FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del Bilag 71
Offentligt

OPERATIONEL PLAN

VED TRUSSEL OM ELLER

FOREKOMST AF KOPPEUDBRUD

I ELLER UDEN FOR DANMARK

2004

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Operationel plan

ved trussel om

eller forekomst af

koppeudbrud

i eller uden for

Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i

eller uden for Danmark

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

Postboks 1881

2300 København S

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Redaktion:

Erik Heegaard, Statens Serum Institut, Center for Biologisk Beredskab

Inger Marie Giversen, Sundhedsstyrelsen

Emneord: Beredskabsplan; Indsatstrin; Isolation; Karantæne; Koppeudbrud; Smit-

somme sygdomme; Overvågning; Trusselsniveau; Vaccination

Sprog: Dansk

URL:

http://www.sst.dk

http://www.ssi.dk

Version: 1.0

Versionsdato: 2004-06-02

Elektronisk ISBN: 87-91361-35-4

Format: pdf

Pris: Kun elektronisk udgave

Udgivet af: Sundhedsstyrelsen

Design: Sundhedsstyrelsen

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ....................................................................... i

Fortegnelse over tabeller og figurer ............................................. iii

Resumé ......................................................................................... 1

2.1

2.2

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

7.1

7.2

7.3

7.4

8.1

8.2

10.1

10.2

Indledning og baggrund......................................................... 3

Arbejdsplan............................................................................ 5

Hovedarbejdsgruppens sammensætning ................................. 5

Underarbejdsgrupper ........................................................... 7

Indsatstrin og trusselsniveau................................................. 8

Sygdommen ......................................................................... 10

Symptomer ...................................................................... 10

Smitte ............................................................................. 11

Sygdomsdefinition ............................................................. 11

Diagnostik og overvågning................................................... 12

SIBA-hold ........................................................................ 12

Klinisk mistanke ................................................................ 12

Diagnostisk udrykningshold ................................................ 12

Laboratoriediagnostik......................................................... 13

Overvågning..................................................................... 13

Vaccination .......................................................................... 14

Vaccinationsstrategi........................................................... 14

Fremstilling og lagre af vaccine og udstyr ............................. 14

Personale ......................................................................... 15

Uddannelse og oplæring ..................................................... 16

Organisering..................................................................... 17

Isolation og behandling ....................................................... 18

Enkelte tilfælde ................................................................. 18

Flere tilfælde .................................................................... 19

Koppeudbrud ved dansk militær enhed i udlandet .................. 20

Behandling af lig ............................................................... 20

Karantæne ........................................................................... 21

Afspærring af områder ....................................................... 21

Grænsekontrol .................................................................. 21

Information.......................................................................... 22

Uddannelse og implementering ......................................... 24

Uddannelse, træning og øvelser ........................................ 24

Implementering og opdatering af planen ............................ 24

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Det stående beredskabs opgaver ....................................... 25

Relevante myndigheder ..................................................... 26

Forkortelser ....................................................................... 27

Appendices ........................................................................ 28

4A.

4B.

4C.

4D.

5A.

5B.

5C.

5D.

5E.

5F.

6A.

6B.

6C.

6D.

6E.

6F.

6G.

6H.

6I.

6J.

6K.

6L.

7A.

8A.

8B.

9A.

9B.

10A.

12A.

12B.

12C.

12D.

12E.

12F.

Symptomer ved koppesygdom ................................ 29

Sygdomsdefinition................................................. 31

Differentialdiagnoser ............................................. 33

Definition af kontakter ........................................... 42

Diagnostisk udrykningshold .................................... 44

Isolationsenhed .................................................... 48

Laboratoriediagnostik ............................................ 50

Anmeldelse af koppetilfælde ................................... 53

Overvågning af koppekontakter............................... 58

Overvågning ......................................................... 60

Vaccinationsstrategi .............................................. 63

Produktresumé for koppevaccine ............................. 66

Lovgrundlag for vaccineudlevering ........................... 72

Vaccinationsutensilier ............................................ 74

Informationsmateriale og skemaer........................... 75

Vaccinationsteknik og undersøgelse for anslag ........... 82

Vaccinationscenter I .............................................. 85

Aktiveringskontrakt ............................................... 93

Indkaldelse til koppevaccination ............................... 95

Registrering ved koppevaccination ........................... 99

Vaccinationscenter II ........................................... 104

Produktion af vaccinia immunglobulin ..................... 108

Behandling af lig ................................................. 109

Karantænecentre ved koppesygdom ...................... 111

Kontrol ved Danmarks nationale grænser ............... 117

Informationsstrategi ved bioterror ......................... 118

Kommunikationsprincipper ................................... 120

Uddannelse og implementering............................ 124

Støtte fra Falck ................................................. 126

Støtte fra Beredskabsstyrelsen ............................ 130

Støtte fra politiet ............................................... 132

Støtte fra forsvaret............................................ 135

Københavns og Frederiksbergs Brandvæsener ....... 136

Adresseliste ...................................................... 138

Appendix

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Fortegnelse over tabeller og figurer

Tabel 1. Indsats i relation til trussel om koppeudbrud.................. 9

Tabel 2. Klassifikation af koppesygdom ...................................... 10

Tabel 3. Dimensionering og rekruttering af vaccinatorer i forhold

til trusselsniveauet ...................................................................... 15

Figur 1. Udkast til organisation og krisekommunikation ved

biologisk hændelse på nationalt plan .......................................... 23

iii

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Resumé

Mennesket er den eneste naturlige vært for koppevirus. Koppesygdommen er

smitsom og spredes ved dråber, som indåndes, samt i mindre grad ved kon-

takt med inficeret tøj og sengelinned. Der udvikles en alvorlig sygdom med

ca. 30% dødelighed. Der findes ikke specifik behandling, men vaccination

med vacciniavirus (koppevaccine) af personer med kontakt til koppepatien-

ter har under kampagnen til udryddelse af kopper vist sig som en effektiv

metode til at standse smittespredningen.

Efter mange års intensiv vaccinationskampagne erklærede WHO i 1980

kopper for udryddet. Siden 1984 har koppevirus officielt alene været opbe-

varet ved to WHO Collaborating Centres. Koppevirus er tidligere forsøgt

våbengjort. Det er uvist, om andre laboratorier end de nævnte eller terror-

grupper er i besiddelse af lagre af koppevirus.

Den nuværende sandsynlighed for et angreb med koppevirus vurderes som

lav. Set i lyset af senere års terrorangreb bl.a. med brug af biologiske våben

har Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen dog fundet det formålstjen-

ligt at udfærdige en operationel plan til imødegåelse af en eventuelt stigende

trussel om eller forekomst af et koppeangreb eller -udbrud i eller uden for

Danmark.

Afhængig af risikoen for udsættelse for kopper vil der være behov for at

iværksætte en række beredskabsforanstaltninger. Et grundlæggende element

i planen er derfor indførelsen af indsatstrin (vaccination og andet beredskab)

relateret til trusselsniveauet. Disse indsatstrin giver mulighed for et gradueret

respons, som afstemmes med den formodede sandsynlighed for en hændelse.

I øjeblikket er trusselsniveauet lavt. Det stående beredskab fordrer derfor

alene relativt begrænsede aktiviteter. Ved behov kan kapacitet og kompeten-

ce inden for kerneområderne af det biologiske beredskab hurtigt opgraderes

ud fra de allerede fastlagte procedurer i planen. De anbefalede aktiviteter er

løbende beskrevet i rapporten. Det stående beredskabs opgaver er opsumme-

ret i Kapitel 11.

Planen beskriver initiativer til at forbedre diagnostik og overvågning af kop-

per. Det sker bl.a. i form af etablering af et diagnostisk udrykningshold til at

sikre hurtig påvisning og inddæmning af sygdomsudbrud, deltagelse i inter-

nationale varslings- og overvågningsnetværk samt udarbejdelse af epidemio-

logiske og mikrobiologiske redskaber. Vedrørende behandling er der plan-

lagt en strategi for indlæggelse og isolation af mistænkte og konfirmerede

tilfælde af kopper, hvorunder der er taget højde for eventuel brug af kohorte-

isolation eller oprettelse af epidemihospitaler.

Planen opruller endvidere en scenariebaseret vaccinationsstrategi, klargøring

af koppevaccinen og korrekt vaccinationsteknik. Der redegøres for, hvorle-

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

des vaccinationscentre kan oprettes, og der gives anvisning vedrørende be-

manding, uddannelse af vaccinatorer, indkaldelse af borgerne, informati-

onsmateriale, overvågning af bivirkninger og vurdering af effekt (anslag).

Der redegøres detaljeret for oprettelse af egnede karantænefaciliteter, idet

karantæne er et væsentligt redskab til inddæmning af en smittefarlig sygdom.

Afspærring og bevogtning af karantænefaciliteter, hospitaler, laboratorier,

vaccinationscentre m.v. kan være nødvendig i varierende omfang, og mulige

ressourcer hertil er beskrevet.

Et koppeudbrud nødvendiggør omfattende kommunikationsaktiviteter. Det

er bl.a. essentielt hurtigt at kunne videregive nøjagtig information til offent-

ligheden via medierne. Principperne for denne krisekommunikation indbe-

fatter initial og efterfølgende informationsstrategi samt kommunikations-

flow.

En vellykket indsats over for en omfattende sundhedstrussel kræver et vel-

fungerende samspil mellem mange aktører, herunder en række organisatio-

ner uden for sundhedsvæsenet. Mens mange funktioner i et biologisk sund-

hedsberedskab er dagligt indøvede procedurer i f.eks. sundhedsvæsenet, er

andre funktioner mere eller mindre specifikke for en terrorhændelse og uden

rutinemæssig anvendelse. Vedligeholdelse af kompetence til at udøve disse

funktioner kræver en særlig indsats i form af uddannelse af relevante aktører

og faggrupper samt øvelser med afprøvning af kommunikations- og kom-

mandoveje.

Det er hensigten, at planen primært skal tjene som en specifik koppeplan.

Dele af planen vil imidlertid kunne adapteres til større bioterrorhændelser og

omfattende naturlige udbrud af infektionssygdomme. Disse dele omfatter

skalering af beredskab og indsats i forhold til trussels- eller udbrudsniveau,

alarmeringsveje, diagnostisk udrykningshold, epidemiologisk registrering,

indkaldelse til massevaccination, behandling, isolations- og karantæneforan-

staltninger samt uddannelse og kommunikation. I forbindelse med imple-

mentering af planen vil de decentrale sundhedsberedskaber kunne erhverve

og vedligeholde viden, færdigheder og kompetencer, som understøtter sund-

hedsberedskabet generelt og det biologiske sundhedsberedskab specielt.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

1 Indledning og baggrund

Mennesket er den eneste naturlige vært for koppevirus. Efter 10 års intensiv

vaccinationskampagne forekom det sidste naturlige tilfælde af kopper i So-

malia i 1977. Danmark ophævede den lovbefalede koppevaccination i 1976,

og i juni 1981 ophørte udlevering af koppevaccine til risikogrupper. I 1980

erklærede WHO kopper for udryddet.

Siden 1984 har koppevirus officielt kun været opbevaret ved to WHO Colla-

borating Centres i henholdsvis Atlanta ved

Centers for Disease Control and

Prevention

(CDC) og

Institute of Virus Preparations

i Moskva. Det russiske

lager af koppevirus blev i 1994 flyttet til

Laboratory for Applied Microbio-

logy

ved Vektor Instituttet i Koltsovo, Novosibirsk. Det er uvist, om andre

laboratorier end de her nævnte eller terrorgrupper er i besiddelse af lagre af

koppevirus.

Koppevirus er tidligere forsøgt våbengjort, idet det er et meget smitsomt

agens med en høj dødelighed. I 1970 udlagde sovjetiske forskere øjensynligt

koppevirus i fri luft på øen Vozroshdeniye i Aralsøen, Kasakhstan. Det re-

sulterede i et udbrud i Aralsk, hvor 3 døde og 43.000 mennesker blev vacci-

neret for at standse smittespredningen. Fra 1980 begyndte man i det sovjeti-

ske biovåbenprogram at producere koppevirus i industriskala, som kunne

placeres i bomber og langtrækkende missiler. Angiveligt pågik der forsøg

med udvikling af mere smitsomme og skadelige koppevirusstammer end de

naturligt forekommende.

Da koppesygdom har været erklæret for udryddet siden 1980, må ethvert til-

fælde af kopper i dag som udgangspunkt antages at være resultatet af biolo-

gisk terror- eller krigsaktivitet. Et udbrud af kopper skal betragtes som en in-

ternational sundhedskrise og skal indberettes omgående til embedslægeinsti-

tutionen og Statens Serum Institut.

Under kampagnen til udryddelse af kopper var vaccination af personer med

kontakt til koppepatienter den mest effektive intervention med henblik på at

standse smitten. Målrettet vaccination af tætte kontakter til koppepatienter er

sammen med isolation af syge og karantæne af raske, men muligvis smittede

personer vigtige redskaber til at opnå kontrol med et koppeudbrud. Det kræ-

ver en hurtig indsats af mange myndigheder, hvilket fordrer en detaljeret

planlægning.

Den foreliggende plan er en overordnet samlet vejledning, der skal udmøntes

i amtslige beredskabsplaner med henblik på en hurtig implementering af for-

holdsregler ved eventuel forekomst af fornyede tilfælde af kopper i eller

uden for Danmark.

Selvom planen er udformet som en specifik koppeplan, er det hensigten, at

planen kan tjene som en generel skabelon til at imødegå andre biologiske

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

sundhedstrusler. Dele af planen vil således kunne implementeres ved

væsentlige bioterrorhændelser og større naturlige udbrud af infektions-

sygdomme. Disse dele omfatter skalering af beredskab/indsats i forhold til

trussels-/udbrudsniveau, alarmeringsveje, diagnostisk udrykningshold, epi-

demiologisk registrering, indkaldelse til massevaccination, behandling, isola-

tions- og karantæneforanstaltninger samt uddannelse og kommunikation. I

forbindelse med implementering af planen vil de decentrale sundhedsbe-

redskaber kunne erhverve og vedligeholde viden, færdigheder og kompeten-

cer, som understøtter sundhedsberedskabet generelt og det biologiske sund-

hedsberedskab specielt.

Rapporten er udformet som en samlet oversigt på 25 sider. Ud fra hoveddo-

kumentet gives der henvisninger til en række bilag som indeholder specifik-

ke praktiske anvisninger. Disse appendices kan anvendes separat af relevante

aktører - og kan siden hen revideres efter behov.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

2 Arbejdsplan

Arbejdet med planen blev påbegyndt den 10. april 2003 og afsluttet den 26.

juni 2003. Arbejdet blev organiseret med en hovedarbejdsgruppe, som af-

holdt de indledende og afsluttende møder på de nævnte datoer, samt tre un-

derarbejdsgrupper, der hver afholdt tre møder. Arbejdet er herefter sendt i

høring og afrapporteret til Sundhedsstyrelsen.

2.1

Hovedarbejdsgruppens sammensætning

Michael von Magnus, overlæge, Sundhedsstyrelsen, formand

Inger Marie Giversen, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen, administrativ se-

kretær

Erik Heegaard, afdelingslæge, Statens Serum Institut, faglig sekretær

Lars Kinnerup, planlægningschef, Amtsrådsforeningen

Per Klausen, kontorchef, Amtsrådsforeningen

Henning Jensen, kolonnechef, Beredskabsstyrelsen

Claes Mørch, sektionschef, Beredskabsstyrelsen (stedfortræder)

Lisbeth Knudsen, nyhedsdirektør, Danmarks Radio

Vibe Rasmussen, udviklingssygeplejerske, Dansk Sygeplejeråd

Lotte Rodkjær, projektsygeplejerske, Dansk Sygeplejeråd (stedfortræder)

Niels Højlyng, overlæge, Den Almindelige Danske Lægeforening

Jan Fouchard, embedslæge, Den Almindelige Danske Lægeforening (sted-

fortræder)

Marianne Søeby, embedslæge, Embedslægeinstitutionen for Frederiksborg

Amt

Sven Trautner, korpslæge, Falcks Redningskorps

Henning Schreiber Rasmussen, områdechef, Falcks Redningskorps

(stedfortræder)

Torsten Gregersen, stabsdyrlæge, Forsvarskommandoen

Søren Derving, afdelingslæge, Forsvarets Sundhedstjeneste (stedfortræ-

der)

Jan Nørtved, overlæge, præhospital leder, Frederiksborg Amt

Freddy Lippert, overlæge, Hovedstadens Sygehusfællesskab

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Kim Garde, overlæge, Hovedstadens Sygehusfællesskab (stedfortræder)

Mogens Jørgensen, kontorchef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

(observatør)

Helle Hyllehøj Molzen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (stedfortræder)

Hugo Prestegaard, kontorchef, IT- og Telestyrelsen

Palle Skovlund, produktchef, KMD

Camilla Nordal Rask, fuldmægtig, Kommunernes Landsforening

Claus Mortensen, lægemiddelinspektør, Lægemiddelstyrelsen

Jan Milsø Stephensen, visitator, Lægemiddelstyrelsen (stedfortræder)

Lone Sehested, politimester, Politimesterforeningen

Niels Mogensen, politiinspektør, Rigspolitiet, Ordenspolitiafdelingen

Abel Egede, politiinspektør, Rigspolitiet, Ordenspolitiafdelingen (stedfor-

træder)

Elsebeth Tvenstrup Jensen, afdelingslæge, Antibiotikaresistens og

Sygehushygiejne, Statens Serum Institut

John-Erik Stig Hansen, centerleder, Center for Biologisk Beredskab, Sta-

tens Serum Institut

Steffen Glismann, afdelingslæge, Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum

Institut

Kåre Mølbak, overlæge, Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut

(stedfortræder)

Annlize Troest, embedslæge, Sundhedsstyrelsen

Jens Aage Stauning, praktiserende læge, Sundhedsstyrelsens sagkyndige

rådgiver vedrørende almen medicin

Henrik Haxholdt, praktiserende læge, Sundhedsstyrelsens sagkyndige

rådgiver vedrørende almen medicin (stedfortræder)

Jens Ole Nielsen, professor, Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver ved-

rørende smitsomme sygdomme

Gitte Kronborg, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver

vedrørende smitsomme sygdomme (stedfortræder)

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

2.2

Underarbejdsgrupper

Af hensyn til det videre arbejde blev der dannet tre underarbejdsgrupper. I

hver enkelt underarbejdsgruppe indgik formanden samt den administrative

og faglige sekretær. Underarbejdsgrupperne havde følgende ansvarsområder

og repræsentanter:

2.2.1 Vaccination

Amtsrådsforeningen

Beredskabsstyrelsen

Dansk Sygeplejeråd

Den Almindelige Danske Lægeforening

Embedslægevæsenet

Falcks Redningskorps

Hovedstadens Sygehusfællesskab

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

KMD

Kommunernes Landsforening

Lægemiddelstyrelsen

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen

2.2.2 Diagnostik, epidemiologi og behandling

Amtsrådsforeningen

Dansk Sygeplejeråd

Den Almindelige Danske Lægeforening

Embedslægevæsenet

Hovedstadens Sygehusfællesskab

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen

2.2.3 Logistik og information

Amtsrådsforeningen

Beredskabsstyrelsen

Danmarks Radio

Embedslægevæsenet

Falcks Redningskorps

Forsvarskommandoen

Hovedstadens Sygehusfællesskab

IT- og Telestyrelsen

Kommunernes Landsforening

Politimesterforeningen

Rigspolitiet

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

3 Indsatstrin og trusselsniveau

Teoretisk kan der opstilles en række scenarier. Afhængig af, hvor stor risiko-

en for smitte med kopper er for den danske befolkning, vil der være behov

for at iværksætte en række foranstaltninger og anbefalinger vedrørende kop-

pevaccination af forskellige befolkningsgrupper.

Beslutningen om iværksættelse af foranstaltninger til imødegåelse af kop-

peangreb eller -udbrud, herunder vaccination, træffes politisk efter faglig

indstilling. Indstillingen er afhængig af flere forhold, herunder trusselsbille-

det.

Det er arbejdsgruppens vurdering ud fra den tilgængelige information, at

truslen aktuelt er svarende til niveau 1 i Tabel 1 – se følgende side.

Tabel 1 viser indsatstrin (vaccination og andet beredskab) i relation til trus-

selsniveauet - se eventuelt afsnit 2 om baggrund samt Appendix 6A for de-

taljer vedrørende personer eller grupper, der successivt vaccineres.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Tabel 1. Indsats i relation til trussel om koppeudbrud

Niveau 1:

Ingen

sandsynlig trussel

- kopper udryddet, ingen troværdig aktuel trussel

Vaccinationsstrategi:

Anbefalinger i øvrigt:

Ingen generel vaccination

Udarbejdelse af beredskabsplaner

Udvalgte teams

kan vaccineres

(centralt, regionalt og lokalt)

Etablere diagnostisk udryknings-

hold

Identificere koppebehandlings- og

vaccinationscentre samt karantæ-

nefaciliteter

Informationsmateriale

Niveau 2:

Sandsynlig

trussel

Vaccinationsstrategi:

Anbefalinger i øvrigt:

Vaccination af (flere) udvalgte te-

Øge antallet af udrykningshold

ams

Forberede koppebehandlings- og

Ingen vaccination af befolkning

vaccinationscentre

Informere alt sundhedspersonale

Niveau 3:

Verificeret koppesygdom

uden for Danmark

Vaccinationsstrategi:

Anbefalinger i øvrigt:

Overveje vaccination af større dele

Forberedelse af karantæne- og

af sundhedspersonalet

isolationsfaciliteter

Informere befolkningen

Ingen vaccination af befolkning

Niveau 4:

Verificeret koppeangreb eller koppesygdom

i Danmark

Vaccinationsstrategi:

Anbefalinger i øvrigt:

Vaccination af potentielt eksponere- Etablering af karantæne- og isola-

de personer

tionsfaciliteter

Ringvaccination

Aktivere diagnostisk udryknings-

Vaccinere alt sundheds-,

hold og laboratorium på Statens

laboratorie- og beredskabs-

Serum Institut

personale

Sygdomsopsporing

Overveje vaccination af befolknin-

Informationscentral for sund-

gen

hedspersonale, beredskabs-

personale, politi, befolkning m.fl.

SIBA-hold, diagnostisk udrykningshold, udvalgte grupper på hospitaler og

blandt redningsberedskab, politi, ambulancetjeneste og andre indsatsele-

menter.

Ordet karantæne bruges i denne rapport som betegnelse for isolation af

raske mennesker med mulig smitteudsættelse.

Vaccination af kontakter til koppepatient(er) og kontakter til kontakter.

Befolkningen i et geografisk afgrænset område eller eventuelt hele befolk-

ningen.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

4 Sygdommen

4.1

Symptomer

Inkubationstiden er 7-17 dage med et gennemsnit på 10-12 dage. Indled-

ningsvis (i prodromal fase) klager koppepatienter over udtalt hovedpine,

rygsmerter og feber. Efter 2-3 dage fremkommer der rødme af tungen og

mundslimhinden, hvorefter et rødligt småprikket (2-3 mm) udslæt frem-

kommer på kroppen.

Udslættet har et forløb, hvorunder de enkelte elementer undergår forandrin-

ger omtrent samtidig til væskeholdige blærer (2-5 mm), udtørring (pustler 4-

6 mm), skorpedannelse og afskalning (efter 3-4 uger) samt ardannelse (hos

65-80%). Udslættet ses oftest først i ansigtet og på arme og ben og involve-

rer efterhånden også kroppen (fra perifer til central udbredelse, jf. Appendix

4A).

I sjældne tilfælde kan der desuden forekomme komplikationer i form af ele-

menter på hornhinden, ledsymptomer eller hjernebetændelse. Ved graviditet

er prognosen ofte forværret. Uddybende information og kliniske billeder kan

fra juni 2003 hentes på følgende adresser:

www.bioberedskab.dk

www.phls.org.uk/topics_az/smallpox/pictures.htm

http://jama.ama-assn.org/

http://www.bt.cdc.gov/agent/smallpox/index.asp

Tabel 2. Klassifikation af koppesygdom

Kopper kan ud fra symptomer klassificeres i 5 grupper:

Form

Almindelig

(variola major)

Modificeret

(variola minor)

Andel

90%

Symptomer

Som beskrevet ovenfor

Udslættet er mindre voldsomt

og sygdomsforløbet mildere.

Udgør 25% af sygdomstilfælde

blandt tidligere vaccinerede

Flade læsioner

Forløbet kompliceret af blodud-

trædninger i hud og slimhinder

Ses hos tidligere vaccinerede

personer eller spædbørn, som

stadig har antistoffer overført fra

deres mor

Dødelighed

30%

≈

0-1%

Flade elemen-

ter

Blødningskop-

per

Kopper uden

udslæt

(variola sine

eruptione)

97%

≈

100%

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

4.2

Smitte

Koppevirus spredes ved luftbårne dråber, som indåndes, samt i mindre grad

ved kontakt med inficeret tøj og sengelinned. Koppepatienter er smittefarlige

fra fremkomsten af udslættet, og indtil skorperne er faldet af.

Koppepatienter er normalt ikke smittefarlige, før udslættet fremkommer. Det

kan dog være vanskeligt med sikkerhed at afgøre, hvornår udslættet begynd-

te, navnlig ved den indledende involvering af mundslimhinden. Man bør der-

for anvende en vis sikkerhedsmargin.

Det anbefales, at smitteperioden antages at være fra debut af feber. Sekun-

dær infektion ses overvejende blandt familie og plejepersonale - men ikke

som store institutionsudbrud (klassekammerater etc.), idet patienten først

bliver smittefarlig efter et par dages sygdom og dermed allerede er i hjem-

met eller på hospital.

4.3

Sygdomsdefinition

En korrekt sygdomsdefinition skal tjene som beslutningsgrundlag ved over-

vågning af en epidemis udbredelse, herunder vurdering af effekten af for-

skellige interventioner. Kliniske og laboratorie-kriterier, differentialdiagno-

ser og sygdomsklassifikation beskrives i Appendix 4B og Appendix 4C.

4.3.1 Definition af kontakter

En person, som har haft kontakt til en person med et mistænkt, sandsynligt

eller konfirmeret udbrud af kopper på et tidspunkt, hvor pågældende frem-

bød symptomer i form af feber og eventuelt udslæt.

Risikoen for erhvervelse af sygdommen afhænger af:

•

Afstand:

2 meter

Varighed af kontakten

Sygdomsstadiet: Større smitterisiko ved fremkomst af manifest ud-

slæt samt ved hoste

Se også Appendix 4D vedrørende definition og for nærmere beskrivelse af

kontakter.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

5 Diagnostik og overvågning

5.1

SIBA-hold

Mistanke om udlægning af koppevirus eller andet biologisk kampstof som

led i et terroranslag i Danmark eller ved en udsendt dansk militær enhed i

udlandet medfører indsættelse af et prøvetagnings- og analysehold (SIBA)

fra Center for Biologisk Beredskab. Prøvetagning fra udlægningsområdet og

efterfølgende laboratorieanalyse samt spredningsvurdering lægges til grund

for de relevante myndigheders beslutning om indsats.

5.2

Klinisk mistanke

Ved klinisk mistanke om koppesygdom hos en patient skal den behandlende

læge ringe til vagthavende embedslæge, som herefter konsulterer Center for

Biologisk Beredskabs døgnvagt før yderligere tiltag som f.eks. indlæggelse

på sygehus. Herved kan der umiddelbart opnås rådgivning om trusselsbille-

det, diagnosen, eventuel prøvetagning samt andre ”straks-tiltag”. Centrets

bagvagt vil konferere med vagthavende embedslæge samt informere de rele-

vante nationale og internationale myndigheder.

5.3

Diagnostisk udrykningshold

Et diagnostisk udrykningshold består af bl.a. infektionsmedicinsk læge, em-

bedslæge og klinisk sygeplejerske, der er uddannet i genkendelse af syg-

domsmanifestationer, prøvetagningsprocedurer og hygiejniske særforanstalt-

ninger. Holdet kan efter omstændighederne suppleres med amtets hygiejne-

team, pædiater eller dermatolog – se Appendix 5A.

5.3.1 Centraliseret diagnostik og behandling

Som ovenfor nævnt tilstræbes det at overlade den initiale, kliniske diagnostik

til udrykningsholdet, som så vidt muligt sørger for eventuel indlæggelse.

Indlæggelse og behandling finder i givet fald primært sted på de infektions-

medicinske afdelinger med de nødvendige faciliteter - se Appendix 5B. Dis-

se afdelinger varetager tillige øvrige diagnostiske og terapeutiske tiltag efter

behov.

Amterne må samtidig forudse at skulle oprette koppebehandlingscentre,

”epidemihospitaler”, på andre sygehuse, sygehusafsnit eller –afdelinger, så-

fremt patientantallet overstiger de infektionsmedicinske afdelingers kapaci-

tet.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

5.4

Laboratoriediagnostik

Prøvetagning og forsendelse med henblik på påvisning af koppevirus er be-

skrevet i Appendix 5C. Diagnostisk undersøgelse af materiale mistænkt for

at indeholde koppevirus nødvendiggør BSL-4-laboratoriefaciliteter, med-

mindre materialet er inaktiveret. Sikker identifikation af koppevirus fordrer

såvel påvisning af DNA som dyrkning (initialt i udbruddet).

Ved et koppeangreb eller under den initiale fase i et sygdomsudbrud vil prø-

vemateriale både blive undersøgt i inaktiveret tilstand på Statens Serum In-

stitut og i aktiv tilstand på BSL-4-sikkerhedslaboratorier i udlandet – se

Appendix 5C. Diagnosen vil blive søgt konfirmeret ved undersøgelse på

CDC i Atlanta, USA, dog uden at dette får opsættende virkning på iværksæt-

telsen af relevante modforanstaltninger.

5.5

Overvågning

Den biologiske terrortrussel - herunder muligheden for koppeangreb i Dan-

mark eller udlandet - overvåges løbende af efterretningstjenesterne og Center

for Biologisk Beredskab. Biologiske terrortrusler eller angreb såvel inden for

som uden for Europa varsles desuden gennem EU-kommissionens døgnbe-

mandede

Rapid Alert System - Biological and Chemical Attacks and Threats

(RAS-BICHAT), hvori Center for Biologisk Beredskab indgår.

Grundlaget for den epidemiologiske overvågning i Danmark er behandlende

lægers pligt til at anmelde overførbare sygdomme og infektioner samt op-

hobninger af sygdom, der kan være forårsaget af et biologisk agens, men

hvor agens ikke nødvendigvis er påvist.

Embedslægeinstitutionen modtager anmeldelse af overførbare sygdomme og

infektioner fra de behandlende læger telefonisk og skriftligt eller alene

skriftligt afhængigt af sygdommens art. Samtidigt skal de behandlende læger

anmelde sygdommen skriftligt til Statens Serum Institut. Der er udarbejdet

specifikke skemaer til henholdsvis anmeldelse af koppetilfælde - se

Appendix 5D - og overvågning af koppekontakter - se Appendix 5E.

Statens Serum Institut, Epidemiologisk Afdeling modtager - og videregiver

fra Danmark - oplysninger til relevante WHO- og EU-instanser med henblik

på international overvågning - se Appendix 5F.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

6 Vaccination

6.1

Vaccinationsstrategi

Beslutning om iværksættelse af vaccination af dele af eller hele den danske

befolkning træffes på det politiske niveau efter sundhedsfaglig indstilling fra

Sundhedsstyrelsen. Den faglige vurdering varetages af eksperter inden for

området og efter en konkret trusselsvurdering - se Kapitel 3, Indsatstrin og

trusselsniveau, Tabel 1.

Beslutning om, hvilke grupper der skal vaccineres, er en løbende proces,

hvor udviklingen kan ændre trusselsniveauet trinvist eller i spring. Indstillin-

gen vil også kunne modificeres ved eventuel fremkomst af nye antivirale

midler samt vacciner med en mere gunstig bivirkningsprofil. Se Appendix

6A for en detaljeret gennemgang af, hvilke personer eller grupper der anbe-

fales vaccineret i forhold til det givne trusselsniveau.

Der forskes aktuelt i udviklingen af nye koppevacciner med en gunstigere

bivirkningsprofil. I en given situation vil valget af vaccine således blive prio-

riteret under hensyn til trusselsbillede, pris, (formodede) bivirkninger og til-

gængelighed.

6.2

Fremstilling og lagre af vaccine og udstyr

6.2.1 Vaccine fremstilling og lager

Statens Serum Institut råder over råmateriale (bulk af vacciniavirus) til frem-

stilling af koppevaccine i en mængde, der kan tilgodese den samlede danske

befolkning. Indledningsvis er der blevet klargjort 30.000 doser. På forlan-

gende kan Statens Serum Institut inden for 48 timer klargøre vaccinedoser til

resten af befolkningen.

Vaccinen opbevares af Statens Serum Institut og kan rekvireres via Center

for Biologisk Beredskab. I Appendix 6C gengives lovgrundlaget for udleve-

ring af koppevaccine samt produktresumé for koppevaccine, som beskriver

indikation, dosering, kontraindikationer, bivirkninger, opbevaring og in-

struktion vedrørende håndtering.

6.2.2 Utensilier

I forbindelse med vaccination er der brug for forskelligt udstyr og materiale.

Se Appendix 6D vedrørende behov og aktuelle lagre.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

6.2.3 Informationsmateriale og registreringssystem

Se Appendix 6E for informationsmateriale og vaccinationsbevis.

6.2.4 Vaccinationsteknik

Se Appendix 6F for forslag til vaccinationsprocedure og undersøgelse for

anslag.

6.3

Personale

Alt involveret personale bør være vaccineret mod kopper.

6.3.1 Læger

Svarende til trusselsniveau 1 vil 20 læger tilknyttet Statens Serum Institut

blive uddannet i korrekt vaccinationsteknik. Disse læger vil kunne forestå

vaccination af et mindre antal personer.

Ved behov for en mere massiv vaccinationsindsats vil disse læger kunne

fungere som trænere af trænere. Herved forstås undervisning af et større an-

tal læger, som efterfølgende kan uddanne de læger, sygeplejersker og labo-

ranter, der skal bemande vaccinationscentrene – se også Tabel 3, Appendix

6G og Appendix 6H. Trænere kan være læger fra både den primære og se-

kundære sundhedssektor som f.eks. praktiserende læger, mikrobiologer, ho-

spitalsansatte læger etc.

Det fuldt aktiverede vaccinationskorps bør fortrinsvis udgøres af et stort an-

tal praktiserende læger og sygeplejersker. Derudover kan hospitalsansatte

læger, hospitalslaboranter og eventuelt medicinske studenter medvirke.

