevisionen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

Der skal ved Dansk Dekom-

missionering udarbejdes en

sikringsplan, hvor de krav om

sikringsmæssige foranstaltnin-

ger, der i dag er indeholdt i be-

tingelser for drift og afvikling,

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

skal overføres til.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgere

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen

NEJ

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås med

§ 37 a, stk. 1,

at den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale,

som udnyttes til fredelige formål, skal træffe sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller an-

den uretmæssig tilegnelse af nukleart materiale.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at uvedkommende ikke får adgang til nukleart materiale.

Efter bestemmelsen påhviler ansvaret for at træffe sikringsmæssige foranstaltninger den, der bruger,

opbevarer eller transporterer nukleart materiale.

Brug af nukleart materiale til fredelige formål omfatter eksempelvis anvendelse af naturligt eller be-

riget uran som reaktorbrændsel i forbindelse med energiproduktion eller i skibe og satellitter, som

drives af reaktorer, ligesom det omfatter anvendelse af udarmet uran til afskærmning af eksempelvis

radioaktive kilder. Opbevaring af nukleart materiale omfatter eksempelvis omlastning, som foregår

over nogen tid og altså ikke blot er en integreret del af en transport. Opbevaring over meget lang tid

vil almindeligvis have karakter af et deponi, og i så fald udgør deponiet et nukleart anlæg. I disse

tilfælde vil sikringsmæssige foranstaltninger angå såvel nukleart materiale som nukleart anlæg, jf.

den foreslåede § 37 a. Transport af nukleart materiale omfatter, at en forsendelse af nukleart materi-

ale overføres fra én facilitet til en anden facilitet. Såfremt den facilitet, hvorfra forsendelsen afsen-

des, er beliggende i en anden stat, end hvortil forsendelsen er bestemt, er der tale om international

transport.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

Ved nukleart materiale forstås det materiale, som konventionen definerer som nukleart materiale.

Det omfatter plutonium med undtagelse af det, hvor koncentrationen af plutonium-238 overstiger

80 %; uran-233; uran beriget med isotopen 235 eller 233; uran med den samme isotopsammensæt-

ning som i naturligt forekommende uran med undtagelse af malm eller rester af malm; thorium-232;

og et hvilket som helst materiale, der indeholder en eller flere af ovenstående.

Ved ”uran beriget med isotopen 235 eller 233” forstås uran med et indhold af isotopen 235 eller 233

eller begge i en mængde, hvor størrelsesforholdet af summen af disse isotoper i forhold til isotopen

238 overstiger størrelsesforholdet mellem isotopen 235 og isotopen 238, som det forekommer i na-

turen.

Ved nukleart materiale forstås desuden ”udarmet uran” - uran med et lavere indhold af

235

U end det

naturlige urans 0,71 % (og tilsvarende mere

238

U). Denne form for nukleart materiale er ikke omfat-

tet af konventionens ordlyd, men er omfattet af senere anbefalinger fra IAEA om at lade også dette

materiale omfatte af sikringsmæssige foranstaltninger.

Ved uretmæssig tilegnelse forstås – udover tyveri – eksempelvis røveri, underslæb og ulovlig om-

gang med hittegods.

Bestemmelsen indeholder ikke en nærmere angivelse af, hvilke sikringsmæssige foranstaltninger

der skal træffes for at beskytte mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse. De sikringsmæssige

foranstaltninger, som skal iværksættes, vil dels fremgå af de regler, som Beredskabsstyrelsen fast-

sætter i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 37 c, stk. 1, jf. bemærkningerne til denne be-

stemmelse, og vil dels kunne blive fastsat som vilkår for godkendelse af sikringsplan, jf. den fore-

slåede bestemmelse i § 37 b, stk. 1.

Det foreslås med

§ 37 a, stk. 2,

at den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale,

som udnyttes til fredelige formål, og den, der driver et nukleart anlæg, skal træffe sikringsmæssige

foranstaltninger til beskyttelse af nukleart materiale og det nukleare anlæg mod sabotage.