Tabel 3. Dimensionering og rekruttering af vaccinatorer i forhold

til trusselsniveauet

Trusselsniveau

Vaccinatorer

Statens Serum Institut (SSI)

SSI

SSI og trænere

SSI, trænere og vaccinationskorps

Antal

20+250

20+250+5.000

6.3.2 Sygeplejersker

Sygeplejersker kan også fungere som vaccinatorer ved behov for akut vacci-

nering af et stort antal personer (trusselsniveau 4). Derudover kan sygeple-

jersker bistå ved vaccination samt til efterfølgende vurdering af anslag og

bivirkninger.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

6.3.3 Hjælpepersonale

Der vil være behov for hjælpepersonale til opstilling og vedligeholdelse af

vaccinationskonsultationer (forsyning af utensilier, vaccine etc. samt bort-

skaffelse af affald). Der vil derudover være brug for mindst to chauffø-

rer/biler for hvert vaccinationscenter til afhentning af vaccine fra et centralt

depot samt bortkørsel af affald.

Et antal personer vil være nødvendige til at dirigere strømmen af personer

igennem vaccinationscentret samt til at sikre almindelig ro og orden. Disse

funktioner varetages af politiet, eventuelt med støtte af personale tilknyttet

Beredskabsstyrelsen og forsvaret.

Endelig vil der være behov for administrativt personale til registrering af,

hvem der møder til primærvaccination, hvem der siden reelt bliver vaccine-

ret samt til den efterfølgende registrering af bivirkninger, anslag og revacci-

nation.

6.4

Uddannelse og oplæring

6.4.1 Træning af trænere

20 læger fra Statens Serum Institut vil gennemgå en grundig uddannelse i

korrekt vaccinationsteknik. Disse læger vil oplære en større gruppe af perso-

ner (N=250), som kan fungere som trænere.

6.4.2 Oplæring af vaccinatorer

Trænere vil blive tilknyttet et antal vaccinationscentre inden for en given

geografisk region/amt og har herefter ansvar for oplæring af det tilknyttede

personale.

6.4.3 Undervisningsmateriale

Til brug for videre formidling af kundskaber (træning af trænere og vaccina-

tionskorps) bør der centralt forberedes undervisningsmateriale på skrift og

som demonstrationsvideo. Denne video skal kopieres i et antal svarende til

antallet af planlagte vaccinationscentre og skal endvidere være tilgængelig

for pressen og via Internettet på

www.koppevaccination.dk

- foruden

www.ssi.dk

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

6.5

Organisering

6.5.1 Indkaldelse til vaccination

For at sikre en hensigtsmæssig afvikling bør man indkalde folk ved hjælp af

lister som ved et folketingsvalg (Appendix 6I). Børn og unge under 18 år

følges med deres forældre/værge. Ved indkaldelsen skal der angives et mø-

detidspunkt for så vidt muligt at udnytte ressourcerne bedst og undgå kødan-

nelse. Hvis udfærdigelse af sådanne kort og afsendelse skønnes at tage for

lang tid, må man via radio, TV og aviser indkalde folk efter fødselsdato, al-

fabetisk, geografisk eller lignende. Der skal knyttes et registreringssystem til

vaccinationscentrene, jf. Appendix 6J.

6.5.2 Vaccinationscentre

Såfremt der er behov for at vaccinere et større antal mennesker, skal vaccina-

tionscentre spredt rundt i landet forestå vaccinationen. Egnede steder skal på

forhånd udpeges i hvert enkelt amt. En mulighed er at bruge den facilitet i

lokalområdet (folkeskole, f.eks.), som bliver brugt i forbindelse med valg til

Folketinget. Generisk kan man bruge bemanding og indretning som skitseret

i Appendix 6G og derudfra skalere i relation til de faktiske lokale forhold.

6.5.3 Kontrol af vaccinationsreaktion

Der skal kontrolleres for anslag ca. 7 dage efter vaccination. Det bør foregå

på vaccinationscentret som angivet i Appendix 6K.

6.5.4 Undersøgelse for og registrering af bivirkninger

Efter vaccination skal de vaccinerede tilbydes sundhedsfaglig rådgivning og

eventuelt behandling ved mistanke om bivirkninger. En indledende vurde-

ring bør varetages af egen læge. En del læger fra primærsektoren vil imidler-

tid arbejde på vaccinationscentret, hvorfor det må forudses, at personer, som

oplever bivirkninger, i nogle tilfælde vil henvende sig på vaccinations-

centret, som derfor bør forberedes på denne opgave som angivet i Appendix

6K. Ved bivirkning af behandlingskrævende art kan patienten visite-

res/transporteres til sekundærsektoren.

6.5.5 Vaccinia immunglobulin

Til behandling af bivirkninger er det af værdi at kunne anvende vaccinia

immunglobulin (VIG). Blodprøvetagning med henblik på oprensning af im-

munglobulin kan foregå via de lokale blodbanker. Se Appendix 6L.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

7 Isolation og behandling

7.1

Enkelte tilfælde

7.1.1 Visitation af patienter mistænkt for kopper

Patienten bør umiddelbart efter, at der er opstået mistanke om et muligt kop-

petilfælde, transporteres til den nærmeste infektionsmedicinske afdeling med

isolationskapacitet. Mistanken kan være rejst på baggrund af det kliniske bil-

lede eller kendskab til muligheden for koppeeksposition. Såfremt der opstår

mistanke om koppesygdom hos en allerede indlagt patient, skal patienten

overflyttes til infektionsmedicinsk afdeling med isolationskapacitet.

Overflytningen foretages af ambulancetjenesten under iagttagelse af hygiej-

niske instrukser vedrørende sådanne transporter.

Koppesygdommen har en natur, der nødvendiggør indlæggelse til f.eks. re-

hydrering og behandling af komplikationer til den viræmiske tilstand. Hver-

ken udfra et smittehygiejnisk synspunkt eller et behandlingsmæssigt syns-

punkt er det hensigtsmæssigt, at patienterne forbliver i hjemmet.

Appendix 5B beskriver de tekniske krav til en isolationsenhed (slusestue)

med negativt tryk. Kapaciteten af isolationsenheder (i daglig tale isolations-

stuer) på de infektionsmedicinske afdelinger, der opfylder kravene i

Appendix 5B, bør være 60 fordelt med 30 stuer vest og 30 stuer øst for Sto-

rebælt.

Ved et større udbrud af kopper må man forvente et stort antal henvendelser

fra personer, der frygter sig smittet med sygdommen. Disse bør i første om-

gang konsultere egen læge med henblik på eventuel videre visitation til in-

fektionsmedicinske afdelinger, hvis der er begrundet mistanke om sygdom.

Instruktion og anvendelse af personligt beskyttelsesudstyr skal prioriteres,

sammen med information og registrering af kontakter.

7.1.2 Undersøgelse og behandling

Efter ankomsten til infektionsmedicinsk afdeling placeres patienten umid-

delbart på isolationsstue med trykgradient. Patienten køres så vidt muligt di-

rekte fra ambulancen til isolationsstuen uden om hospitalets almindelige op-

holdsrum. Patienten isoleres under maksimal isolation, og transport til un-

dersøgelse fra stuen indskrænkes til et absolut minimum. I slusen placeres li-

ster til registrering af de personer, der går ind på stuen.

Diagnosen kopper stilles på baggrund af anamnese, eksposition, klinisk bil-

lede samt påvisning af koppevirus på Statens Serum Institut. Parakliniske

analyser som hæmatologi og elektrolytter bør hos isolerede koppepatienter

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

kunne udføres på stuen. Dette kan f.eks. gøres ved installering af en mindre

ABL-maskine på hver isolationsstue.

Ved behov for bloddyrkning og anden mikrobiologisk undersøgelse skal de

primære ”prøve-beholdere” desinficeres udvendigt efter prøvetagning og

herefter emballeres yderligere i specielle transportbeholdere og køres med

særlig transport til nærmere defineret laboratorium på Statens Serum Institut.

Røntgenundersøgelser af patienterne foregår på stuen. Efterfølgende rengø-

res apparaturet og kan herefter flyttes fra stuen igen. Patienter med kopper

bør ikke underkastes invasive diagnostiske eller terapeutiske indgreb, som

ikke kan foregå på stuen.

7.1.3 Behandling

Behandlingen er symptomatisk og har til formål at opretholde patientens vi-

tale funktioner i sygdommens akutte fase. Overlevende patienter bliver ikke

kroniske virusbærere, men udvikler formentlig en livslang immunitet. Der er

for nuværende ingen dokumenteret antiviral behandling med klinisk effekt

på den humane koppesygdom.

Cidofovir (Vistide) har i undersøgelser på mus vist sig at have en vis antivi-

ral effekt. Cidofovir er kommercielt tilgængeligt, og de fleste infektionsme-

dicinske afdelinger har tilladelse til at anvende stoffet. Det er aktuelt ikke en

lagervare, men kan fremskaffes af sygehusapotekerne inden for 1-3 døgn.

Holdbarhed og pris gør det ikke egnet til lagervare på de enkelte hospitaler,

men et centralt beredskabslager kan overvejes, afhængigt af trusselsniveau.

7.2

Flere tilfælde

Såfremt der opstår flere sikre eller mulige koppetilfælde, bør de ligeledes

indlægges på infektionsmedicinske afdelinger med isolationskapacitet. Op til

5 koppepatienter kan isoleres enkeltvis på de respektive infektionsmedicin-

ske afdelinger og behandles af det faste personale tilknyttet afdelingerne. Fra

5 op til 30 mulige koppepatienter kan kohorteisoleres på de infektionsmedi-

cinske afdelinger og behandles af det faste personale.

Optræder der et større antal tilfælde, der overstiger antallet af isolationsstuer,

skal der iværksættes planer for indlæggelse af disse patienter i større syge-

husenheder (regionale koppebehandlingscentre), der evakueres til formålet.

Ved mere end 30 mulige koppepatienter bør et helt sygehus således anven-

des udelukkende til behandling af disse patienter.

Det infektionsmedicinsk uddannede personale bør ”flytte” med og suppleres

med yderligere personale – hovedsageligt plejepersonale. Det vil være hen-

sigtsmæssigt, at sygehuset ikke er placeret i et tæt bebygget område, og det

skal være muligt at afspærre og bevogte området. Sygehuset som sådan kræ-

ver ingen særlig indretning. Øges behovet ud over et enkelt sygehus/center,

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

må yderligere et sygehus inddrages og så fremdeles. Alle øvrige centre skal

ligeledes gøres parate til at modtage patienter.

7.3

Koppeudbrud ved dansk militær enhed i udlandet

Ved mistanke om koppesygdom ved en dansk militær enhed udstationeret i

udlandet udsendes et SIBA-hold (prøvetagnings- og analysehold) med hen-

blik på diagnostisk udredning, rådgivning vedrørende isolation og karantæ-

neforanstaltninger og iværksættelse af forebyggende vaccination.

Som udgangspunkt anbefales det ikke at evakuere koppesmittede personer til

Danmark.

7.4

Behandling af lig

Afdøde patienter med koppesygdom bør ikke obduceres. Ligene anbringes

snarest i dertil indrettede ligposer af plastik og bør efterfølgende kremeres –

se også Appendix 7A.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

8 Karantæne

Ved verificeret koppeangreb eller koppesygdom i Danmark er det nødven-

digt straks at kunne etablere det for situationen fornødne antal karantænefa-

ciliteter. Personer, som har – eller muligvis har – været udsat for smitte med

kopper, skal i karantæne med henblik på observation af, hvorvidt de udvikler

sygdommen (se Appendix 8A vedr. karantænecentre). Det kan herved for-

hindres, at andre personer smittes. Karantænecentrene skal være underlagt

lægeligt tilsyn mhp. diagnosticering af koppesygdom samt til behandling af

almindeligt forekommende helbredsproblemer.

8.1

Afspærring af områder

Efter et koppeangreb skal udlægningsområdet defineres og afspærres. Af-

grænsningen sker ud fra en spredningsvurdering ved Center for Biologisk

Beredskab, mens afspærring og bevogtning foretages af politiet.

Afspærring og bevogtning kan desuden være nødvendig i forbindelse med

karantænefaciliteter, hospitaler, laboratorier, vaccinationscentre m.v. - se og-

så Appendix 8A for en nærmere beskrivelse af lovgrundlag, planlægning,

organisation, iværksættelse, funktion og indretning.

8.2

Grænsekontrol

Se Appendix 8B vedrørende lovgrundlag, kommandofunktioner og

beredskabsplaner.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

9 Information

Ved terrorangreb med biologiske kampstoffer er der et betydeligt behov for

rettidig information til såvel myndigheder som borgere for at sikre hensigts-

mæssig adfærd på et så veloplyst grundlag som muligt. Behovet kan være til

stede ved hændelser af såvel type 1 (primært angreb) som type 2 (sygdoms-

udbrud efter - eventuelt skjult - angreb) og ved både inden- og udenlandske

hændelser.

Informationsstrategien er især i den indledende fase anderledes end ved al-

mindeligt forekommende sygdomsudbrud, dels fordi der er tale om sygdom-

me, der ikke forekommer normalt, dels fordi der er tale om terroranslag med

sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Der er to hovedformål med information i sådanne situationer. For det første

skal man sikre det bedst mulige informationsgrundlag for beslutningstagere

og beredskabsmyndigheder, og dernæst skal man informere sundhedsperso-

nale, presse m.fl. vedrørende kopper, vaccination og forholdsregler over for

kopper. Derudover skal selve foranstaltningerne til inddæmning af udbruddet

i en given situation kommunikeres ud til mange aktører på såvel overordnet

som lokalt niveau.

I den akutte fase af et koppeangreb eller -udbrud varetager døgnberedskabet

ved Center for Biologisk Beredskab den initiale alarmering, kommunikation

og information inden for centrets kompetenceområde. Centrets initiale og

opfølgende informationsstrategi er beskrevet i Appendix 9A.

Den nationale kriseledelse under et koppeangreb må antages at blive vareta-

get som ved alle andre større trusler og katastrofer af Statsministeriets Krise-

beredskabsgruppe, hvor de fleste aktører er repræsenteret på højt niveau.

Kriseberedskabsgruppen har ansvaret for den overordnede koordinering og

ledelse af indsatsen på nationalt plan. Indenrigs- og sundhedsministeren er

ressortansvarlig for sundhedsberedskabet, dvs. for varetagelsen af de nød-

vendige forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i sundhedsvæsenet.

Information og kommunikation er et afgørende værktøj for krisestyringen i

en national katastrofesituation, og det bør derfor overvejes at etablere en in-

formationsenhed i tilknytning til Kriseberedskabsgruppen. Ud fra disse

overvejelser kan det foreslås, at når den akutte fase efter en koppealarm er

afviklet, så knyttes krisekommunikation og krisestyring tæt sammen. Et ud-

kast til organisation og krisekommunikation er gengivet i efterfølgende figur

1. Generelle principper for kommunikation i forbindelse med et koppeud-

brud er beskrevet i Appendix 9B.

En endelig stillingtagen til den overordnede krisestyring og kommunikation

afventer de afledte beslutninger fra den nationale sårbarhedsudredning og

revisionen af epidemiloven.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Figur 1. Udkast til organisation og krisekommunikation ved biolo-

gisk hændelse på nationalt plan

Forkortelser:

AAS – Afdeling for antibiotikaresistens og sygehushygiejne, SSI

AMK – akut medicinsk koordinationscenter

BRS – Beredskabsstyrelsen

CBB - Center for Biologisk Beredskab, SSI

CDC – Centers for Disease Control and Prevention

ELI – Embedslægeinstitutionen

Epi. Afd. – Epidemiologisk Afdeling, SSI

RAS-BICHAT – Rapid Alert System - Biological and Chemical Attacks and Threats

FAQ – Frequently Asked Questions

KL – Kommunernes Landsforening

LMS – Lægemiddelstyrelsen

SSI – Statens Serum Institut

SST - Sundhedsstyrelsen

TTV – tekst TV

Vir. Afd. – Virologisk Afdeling, SSI

WHO – World Health Organization

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

10 Uddannelse og implementering

10.1 Uddannelse, træning og øvelser

Der skal foreligge planer for uddannelse af relevante aktører og faggrupper

f.eks. vaccinatorer, diagnostisk udrykningshold m.fl. samt gennemføres

øvelser med afprøvning af kommunikations- og kommandoveje – se

Appendix 10A.

10.2 Implementering og opdatering af planen

De lokale amtslige beredskabsplaner tilpasses med udgangspunkt i nærvæ-

rende plan. Tilsynet er organisatorisk forankret i Sundhedsstyrelsen, og em-

bedslægeinstitutionerne påser implementeringen.

Der tilstræbes afholdelse af møde en gang årligt, eventuelt hvert andet år

mellem de myndigheder, organisationer og institutioner, som arbejdsgrup-

pens medlemmer repræsenterer. Forud for mødet bør der være en tilbage-

melding fra embedslægeinstitutionerne om status for planens implemente-

ring i amter og kommuner som oplæg til mødet.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

11 Det stående beredskabs opgaver

Centrale aktørers opgaver ved det stående beredskab

Det vurderes aktuelt, at trusselsniveauet er lavt, hvorfor det stående be-

redskab alene fordrer relativt begrænsede aktiviteter blandt de forskellige

involverede organisationer. Ved behov kan kapacitet og kompetence inden

for kerneområderne af det biologiske sundhedsberedskab hurtigt opgrade-

res ud fra de allerede fastlagte procedurer i planen.

En summarisk gennemgang af de afledte aktiviteter for udvalgte aktører

ved trusselsniveau 1 er vist nedenfor. For en nærmere redegørelse henvi-

ses til de relevante punkter i planen.

Amter

•

Udpegning af vaccinationscentre (Appendix 6G, Appendix 6K)

Udpegning karantænefaciliteter (Appendix 8A)

Udpegning af epidemisygehuse

Udarbejdelse af aktiveringskontrakter for læger og andre

(Appendix 6H)

Tilpasning af amtslige beredskabsplaner

Embedslægeinstitutionen

•

Påser implementering af planen

•

Lokal rådgivning

Kommuner

•

Indkaldelse til vaccination (Appendix 6I)

•

Samarbejde med amterne i forbindelse med udpegning af vaccina-

tionscentre og karantænefaciliteter (Appendix 6G, Appendix 8A)

Politi, forsvar, Beredskabsstyrelse, ambulancetjenester og red-

ningsberedskaber

•

Skal være bekendt med planens indhold

•

Deltage i kurser og øvelser vedrørende generel viden om biologisk

beredskab samt taktiske problemer og vejledning (organisation,

kommunikation etc.)

Statens Serum Institut

•

Trusselsvurdering

•

Varsling og alarmering

•

Etablering af nationalt diagnostisk udrykningshold (Appendix 5A)

•

Etablering af mikrobiologisk diagnostik (Appendix 5C)

•

Forbedring af epidemiologisk overvågning (Appendix 5F)

•

Uddannelse, træning og øvelser (Appendix 10A)

•

Opbevaring af vaccine og eventuel produktion (Appendix 6B)

•

Oplæring af vaccinatorer (Appendix 6F)

•

Registrering ved koppevaccination (Appendix 6J)

Sundhedsstyrelsen

•

Tilsyn med planen

•

Årligt revisionsmøde

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

12 Relevante myndigheder

Forskellige myndigheder, institutioner og private organisationer kan under-

støtte en samfundsindsats til imødegåelse af et koppeudbrud.

Der er til planen knyttet et antal appendices, Appendix 12A, Appendix 12B,

Appendix 12C, Appendix 12D og Appendix 12E, som med henblik på over-

ordnet planlægning giver en oversigt over relevante organisationers bered-

skabsmæssige kapacitet.

Oplysninger om, hvordan relevante myndigheder m.fl. kontaktes, fremgår af

Appendix 12F.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

13 Forkortelser

AAS

AMK

BRS

BSL-4

CBB

CDC

DOA

ELI

ELISA

Epi. Afd.

FKO

FSV

GIS

GPS

HEPA

HIV

HOK

HSC

IATA

MIC

PCR

POL

RAS-BICHAT

SARS

SIBA

SLE

SSI

SST

VIG

Vir. Afd.

WHO

Afdeling for antibiotikaresistens og sygehushygiejne

Akut Medicinsk Koordinationscenter

Beredskabsstyrelsen

Sikkerhedslaboratorium (Biological Safety Level 4)

Center for Biologisk Beredskab, SSI

Centers for Disease Control and Prevention, USA

Det Offentlige Alarmnet

Embedslægeinstitutionen

Enzyme Linked Immuno-Sorbent Assay

Elektronmikroskopi

Epidemiologisk Afdeling, SSI

Den Europæiske Union

Forsvarskommandoen

Forsvaret

Geografisk informationssystem

Global Positioning System

High Efficiency Particulate Arrestor (air filter)

Human Immunodeficiency Virus

Hærens Operative Kommando

Health Security Committee

International Air Transport Association

Monitorerings- og Informations-Center (i EU)

Pascal

Polymerase Chain Reaction (genforstærkningsunder-

søgelse)

Politiet

Rapid Alert System – Biological and Chemical Attacks

and Threats (i EU)

Redningsberedskabet

Svær akut respiratorisk syndrom

Prøvetagnings- og analysehold (Sampling and Identi-

fication of Biological Agents)

Systemisk Lupus Erythematosus

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen

Vaccinia immunglobulin

Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut

World Health Organization

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

14 Appendices

Appendix 4A.

Appendix 4B.

Appendix 4C.

Appendix 4D.

Appendix 5A.

Appendix 5B.

Appendix 5C.

Appendix 5D.

Appendix 5E.

Appendix 5F.

Appendix 6A.

Appendix 6B.

Appendix 6C.

Appendix 6D.

Appendix 6E.

Appendix 6F.

Appendix 6G.

Appendix 6H.

Appendix 6I.

Appendix 6J.

Appendix 6K.

Appendix 6L.

Appendix 7A.

Appendix 8A.

Appendix 8B.

Appendix 9A.

Appendix 9B.

Appendix 10A.

Appendix 12A.

Appendix 12B.

Appendix 12C.

Appendix 12D.

Appendix 12E.

Appendix 12F.

Symptomer ved koppesygdom .............................29

Sygdomsdefinition ...............................................31

Differentialdiagnoser ...........................................33

Definition af kontakter.........................................42

Diagnostisk udrykningshold.................................44

Isolationsenhed ...................................................48

Laboratoriediagnostik ..........................................50

Anmeldelse af koppetilfælde................................53

Overvågning af koppekontakter ...........................58

Overvågning.........................................................60

Vaccinationsstrategi ............................................63

Produktresumé for koppevaccine.........................66

Lovgrundlag for vaccineudlevering ......................72

Vaccinationsutensilier .........................................74

Informationsmateriale og skemaer ......................75

Vaccinationsteknik og undersøgelse for anslag....82

Vaccinationscenter I ............................................85

Aktiveringskontrakt .............................................93

Indkaldelse til koppevaccination ..........................95

Registrering ved koppevaccination.......................99

Vaccinationscenter II.........................................104

Produktion af vaccinia immunglobulin ...............108

Behandling af lig ................................................109

Karantænecentre ved koppesygdom ..................111

Kontrol ved Danmarks nationale grænser ..........117

Informationsstrategi ved bioterror ....................118

Kommunikationsprincipper ................................120

Uddannelse og implementering........................124

Støtte fra Falck ................................................126

Støtte fra Beredskabsstyrelsen ........................130

Støtte fra politiet .............................................132

Støtte fra forsvaret ..........................................135

Københavns og Frederiksbergs Brandvæsener.136

Adresseliste .....................................................138

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 4A.

Symptomer ved koppesygdom

Oversigt over stadier, varighed og smittefare:

Inkubationsperiode

Varighed 7-17 dage,

ikke

smittefarlig

Efter udsættelse for smitte med koppevirus følger en inkubationsperiode

(tid fra smitte til symptomer), hvor den smittede ingen symptomer har og

ikke er smittefarlig. Inkubationsperioden er oftest 12-14 dage, men kan

være lidt kortere eller længere.

Prodromal fase

Varighed 2-4 dage,

lejlighedsvis

smittefarlig

De første symptomer inkluderer feber (38,5-40,5°C), træthed, hovedpine

og ømhed i kroppen. Patienten er normalt for syg til at udføre sædvanlige

aktiviteter.

Tidligt udslæt

Varighed 4 dage,

meget

smittefarlig

Udslættet starter som små røde

prikker på tungen og mundslim-

hinden. Elementerne brister og

udvikler sig til sår, som kan

sprede store mængder af koppe-

virus.

Samtidig med sårdannelsen i

munden vil udslættet blive syn-

ligt på huden - ansigt, arme, ben

og derefter hænder og fødder in-

den for 24 timer.

Temperaturen falder ofte lidt, og patienten kan føle en vis bedring. På ud-

slættets 3. dag hæver elementerne op, og på 4.-dagen bliver de fyldt med

en tyk, gennemskinnelig væske, og der ses ofte en central fordybning.

Temperaturen stiger ofte igen.

Blærestadie

Varighed 5 dage, smittefarlig

Elementerne udvikles til runde pusholdige blærer, der er skarpt

afgrænsede. De føles faste, som var der en rund genstand

(hagl f.eks.) under huden.

Skorpestadie

Varighed 5 dage, smittefarlig

Blærerne bliver tiltagende skorpedækkede. 10-14 dage efter

debut af udslæt vil de fleste elementer være skorpedækkede.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Ophelingsstadie

Varighed 6 dage, smittefarlig indtil alle skorper er faldet af

Skorperne begynder at falde af og efterlader ardannelse i

huden. 3 uger efter debut af udslæt vil de fleste skorper

være faldet af.

Yderligere information:

www.ssi.dk

www.bioberedskab.dk

www.sst.dk

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 4B.

Kliniske kriterier

Sygdomsdefinition

Pludselig opstået sygdom med akut og vedvarende feber > 38,5° C, som

efterfølges af et udslæt af vesikler eller pustler, der alle er i samme stadie

og uden anden kendt årsag.

Laboratoriekriterier

Isolation af variolavirus fra prøvemateriale ved hjælp af dyrkning

Identifikation af variolavirus-DNA i prøvemateriale ved hjælp af

PCR

Identifikation af poxvirus i prøvemateriale ved elektronmikroskopi

Differentialdiagnoser

Navnlig skoldkopper nævnes hyppigt som en mulig differentialdiagnose til

kopper, men også helvedesild, kokopper, insektbid, eczema herpeticum,

børnesår, acne, meningitis med blodforgiftning og medikamentelt udslæt

kan frembyde diagnostiske vanskeligheder (Appendix 4C).

Sygdomsklassifikation

Eksponerede

Personer der er eksponeret efter en udlægning af våbengjort koppevirus.

Personkredsen afgrænses af embedslægen på baggrund af rådgivning fra

Center for Biologisk Beredskab efter prøvetagning i udlægningsområdet,

laboratorieundersøgelse og spredningsvurdering.

Mistænkt sygdomstilfælde

Enten:

Et tilfælde, som opfylder de kliniske kriterier, men

ikke

er laboratoriemæs-

sigt konfirmeret og

ikke

har en epidemiologisk forbindelse til et andet kon-

firmeret eller muligt koppetilfælde.

Eller:

Et tilfælde med en

atypisk præsentation,

som

ikke

er laboratoriemæssigt

konfirmeret, men

har

en epidemiologisk forbindelse til et andet konfirme-

ret eller muligt koppetilfælde.

Atypisk præsentation af kopper inkluderer feber og

enten

hæmorragiske

læsioner

eller

flade, fløjlsagtige hudlæsioner (se gruppe 3 i Tabel 2), der

ikke fremtræder som typiske vesikler eller er under udvikling til pustler.

Sandsynligt sygdomstilfælde

En patient med feber og udslæt som beskrevet under kliniske kriterier

samt

•

blandt de første patienter i et nyt geografisk område:

Positive fund ved elektronmikroskopi eller væsentlige klassiske

symptomer

under en epidemi:

En epidemiologisk sammenhæng med et konfirmeret tilfælde

•

Konfirmeret sygdomstilfælde

En patient som opfylder de kliniske kriterier samt

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

•

blandt de første patienter i et nyt geografisk område:

Mindst ét laboratorie-kriterium

under en epidemi:

En epidemiologisk sammenhæng med et konfirmeret tilfælde og

elektronmikroskopisk identifikation af orthopoxvirus eller en pati-

ent, der frembyder væsentlige symptomer uden anden oplagt år-

sag

Muligt sygdomstilfælde

Et tilfælde, som under en epidemi eventuelt blot delvist opfylder de klini-

ske kriterier og ikke er laboratoriemæssigt konfirmeret, men har en epi-

demiologisk forbindelse til et andet konfirmeret koppetilfælde.

Oversigt over minimum kriterier for patient-klassificering

Klassifikation

Ekspone-

ret

Mistænkt

Udlægning

Første ptt.

eller under

epidemi

Første ptt.

Under epi-

demi

Første

ptt.

Under epi-

demi

Mulig

Fe-

ber

Ud-

slæt

PCR

Epidemiolo-

Sandsyn-

lig

Konfir-

meret

+/-

Under epi-

demi

Feber og udslæt i overensstemmelse med sygdomsklassifikationen

EM - elektronmikroskopi

PCR – polymerase-kædereaktion (genforstærkningsmetode)

Epidemiologisk associering til en konfirmeret koppepatient

Elektronmikroskopi er ikke påkrævet, hvis patienten frembyder væsentli-

ge symptomer uden anden oplagt årsag

Diagnosen hos den første patient skal konfirmeres ved dyrkning af kop-

pevirus

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 4C.

Differentialdiagnoser

Typiske symptomer ved kopper er feber (100%) i prodromalfasen (1-3

dage), hovedpine (90%), lændesmerter (90%), kulderystelser (60%) og

opkast (50%). Mindre hyppige symptomer indbefatter halssmerter og ma-

vesmerter.

Typisk for klassisk koppesygdom ses enanthem (udslæt sv.t. mundslim-

hinden) efterfulgt af generaliseret udslæt med blærer og pustler, navnlig i

ansigtet, arme og ben (centrifugal udbredelse), inklusive håndflader og

fodsåler. Alle elementerne er på samme stadie og af omtrent samme stør-

relse. Elementerne gennemgår en udvikling fra beskedne makulae (dag 1),

til papler (dag 2), vesikler (dag 3-4), pustler (dag 5-12) og skorper (dag

13-18) med et samlet tidsmæssigt forløb på ca. 2-3 uger – se planche fra

WHO på følgende side.

Koppepatienter er normalt ikke smittefarlige før fremkomsten af udslæt.

Det kan dog være vanskeligt med sikkerhed at afgøre, hvornår udslættet

begyndte, navnlig ved den indledende involvering af mundslimhinden. Man

bør derfor anvende en vis sikkerhedsmargin, hvorfor det anbefales, at

smitteperioden antages at være fra debut af feber.

Patienterne er mest smittefarlige de første 7-10 dage efter fremkomst af

udslættet.

Mere end halvdelen (ca. 58%, 38-88% i 8 studier) af modtagelige hus-

standskontakter smittes.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Mest sandsynlige differentialdiagnose er skoldkopper (variceller)

Kopper

Væsentlige

forskelle

Febril prodromal fase med ge-

nerelle symptomer (se ovenfor)

1-4 dage

før

udslæt

Elementerne er dybe, faste,

klart afrundede pustler, som

kan udvise en central fordyb-

ning

Mindre for-

skelle

Udslættet er koncentreret i an-

sigt og perifert på arme og ben

Skoldkopper

Ingen eller blot mild

prodromal fase før

fremkomst af udslæt

Elementerne er typisk

overfladiske blærer

Udslæt koncentreret

på bryst/ryg og øvre

del af arme og ben

(+/- ansigt og hår-

bund)

Elementerne er på

forskellige stadier på

samme tid

Første elementer på

kroppen, sjældent an-

sigt

Sjældent elementer i

håndflader og fodsåler

Elementerne er oftest

ret kløende

Elementerne kan ud-

vikles fra makulae

over papler og ve-

sikler til skorper

<24

timer

Sygdomsvarighed 4-7

dage

Udslættet er på samme stadie

uafhængigt af lokalisationen

Første elementer i mundslim-

hinden (enanthem) efterfulgt af

udslæt i ansigt og på underar-

mene (exanthem)

Hyppigt (>50%) elementer i

håndflader og fodsåler

Elementerne kan være kløende

under afskalningsfasen

Elementerne udvikles fra papler

til pustler på få dage

Sygdomsvarighed 14-21 dage

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Hyppigt forekommende sygdomme der kan forveksles med kopper

Sygdom

Skoldkopper

Kliniske karakteristika

Hyppigst blandt børn

<10

år. Børn har oftest ikke et

febrilt prodrom

Billedeksempler

Dissemineret her-

pes zoster

Immunkomprommiterede

og ældre. Udslættet lig-

ner skoldkopper og har

en udbredelse sv.t. der-

matomer

Impetigo/børnesår

(Streptococcus

pyogenes,

Staphylococcus

aureus)

Kan begynde som ve-

sikler, men der ses ofte

ravgule skorper. Regional

udbredelse hos en patient

uden generaliserede

symptomer

Medikamentelt

udslæt

Indtagelse af (ny) medi-

cin. Udslættet generalise-

ret

Kontakteksem

Kløe. Kontakt med aller-

gen og udslæt i en

form/udbredelse, der in-

dikerer kontakt

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Hyppigt forekommende sygdomme der kan forveksles med kopper

Sygdom

Erythema multi-

forme minor

Kliniske karakteristika

Kokardelignende (skyde-

skivelignende) elementer.

Ofte forudgået af herpes

simplex-infektion. Kan in-

volvere håndflader og

fodsåler

Som erythema multifor-

me minor samt feber, ve-

sikler og sårdannelse ved

kropsåbninger/slimhinder.

Udløses af herpes og me-

dicin

Billedeksempler

Erythema multi-

forme major (Ste-

vens-Johnsons

syndrom)

Enterovirus infek-

tion (hånd-, fod-

og mundsygdom,

Coxsackievirus)

Sommer og efterår. Feber

og mild halsbetændelse

1-2 dage før udslæt. Ini-

tialt maculopapuløst ud-

slæt der udvikles til hvid-

lig-grå ømme, flade, ofte

ovale vesikler med perifer

lokalisation (hænder,

fødder, mund)

Læsioner ligner skoldkop-

per. Ses hos immunde-

fekte individer

Dissemineret her-

pes simplex

Scabies (fnat), in-

sektbid

Kløe er fremtrædende.