Formålet med bestemmelsen er at medvirke til sikre, at der ikke kan udøves sabotage mod nukleart

materiale og nukleare anlæg.

Efter bestemmelsen påhviler ansvaret for at træffe sikringsmæssige foranstaltninger den, der bruger,

opbevarer eller transporterer nukleart materiale, og den, der driver anlægget.

Ved nukleare anlæg skal forstås anlæg, som i konventionen er defineret som nukleare anlæg. Det

omfatter anlæg (inklusive tilknyttede bygninger og udstyr), hvor nukleart materiale, der udnyttes til

fredelige formål, produceres, forarbejdes, anvendes, håndteres, opbevares eller bortskaffes, når ska-

de på eller forstyrrelse af anlægget kan føre til frigivelse af store mængder stråling eller radioaktivt

materiale.

Den, der driver et nukleart anlæg omfatter den, til hvem fornødne myndighedstilladelser til anlæg-

gelse og drift, eksempelvis efter atomanlægsloven (lov nr. 170 af 16. maj 1962), er meddelt.

Bestemmelsen indeholder ikke en nærmere angivelse af, hvilke sikringsmæssige foranstaltninger

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

der skal træffes for at beskytte nukleart materiale og nukleare anlæg mod sabotage. De sikrings-

mæssige foranstaltninger, som skal iværksættes, vil dels fremgå af de regler, som Beredskabsstyrel-

sen fastsætter i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 37 c, stk. 1, jf. bemærkningerne til denne

bestemmelse, og vil dels kunne blive fastsat som vilkår for godkendelse af sikringsplan, jf. den fo-

reslåede bestemmelse i § 37 b, stk. 1.

Det foreslås med

§ 37 b, stk. 1,

at sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukle-

are anlæg, jf. § 37 a og § 37 c, stk. 1, skal fremgå af en sikringsplan, som skal indsendes til og god-

kendes af Beredskabsstyrelsen forud for brug, opbevaring eller transport af nukleart materiale og

forud for drift af et nukleart anlæg. Beredskabsstyrelsens godkendelse kan ske på nærmere angivne

vilkår og for en tidsbegrænset periode.

Efter konventionen påhviler det medlemsstaterne at etablere et lovmæssigt system, som gennem

evaluering og licensudstedelse eller anden form for autorisation skal sikre, at der træffes de rette og

fornødne sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg. Krav om frem-

sendelse af sikringsplan og godkendelse af denne følger således konventionen med hensyn til eva-

luering og licensudstedelse eller anden form for autorisation.

Efter bestemmelsen skal den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, der udnyt-

tes til fredelige formål, og den, der driver et nukleart anlæg, i en sikringsplan beskrive de sikrings-

mæssige foranstaltninger, som vil blive truffet forud for brug, opbevaring eller transport af nukleart

materiale og forud for drift af nukleart anlæg. Sikringsplanen indsendes til og godkendes af Bered-

skabsstyrelsen.

Sikringsplaner vil for transporter angå de sikringsmæssige foranstaltninger for en konkret transport,

mens sikringsplaner for brug og opbevaring af nukleart materiale og for drift af nukleart anlæg vil

angå de sikringsmæssige foranstaltninger af mere permanent karakter, som skal forhindre tyveri el-

ler anden uretmæssig tilegnelse og sabotage.

I sikringsplanen skal det fremgå, hvordan de sikringsmæssige foranstaltninger vil blive opfyldt.

Med sikringsplanen skal der således redegøres for, at der træffes de rette og fornødne sikringsmæs-

sige foranstaltninger.