Afebril uden generalisere-

de symptomer. Hyppigst

lokaliseret til tå- og finge-

rinterstitser

Molluscum conta-

giosum

Små, glatte, hudfarvede,

halvkugleformede papler

med umbodannelse. Hyp-

pigst enkelte elementer,

men kan dissemineres

hos immundefekte perso-

ner

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Udredning af febrile patienter med akut, generaliseret vesikulært eller pustulært udslæt

Patient med akut universelt vesi-

kulært eller pustulært udslæt

Iværksæt luftvejs- og

kontaktsmitte-regime

Lav risiko

- se nedenstående kriterier

Moderat risiko

- se nedenstående kriterier

Høj risiko

- se nedenstående kriterier

Anamnese og undersø-

gelse indikerer klart va-

ricella

Usikker diagnose

Tilsyn af infektionsmediciner

og/eller dermatolog

Varicella +/- andre diagnostiske

tests

Tilsyn af infektionsmediciner

og/eller dermatolog

Alarmer embedslægen

Diagnostisk udrykningshold tilser

patienten

Eventuelt teste for vari-

cella

Test for varicella og an-

dre relevante agentia

Ingen sikker diagnose

Nyt tilsyn af infektions-

mediciner og ny diagno-

stik

Test på Statens Serum Institut

Kopper kan ikke ude-

lukkes

Højrisiko patient

Ikke kopper

Flere tests

Kopper

Ikke-koppesygdom be-

kræftet

Rådgivning vedr. prøvetagning,

isolation og behandling

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Risikokategori

Høj risiko for kopper

→

indberet omgående

Febrilt prodrom (defineret nedenfor)

Klassiske koppeelementer/-udslæt (defineret nedenfor)

Alle elementer på samme stadie (defineret nedenfor)

Moderat risiko for kopper

→

hasteundersøges

Febrilt prodrom (defineret nedenfor)

Ét andet MAJOR koppekriterium opfyldt (defineret nedenfor)

eller

Mindst 4 MINOR koppekriterier opfyldt (defineret nedenfor)

Lav risiko for kopper

→

håndteres afhængig af det kliniske billede

Intet febrilt prodrom (defineret nedenfor)

eller

Febrilt prodrom (defineret nedenfor)

Færre end 4 MINOR koppekriterier opfyldt (defineret nedenfor)

MAJOR koppekriterier

•

FEBRILT PRODROM: Indtræder 1-4 dage før udslættet frem-

kommer.

•

Feber

>38,5°C

og mindst ét af følgende symptomer

1. Udmattelse

2. Hovedpine

3. Lændesmerter

4. Kulderystelser

5. Opkast eller mavepine

•

KLASSISKE KOPPEELEMENTER/-UDSLÆT: Faste, dybt belig-

gende, afrundede vesikler eller pustler. Senere ses central for-

dybning og konfluering

•

ELEMENTER I SAMME STADIE: Elementerne i en given krops-

region (arm, ansigt etc.) er alle på samme stadie (vesikel, pu-

stel, skorpe)

MINOR koppekriterier

•

CENTRIFUGAL DISTRIBUTION: Elementerne er koncentreret i

ansigt og distalt på ekstremiteterne

•

FØRSTE ELEMENTER: Udslættet starter som enanthem i

mundslimhinde og gane eller som exanthem i ansigt og på un-

derarme

•

KLINIK: Patienten fremtræder septisk eller moribund

•

LANGSOM UDVIKLING: Over dage udvikler elementerne sig fra

maculae

→

papler

→

vesikler

→

pustler

→

skorper (gerne 1-2

dage per mellemstadie)

•

SÆRLIG LOKALISATION: Der ses elementer på håndflader og

fodsåler

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 4D.

Definition af kontakter

En person, som har haft kontakt til et

eksponeret, mistænkt, sandsynligt,

konfirmeret

eller

muligt

tilfælde af kopper - se Appendix 4B - på et tids-

punkt, hvor den pågældende frembød symptomer (feber og eventuelt

udslæt).

Kategori A

De personer som har en relativt høj sandsynlighed for smitte.

•

Husstandskontakter (mere end halvdelen (ca. 58%, 38-88% i 8

studier) af modtagelige husstandskontakter smittes)

•

Ansigt til ansigt-kontakter (længere tids ophold inden for ca. 2

meter)

•

Kontakter som har håndteret sengetøj etc. fra koppepatienter

Behandling og overvågning

Kategori A-kontakter skal omgående vaccineres uagtet eventuelle kontra-

indikationer og overvåges i 17 dage (observationsperiode). Overvågnin-

gen omfatter daglig temperaturmåling og registrering af symptomer samt

daglig rapportering til embedslægen. Disse kontakter skal opspores ak-

tivt, hvis de ikke umiddelbart er identificeret.

Restriktioner

Kategori A-kontakter skal, eventuelt ved tvang, placeres i karantæne i 17

dage regnet fra seneste smittemulighed. I observationsperioden skal

kontakterne undgå kontakt med ikke-vaccinerede personer.

Kategori B

De personer som har en relativt mindre sandsynlighed for smitte.

•

Personer som har opholdt sig i samme lokale som en koppepa-

tient, men med større afstand (>2 meter) og eventuelt i kortere

tid i forhold til kategori A-kontakter

•

Arbejdskollegaer

•

Personer som har rejst med samme offentlige transportmiddel,

f.eks. bus, tog eller fly

Behandling og overvågning

Kategori B-kontakter bør omgående vaccineres, medmindre de har kon-

traindikationer over for vaccinen, og overvåges i 17 dage (observations-

periode). Kategori B-kontakter registreres og medgives information om

sygdommen samt instrueres i at udføre daglig kontrol (temperaturmåling

og registrering af symptomer). Overvågningen omfatter daglig rapporte-

ring til embedslægen.

Restriktioner

Kategori B-kontakter må ikke rejse udenlands i observationsperioden og

skal forblive i hjemmet, hvis der tilkommer feber, med henblik på diag-

nostisk afklaring ved hjælp af det diagnostiske udrykningshold.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Sekundære kontakter (kontakter til kontakter)

Herved forstås kontakter til ovenstående kategori A- og kategori B-

kontakter. Dette vil typisk inkludere husstandskontakter, venner og ar-

bejdskollegaer til kategori A- og B-kontakter. Som led i inddæmningen

bør disse kontakter vaccineres (ringvaccination). Hvis den primære kon-

takt ender med at få et udbrud af kopper, bliver den sekundære kontakt

til en kategori A-kontakt.

Øvrige kontakter

Der vil ofte være et større antal personer, som har haft mere flygtig kon-

takt til en koppepatient end beskrevet ovenfor. Det kan være forbipasse-

rende på gaden og i butikker eller personer, som har været kort tid i en

større bygning samtidig med en koppepatient. Disse kontakter bør ikke

vaccineres eller opspores aktivt. Ved debut af feber kan de rette henven-

delse til embedslægen eller koppeinformationscentralen med henblik på

råd.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 5A.

Diagnostisk udrykningshold

Opgaven

Med henblik på at sikre hurtig diagnostik og inddæmning af sygdomsud-

bruddet kan et diagnostisk udrykningshold støtte den lokale indsats. Hol-

det skal i særlig grad kunne anvendes i situationer, hvor overflytning af

patienten til infektionsmedicinsk specialafdeling med kompetence i kop-

pediagnostik, prøvetagning og spredningskontrol ikke er sket.

Til dette formål foreslås det at oprette diagnostiske udrykningshold med

følgende hovedopgaver:

•

Umiddelbare hygiejniske særforanstaltninger

Kontaktopsporing eller udpegning af potentielt udlægningsområ-

Prøvetagning og -transport

Klinisk vurdering af patienten, herunder differentialdiagnostiske

muligheder

Holdet afgiver på baggrund af sin indsats anbefalinger til den vagthaven-

de embedslæge med henblik på aktivering af det lokale sundhedsbered-

skab.

Organisation og alarmering

Den nuværende trussel m.h.t. koppeangreb og sygdomsudbrud er meget

lav, men kan ændre sig såvel internationalt som nationalt. Indsatsbered-

skabet skal derfor kunne skaleres afhængigt af det aktuelle trusselsni-

veau, således at operativ træning, varslingstid og dimensionering er til-

passet truslen.

Oversigt over forankring og formering af udrykningshold ved for-

skellige trusselsniveauer

Trusselsniveau

Lavt

Niveau 1

Forankring

Center for

Biologisk Be-

redskab

Vagthavende

embedslæge

Formering

SIBA-hold

fast embedslæge

fast infektionsmediciner

amtsligt hygiejneteam

infektionsmediciner

embedslæge

amtsligt hygiejneteam

dermatolog

sygeplejerske

infektionsmediciner

embedslæge

amtsligt hygiejneteam

dermatolog

sygeplejerske

transportelement/ ambulancetjene-

ster

Højt

Niveau 2-3

Udbrud

Niveau 4

Amtslig em-

bedslæge

SIBA-hold: Prøvetagnings- og analysehold tilknyttet Center for Biologisk

Beredskab.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Lavt trusselsniveau (stående beredskab)

Ved mistanke om koppesygdom kontakter den ansvarlige læge telefonisk

den vagthavende embedslæge i landsdelen (hvis det er en national hæn-

delse) eller kommandolægen ved HOK (hvis det er ved en udsendt dansk

militær enhed i udlandet), som alarmerer vagthavende overlæge ved

Center for Biologisk Beredskab (CBB). Herfra afgives umiddelbar rådgiv-

ning til den ansvarlige læge, og afhængigt af situationen udsendes et di-

agnostisk udrykningshold fra CBB.

Udrykningsholdet formeres af fast tilknyttet personale, der løbende op-

retholder et operativt træningsniveau. Under indsats står holdet i forbin-

delse med CBB’s krisestab, der koordinerer prøvetagning og -analyse

samt den nationale og internationale informationsudveksling.

Vagthavende embedslæge forestår aktiveringen af sundhedsberedskabet

via akut medicinsk koordinationscenter på baggrund af den kliniske vur-

dering og CBB’s information vedrørende bl.a. sygdomsforekomst andre

steder, efterretningsinformation, resultatet af laboratorieanalyser m.v.

Højt trusselsniveau

Hvis trusselsniveauet vedrørende koppeangreb/-udbrud stiger, formeres

yderligere udrykningshold med designerede personer, der på forhånd har

gennemgået en uddannelse i denne type indsats. Udrykningsholdene op-

rettes af embedslægeregionen i samarbejde med amterne.

Udrykningsholdene fungerer regionalt, således at der oprettes 4 hold på

landsplan. Udrykningsholdene opstilles med tilknytning til et regionsom-

råde og skal være mulige at sammenkalde med få timers varsel.

Udrykningsholdet består altid af en infektionsmediciner, en embedslæge

og en repræsentant for den amtslige infektionshygiejneorganisation (i

oversigten benævnt amtsligt hygiejneteam) og skal efter omstændighe-

derne kunne suppleres med en dermatolog og en klinisk sygeplejerske.

Ved opgradering af trusselsniveauet gennemgår disse personer en opda-

tering af uddannelsen med henblik på operativ status, og alle deltagere

på SIBA- og udrykningshold koppevaccineres.

Ved mistanke om koppeudbrud udsendes holdet af vagthavende embeds-

læge efter konferering med CBB’s vagthavende overlæge. Under indsats

står holdet i forbindelse med CBB’s krisestab, der koordinerer prøvetag-

ning og -analyse samt den nationale og internationale informations-

udveksling.

Vagthavende embedslæge forestår aktiveringen af sundhedsberedskabet

på baggrund af den kliniske vurdering og CBB’s information vedrørende

bl.a. sygdomsforekomst andre steder, efterretningsinformation, resulta-

tet af laboratorieanalyser m.v.

Udbrud

Hvis mistanke om et koppeudbrud i Danmark er bestyrket, oprettes yder-

ligere amtslige udrykningshold under de lokale embedslægeinstitutioner,

som derved kan stille mobile diagnostiske hold til støtte for det lokale

sundhedsvæsen. Holdene kan bruges såvel af sygehusvæsenet som af

lægevagten med henblik på tilsyn af patienter i eget hjem.

Diagnostiske udrykningshold rekvireres ved kontakt til den vagthavende

embedslæge på tlf. 70 22 02 68 (øst for Storebælt) og tlf. 70 22 02 69

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

(vest for Storebælt). Alle, der indgår i de pågældende udrykningshold,

skal kunne tilkaldes på døgnbasis. Efter alarmering sammenkalder em-

bedslægen holdet i henhold til det aktuelle behov og det geografiske

sted, patienten befinder sig, og holdet rykker ud til patienten med hen-

blik på diagnosticering, prøvetagning, smitteopsporing og hygiejneforan-

staltninger.

I forbindelse med alarmering af det diagnostiske udrykningshold varsler

embedslægen det relevante amts akut medicinske koordinationscenter

(AMK) telefonisk. Embedslægen er ansvarlig for iværksættelse af vacci-

nation og eventuel karantæneanbringelse af kontakter. (Gruppe A-

kontakter skal karantæneanbringes, gruppe B-kontakter skal have grun-

dig information om sygdomstegn mv. samt besked om, hvortil og hvor-

dan de skal henvende sig, hvis de får sygdomstegn).

Der skal i hver region være udpeget et ”koppebehandlingscenter”, enten

på et sygehus, fortrinsvis på en infektionsmedicinsk afdeling (Skejby Sy-

gehus, Odense Universitetshospital og H:S Hvidovre Hospital) eller på

anden lokalitet med relevante faciliteter, som kan fungere som ”epidemi-

hospital”. Se også afsnit 5.3.1.

Patienten i eget hjem

Udrykningsholdet beslutter, om patienten bør indlægges. Denne beslut-

ning beror på den konkrete situation, patientens tilstand og til rådighed

værende faciliteter. Indlæggelse skal ske centralt på i forvejen udpegede

afdelinger, fortrinsvis infektionsmedicinske afdelinger ved Skejby Syge-

hus, Odense Universitetshospital og H:S Hvidovre Hospital.

Ambulance rekvireres, og der gives klar orientering til ambulanceperso-

nalet om, at det drejer sig om en koppepatient. Eventuel transport af ra-

ske kontakter til karantænefaciliteter varetages af amtskommunen.

Sygehus/skadestue

Hvis en mistænkt koppepatient befinder sig på sygehus/skadestue, gør

følgende sig gældende, såfremt holdet finder mistanken om kopper styr-

ket:

•

Alle personer, som patienten har været i kontakt med på stedet

(personale såvel som medpatienter og eventuelt andre), registre-

res og informeres ved embedslægen, og der tages kontakt til

AMK med henblik på aktivering af amtets vaccinations- og karan-

tænefaciliteter

•

Gruppe A-kontakter skal karantæneanbringes, gruppe B-

kontakter skal have grundig information om sygdomstegn mv.

samt besked om, hvortil og hvordan de skal henvende sig, hvis

de får sygdomstegn

Udrykningsholdet medbringer koppevaccine, og personer i begge grupper

skal tilbydes vaccination, se Appendix 4D.

Ved modtagelse på skadestuer af patienter mistænkt for infektionssyg-

dom skal disse anbringes i et særligt rum uden kontakt med andre pati-

enter og kontakt med så få af personalet som muligt.

Fly og skibe

Såfremt de mistænkte koppepatienter befinder sig ombord i et fly eller på

et skib, iværksættes information, vaccination og karantæne for alle om-

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

bord på flyet eller skibet. Denne indsats kan gradueres efter konkret

vurdering. Hvis det f.eks. drejer sig om et krydstogtskib med flere

tusinde passagerer, inddeles kontakter til patienten i gruppe A og B.

Luft- eller landtransport af patienter, der mistænkes for at være inficeret

med klasse 4-agens med mulig luftbåren transmission, skal foregå under

skærpede beskyttelsesforanstaltninger, eventuelt med anvendelse af cer-

tificerede isolationssystemer.

Diagnostisk udrykningshold

Instruks for operationel indsats samt udstyr dertil (herunder koppevacci-

ne, prøvetagningsmateriel, beskyttelses- og kommunikationsudstyr) ud-

arbejdes af CBB i forbindelse med klargøring af det nationale udryknings-

hold, som udgør det stående beredskab ved lavt trusselsniveau.

Samarbejde og kommunikation

Den AMK, som den centrale behandlingsenhed (infektionsmedicinske af-

deling) tilhører, foreslås at varetage den operative ledelse af sundheds-

beredskabet generelt i situationen.

Alt sundhedspersonale i nøglefunktioner skal være informeret om det op-

stillede beredskab, herunder om forhold i forbindelse med koppesygdom,

om alarmeringsveje og om tilkald af diagnostiske udrykningshold. Denne

information til sundhedspersonalet påhviler amtet.

Under et koppeudbrud indberetter den lokale embedslæge dagligt syg-

domsforekomsten til Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen for et

samlet overblik over epidemiens forløb.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 5B.

Isolationsenhed

Beskrivelse af isolationsenhed (slusestue) med negativt tryk

Anvendes til patienter som isoleres på grund af alvorlig smitsom sygdom,

som vil kunne medføre luftbåren spredning af infektiøse dråbekerner til

omgivelserne.

Isolationen forudsætter, at lufttrykket på stuen er negativt i forhold til

trykket i slusen og omgivelserne i øvrigt. Det opnås ved etablering af et

separat aftræk af luften i såvel stue som sluse og eventuelt baderum. Af-

trækket skal i hvert af rummene fjerne en luftmængde, der er større end

den kontinuerligt indsugede luftmængde. Aftrækskanaler bør anbringes

15 cm over gulvhøjde, og blæseren, der sikrer udsugningen, skal place-

res i kanalen, således at kanalen har negativt tryk i hele sin længde inde

i bygningen. Den indsugede friskluft skal sikres opblanding i isolationsen-

heden og bør dirigeres fra mindre forurenede områder til mere forurene-

de.

Det optimale luftskifte er angivet til 12 luftskifter per time. Luften tilføres

som 100% frisk luft. Genbrug af luften eller opblanding med luft fra det

ordinære ventilationssystem må ikke finde sted. Der tilstræbes en luftha-

stighed fra sluse til patientstue på mindst 0,5 m/s målt under døren med

døren lukket.

Isolationsenhederne har hver for sig en sluse med adgang til korridoren.

Slusen har undertryk i forhold til trykket i gangen. Slusen har to døre til

henholdsvis patientstue og korridor. Dørene kan ikke åbnes samtidigt

(nedenstående oversigtstegning viser dog begge døre åbne for at angive

placeringen af dem).

Opretholdelse af trykgradienterne og den angivne lufthastighed er vigtig

for at hindre luftbåren smitte fra isolationsenheden til omgivelserne. Luft-

skifte-frekvensen skal reducere mængden af smittebærende partikler i

patientstuen. 12 luftskifter/time renser således 99.9% af luften på 35

minutter, medens 7 luftskifter er 1 time om at rense 99.9% af luften.

Vinduer og eventuelt døre i rummene skal slutte tæt og holdes lukket. I

tilfælde af brand skal det være muligt at forlade rummene. Trykgradien-

terne monitoreres, og der bør være tilknyttet alarm, såfremt trykforhol-

dene forskydes.

Hvor aftrækskanaler optager luft fra flere isolationsenheder anvendes

HEPA filtre eller anden sikring mod tilbagesugning af aftræksluften fra en

stue til en anden. Til beskyttelse af HEPA filtrene kan det anbefales at

anvende et effektivt posefilter som præfilter.

Luftkanaler til enheder med negativt tryk må ikke have forbindelse med

kanaler til andre af sygehusets ventilationskanaler.

Afkastet skal finde sted, så indtag af den udblæste luft gennem

friskluftindtaget hindres. Bygningsrelaterede luftstrømninger samt

overvejende vindretninger bør også tages i betragtning.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Enheden bør rumme toilet og bruser og være udstyret og dimensioneret

således, at respiratorudstyr kan bringes ind og anvendes i patientstuen.

Almindelige hygiejniske forholdsregler er gældende vedrørende håndhy-

giejne samt brug af overtrækskittel, handsker, eventuelt øjenbeskyttelse

og maske.

Tøjskift og håndhygiejne finder sted i slusen. Brugt tøj efterlades i slusen

i særlig beholder med henblik på vask eller kassation.

Der henvises i øvrigt til retningslinjerne som beskrevet vedr. SARS (Vej-

ledning om forebyggelse mod SARS, Sundhedsstyrelsen, juli 2003).

Trykforhold vedrørende isolationsenhed (slusestue)

Lokalitet

Stue-sluse

Sluse-korridor

Stue-korridor

Trykgradient (Pa)

÷10

÷5

÷15

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 5C.

Laboratoriediagnostik

Ved mistanke om kopper kontaktes Center for Biologisk Beredskab på tlf.

3268 8127 eller centrets døgnvagt på tlf. 2016 1993 med henblik på

drøftelse af prøvetagning og iværksættelse af andre strakstiltag.

Til påvisning af koppevirus anvender Statens Serum Institut to forskellige

hurtigmetoder på inaktiveret prøvemateriale: Elektronmikroskopi (EM) og

genforstærkning (PCR) med efterfølgende sekventering. Ved et initialt

udbrud kræver sikker identifikation desuden påvisning af levende koppe-

virus ved dyrkning, hvilket foregår på et udenlandsk BSL-4-sikkerheds-

laboratorium.

Analyseresultater indsamles fra de udførende laboratorier af Center for

Biologisk Beredskab. De udførende laboratorier er pålagt tavshedspligt,

og svar vil blive afgivet fra Center for Biologisk Beredskab.

Prøvetagning

Prøvemateriale ved sygdomsstadier. Prøvetagning markeret med +

Sygdoms-

stadie

Initial

Makulo-

papulære

Vesikel

Pustel

Skorpe

Blod-

prøver

Spyt

Afskrab

Vesikel- el-

ler pustel-

indhold

Pustellåg

eller

skorper

Foruden den første blodprøve bør yderligere tages tre blodprøver hver

med 4-6 dages interval. Disse prøver anvendes til serologisk verificering

af laboratoriefundene. Ved indsendelse af materiale med henblik på på-

visning af koppevirus vil Virologisk Afd., Statens Serum Institut samtidig

undersøge for varicella zoster-virus.

Til klinisk prøvetagning ved mistanke om kopper anvendes Statens Se-

rum Instituts koppeprøvesæt omfattende tre prøverør samt en tuberku-

linsprøjte.

•

Prøverør nr. 1

(til EM) indeholder ca. 0,25 ml 3% glutaraldehyd

•

Prøverør nr. 2

(til PCR) indeholder ca. 0,25 ml lysisbuffer til

ekstraktion af viralt DNA/RNA

•

Prøverør nr. 3

(til dyrkning) indeholder ca. 1 ml virustransport-

medium

Med tuberkulinsprøjten udtages der fra en eller flere vesikler så meget

vesikelmateriale, at der kan anbringes 0,1-0,25 ml i hvert prøverør.

I prøverør nr. 1 og nr. 2 inaktiveres virus momentant. Infektiøst virus er

intakt i prøverør nr. 3. Alle tre prøverør emballeres i almindelig beskyttel-

sesbeholder og prøverør nr. 3 tillige i brudsikker beholder med henblik på

videreforsendelse til dyrkning på udenlandsk laboratorium.

Koppeprøvesæt skal opbevares ved –20 C og kan rekvireres fra Virolo-

gisk Afd., Statens Serum Institut.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Udførelse af prøvetagning

I første række fokuseres der på at fremskaffe materiale til påvisning af

virus fra hudlæsioner, mens øvrige prøver (blod, spyt, væv) aftales i den

konkrete situation med bagvagten ved Center for Biologisk Beredskab.

Alle utensilier bortskaffes efter brug som risikoaffald, og der anvendes

personlige værnemidler under prøvetagningen.

Fra hudlæsioner

Makulo-papulære stadie

Udvælg 12 typiske petekkier, der renses med vat, som er fugtet med

70% alkohol, og lad alkoholen fordampe.

Skrab med spidsen af en skalpel epidermis fra den centrale del af hvert

hudelement og opsaml ekssudatet med en steril vatpind.

Vatpinden placeres i plastrør med skruelåg (prøverør nr. 1-3).

Vatpinden afknækkes, så skruelåget kan skrues helt i.

Prøverør transporteres i beskyttelsesbeholder. Afkøling er ikke nødvendig

- må ikke fryses.

Vesikelstadie

Rens overfladen af læsionerne med 70% alkohol og lad alkoholen for-

dampe. Blærevæsken (i alt 1 ml eller mere) opsamles fra et større antal

læsioner i steril tuberkulinsprøjte med tynd kanyle.

Væsken overføres til plastrør med skruelåg, som transporteres i beskyt-

telsesbeholder (prøverør nr. 1-3). Afkøling er ikke nødvendig - må ikke

fryses.

Pustel- eller skorpestadie (pustellåg)

Pustlerne renses med 70% alkohol. Udvælg fortrinsvis pustler med rela-

tivt klart og tyndtflydende væskeindhold. Materiale indsamles om muligt

fra 6 pustler, helst flere.

Efter at det flydende indhold er aspireret eller opsuget på vatpind, fjernes

”låget” med spidsen af en skalpel, og det anbringes med en pincet i et

plastrør med skruelåg (prøverør nr. 1-3).

Skorper over indtørrede elementer løsnes med en skalpel og anbringes

med en pincet i plastrør med skruelåg. Så meget materiale som muligt

indsendes. Undersøg eventuelt også patientens tøj for skorper.

Prøverør transporteres i beskyttelsesbeholder. Afkøling er ikke nødvendig

- må ikke fryses.

Forsendelse

Alle prøverør og beskyttelsesbeholderen skal før forsendelse dekonta-

mineres på overfladen med 0,5% husholdningsklorin. Prøver transporte-

res til Statens Serum Institut efter aftale med Center for Biologisk Bered-

skab, som bl.a. vil rekvirere politieskorte/flytransport.

Prøver (spyt, blod, ekssudat, vesikelvæske, sårskorper, biopsier eller

vævsprøver) transporteres i plastrør med skruelåg placeret i beskyttel-

sesbeholder, jf. internationale regler (IATA) for forsendelse af klasse 4-

agens.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Afkøling er ikke nødvendig ved forsendelse indenlands, og prøverne må

ikke fryses.

Laboratoriediagnostiske undersøgelsesmetoder til påvisning af

koppevirus

Elektronmikroskopi

Muliggør påvisning af viruspartikler. Påvisning af typiske “murstensfor-

mede” viruspartikler viser, at det drejer sig om et virus hørende til pox-

gruppen (vaccinia, variola m.m.).

Resultatet af undersøgelsen kan optimalt foreligge i løbet af 1-5 timer,

afhængig af mængden af viruspartikler. Et negativt resultat udelukker ik-

ke diagnosen variola (koppevirus).

DNA-påvisning ved genforstærkning (PCR)

Der anvendes forskellige primersæt, som kan påvise DNA-materiale sva-

rende til dels medlemmer af poxvirus-familien generelt, dels koppevirus

(variola) specifikt. Metoden er særdeles følsom, og kombineret med ef-

terfølgende sekventering af amplifikatet opnås meget høj specificitet.

Antistofundersøgelser

Udføres ved ELISA.

Høj antistof-titer i en enkelt blodprøve kan have diagnostisk værdi, hvis

patienten ikke er vaccineret inden for de seneste år. Ved bedømmelse af

resultaterne må tidspunktet i sygdommen samt patientens vaccinations-

status tages i betragtning.

Titerstigning (>4 fold) giver holdepunkt for infektion med poxvirus, men

differentierer ikke mellem variola og vaccinia.

Hos patienter, som er vaccinerede inden for det sidste år, er det nødven-

digt at undersøge flere blodprøver taget med 4-6 dages interval.

Dyrkning i befrugtede hønseæg

Anses for at være den mest følsomme metode til påvisning af variolavi-

rus. Efter præparation af æggene med en særlig teknik podes materialet

direkte på chorioallantois-membranerne. Æggene inkuberes ved 37

og i løbet af 2-3 døgn vil der udvikles karakteristiske læsioner, såfremt

prøvematerialet indeholder virus.

På grundlag af morfologiske forandringer af ægmembranen kan man i

reglen med nogenlunde sikkerhed skelne mellem variola- og vacciniavi-

rus.

Resultat af dyrkning på ægmembraner kan tidligst foreligge efter 48-72

timer. Et negativt resultat udelukker ikke diagnosen variola.

Dyrkning i vævskultur

Er lidt mindre følsom end dyrkning i æg.

Koppevirus på chorioallantois-membranen i hønseæg

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 5D.

ANMELDEDATO:

Dag

Måned

År

Anmeldelse af koppetilfælde

ANMELDT AF: (Navn, stilling, organisation)

OPLYSNINGER OM PATIENTEN:

CPR-NUMMER:

NAVN:

ADRESSE:

TELEFON:

AMT:

E-mail:

NUVÆRENDE ARBEJDSSTED OG BESKÆFTIGELSE (for børn, angiv forældrenes):

KONTAKT TIL INSTITUTIONER: (Skole/børneinstitutioner, dag- og døgninstitutioner, kriminalforsorg

m.v.)

Som patienten selv har kontakt til:

Som husstandens øvrige medlemmer har kontakt til:

HVIS OPLYSNINGERNE IKKE ER INDHENTET FRA PATIENTEN SELV, anføres her om den oplysende

person:

Navn:

Adresse:

Telefon:

Relation til patienten:

OPLYSNINGER OM SYGDOMMEN:

SYGDOMMEN BEGYNDT, dato (t):

Dag

For INDLAGTE: indlæggelsesdato:

BESKRIVELSE AF FØRSTE SYMPTOMER:

Måned

År

Sygehus og afd.:

BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE SYMPTOMER:

Tidligste dato for smitteperiodens start (=

t-1 dag):

Tidligste dato for inkubationstidens start (=

t-16 dage):

SMITTEFORHOLD: Formodet smittemåde, herunder smitteomstændigheder og eventuelt kendt smit-

tekilde:

Forbindelse(r) til andre koppepatienter (Navne og CPR-numre):

AKTUELLE LABORATORIERESULTATER

Resultat:

Dag

Måned

Påvist poxvirus ved elektronmikroskopi

Påvist koppevirus-DNA ved PCR

Påvist specifikke antistoffer mod koppevirus

Påvist koppevirus ved dyrkning

År

Prøvenummer:

____________

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Anmeldelsesblanket – fortsat

Vaccinations- og helbredsstatus hos patienten:

Dato for eventuelt vaccination:

KOPPEVACCINERET

NEJ

Dag

EVENTUELT FORUDGÅENDE SYGDOM:

NEJ

Beskrivelse:

IMMUNSUPPRIMERENDE SYGDOM OG/ELLER BEHANDLING:

Beskrivelse:

NEJ

Måned

År

Særlig opmærksomhed skal rettes mod mulige kategori A og B kontakter. Personidentifikation af dis-

se anføres på side 3.

Definition af kontakter:

Kategori A:

Husstandskontakt:

Bosat eller til stede på patientens bopælsadresse fortløbende i > 8 timer

Ansigt til ansigt-kontakt:

Længere tids ophold med kontakt inden for ca. 2 meter

Indirekte kontakt:

Berøring/håndtering af genstande, f.eks. sengetøj, som er brugt af patienten

for nylig

Kategori B:

Kontakt over større afstand:

Har opholdt sig i lokale med afstand > 2 meter til andre personer i

længere tid

Kontakt til arbejdskolleger

Kontakt i transportmidler

(f.eks. bus, tog eller fly)

Adfærd i smitteperioden:

Anfør nedenfor inkl. dato(er) = dag + måned + år samt beskrivelse af

personkontakter inkl. navn, CPR-nummer,

besøgte steder og rejser m.v.

t - 1 dag =

Dag

Måned År

t + 0 dag =

(= På dagen for symptomdebut)

t + 1 dag =

t + 2 dag =

t + 3 dag =

t + 4 dag =

t + 5 dag =

t + 6 dag =

Yderligere oplysninger kan anføres på bagsiden, herunder om adfærd i tiden: t + >6 dage

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Anmeldelsesblanket – fortsat

Adfærd i smitteperioden:

Anfør nedenfor inkl. dato(er) = dag + måned + år samt beskrivelse af

personkontakter inkl. navn, CPR-nummer, besøgte steder og rejser m.v.

t + 7 dag =

t + 8 dag =

t + 9 dag =

t + 10 dag =

t + 11 dag =

t + 12 dag =

t + 13 dag =

t + 14 dag =

Andet:

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Anmeldelsesblanket – fortsat

Adfærd i inkubationstiden

(inkl. dato(er) og beskrivelse af personkontakter med navn, CPR-

nummer, samt besøgte steder og rejser m.v.):

t - 16 dage:

t – 8 dage:

t – 15 dage:

t – 14 dage:

t – 13 dage:

t – 12 dage:

t – 11 dage:

t – 10 dage:

t – 9 dage:

t – 7 dage:

t – 6 dage:

t – 5 dage:

t – 4 dage:

t – 3 dage:

t – 2 dage:

t – 1 dag:

Identificerede kontakter (yderligere oplysninger kan anføres på bagsiden)

CPR-nummer

Navn og adresse

Tidsrum med kontakt (dag+måned+år)

Husstandskontakter:

Fra

Til

Andre kategori A-

kontakter:

Fra

Til

Kategori B-kontakter:

Fra

Til

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Anmeldelsesblanket – sidste side

Identificerede kontakter

CPR-nummer

Husstandskontakter:

Navn og adresse

Kontakt tidsrum (dag+måned+år)

Fra

Til

Andre kategori A-

kontakter:

Fra

Til

Kategori B-kontakter:

Fra

Til

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 5E.

kontakt)

NAVN og CPR-NUMMER:

Overvågning af koppekontakter

OPLYSNINGER OM KOPPEPATIENTEN

(der har været kontakt til - eller primærkontakten i tilfælde af sekundær

Afkryds + anfør eventuelt yderligere oplysninger:

Eksponeret tilfælde

Mistænkt tilfælde

Sandsynligt tilfælde

Konfirmeret tilfælde

Muligt tilfælde (under epidemi)

OPLYSNINGER OM KONTAKTPERSONEN DER OVERVÅGES:

CPR-NUMMER:

NAVN:

ADRESSE:

TELEFON:

KARANTÆNESTED:

Adresse:

Telefon + fax:

E-mail:

AKTUEL SYGEHISTORIE:

Dato for sidste kontakt med koppepatienten = (d):

Dag

Måned

År

Amt:

AMT:

DEFINITION AF KONTAKTTYPE:

Kategori A:

Husstandskontakt:

Bosat eller til stede på en koppepatients bopælsadresse fortløbende i > 8 timer

Ansigt til ansigt-kontakt:

Længere tids ophold med en koppepatient inden for ca. 2 meter

Indirekte kontakt:

Berøring/håndtering af genstande, f.eks. sengetøj, som er brugt af en koppepatient for

nylig

Kategori B:

Kontakt over større afstand:

Har opholdt sig i lokale med afstand > 2 meter til koppepatient i længere tid

Arbejdskolleger til koppepatient(er)

Kontakt med koppepatient(er) i transportmidler

(f.eks. bus, tog eller fly)

Afkryds og anfør kontaktmåden, jf. definitioner ovenfor samt dato(er) og sted(er):

Kategori A:

Kategori B:

ANDET:

HELBREDS- OG VACCINATIONSSTATUS FOR DEN OVERVÅGEDE KONTAKTPERSON:

Anfør yderligere oplysninger, herunder aktivt udslæt/hudproblemer, feber eller andre medicinske klager hos kon-

taktpersonen:

Vaccination aftalt:

Hvis koppevaccineret:

Ja + dato:

Dag

Anslag verificeret + dato:

Dag

Måned

År

Måned

År

Nej + anfør årsag:

Intet anslag observeret

VEND: SKEMA TIL OVERVÅGNING AF KATEGORI A-KONTAKTER FINDES PÅ BAGSIDEN

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Overvågning af kategori A-kontakter - bagside

OVERVÅGNING AF KATEGORI A-KONTAKTER:

Dag

Dato

Kontaktet

Besøgt

Tempera-

per telefon

tur

Andre

symptomer*

Helbredsstatus

(+/- sympto-

mer)

Signa-

tur

(Blok-

bogsta-

ver)

d+1

d+2

d+3

d+4

d+5

d+6

d+7

d+8

d+9

d+10

d+11

d+12

d+13

d+14

d+15

d+16

d+17

* HVIS ANDRE SYMPTOMER (anfør dato og art nedenfor):

Dato

Symptom(er)

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 5F.

Overvågning

Hensigten med overvågning er at sikre et forvarsel om et koppeangreb

eller -udbrud i tide til at iværksætte passende modforanstaltninger eller

ved et sygdomsudbrud at sikre hurtig opdagelse og et løbende overblik

over epidemiens udvikling.

Intensiteten af overvågningen af et koppeudbrud i Danmark afhænger af

det aktuelle trusselsniveau. Ved lavt trusselsniveau er overvågningens

fokus på omverden ud fra den betragtning, at sandsynligheden for et - i

øvrigt lidet sandsynligt - initialt koppeangreb er større i udlandet end i

Danmark. Den nationale overvågning er dog indrettet, så selv et initialt

koppeudbrud i Danmark har mulighed for at blive opfanget i de tidlige

stadier.

Trusselsniveau

Niveau 1 og 2 (lavt -

sandsynlig)

Aktør

CBB/SSI

Funktion

Efterretningsbaseret

trusselsvurdering

Døgnbemandet vars-

lingsnetværk (RAS-

BICHAT, MIC, Situati-

onscenter/FKO, PET)

RAS-BICHAT

WHO-meldesystem

Indlæggelsesaktivitet

Niveau 3 (udbrud i

udlandet)

Niveau 4 (udbrud i

Danmark)

CBB/SSI

Epi. Afd./SSI

CBB/SSI

Sundhedsstyrelsen/ELI Lægers anmeldelse

SSI krisecenter (CBB,

Epi. Afd., AAS, Vir.

Afd. m.fl.)

Udbrudsmonitorering

AAS – Afdeling for antibiotikaresistens og sygehushygiejne, SSI

CBB – Center for Biologisk Beredskab, SSI

ELI – Embedslægevæsenet

Epi. Afd. – Epidemiologisk Afdeling, SSI

FKO – Forsvarskommandoen

MIC – Monitoring and Information Centre

PET – Politiets efterretningstjeneste

RAS-BICHAT – Rapid Alert System - Biological and Chemical Attacks and Threats

SSI – Statens Serum Institut

SST – Sundhedsstyrelsen

Vir. Afd. – Virologisk Afdeling, SSI

WHO – World Health Organization

Trusselsvurdering

Det biologiske beredskabs efterretningsmæssige grundlag består dels af

information fra åbne som lukkede kilder, dels af ekspertbaseret efterret-

ningsanalyse af mulige aggressorer, tekniske muligheder, anvendelses-

doktriner, sårbare mål, modforanstaltninger m.v. Vurderingen sker i

samarbejde mellem Center for Biologisk Beredskab og efterretningstjene-

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

sterne, og på baggrund heraf foretages løbende trusselsvurderinger ved-

rørende biologiske kampstoffer med både langt og kort sigte.

Ændringer i trusselsbilledet kan ske pludseligt. Center for Biologisk Be-

redskab er sammenkoblet med døgnbemandede informations- og vars-

lingsnetværk på såvel civilt, europæisk plan som globalt og militært plan.

Udbrud i udlandet

Det døgnbemandede europæiske varslingsnetværk under EU-kommis-

sionen, RAS-BICHAT, er primært sammensat af de enkelte EU-landes

sundhedsministerielle kontaktpunkter vedrørende biologiske og kemiske

terrortrusler, men netværket er også koblet til andre globale og europæi-

ske varslingssystemer, herunder WHO’s meldesystem, og oplysninger

vedrørende biologiske eller kemiske terrorhændelser (f.eks. koppeud-

brud) ekstraheres fra den løbende informationsstrøm af Health Security

Committee’s Task Force og videresendes akut gennem RAS-BICHAT. Der

er således etableret mulighed for, at koppeangreb eller –udbrud hvor

som helst i udlandet kan indmeldes til Center for Biologisk Beredskab.

Den videre alarmering afhænger af de konkrete omstændigheder.

Udbrud i Danmark

Embedslægeinstitutionen, som har ansvaret for den lokale forebyggelses-

indsats, skal modtage telefonisk straks-anmeldelse fra behandlende læ-

ger ved forekomst og ophobning af visse smitsomme sygdomme og har

til opgave at foretage smitte- og kontaktopsporing, medvirke til forebyg-

gelse af yderligere smitte, iværksætte profylakse og give rådgivning. De

telefoniske anmeldelser til embedslægeinstitutionen er nødvendige for, at

kontakt- og smitteopsporing samt forebyggelsesmæssige tiltag kan

iværksættes hurtigt for at inddæmme og begrænse eventuel smitte-

spredning.

Ved ophobning af uforklarede sygdomstilfælde, der kan være forårsaget

af et biologisk agens, men hvor agens ikke nødvendigvis er påvist, skal

tilfældene anmeldes telefonisk og skriftligt til embedslægen.

Ved telefonisk anmeldelse af mistænkt koppetilfælde i forbindelse med

bioterror skal embedslægeinstitutionen straks kontakte Center for Biolo-

gisk Beredskabs vagthavende overlæge, der afgiver umiddelbar rådgiv-

ning og informerer de relevante nationale og internationale myndigheder.

Embedslægeinstitutionen foretager kontakt- og smitteopsporing, bl.a. via

interviews af syge personer og/eller pårørende til syge. Ved mistanke om

primær udlægning af koppevirus eller andet kampstof i Danmark søger

embedslægeinstitutionen ud fra de initiale patientinterviews at afgrænse

de mulige områder, hvorefter SIBA-hold (prøvetagnings- og analysehold)

fra Center for Biologisk Beredskab vil søge at påvise det faktiske udlæg-

ningsområde. Embedslægeinstitutionen kontakter herefter de personer,

der kan være eksponeret/smittet, og informerer om forholdsreglerne.

Der er udarbejdet et standard-spørgeskema til støtte for kontakt- og

smitteopsporing i tilfælde af mistanke om spredning af et biologisk agens

(Appendix 5D). Spørgeskemaet vil endvidere kunne anvendes af andre

læger i en beredskabssammenhæng, der måtte overstige embedslæger-

nes kapacitet.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Grupper af praktiserende læger og f.eks. medicinstuderende kan ved

større udbrud – under embedslægeinstitutionens vejledning - assistere i

kontakt- og smitteopsporingsopgaven. Det vil være hensigtsmæssigt, at

der på forhånd er truffet aftaler og givet uddannelse/træning heri.

Det må overvejes, om der kan etableres en central database for alle

spørgeskemaer med ”input-adgang” for alle indsamlere af oplysninger og

med adgang til databehandling for Epidemiologisk Afdeling, Statens Se-

rum Institut.

Den centrale overvågning af udbrudsforløbet foretages af Statens Serum

Institut på basis af løbende indberetninger fra embedslægeinstitutioner-

ne, som sammen med Sundhedsstyrelsen bliver holdt løbende orienteret.

Metoderne til overvågning er mange, og over de seneste år er der blevet

udviklet nye systemer, der langt bedre kan sikre præcis, opdateret in-

formation om forekomst samt ophobning/udbrud.

Geografisk informationssystem (GIS) er en fælles betegnelse for nye sy-

stemer til geografisk monitorering og analyse af bl.a. sygdomsforekomst

over tid. Denne form for overvågning muliggør en tidlig detektion af op-

hobninger af smitsom og anden overførbar sygdom. Et GIS-

computersystem tillader, at der tages hensyn til meget lokale geografiske

forhold på dynamisk vis, herunder befolkningstal, køns- og aldersforde-

ling samt by/land mv. Sådanne oplysninger om lokale ophobninger kan

bl.a. være meget relevante i forbindelse med tidligt koppeudbrud, tidlig

influenza eller tidlig ophobning af andre smitsomme sygdomme etc. Ved

analyse af disse lokale og mere specifikke oplysninger kan forebyggelse

og intervention iværksættes på et tidligere tidspunkt med deraf følgende

større effekt og vil også kunne medføre, at den løbende basale overvåg-

ning justeres.

Aktuelt søges Statens Serum Instituts overvågning af epidemiske udbrud

udbygget gennem et europæisk udviklingsprojekt under Health Security

Committee. Projektets formål er at etablere et beslutningssystem baseret

på epidemiologiske, biologiske, demografiske og andre data, der vil tilla-

de en GIS-baseret udbrudsovervågning efter et biologisk angreb eller et

sygdomsudbrud - herunder koppeudbrud – samt modellering af interven-

tionskonsekvenser.

Overvågningen af udbrud af overførbar sygdom med uidentificeret agens

er flere steder i udlandet styrket ved parallelle overvågningssystemer i

form af monitorering af f.eks. alarmopkald, ambulancetransporter via

vagtcentral, indlæggelser og apotekssalg.

Grundlaget er, at man fra dagligdagen kender de normale døgn- og års-

tidsvariationer for den pågældende aktivitet (f.eks. ambulancetransporter

eller apotekssalg), og ved overvågning kan det vurderes, hvorvidt afvi-

gelser kan være forårsaget af udbrud/ophobning af overførbar sygdom.

Et sådant overvågningssystem søges p.t. etableret i samarbejde mellem

Center for Biologisk Beredskab og ambulancetjenesterne.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6A.

Vaccinationsstrategi

Indledningsvis kan man overveje vaccination af det diagnostiske udryk-

ningshold og successivt inddrage større grupper og eventuelt alle blandt

sundheds-, laboratorie- og beredskabspersonalet.

Ved et meget begrænset udbrud i Danmark, af en størrelse hvor man ev-

ner at gennemføre kontaktopsporing m.v., kan man overveje ringvacci-

nation, hvorved kontakter til koppepatienter og kontakter til kontakter

vaccineres. Afhængig af de praktiske og geografiske forhold kan vaccina-

tion baseret på geografiske områder anvendes som inddæmningsstrategi.

Ved flere udbruds-foci eller mange patienter bør man nøje overveje vac-

cination af den samlede befolkning (forceret program, se afsnit 6.5).

Vaccinationsstrategien afhænger derudover af, hvor effektivt man evner

at gennemføre isolations- og karantæneforanstaltninger.

Afhængig af trusselsbilledet kan man overveje at vaccinere følgende

grupper:

Trusselsniveau 1 (N=0)

•

Aktuelt er der ikke planer om vaccination af nogen grupper, men

vaccination af prøvetagnings- og analysehold (SIBA-hold), diag-

nostisk udrykningshold, udvalgte grupper på hospitaler og blandt

redningsberedskab, politi, ambulancetjeneste og andre indsats-

elementer kan overvejes

Trusselsniveau 2 (N=370)

•

SIBA-hold (prøvetagnings- og analysehold) (N=25)

Diagnostisk udrykningshold (N=25)

Udvalgte grupper på hospitaler med infektionsmedicinske afdelin-

ger (N=100)

Redningsberedskab (N=50)

Ambulancetjeneste (N=250)

Vaccinatorer fra Statens Serum Institut (N=20)

Trusselsniveau 3 (N=750-5.250)

•

Større dele af sundhedspersonale på hospital, laboranter og prak-

tiserende læger (N=500-5.000)

Vaccinationstrænere (N=250)

Trusselsniveau 4 (N=150.000-5.200.000)

•

Vaccinationskorps (N=5.000)

Vaccinere alt sundheds-, laboratorie- og beredskabspersonale

(N=150.000)

Ringvaccination (N=?)

Geografisk bestemt vaccination (N=?)

Hele befolkningen (N=5.200.000)

Skøn over antal beskæftigede i nøglefunktioner

De følgende skøn over antallet af beskæftigede i nogle relevante områder

kan illustrere, hvor mange vaccinedoser der vil blive behov for. De tal,

der er anvendt i eksemplerne i det følgende, er indhentet i år 2000.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Personer i nøglefunktioner i det offentlige

•

i sociale institutioner og foranstaltninger

Dagforanstaltninger for børn og unge

Amtskommunale foranstaltninger for børn og

unge

Foranstaltninger for voksne

Foranstaltninger for ældre

I alt

Personale

95.000

8.000

25.000

94.000

~222.000

>375.000

Personale i foranstaltninger for ældre omfatter herudover f.eks.

hjemmehjælp, hjemmesygepleje og omsorgsarbejde, så det

samlede antal kan ikke gøres op på landsplan.

•

i den primære sundhedssektor

Praktiserende læger

Sundhedsplejersker

Jordemødre

Læger med speciallægepraksis

Småbørns- og skolesundhedspleje

I alt

•

i den sekundære sundhedssektor

Sygehuse

•

eksempler på øvrige instanser og myndigheder

Antal perso-

ner

200

9.000

13.600

13.000

~20.000

~10.000

200-300

70-80

> 65.000

Personale

~83.000

Personale

3.400

1.300

1.000

900

1.500

~8.000

Folketing og regering

Ambulancetjenesten

Politi

Brandvæsen

Forsvaret

Redningsberedskabet

Centraladministrationen

Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, rele-

vante enheder

Statens Serum Institut, rådgivning og diagnostik

Embedslægeinstitutionerne

I alt

Hertil kommer en række funktioner i amter og kommuner, som må anta-

ges at være vigtige at opretholde.

Spørgsmålstegnene i ovenstående oversigt refererer til, at oplysningerne

ikke umiddelbart har kunnet skaffes, eller det er vanskeligt at afgrænse

egentligt livsvigtige funktioner.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

•

Personer i nogle udvalgte vigtige funktioner i det private

Antal perso-

ner

20.000

1.000

83.000

11.000

10.000

22.000

52.000

199.000

Energi- og vandforsyning

herunder offshore

Industri, herunder

- fremstilling af levnedsmidler under ét

- medicinalindustri

Handel mv., herunder

- engroshandel med foder og dyr/landbrug

- engroshandel med næringsmidler

- supermarkeder, kolonialhandel

I alt

•

Transportvirksomhed, post og telekommunikation, herunder

Antal perso-

ner

25.000

10.000

55.000

17.000

107.000

- jernbane og busdrift

- lufttransport

- post og telekommunikation

- skibsfart

Bedemænd

I alt

•

Skøn over samlet antal beskæftigede personer i nøglefunktioner

Antal perso-

ner

Personer i nøglefunktioner i det offentlige

>375.000

Personer i nogle udvalgte vigtige funktioner i det

199.000

private

Transportvirksomhed, post og telekommunikati-

107.000

I alt

680.000

Dette groft tilnærmede tal på 680.000 personer udgør ca. 13% af den

danske befolkning.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6B.

Produktresumé for koppevaccine

Version 2.0

Juni 2003.

Specialitetens navn

Koppevaccine, Statens Serum Institut

Deklaration

Vacciniavirus (koppevaccinevirus fra kalvehud) 10

PFU/ml

Glycerol (85%) Ph.Eur

Natriumchlorid Ph.Eur

Phenol Ph.Eur

Vand til injektionsvæsker Ph.Eur

Der kan være tale om enten vaccine af Copenhagen strain eller Equador

strain.

Lægemiddelform

Injektionsvæske til intradermal brug

Kliniske oplysninger

5.1 Indikationer

Vaccinen anvendes til forebyggelse af kopper hos børn og voksne.

Efter mulig eksponering for koppevirus kan vaccinen have effekt, såfremt

den gives inden for de første 3-4 dage.

5.2 Dosering

Der anvendes samme teknik til

primærvaccination

(vaccination af perso-

ner, der ikke tidligere har været koppevaccineret) som til

revaccination

(vaccination af personer, der tidligere har været koppevaccineret).

Vaccinen administreres på bagsiden af den non-dominante overarm, lidt

oven for og bag deltoideus-musklens insertion. Vaccinen må ikke place-

res så langt tilbage, at der kan komme kontakt mellem krop og vaccina-

tionsstedet på armen. Der må ikke anvendes desinficerende midler på

vaccinationsstedet, da disse kan inaktivere vaccinen. Som instrument

anvendes f.eks. en blodlancet.

Huden over vaccinationsstedet spændes mellem tommel og pegefinger.

Lancettens spids (og

kun

spidsen) dyppes i vaccinen og føres med en

vinkel på ca. 45 grader ind i det øverste hudlag. Der foretages herefter et

lille løft i huden, hvorved de omliggende epitelceller bliver beskadiget. Ef-

ter vaccination tørres overskydende vaccine af med en vattampon, og

vaccinationsstedet tildækkes med et ikke-tætsluttende kompres. Vattam-

ponen bortskaffes som smittefarligt affald.

Resultatet af vaccinationen aflæses efter 6-8 dage. Dannelse af en vesi-

kel eller pustel med omgivende rødme er et tegn på tilfredsstillende an-

slag af vaccinen. Ved manglende reaktion bør vaccinationen gentages,

helst i den modsatte arm.

For korrekt vaccinationsteknik henvises til Statens Serum Instituts

hjemmeside

www.ssi.dk

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

5.3 Kontraindikationer

Nedenstående kontraindikationer er gældende for et pre-event scenarie.

Ved udbrud af koppesygdom vil disse anbefalinger blive genovervejet af-

hængig af den generelle risiko og graden af individuel eksponering.

Sandsynligvis skal alle med sikker udsættelse for koppevirus vaccineres.

Kontraindikationer der gælder for både den potentielle modtager

af vaccine samt personer i dennes husstand

Eksem eller anden hudlidelse

Personer med eksem eller atopisk dermatitis (børneeksem, astmaeksem,

prurigo Besnier) bør ikke vaccineres, selvom sygdommen ikke aktuelt er

aktiv. Dette gælder også for personer med kontakter i husstanden, der

har eller har haft eksem eller atopisk dermatitis.

Hvis personen eller husstandskontakter har anden akut eller kronisk hud-

lidelse, hvor hudbarrieren ikke er intakt (f.eks. solskoldethed, forbræn-

dinger, impetigo, skoldkopper, kontaktdermatitis, helvedesild, herpes

zoster, intertrigo, scabies, bledermatitis, psoriasis og udbredt acne), bør

der ikke vaccineres, før de involverede hudområder er ophelet, idet der

kan dannes koppepustler i de forandrede hudpartier (jf. bivirkninger, af-

snit 5.8).

Personer med Dariers sygdom er i særlig risiko for at udvikle eczema

vaccinatum og bør derfor ikke vaccineres.

Sygdom eller behandling, der medfører nedsat immunforsvar

På grund af øget risiko for generaliserede vaccinationskomplikationer bør

personer med nedsat immunforsvar (f.eks. maligne sygdomme, leukæmi,

lymfom, HIV-infektion og hypogammaglobulinæmi, organ- eller knogle-

marvstransplantationer) ikke udsættes for vaccinevirus. Nogle patienter

med svære kliniske manifestationer af visse autoimmune sygdomme

(f.eks. SLE) kan udvise en delvis immunsvækkelse og bør ikke vaccineres

Endelig bør personer, inden for hvis husstand der findes kontakter med

nedsat immunforsvar som beskrevet, ikke vaccineres.

Ligeledes bør personer i systemisk behandling med kortikosteroider

(>2mg/kg kropsvægt eller 20 mg dagligt i mere end 2 uger) og/eller an-

dre immunsupprimerende medikamenter (f.eks. stråleterapi, antimetabo-

litter, alkylerende midler) eller personer, der behandles med kortikoste-

roider i øjnene, ikke udsættes for vaccinevirus.

Hos ensidigt mastektomerede personer bør koppevaccination foretages i

den modsatte side i forhold til mastektomien.

Graviditet

Ved vaccination af gravide er der risiko for udvikling af føtal vaccinia. Der

er rapporteret mindre end 50 tilfælde, men tilstanden er associeret med

en høj intrauterin eller perinatal dødelighed. Man bør ikke blive gravid de

første 4 uger efter vaccination. Hvis det skulle ske, bør man dog ikke af-

bryde svangerskabet.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Kontraindikationer som alene gælder potentielle modtagere af

vaccine, men ikke husstandskontakter

Kendt allergi over for ko og/eller kohår

Vaccinen er fremstillet ved dyrkning af virus i hud på kalve. Patienter

med kendt allergi over for ko og/eller kohår bør derfor ikke koppevacci-

neres.

Tidligere erkendt allergi over for koppevaccine eller indholdsstoffer

Disse personer bør ikke vaccineres.

Moderat til svær akut sygdom med feber

Vaccination bør udskydes til et senere tidspunkt.

Amning

Ammende kvinder bør ikke vaccineres, idet der er øget risiko for acciden-

tel inokulation. Det vides ikke, hvorvidt virus eller antistoffer overføres

med modermælken.

Øjensygdom

Personer med akut inflammatorisk øjensygdom (infektiøs eller allergisk

betinget) bør ikke vaccineres, før tilstanden er ophørt pga. risiko for acci-

dentel inokulation i conjunctiva.

I tilfælde af konkret eksponering for koppevirus kan vaccinen i mange til-

fælde administreres uanset ovennævnte kontraindikationer. I sådanne til-

fælde kan den særlige risiko for bivirkninger forsøges reduceret ved sam-

tidig intramuskulær administration af vaccinia immunglobulin (VIG).

5.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Det nødvendige beredskab for behandling af anafylaktiske reaktioner bør

altid være til stede ved vaccinationen.

Personer, der tidligere er koppevaccineret, bør ikke revaccineres i umid-

delbar nærhed af gamle vaccinationsar, idet tidligere vaccination kan ef-

terlade lokal immunitet omkring anslagsstedet.

Der må ikke vaccineres under et niveau der svarer til navlen, da dette

kan give lymfestase i underekstremiteterne.

5.5 Interaktioner

Samtidig vaccination med andre vacciner kan foretages, men bør så vidt

muligt undgås af hensyn til opfølgningen på eventuelle bivirkninger.

5.6 Graviditet og amning

Gravide og ammende kvinder bør ikke koppevaccineres, med mindre der

er tale om en sikker eksponering for koppevirus. Foreliggende data peger

dog på, at koppevaccine næppe er årsag til medfødte misdannelser.

Kvinder bør undgå at blive gravide 28 dage efter vaccination.

5.7 Trafikfarlighed

Påvirker ikke evnen til at køre bil eller anvende maskiner.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

5.8 Bivirkninger

5.8.1 Det normale vaccinationsforløb og almindelige bivirknin-

ger

I løbet af 3-4 dage udvikler der sig på vaccinationsstedet en papel, der

tager til i størrelse, og som omkring 5.-dagen omdannes til en vesikel.

Denne vil efterhånden antage karakter af en pustel. Omkring denne kan

der komme hævelse og rødme. Pustlen vil tørre ind med dannelse af en

mørkebrun skorpe, der i reglen afstødes ca. 3 uger efter vaccinationen.

Omkring 7.-11. dag vil der ofte være ret høj feber, op til 39° C eller me-

re. Der vil hyppigt være svulst og ømhed af de regionære lymfeglandler.

5.8.2 Mindre almindelige bivirkninger

Utilsigtet autoinokulation af vaccinevirus fra vaccinationsstedet til f.eks.

øjenlåg, mund, næse, genitalia og rectum. De fleste læsioner heler spon-

tant uden specifik terapi, men vaccinia immunglobulin kan i visse tilfælde

anvendes ved okulær inokulation.

5.8.3

Sjældne bivirkninger (<1/1000)

Eczema vaccinatum

Opstår pga. lokaliseret eller systemisk dissemination af vaccinevirus hos

personer med eksem eller anden hudlidelse (se kontraindikationer, afsnit

5.3). Kan i sjældne tilfælde have et fatalt forløb. (Fra USA er rapporteret

om 66 tilfælde blandt 14,5 millioner vaccinerede. Det skal bemærkes, at

der i USA ikke er vaccineret med samme vaccine, som er til rådighed i

Danmark).

Vaccinia generalisata

Fremkomst af vaccinepustler på andre steder på kroppen end på vaccina-

tionsstedet. De fleste tilfælde heler spontant uden specifik terapi, men

behandling med vaccinia immunglobulin kan anvendes i særligt alvorlige

tilfælde, eller såfremt patienten har en alvorlig tilgrundliggende lidelse.

(Fra USA rapporteres om 141 tilfælde blandt 14,5 millioner vaccinerede.

Det skal bemærkes, at der i USA ikke er vaccineret med samme vaccine,

som er til rådighed i Danmark).

Progressiv vaccinia

Kan opstå hos patienter med cellulær immundefekt (f.eks. patienter med

HIV-infektion). Ved progressiv vaccinia heler den lokale læsion ikke op,

og der opstår nekrose på vaccinationsstedet.

Encephalitis (1 tilfælde per 150.000 – 1.000.000)

Vaccineassocieret encephalitis debuterer oftest inden for 1 til 2 uger efter

vaccination. Efterforløbet kan kompliceres med varige psykomotoriske

men. Fatalt forløb er rapporteret hos 10-35% af personer med vaccine-

associeret encephalitis.

Farmakologiske oplysninger

6.1 Farmakodynamiske oplysninger

Beskyttende immunitet opnås inden for 2 uger efter vaccination. Der kan

regnes med god beskyttelse i op til 5 år efter vaccination. Beskyttelsen

vil herefter aftage gradvist. Der vil dog være en vis beskyttelse mod al-

vorligt forløbende, herunder fatal, koppeinfektion i 10 til 20 år efter vac-

cination. Nogle studier tyder på en beskyttende effekt i mere end 50 år,

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

således at symptomernes sværhedsgrad nedsættes, og mortaliteten re-

duceres op mod 10 gange selv 50 år efter vaccination.

Farmaceutiske oplysninger

7.1 Indholdsstoffer

Aktivt indholdsstof er levende vacciniavirus (koppevaccinevirus) fra kal-

vehud. Der kan være tale om vaccine fremstillet af Copenhagen strain el-

ler Equador strain.

Vaccinen indeholder desuden

Glycerol 85% Ph.Eur

Phenol Ph.Eur

Natriumchlorid Ph.Eur

Vand til injektionsvæsker Ph.Eur

7.2 Uforligeligheder

Vaccinen må ikke blandes med andre lægemidler.

7.3 Opbevaringstid

Dette er et specialprodukt til beredskabsbrug. Opbevaringstiden er ikke

defineret. Holdbarheden afhænger af den temperatur, vaccinen opbeva-

res ved.

7.4 Særlige opbevaringsforhold

Færdigdispenseret vaccine anbefales så vidt muligt opbevaret ved -70°C

(langtidsopbevaring). Opbevaring i fryser ved –20° C kan også accepte-

res som korttidsopbevaring, men det bør begrænses. Vaccinen er holdbar

en uge i køleskab efter udtagning fra fryser.

7.5 Emballage

Vaccinen leveres i specialhætteglas med en indsats, der indeholder vac-

cinen (0,2 ml). Hætteglasset er lukket med et skruelåg fremstillet af po-

lypropylen.

7.6 Særlige instruktioner vedrørende håndtering

Vær opmærksom på ikke at dyppe lancetten for dybt, da huden kan blive

kontamineret unødigt.

Det er kun spidsen, der skal dyppes.

Brug altid beskyttelsesbriller og handsker, når vaccinen håndteres. Vær

opmærksom på, at vaccinen er en levende vaccine, som kan smitte ved

kontakt. Undgå derfor kontakt med hud og vær specielt opmærksom på

at undgå vaccine i øjnene. Overskydende vaccine tørres af med en vat-

tampon. Vattamponen bortskaffes som smittefarligt affald.

Efter aftagning af handsker skal hænderne vaskes grundigt med rigeligt

sæbe og vand. Tør hænderne i papirhåndklæder.

Efter vaccination dækkes injektionsstedet med et porøst kompres. Ved

skift af kompres lægges det brugte kompres i en plastpose, som lukkes

og bortskaffes som almindeligt husholdningsaffald. Hænderne vaskes

grundigt med sæbe og vand efter skift af kompres. Tør hænderne i papir.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Spildt vaccine inaktiveres med Diversol 4%, andet chlorholdigt desinfek-

tionsmiddel (”klorin” fortyndet 1:10) eller lignende desinfektionsmiddel

med virucid virkning.

Restvaccine skal bortskaffes som smitsomt affald.

Fremstiller

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon (+45) 32 68 32 68

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6C.

Lovgrundlag for vaccineudlevering

Lovgrundlaget for udlevering af ikke-godkendt koppevaccine fra

Statens Serum Institut

Udlevering af

ikke-godkendt koppevaccine

kan finde sted i henhold til læ-

gemiddelloven

, § 25, stk. 4, når der er tale om udlevering

i særlige til-

fælde og i begrænsede mængder:

§ 25,

Stk. 4.

Statens Seruminstitut og Danmarks Veterinærinstitut kan i

særlige tilfælde og i begrænset mængde forhandle eller udlevere sera,

vacciner, specifikke immunglobuliner og andre immunologiske testpræ-

parater, der ikke har markedsføringstilladelse. Hver forhandling eller ud-

levering skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen

fastsætter regler om, hvordan indberetningen skal foretages. Det kan

bestemmes, at indberetningen skal foretages i maskinlæsbar stand.

Ved en eventuel udlevering af ikke-godkendt koppevaccine fra Statens

Serum Institut i tilfælde af udbrud af kopper er der efter Lægemiddelsty-

relsens opfattelse tale om et særligt tilfælde og selvsagt endnu mere,

hvis udbruddet er forårsaget af bioterrorisme. Der er derimod næppe tale

om udlevering i begrænset mængde, såfremt hele eller dele af befolknin-

gen ønskes tilbudt vaccination, hvorfor lægemiddellovens § 25, stk. 4

som udgangspunkt ikke er anvendelig. Efter Lægemiddelstyrelsens opfat-

telse bør hjemlen i en situation som beskrevet snarere findes i almindeli-

ge nødværgeretlige/nødretlige grundsætninger.

I straffelovens

§ 13 er nødværgeretten hjemlet og i § 14 nødretten:

§ 13.

Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har

været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller over-

hængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der

under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det an-

grebne retsgodes betydning er forsvarligt.

§ 14.

En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den

var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og

lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet

betydning.

Såfremt indenrigs- og sundhedsministeren har fulgt en indstilling fra

Sundhedsstyrelsen om at iværksætte vaccination af hele eller store dele

af befolkningen, forekommer det umiddelbart Lægemiddelstyrelsen, at

der foreligger en situation, hvor "nød bryder alle love", herunder også §

25, stk. 4 i lov om lægemidler. Lægemiddelstyrelsen har ikke hermed ta-

get stilling til kvalitet, sikkerhed eller virkning af den ikke-godkendte vac-

cine.

Bekendtgørelse af lov om lægemidler. LBK nr. 656 af 28/07/1995 med senere

Bekendtgørelse af straffeloven. LBK nr. 779 af 16/09/2002 med senere ændrin-

ændringer.

ger

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Epidemiloven

hjemler tvangsbehandling (§ 6, stk. 3), men ikke udleve-

ring af vaccine. Skulle det blive vurderet nødvendigt at vaccinere hele be-

folkningen mod kopper, vil der være tale om et tilbud om vaccination un-

derstøttet af oplysninger om fordele og ulemper. Det vurderes, at befolk-

ningen vil modtage tilbuddet i betragtning af sygdommens alvor. En

dækningsprocent i befolkningen på 70 vurderes at være godt og 80 sik-

kert.

Tvangsvaccination vil kunne være en mulighed i forhold til enkeltindivider

i særlige tilfælde, men det vil ikke være udgangspunkt for vaccination af

hele befolkningen eller større dele heraf. Såfremt der er tale om tvangs-

vaccination af enkelte individer, vil udlevering kunne finde sted i henhold

til lægemiddellovens § 25, stk. 4.

Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, Lov nr. 114 af 21/03/1979

med senere ændringer.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6D.

Vaccinationsutensilier

Nedenfor angives det nationale lager af lancetter og vaccine. Endvidere

er beholdningen i Vejle Amt (350.000 indbyggere) af en række utensilier

anført som eksempel. Hvert enkelt amt bør have et tilsvarende lager af

utensilier.

Art

Aktuel

behold-

ning

30.000

6.300.000

17.000

600.000

30.000

7.000

250

111.000

4.500

580

22.575

1.610

260

2.425

5.200.000

100.000

15.000

5.000

5.200.000

2.500

5.000

1.000

2.500

5.000

500

5.000

Landsdæk-

kende behov

Placering

Vaccine

Lancetter

Kanyler

Handsker

Mundbind

Kitler

Beskyttelsesbriller

Kompres, gaze, vattampon

Plaster/stoftape

Adrenalin

5.200.000 SSI

5.200.000 CBB

Sygehusene

i Vejle Amt

- do. -

IV drop sæt

Staseslange

Spande til klinisk materia-

le/udstyr

Kanylespande

NaCl infusionsvæske

Ventilationsmaske

Papkapsler

Hånddesinfektionsmiddel

(70% ethanol med glyce-

rol)

Der er forberedt 30.000 doser, men der kan inden for kort tid klargøres

tilstrækkelig vaccine til den samlede danske befolkning.

SSI – Statens Serum Institut

Lancetter anvendes i Danmark til vaccination mod kopper, men kan er-

stattes af kanyler som beskrevet i Appendix 6F.