Beredskabsstyrelsen godkender sikringsplanen, såfremt styrelsen finder, at de sikringsmæssige for-

anstaltninger i det konkrete tilfælde er rette og tilstrækkelige. I det omfang Beredskabsstyrelsen fin-

der, at de i sikringsplanen anførte beskrevne sikringsmæssige foranstaltninger ikke er de rette eller

ikke er de fornødne, vil Beredskabsstyrelsen anmode om, at der indføjes andre eller yderligere sik-

ringsmæssige foranstaltninger i sikringsplanen, før denne godkendes. Beredskabsstyrelsen kan dog

også fastsætte de yderligere, specifikke sikringsmæssige foranstaltninger som vilkår for godkendel-

se af sikringsplanen, som den foreligger, eksempelvis af tidsmæssige grunde.

Idet behovet for visse sikringsmæssige foranstaltninger kan ændre sig eksempelvis på grund af et

generelt ændret trusselsniveau eller i forbindelse med nye internationale krav eller internationale

anbefalinger om andre eller nye sikringsmæssige foranstaltninger, kan Beredskabsstyrelsens god-

kendelse af en sikringsplan ske for en tidsbegrænset periode. Inden udløbet af en fastsat tidsbegræn-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

set periode skal der fremsendes en revideret sikringsplan, som på ny skal godkendes af Beredskabs-

styrelsen efter stk. 1.

Det foreslås med

§ 37 b, stk. 2,

at såfremt de forhold, der har ligget til grund for godkendelse af en

sikringsplan efter stk. 1, efterfølgende ændrer sig væsentligt, skal en revideret sikringsplan godken-

des af Beredskabsstyrelsen, jf. stk. 1.

Såfremt den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, der udnyttes til fredelige

formål, og den, der driver et nukleart anlæg bliver opmærksom på, at de forhold, der ligger til grund

for sikringsplanen vil eller har ændret sig væsentligt, skal vedkommende af egen drift udarbejde en

revideret sikringsplan, som skal godkendes af Beredskabsstyrelsen efter den foreslåede bestemmel-

se i stk. 1. Det kan for eksempel være på baggrund af ændrede fysiske forhold, hvor nukleart mate-

riale bruges eller opbevares eller på nukleart anlæg – eksempelvis ved om- og tilbygninger – eller

på baggrund af oplysninger om en konkret forøget risiko for tyveri eller anden uretmæssig tilegnel-

se af nukleart materiale eller oplysninger om påtænkt sabotage mod nukleart materiale eller et nu-

kleart anlæg.

Det foreslås med

§ 37 b, stk. 3,

at Beredskabsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at godkendelse af

en sikringsplan efter stk. 1 bortfalder, såfremt den, der bruger, opbevarer, eller transporterer nukle-

art materiale, eller den, der driver et nukleart anlæg, ikke inden en nærmere angivet frist har ind-

sendt og opnået godkendelse af revideret sikringsplan, jf. stk. 2.

Som anført i bemærkningerne til stk. 2 skal den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart

materiale, der udnyttes til fredelige formål, og den, der driver et nukleart anlæg udarbejde en revide-

ret sikringsplan – som skal godkendes af Beredskabsstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1 – hvis vedkommende bliver opmærksom på, at de forhold, der ligger til grund for sikringspla-

nen vil eller har ændret sig væsentligt.

Såfremt der ikke er sket en fornøden revision efter stk. 2, kan Beredskabsstyrelsen træffe afgørelse

om, at en tidligere godkendelse af en sikringsplan efter stk. 1 bortfalder, hvis der ikke inden en

nærmere angivet frist er indsendt og opnået godkendelse af en revideret sikringsplan. Dette vil i gi-

vet fald medføre, at den, der bruger, opbevarer, eller transporterer nukleart materiale, eller den, der

driver et nukleart anlæg herefter ikke længere opfylder kravene i den foreslåede § 37 a og § 37 b,

stk. 1.

Det foreslås med

§ 37 c, stk. 1,

at Beredskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om sikringsmæssi-

ge foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg, jf. § 37 a, og om sikringsplaner, jf. §

37 b.

Der er herved tale om regler om henholdsvis sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller an-

den uretmæssig tilegnelse for nukleart materiale, om sikringsmæssige foranstaltninger til beskyttel-

se af nukleart materiale og nukleare anlæg mod sabotage, og om sikringsplaner, hvormed det be-

skrives, hvilke sikringsmæssige foranstaltninger der skal træffes i konkrete tilfælde.