CBB – Center for Biologisk Beredskab, SSI

1 ml ampul

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6E.

www.ssi.dk

Informationsmateriale og skemaer

Nedenstående kan downloades fra Statens Serum Instituts hjemmeside

Liste over informationsmateriale og skemaer:

•

Samtykkeerklæring og vaccinationsbevis mod kopper

Information om vaccination mod kopper

Vejledning til personer, som har - eller muligvis har – været ud-

sat for smitte med kopper

Information til personer, som er blevet vaccineret mod kopper

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Samtykkeerklæring og vaccinationsbevis mod kopper

Dette bevis skal udfyldes med personlige data og underskrives før vacci-

nation mod kopper. Skriv venligst med blokbogstaver.

Personlige data

For- og mellemnavn………………………………………………………………….……..

Efternavn……………………….………………………………………………………….……..

CPR-nummer…………………………………………………………………………………….

Adresse

Vej…………….…………………………………………………………………………………………………..

By og postnummer…………………………………………………………..…………………………..

Telefon…………..…………………………………………………………………………………...........

E-mail………………………………………………………………………………………………............

Jeg har læst og forstået informationsbrochuren vedrørende koppesygdom

og vaccination og ønsker at blive vaccineret mod kopper (eventuelt som

værge for ovennævnte barn).

Dato

Underskrift ……………………………………..……………………………………………………….……

Nedenstående udfyldes af vaccinationspersonale

Vaccination

Vaccinationscenter

Dato

Vaccinator: Navn

Underskrift

Vaccine batch nummer

Vaccinationssted (sæt X)

Anslag

Dato

Undersøgt af

Resultat: Anslag

Intet anslag

Revaccination: Ja

Nej

Hø. arm

Ve. arm

Andet

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Information om vaccination mod kopper

VIGTIGT

Læs venligst denne information omhyggeligt. Før De kan blive vaccineret

mod kopper, skal De udfylde og underskrive en samtykkeerklæring, der

samtidigt bliver Deres vaccinationsbevis.

Hvad er kopper?

Koppesygdom skyldes en infektion med koppevirus. Kopper blev erklæret

for udryddet i verden i 1980, med der er nu mistanke om eller trussel

om, at koppesygdom igen forekommer. Tidligere vaccination er ikke læn-

gere tilstrækkelig virksom. Derfor er forebyggelse mod koppesygdommen

på ny nødvendig.

Smittetid og symptomer

Tid fra smitte til sygdom er 7-17 dage (gennemsnitligt 10-12 dage). I

begyndelse klager koppepatienter over udtalt hovedpine, rygsmerter og

feber. Efter 2-3 dage kommer der rødme af tungen og mundslimhinden.

Herefter kommer der et rødligt, småprikket udslæt, som ofte starter i an-

sigt og på arme og ben, men efterhånden også på kroppen. Udslættet vil

forandre sig til væskeholdige blærer, som efterhånden udtørrer og dan-

ner skorper, som afskalles. Ardannelse ses herefter hos op til 80% af pa-

tienterne. I sjældne tilfælde kan der desuden komme komplikationer i

form af udslæt på øjets hornhinde, ledsymptomer og hjernebetændelse.

Koppepatienter er smittefarlige fra debut af feber, og indtil skorperne på

huden er faldet af.

Hvordan bliver man smittet?

Man smittes ved at blive udsat for koppevirus gennem indånding eller

hudkontakt. F.eks. ved at have kontakt til en koppesyg patient (indånde

dråber i luften) eller ved direkte hudkontakt med inficeret tøj og senge-

linned. Risikoen for at blive smittet afhænger således af, hvor tæt kon-

takt man har haft med koppepatienten og i hvor lang tid.

Forebyggelse af kopper ved vaccination

Kopper kan forebygges ved vaccination, som giver en sikker beskyttelse i

op til 5 år. Vaccination giver en meget høj grad af beskyttelse mod kop-

per. Hvis vaccinationen med sikkerhed konstateres at have ”slået an”, er

beskyttelsen nær ved 100%. I tidligere tider har det vist sig, at vaccina-

tion af personer med kontakt til koppepatienter var den mest effektive

måde at stoppe smitten på.

Hvis De allerede har været udsat for koppevirus, kan vaccination give be-

skyttelse mod sygdom, hvis den gives inden for de første 3-4 dage efter

udsættelsen.

Vaccinen består af en levende virus, vacciniavirus. Vacciniavirus er en

slægtning til koppevirus og giver en mild infektion, som samtidig giver

beskyttelse mod kopper. Vaccinen gives ved at ridse vaccinen ind i den

yderste del af huden på overarm/skulder.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Hvad sker der efter vaccination? - og hvilke bivirkninger kan der

være?

Vaccination resulterer i en mild infektion. I løbet af ca. 3 dage kommer

der på vaccinationsstedet en eller få ”bumse”-lignende knopper, som ud-

vikles til blærer i løbet af en uge. Hudområdet kan være kløende, rødt og

ømt. Dernæst bliver blærerne skorpedækkede. Huden heler i løbet af 2-4

uger, men der efterlades ofte et mindre ar.

Omkring 7.-11.-dagen efter vaccinationen kan der komme høj feber på

omkring 39° C, ligesom lymfekirtlerne ved armen kan være hævede. De

bør da søge læge/vaccinationscentret.

Hvad er komplikationerne til vaccinationen?

Da vaccinen består af levende virus, er der risiko for, at infektionen kan

spredes til andre steder på kroppen end der, hvor vaccinationen blev gi-

vet - eller til andre personer. De får derfor en forbinding på efter vaccina-

tionen. De skal generelt undlade tæt kropslig kontakt med andre og være

meget forsigtig ved omgang med uvaccinerede personer, især babyer og

småbørn.

Vacciniavirus spredes let i huden hos personer, som i forvejen lider af

hudeksem. Dette er som oftest blot en ubelejlig bivirkning, men kan ved

kraftigt eksem spredes voldsomt. I sjældne tilfælde kan infektionen spre-

des til blodet og andre organer, herunder resultere i hjernebetændelse.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Vejledning til personer, som har - eller muligvis har – været udsat

for smitte med kopper

De har muligvis været udsat for kopper, f.eks. ved at De har været i kon-

takt med en person, som sandsynligvis har kopper, og der er dermed ri-

siko for, at De selv udvikler denne meget alvorlige sygdom.

De tilbydes derfor vaccination mod kopper. Hvis De har været udsat for

koppevirus, kan vaccination give beskyttelse mod sygdom, hvis den gives

inden for de første 3-4 dage efter udsættelsen.

De bedes møde på ……....………....Vaccinationscenter …….…dag, den

hvor De vil modtage grundig information om sygdommen kopper samt

om mulige bivirkninger ved vaccinationen, før De bliver vaccineret.

Hvad er kopper?

Koppesygdom skyldes en infektion med koppevirus. Kopper blev erklæret

for udryddet i verden i 1980, men der er nu mistanke eller trussel om at

koppesygdom igen forekommer. Tidligere vaccination er ikke længere til-

strækkelig virksom. Derfor er forebyggelse mod koppesygdommen på ny

nødvendig.

Hvordan bliver man smittet?

Man smittes ved at blive udsat for koppevirus gennem indånding eller

hudkontakt. F.eks. ved at have kontakt til en koppesyg patient (indån-

ding af dråber i luften) eller ved direkte hudkontakt med inficeret tøj og

sengelinned. Risikoen for at blive smittet afhænger således af, hvor tæt

kontakt man har haft med koppepatienten og i hvor lang tid.

Smittetid og symptomer

Tid fra smitte til sygdom er 7-17 dage (gennemsnitligt 10-12 dage). Der

kan i begyndelsen være hovedpine, rygsmerter og feber. Efter 2-3 dage

kommer der rødme af tunge og mundslimhinde. Herefter kommer der et

rødligt, småprikket udslæt, som ofte starter i ansigt og på arme og ben,

men efterhånden også på kroppen. Udslættet vil forandre sig til væske-

holdige blærer, som efterhånden udtørrer og danner skorper, som afskal-

les. Ardannelse ses herefter hos op til 80% af patienterne.

I sjældne tilfælde kan der komme komplikationer i form af udslæt på

øjets hornhinde, ledsymptomer og hjernebetændelse.

Koppepatienter er smittefarlige fra debut af feber, og indtil skorperne på

huden er faldet af.

Hvad skal jeg selv gøre?

I de næste 17 dage, skal De være opmærksom på, om De får symptomer

på kopper.

De skal have et termometer til rådighed og hver morgen måle og notere

Deres temperatur på nedenstående skema. Hvis De bliver utilpas, får in-

fluenza-lignende symptomer, eller temperaturen stiger til over 38

, skal

De kontakte det døgnbemandede koppebehandlingscenter på telefon 70

xx xx xx

De vil her få information om, hvordan De skal forholde Dem.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Temperaturregistrering

Marker også fremkomst af eventuelt udslæt nedenfor

Temperaturkurve

Temp (°C)

Dage

Dato

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Information til personer som er blevet vaccineret mod kopper

De er nu blevet vaccineret mod kopper.

Vaccinationen giver en næsten komplet beskyttelse mod koppesygdom i

op til 5 år.

For at sikre at vaccinen har slået an, skal De møde til kontrol på vaccina-

tionscentret 7 dage efter, at De er blevet vaccineret. De skal møde på

samme sted, samme ugedag og samme tidspunkt, som De blev vaccine-

ret.

Hvad sker der efter vaccination, og hvilke bivirkninger kan der

være?

Vaccination resulterer i en mild infektion. I løbet af ca. 3 dage kommer

der på vaccinationsstedet en eller få ”bumse”-lignende knopper, som ud-

vikles til blærer i løbet af en uge. Hudområdet kan være kløende, rødt og

ømt. Dernæst bliver blærerne skorpedækkede. Huden heler i løbet af 2-4

uger, men der efterlades ofte et mindre ar.

Omkring 7.-11.-dagen efter vaccinationen kan der komme høj feber om-

kring 38,5-39° C, ligesom lymfekirtlerne ved armen kan være hævede.

De bør da søge læge.

Da vaccinen består af levende virus, vacciniavirus, er der risiko for, at in-

fektionen kan spredes til andre steder på kroppen end der, hvor vaccina-

tionen blev givet - eller til andre personer. De får derfor en forbinding på

efter vaccinationen, og De skal være meget forsigtig ved omgang med

uvaccinerede personer, især babyer og småbørn. De bør undlade tæt

kropslig kontakt med andre, indtil skorperne på huden er faldet af.

Hvad er komplikationerne til vaccinationen?

Vacciniavirus spredes let i huden hos personer, som i forvejen lider af

hudeksem. Dette er som oftest blot en ubelejlig bivirkning, men kan ved

kraftigt eksem spredes voldsomt. I sjældne tilfælde kan infektionen spre-

des til blodet og andre organer, herunder resultere i hjernebetændelse.

Det kan i værste fald medføre dødsfald.

Forholdsregler

Følg disse råd, indtil skorperne er faldet af:

•

hold vaccinationsstedet tildækket hele tiden

•

gør ikke vaccinationsstedet vådt – undgå også vask af vaccinati-

onsstedet

•

undgå svømning

•

undgå kontaktsport og udvis forsigtighed ved seksuel aktivitet

•

undlad almindelig social kontakt med ikke-vaccinerede personer,

der lider af eksem eller nedsat immunforsvar

Opsøg vaccinationscentret eller anden lægehjælp, hvis:

•

der opstår væsentlig ømhed af vaccinationsstedet, som ikke kan

klares med smertestillende håndkøbsmedicin

•

vaccinationsstedet bliver meget hævet og rødt (større end 5-6

cm i diameter)

•

der kommer hævelse og blærer på andre steder af kroppen

•

der kommer høj feber

•

der observeres sløvhed og forvirring hos den vaccinerede

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6F.

for anslag

Vaccinationsteknik og undersøgelse

Forskellige teknikker kan bruges til administration af koppevaccine. I

Danmark anvendes en lancet som redskab, mens visse andre lande bru-

ger en bifurkal nål. Kanyler kan også bruges om fornødent. Det vigtigste

er dog, at man anvender et redskab, der tillader inokulation af en mindre

mængde vaccine i epidermis.

Generelt

Vaccinen administreres på bagsiden af øvre laterale del af den non-domi-

nante arm lidt oven for og bag insertionen af m. deltoideus. Vaccinator

bør anvende engangshandsker. Undlad at rense huden med sprit eller

andet desinfektionsmiddel, idet vaccinen herved kan inaktiveres. Brug al-

tid en ny lancet og før aldrig vaccinationsredskabet tilbage i vaccine-

opløsningen. Brugte utensilier placeres i kanylespande, og disse bortskaf-

fes som smittefarligt affald. Tildæk vaccinationsstedet med et ikke-tæt-

sluttende kompres. Tildækningen sikrer mod sekundær infektion af vac-

cinationsstedet og tjener samtidig som forholdsregel mod utilsigtet smit-

te/inokulation af andre steder på kroppen eller andre personer.

Lancet

Huden over vaccinationsstedet spændes mellem tommel og pegefinger.

Lancettens spids (og kun spidsen) dyppes i vaccinen og føres med en

vinkel på ca. 45 grader ind i det øverste hudlag. Der foretages herefter et

lille løft i huden, hvorved de omliggende epitelceller bliver beskadiget. Ef-

ter vaccination tørres overskydende vaccine af med en vattampon.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Kanyler

Kan lancetter ikke tilvejebringes, kan kanyler anvendes som beskrevet.

Anvend eksempelvis en grøn kanyle og dyp spidsen i vaccine-opløsningen

på en sådan måde, at hele lumen kommer ned i suspensionen.

Rids/krads huden flere gange med undersiden af nålen som angivet i ne-

denstående figur. Nålen skal penetrere overfladen af huden, men der skal

helst ikke løbe for meget blod fra ridserne, idet man derved risikerer at

skylle vaccinen bort.

Hud

�½ cm lange rid-

ser på overarmen

Anslag

Ved positiv reaktion efter vaccination (anslag) ses almindeligvis ømhed,

rødme og hævelse samt en læsion på vaccinationsstedet. Ved primær-

vaccination kan der tillige tilkomme feber af få dages varighed samt for-

størrede og ømme lymfeknuder i armhulen svarende til den vaccinerede

arm.

Anslag af vaccinen vurderes som opnået ved fund af følgende reaktion

efter vaccination:

•

En pustulær læsion hos en tidligere uvaccineret person eller

•

Et tydeligt afgrænset område med induration eller hyperæmi

omkring en central læsion

Resultatet af vaccinationen aflæses efter 6-8 dage. Ved manglende reak-

tion bør vaccinationen gentages, helst i den modsidige arm pga. lokal

immunitet ved inokulationsstedet. Koppevaccinerede, som ikke kan

fremvise disse former for primær reaktion på 7.-dagen efter revaccinati-

on, bør revaccineres for 2. gang.

De beskrevne symptomer er mindre fremtrædende blandt dem, der re-

vaccineres. Det forventes dog, at de fleste vil fremvise denne type reak-

tion, da de ikke tidligere er koppevaccineret eller er vaccineret for mere

end 25 år siden. Andre former for reaktioner må tolkes således, at vacci-

nen har været uden anslag, og personen bør derfor revaccineres.

Primær reaktion: Inokulationsstedet bliver rødt og kløende efter 3-4 da-

ge. Herefter dannes en vesikel omgivet af en inflammeret zone (areola),

som efterfølgende får en central hulning og derefter bliver pustuløs på 7.-

11.-dagen efter vaccination. På dette tidspunkt er den inflammerede zo-

ne øget i størrelse. Pustlen begynder herefter at indtørre, rødmen forta-

ger sig, og læsionen bliver dækket af en sårskorpe mellem 2.-3. uge ef-

ter vaccination. Ved udgangen af den tredje uge falder sårskorperne af

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

og efterlader et permanent ar, som først er lyserødt, men sædvanligvis

antager normal hudfarve senere.

Ved slutningen af den fjerde uge, mellem den vesikulære og pustulære

fase, kan der i varierende grad tilkomme feber, almen utilpashed og lo-

kaliseret lymfadenitis. Disse symptomer aftager sædvanligvis inden for 1-

2 dage og forekommer hyppigst hos større børn og voksne.

Ved revaccination af en person, som har været vaccineret inden for de

sidste 10 år, og som forventes at have partiel immunitet, vil der ofte ses

en svagere primær reaktion med:

•

Fravær af feber eller andre væsentlige symptomer

•

En papel på 3.-dagen som bliver vesikulær på 5.-7.-dagen og ud-

tørrer kort tid herefter

•

Vesiklen og den omgivende inflammerede zone (areola) er rela-

tivt lille

•

Hvis der tilkommer et ar, er det sædvanligvis ubetydeligt og for-

svinder inden for 1-2 år

Forsinket reaktion: Nogle vaccinerede udvikler inden for 24-48 timer ef-

ter vaccination et erythem svarende til vaccinationsstedet. Erythemet

udvikler sig ikke yderligere og kan være svært at skelne fra den tidlige

reaktion ved anslag.

Denne reaktion kan forekomme hos personer med såvel god, mindre eller

ingen immunitet og er

ikke

et tegn på anslag. Den forsinkede reaktion er

udtryk for en reaktion på inaktivt protein i vaccinen hos tidligere sensibi-

liserede personer, og der anbefales revaccination af disse personer.

Eksempler på primær vaccinationsreaktion 6 dage efter inokulation.

Negativ (manglende) reaktion 6 dage efter inokulation.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6G.

Vaccinationscenter I

Primær indretning og organisering af vaccinationscenter

Definition

Et koppevaccinationscenter er en ad hoc-organisation, som skal kunne

oprettes med få dages varsel med det formål at medvirke ved koppevac-

cination af den samlede befolkning eller befolkningen i et afgrænset om-

råde. Der skal kunne vaccineres, anslagskontrolleres og eventuelt revac-

cineres ca. 3.000 personer i løbet af 15 timer per døgn.

Det skal tilstræbes at opnå en dækningsgrad af vaccinationen, der er så

høj som mulig, gerne over 80%. En dækningsgrad på 70% må dog anses

for acceptabelt.

Påregnet funktionstid af vaccinationscentrene: 2-3 uger.

Da tiden til at gennemføre indkaldelsesproceduren minimum vil være 3-4

dage, bliver dette således den tid, der vil være til rådighed for oprettelse

af centrene.

Opgaven

Amterne koordinerer i samarbejde med kommunerne planlægningen for

etablering af vaccinationscentre som led i amternes sundhedsbered-

skabsplanlægning. I planlægningen tages der udgangspunkt i en maksi-

mal kapacitet, der svarer til vaccination af hele befolkningen. Kapaciteten

skal kunne udvides gradvis til maksimal kapacitet.

Hvis det drejer sig om vaccination af hele befolkningen, foreslås det, at

der oprettes et vaccinationscenter per 21.000 indbyggere i befolknings-

tætte områder. Landområderne tilpasses befolkning og geografi.

(Eksempler: Københavns Kommune med 501.285 indbyggere skal såle-

des etablere 23 vaccinationscentre, Fyns Amt med 472.000 indbyggere

skal etablere 22 centre, og Bornholms Regionskommune med 44.126

indbyggere skal etablere 2 centre.)

De i det følgende nævnte dimensioneringsbetragtninger gælder for en

forceret vaccination af hele befolkningen i løbet af 7-10 dage, men kan

skaleres ned, hvis behovet er mindre.

Planlægning

Hvert amt nedsætter en

operativ

vaccinationsledelsesgruppe under faglig

ledelse af embedslægeinstitutionen, som forestår organiseringen af op-

rettelse og drift, herunder administration af amtets vaccinationscentre ef-

ter nedennævnte centrale retningslinier. Den driftsmæssige ledelses-

gruppe refererer administrativt til amtets forvaltningsmæssige og politi-

ske ledelse. Den faglige ledelse refererer til Sundhedsstyrelsen.

Desuden udpeges en ansvarlig leder for hvert vaccinationscenter.

Principmodel for indretning og bemanding af vaccinationscentrene be-

skrives nedenfor.

Vaccinationscentrene har åbent fra kl. 7-22 i en ca. 3-ugers periode, idet

centrene først skal varetage primærvaccination og herefter anslagskon-

trol og eventuelt bivirkningsvurdering samt registrering.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Selve vaccinationskapaciteten er beregnet til at være vaccination af 200

personer per time. Dertil kommer ressourcer til registrering, information

og observation.

Etableringsansvar

Oprettelse af koppevaccinationscentre er en del af det biologiske sund-

hedsberedskab ved stat, amt og kommune.

Amterne udpeger – i samarbejde med kommunerne og embedslægeregi-

onerne – hvor i amtet, der planlægges oprettet koppevaccinationscentre.

Hvor det måtte være hensigtsmæssigt, at nabokommuner opretter fælles

centre, initieres et samarbejde herom. Fortegnelse over centrenes place-

ring (adresse) optages i amtets sundhedsberedskabsplan.

Amterne udpeger (designerer) i samarbejde med lægekredsforeningen de

praktiserende læger – såvel de alment praktiserende som de praktise-

rende speciallæger - til at indgå i de centre, der planlægges oprettet.

Navnene meddeles pågældende kommune med henblik på bekendtgørel-

se i kommunens beredskabsplan.

Kommunerne udpeger en forberedt (designeret) ledelse for hvert koppe-

vaccinationscenter. Den sammensættes af en administrativ medarbejder,

en sygeplejerske fra den primære sundhedstjeneste og en af de designe-

rede læger. En af de tre ledere er til stede, så længe centret måtte være

oprettet.

Kommunerne anfører i deres beredskabsplaner, hvor (adresse) der i givet

fald oprettes koppevaccinationscentre og anfører navnene på den desig-

nerede ledelse.

En plan for sundhedspersonalet udarbejdes i samarbejde mellem amt og

kommune. Kommunerne stiller hjælpepersonale til rådighed. I samarbej-

de med amterne udarbejdes plan for benyttelse af beredskabsfrivillige og

uddannelse af disse. Amterne tilvejebringer utensilierne og står for bort-

skaffelse af smittefarligt affald.

Placering

Vaccinationscentrene oprettes i skoler, sportshaller og lignende, så vidt

muligt de steder, hvor der afholdes folketings- og kommunalvalg. Det er

af afgørende betydning, at så mange som muligt kan komme til og fra

centrene til fods eller på cykel. I flere kommuner må centrene derfor op-

rettes successivt i forskellige lokalsamfund.

Til småøer og andre isolerede samfund udsendes der vaccinationshold.

Ligeledes udsendes vaccinationshold til grupper og personer, som er in-

stitutionsanbragte eller hjemmebundne. Behovet for udsendelse af vacci-

nationshold opgøres af den enkelte kommune og indrapporteres til am-

tets vaccinations-ledelsesgruppe.

Vaccinationsholdene vil blive udsendt mod slutningen af vaccinationsperi-

oden og består af personale fra vaccinationscentrene. Det er begrundet i,

at det dels er praktisk af hensyn til den bedst mulige ressource-

udnyttelse, dels vil isolerede befolkningsgrupper, institutionsanbragte og

hjemmebundne som udgangspunkt have en lav risiko for at blive smittet

primært.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Indkaldelse

Der henvises til Appendix 6I.

Information

Sammen med indkaldelsen udsendes skriftlig information om vaccination

mod kopper samt blanketter til samtykkeerklæring (kan eventuelt over-

flødiggøres, såfremt pågældende ved ankomst og registrering underskri-

ver ”indkaldelseslisten”) og vaccinationsbevis, som bedes medbragt ved

vaccinationen.

På vaccinationsstedet vil der være tilbud om yderligere information alt ef-

ter den enkeltes behov.

Der udarbejdes særskilt medieplan omfattende dagspressen samt radio

og TV.

Indretning og flow i vaccinationscentret

Den efterfølgende beskrivelse kan kun være vejledende og må i sidste

ende tilpasses de fysiske muligheder, der rent faktisk forefindes i de ud-

pegede faciliteter.

Når de indkaldte ankommer til centret, må det formodes, at en meget

stor gruppe borgere stiller sig tilfreds med den tilsendte information eller

læste skriftlige information på stedet og derfor kan gå direkte til vaccina-

tion. Det vil i givet fald reducere lokale- og personalebehovet noget i for-

hold til principmodellen.

Lokaliteter, som udpeges til vaccinationscentre, kan være f.eks. skoler el-

ler sportshaller, som også anvendes ved valghandlinger.

Det er væsentligt, at der er meget god plads og faciliteter som nedenfor

anført. Desuden bør det være en lokalitet, hvor der er rigelige parke-

ringsmuligheder samt nærhed til offentlige transportmidler.

Der skal kunne skabes et konsekvent ensrettet flow igennem centret.

I umiddelbar nærhed af indgangen etableres

ankomst og registrerings-

område (her kan eventuelt gives samtykke).

Registrering kan foretages

elektronisk ved hjælp af sygesikringsbeviset (jf. Appendices 6I og 6J), og

ved samme lejlighed kan samtykke registreres.

I området skal de fremmødte borgere registreres, og det skal sikres, at

alle har skriftlig information og blanketter til samtykkeerklæring (afhæn-

gig af løsning på registrering) og vaccinationsbevis, hvis det ikke er med-

bragt hjemmefra.

Der skal være 100 siddepladser som ventefacilitet.

Borgere med ønske om yderligere information henvises til et stort

infor-

mationsrum

med stole og borde/skrivemulighed til 40–50 personer.

Her vises først en informationsvideo, hvorefter der er mulighed for efter-

følgende spørgsmål og svar.

Herefter udfylder borgerne samtykkeerklæringen.

Personer, som har behov for lægesamtale til vurdering af eventuelle kon-

traindikationer for vaccination eller supplerende information, går videre

til rum for lægesamtale med et tilhørende venterum.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Øvrige går videre til venteareal før vaccination.

Lægesamtale/vurdering af kontraindikationer foregår separat herfra, men

parallelt, således at borgerne efter lægesamtale kan sluses over enten til

vaccinationskonsultation eller til registrering som værende mødt, men ik-

ke vaccineret, og derefter til udgangen.

Der etableres

5 vaccinations-konsultationer med et venteområde tilknyt-

tet

(10-15 personer skal kunne vente). I forbindelse med vaccinationen

informeres borgerne mundtligt og skriftligt om, at de skal henvende sig

igen efter 7 dage til anslagskontrol. Desuden informeres borgerne om,

hvordan de skal forholde sig ved mistanke om vaccinationsbivirkninger.

Borgere, som oplever uacceptable bivirkninger efter vaccinationen, op-

fordres til at kontakte lægen. Det betyder egen praktiserende læge i det

omfang, det kan lade sig gøre. En del praktiserende læger arbejder på

vaccinationscentret. Det må derfor forudses, at borgere, som oplever bi-

virkninger, i nogle tilfælde vil henvende sig på vaccinationscentret. Bor-

gere med svære indlæggelseskrævende bivirkninger skal henvende sig

på/indbringes til nærmeste sygehus.

Hvis vaccinerede henvender sig til egen læge inden anslagskontrol, fordi

de føler sig syge, sender egen læge oplysningerne til vaccinationscentret

med henblik på registrering.

Efter vaccination går borgerne til et observationsområde med henblik på

observation i 15 minutter. Der skal her være 50-100 siddepladser samt

enkelte liggepladser, om muligt i separate rum.

Når den initiale vaccination af befolkningen er gennemført, anvendes

vaccinationscentrene til anslagsvurdering, eventuelt revaccination og i

enkelte tilfælde bivirkningskonsultation, således at lægesamtalekonsulta-

tionerne anvendes til bivirkningskonsultation, og vaccinationskonsultatio-

nerne anvendes til anslagskontrol og revaccination.

Det er endvidere væsentligt at indrette

personalefaciliteter til både hånd-

hygiejne, omklædning, bad, toiletbesøg, ophold, hvile og spisning.

Der skal være

kontor

med PC, telefon og fax til leder og sekretær.

Der skal være

lagerrum

til opbevaring af utensilier.

Der skal være

toiletfaciliteter

for borgerne.

Vejledende personaleplanlægning

Der skelnes mellem to kategorier:

1) Opstillings- og nedtagelsespersonale

2) Vaccinationspersonale

Formålet med at udskille et særligt opstillings- og nedtagelseshold er at

sikre, at centrene i kommuner med flere bysamfund kan flyttes fra

adresse til adresse uden egentlig afbrydelse af vaccinationsprogrammet.

Da der i vaccinationscentret skal kunne arbejdes kontinuerligt fra 7 mor-

gen til 22 aften, må personalet arbejde i skift, f.eks. 2 timers arbejde, 2

timers pause/hvil/spisning.

Centrets ledelse bemandes med 1 leder og 1 sekretær/kommunikations-

og informationsmedarbejder.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Ankomst- og registreringsområdet bemandes med 10 personer ad gan-

gen – hjælpepersonale.

Informationsrummet bemandes med 1 læge, 1 sygeplejerske og 2 hjæl-

pepersoner.

Lægesamtale bemandes med 2 læger.

Vaccinationskonsultationen bemandes med 1 superviserende læge samt

5 vaccinatorer (læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter el-

ler medicinstuderende).

Observationsområdet bemandes med 2 sygeplejersker/social- og sund-

hedsassistenter og 2 hjælpepersoner med mulighed for tilkald af læge

(f.eks. den der superviserer vaccinationerne).

Bivirkningsvurdering bemandes med 1-2 læger og 1 plejeperson.

Dertil kommer 2 hjælpepersoner til personalefaciliteter samt 2 chauffø-

rer.

Der vil endvidere blive behov for sikkerhedspersonale.

Personalebehovet per skift er følgende:

•

5 læger

•

9 sygeplejersker/plejepersonale/medicinstuderende

•

16 hjælpepersoner

•

2 chauffører

Personalebehovet for centrets drift bliver således i alt:

•

10 læger

•

18 sygeplejersker/plejepersonale/medicinstuderende (heraf 10

vaccinatorer)

•

32 hjælpepersoner

•

4 chauffører

Et antal beredskabsfrivillige, der kan erstatte en del af ovenstående,

samt politi.

Af strategiske grunde bør man i første omgang prioritere vaccination af et

stort antal mennesker på faste vaccinationscentre som beskrevet. Der-

næst vil man, i takt med at ressourcer frigives, kunne påbegynde vacci-

nation af hjemmebundne, institutionsanbragte og plejehjemsbeboere ved

hjælp af mobile vaccinationshold.

Mobile

•

vaccinationshold sammensættes således:

1 læge/sygeplejerske

2 vaccinatorer (læge, sygeplejerske, medicinstuderende)

1 chauffør

Eksempel:

Vejle Amt har 353.284 indbyggere og skal dermed udpege minimum 16

vaccinationscentre i amtet.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Til bemanding af disse bliver der således følgende personalebehov:

•

160 læger

•

288 sygeplejersker/plejepersonale/medicinstuderende (heraf 100

vaccinatorer)

•

512 hjælpepersoner

•

64 chauffører (og biler)

Personalerekruttering og -uddannelse

Lægerne kan være praktiserende læger og sygehuslæger. For de prakti-

serende lægers vedkommende indgår amtet særlig kontrakt med dem

om opgaven (se Appendix 6H).

Plejepersonale bør rekrutteres fra amtets sygehuse og lægepraksiser og

kommunernes hjemmepleje. Amtet kan indgå ”beredskabskontrakt” med

kommunerne.

Hjælpepersoner og chauffører rekrutteres blandt amt og kommuners eget

personale, eventuelt militært personel og personel fra Beredskabsstyrel-

sens beredskabscentre, og blandt frivillige (Røde Kors-samaritter, Bered-

skabsforbundet, Hjemmeværnet).

Uddannelse/træning i vaccination forestås af Statens Serum Institut, men

foregår lokalt i amtet. Amtet udpeger træningsfacilitet(er) og varetager

praktiske forhold i forbindelse med træningen.

Med udgangspunkt i ovennævnte eksempel fra Vejle Amt, skal uddannes

ca. 250 vaccinatorer i amtet.

Udstyr til vaccinationscentret

•

PC med internetadgang, faxer, telefoner

•

Køleskab til opbevaring af vaccine

•

Lagerrum til utensilier

•

Vaccinationsudstyr (beskrives andetsteds)

•

Personalebeklædning og -beskyttelsesudstyr

•

Udstyr til at dække personalets behov

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Skematisk opstilling af vaccinationscenter i den primære fase

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Flowdiagram med angivelse af bemanding og varighed af de en-

kelte trin

Trin 1

Funktion

Modtagelse og

registrering.

Udlevering af

skriftlig infor-

mation.

Trin 2

Information.

Video med

efterfølgen-

de spørgs-

mål og svar

Trin 3

Særlig in-

formation

til perso-

ner med

mulige

kontraindi-

kationer

1 læge

Trin 4

Udfyldelse af vac-

cinationsbevis

(samtykkeerklæ-

ring)

Trin 5

Vaccination

Trin 6

Observation

splads og

slutregistre-

ring

Beman-

ding

Patient-

flow

Hjælpeperso-

nale x 10

1 læge eller

sygeplejer-

ske

2 sygeplejersker/

hjælpepersonale

5 læger eller

sygeplejer-

sker

Hjælpeper-

sonale

Tid

15 min.

30 min.

3-5 min.

3 min.

1-2 min.

15 min.

De fleste borgere vil kunne gå direkte fra trin 2 til trin 4. Det antages

dog, at ca. 10% vil have brug for uddybende information pga. mulige

kontraindikationer. Nogle vil således have brug for særlig information

(trin 3) pga. mulige kontraindikationer før udfyldelse af samtykkeerklæ-

ring (trin 4). Enkelte personer med tungtvejende kontraindikationer vil

efter trin 3 gå direkte til trin 6 (observationsplads og slutregistrering) og

således ikke blive vaccineret.

Forudsætninger

Der vil blive sluset en gruppe ind på 100 personer hver halve time til in-

formation. Åbningstid kl. 7–22. På 15 timer kan der således vaccineres

3.000 personer. Der vil være behov for 6-8 aktive læ-

ger/sygeplejersker/laboranter, som kan alternere mellem de enkelte trin.

Der bør være minimum 2 læger til stede hele tiden (én til vurdering af

kontraindikationer og én i vaccinationsområdet).

Personalebehov per dag:

•

28 læger/sygeplejersker/laboranter (minimum 5-6 læger)

•

4 chauffører

•

32 personer med hjælpefunktioner/administrative opgaver

•

Sikkerhedspersonale til håndtering af strømmen af personer

Hvis man ønsker at vaccinere den samlede danske befolkning

(5.200.000) på ca. 7 dage vil der være brug for:

•

250 vaccinationscentre i standard dimensionering (1 center per

21.000 beboere)

•

7.000 læger/sygeplejersker/laboranter

•

1.000 chauffører

•

8.000 personer med hjælpefunktioner/administrative opgaver

•

Sikkerhedspersonale til håndtering af strømmen af personer

(Beredskabsstyrelsen, politiet, forsvaret)

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6H.