De regler, Beredskabsstyrelsen fastsætter om sikringsmæssige foranstaltninger, vil tage udgangs-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

punkt i konventionens bestemmelser.

Konventionen anviser visse konkrete sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller anden uret-

mæssig tilegnelse, der skal gælde for visse forskellige typer og mængder af nukleart materiale under

og i forbindelse med international transport. Disse foranstaltninger omfatter, at der skal være be-

grænset adgang til opbevaringsfaciliteter, at opbevaringsfaciliteter skal være overvågede, at perso-

ner med adgang til opbevaringsfaciliteter skal være sikkerhedsgodkendte, at der i forbindelse med

transport skal foreligge transport- og tidsplan, og at der for visse transporters vedkommende skal

etableres eskorte.

De regler, Beredskabsstyrelsen fastsætter om sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller an-

den uretmæssig tilegnelse for nukleart materiale, vil indeholde krav om at tilsvarende sikringsmæs-

sige foranstaltninger skal gælde i forbindelse med brug, opbevaring og indenlandske transporter af

nukleart materiale.

De regler, Beredskabsstyrelsen fastsætter om sikringsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af nu-

kleart materiale og nukleare anlæg mod sabotage vil eksempelvis omfatte fysiske sikringsforan-

staltninger omkring steder, hvor nukleart materiale bruges eller opbevares, og omkring nukleare an-

læg i form af indhegning, aflåsning, overvågning, adgangsbegrænsning, adgangskontrol og ad-

gangsregistrering, og at der skal være etableret alarmeringsanlæg med alarmoverførsel til bestemte

myndigheder. I forbindelse med transporter kan sikringsmæssige foranstaltninger mod sabotage ek-

sempelvis omfatte, at der skal foreligge transport- og tidsplan, gps-registrering under hele transpor-

ten, og at der for visse transporters vedkommende skal etableres eskorte.

Det foreslås med

§ 37 c, stk. 2,

at Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af forpligtel-

serne efter §§ 37 a og 37 b, samt regler, som udstedes i medfør af stk. 1.

Efter konventionen skal medlemsstaternes lovmæssige grundlag og retlige regulering indeholde et

system for tilsyn med, at regler og krav om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale

og nukleare anlæg overholdes.

Beredskabsstyrelsens tilsyn vil konkret omfatte at påse, at den, der bruger, opbevarer eller transpor-

terer nukleart materiale, og den, der driver et nukleart anlæg, har truffet de sikringsmæssige foran-

staltninger, der er indeholdt i den godkendte sikringsplan. Det kan eksempelvis omfatte tilsyn med

fysiske sikringsforanstaltninger såsom indhegning, aflåsning, adgangskontrol og adgangsbegræns-

ning m.v. og for transporters vedkommende eksempelvis, om der er etableret gps-registrering, om

transport- og tidsplan følges og om der er etableret eskorte, når det følger af sikringsplanen.

I forbindelse med Beredskabsstyrelsens tilsynsaktiviteter vil der ikke blive tale om anvendelse af

tvangsindgreb.

Til nr. 2

Det foreslås med

§ 70, stk. 5,

at i regler, som udstedes i medfør af § 37 c, stk. 1, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne, herunder om straf for forsøg på overtræ-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

delse af bestemmelserne.

Efter konventionen påhviler det medlemsstaterne at sikre, at en række konkrete handlinger skal væ-

re strafbare. Det omfatter eksempelvis tilegnelse af nukleart materiale ved tyveri, røveri, underslæb,

bedrageri, uretmæssig transport eller overførsel af nukleart materiale (eksempelvis uden fornøden

godkendelse) og forsætlige skadelige handlinger mod nukleart anlæg, hvorved der sker eller er risi-

ko for dødsfald eller væsentlig skade på personer, ejendom eller miljø. Forsøg på de handlinger,

som efter konventionen skal gøres strafbare, skal ligeledes være strafbare.