Aktiveringskontrakt

XXXX Amt

Sundhedsforvaltningen

Aftale mellem

Praktiserende

læge:

Praksisadresse:

Postnummer:

By:

Telefonnumre:

Praksis:

Akut nr. i praksis: Privat:

Sundhedsforvaltningen i XXXX Amt

OM AKTIVERING VED STORULYKKE OG KATASTROFE

I FREDSTID, HERUNDER MASSEVACCINATION AF BEFOLKNINGEN

Undertegnede læge er bekendt med det på bagsiden citerede punkt i

"Plan for sundhedsberedskabet for Fyns, Ribe, Sønderjyllands og Vejle

Amter" om "aktivering af praktiserende læger" og er indforstået med i gi-

vet fald at lade mig alarmere og at yde hjælp, hvis jeg kan træffes og i

øvrigt ikke har lovligt forfald.

Jeg er således indforstået med at blive optaget på fortegnelsen over læ-

ger, der kan aktiveres ved storulykke og katastrofe i fredstid, herunder

massevaccination af befolkningen.

Amtet erklærer sig indforstået med at honorere eventuel aktivering som

foran anført efter de takster, der bliver aftalt med Lægekredsforeningens

Praksisudvalg.

Vi er enige om, at aftalen - med mindre den ekstraordinært opsiges af en

af parterne i perioden - er gældende til xx.xx.xx.

Nærværende aftale er udfærdiget og underskrevet i to eksemplarer. Det

ene eksemplar beror hos den praktiserende læge, det andet hos Sund-

hedsforvaltningens beredskabskonsulent.

Sted og dato for underskrift

Lægens underskrift

Sundhedsforvaltningen

(bedes underskrevet og returneret i medfølgende svarkuvert gerne se-

nest den xx.xx. i år)

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Bagside til aftale mellem praktiserende læger og sundhedsfor-

valtningen i Vejle Amt

Citat fra "Plan for sundhedsberedskabet i Fyns, Ribe, Sønderjyllands og

Vejle Amter":

”Aktivering af praktiserende læger

I tilfælde af storulykke/katastrofe i fredstid og herunder massevaccinati-

on af befolkningen imod smitsomme sygdomme kan embedslægeinstitu-

tionen eller lægen i den Akut Medicinske Koordinationscentral (AMK SYD)

aktivere de praktiserende læger nær skadestedet eller det område, hvor

vaccination skal finde sted, som efter aftale med sundhedsforvaltnin-

gen/sundhedsområdet har påtaget sig at medvirke i akut skadebehand-

ling ved storulykker eller vaccination for smitsomme sygdomme i fredstid

enten på et opsamlingssted ved skadestedet, i lægevagt, i lægehus, vac-

cinationscenter eller i improviseret nødbehandlings-institution.

Uden for normal daglig arbejdstid aktiveres de pågældende via visitator i

lægevagten.

En politikreds-inddelt oversigt over de praktiserende læger, der har ind-

gået aktiveringsaftale ved storulykker/katastrofer eller massevaccination

i fredstid, optages i et tillæg til de fire amters fælles ”Plan for sundheds-

beredskabet”.

Telefonnumrene vil dog kun fremgå af en ”Til tjenestebrug” betegnet te-

lefonliste, der beror hos Embedslægeinstitutionen, AMK SYD og lægevag-

ternes visitatorer.”

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6I.

Indkaldelse til koppevaccination

Det er kommunerne, der som led i sundhedsberedskabet har ansvaret for

indkaldelse til vaccination. Indkaldelse af personer til vaccination kan ske

efter samme procedure, som anvendes ved folketingsvalg. Det vil kun

kræve mindre ændringer i procedurerne at udskrive indkaldelseskort til

alle danskere med CPR-nummer.

Der foreligger et system til udskrivning af

indkaldelseskort og –lister, der kan anven-

des. Dette system anvendes af alle landets

kommuner og ejes af KMD A/S. En lille rest-

gruppe af personer, der er i landet uden per-

sonregistrering, må forventes kontaktet via

Udlændingestyrelsen.

Da der kan være behov for at informere sto-

re dele af befolkningen med meget kort var-

sel, skal der løbende være opsat et bered-

skab, der hurtigt kan fremstille og udsende

store mængder af breve til borgerne. Hvis

der ikke er tid til at udsende breve, kan an-

dre indkaldelsesformer benyttes, hvoraf nog-

le er omtalt i det følgende.

I tekstboksen til højre er der indsat regel-

grundlaget for de frister, der gælder for et

folketingsvalg. Det er normal praksis, at valg

udskrives med 3 ugers varsel. Således ken-

der man valgdagen senest 20 dage før.

Valgliste og valgkort kan erstattes af lister

over personer, der skal vaccineres (mødeli-

ster), og breve eller kort med indkaldelse til

vaccination til den enkelte.

Der er krav om, at registrering af fremmødte

skal kunne ske elektronisk, og her er syge-

sikringskortet bragt i forslag. En sådan findes

ikke i det nuværende valgsystem, men er

under overvejelse og ventes etableret som

forsøg ved valget i 2005. Selv om en elek-

tronisk ordning etableres, skal der være mu-

lighed for på anden måde at registrere

fremmødet gennem manuel afkrydsning af

fremmødte.

Hurtig indkaldelse

Det vil tage en vis tid, fra beslutning om ind-

kaldelse til vaccination er truffet, til en

adresseret, individuel indkaldelse kan være

borgeren i hænde. Der skal ske en lang ræk-

ke kørsler af IT-systemer, som udtrækker

det valgte personudsnit, danner lister og

kort, udskriver og forsender disse til ud-

bringning med posten.

Uddrag af lov om valg til folketinget , § 18

Stk. 1

Når valg er udskrevet, skal kommunalbe-

styrelsen udarbejde en valgliste over

kommunens vælgere. Valglisten skal udar-

bejdes for hvert afstemningsområde i kom-

munen.

Stk. 2

På valglisten skal optages de vælgere, der

senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet

til kommunen, og som senest denne dag

har anmeldt flytningen til kommunens fol-

keregister. Vælgere, der er flyttet til kom-

munen fra Færøerne eller Grønland, opta-

ges dog kun på valglisten, såfremt de se-

nest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til

kommunen og senest denne dag har an-

meldt flytningen til kommunens folkeregi-

ster.

Stk. 3

Vælgere, der senest 15.-dagen før valgda-

gen er flyttet inden for kommunen, og som

senest denne dag har anmeldt flytningen

til kommunens folkeregister, skal optages

på valglisten under den nye bopæl.

Stk. 4

Vælgere, der senere end 15.-dagen før

valgdagen er flyttet til en anden kommune

eller inden for kommunen, eller som sene-

re end denne dag har anmeldt flytning,

skal forblive optaget på valglisten under

den hidtidige bopæl.

Stk. 5

Vælgere, der senere end 18.-dagen før

valgdagen er flyttet til Færøerne eller

Grønland, eller som senere end denne dag

har anmeldt flytning, skal dog forblive op-

taget på valglisten under den hidtidige bo-

pæl.

Stk. 6

Vælgere, der er omfattet af § 2, skal opta-

ges på valglisten, hvis der er truffet afgø-

relse herom senest 15.-dagen før valgda-

gen.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Der er muligheder for at optimere denne procedure med risiko for, at in-

formationen ikke kommer frem eller bliver misforstået. I det følgende er

omtalt forskellige medier, der kan overvejes, eventuelt i kombination.

Indkaldelse via radio/TV

Lokalradio/-TV anvendes i dag i et vist omfang til advarsel lokalt. Hvis

der er tale om begrænset information, kan denne mulighed anvendes.

Der skal foreligge en stående aftale med relevante stationer om forholds-

ordre ved indkaldelse af dele af eller hele befolkningen i et område.

Elektronisk indkaldelse

I dag har en stor del af befolkningen egen e-mail adresse eller en konto i

e-Boks eller hos anden serviceudbyder. Imidlertid foreligger ingen samlet

oversigt over danskeres e-mail adresser, ligesom der ikke er sikkerhed

for, at e-mails læses. Alligevel må dette betragtes som en mulighed for

hurtigt at nå mange borgere med lille indsats.

Annoncering

Lokale aviser og ugeblade er i dag i stort omfang en kanal til offentlige

meddelelser. Hvis denne mulighed skal anvendes ved indkaldelse til vac-

cination, kræver det blot et færdigt manuskript, der med få dages varsel

vil kunne publiceres i et givet område.

Husstandsomdeling

Lokalaviser har et distributionsnet, der kunne sættes ind med omdeling

af særnumre eller anden information, der ønskes hurtigt ud. Hvor vidt et

materiale, der kommer på denne måde, kan forventes læst og forstået,

som var det en personlig meddelelse, er uvist, men det er en kanal, der

bør overvejes.

Systemer til indkaldelse og registrering af fremmøde

KMD A/S tilbyder et IT-system, der anvendes ved landsdækkende valg.

Det er opbygget af 2 dele:

Et udskrivningssystem, der danner kort til stemmeberettigede væl-

gere og lister til valgstederne, der anvendes til kontrol af vælger-

fremmøde

Et valgopgørelsessystem, der opgør valget på baggrund af optalte

stemmer og afrapporterer valget i form af en valgbog

For at der kan udskrives korrekt information om, hvor hver enkelt borger

skal møde, må der være foretaget en registrering af, hvor hver enkelt

borger skal møde til vaccination. Det kan være skoledistrikt, valgdistrikt

eller anden stående oplysning, der kan anvendes ved afgørelse af møde-

sted. Hvis man skal kunne møde et andet sted end der, hvor man hører

til, skal der udarbejdes en procedure for, hvordan registrering af frem-

mødet skal ske, og hvordan borgeren skal identificere sig. KMDs brev-

stemmesystem er en mulighed, der kan tilpasses til denne anvendelse.

Fastlæggelse og registrering af vaccinationscentre

Det er amtet, der i samarbejde med kommunerne fastlægger, hvor vac-

cinationscentre skal oprettes, samt hvilke borgere der skal høre til et gi-

vet center.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Information herom skal opdateres og vedligeholdes i IT-systemet ved

amtets foranstaltning, så man på et givet signal straks kan påbegynde

udtræk og behandling af data.

Informationsmateriale og indkaldelsesplan

Opdaterede tekstoplæg til indkaldelseskort, eventuelle bilag og materiale

til opslag på vaccinationscentrene skal foreligge og løbende være ajour-

ført og klar til mangfoldiggørelse.

Ligeledes skal der foreligge procedurebeskrivelse for udtræk af en be-

grænset gruppe eller alle i et område eller hele landet.

Indkaldelse af hele befolkningen eller kun en begrænset del

Hvis der er tale om en ringvaccination, findes der programmer, der kan

udsøge befolkningen ud fra geografiske parametre, f.eks. en koordinat,

hvor en smitte forekommer. Med en mindre tilpasning vil dette system

kunne anvendes til at udsøge personer på baggrund af den geografiske

placering.

Hvis det drejer sig om en kommunes, amts, eller landsdels befolkning er

afgrænsning mulig inden for de programmer, der foreligger.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Overslag

Estimerede omkostninger ved etablering af en IT-løsning til håndtering af

indkaldelse til koppevaccination.

Opgave

Indkaldelses-

system

- bygget op i

KMDs valgud-

skrivningssy-

stem

Indhold

Ny valgart (vaccination)

Mulighed for geografisk

indkaldelse – kommunika-

tionsbro

Mulighed for successiv ind-

kaldelse af grupper med

individuelle mødetidspunk-

ter

Mulighed for registrering af

vaccinationscentre

Ny registreringsvej via

amtskommunen

Estimat

Sum

i 1000 kr.

100

260

Øvrige ændringer i IT-

systemer

Registrering

Ny snitflade til input fra

- af fremmødte

automatisk medie (syge-

på vaccinations- sikring eller andet), ekskl.

centret

registrerings-

/aflæsningsmedier

Nye database-felter til re-

gistrering af fremmøde el-

ler udeblivelse

Implementering af nye

regler og kontroller

Beredskabs-

plan

Øvrige tilpasninger

Klargøring af procedure

for, hvad der sker, når en

vaccinationsordre afgives

Aftaler med radio/TV, avi-

ser og distributionsbureau-

Aftaler med Post Danmark

Indgåelse af aftaler med

øvrige interessenter

Etablerings-

omkostning

Løbende

beredskab

100

200

340

100

700

Årlig opretholdelse af be-

redskab og vedligeholdelse

af programmel, inkl. en år-

lig gennemgang og test af

procedurerne

200

Som det fremgår af skemaet, må der forventes en investering af ca. 0,7

mio. kr., før der foreligger en løsning, der kan anvendes, samt en løben-

de årlig omkostning på 0,2 mio. kr. til opretholdelse af beredskabet.

Etableringstiden estimeres til ca. 2-4 kalendermåneder afhængig af, hvil-

ken løsning der vælges.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6J.

Registrering ved koppevaccination

Automatisk registrering af fremmøde på vaccinationsstedet

Betjening af en stor mængde fremmødte i vaccinationscentret stiller sær-

lige krav til flowet gennem centret. For at begrænse kødannelse skal ind-

kaldelsen derfor ske, så borgerne kommer til vaccinationsstedet fordelt

over hele vaccinationsperioden.

Når borgeren møder op, skal der være en mulighed for at blive registre-

ret elektronisk. Her kunne det være nærliggende at anvende sygesik-

ringskortet. Det kræver imidlertid, udover anskaffelse af hardware, at der

udvikles programmel til opsamling og videregivelse af data til indkaldel-

sessystemet. Ellers kan man anvende det registreringssystem, der ventes

udviklet på forsøgsbasis til brug for vælgerregistrering. Dette baserer sig

på en kode på valgkortet til elektronisk aflæsning.

Manuel registrering af vaccination på centret eller andre steder

Der skal være en mulighed for registrering af fremmødte uden sygesik-

ringsbevis eller indkaldelseskort. Derfor skal en registrator have mulighed

for at foretage opslag på og registrering i en database, der indeholder al-

le indkaldte i landet. Samme registrering skal kunne ske fra de vaccinati-

onshold, der betjener de indkaldte, der ikke er i stand til at møde op på

centret, samt personer, der af den ene eller anden grund ikke kan kom-

me på vaccinationsdagen.

Genindkaldelse ved manglende fremmøde

Hvis det ønskes, kan der på grundlag af registreringer fra 1. runde, fore-

tages fornyet indkaldelse af personer, der ikke er mødt op.

Registrering af kontrol og revaccination

Efter behov kan indkaldelsessystemet tilpasses, så registrering af opfølg-

ning på vaccinationen bliver mulig. Hvorvidt der er behov for yderligere

oplysninger, må afklares under planlægningsarbejdet for tilpasning af IT-

systemerne.

Overvågning

Overvågning af vaccination foretages traditionelt ved registrering af op-

lysninger om a) den vaccinerede, b) vaccinationen, c) eventuelle bivirk-

ninger samt d) sygdomsforekomst. Ved vaccination mod kopper overvå-

ges endvidere, om vaccinen har medført immunitet (anslag), da anslag

kan påvises ved inspektion, samt eventuel kontraindikation ved ellers på-

krævet vaccination.

Oplysninger om den vaccinerede:

Navn, CPR-nummer og adresse

Oplysninger om vaccinationen:

Dato for vaccination

Første vaccination eller revaccination (nr.)

Batch nummer

Vaccinators identitet

Hvis vaccination er kontraindiceret, oplyses årsagen hertil.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Oplysninger om immunitet og bivirkninger:

Anslag

Registrering af bivirkninger, såvel milde som sværere, i forhold til

defineret case definition af disse

Overvågning af bivirkninger ved vaccination foretages lovmæssigt af

Lægemiddelstyrelsen ved et såkaldt passivt meldesystem

Koppevaccinen vides at kunne medføre alvorlige bivirkninger. Ved an-

vendelse af vaccinen bør derfor anvendes en aktiv overvågning med hur-

tig opfølgning og udredning af symptomer. Dette især med henblik på

behandling og eventuelle kontraindikationer for vaccination.

d) Oplysninger om sygdomsforekomst:

Overvågning af sygdomsforekomst foretages særskilt og er beskrevet i

Appendix 5E

Dataflow

Indberetning

En beslutning om koppevaccination indebærer implicit, at der foreligger

en ekstraordinær situation i forhold til de normale rutiner og procedurer.

Statens Serum Institut har som producent af koppevaccinen, jf. gælden-

de lovgivning, pligt til at registrere, vurdere og tilbagerapportere anmeld-

te bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.

Koppevaccinen vides at kunne medføre bivirkninger i et antal, som over-

stiger det, der kendes fra moderne markedsførte vacciner. Bivirkninger

vil overvejende være af mildere karakter i form af feber og almen util-

pashed, men alvorligere bivirkninger og eventuelle dødsfald må også på-

regnes at kunne forekomme i et antal tilfælde, afhængig af antal vaccine-

rede. Der foreligger kun få data fra tiden, hvor vaccinen blev anvendt,

primært til førskolevaccination, men disse indikerer, at koppevaccination

vil medføre et forholdsvis større antal bivirkninger, end man normalt vil

forvente ved anvendelse af en ny vaccine, som registreres i dag. Der er

ikke tilstrækkelige data til at kunne beskrive en bivirkningsprofil ved pri-

mærvaccination af en voksen befolkningsgruppe, som vil være aktuel ved

koppevaccination i Danmark.

Siden slutningen af januar 2003 og frem til begyndelsen af juni 2003 er

der blevet koppevaccineret ca. 37.500 personer i USA. Vaccinen, der an-

vendes i USA, er baseret på en vaccinestamme, der må formodes at væ-

re behæftet med færre bivirkninger end den danske vaccine. I perioden

frem til midten af maj måned 2003 var der rapporteret om 108 alvorlige

og 579 ikke-alvorlige bivirkninger, svarende til hhv. 0,3% og 1,4% af alle

vaccinerede. Blandt de alvorlige bivirkninger var 1 tilfælde af encephali-

tis, 3 tilfælde af generaliseret vaccinia, 3 tilfælde af okulær vaccinia, 18

tilfælde af utilsigtet ikke-okulær vaccinia samt 21 tilfælde af myocardi-

tis/pericarditis. Forekomsten af de kardielle symptomer er noget uventet

og har medført øget opmærksomhed vedrørende bivirkningerne ved den

amerikanske koppevaccine. Endeligt er der rapporteret om 62 andre al-

vorlige bivirkninger.

På denne baggrund og for at sikre den største sikkerhed for både patien-

ten og den videre anvendelse af vaccinen er det derfor nødvendigt at in-

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

100

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

stituere en aktiv overvågning af alle – også ikke-alvorlige - observerede

bivirkninger ved koppevaccination i Danmark.

Lovgrundlag

Lægemiddelstyrelsen varetager overvågningen af anmeldelsespligtige bi-

virkninger ved lægemidler, herunder vaccinationsreaktioner, jf. Bekendt-

gørelse om bivirkningsovervågning af lægemidler, nr. 567 af 28. juni

2002. Af § 10 fremgår, at ”Lægemiddelstyrelsen skal straks og under alle

omstændigheder senest 15 kalenderdage efter modtagelsen af indberet-

ninger om formodede alvorlige bivirkninger...set i Danmark stille disse til

rådighed for agenturet, de øvrige EU/EØS-lande og indehaveren af mar-

kedsføringstilladelsen”. Statens Serum Institut har ikke søgt eller fået

markedsføringstilladelse til koppevaccinen, men er som anført producent

af vaccinen og finder i denne sammenhæng at burde ligestilles med inde-

haveren af markedsføringstilladelsen.

Bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m., nr.

589 af 26. juni 2003 gælder for de i denne bekendtgørelses § 1 nævnte

lægemidler, herunder også for lægemidler, som udleveres efter læge-

middellovens § 25, stk. 4, hvorefter koppevaccinen vil kunne udleveres i

begrænset mængde. Af § 3 fremgår, at ” Læger, tandlæger og dyrlæger

skal til Lægemiddelstyrelsen indberette alle bivirkninger og eksponerings-

reaktioner, de får formodning om hos patienter eller dyr, de har i be-

handling”.

Konklusion

Samtidig med udlevering og anvendelse af koppevaccinen bør Statens

Serum Institut have mulighed for aktivt at overvåge alle observerede bi-

virkninger i forbindelse med anvendelse af vaccinen. Overvågningen bør

ske i tæt samarbejde med Lægemiddelstyrelsen.

En sådan overvågning bør foretages både af hensyn til patienten og af

hensyn til den videre anvendelse af koppevaccinen, og aktiv overvågning

bør institueres, da tidsfaktoren er af stor vigtighed ved udredning af bi-

virkninger. Ideelt set bør der ske en dag til dag-indberetning til Statens

Serum Institut, som besidder den nødvendige ekspertise til at kunne

rådgive relevant om udredning.

På baggrund heraf foreslås, at oplysninger vedrørende vaccination (punk-

terne a+b+c) indberettes umiddelbart af Lægemiddelstyrelsen til Epide-

miologisk Afdeling, Statens Serum Institut, hvor informationerne gem-

mes i en database. Aktiv udredning af bivirkninger ved koppevaccination

foretages af Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut og rapporte-

res løbende til Lægemiddelstyrelsen.

Vaccination mod kopper kan forekomme i tre scenarier:

Forebyggende vaccination af udvalgte personer såsom SIBA-hold

(prøvetagnings- og analysehold), diagnostisk udrykningshold og ud-

valgte personalegrupper mv.

Ringvaccination, hvor et afgrænset antal kontaktpersoner vaccineres

Vaccination af hele befolkningen (forceret program)

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

101

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Ad scenarium 1

Oplysninger anføres på et præfabrikeret skema og fremsendes til Epide-

miologisk Afdeling, Statens Serum Institut.

Ad scenarium 2

Ved ringvaccination fremsendes oplysningerne samme dag til Epidemio-

logisk Afdeling, Statens Serum Institut. Fremsendelse af det anvendte

skema kan enten foretages per fax eller i elektronisk form. Oplysningerne

anvendes til vurdering af dækningsgrad i mindst mulige enhed, f.eks.

amt, kommune eller by.

Den bedste overvågning opnås bl.a. ved anvendelse af et geografisk in-

formationssystem (GIS), hvor der kan opnås overblik på f.eks. bykvar-

ter/gadeniveau. Se Appendix 5F vedrørende beskrivelse af GIS.

Afhængig af antal vaccinerede samt de praktiske omstændigheder kan

nedenstående rapporteringssystem tages i anvendelse.

Ad scenarium 3

På baggrund af personnummerregistret forestår kommunerne indkaldelse

af befolkningen til vaccination på forudbestemte vaccinationscentre og

ugedage.

Registrering på vaccinationscentrene foretages med lagring i en præfa-

brikeret database ved scanning af sygesikringskortet med mulighed for

manuel indtastning, såfremt sygesikringskortet ikke er medbragt. Yderli-

gere oplysninger indtastes af registreringspersonalet på vaccinations-

centret.

Efter afslutning af vaccinationsdagen fremsendes de registrerede oplys-

ninger elektronisk til Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut,

hvor vaccinationsdækning og immunitet beregnes i forhold til antal vacci-

nerede og oplysninger om anslag og revaccination. Beregningerne fore-

tages i forhold til målgruppen for de enkelte vaccinationscentre samt på

amts- og kommuneniveau.

Tilbagemelding

Ad 1

Direkte tilbagemelding til vaccinatorer om anslagsfrekvens samt eventu-

elt bivirkninger.

Ad 2

Daglig tilbagemelding til implicerede aktører, f.eks. embedslæger og vac-

cinationsteams, om dækningsgrad, anslagsfrekvens og bivirkninger.

Kommunikation kan f.eks. foregå ved e-mail og/eller en pass-

wordbeskyttet hjemmeside hos Statens Serum Institut.

Ad 3

Daglig tilbagemelding til implicerede aktører, f.eks. embedslæger og vac-

cinationscentre, om dækningsgrad, anslagsfrekvens og bivirkninger.

Kommunikation som ovenfor.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

102

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Kravspecifikationer

Den ovenfor skitserede registrering og udveksling af data ved vaccination

forudsætter, at der på vaccinationscentrene forefindes IT-hardware, dvs.

computere med skærme, printere mv. med opkobling til Internet og med

e-mail adgang.

Behovet for hardware vil afhænge af bl.a. eksisterende teknologi på vac-

cinationscentrene. Først når vaccinationscentrene er udpeget, kan beho-

vet vurderes, herunder om der er behov for indkøb af yderligere hard-

ware, således at behovet kan opfyldes også ved vaccination af større be-

folkningsgrupper. Udover de ovenfor nævnte tekniske specifikationer skal

det omtalte hardware også kunne anvende det software, som skal udvik-

les til overvågningen.

Der bør udvikles et softwareprogram med henblik på registrering, over-

førsel og tilbagemelding af data ved vaccination som beskrevet ovenfor.

Ved udvikling af et sådant program skal der tages udgangspunkt i regi-

strering ved hjælp af sygesikringskortet, således som det allerede foregår

i mange lægepraksiser.

Derudover skal programmet bygges over de oplysninger, der yderligere

registreres ved vaccination og anslag som beskrevet i hhv. Appendix 6E

og Appendix 6F. Endvidere skal programmet kunne anvendes ved over-

vågning af bivirkninger ved vaccination.

Ved databaseopbygningen kan anvendes eksisterende let anvendelige

databaseprogrammer som f.eks. ACCESS. Softwareprogrammet skal

endvidere indeholde en funktion til kryptering af data, således at overfør-

sel til Epidemiologisk Afdeling kan foretages via Internet og under forud-

sætning af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Epidemiologisk Afdeling skal have mulighed for samkøring af modtagne

data om vaccinerede med de dataregistre, der anvendes ved indkaldelse

til vaccination, med henblik på overvågning af vaccinationsdækningen

samt løbende tilbagemelding til både vaccinationscentrene samt den cen-

trale overvågningsmyndighed ved et udbrud af kopper.

Sammenfattende bør der:

a) Udvikles et softwareprogram, der kan varetage de ovenfor skitse-

rede funktioner

b) Efter identifikation af vaccinationscentrene udfærdiges en liste

over de eksisterende hardwarefaciliteter, der kan anvendes og

opfylder kravspecifikationerne ved vaccination mod kopper. På

baggrund heraf kan behov for nyanskaffelser vurderes

c) Efter identifikation og beskrivelse af det anvendte register ved

indkaldelse af personer til vaccination udfærdiges en beskrivelse

af datasamkøring og -overførsel

d) På baggrund af a + b + c udfærdiges et budget med overslag

over de finansielle ressourcer, der er nødvendige til etablering af

overvågning ved koppevaccination

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

103

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6K.

Vaccinationscenter II

Sekundær indretning og organisering af vaccinationscenter

Efter den initiale fase, hvor et stort antal mennesker er blevet vaccineret,

er der behov for vurdering af anslag og registrering heraf og eventuelt

revaccination. Borgere, som oplever uacceptable bivirkninger efter vacci-

nationen, opfordres til at kontakte lægen. Det betyder egen praktiseren-

de læge i det omfang, det kan lade sig gøre.

En del praktiserende læger arbejder imidlertid på vaccinationscentret.

Det må derfor forudses, at borgere, som oplever bivirkninger, i nogle til-

fælde vil henvende sig på vaccinationscentret, hvorfor der bør forberedes

herfor. Vaccinationscentrene vil kunne imødekomme de nævnte behov

ved en mindre ændring af indretningen og bemandingen, jf. nedenståen-

de skitse.

Personer med svære indlæggelseskrævende bivirkninger skal henvende

sig på/indbringes til nærmeste sygehus.

Man bør således straks efter endt vaccination af den samlede befolkning

omdanne vaccinationscentrene til denne sekundære fase. Der vil muligvis

forinden være behov for registrering/behandling af bivirkninger, som i så

fald langsomt kan startes op og i tiltagende grad prioriteres sideløbende

med, at man får færdiggjort den initiale vaccination.

Udstyr og indretning

•

Køleskab til opbevaring af vaccine

Lagerrum til utensilier – se Appendix 6D

Kommunikation: Telefon, fax, Internet

Personaleområde med køkken/kantine

Omklædning

Bad og toilet

Hvilepladser

Håndvask

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

104

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Skematisk opstilling af vaccinationscenter i den sekundære fase

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

105

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Flowdiagram med angivelse af bemanding og varighed af de en-

kelte trin ved opfølgende vurdering af anslag/revaccination

Trin 1

Funktion

Bemanding

Patientflow

Venteområde

Hjælpepersonale x

Trin 2

Vurdering af an-

slag

5 læger eller sy-

geplejersker

Trin 3

Revaccination

1 læge/

sygeplejerske

Trin 4

Observation

Trin 5

Slutregistrering

1 sygeplejerske/ Hjælpepersonale x

hjælpepersonale 10

Tid

0-30 min.

1-2 min.

3 min.

15 min.

1-2 min.

De fleste personer vil kunne gå direkte fra trin 2 til trin 5. Det antages,

at mindre end 1% vil have brug for revaccination (trin 3) pga. manglende

anslag efter primærvaccination.

Flowdiagram med angivelse af bemanding og varighed af de en-

kelte trin ved opfølgende vurdering af bivirkninger

Trin 1

Funktion

Bemanding

Patientflow

+ Behandling

Venteområde

Hjælpepersonale

Trin 2

Trin 3

Bivirkningsvurdering Registrering/behandling Transport til ho- Udgang

spital

1 læge

Hjælpepersonale x 2

2 chauffører

- Behandling

Tid

0-30 min.

3-5 min.

3 min.

Forudsætninger

Der vil blive modtaget 100 personer hver halve time til vurdering af an-

slag/bivirkninger. Mødetiden for den enkelte borger svarer til den vacci-

nationstid (klokkeslæt og ugedag), borgeren havde ugen inden.

Åbningstid kl. 7–22. På 15 timer kan der således vurderes 3.000 perso-

ner for anslag samt et tilhørende antal personer for bivirkninger. Der vil

være behov for 6-8 aktive læger/sygeplejersker/laboranter, som kan al-

ternere mellem de enkelte trin. Der bør være minimum 2 læger til stede

hele tiden (én til vurdering af bivirkninger og én i vaccinationsområdet).

Personalebehov per dag per center i standardstørrelse:

•

20 læger/sygeplejersker/laboranter (minimum 5-6 læger)

2 chauffører

1 ambulancehold til transport af personer med behandlingskræ-

vende bivirkninger

25 personer med hjælpefunktioner/administrative opgaver

Sikkerhedspersonale til håndtering af strømmen af personer

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

106

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

På landsplan med 250 centre er der behov for:

•

5.000 læger/sygeplejersker/laboranter

500 chauffører

6.250 personer med hjælpefunktioner/administrative opgaver

Sikkerhedspersonale til håndtering af strømmen af personer (po-

litiet)

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

107

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 6L.

Produktion af vaccinia immunglobulin

Svarende til trusselsniveau 1 (se Kapitel 3, Tabel 1) vil det ikke være re-

levant at producere eller indkøbe vaccinia immunglobulin (VIG). Ved

overgang til trusselsniveau 2 vil der sandsynligvis blive behov for at vac-

cinere 2-300 personer (se Appendix 6A).

Med henblik på oprensning af VIG bør man derfor tappe blod fra disse

personer i det omfang, de lever op til normale donorkriterier, med hen-

blik på plasmaferese. Tapningen finder sted 8-12 uger efter vaccination.

Lignende forhold gør sig gældende sv.t. niveau 3 og 4, såfremt det tids-

og ressourcemæssigt er muligt.

Produktion af vaccinia immunglobulin

Vaccinia immunglobulin (VIG) er et mangelprodukt på verdensplan. Pro-

blemet er, at der er en relativ kort periode, hvor donorer, der er nyvacci-

nerede, kan tappes med henblik på fremstilling af VIG. I denne periode

vil de typisk blive plasmafereret. Alternativt vil et større antal donorer

kunne tappes efter en mere udbredt vaccinationskampagne.

VIG kan anvendes profylaktisk til at forebygge vaccinationsbivirkninger,

hvis det besluttes at vaccinere også personer med kontraindikationer i en

udbrudssituation. Herudover vil VIG kunne anvendes til behandling af bi-

virkninger, der skyldes aktivt delende virus. Optimalt skal VIG derfor fin-

des i både en i.m. (intramuskulær) formulering til profylakse og i en i.v.

(intravenøs) formulering til behandling af i alt fald de sværere bivirknin-

ger efter vaccination.

Mange producenter har standardfraktioneringsmetoder til fremstilling af

humant normalt immunglobulin (i.m. og i.v.). Disse metoder kræver ty-

pisk store batchstørrelser, og udbyttet er ikke optimalt, idet de fremstil-

lede produkter blot er en del af et samlet fraktioneringsforløb, hvor fokus

kan være på andre blodbestanddele end immunglobuliner. Optimalt skal

der anvendes en proces, der kan udføres i lille skala med stort udbytte.

De danske myndigheder må, i tilfælde af koppeudbrud og hermed even-

tuelt resulterende vaccination af et antal donorer, finde et fraktionerings-

institut med en passende proces.

Alternativt vil det muligvis i løbet af en årrække være muligt at hjemkøbe

VIG baseret på blod fra nyvaccinerede donorer i andre lande.

Selv hvis Danmark skulle beslutte at fremstille et beredskabslager, er der

begrænsninger i produktets holdbarhed, der skal tages i betragtning.

Mængden af tilgængeligt VIG vil være afgørende for, hvilke patientgrup-

per der eventuelt skal tilbydes profylaktisk behandling i tilslutning til vac-

cination, herunder om gravide skal tilbydes profylakse.

Statens Serum Institut er lovgivningsmæssigt forpligtet til at forestå ind-

køb og fremskaffelse af vacciner, sera og antitoksiner. Set i lyset af

ovennævnte vil Instituttet bestræbe sig på at vedligeholde en faglig

kompetence inden for dette område.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

108

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 7A.

Behandling af lig

Generelt om begravelse og ligbrænding

Lig skal enten begraves eller brændes.

Kirkeministeren fastsætter nær-

mere regler om begravelse og ligbrænding. Anmodning om begravelse el-

ler ligbrænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden. Begravel-

sesmyndigheden er sognepræsten på afdødes bopælssted. Havde afdøde

ikke bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet begravelses-

myndighed.