En række af de handlinger, der efter konventionen skal være forbundet med straf, er i dag strafbare

efter anden lovgivning, eksempelvis efter bestemmelser i straffeloven om tyveri (jf. § 276), røveri

(jf. § 288), underslæb (jf. § 278) og om den, anvender eller beskadiger et nukleart anlæg med den

følge, at der sker udslip af radioaktive stoffer eller fremkaldes fare derfor (jf. § 192 b). Enkelte

handlinger kan dog ikke umiddelbart anses som omfattet af anden lovgivning, eksempelvis trans-

port af visse former for nukleart materiale uden fornøden tilladelse/autorisation.

Efter forslaget vil det gælde, at der i de regler om sikringsmæssige foranstaltninger og om sikrings-

planer, som udstedes i medfør af § 37 c, stk. 1, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-

stemmelserne i disse regler. Det vil indgå, at straf af bøde efter disse regler gælder, medmindre hø-

jere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. Det kan eksempelvis være tilfældet efter førnævnte be-

stemmelser i straffeloven.

Efter straffeloven gælder, at for så vidt ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lov-

overtrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i fire måneder. Ved forsøg forstås efter

straffeloven ”handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse”, når

denne ikke fuldbyrdes.

Uden bestemmelse herom vil forsøg på overtrædelse af bestemmelser om sikringsmæssige foran-

staltninger og sikringsplaner, der er udstedt i medfør af § 37 c, stk. 1, og manglende indhentelse af

godkendelse efter § 37 b, stk. 1, således ikke kunne straffes, medmindre højere straf end bøde er

hjemlet i anden lovgivning. Det vil derfor i de regler, der udstedes i medfør af § 37 c, stk. 1, blive

fastsat, at forsøg kan straffes, hvorefter konventionens krav herom opfyldes.

Det bemærkes, at forpligtelserne efter konventionen ikke er begrænset til fysiske personers handlin-

ger, hvorfor også selskaber m.v. (juridiske personer) skal kunne straffes. Muligheden for at pålægge

selskaber m.v. strafansvar følger allerede i dag af beredskabslovens nugældende § 70, stk. 5.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Det foreslås endvidere med stk. 2, at godkendelse af en sikringsplan, som Beredskabsstyrelsen før

lovens ikrafttrædelse har meddelt til den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materia-

le, og den, der driver et nukleart anlæg, forbliver gyldige indtil den 1. juni 2017, hvorefter der skal

foreligge en sikringsplan, som er godkendt efter § 37 b, stk. 1.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

Til § 3

Bestemmelsen vedrører forholdet til Færøerne og Grønland.

Indeværende lovforslag har bl.a. til hensigt at skabe et lovgrundlag for de forpligtelser, som påhvi-

ler den, der bruger, opbevarer eller transportere nukleart materiale, og den, der driver et nukleart an-

læg. Disse forpligtelser gælder for så vidt både i Danmark og i Grønland.

Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, har ved brev af 16. december 2015 anmodet regeringen om

at ophæve det territoriale forbehold for Grønland og om at iværksætte de nødvendige lovgivnings-

mæssige og administrative tiltag for opfyldelse af Kongeriget Danmarks konventionsforpligtelser

for så vidt angår Grønland. Henvendelsen er et led i den dansk-grønlandske opfølgning på Rapport

om udvinding og eksport af uran fra 2013 (uranrapporten). Som opfølgning på uranrapporten blev

der den 26. januar 2016 endvidere indgået aftale mellem den danske regering og Naalakkersuisut

vedrørende de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvin-

ding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland. Samarbejdsaftalen udgør en ramme

for det samlede aftalekompleks på uran-området. Nærværende lovforslag afspejler såvel samar-

bejdsaftalen som aftalekomplekset på uran-området i øvrigt, herunder det i aftalekomplekset be-

skrevne myndighedssamarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og den grønlandske råstofmyndighed.