Anmodning om begravelse eller ligbrænding fremsættes af afdødes nær-

meste. Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den insti-

tution, som hidtil har draget omsorg for den afdøde, eller andre fremsæt-

ter anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal en

sådan anmodning fremsættes af kommunen.

Begravelsen eller ligbrændingen skal, hvis kortere frist ikke er foreskre-

vet i sundhedslovgivningen, ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsda-

gen medregnet).

Når en person, der lider af en alment farlig sygdom,

afgår ved døden, skal begravelse eller ligbrænding ske snarest muligt

en række forholdsregler i øvrigt iagttages som beskrevet nedenfor.

Behandling af smittefarlige lig

Bekendtgørelse om behandling af lig

fastsætter i kap. 2 bestemmelserne

for behandling af smittefarlige lig. De sygdomme, der omfattes af be-

kendtgørelsens bestemmelser, er de alment farlige sygdomme. De al-

ment farlige sygdomme fremgår af § 2 i Lov om foranstaltninger mod

smitsomme sygdomme

(epidemiloven). Kopper (variola) er en alment

farlig sygdom.

Når en person, der lider af en alment farlig sygdom, herunder kopper, af-

går ved døden, skal de nedenfor nævnte forskrifter om behandling af lig

iagttages, såfremt sygdommen er i akut smittefarligt stadium. Forskrif-

terne kommer tillige til anvendelse, hvor det ikke med sikkerhed kan

udelukkes, at den pågældende sygdom har været til stede i akut smitte-

farligt stadium (§ 7, stk. 1 og 2).

Når en person, der lider af en alment farlig sygdom, afgår ved døden,

skal der snarest muligt tilkaldes læge. Den læge, der tilkaldes i anledning

af dødsfaldet, skal snarest muligt afgive indberetning herom til embeds-

lægeinstitutionen (§ 8, stk. 1 og 2).

Liget må ikke berøres af andre personer end den tilkaldte læge og kun i

den udstrækning, det er nødvendigt for konstatering af dødens indtræ-

den. Liget må ikke vaskes eller klædes, men skal blive i de klædnings-

stykker, i hvilke den syge er død (§ 8, stk. 3 og 4).

Lov om begravelse og ligbrænding, LOV nr. 346 af 26/06/1975.

Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding, BEK nr. 593 af

01/12/1975.

Bekendtgørelse om behandling af lig, BEK nr. 152 af 14/04/1983, § 12.

Bekendtgørelse om behandling af lig, BEK nr. 152 af 14/04/1983.

Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, Lov nr. 114 af

21/03/1979 med senere ændringer.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

109

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Ligsyn foretages af embedslægen eller af anden læge, der særskilt be-

myndiges hertil af embedslægen (§ 9). Hvis obduktion skal foretages,

foranlediger epidemikommissionen, at den nødvendige transport af liget

foretages under iagttagelse af de af embedslægen angivne sikkerheds-

foranstaltninger (§ 9, stk. 2).

Når ligsyn er afsluttet og dødsattest udstedt, indsvøbes liget i et klæde

(mest hensigtsmæssigt det lagen, hvorpå liget ligger), der er vædet i et

egnet desinfektionsmiddel, f.eks. karbol (2-5 pct.) eller formalin (4-10

pct.). Ligets nedlæggelse i kisten skal så vidt muligt foregå i det rum, i

hvilket dødsfaldet har fundet sted. Forinden kisten fjernes fra rummet,

lukkes den forsvarligt og desinficeres udvendigt med et egnet desinfekti-

onsmiddel efter anvisning fra embedslægen. Kisten må herefter ikke åb-

nes (§ 10, stk. 1 og 2).

Kisten, som den døde nedlægges i, skal være uigennemtrængelig for fug-

tighed. Kisten skal bestå af en trækiste foret sammenhængende i bund

og sider med f.eks. zink. Liget skal nedlægges i kisten omgivet af et væ-

skeopsugende, ikke støvende materiale, f.eks. høvlspåner (§ 11). Hvis li-

get skal transporteres til udlandet, skal kisten bestå af en udvendig træ-

kiste, hvis sider er mindst 20 mm tykke, og en indvendig kiste af omhyg-

geligt sammenloddet zink (§ 11, stk. 2 og § 3, stk. 2, litra a). Bestem-

melserne i øvrigt vedrørende transport af lig til eller fra udlandet fremgår

af bekendtgørelsens kap. 1, §§ 1-6.

Begravelse eller ligbrænding skal ske snarest muligt (§ 12).

De personer, der er beskæftiget med liget, skal være iklædt en hen-

sigtsmæssig beskyttelsesdragt. Beskyttelsesdragten anbringes efter endt

brug i en lukket og uigennemtrængelig beholder. Embedslægen foranle-

diger det nødvendige antal beskyttelsesdragter udleveret og sikrer sig, at

disse destrueres eller desinficeres efter endt brug (§ 13, stk. 1-3).

Personer, der har været beskæftiget med liget eller opholdt sig i det rum,

i hvilket kisten henstod, førend den blev lukket, uden at have været

iklædt beskyttelsesdragt, skal efter anvisning fra embedslægen lade sig

desinficere (§ 14).

Det rum, i hvilket dødsfaldet har fundet sted, skal snarest muligt, efter at

liget er lagt i kiste og denne desinficeret, desinficeres efter anvisning fra

embedslægen (§ 15).

Hvis dødsfaldet har fundet sted på sygehus, eller hvis obduktion af liget

er foretaget, kan embedslægen efter omstændighederne tillade fravigelse

af de i §§ 9, 14 og 15 nævnte forskrifter (§ 16).

Kapaciteten til begravelse og ligbrænding

Danmark råder per 1. december 2002 over 1367 (heraf de 14 på Færø-

erne) begravelsesmyndigheder i folkekirken, 2135 (heraf 58 kommunale)

kirkegårde og 33 krematorier.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

110

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 8A.

Karantænecentre ved koppesygdom

Lovgivning og ansvar

I henhold til sygehuslovens § 16a påhviler det hver amtskommune at

planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der under krigs-

forhold og under større katastrofer i fredstid kan ydes syge og tilskade-

komne behandling på sygehus eller behandlingssteder uden for sygehu-

sene. Det påhviler også private sygehuse at planlægge og gennemføre

sådanne foranstaltninger, at de på tilsvarende måde som amtskommuna-

le sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet.

Ifølge epidemiloven har hvert amt og Københavns og Frederiksberg

kommuner en epidemikommission. Epidemikommissionen består af en

politimester (formand), en embedslæge, en dyrlæge, en regionschef ud-

peget af Told- og Skattestyrelsen samt tre amtsrådsmedlemmer.

Epidemikommissionens opgave er at hindre indførelse og udbredelse i

landet og spredning til andre lande af alment farlige sygdomme og øvrige

smitsomme sygdomme, som er optaget på liste A henholdsvis liste B som

bilag til loven. For at nå dette mål kan epidemikommissionen iværksætte

visse foranstaltninger.

Over for alment farlige smitsomme sygdomme, som er omfattet af loven

(sygdomme optaget på liste A), kan epidemikommissionen udstede på-

bud om f.eks. undersøgelse, indlæggelse og isolation. Såfremt disse på-

bud ikke efterkommes, kan epidemikommissionen foranledige påbuddene

gennemført som tvangsforanstaltninger. Epidemikommissionen kan end-

videre påbyde afspærring og forbyde offentlige møder. Såfremt der er ta-

le om foranstaltninger som tvangsmæssig behandling, herunder tvangs-

mæssig vaccination, kan sådanne iværksættes efter påbud fra indenrigs-

og sundhedsministeren efter Sundhedsstyrelsens indstilling.

De foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige syg-

domme, kan også iværksættes over for øvrige smitsomme sygdomme,

der er omfattet af loven (sygdomme optaget på liste B som bilag til lo-

ven), når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse,

eller når særlige hygiejniske forhold indebærer en særlig stor risiko for

smittespredning. Iværksættelse af lovens foranstaltninger mod denne

gruppe sygdomme kræver, at indenrigs- og sundhedsministeren træffer

bestemmelse herom på Sundhedsstyrelsens indstilling.

Epidemilovens §§ 5 og 6 omtaler tvangsforanstaltninger, hvor man ved

magt kan påbyde personer at tage ophold på et sygehus med henblik på

undersøgelse, observation og/eller isolation. ”Sygehus” kan i denne for-

bindelse være et ”nødsygehus” eller et særligt oprettet ”karantænecen-

ter”.

Epidemiloven placerer kompetencen til at beslutte, at karantæneforan-

staltninger og tvangsforanstaltninger skal iværksættes, hos epidemi-

kommissionen.

Beslutning om iværksættelse af karantæne over for personer eller grup-

per af befolkningen kan således træffes lokalt af amtets epidemikommis-

Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, Lov nr. 114 af

21/03/1979 med senere ændringer.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

111

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

sion eller af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra Sund-

hedsstyrelsen.

Planlægning, organisation og iværksættelse

Der er behov for, at hvert amt konkret planlægger for etablering af ka-

rantænefaciliteter. Amterne har initiativforpligtelsen ved planlægningen.

Hvert amt udpeger karantænecentre i samarbejde med embedslægeinsti-

tutionen, politimesteren og den kommune, hvori lokaliteten befinder sig.

Som minimum skal der være karantænecentre ved naturlige grænse-

overgange.

Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage forsvaret i planlægningen,

idet forsvarets kaserner på grund af bevogtningsmuligheder og beliggen-

hed umiddelbart synes at være velegnede som karantænecentre. Det er

også vurderingen, at kasernerne giver gode muligheder for at opfylde de

øvrige opstillede krav til karantænecentre. Amterne bør derfor overveje

at tage initiativ til, at der indgås aftaler om benyttelse af konkrete kaser-

nefaciliteter. Indgåelse af en aftale bør koordineres i et samarbejde mel-

lem Amtsrådsforeningen, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Sundheds-

styrelsen og Forsvarsministeriet.

Valget af forsvarets kaserner understøttes endvidere af, at andre facilite-

ter som skoler, idrætshaller o.l. i forvejen må antages at skulle anvendes

til genhusning af de patienter, som tvangsudskrives fra sygehusene, men

som ikke kan udskrives til eget hjem.

Amtet og epidemikommissionen (ved politimester og embedslæge) plan-

lægger i samarbejde for håndtering af en situation, hvor der skal foreta-

ges isolation af mistænkt smittede personer. Planlægningen skal være

operationel og bør – udover de almindelige politimæssige opgaver – bl.a.

indeholde aftaler om pressestrategi, information til borgerne samt kom-

munikation mellem myndighederne, internt og eksternt.

Det indgår i sygehusenes nuværende beredskabsplaner, at der skal kun-

ne etableres isolationsstuer el.lign. til et større antal patienter, som enten

har eller er under mistanke for at have alment farlige, smitsomme syg-

domme. Der skal derfor også på dette område træffes aftale med politiet

om, hvordan man i en tilfælde af koppeudbrud sikrer en effektiv bevogt-

ning af det enkelte sygehus.

Alarmering af epidemikommissionen skal på forhånd være aftalt og kan

f.eks. foregå ved henvendelse til vagthavende ved ordenspolitiet eller

henvendelse til et af kommissionens medlemmer.

Der henvises i øvrigt til epidemikommissionernes forretningsorden, hvor-

af fremgår, hvorledes kompetencen vedrørende visse beslutninger er for-

delt mellem kommissionens medlemmer.

Karantænecentrets funktion

I tilfælde af mistanke om koppesmitte, enten ved terrorangreb eller kop-

peepidemi, kan epidemikommissionen eller ministeren træffe beslutning

om, at de mistænkt smittede personer skal samles og isoleres i dertil ud-

pegede og indrettede karantænefaciliteter.

Overordnet kan det anføres, at observation, behandling og pleje er syge-

husenes opgave, dvs. amtskommunens. Dertil kommer forsyning med

fødevarer, bortskaffelse af affald etc. Bevogtning er politiets opgave.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

112

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Personer, som antages at være smittet med kopper, transporteres omgå-

ende til karantænecentret. Transporten kan eventuelt foregå ved egen

foranstaltning eller ved amtskommunens (frivillig anbringelse). Såfremt

en mistænkt smittet ikke vil lade sig frivilligt anbringe i karantæne, træf-

fer epidemikommissionen beslutning om, hvorvidt tvang skal anvendes,

og anbringelse sker da ved politiets foranstaltning efter gældende lovgiv-

ning.

Politiet kan bistå ved eftersøgning af mistænkt smittede personer.

Da de formodet smittede personer på tidspunktet for anbringelsen ikke er

syge eller har sygdomstegn, overføres en eventuel smitte på dette tids-

punkt ikke fra person til person. Personalet, som eventuelt varetager

kontakt med og transport af de personer, der skal i karantæne, behøver

da ikke at være iført beskyttelsesudstyr, men skal dog være koppevacci-

neret forud.

Såfremt personer i karantæne undervejs udvikler sygdomstegn, skal de

hurtigst muligt tilses af den tilsynsførende læge med henblik på indlæg-

gelse på koppebehandlingscenter. Transportpersonalet skal anvende be-

skyttelsesudstyr under transporten af syge fra karantæne til behand-

lingscenter. Den tilsynsførende læge træffer for den enkelte internerede

– i henhold til centrale retningslinier - beslutning om, hvornår karantæ-

neperioden kan ophøre.

Karantænecentrets indretning og bemanding – krav og dimensio-

nering

Som rettesnor har arbejdsgruppen foreløbig anslået, at der kan blive be-

hov for at skulle internere 5.000 personer i op til 17 dage. Det er dog

væsentligt, at planlægningen omfatter mulighed for graduering af indsat-

sen og oprettelsen af centre efter det aktuelle behov. Planen må således

kunne aktiveres trinvist.

Karantæneopholdet varer for uvaccinerede minimum 17-20 dage efter

seneste smittetidspunkt, men kan forlænges som følge af ny eksponering

for koppevirus i karantæneperioden. Karantæne iværksættes uafhængig

af, om personen er vaccineret inden for de første 3-4 dage efter mulig

eksponering for koppevirus.

Amtet forestår planlægning af indretning, drift, administration og beman-

ding af karantænecentrene efter retningslinier som nedenfor nævnt. Der

udpeges en faglig leder (f.eks. en læge eller sygeplejerske) samt en

driftsansvarlig leder for hvert karantænecenter. Der skal endvidere være

en læge tilknyttet (infektionsmediciner, dermatolog), som dagligt tilser

de internerede.

Udover at kunne hente inspiration i Vejledning om flygtningelejre og

asylcentre har arbejdsgruppen peget på nedennævnte forhold, som må

opfyldes ved etablering af karantænecentre :

Der skal under alle omstændigheder planlægges karantænecentre relativt

tæt på grænseovergange, internationale lufthavne, fiskerihavne og tra-

fikhavne. Planlægningsopgaven omfatter således samtlige amter og Ho-

vedstadens Sygehusfællesskab.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

113

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Der skal ved udpegningen tages højde for bevogtningsmuligheder (politi-

et).

Bygninger

•

Antal toiletter m/k, minimum 1 per 15 personer

Eventuelt handicaptoilet

Håndvask, minimum 1 per 10 personer

Håndvaske i aflåste toiletrum medregnes ikke

Engangshåndklæder og sæbe

Hånddesinfektion med sprit

Antal badefaciliteter, minimum 5 per 100 personer

Eventuelt separate rum til forældre med småbørn eller handicap-

pede. Adskillelse m/k ved sovefaciliteter

Små adskilte enheder, f.eks. 8–15 personer

Skaber mulighed for forskellige karantænetider

Mulighed for tidsmæssig adskillelse, hvis der er flere

”hold”

Sikre faciliteter til modtagelse af varer og bortskaffelse af affald

mv.

Personalefaciliteter

•

Forplejning

•

3 daglige måltider + mellemmåltider

Ingen madlavning på stedet, men mulighed for kogning af f.eks.

vand, mikrobølgeovn

Andet

•

Mulighed for frisk luft og daglig motion

Tøj/tøjvask og tørrefaciliteter. Der skal ikke påregnes, at de ka-

rantæneramte personer selv medbringer tøj

Orientering, TV/radio i opholdsstue, min. 1 per 50 personer

Mulighed for adgang til telefon, fax, PC med Internet, e-mail

Senge og linned til alle (eventuelt madrasser + lagener + tæp-

per)

Aflåselige skabe

Som hovedregel skal bygningen overholde de eksisterende regler i byg-

ningsreglementet. Kommunen kan dispensere herfra, eventuelt efter

rådgivning om de sundhedsfaglige spørgsmål fra embedslægeinstitutio-

nen.

Ved indretning af centret skal der være mulighed for at segmentere de

isolerede i mindre grupper af hensyn til begrænsning af eventuelle syg-

domsudbrud. Det bør derfor overvejes at bruge telte eller lignende for

derved at sikre en opdeling i mindre grupper. Der skal være faciliteter på

stedet til at isolere personer med usikker diagnose og/eller vaccinerede

febrile personer uden udslæt.

Der skal være rum til lægekonsultation med udstyr som i almen praksis.

Der skal indrettes udslusningsfaciliteter med relevant beskyttelsesudstyr

til personalet, især med henblik på muligt syge personer, som skal ind-

lægges fra karantænecentret.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

114

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Der skal være faciliteter til og instrukser vedrørende bortskaffelse af

smittefarligt affald.

Alt personale skal være vaccineret og behøver derfor ikke anvende be-

skyttelsesudstyr ud over handsker i de situationer, hvor handsker nor-

malt anvendes.

Der arbejdes i almindelig 3-holdsskift gennem døgnet, og personalet kan

tage hjem efter arbejdstids ophør.

Der skal være separate faciliteter til personalet på stedet, herunder facili-

teter til kontor, spisning, pauser, hvile, omklædning, bad, mv.

Der skal tages initiativ til at sikre personalets sikkerhed under arbejdet i

karantænecentrene.

Personale

•

Bevogtning 24 timer/døgn ved i forvejen vaccineret politi eller

personel fra forsvaret, hvis kaserne/flyvestation benyttes

Dagligt lægetilsyn

Døgnvagt ved sygeplejerske eller social- og sundhedsassistenter

Mulighed for psykologassistance

Teknisk personale til almindelig vedligeholdelse

Rengøring udføres af de karantæneramte med assistance fra og

tilsyn af rengøringspersonale

Alt personale skal være vaccineret mod kopper.

Vejledende personaleplanlægning og model for dimensionering

Der er tale om tre kategorier af personale:

•

Sundhedsfagligt personale med behandlings- og plejefunktioner

•

Servicepersonale med opgaver vedrørende drift, transport og for-

syning

•

Bevogtningspersonale med myndighed til at internere og tilbage-

holde personer/patienter i karantænecentret

Sundhedsfagligt personale

Personalet, der skal bemande karantænecentrene, bør udvælges blandt

sygehuspersonale, som i forvejen er bekendt med de sundhedsfaglige

procedurer vedrørende behandling, pleje og omsorg, som skal anvendes i

centrene. Desuden skal personalet være orienteret om de særlige rettig-

heder og pligter, som gælder for personer, der interneres. Endvidere skal

personalet være orienteret om de særlige psykologiske aspekter, som

gælder i forholdet mellem patient og behandler i situationer, hvor perso-

ner er interneret under tvang.

Personalet skal som led i sygehusenes almindelige beredskabsplanlæg-

ning være orienteret om, at de vil kunne pålægges at gøre tjeneste i de

oprettede karantænecentre, og at dette sker som led i deres almindelige

ansættelsesforhold. Det bør derfor også indgå i sygehusenes bered-

skabsplanlægning, at der jævnligt holdes øvelser for dette personale,

hvor de sundhedsmæssige og andre rutiner, som skal anvendes i karan-

tænecentrene, indøves. Arbejdet i centrene bør i øvrigt tilrettelægges så

tæt på det normale som muligt.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

115

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Der skal til brug for amternes planlægning af personaledimensioneringen

udarbejdes en model, som indeholder en oversigt med angivelse af, hvil-

typer

af sundhedsfagligt og andet personale der skal bemande karan-

tænecentrene. Modellen bør derudover indeholde en angivelse af, hvilke

vagtforhold

der skal planlægges for de forskellige typer af personale

(vagtlag, tilstedeværelse, døgndækning, etc.).

Mængden/antallet

af det

nødvendige personale skal sættes i forhold til antallet af internerede.

Estimeret behov for personale per antal internerede

Interne-

rede

500

1000

1500

Læger/syge-

plejersker

Forplejning Sekretærer

100

Transport

m.v.

Tallene er, hvad angår det sundhedsfaglige personale, estimerede bl.a.

ud fra erfaringer fra det sidste koppetilfælde i Danmark.

Servicepersonale

Servicepersonale til varetagelse af karantænecentrenes drift udvælges af

amterne i et samarbejde med de myndigheder, som råder over egnede

ressourcer til at varetage denne slags opgaver. Det drejer sig om forsva-

ret, Hjemmeværnet, de regionale statslige beredskabsmyndigheder, of-

fentlige trafikselskaber og kommunerne.

Der udarbejdes i lighed med, hvad der er beskrevet for sundhedsperso-

nalet, en model for dimensioneringen, som angiver typer og mængder af

relevante personalekategorier.

Bevogtningspersonale

Personalet udvælges og dimensioneres af politiet og forsvaret.

Status vedrørende aftaler om etablering af karantænecentre i am-

terne

Arbejdsgruppen har via amternes beredskabskonsulenter o.l. iværksat en

undersøgelse af, hvilke aftaler der findes med henblik på etablering af

karantænecentre uden for sygehusene. Oversigten omfatter således ikke

karantænefaciliteter, som etableres på sygehusene.

Undersøgelsen viser, at der i Vejle Amt er indgået aftale med Lokalfor-

svarsregionen for Fyn, Syd- og Sønderjylland om samarbejde med for-

svaret på dette område. Endvidere udarbejdes oversigter over lokaliteter

og personale, der kan aktiveres til isolation af eksponerede, men endnu

ikke syge personer.

Det anbefales, at lignende aftaler etableres i landets øvrige amter.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

116

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 8B.

grænser

Kontrol ved Danmarks nationale

Efter Schengenkonventionens

art. 2.2 kan der midlertidigt genindføres

personkontrol ved de indre grænser, når den offentlige orden eller den

nationale sikkerhed kræver det.

Beslutning om midlertidig genindførelse, der er en regeringsbeslutning,

skal som udgangspunkt ske efter samråd med de øvrige Schengenlande,

men der er mulighed for, at det enkelte land i presserende tilfælde kan

træffe beslutning om genindførelse og efterfølgende underrette de øvrige

Schengenlande. Det har Italien gjort i forbindelse med SARS.

Kriteriet for midlertidig genindførelse er, at det skal være

påkrævet

hensyn til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed. Sygdoms-

udbrud er ikke det, man umiddelbart har haft i tankerne, da man formu-

lerede art. 2.2, men bestemmelsen åbner mulighed for fortolkning.

Bestemmelsen er hidtil blevet anvendt i forbindelse med store internatio-

nale møder, f.eks. G8–møder og andre topmøder, eller i forbindelse med

alvorlig kriminalitet, hvor der har været behov for at lukke grænserne

med henblik på personkontrol. Men det må antages, at et alvorligt syg-

domsudbrud som f.eks. kopper kan antage en sådan karakter, at det kan

udgøre en trussel mod den offentlige orden eller den nationale sikkerhed.

Ikke ethvert eller et enkeltstående sygdomsudbrud kan danne baggrund

for at bringe bestemmelsen i anvendelse, men har udbruddet en større

karakter, eller er der tale om trussel om epidemi, må det antages, at be-

stemmelsen er anvendelig. Det må navnlig antages at være tilfældet,

hvis der er tale om sygdom spredt ved terror. I et sådant tilfælde vil der

typisk være tale om en højspændt sikkerhedspolitisk situation, hvor man

kan forvente, at terrorrisikoen vil føre til en generel rådsbeslutning om

midlertidig genindførelse af grænsekontrol.

Man kan i en terrorsituation f.eks. forestille sig, at man vil forhindre ter-

rorister i at indrejse med henblik på at sprede smitte. Bestemmelsens

anvendelse er mere tvivlsom, hvis formålet med midlertidig genindførelse

af grænsekontrol er at forhindre sygdomsramte i at sprede smitten. I øv-

rigt findes i udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, en hjemmel til afvisning

af indrejsende ved risici af sundhedsmæssig karakter. Bestemmelsen er,

så vidt vides, hidtil ikke anvendt.

Kommandofunktioner

Grænsekontrol ved de indre grænser iværksættes af rigspolitichefen efter

regeringsbeslutning. De aktuelle foranstaltninger iværksættes på bag-

grund af det aktuelle trusselsbillede af den politimester, der er pålagt det

strategiske, operationelle og taktiske ansvar for opgavens løsning.

Beredskabsplan

Politiets beredskabsplan for fredsforhold, PO-B-Plan-FRED definerer de

foranstaltninger, der kan iværksættes mht. kontrollens geografiske mål

og omfang.

Lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, LOV nr. 418 af

10/06/1997, Bilag 1, Afsnit II, Kapitel 1, Artikel 2.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

117

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 9A.

Informationsstrategi ved bioterror

I EU er en fælles informationsstrategi for biologiske terrorhændelser un-

der udarbejdelse i EU-kommissionens Health Security Committee (HSC).

En fælles strategi for medlemslandene er af væsentlig betydning for

myndighedernes mulighed for at styre hændelsesforløbet. Strategien in-

kluderer en gensidig forpligtelse til fortrolig orientering og konsultation

gennem HSC inden offentliggørelse af information og implementering af

forholdsregler, dog med de begrænsninger som det enkelte medlemsland

finder nødvendige af hensyn til den nationale sikkerhed.

Informationsudvekslingen sker gennem et døgnbemandet informations-

netværk (RAS-BICHAT), hvori Center for Biologisk Beredskab indgår.

Blandt de overordnede principper for informationsstrategien ved biologi-

ske terrorhændelser er, at angreb ikke bør offentliggøres, førend et an-

greb er verificeret, og de relevante nationale og internationale myndig-

heder er blevet informeret.

Strategien bør basere sig på et forud etableret informationsberedskab,

der inkluderer designerede pressetalsmænd og pressekontakter samt

præfabrikeret informationsmateriale, der kan tilpasses i den konkrete si-

tuation.

Den offentlige formidling sker primært gennem Internettet med mulighed

for løbende opdatering af pressemeddelelser og information til borgerne

samt ved etablering af en spørge-svar-central bemandet med forud in-

strueret personale til håndtering af borgerhenvendelser.

Initial fase (timer til døgn): Nuværende status for alarmering og

kommunikation

På baggrund af en række konkrete nationale og internationale hændelser

har Center for Biologisk Beredskab etableret en rutineprocedure for in-

formationshåndtering ved bioterrorhændelser, hvorunder der oprettes en

krisestab. Afhængigt af hændelsens karakter og informationsbehovet kan

centret trække på andre af Statens Serum Instituts afdelinger, herunder

Epidemiologisk Afdeling ved epidemiske udbrud.

Initialt informationsflow ved biologisk terrorangreb eller sygdomsudbrud.

Den initiale kommunikation vedrørende bioterrorhændelser sker gennem

krisestaben, som formidler lukket og eventuelt klassificeret information

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

118

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

både direkte til relevante myndigheder og som fælles information, der

oplægges på centrets hjemmeside beskyttet med adgangskode. På cent-

rets hjemmeside findes desuden offentlig tilgængelig information i form

af bl.a. kliniske og operative vejledninger og anbefalinger til såvel sund-

hedspersonale som borgere, og denne information kan døgnet rundt op-

dateres.

Ved større bioterrorhændelser vil offentlig information blive formidlet

gennem både Statens Serum Instituts (ssi.dk) og Center for Biologisk Be-

redskabs (bioberedskab.dk) hjemmesider, og der oprettes et kommuni-

kationscenter på Instituttet med spørge-svar-central til håndtering af

borgerhenvendelser.

Sekundær fase: Forslag til organisering og krisekommunikation

ved biologisk trussel på nationalt plan

Biologiske terrorhændelser er unikke derved, at konsekvenserne kan ha-

ve et omfang, der truer den nationale sikkerhed såvel m.h.t. samfundets

infrastruktur som befolkningens sundhed. Et koppeudbrud kan have så-

danne konsekvenser. Efter den første akutte fase foreslås krisekommuni-

kationen derfor styret af regeringens overordnede kriseledelse.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

119

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 9B.

Kommunikationsprincipper

Der er tale om en helt særlig kommunikationsopgave, der kombinerer en

sundhedsmæssig indsats med høj risiko for den enkelte person med for-

modningen om, at årsagen er en terrorhandling. Koppeudbruddet er en

mulig katastrofesituation, som kan indebære foranstaltninger af omfat-

tende betydning for den enkelte borger.

Hovedudfordringer:

•

Frygt, usikkerhed og kaos er terrorismen formål

•

Det offentlige skal tale med én stemme

•

Der må arbejdes gennem netværk af folk samtidig med direkte

kommunikation

Det bør også overvejes, om der bør ske en samlet terrorinformationsind-

sats, begrundet dels i et tværgående behov for forståelse af terrortrus-

selsituationen som helhed, dels fordi der foregår flere sektorinitiativer

samtidig, f.eks. på teleområdet.

Kommunikationsstrategi - grundelementer

En risikobaseret kommunikationsstrategi bør indeholde minimum følgen-

de hovedelementer:

•

Fastlæg det nødvendige resultat (hvad vil man opnå)

•

Definer budskaber og målgrupper

•

Gennemfør risikokommunikationsanalyse

•

Gennemgå kommunikationstilstand (offentlig information, medi-

ernes holdning og præferencer, offentlighedens opfattelse)

•

Fastlæg udrulningsplan (fastlæg rammer og rammeudrulning,

producer (nøgle-)materiale, implementer udrulning af

(nøgle-)materiale)

Dette er kun en bred ramme for en lang række konkrete delopgaver på

både kommunikationssiden og den organisatoriske side. Det basale er at

erkende, at der både er en strategi for en

for-fase

(pre-event) og en

strategi for den

akutte

fase (event).

Risikokommunikation

Terrorhandlinger har til formål at skabe frygt, usikkerhed og kaos. Opfat-

telse af frygt og risiko er ikke et objektiv forhold, men er afhængig af fle-

re faktorer, herunder oplevet opfattelse af risiko for en selv og de nær-

meste.

Budskaber vurderes ikke af borgerne ud fra indholdet, men langt mere

ud fra kilden og dennes aktuelle troværdighed. Indhold fra kilder, som

ikke anses for absolut troværdige kilder, afvises, uanset hvor veldoku-

menterede de er.

Vurderingen af troværdighed omfatter derfor, både hvad der siges, og

hvad der gøres. Måden, det siges på, har afgørende betydning, herunder

form, kropssprog og følelser i fremføring. Det er afgørende, at de rele-

vante personer uddannes i dette.

Den mest centrale faktor er åbenhed i både indhold og beslutningspro-

ces, samt at folks frygt og behov bliver hørt, forstået og taget alvorligt.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

120

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Nogle vigtige risikokommunikationsformål:

•

Skabe øget opfattelse af sikkerhed

•

Demonstrere handling

•

Styrke vidensniveau

•

Understøtte borgerens egen ansvarlighed

•

Vise anerkendelse af borgernes behov

Væsentlige principper for krisekommunikationens udførelse er:

•

Åbenhed om, hvad der er kendt, og hvad der ikke er kendt

•

Fagpersoner udtaler sig kun om forhold inden for eget kompeten-

ceområde

•

Formidle en detaljeret beskrivelse af, hvad der gøres for at imø-

degå og bekæmpe udbruddet

•

Give specifikke anbefalinger vedrørende forholdsregler

•

Undlade udstedelse af anbefalinger, som er i modstrid med in-

formation fra andre offentlige myndigheder

•

Videregive information på en saglig og let tilgængelig facon

•

Anvende udvalgte personer til at være ankerperson ved presse-

briefinger og lignende

•

Regler for kommunikationen – eksempelvis ved pressebriefinger:

30-45 minutter (forudbestemt varighed), en ankerperson der

fungerer som moderator og indleder og afslutter, angiver grund-

regler, annoncerer næste briefing, frigiver generelle data (antal

cases, dødsfald og anden opdateret statistik) og introducerer

eventuelle medlemmer af et ekspertpanel. Hver ekspert bør tale i

kort tid (3-5 min.) om et emne relateret til vedkommendes eks-

pertise. Spørgsmål skal afvente, at alle har talt. Spørgsmål rettes

til moderator, som enten selv svarer eller videregiver spørgsmå-

let til et panelmedlem

•

Tilbyde kontaktperson – medie liaison – som kan vejlede pressen

vedrørende praktiske forhold og eventuelt videregive henvendel-

ser til relevant sted

Organisering før udbrud

Det vil være vanskeligt at etablere et beredskab, når man først står over

for et konkret udbrud. Det er derfor nødvendigt at forberede en række

initiativer.

Der skal på forhånden udpeges en stab til at udføre de besluttede aktivi-

teter, herunder indsamling af informationer og spredning af information,

en opgavefordelingsliste udformes for funktionerne (stabsleder, web-

ansvarlig etc.), og en alarmeringsliste udarbejdes. Der bør udpeges en så

stor gruppe, at der kan arbejdes i døgndrift med holdskift.

Formelle kommunikationsveje klarlægges

(overliggende, sideordnede og

underliggende myndigheder eller interessenter), og kontaktpunkter sikres

på døgnbasis.

Det er vigtigt, at konkrete kommunikationsveje til underliggende sund-

hedsmyndigheder m.v. er klarlagt så langt, at man både kan målrette in-

formation til beslutningstagere, og at man kan sprede informationerne til

sundhedspersonalet hurtigt og sikkert.

Der gennemføres årligt en

briefing af fag-journalister

om kopper, kop-

peplanen m.v., herunder om dens generelle anvendelighed ved andre

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

121

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

epidemier. Aktuelle epidemier eller bioterror problemer kan med fordel

indgå i seancen.

Der udpeges ”ambassadører”/eksperter på forhånd, som orienteres detal-

jeret om koppeplanen og løbende opdateres på området. De bør samles

én gang om året, hvis der ikke er konkrete hændelser, og listen revideres

i den forbindelse. Gruppen er kendetegnet ved ekspertviden på området,

ved gode kommunikationsevner og bør på forhånd være kendt i mediebil-

ledet som troværdige. Gruppen stiller sig løbende til rådighed for medier-

ne. Se efterfølgende forslag til opbygning af centrale ”eksperter” og de-

centrale ”eksperter”.