Der er i forlængelse heraf også etableret en fælles forståelse mellem Danmark og Grønland om

Konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg.

En ophævelse af det territoriale forbehold for Grønland tilsiger, at nærværende bestemmelser om

fysisk beskyttelse sættes i kraft for Grønland.

Konventionen gælder ikke for Færøerne, idet der ved såvel ratifikation af den oprindelige konventi-

on som ved tiltrædelse til ændringen af konventionen blev taget forbehold for gyldighed for Færø-

ernes vedkommende. Der er ingen aktuelle overvejelser om at ophæve det territoriale forbehold for

Færøerne.

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

660 af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr.

514 af 26. maj 2014 og lov nr. 634 af 8. juni

2016, foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 7 indsættes:

» Kapitel 7 a

Fysisk beskyttelse af nukleart materiale og

nukleare anlæg

§ 37 a.

Den, der bruger, opbevarer eller

transporterer nukleart materiale, som udnyt-

tes til fredelige formål, skal træffe sikrings-

mæssige foranstaltninger mod tyveri eller

anden uretmæssig tilegnelse af nukleart ma-

teriale.

Stk. 2.

Den, der bruger, opbevarer eller

transporterer nukleart materiale, som udnyt-

tes til fredelige formål, og den, der driver et

nukleart anlæg, skal træffe sikringsmæssige

foranstaltninger til beskyttelse af nukleart

materiale og det nukleare anlæg mod sabota-

ge.

§ 37 b.

Sikringsmæssige foranstaltninger

for nukleart materiale og nukleare anlæg, jf.

§ 37 a og § 37 c, stk. 1, skal fremgå af en sik-

ringsplan, som skal indsendes til og godken-

des af Beredskabsstyrelsen forud for brug,

opbevaring eller transport af nukleart materi-

ale og forud for drift af et nukleart anlæg.

Beredskabsstyrelsens godkendelse kan ske på

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

nærmere angivne vilkår og for en tidsbe-

grænset periode.

Stk. 2.

Såfremt de forhold, der har ligget

til grund for godkendelse af en sikringsplan

efter stk. 1, efterfølgende ændrer sig væsent-

ligt, skal en revideret sikringsplan godkendes

af Beredskabsstyrelsen, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Beredskabsstyrelsen kan træffe af-

gørelse om, at godkendelse af en sikringsplan

efter stk. 1 bortfalder, såfremt den, der bru-

ger, opbevarer, eller transporterer nukleart

materiale, eller den, der driver et nukleart an-

læg, ikke inden en nærmere angivet frist har

indsendt og opnået godkendelse af revideret

sikringsplan, jf. stk. 2.

§ 37 c.

Beredskabsstyrelsen fastsætter

nærmere regler om sikringsmæssige foran-

staltninger for nukleart materiale og nukleare

anlæg, jf. § 37 a, og om sikringsplaner, jf. §

37 b.

Stk. 2.

Beredskabsstyrelsen fører tilsyn

med overholdelse af forpligtelserne efter §§

37 a og 37 b, samt regler, som udstedes i

medfør af stk. 1.«

§ 70.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (ju-

ridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel. Begås overtrædelsen

af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunerne

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 70,

indsættes efter stk. 4 som nyt styk-

ke:

»Stk.

I regler, som udstedes i medfør af

§ 37 c, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i reglerne,

herunder om straf for forsøg på overtrædelse

af bestemmelserne.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2017.

Stk. 2.

Godkendelse af en sikringsplan,

som Beredskabsstyrelsen før lovens ikraft-

trædelse har meddelt til den, der bruger, op-

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Udkast til om ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg), fra forsvarsministeren

bevarer eller transporterer nukleart materiale,

og den, der driver et nukleart anlæg, forbliver

gyldige indtil den 1. juni 2017, hvorefter der

skal foreligge en sikringsplan, som er god-

kendt efter § 37 b, stk. 1.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, men kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som de færøske

og grønlandske forhold tilsiger.