Organisering under udbrud

Det er vigtigt, at der sikres klar, entydig og ensartet information fra cen-

tralt hold, uanset om det er direkte til borgerne, medierne eller netværk.

Dette kræver

ét centralt kommunikationscenter.

Centret skal have alle de

nødvendige kommunikationskanaler, men også selv have adgang til rele-

vante informationskanaler. Mest afgørende er, at beslutnings- og kom-

munikationscenter er koblet, helst fysisk, tæt sammen.

Erfaringer fra beredskab i England peger på betydningen af, at man på

forhånd har én samlet beslutnings- og kommunikationsplan for informati-

onsindsamling, beslutningsproces og kommunikation. Der bør derfor la-

ves en plan, der sikrer en fast rutine for beslutnings- og kommunikati-

onsproces med fast mødested.

Kommunikationen skal også kunne foregå 24 timer i døgnet og på alle

dage (24/7). Dette stiller krav til bemanding, men også at flere personer

kan løse alle væsentlige kommunikationsopgaver især på ekstern kom-

munikation og på web-masterområdet. Særligt skal de centrale personer,

der skal tegne de centrale udmeldinger, være udvalgt til at sikre, at der

skabes troværdighed i udmeldingerne. Risikokommunikation er afhængig

af den personlige udstråling og i mindre grad af det, der bliver sagt.

Presse og medier

Medierne har en særlig rolle i kommunikationsarbejdet. Der er kun i be-

grænset omfang mulighed for at sikre sig aftaler om informationsformid-

ling, idet dette ikke kan fungere under hensyn til pressefrihed og konkur-

rencen mellem medierne. Modsat har pressen behov for at få adgang til

troværdig information løbende og aktuelt. I det omfang, man fra officielt

hold stiller sådan information til rådighed, vil pressen anvende dette som

grundlag for arbejdet. For at sikre at dette er tilfældet, skal der minimum

etableres følgende:

•

Et centralt kommunikationscenter bemandet på 24/7-niveau

En samlet hjemmeside med al aktuel og relevant information på

24/7-niveau

En opdateret liste over kontaktpersoner, mulige eksperter og

rådgivere i styrelsen, universiteter, hospitaler o.l. Listen bør om-

fatte nationale (Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut) og

regionale (embedslægeinstitutionen, amtsledelser/H:S, infekti-

onsmedicinske afdelinger) eksperter

Pressen vil også have behov for faciliteter for at være tæt på beslut-

ningscentret. Der bør derfor kunne etableres et pressecenter, som kan

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

122

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

tilbyde tilstrækkelig med tekniske muligheder. Dette indebærer alt fra

bredbåndsopkoblinger, PC, printere, borde og stole, TV og radio, osv.

Direkte kommunikation til borgerne

Den direkte kommunikation skal være

•

klar

•

enkel og

•

let at finde

Den skal også tage hensyn til de situationer, som borgeren befinder sig i,

og som kan stille særlige krav til kommunikationsform og kommunikati-

onskanaler. Herunder afgørende vægt på regional information.

Det er afgørende, at der skabes et internetsted, hvor al information om

trusler og krisestyring samles. Dette netsted skal være aktuelt og være

på 24/7-niveau. Betydningen af aktualiteten og troværdigheden af denne

hjemmeside kan ikke undervurderes som kilde for både borgere og pres-

se.

For så vidt angår DR og TV2 er der aftaler om advarselsmeldinger, men

der kan eventuelt også træffes yderligere aftaler om særflytning af OBS

til prime time og levering af indhold til tekst.

Centrale elementer i kommunikation skal være massemedier (både med

faste aftaler og nyhedsformidling) og mere almindelige, enkle virkemid-

ler, Internet, avisannoncering, plakater o.l.

Der kan også anvendes aftaler med Internet- og mailudbydere om sær-

varslinger på hjemmesider og udsendelse af e-mail til udbydernes kun-

der. Tilsvarende kan der eventuelt laves distributionsaftaler med teleope-

ratører om SMS-udsendelser (uden betaling).

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

123

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 10A. Uddannelse og implementering

En række funktioner i et biologisk sundhedsberedskab er dagligt indøve-

de procedurer i f.eks. sundhedsvæsenet, hvor kompetencen rutinemæs-

sigt holdes ved lige. Andre funktioner i et biologisk sundhedsberedskab er

mere eller mindre specifikke for en terrorhændelse og uden rutinemæssig

anvendelse, hvilket derfor kræver en særlig indsats for at opretholde den

fornødne kompetence.

Opretholdelse af et troværdigt biologisk sundhedsberedskab til håndte-

ring af trusler, angreb eller sygdomsudbrud som følge af en terrorhand-

ling nødvendiggør dels forud etablerede planer, dels uddannelse af invol-

veret nøglepersonel samt vedligeholdelse af træningen og afprøvning af

beredskabsplanlægningen gennem øvelser og opdateringskurser.

De enkelte beredskabsfunktioner er ansvarsmæssigt placeret ved en

række forskellige myndigheder, der som udgangspunkt selv er ansvarlige

for at opretholde den nødvendige kompetence til varetagelse af bered-

skabsfunktionen. Men da håndteringen af en biologisk terrorhændelse

kræver organiseret indsats fra forskellige myndigheder, er der også be-

hov for at indøve og vedligeholde samarbejde og koordination.

Dimensioneringen af uddannelses- og træningsbehovet afhænger af det

aktuelle trusselsniveau. I det stående beredskab på lavt trusselsniveau er

antallet af personer, der opretholder et operativt træningsniveau således

mere begrænset end ved højere trusselsniveauer, hvor målgruppen for

uddannelse hurtigt skal kunne udvides til at indbefatte et større antal

personer i de lokale beredskaber.

For at sikre effektiv udnyttelse af ressourcer samt integrering af dette

specialområde i normal øvelsesaktivitet kan man anvende de øvelses-

rammer, der er etableret af politiet under begrebet ”dilemmaøvelser”. Di-

lemmaøvelser er gennemført både centralt samt decentralt i politiregio-

nerne. Det er i den forbindelse lykkedes at skabe et fagligt miljø, der og-

så omfatter sundhedsvæsenet, omkring de ledelsesfunktioner, der skal

samles.

Det er væsentligt, at også ledere fra sygehusvæsenet og ambulancetje-

nesten deltager i disse øvelser, idet ledernes opgaver i en biologisk sund-

hedsberedskabssituation afviger fra opgaverne i forbindelse med store

konventionelle ulykker. Som eksempel herpå kan nævnes: sygehusfor-

valtningschefer, klinikchefer, AMK-ledere (ledere ved Akut Medicinsk Ko-

ordinationscenter), præhospitalsledere, regionschefer i ambulancetjene-

sten etc. samt på det taktiske niveau: AMK-læger, ambulancelæger, le-

dere i ambulancetjenesten m.fl.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

124

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Oversigt for det stående beredskabs behov for uddannelse

Emne

Lokale beredskabspla-

ner, inkl. vaccinations-

centre, nødhospitaler,

logistik m.v.

Generel viden om bio-

logisk beredskab samt

taktiske problemer og

vejledning (organise-

ring, kommunikation,

trusselsvurdering)

Klinisk diagnostik og

behandling, prøvetag-

ning og -transport,

spredningsvurdering,

inddæmning

Laboratoriediagnostik

Vaccinationsteknik og

–centre

Kontaktopsporing

Karantæneforanstalt-

ninger

National koordination

Målgruppe

Amt

Metode

Vejledning

Kontrolbesøg

Skrivebordsøvelser

Kurser

Hjemmeside

Praktiske øvelser

Ansvarlig

Embedslæger

Beredskabschefer

Politimestre

Embedslæger

Indsatsledere POL/RB

Ledere fra sundheds-

væsenet

Diagnostisk udryk-

ningshold (SIBA

)

CBB

Kurser

Praktiske øvelser

CBB

Vir. Afd.

SSI-vaccinatorer

Embedslæger

Praktiske øvelser

Kurser

CBB

Epi. Afd.

AAS

BRS, SST

SM-Kriseberedskabs-

Øvelser

gruppen, Statens Se-

rum Institut, SST, BRS,

POL, FSV, amter og

H:S m.fl.

Indledningsvist udgør SIBA grundstammen i et diagnostisk udryknings-

hold, jf. Appendix 5A.

AAS – Afdeling for antibiotikaresistens og sygehushygiejne, SSI

BRS – Beredskabsstyrelsen

CBB - Center for Biologisk Beredskab, SSI

Epi. Afd. - Epidemiologisk Afdeling, SSI

FSV - Forsvaret

H:S - Hovedstadens Sygehusfællesskab

POL – Politiet

RB – Redningsberedskabet

SIBA - Prøvetagnings- og analysehold (Sampling and Identification of Biological

Agents)

SM – Statsministeriet

SSI - Statens Serum Institut

SST – Sundhedsstyrelsen

Vir. Afd. - Virologisk Afdeling, SSI

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

125

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 12A.

Støtte fra Falck

Oversigt over de områder/emner, hvor Falcks Redningskorps kan

understøtte en samfundsindsats mod koppeudbrud

Falcks Redningskorps udfører en række opgaver for bl.a. de offentlige

myndigheder i hele landet:

•

Ambulanceoperatør for en række amtskommuner

Siddende patienttransporter for en række amtskommuner og an-

dre

Opgaverne udføres hovedsageligt med mandskabsressourcer af følgende

art:

•

Ambulancebehandlere (gammel behandleruddannelse + niveau

Ambulanceassistenter (gammel uddannelse + ny uddannelse)

Sygetransportmedarbejdere (over 2 mio. patienter transporteres

om året)

Disse ressourcer udgør ca. 4.000 personer.

Ambulancemandskabet er veluddannet også i smittebeskyttelsesprincip-

per. De er udstyret med - og fortrolige med - personlige værnemidler og

desinfektionsmidler på højt niveau, som er afstemt med det øvrige sund-

hedsvæsen.

Sygetransportmedarbejderne er også veluddannede, men ikke på samme

niveau. De er dog vant til at omgås patienter, forstår hygiejneprincipper

og kan hurtigt gives yderligere information og træning.

Der anvendes ca. 430 ambulancer og over 600 køretøjer til siddende

transport, heraf mange med plads til en del bagage og kørestole (fast-

spænding) m.v.

Infrastrukturen udgøres af 130 stationer og 7 vagtcentraler med ét sam-

menhængende computernet og radiosystem. Alle ambulancer og en lang

række øvrige vogne er satellit-overvåget. Såfremt de almindelige vagt-

planer ændres i en beredskabssituation, vil den til rådighed værende

styrke være langt større end det mandskab, der dagligt anvendes.

Støttemuligheder

Støttemuligheder i forbindelse med en mulig eller verificeret koppeepi-

demi er udover almindelige ambulanceopgaver følgende:

Generel logistik 24 timer i døgnet

•

Transport af patienter (alle typer)

Transport af diagnostisk udrykningshold

Transport af vaccinationshold

Transport af personel

Transport af vacciner, prøver, utensilier m.v.

Tilvejebringelse af disciplineret hjælpepersonel (flere uddannel-

sesniveauer), der er vant til at omgås og støtte mennesker

F.eks. observation, vejledning, registrering, fysisk hjælp,

forefaldende arbejde, rengøring, desinfektion etc.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

126

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Vaccinationscentre

•

Falck-stationerne er geografisk spredte og kendte i lokalområdet.

De kan med meget kort varsel indrettes anderledes på alle årsti-

der. Der forefindes typisk (men varierende som følge af størrel-

se):

En række lokaler, inkl. større skolestuer

Bade- og toiletfaciliteter for begge køn

Kommunikationsfaciliteter

Telefoner/fax

Internetforbindelser

TV, video og radio

Garager der er opvarmet/kan opvarmes (store/brede ad-

gangsåbninger)

Parkeringsfaciliteter

Kølefaciliteter

Køkkenfaciliteter

Lagerrum

Sove-/hvilerum

Derudover er Falck i besiddelse af store lagre af forbindsstoffer, personli-

ge værnemidler som mundmasker, engangshandsker og beskyttelses-

overtræksdragter, rengøringsmidler og desinfektionsmidler på alle 130

stationer samt på spredte, større lagre.

Anvendelse af GIS i forbindelse med katastrofe-kommandocentral i Falck-

regi

Geografiske informationssystemer (GIS) kan anvendes i forbindelse med

en kommandocentral i Falck-regi i tilfælde af større katastrofer (f.eks.

ved terror med kemiske og biologiske våben).

Falck håndterer i dag større ulykker som f.eks. færdselsuheld og brand.

Opgaver modtages fra mange forskellige steder og på mange forskellige

måder. Det er således muligt at modtage opgaver fra Internettet (dog ik-

ke akut), fra DOA (Det Offentlige Alarmnet)/112 (elektronisk), per tele-

fon m.m.

Opgaver, vogne og mandskab styres af EVA-2000. EVA-2000 understøt-

tes af et GIS-værktøj, FleetView. FleetView benyttes til at bevare over-

blikket bl.a. ved at visualisere opgaver (vha. adresse). Samtidig er det

muligt at se, hvor køretøjerne er vha. GPS (Global Positioning System)

samt status på køretøjerne, dvs. om et køretøj er på vej til en opgave

(men p.t. ikke i brug), om køretøjet er i brug, eller om det er ledigt (se

eventuelt Figur 1).

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

127

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Figur 1. Visualisering af Falck-vognes position og deres status (grøn =

ledig, gul = på vej til opgave, rød = optaget).

Endvidere er det mulig at visualisere andre data, f.eks. redningsposter

ved strande, motorvejsalarmer, hospitaler m.m.

Det også muligt at få vist beredskaber, dvs. det areal der kan dækkes af

et køretøj inden for X minutter (se eventuelt Figur 2).

Figur 2. Visualisering af beredskab

FleetView har også mange andre funktioner, så som adresseopslag, rute-

beregning m.m.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

128

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Hvordan Falcks udstyr kan anvendes til at give overblik i tilfælde af større

katastrofer:

Mulighederne med det udstyr, der er til rådighed i dag (med mindre

tilpasninger og udvikling):

•

Falck kan registrere og vise adresser (også efter koordinater fra

f.eks. GPS-udstyr), der er ”inficeret”. Falck er i stand til at mod-

tage indberetninger fra mange forskellige steder

Falck kan danne buffere (efter afstand i vejnet og i fugleflugtsli-

nie) omkring de inficerede adresser

Falck kan vise ”alle” tilgængelige geografiske data som f.eks.

Lægers og sygeplejerskers bopæl

Hospitaler

Transportkorridorer (veje, jernbaner, lufthavne, færgeru-

ter m.m.)

Demografiske data (bopæle, arbejdspladser m.m.)

Skove, vandløb osv

•

Falck har i dag en række IT-værktøjer, som kan anvendes til at skabe

overblik i en katastrofesituation. For at kunne anvende IT-værktøjerne

mest hensigtsmæssigt kræves dog yderligere data og udvikling af mindre

funktionalitet. Der er dog mulighed for at udvikle en lang række mere

avancerede funktioner, som må forventes at være til stor nytte i en kata-

strofesituation.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

129

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 12B. Støtte fra Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen har fem beredskabscentre, der er placeret i hen-

holdsvis Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge.

Beredskabscentrene har alle en udrykningsvagt på 12 menige og 2 befa-

lingsmænd. Disse 14 mand er klar døgnet rundt hele året. Derudover vil

der ved hvert beredskabscenter kunne tilvejebringes op mod 100 mand,

befalingsmænd og værnepligtige, som vil være til rådighed på mindre

end et døgn. Til hvert beredskabscenter er der endvidere tilknyttet frivil-

lige - på landsplan omkring 150 mand. På baggrund af beslutning fra for-

svarsministeren kan der yderligere mobiliseres 600 værnepligtige inden

for 48 timer med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver eks-

traordinært store mandskabsstyrker.

Beredskabscentrene (Det statslige regionale redningsberedskab) er re-

præsenteret i de præhospitale udvalg og deltager i afholdelse af katastro-

femedicinske øvelser og har derfor erfaring i at samarbejde med sund-

hedsvæsenet. Beredskabscentrenes personel er meget højtuddannede i

personlig beskyttelse og rensning/desinfektion ved alle former for farlige

stoffer, enten det er kemiske, nukleare eller biologiske.

Kommunerne råder over ca. 3.000 frivillige, som man kan drage nytte af

via de kommunale beredskaber. Kontakt til de frivillige kan ligeledes

etableres gennem Beredskabsforbundet.

Det er politisk vedtaget, og Beredskabsstyrelsen har iværksat initiativer

til generelt at øge antallet af frivillige. Ligeledes vil der blive forsøgt op-

rettet en fælles pulje af statslige og kommunale frivillige, der på lands-

plan skal udgøre 600 mand.

Hvert beredskabscenter råder over transportkapacitet i form af personbi-

ler, 8-personers minibusser samt lastvogne. For minibussernes vedkom-

mende er transportkapaciteten på hvert beredskabscenter mellem 30 og

40 personer. Beredskabscentrene råder over lastvogne, der kan bruges

til transport af materiel. Kapaciteten kan på landsplan forøges med 64

mindre lastvogne inden for 48 timer ved at anvende køretøjer, der til

daglig står i depot.

Beredskabscentrene råder over store mængder materiel, specielt til red-

nings-, kemikalie- og brandindsatser. Herunder kan nævnes telte, der

kan opvarmes, og som kan bruges til nødindkvartering. Ligeledes er der

rådighed over mobile enheder, herunder en venteplads, bestående af en

container til behandling og telte til patienter, der afventer transport, samt

materiel til rensning af personer.

I forbindelse med større katastrofer med mange omkomne råder Bered-

skabsstyrelsen over 170 kassebårer. Bårerne er såkaldte Mass Disaster

Victim Identification Coffins, som anvendes ved transport og opbevaring

af omkomne efter store ulykker.

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med kommunerne Aalborg, Århus,

Fredericia, Esbjerg, Odense, Kalundborg, Nykøbing Falster, Greve og Fre-

densborg-Humlebæk/Helsingør oprettet støttepunkter. Disse støttepunk-

ter kan hovedsageligt yde materiel støtte. Alle støttepunkter råder over

materiel til personelrensning, men kan derudover levere lidt varierende

ydelser inden for bl.a. lys og venteplads.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

130

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Der er for øjeblikket ved at blive udarbejdet en fælles database over

statslige og kommunale ressourcer. Yderligere oplysning herom og gene-

rel information kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside,

www.brs.dk

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

131

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 12C. Støtte fra politiet

Kort beskrivelse af politiet i Danmark

Rigspolitichefens ansvarsområde

Rigspolitichefens opgaver og beføjelser er nærmere fastlagt i retsplejelo-

ven. Opgaverne omhandler navnlig personale- og økonomiforvaltning,

køretøjer og udrustning, bygninger, politiskole, edb-udstyr og IT-

systemer samt forhold angående udlændinges ophold i Danmark.

Rigspolitichefembedet er organisatorisk bygget op med 9 sideordnede af-

delinger. I Rigspolitiet er der også en række operative afdelinger, der

yder bistand til politikredsene. Det er blandt andre kriminalteknisk afde-

ling, rejseafdelingen, ordenspolitiafdelingen, politihundetjenesten, færd-

selspolitiet og aktionsstyrken.

Rigspolitichefen fører også tilsyn med politidirektørens og politimestrenes

almindelige tilrettelæggelse af arbejdet, og rigspolitichefen fastsætter

generelle bestemmelser om politiets arbejde. Konkrete afgørelser træffes

i politikredsene, hvor politidirektøren og politimestrene har den selv-

stændige ledelse af det daglige arbejde.

Politiet i Danmark, i Grønland og på Færøerne udgør et fælles politikorps,

direkte ansat i staten. Justitsministeren er politiets øverste chef og ud-

øver sine beføjelser gennem rigspolitichefen og politimestrene (i Køben-

havn politidirektøren).

Politiregioner/politikredse

Danmark er inddelt i 7 politiregioner og 54 politikredse (samt Grønland

og Færøerne). Politiregionerne dækker følgende områder:

Region I:

Region II:

Region III:

Region IV:

Region V:

Region VI:

Region VII:

Nordjyllands amtskommune

Ringkjøbing, Århus og Viborg amtskommuner

Sønderjyllands, Ribe og Vejle amtskommuner

Fyns amtskommune

Vestsjællands og Storstrøms amtskommuner

Københavns og Frederiksberg kommuner samt Frederiks-

borg og Roskilde amtskommuner

Bornholm

De nuværende politiregioner følger den amtskommunale inddeling af lan-

det og er sammenfaldende med de grænser, der gælder for beredskabs-

regionerne, civilregionerne samt – indtil for nylig – med militær- og

hjemmeværnsregionerne (nu lokalforsvarsregionerne).

Politikommissionen har i sin betænkning fra år 2002 overvejet, om antal-

let af regioner bør reduceres. Kommissionen finder, at den mere præcise

regulering af politiregionsgrænserne mest hensigtsmæssigt bør ske ad-

ministrativt efter forhandlinger med de berørte myndigheder. Antallet af

politiregioner bør imidlertid efter kommissionens opfattelse – ud fra et

rent politimæssigt synspunkt – reduceres fra 7 til 4 regioner, således at

Jylland og Fyn opdeles i 2 regioner, hvoraf den ene består af Nord- og

Midtjylland, og den anden består af Syd- og Sønderjylland samt Fyn, og

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

132

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

således at Sjælland med Lolland-Falster og Bornholm udgør hver sin re-

gion.

Politiets opgaver

Retsplejelovens § 108 er det lovmæssige grundlag for politiets virksom-

hed, hvor politiet pålægges at føre kontrol med, at lovgivningen overhol-

des, samt at skride ind over for lovovertrædelser.

Retsplejeloven nævner også, at politiet skal foretage det fornødne til for-

hindring af forbrydelser. Endvidere er politiet pålagt en række admini-

strative funktioner, der direkte har relation til borgerne. Andre opgaver

har karakter af assistance til andre ministerier og myndigheder, ligesom

politiet indgår som et vigtigt led i totalforsvaret og beredskabet, blandt

andet i forbindelse med varsling og evakuering af befolkningen i krisesi-

tuationer.

Personale

Politiets personale består per 31. december 2002 af jurister (564), politi-

folk i ordens- og kriminalpolitiet (10.323, hvoraf ca. 1.039 er under ud-

dannelse) samt kontor- og civilt ansatte (2.651).

Behov for yderligere oplysninger

Skulle der i forbindelse med læsningen opstå behov for yderligere oplys-

ninger, kan Rigspolitiets hjemmeside besøges på

www.politi.dk

, hvor

blandt andet også det statistiske talmateriale kan ses.

Om hjemmeværnets politikompagnier A

Politikompagnier

Politikompagnierne består af frivillige, som organisatorisk hører under

hærhjemmeværnet. Herfra får de uniformer, udrustning, våben, ammuni-

tion og mad.

Hærhjemmeværnets politikompagnier løser normalt sine opgaver i lokal-

området i snævert samarbejde med politiet. Hver politikreds har mindst

et politikompagni, der samlet er på omkring 70 kompagnier med en sam-

let styrke på ca. 6.000 personer.

Politidirektøren/politimesteren stiller de opgaver, der skal løses, og de er

normalt indeholdt i politikredsens beredskabs- og katastrofeplaner.

Politikompagnierne anvendes til løsning af opgaver, som er særligt

mandskabskrævende, eller som kræver en anden bevæbning end den,

politiet normalt råder over.

Politikompagniernes opbygning og uddannelse

Politikompagnierne ledes af hver sin kompagnichef og næstkommande-

rende, kommandobefalingsmand, skydeinstruktør, våbenmester, signal-

befalingsmand og et antal delings- og gruppeførere. Kompagnichefen

skal være en polititjenestemand.

Politikompagniernes specialuddannelser omfatter blandt andet:

•

Tjenestekendskab/politikendskab

•

Anholdelses-, visitations- og signalementslære

•

Politiets materiel

•

Afspærringer og bevogtning

•

Hundeførertjeneste

•

Signaltjeneste (radiobetjening)

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

133

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

•

Sanitetstjeneste (førstehjælp)

Lederuddannelse på forskellige niveauer

Politikompagniernes opgaver

Politikompagnierne er en del af totalforsvaret. De uddannelser og øvel-

ser, som tilrettelægges, har baggrund i opgaver, politikompagnierne kan

blive stillet overfor. De opgaver, politikompagnierne forudses at løse for

politiet, inddeles i tre kategorier:

•

Almindelig hjælp

Katastrofehjælp

Særlig hjælp

Opgaver i fredstid

Opgaver i fredstid omfatter blandt andet:

•

Færdselsregulering i forbindelse med større arrangementer, hvor

afviklingen kræver en koordineret indsats af hensyn til den øvrige

færdsel

•

Eftersøgning af personer og effekter

•

Afspærring af områder, hvor det er farligt at opholde sig, eller

hvor mange mennesker færdes, f.eks. i forbindelse med ned-

styrtningsfare eller fund af sprængstoffer/ammunition

Opgaver ved katastrofer

Politikompagnierne omfattes af politiets katastrofe- og beredskabsplaner.

Som eksempler på katastrofer, hvor politikompagnierne kan indsættes,

kan nævnes:

•

Oversvømmelse/stormflod

Større ulykker i forbindelse med gas/olie-industrien

Fly- og togulykker

Større eksplosionsulykker

Opgaverne ved katastrofer omfatter blandt andet:

•

Afspærring i forbindelse med større ulykker

Afspærring af lavtliggende områder, hvor der er risiko for

oversvømmelse

Hjælp ved evakuerede områder

Hjælp ved tilskadekomst

Opgaver i krise/krig

I perioder med forhøjet beredskab løses tillige opgaver som:

•

Bevogtning af og adgangskontrol til politigårdene

•

Ydelse af dækning og assistance til politiet under løsning af politi-

opgaver, hvor der forventes væbnet modstand

•

Transport og bevogtning af anholdte samt kurertjeneste og pa-

truljering

•

Andre opgaver efter politimesterens bestemmelser

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

134

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 12D. Støtte fra forsvaret

En række af forsvarets tjenestesteder er velegnede til indretning af ka-

rantænefaciliteter i tilfælde af et udbrud eller mistanke om et udbrud af

koppesygdom i Danmark. Det er begrundet i, at mange tjenestesteder i

forvejen er omgivet af hegn, at de ofte er beliggende i en vis afstand fra

det omgivende samfund, at de er indrettet til indkvartering af mange

mennesker, og at deres standard lever op til de krav, som skal stilles til

et karantænecenter. Desuden råder tjenestestederne over personel, som

er uddannet til vagttjeneste, og personel, som til dagligt varetager vice-

værtsfunktionen på stedet. Endelig findes der på forsvarets tjenesteste-

der cafeterier, som vil kunne forestå fremstilling og udbringning af mad

til de internerede.

Ved mistanke om et tilfælde af kopper i Danmark vil der under alle om-

stændigheder være tale om mistanke om terrorisme, hvilket sandsynlig-

vis vil medføre, at forsvarets antiterrorberedskab vil skærpes, hvilket

bl.a. indebærer en øget bevogtning af tjenestestederne. Dette vurderes

ikke at være nogen hindring for indretning af karantænestationer, idet

det blot skal sikres, at disse holdes fysisk adskilt fra vitale dele af

tjenestestedets øvrige aktiviteter.

Ved en gennemgang af forsvarets tjenestesteder synes de mest velegne-

de til formålet at være flyvestationerne Skrydstrup, Karup og Ålborg.

Blandt hærens kaserner skal især peges på Ryes Kaserne i Fredericia,

Hvorup Kaserne ved Ålborg, Varde Kaserne samt Høvelte Kaserne

og/eller Sjælsmark Kaserne. Almegårds Kaserne på Bornholm ligger no-

get afsides, men er også velegnet. Flådestationerne findes ikke egnede til

formålet.

Det vurderes, at uddannelsen af soldater vil kunne fortsætte på tjeneste-

stederne til trods for indretning af karantænecentre.

Vaccination af personellet, som bliver involveret i karantænefaciliteterne,

må vurderes at skulle ske på frivillig basis, idet forsvarets personel kun

er tvunget til at lade sig vaccinere imod sygdomme, som er en trussel i

forbindelse med de egentlige militære aktiviteter. Dette spørgsmål kræ-

ver dog en nøjere overvejelse.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

135

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 12E. Københavns og Frederiksbergs

Brandvæsener

Områder hvor Københavns og Frederiksbergs Brandvæsener kan

understøtte en samfundsindsats mod koppeudbrud

Københavns og Frederiksbergs Brandvæsener udfører en række opgaver

for Københavns og Frederiksbergs kommuner og varetager ambulance-

tjeneste og sygetransport for Hovedstadens Sygehusfællesskab:

•

Der opretholdes 12 akutte ambulanceberedskaber i døgndrift i

Københavns og Frederiksbergs amtskommuner

Alle liggende transporter varetages. Disse forekommer overve-

jende i dagtiden, men også i begrænset omfang om natten og på

helligdage

Alle siddende patienttransporter varetages i de to amtskommuner

af VBT

Brandvæsenet bemander Hovedstadens Sygehusfællesskabs læ-

geambulancer med lægeassistenter. Disse er uddannede og fun-

gerende ambulancebehandlere i Brandvæsenet, som har modta-

get en overbygningsuddannelse. Alle ambulanceinstruktører i

Brandvæsenet er samtidig lægeassistenter

•

Opgaverne udføres med ambulancebehandlere, uddannet iht. den gamle

bekendtgørelse og i tiltagende omfang af behandlere iht. ny bekendtgø-

relse, dvs. behandlere på niveau 2. Disse behandlere suppleres med am-

bulanceassistenter.

For nylig er korpset suppeleret med et antal sygetransportmedarbejdere,

som varetager ikke-behandlingskrævende ture.

Samlet er der knap 800 mand i Brandvæsenet, hvoraf de knap 300 er til-

knyttet ambulancetjenesten.

Ambulancemandskabet er veluddannede også i smittebeskyttelsesprin-

cipper. De er udstyret med – og fortrolige med – personlige værnemidler

og desinfektionsmidler på højt niveau, som er afstemt med det øvrige

sundhedsvæsen.

Ambulancemandskabet kan i særlige situationer suppleres med et egent-

ligt kemiberedskab, hvor der findes procedurer for at varetage indsats i

fuld beskyttelsesudstyr, inklusiv kemidragt og åndedrætsværn.

Sygetransportmedarbejderne er også veluddannede, men ikke på samme

niveau. De er dog vant til at omgås patienter, forstår hygiejneprincipper

og kan hurtigt bibringes yderligere information og træning. Brandvæse-

net opererer fra 8 stationer, og området kontrolleres af vagtcentralen

beliggende på Københavns Hovedbrandstation, som en integreret del af

alarmcentralen for Storkøbenhavn. Der kommunikeres over et sammen-

hængende computernet og radiosystem.

Der er etableret en formel kontakt fra Brandvæsenet, eventuelt via vagt-

centralen til vagthavende infektionsmedicinske bagvagt på Rigshospitalet

(døgndækkende), hvis der opstår behov for infektionsmedicinsk rådgiv-

ning.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

136

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Brandvæsenet afhenter lægehold fra Bispebjerg Hospital, hvis det rekvi-

reres.

Såfremt de almindelige vagtplaner ændres i en beredskabssituation, vil

den til rådighed værende styrke være langt større end det mandskab, der

dagligt anvendes.

Støttemuligheder i en mulig eller verificeret koppeepidemi (udover al-

mindelige ambulanceopgaver):

Generel logistik 24 timer i døgnet

•

Transport af patienter (alle typer)

Transport af lægehold

Øvrig transport af personel og udstyr, som det skønnes nødven-

digt

Derudover er Brandvæsenet i besiddelse af lagre af forbindsstoffer, per-

sonlige værnemidler som mundmasker, engangshandsker og beskyttel-

ses-overtræksdragter, rengøringsmidler og desinfektionsmidler.

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

137

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Appendix 12F. Adresseliste

Organisation

Adresse

Telefon

Døgnbemandet

telefon

20 16 19 93

Fax

E-mail + web

Centrale sundhedsfaglige myndigheder og institutioner

Center for Biologisk Beredskab

Epidemiologisk Afdeling

Lægemiddelstyrelsen

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen

Statens Serum Institut

Bygn. 334

Statens Serum Institut

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Artillerivej 5

2300 København S

Islands Brygge 67

Postboks 1881

2300 København S

Blegdamsvej 9

2100 København Ø

32 68 81 27

32 68 30 38

44 88 95 95

32 68 32 68

72 22 74 00

20 16 19 93

32 68 39 01

www.bioberedskab.dk

32 68 38 74

44 88 95 99

[email protected]

www.laegemiddelstyrelsen.dk

www.ssi.dk

72 22 74 11

[email protected]

www.sst.dk

Regionale sundhedsfaglige myndigheder og institutioner

AMK - HS

AMK - Københavns Amt

AMK - Roskilde Amt

AMK – Vestsjællands Amt

AMK – Nordjyllands Amt

AMK – Århus Amt

Hvidovre Hospital

Odense Universitetshospital

Skejby Sygehus

Embedslægevæsenet

Beredskabsstyrelsen

Kettegård Allé 30

2650 Hvidovre

Sdr. Boulevard 29

5000 Odense C

Brendstrupgårdsvej

8200 Århus N

Region vest

Region øst

Datavej 16

3460 Birkerød

35 45 29 02

43 45 30 40

56 63 15 00

lokal 3000

58 52 93 21

99 32 27 08

89 49 27 17

36 32 36 32

66 11 33 33

89 49 55 66

70 22 02 69

70 22 02 68

[email protected]

36 47 39 41

www.hosp.dk/hvidovre.nsf/Skalkate

gorier/velkomst

[email protected]

www.ouh.dk

89 49 60 00

www.auh.dk

43 45 21 31

[email protected]

Beredskabsorganisationer

45 90 60 00

45 90 60 60

[email protected]

www.brs.dk

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

138

FOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Materiale fra foretræde 20/4-17 om mulighed for at opgradere det biologiske beredskab, fra Bo Bredsgaard-Lund, MSLGroup

Falcks Redningskorps,

Korpslægeenheden

Falcks Redningskorps

Landsdækkende indgang – hele døg-

net

Rigspolitichefen

Afdeling A

Ordenspolitiafdelingen

Falck Huset

Polititorvet

1570 København V

Vagtcentral ØST,

Kong Svends Park

Smørum

Polititorvet 14

1780 København V

33 93 23 10

#6470

20 33 10 54

44 20 95 05

33 12 20 97

[email protected]

www.falck.dk

44 20 95 11

70 21 25 50

www.falck.dk

33 14 88 88

33 43 00 05

[email protected]

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark

139